Når du har gæld

Hvis du har mistet overblikket over din økonomi, eller ønsker du hjælp til at få styr på den, kan du henvende dig til en af landets gratis og anonyme gældsrådgivningsorganisationer. Her kan du bl.a. få hjælp til oprettelse af afdragsordninger, gældssanering og information om din retsstilling i fogedretten eller i forhold til kreditorer.

På linket Gældrådgivninger i Danmark finder du en liste over de forskellige gældsrådgivningsorganisationer i Danmark. Her kan du læse mere om de forskellige rådgivningstilbud og finde en organisation nær dig. Ud over landets fire største byer findes der også gældsrådgivningstilbud i mindre byer som fx Greve, Maribo, Tønder, Hjørring og Svendborg.

• Gældsrådgivninger i Danmark (nyt vindue)

Hvis du ikke kan betale de penge, du skylder, er det klogt hurtigt at tage kontakt til dine kreditorer. De er altid interesserede i at få deres penge tilbage, så du kan ofte aftale at betale fx mindre rater af gælden over en længere periode.

Når du ikke betaler din gæld, risikerer du at blive registreret som dårlig betaler i Experians RKI-register. Er du først registreret her, kan du få meget svært ved at låne penge af andre kreditorer. Med NemID kan du se, om du er registreret i RKI. Du kan også ringe på telefon 87 46 58 13 og få oplyst, om du er registreret. Du bliver slettet fra RKI, når du har betalt det beløb, du skylder.

• RKI (nyt vindue)

I sager om pengekrav på højst 100.000 kr. kan du ende i fogedretten, hvis du erkender, at du skylder pengene væk - men alligevel ikke har betalt dine afdrag. Er du uenig i kreditors krav, eller er sagen kompliceret, kan du bede en advokat om at hjælpe dig. Du skal normalt selv betale for advokatbistanden, men spørg i fogedretten, om du kan få gratis advokathjælp.

Du skal også betale alle omkostninger i sagen, med mindre det viser sig, at kreditor ikke får ret i sagen. Vinder du sagen, og har du haft advokathjælp, skal modparten betale omkostningerne til dig.

Betaler du ikke en rykker til det offentlige til tiden, vil gælden blive overdraget til inddrivelse. Gældsstyrelsen inddriver al offentlig gæld på vegne af den, der har penge til gode, fx din kommune.

Du kan betale din gæld, som er sendt til inddrivelse, enten med et engangsbeløb eller over flere rater. Ring til Gældsstyrelsen på tlf. 70 15 73 04, hvis du ønsker at betale din gæld eller ønsker en oversigt over din gæld til det offentlige.

Hvis du ikke betaler din gæld, har Gældsstyrelsen flere muligheder for at få pengene igen.

Modregning i udbetalinger fra det offentlige

Hvis du har penge til gode hos det offentlige, fx hvis du skal have skat tilbage, får du i nogle tilfælde ikke beløbet udbetalt. I stedet kan Gældsstyrelsen modregne beløbet, så pengene bliver brugt til at betale af på din gæld. Eventuelle overskydende beløb efter modregning vil blive udbetalt til dig. 

Ingen børne- og ungeydelse

Hvis du skylder penge til en eller flere daginstitutioner, kan Gældsstyrelsen tilbageholde din børne- og ungeydelse. Gældsstyrelsen tilbageholder pengene, indtil du ikke længere skylder penge til daginstitutionen.

Pengene kan tages fra din indkomst

Gældsstyrelsen kan tilbageholde en del af din indkomst, fx løn eller dagpenge og bruge beløbet til at betale gælden. Gældsstyrelsen foretager en såkaldt lønindeholdelse ved at forhøje trækprocenten på dit skattekort, så du får mindre udbetalt, end du ellers ville have fået. Inden Gældsstyrelsen foretager lønindeholdelse, vil du få et varsel, og du vil få oplyst, hvor stor en procentdel af din indkomst, der vil blive tilbageholdt.

Pengene kan tages fra dine værdier

Hvis du ikke betaler din gæld, kan Gældsstyrelsen tage udlæg i dine værdier, de såkaldte aktiver, fx hus, bil mv. Gældsstyrelsen kan sælge aktiverne på tvangsauktion og bruge beløbet til at betale gælden. 

Renter og gebyrer

Betaler du ikke din gæld til det offentlige til tiden, skal du betale renter af beløbet. Den såkaldte inddrivelsesrente er 8,05 pct. pr. år (2020). Rentebeløbet tilfalder den, der har penge til gode som kompensation for den sene betaling.

Hvis Gældsstyrelsen sender dig en rykker koster det 140 kr. Indkalder Gældsstyrelsen dig til møde med en pantefoged, en såkaldt tilsigelse til udlægsforretning, skal du betale et gebyr på 450 kr. Foretager Gældsstyrelsen udlæg, skal du også betale retsafgift og eventuelle sagsomkostninger.

De gebyrer, der opkræves i forbindelse med, at gælden inddrives fx gebyr for lønindeholdelse, tilfalder Gældsstyrelsen. Det samme gør renten af gebyrer.

Eftergivelse af gæld til det offentlige

For at få eftergivet din gæld helt eller delvist, skal din gæld være så stor, at du ikke er i stand til at betale den, og du har heller ikke inden for de nærmeste år udsigt til at kunne betale den. Gældsstyrelsen vurderer dine indtægter, dine udgifter, hvad du ejer og din gæld. Gældens alder, måden den er opstået på og afviklingen indtil nu har også indflydelse på vurderingen.

Eftergivelse af gæld til private

I nogle tilfælde kan du forhandle dig frem til, at en privat kreditor slår en streg over noget af din gæld, så du får mulighed for at betale resten af det, du skylder.

Hvis du er utilfreds med en afgørelse eller med selve sagsbehandlingen, kan du klage til Gældsstyrelsen.

• Sådan klager du til Gældsstyrelsen (nyt vindue)