Hvis du er fuldtidsansat, har du ret til op til 20 timers tolkebistand pr. uge til fx:
- arbejdsinstruktion
- telefonsamtaler
- møder på dit arbejde
- konferencer
Din arbejdsgiver skal beskrive dine arbejdsopgaver og underskrive din ansøgning, som du skal sende til jobcentret i kommunen.
I bevillingen står der, hvor mange timer om ugen, du er blevet bevilget, og hvor lang tid bevillingen rækker.
Tilskuddet bliver oftest udbetalt direkte til din arbejdsgiver, som enten ansætter medarbejdere til opgaven, eller køber tolkebistand ved en tolkeleverandør.