Hegnssyn

Hvad kan jeg bruge hegnssynet til?
Hvis der mellem dig og din nabo opstår tvivl eller uenighed om et hegn mellem jeres ejendomme, kan du kontakte formand for Hegnssynet

Otto Ziegler
Kraghedevej 216
9700 Brønderslev
9826 1922

eller

Bente Højer, Fællessekretariatet
9945 4610

Hvad er hegnssynet og dets opgaver?
Det er hegnssynets opgave at forlige jer/parterne eller træffe en afgørelse i en tvist om hegn.

Hvad koster et hegnssyn?
Der beregnes en fast pris for et hegnssyn - i alt 1.125 kr. Som hovedregel er det den tabende part, der skal betale. Hegnssynet kan dog afgøre, at udgiften skal deles mellem parterne. Er der ikke råd til at betale for et hegnssyn, kan du/I ansøge statsamtet om at betale sagens omkostninger.

Blanket til begæring om afholdelse af hegnssynsforretning
Du kan få blanketten ved henvendelse til Bente Højer eller selv hente den her: Begæring

Hvilke typer hegn gælder hegnsloven for?
Fælleshegn
Et fælleshegn er et hegn, der står i skellet mellem to grunde. Hvis man ønsker at etablere eller ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om det. Hvis man ikke kan blive enige, skal man henvende sig til hegnssynet i kommunen.

Naboerne må selv bestemme, hvordan deres hegn skal se ud. Hvis man ikke kan blive enige, er udgangspunktet, at hegnet skal være 1,8 meter højt. Det skal stå i selve skellet, skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde. Der kan være bestemmelser om hegn i deklarationer eller lokalplaner, der skal overholdes.

Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til at opsætte og vedligeholde et fælleshegn.

Egne hegn
Eget hegn står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter. Egne hegn må være 1,8 meter høje plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn.

Man kan ændre eller fjerne egne hegn. Men hvis der ikke er et andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst en måned før ændringerne.

Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til en vej, sti eller plads, skal det stå på ens egen grund. Hegnet må normalt ikke vokse ud på vejen, stien eller pladsen.

Eget hegn og hegn, der grænser op til vej, sti eller plads, skal man normalt selv opsætte, vedligeholde og betale.

Et hegn kan fx være en hæk, en mur, et plankeværk, et raftehegn eller et trådhegn