Spildevandshåndtering og -rensning i det åbne land

Indholdsfortegnelse (link til de enkelte afsnit):

Ansøgningsskemaer
Generelt om spildevandshåndtering i det åbne land
Spildevandstilladelse
Bundfældningstanken
Tømningsordning for bundfældningstanke
Nedsivning af spildevand fra ejendomme i det åbne land
Udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land
Spildevandsafgift
Biologisk sandfilteranlæg
Biologisk minirenseanlæg
Rodzoneanlæg/beplantet filter
Afløbsfrie anlæg – samletanke, pileanlæg m.v.
Tag- og overfladevand

Ansøgningsskemaer:
Forinden man etablerer et nyt spildevandsanlæg, skal kommunen meddele tilladelse hertil. Ansøgningsskemaer til etablering af nedsivningsanlæg, minirenseanlæg samt til nedsivning og udledning af tag- og overfladevand kan hentes nedenfor. Ved andre typer anlæg samt ved spørgsmål i øvrigt vedr. spildevandstilladelser og afløbsforhold kan henvendelse rettes til: Jes Rose Nielsen, 9945 5519, email: Jes.Rose.Nielsen@99454545.dk.

Link til: Ansøgningsskema til nedsivningstilladelse
Link til: Ansøgningsskema til minirenseanlæg
Link til: Ansøgningsskema til nedsivning af tag- og overfladevand
Link til: Ansøgningsskema til udledning af tag- og overfladevand

Generelt om spildevandshåndtering i det åbne land:
Reglerne vedrørende spildevandshåndtering i det åbne land findes i miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 samt i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). I sidstnævnte findes bl.a. de mere specifikke krav til forskellige spildevandsanlæg.

I Brønderslev Kommune er der ca. 3500 enkeltbeliggende ejendomme i det åbne land. Spildevandet fra disse ejendomme håndteres på forskellig vis, men fælles for ejendommene er dog at spildevandet fra toiletter som minimum passerer en bundfældningstank (septiktank, trixtank m.v.). Bundfældningstanken er en simpel renseforanstaltning, der sikrer, at der ikke kommer flydestoffer, papir o.l. ud i sivedræn eller vandløb. Fra bundfældningstanken ledes spildevandet videre. Som oftest ledes det til et nedsivningsdræn, men der er også en del ejendomme med direkte udledning til vandløb eller via markdræn til vandløb. I sjældnere tilfælde ledes det til et sandfilteranlæg, rodzoneanlæg eller minirenseanlæg før udledning til vandløb.

Spildevandstilladelse:
Siden miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden har det krævet tilladelse at etablere nye spildevandsanlæg i det åbne land. Mange eksisterende spildevandsanlæg er dog fra før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden og er som sådan lovligt eksisterende. På BBR-meddelelsen vil den type anlæg være registreret med f.eks. ”Nedsivningsanlæg uden kommunal tilladelse”. Dette er altså ikke ensbetydende med, at anlægget er ulovligt, selvom det langtfra lever op til dagens standard.

Ifølge spildevandsbekendtgørelsen kræves der fornyet spildevandstilladelse, når et spildevandsanlæg eller forhold, der har betydning for et spildevandsanlæg, ændres væsentligt, herunder når et spildevandsanlæg flyttes eller omlægges. Det samme gør sig gældende, hvis der sker væsentlige ændringer i mængden eller sammensætningen af spildevandet, der tilføres anlægget.

Det betyder, at der sker væsentlige ændringer af ejendommen f.eks. i forbindelse med tilbygninger og/eller ombygninger, så skal der som udgangspunkt søges om ny spildevandstilladelse. Brønderslev Kommune vil i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse træffe afgørelse om dette på baggrund af en vurdering af de konkrete forhold. Ved nybygninger skal der altid søges om ny spildevandstilladelse. Se mere om hvilke krav der kan forventes i forbindelse med en ny spildevandstilladelse under ”Udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land”.

Bundfældningstanken:
Som nævnt er bundfældningstanken en simpel renseforanstaltning, der sikrer, at flydestoffer, slam og papirrester m.m. ikke ledes ud i sivedræn eller vandløb. For at sikre dette er bundfældningstanken forsynet med såkaldte T-rør eller T-stykker på udløbet (og i det fleste tilfælde også på indløbet). Der er stor forskel på størrelsen af bundfældningstankene afhængig af deres alder. De helt gamle tanke kan have et rumfang på ned til 0,8 m3 mens nye bundfældningstanke minimum har en størrelse på 2 m3 og som oftest med to eller flere kamre, der sikrer en bedrer tilbageholdelse af slammet.


Principskitse af bundfældningstank. Her er vist en to-kammertank, men den typiske ét-kammertank er opbygget på samme måde uden skillevæggen.

Ved gamle spildevandsanlæg er det kun toiletspildevandet, der tilledes bundfældningstanken, mens afløb fra køkken, håndvaske m.m. er ført uden om tanken. Dette sker i overensstemmelse med datidens regler. Ved nyere anlæg føres alt spildevandet fra ejendommen gennem bundfældningstanken. Dog må tag- og overfladevand ikke tilledes bundfældningstanken, da det kan føre til overbelastning med udskylning af slam til følge. Samme problemstilling gælder, hvis man etablerer store badekar på flere hundreder liter. I det tilfælde bør man udskifte den gamle bundfældningstank med en større.

Tømningsordning for bundfældningstanke:
I bundfældningstanken bundfælder flydeslammet stille og roligt og fylder efterhånden bundfældningstanken op. For at sikre de bedste bundfældningsegenskaber er det derfor vigtigt, at slammet fjernes fra tanken med jævne mellemrum. Anbefalingerne er, at en bundfældningstank til en almindelig husstand skal tømmes én gang årligt. For at sikre at dette sker, har Brønderslev Kommune indført en tømningsordning, hvor alle ejendomme med bundfældningstanke automatisk er tilmeldt. Tømningsordningen administreres af Brønderslev Forsyning A/S.

Nedsivning af spildevand fra ejendomme i det åbne land:
Nedsivning af spildevandet er den mest anvendte bortskaffelsesmetode for ejendomme i det åbne land. Der er dog en række krav, der skal være opfyldt for at man kan få tilladelse til at etablere et nedsivningsanlæg. Her nævnes nogle af de væsentligste. Først og fremmest må nedsivningsanlæg ikke placeres nærmere end 300 meter fra en drikkevandsboring. Denne sikkerhedsafstand skal sikre, at drikkevandsboringen ikke forurenes. Afstanden kan dog reduceres, hvis de lokale forhold begrunder det. Dernæst skal jordbundsforholdene være egnede til at nedsive spildevandet. Hvis jorden er få leret kan spildevandet ikke nedsive og er den for gruset siver spildevandet for hurtigt ned, og når derfor ikke at blive ordentligt renset før det når grundvandet. For at sikre at jordbundsforholdene er egnede til nedsivning, skal der derfor udtages to jordprøver i forbindelse med ansøgning om etablering af nedsivningsanlæg. Endelig må grundvandsstanden ikke være for høj. Når spildevandet siver ned gennem jorden sker der en omsætning af de forurenende stoffer i spildevandet. Denne omsætning sker kun i jordlagene over grundvandsspejlet. Det anbefales derfor, at der er minimum 2,5 meter fra bunden af nedsivningsanlægget til grundvandsspejlet, og der skal være mindst 1 meter. Når der ansøges om nedsivningsanlæg skal det oplyses, hvor højt grundvandet står, når det er højest. I områder med højt grundvandsspejl kan nedsivningsanlægget etableres som et mileanlæg eller hævet anlæg, hvor nedsivningsstrengene placeres over jordoverfladen og dækkes med jord. Under sivestrengene placeres en særlig filtersand, der sikrer rensningen af spildevandet før det når grundvandet.


Principskitse af nedsivningsanlæg. Spildevandet ledes fra huset til bundfældningstanken og derfra enten direkte til nedsivningsdrænene eller – som det viste anlæg - via en pumpebrønd.

Nedsivningsanlæg skal etableres af autoriseret kloakmester, som også kan være behjælpelig med ansøgning, jordbundsprøver og grundvandspejlinger samt dimensionering og udformning af anlægget.

Udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land:
Spildevand indeholder bl.a. organisk stof (BI5), der ved udledning til vandløb forbruger den ilt, der findes i vandløbsvandet. Det medfører forringede livsbetingelser for de vandløbslevende dyr og planter. Derudover indeholder spildevand også andre stoffer, hvoraf nogle kan være giftige for vandløbsdyrene. Spildevand indeholder også bakterier, der kan føre til uhygiejniske forhold og sundhedsrisiko. Ved især mindre vandløb kan udledning af dårligt renset spildevand fra ejendomme i det åbne land være årsag til, at vandløbet påvirkes så meget, at miljømålsætningen ikke er opfyldt. I de tilfælde har kommunen mulighed for at påbyde de pågældende ejendomme at etablere forbedret spildevandsrensning. I spildevandsplanen er udpeget de områder, hvor ejendomme med udledning til vandløb vil blive stillet overfor krav om forbedret spildevandsrensning.

Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning eller ved behandling af nye spildevandstilladelser til ejendomme i det åbne land vil der blive stillet krav om, at spildevandsanlægget lever op til en bestemt renseklasse. Den krævede renseklasse vil afhænge af type og følsomhed af den recipient (vandløb, sø eller kyst), som ejendommen er beliggende i oplandet til eller udleder til.

Der vil dog som minimum blive stillet krav om renseklasse O. I nedenstående tabel er vist kravet til stofreduktion for de forskellige renseklasser:

Renseklasse	Beskrivelse	Organisk stof (BI5)	Fosfor (Tot-P)	Nitrifikation
O	Reduktion af organisk stof	90%	Ingen	Ingen
SO	Skærpet krav til reduktion af organisk stof, samt krav til ammoniumreduktion gennem nitrifikation	95%	Ingen	90%
OP	Reduktion af organisk stof og fosfor	90%	90%	Ingen
SOP	Skærpet krav til reduktion af organisk stof, reduktion af fosfor samt krav til ammoniumreduktion gennem nitrifikation	95%	90%	90%

Ammonium/ammoniak findes også i husspildevand og er giftigt for vandløbslevende dyr. Ved nitrifikation omdannes ammonium/ammoniak til nitrat, der ikke er giftigt. Fosfor er et næringsstof, der kan give anledning til algeopblomstringer i søer med deraf følgende dårlige miljøforhold.

Til sammenligning kan det nævnes, at en almindelig velfungerende septiktank/bundfældningstank leverer stofreduktioner i størrelsesordenen:

Organisk stof (BI5): 30 %
Fosfor: 10 %
Nitrifikation: Ingen

I nedenstående tabel er angivet hvilke anlægstyper, der opfylder de forskellige renseklasser:

Anlægstype	Opfylder renseklasse
Nedsivningsanlæg	Alle klasser
Hævet nedsivningsanlæg	Alle klasser
Typegodkendt minirenseanlæg	Minimum klasse O, men ellers jf. typegodkendelse
Biologisk sandfilteranlæg	O og SO
Pilerenseanlæg uden afløb	Alle klasser
Beplantet filter	SO (P)
Samletank	Alle klasser

Spildevandsafgift:
Ejendomme i det åbne land betaler spildevandsafgift til staten efter lov om afgift af spildevand (opkræves af Brønderslev Forsyning A/S). Spildevandsafgiften betales efter vandforbrug. På de ejendomme, hvor der ikke er vandmåler, fastsættes vandforbruget til 170 m3/år for en helårsbolig og 70 m3/år for sommer- og fritidshuse. Afgiften varierer alt afhængig af, hvordan ens spildevand afledes. F.eks. betales 0,50 kr./m3 hvis man har et godkendt nedsivningsanlæg mens ældre nedsivningsanlæg uden tilladelse og ejendomme med udledning direkte fra bundfældningstank betaler 3,80 kr./m3.

Biologisk sandfilteranlæg:
Det biologiske sandfilteranlæg er i princippet et nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses ved at sive igennem et tykt lag filtersand (som ved nedsivning i mileanlæg). Sandfilteranlægget er dog forsynet med tæt bund, hvorfra det rensede spildevand opsamles og ledes videre til f.eks. vandløb.


Principskitse af biologisk sandfilter.

Biologisk minirenseanlæg:
Et biologisk minirenseanlæg er i princippet opbygget som små kopier af de kommunale renseanlæg. Der findes flere forskellige typer. Princippet er at spildevandet beluftes, hvorved indholdet af organisk stof og eventuelt ammonium/ammoniak omsættes. Fosfor kan eventuelt fældes ved tilsætning af kemikalier. Anlæggene er ret avancerede, men processerne styres automatisk. Anlæggene skal som regel serviceres årligt af leverandøren.


Principskitse af biologisk minirenseanlæg. I nogle anlæg er bundfældningstanken indbygget i anlægget.

Rodzoneanlæg/beplantet filter:
Anlægget består af et tætbeplantet areal, hvor der ligger en membran under, så vandet ikke siver ned i jorden. Spildevandet ledes først igennem en bundfældningstank og derefter ud i det beplantede areal. Her renses og filtreres spildevandet i planternes rodzone, før det opsamles og ledes væk.


Principskitse af rodzoneanlæg/beplantet filter.

Afløbsfrie anlæg – samletanke, pileanlæg m.v.:
Samletanken er den enkleste form for afløbsfrit anlæg. Samletanken er i modsætning til bundfældningstanken en lukket beholder, hvor spildevandet opsamles. Spildevandet fra tanken skal derefter bortskaffes til renseanlægget via en slamsuger. Som spildevandsløsning er samletanken kun anvendelig, hvor der er et forholdsvis begrænset vandforbrug som f.eks. sommer- og fritidshuse, hvor anvendelsen er begrænset til få uger. Til helårsbeboelse vil en samletank skulle tømmes alt for ofte.

En anden type afløbsfrit anlæg er pileanlægget. Pileanlægget etableres som et lukket bassin med membran uden udløb eller nedsivning. Bassinet fyldes med et voksemedie og beplantes med pil ligesom et rodzoneanlæg. Pilene sørger for at spildevandet dels fordampes dels at indholdet af forurenende stoffer omsættes i rodzonen.

Tag- og overfladevand:
Tag- og øvrigt overfladevand betragtes som spildevand og udledning eller nedsivning af dette kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser.

I forhold til direkte udledning til et vandløb er den primære problemstilling udledningen af store øjebliksvandmængder i forbindelse med kraftige regnskyl. Udledningerne kan forårsage erosion og oversvømmelser. For at undgå disse store øjebliksvandmængder stilles der krav om, at udledningen forsinkes - som regel via en eller anden form for regnvandsbassin. Hovedreglen er, at øjebliksvandmængden ikke må overstige det, som naturligt tilstrømmer vandløbet, hvilket generelt svarer til ca. 1-2 l/sek/ha.

Der tages udgangspunkt i et regnskyl på 110 l/sek/ha. Det betyder, at 1000 m2 tagflade vil bidrage med 11 l/sek. I princippet skulle denne mængde neddrosles til 0,1 l/sek., men under normale omstændigheder går man ikke længere ned end 5 l/s (bagatelgrænsen) – også for at sikre et vist flow i udløbsledningen, så den er selvrensende.

Nedsivning af tag- og overfladevand er normalt ikke det store problem, når ellers jordbundsforholdene er til det og man sikrer, at faskinen har tilstrækkelig kapacitet, så der ikke opstår overfladisk afstrømning. I områder med særlige grundvandsinteresser kan der dog som udgangspunkt ikke opnås tilladelse til nedsivning af overfladevand fra f.eks. veje og p-pladser, idet dette overfladevand kan være forurenet med olie, tungmetaller, PAH-forbindelser m.m.