BBR-oplysninger
Hvad er BBR?
Bygnings- og boligregistret (BBR) er et centralt register i Danmark, der har oplysninger om alle bygninger.
Hvem registrerer oplysningerne?
Det er den enkelte kommune, der har ansvar for registreringen i BBR, men det er ejeren, der er ansvarlig for, at BBR-oplysningerne er korrekte.
Hvilke oplysninger er der i BBR?
I BBR er der bl.a. oplysninger om ejendomsnummer, adressebetegnelse, bygningsnummer, antal bygninger, lejligheder og erhvervsenheder pr. ejendom, bygningsmaterialer, konstruktionsforhold og lignende.
Hvad bruges oplysningerne til?Oplysningerne bruges bl.a. til byggesagsbehandling og i forbindelse med vurdering af ejendom.
Hvem kan få oplysningerne?
Hvis du er boligejer eller lejer, kan du få oplysning om, hvad der er registreret på ejendommen.
Hvad koster det?
Der udskrives automatisk en ny BBR-ejermeddelelse, når en ejendom får ny ejer, eller der sker ændringer på ejendommen. BBR-ejermeddelelsen koster 75 kr. for ejeren.
Ejendomsmæglere og andre kan få en udskrift af BBR-ejermeddelelsen mod betaling af 75 kr.
Se hvad din ejendom er værd og ejendomsoplysninger på
www.borger.dk eller på
www.ois.dk (Nyt vindue)