Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Du kan søge om at få din SU med til udlandet

Du søger SU til en hel uddannelse i udlandet i minSU.

Hvis du vælger at læse uden for Danmark, kan du i mange tilfælde få din SU med til udlandet. Der er forskellige regler, alt efter hvilken uddannelse og hvor i verden du vil læse. Vil du have din SU med til et studieophold i udlandet, skal du kontakte en SU-medarbejder på dit danske uddannelsessted. Vil du søge SU til en hel uddannelse i udlandet, skal du gøre to ting:

  • sikre dig, at din uddannelse er godkendt til SU
  • søge SU til uddannelsen

Du kan tidligst søge SU tre måneder, før du starter på uddannelsen.

Hvis du vil læse en hel uddannelse på kandidat/master-niveau i udlandet, kan du søge om at få udlandsstipendium og eventuelt udlandsstudielån, hvis du skal betale en studieafgift. Stipendiet dækker helt eller delvist studieafgiften på nogle udvalgte udenlandske uddannelser. Udlandsstipendiet er som udgangspunkt skattefrit.

Du kan få flere oplysninger om SU på dit uddannelsessted eller på su.dk.

Du kan få overblik over SU, lån og tillægsydelser i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes selvbetjening minSU. 

Her på borger.dk kan du få et overblik over nogle af de oplysninger, det offentlige har om dig – også din SU, dine tillæg, næste udbetaling, status for sager med videre.

Log ind på Min Side og se blandt andet udvalgte oplysninger om din uddannelsesstøtte.

Går du på en uddannelse i Danmark, men skal på studieophold i udlandet, skal du tale med en SU-medarbejder på dit danske uddannelsessted om din SU.

Vil du henvende dig til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte om en sag om en hel uddannelse i udlandet, skal du kontakte os via Digital Post på borger.dk/fra e-Boks. Log ind med NemID og gør følgende:

  • Vælg fanebladet ”Min post”
  • Vælg ”Skriv ny post”
  • I feltet ”Til” klik på ”Vælg modtager”
  • Under ”Vælg modtager fra kategori” vælg ”Offentlige myndigheder/Stat” i drop down-menuen og klik på luppen
  • Klik på pilen > ved ”Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte”
  • Vælg "Statens Uddannelsesstøtte (SU) på menuen, der åbnes
  • Vælg ”Statens Uddannelsesstøtte (SU) i udlandet”
  • Angiv, hvad din forespørgsel drejer sig om i drop down-menuen
  • Når du har skrevet din mail, klik ”Send” Via Digital Post kan du uploade op til 4MB pr. mail.
Opdateret 3. september 2020
Skrevet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Ansvarlig redaktør: Borger.dk