Jobrotation er, når en virksomhed sender en eller flere ansatte på efteruddannelse og erstatter de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden.
Antallet af ansatte og ledige kan variere. Virksomheden kan have behov for at sende en stor gruppe medarbejdere på kursus i kortere tid. Eller en enkelt medarbejder på uddannelse i længere tid. Der er mange muligheder for at benytte jobrotation til at udvikle virksomhedens medarbejdere.
Fordele for arbejdsgiver:
- Du kan fremtidssikre virksomheden ved at udvikle dine medarbejdere.
- Du kan fastholde virksomhedens produktivitet og drift.
- Du reducerer udgiften til efteruddannelse væsentligt.
- Du får mulighed for at rekruttere nye medarbejdere, som allerede kender virksomheden og opgaverne.
- Du øger motivationen og loyaliteten hos medarbejderne.
Læs mere på www.brnordjylland.dk for yderligere information om jobrotation.