Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Har du eller din pårørende en erhvervet hjerneskade, kan du kontakte Brønderslev Kommunes hjerneskadekoordinatorer.
Hjerneskadekoordinatorer

Læs om erhvervet hjerneskade

Hvad er en erhvervet hjerneskade?

En erhvervet hjerneskade er en skade på hjernen, som er opstået pga. sygdom eller en ulykke. Det vil sige, der er tale om en skade, som du ikke er født med.

Nogle følger af en erhvervet hjerneskade er synlige, fx lammelser og talebesvær, og andre er usynlige, fx nedsat initiativ, koncentration og indlæringsevne.

At blive ramt af en hjerneskade er svært – både for dig og dine pårørende – fordi det ofte betyder en ændret hverdag. I denne situation kan det være svært at overskue, hvor du/I kan få hjælp, og hvilke tilbud, der er. Dette kan en hjerneskadekoordinator hjælpe dig med.

Hvem kan få hjælp?

Du kan få hjælp, hvis:

  • du eller din pårørende har fået en hjerneskade efter du er fyldt 18 år.
  • du oplever hukommelses- og følelsesmæssige forandringer efter kortvarig iltmangel eller lignende.

For at få hjælp skal du eller din pårørende kontakte en af Brønderslev Kommunes hjerneskadekoordinatorer. Det kan fx også være sygehuset, der tager kontakt i forbindelse med planlægning af udskrivelse, din læge o. lign.

Hjerneskadekoordinatoren er en person, der er uddannet til at vejlede og hjælpe dig og/eller dine pårørende i forhold til at tage kontakt til de relevante tilbud, kommunen har.

Hvilken hjælp kan jeg få?

Hjernekoordinatoren kan bl.a. hjælpe dig/jer med:

  • at skabe sammenhæng mellem udskrivelse fra sygehus til kommunen.
  • at koordinere genoptræningsforløbet under og efter udskrivelsen.
  • at formidle kontakt til de relevante sagsbehandlere eller arbejdspladsen og evt. deltage i møder med disse.
  • at orientere om, hvilke aktivitets- og fritidstilbud, der findes til dig eller din pårørende med en erhvervet hjerneskade.
  • at rådgive og vejlede dig og dine pårørende i forhold til ændrede livsvilkår.
  • at tilbyde åben eller anonym rådgivning til pårørende.
  • at medvirke til undervisning og supervision.

Aktiviteter til dig med erhvervet hjerneskade

Hjernesagen i Brønderslev har mange tilbud og aktiviteter til dig med erhvervet hjerneskade og dine pårørende.

 

Kontakt

Hjerneskadekoordinator/Visitator
Tlf.: 99454655
Hjerneskadekoordinator/Visitator
Tlf.: 99455130
Opdateret 2. august 2021
Ansvarlig redaktør: Kirsten Boye Hansen