Ansøg om friplads i dagtilbud
Du kan søge om økonomisk fripladstilskud hos Kommunen.
Du skal søge digitalt og bruge selvbetjeningen "Ansøg om friplads i dagtilbud".
Der er en sagsbehandlingstid på mellem 1-7 arbejdsdage.
- Er du tilflytter, behandles sagen, når adressen og husstanden er faldet på plads.
- Ved institutionsskifte er det kun nødvendigt at søge på ny, hvis det er fra kommunal institution til privat eller omvendt.
Genberegning af fripladstilskud
Systemet genberegner løbende det økonomiske fripladstilskud, hvis den samlede husstandsindkomst har ændret sig ud over en vis grænse. Det sker via oplysninger fra SKATs indkomstregister, så for lidt eller for meget tildelt fripladstilskud bliver trukket fra eller lagt til den efterfølgende opkrævning af forældrebetaling.
Tilskuddet bliver ikke reguleret fremadrettet, men du skal genansøge, hvis der sker varige ændringer i husstandsindkomsten. Du skal også genansøge, hvis der sker ændringer i:
- indkomst fra selvstændig virksomhed
-
indkomst, som ikke er skattepligtig i Danmark
Herudover skal du fortsat oplyse kommunen om ændringer i husstandssammensætningen, civilstatus eller andet, der kan medføre ændringer i det økonomiske fripladstilskud.