Dato: 27. marts 2014
Tidspunkt: Kl. 13:00
Anette Thomsen, Bent Heiselberg, Jørn Bertelsen og John Heilemann var fraværende.
Sagsforløb: ÆR
Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.
Ingen bemærkninger.
Anette Thomsen, Bent Heiselberg, Jørn Bertelsen og John Heilemann var fraværende.
Sagsforløb: ÆO/ÆR
Det er tidligere besluttet, at Ældreomsorgsudvalget og Ældrerådet holder 2 årlige fællesmøder.
Dagsorden for mødet:
Velkomst
Gensidig forventningsafstemning
Det løbende samarbejde
Aktuelle sager, som ønskes drøftet
Budget 2015
Eventuelt
Ældrechef Bodil Christiansen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.
1. Velkomst
Præsentationsrunde.
Fraværende: Anette Thomsen, Bent Heiselberg, Jørn Bertelsen og John Heilemann.
2. Gensidig forventningsafstemning og 3. Det løbende samarbejde
Der er aftalt 2 årlige møder. Når budgettet skal vedtages, sættes der ekstra tid af til drøftelsen.
Såvel Ældreomsorgsudvalget som Ældrerådet ser frem til et godt samarbejde med et gensidigt højt informationsniveau, hvor Ældrerådet høres inden Ældreomsorgsudvalget træffer sine beslutninger.
4. Aktuelle sager, som ønskes drøftet
Pulje til løft af ældreområdet. Rådet ønsker status i forbindelse med den løbende udmøntning.
Drøftelse af udviklingen i antal ældre i de kommende år. Antallet stiger, men de ældre bliver også mere selvhjulpne fremadrettet. FRI projektet hjælper med at sikre, at de ældre så vidt muligt kan klare sig selv længere.
Digital postkasse. Godt at der er mulighed for at blive fritaget for brug af digital postkasse, idet nogle pensionister ikke er vant til at bruge PC, og andre har ikke råd til at anskaffe en PC. Der er opmærksomhed på at tilbyde de ældre mulighed for brug af PC via bibliotek, andre lokale løsninger mv.
Ældrerådet ønsker en drøftelse af de langsigtede udfordringer på ældreområdet.
Tomme ældreboliger er en udfordring, og det er vanskeligt at slippe ud af betalingsforpligtigelsen til at betale tomgangshusleje.
5. Budget 2015
Redegørelse for en to-deling af processen i 2015. Frem til sommer drøftes strukturændringer, og efter sommerferien drøftes øvrige besparelser. Der skal samlet beskrives afdækninger på 10,6 mio.kr.
Vigtigt at være opmærksom på, at de 7,2 mio.kr. til løft på ældreområdet ikke kan anvendes i afdækning i 2015.
6. Evt.
Ældrerådet ønsker en drøftelse af ældrepolitikken.