Forberedende grunduddannelse (FGU)
FGU Vendsyssel har 3 afdelinger i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev.
Du kan læse mere om den forberedende grunduddannelse på fguvendsyssel.dk (nyt vindue)
Brønderslev Afd.
Skoleleder Leif B. Bach
Tlf.: 2540 1578
E-mail: lbb@fguvendsyssel.dk
Fra d. 1. august 2019 kan du begynde en helt ny uddannelse. Den er for dig, der vil gøre dig klar til ungdomsuddannelse eller job.
FGU erstatter produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelse, almen voksenuddannelse (VUC), ordblindeundervisning for voksne samt forberedende voksenundervisning.
FGU kan være noget for dig
- Har opfyldt din undervisningspligt
- Er ml. 15 og 24 år
- Endnu ikke har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse
- Ikke umiddelbart er parat til at tage en ordinær ungdomsuddannelse.
Hvordan bliver jeg optaget?
Ønsker du at søge optagelse på en FGU -skole, skal du kontakte din UU vejleder eller kontakte Ungecenter Brønderslev Tlf: 9945 4705
UU vejlederen finder ud af om du er i målgruppen. Sammen laver I en uddannelsesplan for, hvad du vil opnå med dit forløb på FGU- skolen. Til denne samtale bedes du medbringe dine afgangseksamen fra Folkeskolen.
Du kan også kontakte FGU skolen på tlf.: 2540 1581 eller bkh@fguvendsyssel.dk og bede om en rundvisning.
Kontakt din UU vejleder her: www.minvejleder.dk (nyt vindue)
Undervisningen
Du kan vælge mellem 3 spor:
- Almen grunduddannelse
- Produktionsgrunduddannelse
- Erhvervsgrunduddannelse
Forberedende grunduddannelse tager udgangspunkt i dine behov med faglige udfordringer, der passer til dit niveau. Den er fleksibelt opbygget med forskellige på – og afstigningsmuligheder samt mulighed for at skifte spor. Uddannelsen rummer både teori og praksis.
Undervisningen er organiseret i hold – og arbejdsfællesskaber i et attraktivt ungemiljø. Du kan gå på uddannelsen i op til 2 år. Der er mulighed for socialpædagogisk støtte (SPS).
Du får skoleydelse, og der er et dagligt måltid mad.