Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Ældrerådet - Referat

Dato: 24. februar 2014
Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: ÆR

Beslutning

Alle mødt.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: ÆR

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Udbud på Ældreområdet


Resume

Sagsforløb: ÆR/ÆO/ØK

Sagen belyser konsekvenser og omkostninger ved et udbud på ældreområdet i Brønderslev Kommune. Byrådet skal i den forbindelse tage stilling til, om kommunen ønsker at gå i udbud på ældreområdet. Såfremt man ønsker dette, skal rammerne for et udbud drøftes.

Sagsfremstilling

I Budget 2014 er beskrevet følgende:

I forlængelse af den udarbejdede ”Potentialeafklaring for hjemmeplejen” ønskes konsekvenser af og omkostninger ved gennemførelse af udbud belyst med henblik på stillingtagen i Byrådets møde i maj 2014.

Baggrund

1. april 2013 blev reglerne for udbud på fritvalgsområdet ændret. Med de nye regler er kommunen fortsat forpligtet til at tilvejebringe et frit leverandørvalg for borgere, der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp eller madservice iflg. § 83 i Serviceloven. Den nye lovgivning giver bedre muligheder for at bruge udbud som et redskab til udvikling og effektivisering på ældreområdet. Se bilag.

Det økonomiske potentiale i de nye regler fremgår af Moderniseringsaftalen for 2013 og er beregnet til 132 mio. kr. om året for kommunerne under ét, hvilket svarer til ca. til 750.000 kr. årligt i Brønderslev Kommune.

KL's Udbudsportal har i foråret 2013 udarbejdet "Potentialeafklaring for Brønderslev Kommune", som blev fremlagt for Ældreomsorgsudvalget 5. september 2013. Rapporten beskriver, hvilke faktorer, der gør et udbud attraktivt, samt hvilke faktorer der særligt gør sig gældende her i kommunen. Udbudsportalen belyser dernæst en række scenarier for en udbudssituation og giver på den baggrund et skøn over en mulig besparelse ved et udbud. Ved et udbud på udelukkende praktisk og personlig hjælp er det ifølge Udbudsportalen tvivlsomt, om kommunen kan nå det årlige besparelsespotentiale på knap 750.000 kr. Såfremt enten den kommunale sygepleje eller et plejecenter bliver en del af udbuddet, skønner Udbudsportalen, at der kan opnås en årlig besparelse på ca. 1.000.000 kr.

Typer af valg

Der er en række strategiske beslutninger, der skal træffes inden en evt. udbudsproces startes op. Herunder:

Modeller. Vil man anvende

  • Godkendelsesmodellen?

  • Udbud ?

  • Kombinationer?

Formål.Skal formålet med at udbuddet være at

  • sikre valgmuligheder?

  • sikre færre leverandører?

  • kvalitetsudvikle i samarbejde med de private leverandører?

  • opnå en billigere pris?

Det bør indgå i overvejelserne, hvordan Brønderslev Kommune ønsker at være stillet, når en evt. aftaleperiode udløber.

Omfanget. Skal hele eller kun dele af kommunen være omfattet af udbuddet?

Ydelser. Hvilke ydelser skal bringes i udbud

  • praktisk hjælp?

  • personlig pleje?

  • hjemmesygepleje?

  • plejehjemsdrift?

Personale. Hvilke overenskomstmæssige principper skal være gældende for medarbejdere, der virksomhedsoverdrages?

Ovenstående valg og begreber er uddybet i bilag.

Proces, tidsplan og pris

Aalborg Kommune har for nylig gennemgået en udbudsproces efter de nye regler på fritvalgsområdet. Fra rammerne var fastlagt i Ældre- og Handicapudvalget til der blev valgt en hovedleverandør gik der ca. 6 måneder. Herudover forventer man en implementeringsfase på ca. 6 måneder, hvor borgerne skal vælge en ny leverandør, og medarbejdere skal virksomhedsoverdrages, indtil der er fuld drift med hhv. en hovedleverandør, en alternativ leverandør og en kommunal leverandør.

I Brønderslev Kommune kan man forestille sig et lignende scenarium, hvilket betyder, at det vil tage omkring 1 år fra rammerne omkring et udbud er fastlagt, til de nye leverandører er i fuld drift.

Aalborg Kommune valgte at indgå aftale med et eksternt konsulentfirma, som forestod en stor del af opgaven omkring udbuddet, herunder opstilling af kravsspecifikation, spørgerunde med private leverandører, mødestyring mm. Herudover har man internt i kommunen også anvendt mange timer i forhold til koordinering og administration af opgaven, mødeaktivitet, levering af oplysninger til kravsspecifikation og meget mere. Anslået har Aalborg Kommune anvendt ca. 500.000 kr. på ekstern konsulent og ca. 500 medarbejdertimer på opgaven.

I Brønderslev Kommune vil der ligeledes være behov for ekstern bistand i forhold til et kommende udbud. Transaktionsomkostninger forventes at være 300.000 - 500.000 kr. til ekstern konsulent, hvortil kommer de interne omkostninger.

Det bemærkes, at en del af bevillingen fra området vil være bundet i aftaleperioden og dermed er muligheden for at spare efterfølgende mindre.

Fagenheden Sundhed og Velfærd foreslår,

  • at Byrådet beslutter, om der skal gennemføres et udbud

  • såfremt der ønskes et udbud, drøfter formål, omfang, ydelser, personaleoverdragelse og model.

Direktør for Sundhed og Velfærd Henrik Aarup-Kristensen deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Ved et udbud vil en del af kommunens medarbejdere i ældreområdet skulle virksomhedsoverdrages, herunder særligt sosu-personale og evt. sygeplejersker.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen

Beslutning

5 medlemmer af Ældrerådet anbefaler et udbud:

Aase Meinert Nielsen, Anette Thomsen, Vera Nielsen, Jonna Raasted og Inger Bøgh Pedersen.

4 medlemmer af Ældrerådet anbefaler, at der ikke gennemføres et udbud:

Bent Heiselberg, Jørn Berelsen, John Heilemann og Gurdun T. Andersen.

Bilag

Til toppen


4. Brugertilfredshedsundersøgelse - hjemmepleje


Resume

Sagsforløb: ØK/ÆO/ÆR

Sundhed og Velfærd har gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet, og den færdige rapport ligger nu til orientering for Økonomiudvalget. Undersøgelsens resultater viser, at borgerne i Brønderslev Kommune er meget tilfredse med hjemmeplejen.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at undersøgelsen gentages hvert andet år.

Til orientering for Ældrerådet.

Sagsfremstilling

Den 13. februar 2013 godkendte Økonomiudvalget spørgeskemaet for brugertilfredshedsundersøgelsen af hjemmeplejeområdet, hvorefter dataindsamlingen til undersøgelsen er foregået i løbet af foråret 2013.

Undersøgelsen er foretaget via telefoninterviews ved en studentermedhjælper og er baseret på en stikprøve på 120 borgere, hvilket svarer til ca. 10% af det samlede antal borgere, der på det givne tidspunkt modtog hjemmepleje. Der er tale om en forholdsvis repræsentativ stikprøve, da stikprøven ligner den samlede mængde af borgere, der modtager hjemmepleje på særligt to parametre, nemlig visiteret tid samt leverandør.

I undersøgelsen er anvendt en række spørgsmål udarbejdet af KL, hvilket betyder, at resultaterne er sammenlignelige med de øvrige kommuner, der vælger at anvende dette koncept. På www.tilfredshedsportalen.dk ses, at der pt. er 10 kommuner rundt om i landet, der har lavet denne måling af deres hjemmepleje.

Til sammenligning med 9 øvrige kommuner, der har anvendt konceptet, er borgerne i Brønderslev Kommune generelt mere tilfredse med hjemmeplejen. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds, ligger den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Brønderslev Kommune på 4,47, mens landsgennemsnittet er 4,19.

Udover de landsdækkende spørgsmål, har Fagenheden for Sundhed og Velfærd tilføjet enkelte lokale spørgsmål. Det drejer sig bl.a. om spørgsmålet "Hvor tilfreds er du generelt med den sygepleje du modtager" (4,64), som udelukkende er stillet i Brønderslev Kommune, og derfor ikke kan benchmarkes med de øvrige kommuner.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at undersøgelsen gentages hvert andet år.

Ældrechef Bodil Christiansen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Indstilling

Økonomiudvalget, 21. november 2013, pkt. 13:

Udsat.

År 2010-2013 Økonomiudvalget, 11. december 2013, pkt. 10:

Videresendes til Ældreomsorgsudvalget til yderligere behandling.

Ældreomsorgsudvalget, 23. januar 2014, pkt. 9:

Fagenhedens forslag godkendt. Udvalget udtrykker tilfredshed med undersøgelsens resultat, og fokus bør i den fremadrettet indsats være på information om fleksibel hjemmehjælp.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


5. Venteliste til plejehjem, plejecentre og ældreboliger


Resume

Sagsforløb: ÆR, ÆO

Der foreligger venteliste pr. 13. februar 2014 til plejehjem, plejecentre og ældreboliger.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Sundhed og Velfærd forelægger ventelisten til orientering.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


6. Godkendelse af referat


Resume

Sagsforløb: ÆR

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra mødet den 27. januar 2014.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


7. Orientering fra udvalgene


Resume

Sagsforløb: ÆR

Beslutning

Til efterretning.

Til toppen


8. Meddelelser ved formanden


Resume

Sagsforløb: ÆR

Beslutning

Til efterretning.

Til toppen


9. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: ÆR

Beslutning

Intet.

Til toppen


10. Punkter til pressen


Resume

Sagsforløb: ÆR

Beslutning

Ingen.

Til toppen


11. Næste møde


Resume

Sagsforløb: ÆR

Beslutning

Den 24. marts kl. 8.30 med fravær af Jørn Bertelsen og Vera Nielsen.

Til toppen

Opdateret 22. september 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach