Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Når du arver, skal du bl.a. betale retsafgift og skat af de indtægter, som arven giver dig

Retsafgift er en afgift, som du som arving normalt betaler, når skifteretten udleverer boet.

  • afdødes forældre
  • ugift samlever med fælles bopæl de sidste to år inden dødsfaldet
  • frasepareret eller fraskilt ægtefælle
  • personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år inden dødsfaldet
  • personer, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst to år, og som nu bor på institution (fx plejehjem)
  • personer, der har, har haft eller venter barn med afdøde
  • adoptionsbørn (det afhænger dog af adoptionsbevillingen)
  • børn, stedbørn
  • barn eller stedbarns ægtefælle
  • børnebørn
  • oldebørn.  

Søskende og nevøer/niecer hører kun med til den nærmeste familie, hvis de har boet sammen med afdøde i to år inden dødsfaldet.

Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.

Afgiften afhænger af hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem:

  • Boet skal ikke betale boafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere.
  • Boet skal betale 15 pct. boafgift af den del af arven, der er større end 289.000 kr. (2018), som den nærmeste familie arver.
  • Boet skal af arv til alle andre yderligere betale 25 pct. i afgift. 15-procentsafgiften fratrækkes arvebeløbet, før de 25 pct. beregnes.

Hvis du arver fra udlandet, fordeles arven efter reglerne i det land, hvor afdøde havde bopæl ved dødsfaldet.

Når en person dør, skal arven fordeles mellem de efterladte. Fordelingen sker ud fra helt præcise regler i arveloven og afhænger af den afdødes familieforhold.  

  • Hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og fælles børn, skal arven deles mellem dem. Ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver tilsammen halvdelen af afdødes formue som deles lige imellem dem. Den efterlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, så fællesbørnene først arver, når den efterlevende ægtefælle dør. 
  • Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, skal arven deles mellem den efterladtes familie. Børn, børnebørn og oldebørn – de såkaldte livsarvinger – har fortrinsret til at arve.
  • Hvis den afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, men kun en ægtefælle, får ægtefællen hele arven.
  • Hvis den afdøde hverken efterlader sig livsarvinger eller ægtefælle, bliver arven fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser. 
  • Hvis den afdøde hverken efterlader sig arvinger eller testamente, går arven til staten som "herreløst gods".
Opdateret 15. december 2017
Skrevet af SKAT
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer