Læs om Dagpleje
Oplysning og ansøgning
Dagplejen tilbyder et hjemligt miljø med fokus på trivsel, læring og udvikling.
Brønderslev kommune har pasningsgaranti, og der kan anvises en dagplejeplads indenfor 1 måned, og så vidt muligt i nærområdet.
I kan opskrive jeres barn på den digitale pladsanvisning ved hjælp af selvbetjeningslinket ovenfor.
Kontakt og opstart
Når vi har registreret jeres opskrivning vil I blive kontaktet af en dagplejepædagog fra distriktet.Vi tilstræber at anvise en dagplejeplads i så god tid, som det er muligt.
Inden opstart og kontaktmøde, tilbydes I at komme på for besøg hos den anviste dagplejer, et kort besøg af ca. ½ times varighed, hvor I får lejlighed til at hilse på dagplejeren.
Der holdes derpå et kontaktmøde i dagplejerens hjem hvor dagplejepædagogen vil være til stede. For at fremme ”den gode overgang” fra forældre til dagpleje kan der efter aftale tilbydes små tryghedsbesøg inden barnets opstart.
Besøg dagplejens hjemmeside www.bronderslevdagpleje.dk (nyt vindue)
Pædagogisk tilsyn
Pædagogisk tilsyn er med til at sikre, at det enkelte barn udvikler sig i et trygt, professionelt og udviklingsstøttende miljø. Dagplejepædagoger fører derfor tilsyn hos den enkelte dagplejer ca. 6-8 gange årligt. Under tilsynet har dagplejer og dagplejepædagog fokus på børnegruppens trivsel og det enkelte barns udvikling og læring. Er der behov for støtte og vejledning til jeres barn, vil I altid blive kontaktet og inddraget. Dagplejepædagogen kan altid kontaktes i forhold til evt. spørgsmål omkring jeres barns trivsel.
Pasningsgaranti
Pasningsgaranti betyder, at hvis du har brug for at få dit barn passet, så stiller Brønderslev kommune et dagtilbud (vuggestue, dagpleje, børnehave, skolefritidsordning og klub) til rådighed.
Kvalitet i dagtilbud
Kvalitet i dagtilbud omfatter de forskellige vedtægter, mål med mere.
Økonomisk friplads
Økonomisk friplads kan søges hvis familiens samlede husstandsindkomst ligger under en vis grænse.