Kørsel til aktivitet
Der er mulighed for at benytte sig af taxaordning eller NT-flextur. Se nedenstående:
Aktiviteten har et tilbud om taxakørsel
Kørselsordning er forbeholdt brugere med funktionsnedsættelse. Det vil sige, at man ikke selv er i stand til at transportere sig til aktivitetscenter ved gang, cykling, kørsel i egen bil eller offentligt transportmiddel.
Undtagelsesvist kan der gives dispensation fra de gældende regler, hvis særlige forhold taler derfor.
Dispensation foretages af en aktivitetsmedarbejder og beror på et individuelt skøn.
Der er kun 1 kørsel ind om formiddagen og 1 kørsel ind om eftermiddagen,
f.eks. på følgende tidspunkt:
Formiddag: ind til kl. 09.00 hjem kl. 11.30
Eftermiddag: ind til kl. 13.00 hjem kl. 15.30
Pris hver vej er 30 kr.
10-turs taxakort købes hos aktivitetsmedarbejderne.
Ordningen kan benyttes til max. 2 ugentlige aktiviteter.
Om NT-Flextur
Flextur administreres af Nordjyllands Trafikselskab og er en kombination af bus og taxa, hvor du hentes i enten taxa eller minibus.
Flextur er et billigt og fleksibelt alternativ, når du skal ud af døren. Du bliver hentet ved din fordør og bliver kørt hvorhen du vil.
Du skal betale direkte til chaufføren, og prisen afhænger af, hvor langt du kører.
Hvordan fungerer NT-Flextur?
Flextur kan benyttes i tidsrummet mellem kl. 06:00-23:00 og kører den korteste vej med de passagerer, der har bestilt.
Du kan bestille Flextur fra 14 dage før, du skal bruge kørslen, og indtil 2 timer inden, du skal af sted.
Du skal ringe og bestille Flextur på telefon 9934 1134 i tidsrummet kl. 07:00-20:00.
Du kan bestille Flextur som en fast tur, så du ikke behøver ringe hver uge. HUSK at afbestille, hvis du en dag ikke skal med.
Hvem kan hjælpe mig med Taxa eller Flextur?
Kontakt aktivitetsmedarbejderne, hvis du har brug for hjælp, så vil vi gerne hjælpe dig taxa eller NT-Flextur.