Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

7-trinsskalaen har afløst 13-skalaen, så det er nemmere at bruge danske karakterer internationalt

7-trinsskalaen har været gældende siden 1. august 2007.

Det betyder karaktererne:

12

En fremragende præstation

Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler

10

En fortrinlig præstation

Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler

7

Den gode præstation

Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler

4

Den jævne præstation

Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler

02

Den tilstrækkelige præstation

Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål

00

Den utilstrækkelige præstation

Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål

-3

Den ringe præstation

Gives for den helt uacceptable præstation

Grænsen for at bestå ifølge 7-skalaen er 02. Får du en karakter under det, har du altså ikke bestået.

13-skalaen​ 7-trinsskalaen​
13​ ​12
11​ ​12
​10 ​10
9​ ​7
​8 ​7
​7 ​4
​6 ​02
5​ ​00
03​ ​00
00​ ​-3

7-trinsskalaen skal gøre det nemmere at sammenligne danske karakterer med internationale karakterer.

Kontakt

Chef
Tlf.: 99454406
Opdateret 29. januar 2020
Skrevet af Undervisningsministeriet
Ansvarlig redaktør: Pia Dybro Jensen