Beskederne i din digitale postkasse kommer fra officielle steder som din kommune, biblioteket, tandlægen, hospitalet eller besked om feriepenge, hvis du har et fritidsjob. Det bliver også kaldt det offentlige.
Du kan også vælge, at Digital Post på borger.dk kan vise de beskeder, du modtager fra din bank. Det gør du i din Profil, når du er logget på Digital Post. Bruger du e-Boks til at læse dine beskeder fra det offentlige, så ser du automatisk både beskeder fra offentlige og private virksomheder som fx din bank.