Når du har gæld

Hvis du ikke kan betale de penge, du skylder, bør du hurtigt kontakte dine kreditorer. De er altid interesserede i at få deres penge tilbage, så du kan ofte aftale at betale fx mindre rater af gælden over en længere periode.

Hvis du har mistet overblikket over din økonomi eller ønsker hjælp til at få styr på den, kan du henvende dig til en af landets gratis og anonyme gældsrådgivningsorganisationer. Her kan du bl.a. få hjælp til at lave afdragsordninger, søge om gældssanering og få information om din retsstilling i fogedretten eller i forhold til kreditorer.

Nedenfor finder du en liste over de forskellige gældsrådgivningsorganisationer i Danmark. Her kan du læse mere om de forskellige rådgivningstilbud og finde en organisation nær dig. Ud over landets fire største byer findes der også gældsrådgivningstilbud i mindre byer som fx Greve, Maribo, Tønder, Hjørring og Svendborg.

• Liste over gældsrådgivninger i Danmark (nyt vindue)

Eftergivelse af gæld til det offentlige

For at få eftergivet din gæld helt eller delvist, skal din gæld være så stor, at du ikke er i stand til at betale den. Du har heller ikke inden for de nærmeste år udsigt til at kunne betale den. Det vurderer Gældsstyrelsen ud fra din gæld, hvad du ejer, dine indtægter og udgifter. Gældens alder, måden den er opstået på og afviklingen indtil nu, har også indflydelse på vurderingen.

Eftergivelse af gæld til private

I nogle tilfælde kan du forhandle dig frem til, at en privat kreditor slår en streg over noget af din gæld, så du får mulighed for at betale resten af det, du skylder.

Mangler du at betale penge til det offentlige, og har du ikke betalt din rykker til tiden, vil gælden blive inddrevet af Gældsstyrelsen. Det betyder, at Gældsstyrelsen inddriver din gæld på vegne af den, du skyldner penge, fx din kommune.

Hvad kan jeg selv gøre for at betale min gæld, som er til inddrivelse?

Du kan betale din gæld, som er sendt til inddrivelse, enten med et engangsbeløb eller over flere rater. Kontakt Gældsstyrelsen for at betale din gæld, eller hvis du ønsker en oversigt over din gæld til det offentlige.

Hvad kan Gældsstyrelsen gøre, hvis jeg ikke betaler min gæld?

Har du ikke betalt din gæld, som er sendt til inddrivelse, har Gældsstyrelsen flere muligheder for at få pengene ind. Det kan fx være:

• Modregning
  Gældsstyrelsen kan modregne penge, du har til gode hos det offentlige, fx skat, du skal have tilbage. Pengene bliver brugt til at betale af på din gæld.
• Tilbageholde børne- og ungeydelse
  Hvis du skylder penge til en eller flere daginstitutioner, kan Gældsstyrelsen tilbageholde din børne- og ungeydelse, indtil du ikke længere skylder penge til daginstitutionen.
• Lønindeholde
  Gældsstyrelsen kan trække en del af din indkomst, fx løn eller dagpenge og bruge beløbet til at betale gælden.
• Udlæg
  Gældsstyrelsen kan tage udlæg i dine værdier, de såkaldte aktiver, fx hus, bil mv. Det betyder, at Gældsstyrelsen kan sælge aktiverne på tvangsauktion og bruge beløbet til at betale gælden.

Renter og gebyrer

Betaler du ikke din gæld til det offentlige til tiden, skal du betale daglige renter af beløbet. Inddrivelsesrenten er 8,05 pct. om året (2020). Den, du skylder penge, modtager renterne af din gæld.

Gældsstyrelsen kan desuden bede dig om at betale gebyr i forbindelse med gældsinddrivelse. Fx koster et rykkergebyr 140 kr. (2020), og hvis Gældsstyrelsen indkalder dig til møde med en pantefoged, en såkaldt tilsigelse til udlægsforretning, skal du betale et gebyr på 450 kr. (2020). Tager Gældsstyrelsen udlæg i dine værdier, skal du også betale retsafgift og eventuelle sagsomkostninger.

Du kan læse mere om omkostninger i forbindelse med gældsinddrivelse i

• Den juridiske vejledning i afsnittet Inddrivelsesrenten, retsafgift, gebyrer og omkostninger.

Gældsstyrelsen modtager gebyr, der opkræves i forbindelse med gældsinddrivelsen. Gældsstyrelsen modtager også renter af gebyr.

• Kontakt Gældsstyrelsen

I sager om pengekrav på højst 50.000 kr. kan du ende i fogedretten, hvis du erkender, at du skylder pengene væk - men alligevel ikke har betalt dine afdrag. Er du uenig i kreditors krav, eller er sagen kompliceret, kan du bede en advokat om at hjælpe dig. Du skal normalt selv betale for advokatbistanden, men spørg i fogedretten, om du kan få gratis advokathjælp.

Du skal også betale alle omkostninger i sagen, med mindre det viser sig, at kreditor ikke får ret i sagen. Vinder du sagen, og har du haft advokathjælp, skal modparten betale omkostningerne til dig.

Når du ikke betaler din gæld, risikerer du at blive registreret som dårlig betaler i Experians RKI-register. Er du først registreret her, kan du få meget svært ved at låne penge af andre kreditorer. Med NemID kan du se, om du er registreret i RKI. Du kan også ringe på telefon 87 46 58 13 og få oplyst, om du er registreret. Du bliver slettet fra RKI, når du har betalt det beløb, du skylder.

• Tjek om du er registreret i RKI (nyt vindue)

Hvis du er utilfreds med en afgørelse eller med selve sagsbehandlingen, kan du klage til Gældsstyrelsen.

• Sådan klager du til Gældsstyrelsen (nyt vindue)