Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Her finder du information og hjælp til fritagelse fra samt læseadgang til Digital Post

Borgere, der ikke er i stand til at modtage posten digitalt, og lever op til mindst én af fritagelseskriterierne, kan blive fritaget fra Digital Post og fortsætte med at modtage post fra det offentlige på papir som hidtil.

Når du bliver fritaget, kan du få printet Digital Post, som du allerede har modtaget i din digitale postkasse. Læs mere om, hvordan du bliver fritaget under 'Hvordan bliver du fritaget fra Digital Post?'

Fritagelse omfatter ikke lønsedler fra staten og beskeder om SU

Fritagelse fra Digital Post omfatter ikke lønsedler fra staten og meddelelser i forbindelse med ansøgning om SU.

Fritagelse fra Digital Post

Fritagelse fra Digital Post er tidsubegrænset. Det betyder at fritagelsen ikke udløber, og at du til enhver tid kan tilmelde dig Digital Post igen. Du kan blive fritaget, hvis du opfylder et af de seks fritagelseskriterier.

Udlandsdansker

Danskere med bopæl i udlandet og som ikke er registreret med en dansk folkeregisteradresse, er ikke omfattet af lov om Offentlig Digital Post. Ved indrejse igen i landet, hvor du registreres med bopæl i Danmark, vil du automatisk blive tilmeldt Digital Post. Hvis du ønsker at blive fritaget, skal du aktivt søge om det.

Hvis du ikke er i stand til at modtage posten digitalt, kan du blive fritaget, hvis du opfylder mindst en af fritagelseskriterierne.

Fritagelseskriterier
Du kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, hvis du:
  • ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted
  • har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt
  • er registreret som udrejst af Danmark
  • er blevet hjemløs
  • har sproglige vanskeligheder
  • har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID.

For at blive fritaget fra Digital Post fra det offentlige skal du som udgangspunkt møde personligt op på dit lokale borgerservice. Her får du en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst et af fritagelseskriterierne. Du vil blive bedt om at vise legitimation.

Du kan få en skriftlig kvittering på, at du er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Du er ikke forpligtet til at oplyse, hvilket af fritagelseskriterierne, du lever op til.

Fritagelse ved brug af fuldmagt – hvis du ikke selv kan møde op på borgerservice

Du kan bede andre fritage dig på dine vegne ved brug af en fuldmagt, som kan fås i borgerservice eller hentes på denne side. Hvis du skal hjælpe en pårørende med at blive fritaget, skal hendes eller hans underskrift på blanketten.

Du kan hente en blanket til fuldmagt, så du kan søge digitalt om fritagelse fra Digital Post på vegne af en anden.

En person, der er kommet under værgemål, kan fritages for brug af Digital Post fra det offentlige. Fritagelsen sker ved, at værgen ved personligt fremmøde i borgerservice søger kommunen om fritagelse og i den forbindelse foreviser værgebeskikkelsen samt legitimation for egen identitet.

Du kan som værge anmode digitalt om etablering af læseadgang til Digital Post for personer under værgemål.

Du kan give en anden, fx en ægtefælle eller et familiemedlem, adgang til at læse din digitale post. Læseadgang kan være en god løsning for både dig og dine pårørende, hvis du fx ikke selv kan tjekke din digitale post, hvis du gerne vil have, at din ægtefælle også kan se den, eller hvis du som ung gerne vil have, at dine forældre hjælper dig med dine breve fra det offentlige.

Dog er det vigtigt at huske, at det overordnet er dit ansvar, at den digitale post, der kommer, bliver læst. Du kan selv tildele læseadgangen i Digital Post på borger.dk eller e-boks.dk – eller du kan få hjælp til det i borgerservice.

Du kan også tildele læseadgang til fx pårørende, hvis du ikke selv har NemID. Her skal du også henvende dig i borgerservice.

Hvis du er under værgemål, kan din værge anmode om læseadgang til din digitale postkasse under "Anmod om etablering af læseadgang til Digital Post - personer under værgemål".

Trin-for-trin guide til læseadgang

Se her en trin-for-trin guide til, hvordan du giver andre læseadgang til din digitale postkasse:

Du kan hente blanket til fuldmagt, så du kan søge digitalt om læseadgang til Digital Post på vegne af en anden.

Hvis du har brug for hjælp til at lære om Digital Post fra det offentlige, er der hjælp at hente på din lokale borgerservice og dit lokale bibliotek, hvor personalet står klar til at hjælpe og guide dig. 

Hvis du har brug for hjælp til at lære internettet at kende, kan du kontakte: Dit lokale bibliotek, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Telecentre-Danmark, din lokale aftenskole (AOF, DOF, FOF, LOF, NETOP), Faglige Seniorer eller –  hvis du bor i en almen boligafdeling med et boligsocialt projekt – den boligsociale projektleder.

OBS: Digital Post understøttes ikke af browseren Internet Explorer 8 på borger.dk. Det skyldes, at JavaScript ikke fungerer tilfredsstillende i browseren. Det er derfor vigtigt at opdatere din browser til en nyere version end Internet Explorer 8. Også af sikkerhedsmæssige årsager anbefaler Digitaliseringsstyrelsen at udskifte Internet Explorer 8 med en anden browser. Microsoft stoppede nemlig al support og udsendelse af sikkerhedsopdateringer vedr. browseren pr. 12. januar 2016. De manglende sikkerhedsopdateringer betyder, at du som bruger vil være langt mere sårbar i forhold til virus og hackerangreb.

Der er ingen udgifter forbundet med at skifte til en anden browser end Internet Explorer 8. Der findes mange gode alternativer, som f.eks. Google Chrome, Mozilla Firefox eller nyere versioner af Microsoft Internet Explorer. Du kan hente gratis browsere ved at gå ind på de forskellige udbyderes hjemmesider.

Har du tekniske problemer med postkassen?

Hvis du har problemer med din digitale post, kan du ringe til e-Boks brugersupport på telefon 82 30 32 31 (alle dage kl. 9-20, helligdage kl. 10-15) eller til Digital Post support på 70 10 18 81 (mandag-torsdag kl. 8-20, fredag kl. 8-18).

Vejledninger

Se her vejledninger til print eller skærmoptagelser, der hjælper dig med Digital Post på borger.dk.

Til print
Skærmoptagelse (åbner i YouTube):
Film
Guide
Brug en guide, der hjælper dig med at finde ud af at læse din digitale post. I guiden besvarer du 5-6 korte spørgsmål om fx NemID. Til slut får du en handlingsliste – specifikt til dig.
Demomiljø

Prøv og lær alle de centrale funktioner i en demoversion af Digital Post, uden at logge ind med dit eget NemID.

Kontakt

BRØNDERSLEV KOMMUNE

Tlf.: 9945 4545
Mail: Raadhus@99454545.dk

Borgerservice Brønderslev
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Borgerservice Dronninglund
Rådhusgade 5 
9330 Dronninglund

Betjening via digital videoløsning.
Personlig betjening om torsdagen, primært til pas og kørekort.

 

Den Digitale Hotline 

Lovgivning

Bekendtgørelsen om Digital Post er ændret pr. 1. oktober 2017. Folketinget har afskaffet midlertidig fritagelse fra Digital Post. Det betyder, at en fritagelse nu er tidsubegrænset.

Opdateret 17. oktober 2019
Skrevet af borger.dk