29. september 2014

Sagsforløb: ÆR

Ingen fraværende.

Sagsforløb: ÆR

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Ingen bemærkninger.

Sagsforløb: ÆR

Godkendelse af referat

Godkendelse af referat fra mødet den 11. september 2014

Ingen bemærkninger.

Sagsforløb: ÆR, ÆO, SS

Med kommunalreformen fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev der i finansieringen af regionernes sundhedsudgifter indført et kommunalt finansieringsbidrag, der skulle give kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

Sagen fremlægges til orientering med henblik på at informere rådet om hvordan finansieringen på sundhedsydelser og betaling til regionerne er bygget op, og hvordan midlerne anvendes.

Medfinansieringen blev indført med henblik på en yderligere tilskyndelse til en effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Dertil skulle medfinansieringen skabe et mere synligt incitament til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb, og understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne.

Den kommunale medfinansiering bestod oprindeligt af et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag. Finansieringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering er blevet ændret fra 2012, hvilket betød, at grundbidraget bortfaldt.

Takster og maksimumsgrænser for medfinansiering på sundhedsområdet 2014:

Det aktivitetsafhængige bidrag indebærer, at kommunerne skal afregne med regionerne, hver gang en borger har modtaget en regionalt finansieret sundhedsydelse i såvel offentlig som privat regi. I forhold til den kommunale medfinansiering betragtes overflytninger som ”almindelige” udskrivninger, og kommunen betaler for hver sygehusudskrivning. Det betyder, atdet, hvis en borger indlægges på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og senere i forløbet overflyttes til en afdeling på Aalborg Sygehus, vil udløse to udskrivninger og to regninger på medfinansiering. Tilsvarende har sygehusene arbejdet med at reducere indlæggelsesperioden. Det kan i visse tilfælde betyde, at borgeren kan risikere at skulle indlægges igen inden for relativ kort tid.

Tanken med at kommunen medfinansierer, er at tilskynde til forebyggelse. Her skal man dog være opmærksom på, at det ikke er sådan, at en sparet krone på en undgået indlæggelse er en tjent krone for kommunen. Når kommunen forebygger indlæggelser, bliver der plads til at tage flere ind. Derigennem påvirker kommunen patientsammensætningen på det enkelte sygehus, men hvis sygehuset ikke skruer ned for den samlede aktivitet, vil den kommunale medfinansiering kun ændre sig meget lidt. Derfor følger kommunerne også regionens bestræbelser med at reducere antallet af sengepladser nøje.

Borgerrettet forebyggelse

Der arbejdes med to begreber inden for forebyggelse: Primær eller borgerrettet forebyggelse og sekundær eller patientrettet forebyggelse.

Den kommunale medfinansiering lader sig primært påvirke på den lange bane gennem mere langsigtede investeringer. Den mest effektive strategi er den langsigtede forebyggelse, som retter sig mod en forbedret folkesundhed. Det har vi i kommunen flere redskaber til. Vi har gennem sundhedsprofilen et godt billede af, hvordan borgeren i kommunen egentligt har det. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker, som giver anbefalinger på effektive forebyggelsestiltag. Gennem disse har vi et stærk redskab til at komme der hen, hvor vi gerne vil.

Formålet med borgerrettet forebyggelse er at forebygge, at der opstår sygdomme, der kræver livslang behandling og/eller indlæggelse på sygehus. Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) er faktorer, der har betydning for udvikling af en række folkesygdomme som fx kræft, type 2-diabetes, lungelidelser og hjerte-kar-sygdomme. Flere af sygdommene er kroniske og kan resultere i livslang behandling, tab af livskvalitet for den enkelte og i for tidlig død. Der er desuden samfundsmæssige omkostninger ved usund livsstil gennem udgifter til behandling og gennem afledte omkostninger ved tab af produktivitet som følge af sygefravær, førtidspension eller for tidlig død.

Patientrettet forebyggelse

På den lidt korte bane har vi mulighed for at arbejde med forebyggende indlæggelse. Borgere, som er i umiddelbar risiko for at bliver ramt eller allerede er ramt af en sygdom – ofte en kronisk sygdom.

Gennem vores rehabiliteringsindsats har vi fokus på mere målrettede indsatser i forhold til borgere med KOL, diabetes, hjerte-kar-lidelser og kræft, og andre målgrupper er på vej. Gennem forløb med undervisning i livsstilsændringer og træning hjælper vi borgerne til at kunne håndtere at leve med en kronisk lidelse. Forløbskoordination for borgere på ældreområdet er ligeledes et eksempel på, hvor vi som kommune forsøger at påvirke og forebygge antallet af genindlæggelser.

Genoptræning efter sygehusindlæggelse samt vedligeholdende træning indgår også i den kommunale bestræbelse på at sikre borgerne et sundt liv uden for sygehuset. Et andet eksempel er vores FRI-projekt, hvor vi sætter ind med målrettet træning for at hjælpe borgeren til et så selvstændigt liv som muligt.

Budgetansvaret for den aktivitetsbestemte medfinansiering ligger hos Social- og Sundhedsudvalget. Det bemærkes dog, at den aktivitetsbestemte medfinansiering ikke er en del af de kommunale serviceudgifter, hvorfor man skal være opmærksom på, at en øget indsats for at reducere kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering medfører en højere serviceudgift, mens gevinsten af indsatsen ikke betyder en reduktion af serviceudgifterne.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at rådet tager sagen til orientering.

Ingen.

Taget til efterretning med den bemærkning, at det måske kunne være en ide, at etablere et "mellemhus", hvor den ældre kan komme til kræfterne inden hjemsendelse, så man kan minimere genindlæggelser af den ældre befolkningsgruppe. Samtidig mulighed for et tilbud til patienter i den terminale fase.

Sagsforløb: ÆO, ÆR

Der foreligger venteliste pr. 16. september 2014 til plejehjem, plejecentre og ældreboliger.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd forelægger ventelisten til orientering.

Taget til efterretning.

Sagsforløb: ÆR

Evaluering af orienteringsmødet den 11. september 2014 i Brønderslev Hallen.

Ideer til kommende møder:

• Genindføre præsentation af deltagere.

• Få overblik over hvilke foreninger der deltager.

• Forslag om at holde hvert andet møde om aftenen.

• Forslag om at benytte Bien til møderne i Brønderslev.

Sagsforløb: ÆR

Evaluering af halvårsmøde i Danske Ældreråd.

Godt møde med mange nye input.

Sagsforløb: ÆR

Orientering fra udvalgene

Der blev orienteret fra de sidste møder i Social- og Sundhedsudvalget, Fritids- og Kulturudvalget samt Teknik- og miljøudvalget.

Sagsforløb: ÆR

Meddelelser ved formanden

Regionsældrerådet afholder Temadag den 3. december 2014 i Aalborg.

Danske Ældreråd afholder ældrepolitisk konference den 12. november 2014 i Vingstedcentret.

Danske Ældreråd afholder repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference den 22.-23. april 2015 på Nyborg Strand.

Sagsforløb: ÆR

Eventuelt

Ældrechef Bodil Christiansen gav en kort orientering om budgetforligets betydning for Ældreområdet.

Jonna Raasted orienterede om Regionsældrerådsmødet den 24. september 2014.

Der sendes brev til centerrådene med information om, hvem af Ældrerådets medlemmer, der er knyttet til de enkelte plejecentre.

Sagsforløb: ÆR

Punkter til pressen

Intet til dette punkt.

Sagsforløb: ÆR

Næste møde i Ældrerådet

Næste møde den 27. oktober 2014 kl. 9.00 - afbud fra Bent Heiselberg.