Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Kender du nogen eller har du selv et problem med alkohol, stoffer eller overforbrug af medicin, så kan alle få gratis hjælp til behandling

Læs om rusmiddelcentret

Hvem kan få hjælp?

Alle kan få gratis hjælp til behandling. Det er også muligt at være anonym.

Hvordan får du hjælp?

Alle har ret til gratis behandling. Det sker ved personlig eller telefonisk henvendelse.

Hvis det er 1. gang, du henvender dig, se da kontaktinformation til højre.

Efterfølgende får du en tid til en udredende samtale med en misbrugskonsulent. I samarbejde med dig, finder I ud af, hvad der er det bedste tilbud til dig.

Hvilke tilbud er der?

De forskellige tilbud kan være Individuelle samtaler, dagbehandling i gruppe eller døgnbehandling.

Et individuelt samtaleforløb, indeholder en ugentlig samtale med en misbrugsbehandler.

Dagbehandling foregår 4 dage om ugen fra kl. 9.15 til kl. 12.15 og er et gruppebehandlingstilbud. Der er plads til 8-10 personer i gruppen. Ud over behandlingen i gruppen er der også motion indlagt i forløbet 1-2 dage om ugen.

Dette kan foregå på Brønderslev Rusmiddelcenter.

Døgnbehandling foregår på en døgnbehandlingsinstitution og kan være i hele landet.

Det er misbrugskonsulenten som sammen med dig vurderer, hvilket tilbud du skal tilbydes.

Hvilket misbrug kan man få behandling for?

På Brønderslev rusmiddelcenter behandler vi både for alkohol-, stof- og medicinmisbrug.

Hvilken metode arbejder vi ud fra?

På rusmiddelcentret arbejder vi ud fra at misbruget er en tillært adfærd, der er opstået som følge af nogle hændelser i ens liv.

Vi arbejder primært ud fra den kognitive metode, som tager udgangspunkt i tanker, følelser og handlinger. Kort fortalt afdækker vi de tanker og følelser, som er baggrunden for de handlinger man laver – f.eks. at drikke/tage stoffer. Ved at finde ud af hvad der er årsagen til man har et misbrug, kan man lære at ændre sine tanker og følelser eller lære at håndtere dem. På denne måde kan man blive opmærksom på sine handlinger og vælge at gøre noget andet – stoppe med misbruget.

Vi tilpasser behandlingen for den enkelte og støtter og guider borgen til at blive herre i eget liv.

Ud over den kognitive metode bruger vi mange andre metoder som vurderes at være relevant for behandlingen.

Vi fokus på mål, fordele, ulemper, værdier og forandring, samt håndtering af trang og tilbagefaldsforebyggende strategier.

Broen - et tilbud for unge

Broen er et tilbud for udsatte unge der har, eller har haft, periodisk eller længerevarende misbrug af rusmidler. Disse problemer kan nu vise sig gennem fysiske, psykiske eller sociale problemstillinger, og derfor kan man få et visiteret tilbud i form af dette socialpædagogiske værested.

Broen har åbent fire eftermiddage om ugen, hvoraf de to også er aftenåbne med mulighed for spisning. På Broen deltager man i fælles madlavning og forskellige aktiviteter, der er mulighed for at få praktisk hjælp til lektielæsning, NemID mv – og det er en mulighed for at være sammen med andre unge der også har (eller har haft) misbrugsproblematikker, med plads til personlig udvikling.

Et visiteret forløb på Broen følges ofte med et behandlingsforløb på Rusmiddelcentret, enten i form af dagbehandling eller ambulant behandling.

Hvad er Nada?

Hvis du er tilknyttet behandling i rusmiddelcentret er der mulighed for at få Nada. Nada er en form for øreakupunktur der er rigtig god mod trang og abstinenser. Derudover giver Nada ro og balance og er god mod stress.

Hvor finder du os?

Rusmiddelcenter
Jyllandsgade 5
9700 Brønderslev

Tlf.: 99454464

Kontakt

VED 1. KONTAKT

Unge 15-18 år

  • Pårørende kan få råd og vejledning
  • Anonym råd og vejledning

UNGE- OG FAMILIEAFDELINGEN

Tlf.: 99454705

 

Borgere indtil 30 år

  • Pårørende kan få råd og vejledning
  • Anonym råd og vejledning

UNGECENTRET

Misbrugskonsulent Berit Venø

Tlf.: 99455009

eller

Tlf.: 99454705

 

Borgere over 30 år

  • Anonym råd og vejledning

VISITATIONEN
D
et Specialiserede Område 

Tlf.: 99454421


RUSMIDDELCENTRET- Hvem er vi?

Afdelingsleder

Rikke Hessel Sørensen

Tlf.: 99455952

 

Misbrugsbehandlere

Bente Petersen

Tlf.: 99455953

og

Lone Enevoldsen

Tlf.: 99455954

Opdateret 15. marts 2019