Læs om akuttilbud
Hvad er akuttilbud
Akuttilbud er tilbud om anonym støtte og hjælp til at håndtere akut opståede situationer, i et tidsrum hvor det kan være svært at komme i kontakt med fagpersoner - det er hjælp til selvhjælp!
Formålet med akuttilbud er, at:
- Skabe tryghed for borgeren
- Give råd og vejledning i forhold til den aktuelle situation
- Give støtte og vejledning med sigte på, at borgeren bliver i stand til at håndtere den givne situation
Hvem kan anvende akuttilbud?
Akuttilbud er tilbud til voksne borgere i Brønderslev Kommune med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne.
Akuttilbud til personer med funktionsnedsættelse
I Brønderslev Kommune kan personer med funktionsnedsættelse ringe i tidsrummet 16:00-07:00 på telefon 2547 3260.
Akuttilbud til personer med psykiatriske problemstillinger
I Brønderslev Kommune kan personer med psykiatriske problemstillinger ringe i tidsrummet 16:00-07:00 på telefon 6091 5464.
Du kan også få tilbudt et ophold på flextilbud, aflastning eller udredning ved at henvende dig - skriftligt eller pr. telefon - til Visitationen, Det Specialiserede Område.