Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

EU/EØS-borgere kan frit rejse ind, søge arbejde og opholde sig i Danmark i op til tre måneder

EU-borgere dækker over de borgere, der er bosat i EU’s medlemslande, mens EØS-borgere er betegnelsen for borgere fra Lichtenstein, Norge og Island. Statsborgere fra Schweiz er omfattet af de samme regler som EU/EØS-borgere.

Statsborgere i EU/EØS-lande kan frit rejse ind og opholde sig i Danmark i op til tre måneder. Hvis du søger arbejde i denne periode, kan du forlænge dit ophold fra tre til seks måneder.

Forlængelse af ophold

Ønsker du at forlænge dit ophold ud over de tre måneder, skal du inden udløbet af de tre måneder søge om at få udstedt et EU/EØS-registreringsbevis. Beviset er dokumentation for, at du har ret til at opholde dig i Danmark.

Registreringsbeviset udstedes ikke for noget bestemt tidsrum.

Dokumentet er gyldigt så længe de betingelser, der lå til grund for udstedelsen, fortsat er opfyldt. Registreringsdokumentet kan inddrages, hvis grundlaget for ophold ikke længere er til stede.

Permanent ophold efter 5 år

Når du har haft lovligt ophold i Danmark efter EU-reglerne i 5 år, kan du søge om et bevis på, at du har ret til tidsubegrænset (permanent) ophold.

Det er Statsforvaltningen, der udsteder EU/EØS-registreringsbeviset.

Hvis du har fået afslag på din ansøgning om EU/EØS-registreringsbevis, er blevet meddelt ophør af din opholdsret, eller på anden måde ikke har fået det, du har ansøgt om, kan du sende en klage over afgørelsen til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen sender klagen videre til Udlændingestyrelsen.

Kontakt

Integration
Valdemarsgade 20
9700 Brønderslev

Lovgivning

Læs også

På borger.dk

Andre sider

Europa-Kommissionen har oprettet en borgerguide på nettet, der informerer om reglerne for at opholde sig, arbejde og studerer i EU-landene.

Opdateret 18. august 2018
Skrevet af Statsforvaltningen