Familie GPS’en er et tilbud for forældre der gerne vil hjælpe deres barn til en bedre trivsel. I et forløb i Familie GPS’en arbejder forældre, GPS-medarbejdere og dagtilbuddet tæt sammen, for at skabe en bedre hverdag for barnet. Arbejdet i Familie GPSen understøtter det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet, hvor der arbejdes med konteksten og konkrete problematikker i samspillet med barnet.
Hvilke børn og familier kan deltage?
Familie GPS’en er et tilbud til familier med børn i dagtilbud. Generelt henvender Familie GPS’en sig til familier, der ønsker at få andre redskaber og se nye muligheder til hverdagens almene udfordringer.
Eksempelvis
- Når forældre er i tvivl om hvad de kan gøre, når der eksempelvis skal børstes tænder, spises aftensmad, indkøb mm
- Når barnet i nogle sammenhænge har et adfærdsmønster, som forhindrer det i at have en god dag i dagtilbuddet.
- Når barnet ikke trives i fællesskabet med de andre børn i dagtilbuddet
- Når man som forældre oplever det kan være svært at stille krav
Sådan gør vi i Familie GPS’en
Der er op til 6 familier ad gangen i Familie GPS’en, hvor familierne øver sig i deres egne mål, sammen med 2 faste pædagoger, der er uddannet i flerfamiliearbejde.
Hver gang følger vi op på, hvordan det er gået siden sidst, så forældre og barn oplever der sker en udvikling omkring deres valgte mål. Denne opfølgning danner rammen for hvilke aktiviteter dagen skal indeholde.
Her bor vi
Vi holder til på Præstevænget 1, 1. sal i Hjallerup og i Hedelundsgade i Brønderslev
Kontakt os på tlf.: Hjallerup 2030 5370 – Brønderslev 2114 6972