Hvilken hjælp kan jeg få?
I forhold til behandlingsgarantien på misbrugsområdet, har du ifølge lovgivningen nogle grundlæggende rettigheder:
- Misbrugsbehandlingen er et gratis tilbud.
- Du kan frit, anonymt og uden henvisning, henvende dig til enhver misbrugsrådgivning eller ethvert behandlingssted i Danmark. Vær dog opmærksom på, at dag- og døgnbehandling kræver visitation fra Brønderslev Kommune, hvis ikke du selv betaler for behandlingen.
- Behandlingen iværksættes senest 14 dage, efter du har henvendt dig.
Der er forskellige behandlings- og rådgivningstilbud indenfor misbrugsområdet. Tilbuddene er tilrettelagt og opdelt efter omfanget og karakteren af misbruget samt dit eller dine pårørendes motivation og behov for hjælp.
Her kan du læse om de forskellige behandlingstilbud i Brønderslev Kommune (nyt vindue):
Hjælpen gives af personer med specialviden og uddannelse indenfor området, eksempelvis socialrådgivere, pædagoger, læger og misbrugsbehandlere.