Brønderslev Kommune har givet landzonetilladelse efter planlovens § 35 på følgende ejendom:
Golfvejen 49-63 - Opførelse af ridehal og hestestald mv., ialt 2641 m² udvidelse på ejendommen på matr. nr. 8a Thorsmark, Brønderslev Jorder.
Afgørelsen kan ses på nedenstående link:
Landzonetilladelse til opførelse af ridehal og hestestald mv., ialt 2641 m² udvidelse på ejendommen matr. nr. 8a Thorsmark, Brønderslev Jorder (nyt vindue)
Enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt en række landsdækkende organisationer og foreninger kan klage over afgørelsen, jf. planlovens §§ 58, 59 og 60.
En eventuel klage skal sendes til Brønderslev Kommune, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev eller raadhus@99454545.dk, som sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet.
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at privatpersoner indbetaler et gebyr på 500 kr. og virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder indbetaler et gebyr på 3000 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage, sender Nævnet en opkrævning. De begynder ikke sagsbehandlingen, før gebyret er betalt.
Klagen skal være kommunen i hænde senest den 17. februar 2012.