Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Fleksjob – hvis du ikke har opgaver nok til en fuldtidsstilling

Har du opgaver i din virksomhed, som ikke bliver løst, selvom det er vigtige opgaver? Uløste opgaver kan være en belastning for de øvrige medarbejdere og måske resultere i en lavere produktivitet.

Ved ansættelse af en medarbejder i fleksjob har du mulighed for at ansætte på deltid uden frigørelsesattest. Du skal kun betale for det arbejde, som vedkommende udfører. Helt konkret betyder det, at ansætter du en medarbejder i fleksjob 20 timer om ugen med en effektivitet på 50 %, skal du kun betale timeløn for 10 timer. Medarbejderen i fleksjob modtager også en supplerende løn fra kommunen.

Ordningen er meget fleksibel og enkel for dig som arbejdsgiver:

  • Timeantallet i fleksjobbet kan være alt fra fuld tid med nedsat effektivitet til meget få timer

  • Samme lønadministration som ved dine øvrige medarbejdere

En fleksjobvisiteret har varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, og kan ikke arbejde på normale vilkår. Det er derfor vigtigt, at I tilpasser arbejdsopgaverne, og der bliver taget hensyn til medarbejderens fysiske og/eller psykiske udfordringer.

Der kan være mulighed for en kort praktik, hvor den fleksjobvisiterede afprøver arbejdsopgaverne, timeantal og effektivitet, inden ansættelse i fleksjob. Herefter vurderer jobcentret i samarbejde med dig, hvordan arbejdsopgaver skal tilrettelægges, skånehensyn tilgodeses og effektivitet måles.

Erhvervsservice

Jobcenter Brønderslev Logo

Valdemarsgade 20
9700 Brønderslev

Tlf. 9945 4833
Mail: erhvervsservice@99454545.dk

Opdateret 29. juli 2021