Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Med en fremtidsfuldmagt kan du vælge en fremtidig repræsentant, hvis du fx bliver syg
Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Du er selv fuldmagtsgiver.

Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket mv.

En fremtidsfuldmagt er et privat og selvvalgt alternativ til værgemål.

Ordningen er trådt i kraft den 1. september 2017.

Du kan oprette en fremtidsfuldmagt, hvis du er fyldt 18 år og er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det betyder, at du skal være i stand til at forstå konsekvenserne af oprettelsen. Du kan fx ikke oprette en fremtidsfuldmagt, hvis du er under værgemål.

Du kan finde yderligere information i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

Du kan som udgangspunkt vælge enhver person som fremtidsfuldmægtig. På det tidspunkt, hvor fremtidsfuldmagten sættes i kraft, må fremtidsfuldmægtigen dog ikke være under 18 år, under værgemål eller selv have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er sat i kraft.

Du kan vælge at have én eller flere fremtidsfuldmægtige. Du kan vælge at have en eller flere såkaldt subsidiære fuldmægtige, som skal træde til, hvis de ”primære” fremtidsfuldmægtige må træde tilbage. Du kan finde yderligere information i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

Før du udpeger en fremtidsfuldmægtig, bør du orientere og inddrage personen i dine overvejelser. På den måde kan du sikre dig, at han/hun har både evne og vilje til at varetage opgaven.

Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt består af to trin.

Først skal du indtaste fuldmagten og underskrive den digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret med dit NemID. Det sker via Digital tinglysning på Tinglysning.dk.

Herefter skal du ved personligt fremmøde for en notar vedkende dig fremtidsfuldmagten. Du viser notaren legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation. Notaren kontrollerer på den måde din identitet. Notaren påser derudover, at oprettelse af fremtidsfuldmagten er dit eget ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten.

Du finder notaren via byretten

Du skal henvende dig til byretten for at få kontakt til en notar. Du kan på Domstolsstyrelsens hjemmeside finde den byret, der ligger tættest på dig. Hvis du ikke har mulighed for at møde fysisk op ved en notar, kan du få notaren til at komme til dig på din hjemmeadresse eller på hospitalet.

Pris

Når du vedkender dig fremtidsfuldmagten for notaren, skal du samtidig betale en retsafgift på 300 kr. (2019).

Er du fritaget fra kravet om digital kommunikation med det offentlige?

Hvis du er fritaget fra kravet om digital kommunikation med det offentlige, kan du i stedet oprette en fremtidsfuldmagt ved at medbringe og underskrive din fremtidsfuldmagt på papir hos Statsforvaltningen. Så skal du ikke vedkende dig fuldmagten for notaren.

Når fremtidsfuldmagten er oprettet, er den inaktiv indtil det – måske – bliver relevant at sætte den i kraft.

Du kan finde yderligere information i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

Når du opretter fremtidsfuldmagten, skal du udfylde nogle standardoplysninger om dig selv og din(e) fremtidsfuldmægtig(e). Derudover kan du skrive fuldmagten, som du vil, så den passer lige præcis til din egen situation.

Når du skal skrive din fremtidsfuldmagt, kan du søge inspiration i de standardkoncepter for fremtidsfuldmagter, som findes i bilaget til Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter, som findes på Tinglysningsrettens og Statsforvaltningens hjemmesider.

Koncepterne tager udgangspunkt i de behov, som helt almindelige mennesker generelt vil have, når der skal oprettes en fremtidsfuldmagt.

Statsforvaltningen sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Det er først herefter, at fremtidsfuldmagten får virkning.

Det er din(e) fremtidsfuldmægtige – eller efter omstændighederne dig selv – der skal bede Statsforvaltningen om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft.

Din(e) fremtidsfuldmægtig(e) kan først bede Statsforvaltningen om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, når du er i den tilstand, som fremtidsfuldmagten er betinget af. Dvs. den dag du som følge af sygdom, svækket mental funktion, helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold.

Når din(e) fremtidsfuldmægtig(e) beder Statsforvaltningen om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, skal de samtidig:

  • fremlægge en lægeerklæring om din tilstand for Statsforvaltningen,
  • erklære at de har talt med dig og din ægtefælle eller samlever om indgivelsen af anmodningen, og
  • have underrettet dine nærmeste pårørende om indgivelsen.

Herefter tager Statsforvaltningen stilling til, om fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft.

Du kan læse mere om at indgive anmodning om ikraftsættelse i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

Når din(e) fremtidsfuldmægtig(e) anmoder om at få sat fremtidsfuldmagten i kraft, skal der betales et gebyr på 900 kr. (2019)

Når Statsforvaltningen har afgjort, at fremtidsfuldmagten skal træde i kraft, bliver afgørelsen tinglyst i Personbogen. Herefter er fremtidsfuldmagten offentligt tilgængelig.

Det betyder, at både relevante aftaleparter og offentlige myndigheder (dvs. tredjeparter), som fremtidsfuldmægtigen(e) henvender sig til, kan undersøge, hvad fuldmagten omfatter, og hvem der kan handle på dine vegne.

På den måde er fremtidsfuldmægtigen(e) over for tredjeparter tydeligt legitimeret til at handle for dig. Det sikrer, at tredjeparter kan stole på fuldmagten, og at fremtidsfuldmagten i praksis kan bruges efter hensigten.

Proceduren for at ændre og tilbagekalde en fremtidsfuldmagt afhænger af, om fremtidsfuldmagten er sat i kraft af Statsforvaltningen.

Inden fremtidsfuldmagten er trådt i kraft

Indtil Statsforvaltningen har sat fremtidsfuldmagten i kraft, er proceduren for at ændre og tilbagekalde fremtidsfuldmagten den samme som, når du opretter en fremtidsfuldmagt. Dvs. at du som fuldmagtsgiver med dit NemID kan ændre eller tilbagekalde fuldmagten via den digitale selvbetjeningsløsning på Tinglysning.dk. Det skal ske, inden fremtidsfuldmagten er vedkendt for en notar.

Hvis fremtidsfuldmagten er vedkendt for en notar, skal ændring eller tilbagekaldelse ske for notaren. Notaren vil i den forbindelse bl.a. påse din evne til at handle fornuftsmæssigt, og at ændringen/tilbagekaldelsen er noget, du selv ønsker.

Hvis du ønsker at ændre din fremtidsfuldmagt, skal du forud for besøget hos notaren oprette en ny fuldmagt via den digitale selvbetjeningsløsning på Tinglysning.dk.

Efter fremtidsfuldmagten er trådt i kraft

Efter Statsforvaltningen har sat fremtidsfuldmagten i kraft, kan fuldmagten kun ændres eller tilbagekaldes, hvis du som fuldmagtgiver er i stand til at forstå, hvad det betyder. Hvis du ønsker at ændre eller tilbagekalde fremtidsfuldmagten, skal Statsforvaltningen have din anmodning. Statsforvaltningen afgør herefter, om fremtidsfuldmagten kan ændres eller ophøre. 

Du kan læse mere om ændring og tilbagekaldelse af en fremtidsfuldmagt i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

En fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske og personlige forhold. Det betyder, at fremtidsfuldmægtigen kan handle på dine vegne og repræsentere dig inden for de områder, som du har bestemt, at fuldmagten skal omfatte.

Økonomiske forhold omfatter bl.a. adgangen til at lave betalingsaftaler med banker, omlægge lån i fast ejendom og ansøge om offentlige ydelser.

Personlige forhold omfatter bl.a. adgangen til at søge om offentlig hjælp, fx hjemmehjælp, komme med ønsker til pleje og omsorg af dig og bede om aktindsigt i din patientjournal.

Hvis det er bestemt i anden lovgivning, at man ikke kan lade sig repræsentere af en anden – eller kun af bestemte personer – kan fremtidsfuldmægtigen ikke træde ind. Det gælder bl.a. visse bestemmelser i sociallovgivningen, fx i forhold til samtykke til at flytte på plejehjem.

Du kan finde yderligere information i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

Den (eller dem), du vælger som fremtidsfuldmægtig(e), skal som udgangspunkt handle, som du selv ville have gjort. Fremtidsfuldmægtigen(e) har pligt til at bruge fuldmagten i din interesse og gøre, som du har anvist i fuldmagten, og respektere dine forhåndstilkendegivelser og ønsker.

Fremtidsfuldmægtigen skal desuden så vidt muligt inddrage dig og din ægtefælle eller samlever, før fuldmagten anvendes i vigtigere forhold, fx ved salg af jeres hus.

Det, fremtidsfuldmægtigen ikke må

Fremtidsfuldmægtigen(e) kan ikke på dine vegne lave aftaler med sig selv. Fremtidsfuldmægtigen(e) kan heller ikke bruge fuldmagten, hvis der kan være modstridende interesser mellem dig og fremtidsfuldmægtigen. Fremtidsfuldmægtigen kan fx ikke på dine vegne sælge din bil til sig selv.

Dokumentation og penge

Fremtidsfuldmægtigen(e) skal opbevare dokumentation for de dispositioner, som foretages på dine vegne. Fremtidsfuldmægtigen skal også holde sine egne penge adskilt fra dine. Det gælder dog ikke, hvis det er din ægtefælle eller faste samlever, der er fremtidsfuldmægtig.

Du kan finde yderligere information i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

En fremtidsfuldmagt ophører automatisk, hvis du som fuldmagtsgiver afgår ved døden. Fuldmagten ophører også, hvis du kommer under værgemål. Det gælder dog ikke, hvis værgemålet drejer sig om noget, som ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten.

Fremtidsfuldmagten ophører også, hvis fremtidsfuldmægtigen:

  • ikke længere ønsker at være din fremtidsfuldmægtig, 
  • kommer under værgemål, eller 
  • selv har oprettet en fremtidsfuldmagt, der bliver sat i kraft.

Fremtidsfuldmagten ophører dog ikke, hvis der er udpeget andre fremtidsfuldmægtige, der fortsat kan varetage opgaven, eller hvis du har udpeget subsidiære fuldmægtige, som skal træde ind i sådanne situationer. 

Fuldmagtsforholdet kan desuden ophøre helt eller delvist, hvis der opstår tvivl om fremtidsfuldmægtigens evner til at være din repræsentant. I disse tilfælde kan Statsforvaltningen vælge at indlede en sag om værgemål, hvis Statsforvaltningen af hensyn til dig vurderer, at det er nødvendigt.

Du kan finde yderligere information i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

Statsforvaltningen fører et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen(e).

Det betyder, at Statsforvaltningen ikke skal godkende fremtidsfuldmægtigenes dispositioner, men kan gribe ind, hvis Statsforvaltningen på den ene eller anden måde bliver opmærksom på noget, der kan stride imod dine interesser. Om nødvendigt kan Statsforvaltningen sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft.

Hvis du ønsker et aktivt tilsyn med din(e) fremtidsfuldmægtig(e), kan du udpege en tredjepart, fx en advokat eller revisor, til at føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigen(e). I så fald skal du beskrive præcist i fremtidsfuldmagten, hvem du ønsker som tilsynsperson, og hvad tilsynet skal omfatte.

Du kan finde yderligere information i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

Kontakt

Visitationen
- Det Specialiserede Område
Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Tlf.: 99454421

Telefontid:
Mandag - torsdag
8.00-9.00 og 10.00-14.00
Fredag:
8.00-9.00 og 10.00-13.30

Visitationen
- Ældre og Hjælpemidler
Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Tlf.: 99454420

Telefontid:
Mandag - torsdag
8.00-9.00 og 10.00-14.00
Fredag:
8.00-9.00 og 10.00-13.30

Opdateret 7. marts 2019
Skrevet af Justitsministeriet
Ansvarlig redaktør: Kirsten Boye Hansen