Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Byrådet - Referat

Dato: 26. februar 2014
Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 19:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Fraværende

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Evt. bemærkninger til dagsordenen.

Beslutning

Pkt. 9 tages af dagsordenen.

Til toppen


3. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere


Resume

Sagsforløb: BY

Byrådet anmodes om at godkende eventuelt indkaldte stedfortrædere i tilfælde af afbud fra ét eller flere medlemmer af Byrådet.

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelsesloven, at det er Byrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede.

Byrådet skal derfor ved hvert byrådsmøde godkende indkaldte stedfortrædere og tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


4. Spørgetid for byrådsmedlemmer


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Spørgetid for byrådsmedlemmer.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


5. Kommunegaranti - Klokkerholm Kraftvarmeværk


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Klokkerholm Kraftvarmeværk ansøger om kommunegaranti for optagelse af lån på 950.000 kr. til brug for etablering af nyt hoved- og stikledningsnet på Kløvervej og Østermarksvej i Klokkerholm.

Byrådet anmodes om at tage stilling til, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Sagsfremstilling

Klokkerholm Kraftvarmeværk ansøger om kommunegaranti for optagelse af lån hos KommuneKredit på 950.000 kr.

Der foreligger lånetilbud fra KommuneKredit på et fastforrentet lån med en løbetid på 20 år.

Lånet på 950.000 kr. skal anvendes til etablering af nyt hoved- og stikledningsnet på Kløvervej og Østermarksvej i Klokkerholm.

Brønderslev Kommune har i forvejen stillet kommunegaranti til Klokkerholm Kraftvarmeværk for følgende lån i KommuneKredit:

Oprindeligt lånebeløb 6,6 mio. kr. - restgæld ultimo 2013 på 1,8 mio. kr. - låneudløb 2016.

Oprindeligt lånebeløb 5,5 mio. kr. - restgæld ultimo 2013 på 3,5 mio. kr. - låneudløb 2023.

Oprindeligt lånebeløb 1,2 mio. kr. - restgæld ultimo 2013 på 1,1 mio. kr. - låneudløb 2022.

Kommunen har fastsat en garantiprovision på 0,75% p.a., der opkræves som en løbende årlig provision af restgælden ultimo året på det bagvedliggende lån.

En eventuel kommunegaranti vil ikke belaste kommunens låneramme, idet investeringsudgiften er omfattet af automatisk låneadgang i henhold til bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår, at der meddeles kommunegaranti til Klokkerholm Kraftvarmeværk for et fastforrentet lån på 950.000 kr. med 20 års løbetid, og at der opkræves en løbende årlig garantiprovision på 0,75%.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Indstilling

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 4:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


6. Frigivelse af anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til energirenovering af gadebelysning


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Fagenheden for Teknik og Miljø har i samarbejde med Nyfors udarbejdet forslag til renovering af gadebelysningsanlæggene i 2014. Projekterne omfatter primært udskiftning af gamle energitunge armaturer samt modernisering af gamle tænd- og styresystemer. Enkelte af projekterne er udpeget for koordinering med Brønderslev forsynings kloakprojekter.

Byrådet skal tage stilling til, om der kan frigives en anlægsbevilling på 1.200.000 kr. til etablering af energibesparende projekter på gadebelysningen.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Teknik og Miljø har i samarbejde med Nyfors udarbejdet forslag til renovering af gadebelysningsanlæggene i 2014. Renoveringsprojekterne omfatter udskiftning af gamle energitunge armaturer til lavenergi LED armaturer, herunder følgeudgifter ved omkobling, hvor luftledningsnet kabellægges. I forslaget er der også medtaget en fortsat udfasning af de ca. 200 decentrale tændsystemer med særskilte ure og fotoceller til en central styreenhed, hvor de tilsluttede gadelamper styres fra en computer med tilsluttet tidsstyring og fotocelle.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet meddeler anlægsbevilling på 1.200.000 kr. til etablering af energibesparende foranstaltninger på gadebelysningen. Bevillingen foreslås finansieret af rådighedsbeløbet for energibesparende foranstaltninger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da anlægsbevillingen er indeholdt i rådighedsbeløbet for energibesparende foranstaltninger.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 3. februar 2014, pkt. 12:

Jørn K. Kristensen deltog i behandlingen af punktet og orienterede om driften af gadelysområdet samt processen vedr. et nyt EU-udbud af gadelysområdet i 2014.

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået. Der afholdes snarest temamøde for udvalget vedr. indholdet af nyt udbud af gadelysområdet.

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 6:

Indstilles frigivet.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


7. Frigivelse af anlægsmidler til lærer- og elevfaciliteter


Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Fagenheden for Børn og Kultur anmoder om frigivelse af anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til indretning af lærer- og elevfaciliteter på skolerne i forbindelse med folkeskolereformen.

Sagsfremstilling

På Budget 2014 er der afsat 4,0 mio. kr. på anlæg til indretning af lærer- og elevfaciliteter på skolerne i forbindelse med folkeskolereformen og ny lov om arbejdstid for lærerne. De 3,0 mio kr. finansieres af lockoutmidlerne fra foråret 2013.

Fagenheden har så småt startet en proces op, og det er planen, at midlerne skal anvendes til arbejdspladsindretning med eventuelt nødvendige bygningstilretninger og IT-udstyr.

Planlægningen og arbejdet i den forbindelse vil ske i samarbejde med Ejendomme & Service samt IT-afdelingen.

Af forskellige årsager er er der forskel på, hvor langt skolerne er nået i processen, men allerede nu efterspørger flere skoler muligheden for at få midler til at gennemføre arbejdsindretningen.

Det skal understreges, at de 4 mio. kr. ikke er afsat med baggrund i en behovsvurdering af udgifter til indretning af lærer- og elevfaciliteter på skolerne i forbindelse med folkeskolereformen. Der er således tale om, at der er afsat en økonomisk ramme til formålet. Midlerne kan derfor heller ikke dække alle behov og ønsker til lærer- og elevfaciliteter, men der vil naturligvis blive arbejdet på den mest optimale udnyttelse af midlerne på skolerne.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Byrådet frigiver de 4,0 mio. kr. til lærer- og elevfaciliteter.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 4. februar 2014, pkt. 3:

Fagenhedens anmodning foreslås godkendt.

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 11:

Indstilles frigivet.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


8. Brønderslev Golfklub søger om tilskud til opførelse af overdækning af udslagsområder


Resume

Sagsforløb: FK/ØK/BY

Brønderslev Golfklub ansøger om tilskud på 193.000 kr. til opførelse af overdækning af udslagsområder.

Byrådet anmodes om stillingtagen til ansøgningen.

Sagsfremstilling

Brønderslev Golfklub genfremsender ansøgning om tilskud til opførelse af overdækning af nogle af klubbens udslagssteder.

Det anføres, at Golfklubben har ansat ny træner, hvis evner og træningsmetoder gør opførelse af en overdækning endnu vigtigere, ligesom en overdækning vil give både medlemmer og gæster optimale træningsforhold.

Udgifterne til opførelse af overdækningen er opgjort til 572.000 kr., der påregnes finansieret således:

Værdi af eget arbejde: 129.000 kr.

Kontant egenbetaling: 250.000 kr.

Manglende tilskudsbehov: 193.000 kr.

Idrætssamvirket Brønderslev anbefaler, at der bevilges tilskud på 193.000 kr.

Fagenheden for Børn og Kultur oplyser, atGolfklubben tidligere har søgt om tilskud på 380.000 kr. til projektet, men fik afslag af Fritids- og Kulturudvalget, da udvalgets budget til anlæg stort set var opbrugt. Byggeriet er reduceret i forhold til første ansøgning, og tilskudsbehovet udgør nu 193.000 kr.

Klubben har 1129 medlemmer, heraf 117 medlemmer under 25 år.

Der er i 2014 afsat 1 mio. kr. på Fritids- og Kulturudvalgets anlægsbudget til diverse anlægsaktiviteter.

Fagenheden for Børn og Kultur har modtaget ansøgning fra Thise Idrætsforening om tilskud på 500.000 kr. til renovering af klubhuset bla. i forhold til omklædningsfaciliteterne. Ansøgningen er endnu ikke klargjort til behandling i Fritids- og Kulturudvalget, idet der er anmodet om yderligere oplysninger. Ansøgningen har endnu ikke været fremsendt til udtalelse i Idrætssamvirket.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen bekræfter, at der i 2014 er afsat et budget på 1 mio kr. til anlæg på Fritids- og Kulturudvalget.

Indstilling

Fritids- og Kulturudvalget, 16. januar 2014:

Inden stillingtagen til ansøgningen ønsker udvalget oplyst, hvilke fonde, klubben har søgt.

Fritids- og Kulturudvalget, 6. februar 2014, pkt. 5:

Udvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 50.000 kr.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 16:

Indstilles frigivet.

Beslutning

Godkendt at der frigives 50.000 kr.

Ole Bruun (Ø) er imod.

Bilag

Til toppen


9. Velfærdsteknologi - Digital platform til botilbud inden for det specialiserede voksenområde


Resume

Sagsforløb: SS,ØK/BY

Fagenheden for Sundhed og Velfærd anmoder om, at der bevilget 612.800 kr. til indkøb af en digital platform til brug på Cassiopeia og Nordstjernen. Platformen forventes at kunne forenkle arbejdsgange, skabe bedre overblik og struktur samt sikre en bedre udnyttelse af personaleressourcerne på de respektive botilbud. Det forventes, at personalenormeringen kan reduceres med 2,1 stilling i 2014.

Byrådet anmodes om at frigive 612.800 kr. fra anlægspuljen til velfærdsteknologi og digitalisering.

Sagsfremstilling

Platformen tilgås via touch-skærme placeret i borgerens bolig og relevante fællesområder. Borger og medarbejder har begge mulighed for at anvende skærmen, men med forskellige funktionaliteter.

Borger har adgang til sit eget område på platformen. Her er der mulighed for at lægge billeder ind, som for eksempel kan deles med venner og pårørende.

Platformen fra Sekoia giver blandt andet mulighed for at oprette en borgerkalender, hvor opgaver som relaterer sig til den enkelte borger, står opført med en angivelse af i hvilket tidsrum, opgaven forventes udført. Medarbejderen logger sig ind på skærmen hos borger, og får derved adgang til borgerens kalender og hvilke opgaver, der skal udføres hos borgeren på det pågældende tidspunkt den pågældende dag. Medarbejderen kvitterer ved udførelse af opgaven i kalenderen.

Dagens opgaver kodes automatisk ind i systemet med grøn, gul eller rødt. En opgave, som ikke blev løst inden for det forventede tidsrum, vil derfor fremgå som gul eller rød i systemet. Det betyder, at det bliver meget tydeligt i systemet, hvis en opgave ”glemmes”. En anden funktionalitet er, at den enkelte medarbejder får mulighed for at se, hvor ”det brænder på”, og tilbyde hjælp. Det giver en bedre udnyttelse af personaleressourcerne løbende.

Platformen fjerner behovet for håndskrevne huskesedler for den enkelte medarbejder. Det fremgår altid for den enkelte, hvor medarbejderen skal gå hen for at løse den næste opgave. Overlevering fra daghold til aftenhold bliver ligeledes lettet, da det tydeligt vil fremgå af systemet, hvis der er opgaver, der ikke er blevet løst i løbet af dagen.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at platformen giver en betydelig reduktion i utilsigtede hændelser og øger den tid, medarbejderne bruger borgernært. Personalet får bedre overblik og mere ro over arbejdsdagen, hvilket i sidste ende har været medvirkende til en reduktion i sygefraværet.

Platformløsninger fra Sekoia er oprindeligt udviklet til brug på plejecentre. På sigt kan det vise sig fordelagtig at udbrede systemet til også at dække andre områder inden for såvel som uden for det specialiserede voksenområde.

Økonomi:

Nedenstående tabel viser økonomien i forhold til investeringen i den velfærdsteknologiske løsning.

Anlægsudgifter - betales af Digitaliseringsforum 612.800 kr.
Driftsudgifter 322.800 kr.
I alt 935.600 kr.
Besparelsen - løn 813.540 kr.
Samlet besparelse (løn 813.540 kr. - drift 322.800 kr.) 490.740 kr.
Brønderslev Kommunes andel af besparelsen 284.639 kr.

Selve platformen og de tilhørende skærme forventes at beløbe sig til 612.800 kr. Denne udgift dækkes at Digitaliseringsforum. Dertil kommer en årlig driftsudgift på 322.800 kr.

Det forventes, at der vil kunne realiseres en reduktion i bemandingen svarende til i alt 813.000 kr. Reduktionen i personalenormeringen og udgifterne til driften er indregnet i 2014-taksterne for henholdsvis Nordstjernen og Cassiopeia.

En stor andel af pladserne på henholdsvis Nordstjernen og Cassiopeia bruges af borgere fra andre kommuner. Det betyder, at en andel af den samlede besparelse får effekt i de respektive betalingskommuner. Besparelsen kan for Brønderslev Kommune kun realiseres i forhold til de pladser, som benyttes af kommunens egne borgere. Besparelsen for Brønderslev Kommune forventes at blive 284.639 kr.

Ovenstående beror på helårseffekt i 2014 i reduktion af personalenormeringen. Det er dog afhængigt af, hvornår udstyret kan være i fuld drift i enhederne. Reduktionen i personalenormeringen opnås gennem en bedre udnyttelse af personaleressourcerne, mere effektive arbejdsgange og nedbringelse af sygefraværet.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Økonomiudvalget godkender, at der indkøbes og implementeres en digital skærmløsning til Nordstjernen og Cassiopeia.

Digitaliseringsforum anbefaler forslaget. På budgettet er der afsat midler til anskaffelsen, og besparelsen på driften, 284.600 kr., skal finansiere en del af den besparelse, der er indregnet i budget 2014.

Personalemæssige konsekvenser

Reduktion af den samlede personalenormering på 2,1 stilling fordelt med henholdsvis 1,3 på Nordstjernen og 0,8 på Cassiopeia. Personalet vil opleve en mindre stresset arbejdsdag – systemet sikrer, at alle opgaver bliver løst og intet glemmes. Personalet vil opleve, at de kan bruge mindre tid på kontoret og mere tid sammen med borgerne.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen, da besparelsen er indregnet i taksterne for 2014.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 5. februar 2014, pkt. 4:

Indstilles godkendt.

Martin Bech var fraværende.

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 26:

Der indstilles frigivet 612.000 kr. fra anlægspuljen til anskaffelsen.

Beslutning

Taget af dagsordenen.

Til toppen


10. Godkendelse af forslag til lokalplan 33-S-03.01 for Sommerhusområde ved Smalby og kommuneplantillæg nr. 4


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Miljø- og Teknikudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes lokalplan for det eksisterende sommerhusområde ved Smalby med en minimumsgrundstørrelse på 2.500 m². Beslutningen er truffet efter anmodning fra Grundejerforeningen Smalbyparken for at hindre, at sommerhusområdet ved Smalby bliver udstykket i mindre grunde. Der er desuden udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og miljøvurdering.

Byrådet skal tage stilling til, om forslagene kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Grundejerforeningen Smalbyparken har anmodet om udarbejdelse af ny lokalplan for at hindre, at sommerhusområdet ved Smalby bliver udstykket i mindre grunde. Grundejerforeningen ønsker samtidig skovbyggelinjen ophævet.

I forlængelse af henvendelsen fra grundejerforeningen, blev der foretaget en vejledende høring hos grundejerne i 2011.

På baggrund af grundejerforeningens ønske samt høringen besluttede Miljø- og Teknikudvalget, at der skulle udarbejdes lokalplan med minimumsgrundstørrelse på 2.500 m² for ny udstykning. I området findes allerede et antal grunde på 1.200 m², der ikke berøres af den ny lokalplan.

Grundejerforeningen Smalbyparken gentager i brev af 7. oktober 2013 deres ønske om, at lokalplanen forbyder yderligere udstykning.

Lokalplanforslaget giver med minimumsgrundstørrelsen på 2.500 m² mulighed for udstykning af grunde større end 5.000 m² til 2 grunde. Det er fagenhedens vurdering, at dette ikke vil ødelægge det høje naturindhold i området og heller ikke vil udløse behov for kloakering. Begge dele er fremført som argument for helt at forbyde yderligere udstykning.

Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering baseret på den vejledende høring med en grundstørrelse på minimum 2.500 m².

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillægget fjerner en mulighed for at udstykke grunde ned til 1.200 m².

Desuden fjernes muligheden for at etablere butikker. I dag er mindste størrelser for nye butikker typisk mellem 700-1.000 m², og de etableres i byområder, hvor der er stor kundetæthed hele året.

Lokalplanen skal afløse byplanvedtægt nr. 3 fra 1972.

Natur

Området er specielt, fordi grundene er udstykket primært i perioden 1977-78 og i stort omfang er ubebyggede. I perioden efter udstykningen er et mindre antal grunde delvist blevet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 i form af søer, moser og natureng. Dette betyder, at der skal tages hensyn hertil i forbindelse med byggeri på grundene.

Beskyttede dyrearter

Danmark er underlagt Habitatdirektivet fra EU, hvor artikel 12 fastlægger streng beskyttelse af dyrearter, der er optaget på bilag IV. I daglig tale kaldet "Bilag IV arter". Der er konstateret fund af bilag IV arten Markfirben. Planforslag kan efter planloven ikke vedtages, hvis gennemførelsen af planen i væsentlig grad kan beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV arter. Naturstyrelsen har forklaret reglerne i brev til kommunen.

Lokalplanområdet er meget præget af skovagtig beplantning. Arealer med tæt beplantning er ikke egnet som levested for Markfirben.

Vedtagelse af omhandlede lokalplan 33-S-03.01 ændrer ikke på de krav, der - i henhold til ovennævnte - skal opfyldes i forbindelse med byggeri på grundene.

I lokalplanen er der argumenteret for, at lokalplanen, med en mindste grundstørrelse på 2.500 m² og med videreførelsen af de store fælles friarealer, sikrer levemuligheder for Markfirben. Så grundstørrelsen på minimum 2.500 m² indgår i argumentationen overfor Naturstyrelsen. Det er desuden fastlagt, at de grunde, hvor der potentielt kan findes Markfirben, skal besigtiges inden udstedelse af byggetilladelse for at sikre, at der tages de fornødne hensyn.

Det kan forventes, at de grundejere, der ønskede at opretholde muligheden for at udstykke i mindre grunde vil gøre indsigelse mod lokalplanen. Derimod kan det ikke forventes, at grundejere, der er enige vil reagere i offentlighedsperioden.

Lokalplanen skal danne baggrund for ansøgning til Naturstyrelsen om ophævelse af skovbyggelinjen.

Zoneforhold

Ejerne af del landbrugsejendom matr.nr. 138b indenfor lokalplanområdet har ønsket, at arealet udtages af fælles friareal, og at der ikke længere kan udstykkes sommerhusgrunde her.

Lokalplanen er tilrettet dette ønske. Da byplanvedtægten skal ophæves på arealet, skal lokalplanen omfatte arealet. Arealet overføres til landzone.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøvurdering pga. forekomsten af en beskyttet dyreart og ønsket om at ophæve skovbyggelinjen. Der er et referat af miljørapporten bagerst i lokalplanens redegørelse.

Kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurderingsrapport er vedhæftet som bilag. Lokalplanen er udarbejdet gennem længere tid og findes derfor ikke i den digitale lokalplanportal.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering og udsender forslagene i 8 ugers offentlig høring.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 3. februar 2014, pkt. 3:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 7:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt udsendt i høring.

Bilag

Til toppen


11. Mål og rammer for udvikling af den åbne skole i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til forslag til mål og rammer for den åbne skole i forbindelse med den nye folkeskolelov, hvor det står skrevet, at ”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler”.

Sagsfremstilling

I forbindelse med skolereformen og tankerne om en mere åben folkeskole, har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra fagenheden, Ungdomsskolen, Kulturskolen og skoleledergruppen. Gruppen har udarbejdet et notat vedrørende mål og rammer for den åbne folkeskole i Brønderslev Kommune. Notatet har været drøftet og godkendt i skoleledergruppen i januar måned 2014.

Sagens indhold

I ”Lov om ændring af folkeskoleloven” står der beskrevet, at ”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejde, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet”.

Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejde med det omgivne samfund. På baggrund af dette skal skolernes bestyrelser fastsætte principper for samarbejdet.

Her følger de forslag til mål og rammer, som arbejdsgruppen har udarbejdet:

Arbejdsgruppens forslag til mål og rammer for udvikling af den åbne skole i Brønderslev Kommune:

  • For at opnå målet om at øge elevernes læring, trivsel og uddannelsesmuligheder forpligtes folkeskolerne, Kulturskolen, Ungdomsskolen og de lokale foreninger til at etablere et forpligtende samarbejde.

  • Alle skoler indgår partnerskabsaftaler med Kulturskolen for såvel skolens undervisningsdel som deres fritidstilbud, som understøtter de overordnede mål. Partnerskabsaftalen skal være afsluttet senest den 1. maj for det kommende skoleår.

  • Alle skoler indgår partnerskabsaftaler med Ungdomsskolen, der understøtter de overordnede mål. Partnerskabsaftalen skal være indgået senest den 1. april for det kommende skoleår

  • Alle skoler inddrager i videst muligt omfang på baggrund af lokale muligheder og forhold det lokale forenings- og erhvervsliv i arbejdet med elevernes læring

  • I løbet af skoleåret 2014/2015 skal Byrådet beslutte, om der i kommunen skal oprettes særlige talentklasser inden for eliteidræt og musik

  • Med henblik på at understøtte udviklingen af den åbne skole etableres der i skoleåret 2014/2015 en tværfaglig følgegruppe med skolechefen som formand. Følgegruppen skal have en bred repræsentation af interessenter. Det kunne f.eks. være fra Idrætssamvirket, Erhvervsforeningen, Spejdersamvirket, skolebestyrelsesrepræsentant, skolelederne, leder af Ungdomsskolen, leder af Kulturskolen, leder af UU. Fagenheden sammensætter følgegruppen.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at de fremlagte mål og rammer for udvikling af den åbne skole i Brønderslev Kommune godkendes.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 4. februar 2014, pkt. 6:

Udvalget ønsker, at medarbejderne repræsenteres i følgegruppen.

Fagenhedens forslag indstilles godkendt.

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 13:

Indstilles godkendt.

Den endelige sammensætning af følgegruppe ønskes fremsendt til orientering.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


12. Masterplan 2012 - folkeskoleområdet


Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til Masterplan for folkeskoleområdet.

Masterplanen er udarbejdet på politisk initiativ, og er resultat af budgetaftalen for 2012.

For at give et optimalt grundlag for fastsættelse af politiske mål beskriver Masterplanen status i forhold til kommunens folkeskoler, men den peger også på udviklingsperspektiver og kan derfor anvendes til at sætte scenen i forhold til mulige, fremtidige og bæredygtige scenarier for skoleområdet.

Sagsfremstilling

Konklusionen for Masterplanen for folkeskoleområdet er at arbejde med vision "FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden". Visionen har tre overordnede mål:

  • Samarbejde - I vores skole vil vi hinanden!

  • Udvikling - I vores skole går vi nye veje!

  • Mangfoldighed - I vores skole er der plads til alle!

Forslaget til Fremtidens skole bygger på målet om, at skabe fleksible læringsmiljøer.

Løsningen er at etablere større organisatoriske enheder med mulighed for klasseoptimering for den vej at skabe et økonomisk og bæredygtigt skolevæsen. Det betyder, at skolerne vil kunne koncentrere sig om at give kommunens børn og unge en skolegang med fokus på tryghed og læring, og bæredygtigheden gør, at der bl.a. kan gives flere timer til undervisning, holddeling og tolærerordninger.

Etablering af ungemiljøer i tilknytning til de nye stordistrikter giver ikke kun et økonomisk rationale her og nu men også på sigt. Ungemiljøerne vil betyde en samlet og styrket udskoling for de ældste elever med vægt på faglighed og motivation, hvor de unges valgfrihed er i centrum, og hvor der er rig mulighed for at danne venskaber og fællesskaber. Dette skal være med til at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse.

Ved at sammenlægge de 13 skoledistrikter til fire men med mulighed for forsat undervisning på alle matrikler, bevares nærheden til lokalmiljøet, og samtidig mulighed for at opnå større og mere bæredygtige enheder. Med fire store enheder stiles der mod at skabe en skolestruktur, hvor det pædagogiske og læringsmæssige indhold i skolen er i centrum for både børn og voksne.

Børne- og skoleudvalget drøftede på møde, den 11. april 2013 udtalelser fra skolebestyrelser og handicapråd. Sammendrag af disse udtalelser fremgår som bilag.

På mødet ønskede udvalget blandt andet, at Masterplanens endelig godkendelse skulle afvente godkendelse af folkeskolereformen.

Beslutning i Handicaprådet, den 4. februar 2013:

Rådet har drøftet Masterplanen for folkeskoleområdet.

Begrebet inklusion blev drøftet i forhold til tilgængelighed og mobning. Rådet finder, at der skal være respekt for behovet for inklusion, men der er også behov for at være sammen med ligesindede.

Det er vigtigt, at udvikle personalets faglige kompetencer så alle kan rummes og inklusionen fremmes.

Ole Bruun var fraværende.

Fagenheden for Børn og Kultur sender Masterplan 2012 - folkeskoleområdet til godkendelse.

Børne- og Skoleudvalget, 4. februar 2014, pkt. 5:

Udvalget kan anbefale, at masterplanen godkendes af Byrådet. Udvalget er opmærksom på, at planen er fra 2012 og ikke er opdateret med aktuelle tal, men anbefaler, at der arbejdes videre med forslagene til ”Fremtidens skole” i Brønderslev Kommune.

Planen vil efter 1. april 2014 blive opdateret med de aktuelle tal.

Indstilling

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 14:

Fremsendes til Byrådet.

Beslutning

Tilbagesendes til udvalget.

Bilag

Til toppen


13. Forslag til Masterplan for fritids- og kulturområdet


Resume

Sagsforløb: FK/ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til forslag til masterplan for fritids- og kulturområdet. Masterplanen anbefaler en række indsatsområder, der kan sættes fokus på i relation til at styrke indsatsen på fritids- og kulturområdet.

Masterplanen skal ses i relation til ”Vision 2020”.

Sagsfremstilling

Fritids- og Kulturudvalget besluttede i foråret 2013, at der skal udarbejdes en masterplan for fritids- og kulturområdet i Brønderslev Kommune.

Udvalget vurderer, at der inden for kultur- og fritidsområdet er behov for

  • at nytænke

  • at prioritere ressourcerne

  • at styrke fællesskaber

  • at styrke sammenhængskraften

  • at bevare mangfoldigheden

  • at give initiativet tilbage til borgeren

  • at bidrage til lokalsamfundets overlevelse

Visionen for masterplanen er, at ”Brønderslev Kommune består af bæredygtige fællesskaber i by- og lokalområder. De lokale fritids- og kulturudbud er båret af et stærkt lokalt engagement.”

Masterplanen skal ses i relation til ”Vision 2020” for Brønderslev Kommune, hvor styrkeposition 2 lyder:

”Aktive oplevelser i natur og fritid

”Fælles oplevelser i natur- og fritidslivet er med til at skabe rammerne om et sundt og indholdsrigt liv. I Brønderslev Kommune anno 2020 findes et alsidigt tilbud af aktiviteter og oplevelser for hele familien, og de er formet af det frivillige arbejde, der er selve nerven i vores måde at gøre tingene på. Aktiv deltagelse binder mennesker sammen og er med til at forme og give identitet. I Brønderslev kommune er oplevelser i både natur og foreningsliv præget af medbestemmelse, medansvar og menneskelig udvikling.”

Fritids- og Kulturudvalget har i 2013 gennemført en række inspirations- og dialogmøder under forskellige temaer for borgere, repræsentanter for fritids- og kulturlivet, biblioteket, kulturskolen og ungdomsskolen. Masterplanen er udarbejdet med inspiration fra disse møder.

Masterplanens skal opfattes som et dynamisk dokument, og vil ligge til grund for de indsatsområder, som Fritids- og Kulturområdet vil sætte fokus på.

Beslutning i Fritids- og Kulturudvalget, den 11. december 2013:

Forslag til Masterplan for fritids- og kulturområdet indstilles godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 15:

Fremsendes til Byrådet.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


14. Opfølgning på beskæftigelsesplan 2013 for 4. kvartal 2013


Resume

Sagsforløb: BE/LBR/ØK/BY

Hvert år udmelder Beskæftigelsesministeren et antal mål, som Jobcentrets lokale beskæftigelsesindsats tager afsæt i. Målene, strategierne og udfordringerne beskrives i Beskæftigelsesplanen. Der følges op på Beskæftigelsesplanen hvert kvartal.

Opfølgningsrapporten for 4. kvartal 2013 fremsendes til Byrådets til orientering.

Sagsfremstilling

Omdrejningspunktet for beskæftigelsesplanen, er Beskæftigelsesministerens 4 målsætninger det følgende opsummeres de væsentligste konklusioner fra opfølgningen for 4. kvartal 2013

Ministermål 1

Ministerens første mål omhandler unge og uddannelse og i hvor høj grad unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været i uddannelse i løbet af året.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er i gang med at revurdere opgørelsesmetoden i forhold til målet. Da det viste sig, at der var en række uhensigtsmæssigheder knyttet til den måde målet blev opgjort på. Derfor foreligger der kun data for årets 4 første måneder, og det kan ikke konkluderes, hvorvidt målet er opfyldt.

Hovedudfordringen på dette mål er unge kontanthjælpsmodtagere, som har problemer ud over ledighed. Der har været en stigning i antallet i denne målgruppe fra 279 fuldtidspersoner i 2012 til 315 fuldtidspersoner i 2013.

I 2013 har Jobcentret primært anvendt særligt tilrettelagte forløb til denne gruppe. Det har imidlertid vist sig, at opgaven ikke kan løftes i Jobcentret alene, der er behov for en helhedsorienteret indsats på tværs af faggrupper. Med etableringen af det fælles UngeCenter styrkes den tværfaglige indsats omkring de unge i 2014, ligeledes er fokus på uddannelse skærpet endnu mere med kontanthjælpsreformen. Fagenheden for Beskæftigelse forventer derfor, at flere unge vil komme væk fra offentlig forsørgelse og i uddannelse i 2014.

Ministermål 2

Ministerens andet mål handler om at sikre og forebygge, at så mange personer ikke førtidspensioneres. Flere af de borgere, som i dag er i målgruppen for førtidspension, har mange sammensatte problemer.

Der er for 2013 opsat en meget ambitiøs målsætning om, at tilgangen til førtidspension i 2013 maksimalt må være på 42 personer. Måltallet er fastsat i forhold til Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning af tilgangen til førtidspension i de Nordjyske kommuner.

Resultatet for 2013 viser, at der er blevet tilkendt 44 nye førtidspensioner i 2013. I 2012 blev der ifølge jobindsats.dk tilkendt 112 førtidspensioner i Brønderslev Kommune. En stor del af de personer, der bliver indstillet til førtidspension kommer fra langvarige sygedagpengeforløb, kontanthjælpsforløb eller forløb på ledighedsydelse.

Der var derfor opsat 3 delmålsætninger under målet for at begrænse antallet af langvarige sager. På sygedagpengeområder var der opsat et mål om, at der maksimalt i gennemsnit maksimalt måtte være 95 sager. Resultatet for 2013 viser, at der har været 93 sager.

For kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, er der opstillet et mål om, at der i 2013 højest må være 449 fuldtidspersoner med en sagsvarighed på over 1 år. Det kan konstateres, at der fortsat er udfordringer i forhold til denne målgruppe. Der har i gennemsnit i perioden januar til december 2013 været 506 fuldtidspersoner på kontanthjælp med en varighed over 1 år.

Det sidste delmål i forhold til dette mål omhandler personer med langvarige sager på ledighedsydelse. Her er der fastsat et mål om, at der i 2013, i gennemsnit maksimalt må være 59 sager over 18 måneder. Opgørelsen viser, at der i gennemsnit har været 52,5 sager i 2013.

Ministermål 3

Beskæftigelsesministerens tredje mål handler om at begrænse antallet af langtidsledige. Langtidsledige omfatter A-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80% af tiden det seneste år. Der er opsat et mål om, at der maksimalt må være 252 langtidsledige i december 2013. Der er endnu ikke offentliggjort data for december måned 2013, men data for november måned viser, at der var 182 langtidsledig. Målet forventes dermed indfriet. Der har i løbet af 2013 været et fald i langtidsledigheden på 93 personer.

Ministermål 4

Det sidste ministermål er centreret omkring virksomhedskontakten. En forudsætning for, at

virksomhederne kan understøtte indsatsen omkring, at få ledige i job er, at jobcentrene har en tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder. På dette mål skal jobcentrene selv opstille et kvalitativt mål. Jobcenter Brønderslev har gennemført en tilfredshedsmåling. Der er opsat et mål om, at minimum 80 % af de adspurgte virksomheder skal være tilfredse med såvel service som samarbejde med jobcenter Brønderslev.

100 virksomheder i Brønderslev Kommune er blevet interviewet. Af de interviewede virksomheder svarer 91%, at de har haft kontakt til Jobcentret. Når det gælder tilfredsheden med jobcentret, viser undersøgelsen, at 76% af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med jobcentret.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Byrådet tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 3. februar 2014, pkt. 5:

Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 17:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


15. Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning den 25. maj 2014


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Søndag den 25. maj 2014 skal der holdes valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Samme dag skal der endvidere afholdes folkeafstemning om en fælles patentdomstol under forudsætning af, at Folketinget forinden vedtager lovforslaget herom i uændret form.

Til godkendelse i Byrådet fremsender Stabsenheden for Service forslag til valgenes tilrettelæggelse.

Sagsfremstilling

Der skal således afholdes to forskellige valghandlinger samme dag, og det fremgår af lovgivningen, at der skal udarbejdes særskilte valglister og udsendes særskilte valgkort til Europa-Parlamentsvalget henholdsvis folkeafstemningen om fælles patentdomstol.

Afstemningen skal gennemføres som to adskilte afstemninger med særskilte valgborde, stemmerum og stemmekasser. Eventuelt vil der dog, hvis anvendelse af særskilte stemmerum ikke er mulig, og det i øvrigt sikres, at de to valghandlinger gennemføres særkilt, kunne benyttes fælles stemmerum. Så vidt mulig skal de to valghandlinger gennemføres i adskilte lokaler.

Der skal vælges særskilte valgbestyrelser og vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere til henholdsvis Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om fælles patentdomstol.

Der er intet til hinder for, at personer, der er medlemmer af valgbestyrelsen til Europa-Parlamentsvalget i de enkelte opstillingskredse, tillige er medlemmer af valgbestyrelsen til folkeafstemningen om fælles patentdomstol. Tilsvarende gælder personer, der er valgt som valgstyrere eller tilforordnede vælgere, idet det dog skal bemærkes, at der vil være et øget behov for valgstyrere og tilforordnede vælgere som følge af den samtidige afholdelse af Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om fælles patentdomstol.

Stabsenheden for Service vurderer, at der er behov for i alt 192 valgstyrere / tilforordnede vælgere. Heraf skal der udpeges i alt 138 politiske repræsentanter.

Aflønning for det administrative personale sker i henhold til gældende overenskomst, da valgene skal afvikles på en søndag. Øvrige valgstyrere/tilforordnede vælgere modtager diæter for hvervet.

Stabsenheden for Service vurderer, at det kan blive vanskeligt at få bemandet de 18 afstemningssteder, da valgene afvikles på en søndag. Økonomiudvalget anmodes derfor om - som en forsøgsordning - at overveje at overflytte vælgerne fra kommunens mindste valgsteder (valgsteder med under 500 vælgere) til de større valgsteder. Herved vil der kunne spares 30 valgstyrere samt udgifter til leje af lokaler m.v. I alt vil forslaget omfatte godt 1500 vælgere (Hellum, Sterup, Thorup, Ørum og Øster Hjermitslev)

Stabsenheden for Service foreslår, at Byrådet godkender,

  • at såvel valgbestyrelse som valgstyrere og tilforordnede vælgere udpeges til at fungere ved begge valghandlinger,

  • at valghandlingerne afvikles i samme lokale, men således at lokalet opdeles, så de to valghandlinger bliver tydeligt adskilt,

  • at de politiske gruppeformænd bemyndiges til at fordele valgstyrere og tilforordnede samt udpege formænd for de enkelte afstemningssteder og udpege i alt 4 personer til at modtage brevstemmer i eget hjem,

  • at Fællessekretariatet bemyndiges til at udpege de administrative repræsentanter til de enkelte afstemningsområder samt 4 administrative medarbejdere til at modtage brevstemmer i eget hjem,

  • at Borgerservice på Dronninglund Rådhus og Brønderslev Rådhus har åben for brevstemmeafgivning i tidsrummet kl. 10.00-12.00 lørdag, den 17. maj 2014,

  • at brevstemmeafgivning tillige kan ske på biblioteket og i bogbussen i de sædvanlige åbningstider. Denne ordning foreslås godkendt permanent for alle fremtidige valg, samt

  • at det som et forsøg overvejes at overflytte vælgerne fra kommunens 5 mindste afstemningssteder til de større valgsteder, således at der til dette valg er 13 afstemningssteder i Brønderslev Kommune

Personalemæssige konsekvenser

I alt 54 personer fra administrationen skal deltage i afviklingen af valget, og personalet skal aflønnes efter gældende overenskomst, da valgene falder på en søndag.

Indstilling

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 18:

Indstilles godkendt som forsøgsordning.

Beslutning

Godkendt.

Ole Bruun (Ø) er imod.

Bilag

Til toppen


16. Godkendelse af valg til Handicaprådet for perioden 2014-2017


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet skal efter vedtægterne for Handicaprådet godkende valget af de foreslåede medlemmer og stedfortrædere.

Sagsfremstilling

Handicaprådet i Brønderslev Kommune er sammensat således, jf. vedtægterne for Handicaprådet:

4 medlemmer vælges af Byrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer
1 medlem vælges af Byrådet efter indstilling fra Brugerrådet for kommunens socialpsykiatri
5 medlemmer vælges af og blandt Byrådet

På Byrådets konstituerende møde den 12. december 2013 blev det besluttet, at Byrådets repræsentanter skulle udpeges af med 1 repræsentant fra henholdsvis Miljø- og Teknikudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Fritids- og Kulturudvalget og Beskæftigelsesudvalget (udvalgsmedlem eller person fra administrationen)

Der er modtaget meddelelse om valg af følgende personer/stedfortrædere:

MEDLEM: STEDFORTRÆDER:
Udpeget af Social- og Sundhedsudvalget: Ole Jespersgaard Lasse Riisgaard
Udpeget af Miljø- og Teknikudvalget: Karsten Frederiksen Hildo Rasmussen
Udpeget af Børn- og Skoleudvalget: Peter H. S. Kristensen Knud L. Pedersen
Udpeget af Fritids- og Kulturudvalget: Svend Erik Trudslev Lars Bisgaard Andreasen
Udpeget af Beskæftigelsesudvalget:
Bettina Nielsen
Martin Bech
Udpeget af DH (4 personer):
Flemming Vejrum Elly Henriksen John Erik Jensen Fridolin Laager Asger Deth Jensen Jonna Jacobsen Kaj Hansen Vakant
Udpeget af Socialpsykiatriens Brugerråd
(1 person):
Jette Dunker Peter Baggesgaard
Indstilling

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 19:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


17. Indstilling af formand for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet anmodes om at indstille en formand og en stedfortræder for henholdsvis Huslejenævnet og Beboerklagenævnet i Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

På Byrådets konstituerende møde den 12. december 2013 valgte Byrådet medlemmer og suppleanter til Huslejenævnet og Beboerklagenævnet.

Formanden for begge nævn beskikkes af direktøren for Statsforvaltningen efter forslag fra Byrådet.

Nuværende formand for begge nævn er Ib Munk og suppleant i begge nævn er Anette Ravnholt.

Stabsenheden for Service foreslår, at nuværende formand og suppleant for begge nævn indstilles genudpeget til hvervene for perioden frem til 31. december 2017.

Indstilling

Byrådet, 29. januar 2014, pkt. 17:

Tilbagesendes til behandling i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 12. februar 2014:

Reglerne om valg af formand for Huslejenævnet er fastsat i boligreguleringsloven (lovbek. nr. 962 af 11. august 2010), § 36

Stk. 2. Formanden beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Reglerne om valg af formand for Beboerklagenævnet er fastsat i lov om leje af almene boliger (lovbek. nr. 961 af 11. august 2010), § 97, stk. 2:

Stk. 2. Formanden beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Formanden må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Folketingets ombudsmand har over for Boligministeriet tilkendegivet, at en praktiserende advokat af hensyn til faren for interessekonflikter ikke bør beskikkes som formand.

En nævnsformand kan godt være menigt medlem af en grundejer- eller lejerforening, uden at dette medfører inhabilitet.

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 20:

Nuværende formand og suppleant indstilles godkendt.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Til toppen


18. Rammer for kursusdeltagelse


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet anmodes om at godkende rammer for politikeres kursusdeltagelse i Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

Brønderslev Byråd skal for hver byrådsperiode fastlægge rammerne for byrådsmedlemmers deltagelse på kurser og kursuslignende arrangementer.

Kommunaldirektøren fremsender forslag til rammer til Byrådets godkendelse

Indstilling

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 25:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


19. Styrelsesvedtægt for Brønderslev Kommune 2014


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

2. behandling af forslag til Styrelsesvedtægt for Brønderslev Kommune.

Statsforvaltningen har bemærket, at styrelsesvedtægten ikke er vedtaget i overensstemmelse med § 2, stk. 2 i styrelsesloven, idet forslag til styrelsesvedtægt skal behandles ved 2 behandlinger i det samme byråd.

Som følge heraf er ikrafttrædelsestidspunktet ændret til den 1. marts 2014.

Byrådet anmodes om at godkende forslaget.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til Styrelsesvedtægt gældende fra den nye byrådsperiode.

I forslaget er der fortsat følgende udvalg:

1. Økonomiudvalg

2. Miljø- og Teknikudvalg

3. Børne- og Skoleudvalg

4. Fritids- og Kulturudvalget

5. Social- og Sundhedsudvalg

6. Ældreomsorgsudvalget

7. Beskæftigelsesudvalg

I den nuværende vedtægt er der 7 medlemmer i Økonomiudvalget og Børne- og Skoleudvalget og 5 medlemmer i de øvrige udvalg. I den nye vedtægt, er det foreslået, at der er 7 medlemmer i Miljø- og Teknikudvalget.

I forhold til den nuværende styrelsesvedtægt er der sket følgende ændringer i opgaverne for udvalgene:

1. Økonomiudvalget

By- og landdistriktsudvikling er uddybet til: By- og landdistriktsudvikling herunder byfornyelse og områdefornyelse.

2. Miljø- og Teknikudvalget

Der er ingen ændringer i forhold til den nuværende vedtægt - dog er opgaven med byfornyelse udgået, da den hører under Økonomiudvalget.

3. Børne- og Skoleudvalget

Det er præciseret, at opgaverne vedr. særlig støtte til børn og unge samt rådgivning og vejledning for børn, unge og deres familier vedrører børn under 15 år, da opgaverne for børn / unge over 15 år fremover varetages i Ungeenheden under Beskæftigelsesudvalget.

4. Fritids- og Kulturudvalget

Der er ingen ændringer i forhold til den nuværende vedtægt.

5. Social- og Sundhedsudvalget

Opgaven med Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) er flyttet til Beskæftigelsesudvalget som følge af etableringen af Ungeenheden.

Opgaven med førtidspension er ligeledes flyttet til Beskæftigelsesudvalget, da den har sammenhæng med de øvrige forsørgelsesydelser, der gives til enkeltpersoner.

Det er præciseret, at opgaverne vedr. visitation til udførende opgaver gælder borgere over 30 år, da yngre borgere varetages i Ungeenheden under Beskæftigelsesudvalget.

6. Ældreomsorgsudvalget

Der er ingen ændringer.

7. Beskæftigelsesudvalget

Opgaverne er defineret på samme måde som de øvrige udvalg.

I forhold til den nuværende vedtægt, er opgaverne udvidet som følge af etableringen af Ungeenheden og førtidspensionsområdet er foreslået overflyttet til Beskæftigelsesudvalget, da det har en naturlig sammenhæng med de øvrige forsørgelsesydelser, der hører under udvalget.

Det er i forslag til ny styrelsesvedtægt foreslået, at formændene for de stående udvalg modtager et vederlag, som udgør 22,2% af borgmesterens vederlag. (Samme niveau som i dag).

Det foreslås endvidere, at formanden for Børn og Ungeudvalget fremover modtager et vederlag, som udgør 10% af borgmesterens vederlag (p.t. er det 4%). Til den anden politiske repræsentant i dette udvalg foreslås, at der gives et vederlag på 7% (p.t. er det 3,3%) af borgmesterens vederlag.

Ovenstående forslag medfører, at antallet af medlemmer i udvalgene øges med 2, idet Miljø- og Teknikudvalget får 7 medlemmer mod 5 p.t., at formanden for Børn- og Ungeudvalget får et højere vederlag, og at der gives vederlag til den anden politiske repræsentant i Børn- og Ungeudvalget. I alt en merudgift i forhold til det nuværende på 107.580 kr. årligt. Beløbet kan afholdes inden for rammen jfr. loven og inden for kommunens budget.

Kommunaldirektøren foreslår, at Byrådet tager stilling til forslaget.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

År 2010-2013 Økonomiudvalget, 11. december 2013, pkt. 20:

Indstilles godkendt.

År 2010-2013 Byrådet, 18. december 2013, pkt. 17:

Godkendt.

Fraværende:

Adnan Jedon / Kurt Kristensen mødt

Hans Chr. Holst / Poul Pedersen mødt

Sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 22. januar 2014:

På baggrund af drøftelserne ved Byrådets første behandling, skal Økonomiudvalget vurdere, hvorvidt der er behov for ændringer af udkastet.

Økonomiudvalget, 22. januar 2014, pkt. 4:

Indstilles godkendt.

Byrådet, 29. januar 2014, pkt. 5:

Godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


20. Arbejdstidstilrettelæggelse for lærere og børnehaveklasseledere fra 1. august 2014


Sagsfremstilling

I april 2013 vedtog Folketinget Lov nr. 409 om arbejdstidsregler for lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen.

Loven adskiller sig markant fra tidligere regler om arbejdets tilrettelæggelse på skolerne, idet der ikke mere skal indgås aftaler om arbejdstilrettelæggelsen med Danmarks Lærerforening, den lokale lærerkreds.

I praksis betyder det, at det er skolens ledelse, som tilrettelægger arbejdet sammen med medarbejderne.

Lovens §2 åbner dog mulighed for, at reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler.

Fagenheden har sammen med den lokale lærerkreds gennem en række møder drøftet konsekvenserne af den nye lov, idet der fra begge parter er givet udtryk for, at det gode samarbejde mellem lærerkreds og kommune ønskes fortsat.

Fagenheden har meddelt lærerkredsen, at der ikke er ønske om at benytte lovens §2 om decentral aftaleindgåelse. Lærerkredsen har taget meddelelsen til efterretning.

Begge parter er på den baggrund enige om, at der udarbejdes et ”Forståelsespapir i forhold til Lov nr. 409”.

Dialogen er derfor forsat gennem nye møder, og der er vilje til at færdiggøre dette dokument inden uge 8.

Indstilling

Økonomiudvalget, 12. februar 2014, pkt. 12:

Udvalget tager den aktuelle situation med udarbejdelse af forståelsespapir til efterretning.

Det forventes, at forståelsespapiret evalueres.

SF, J og A havde hellere set, at udgangspunktet havde været lokalaftale.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Ole Bruun (Ø) ønsker, at lokalaftale havde været udgangspunktet.

Resume

Sagsforløb: ØK

Ole Bruun har anmodet om, at nedenstående sag optages på Byrådets dagsorden til mødet den 26. februar 2014.

Der er fremsat ønske om, at Økonomiudvalget drøfter Lov nr. 409 om arbejdstidsregler for lærere og børnehaveklasseledere.

Arbejdstilrettelæggelsen på skolerne kan ske umiddelbart i henhold til loven. Lovens §2 åbner dog mulighed for, at reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler.

Bilag

Til toppen


21. Takkekort


Resume

Sagsforløb: BY

Inger Marie Nielsen, personaleafdelingen - afskedsgave

Ulla Søborg, visitationen - jubilæum

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen


22. Orientering


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Orientering.

Beslutning

Intet.

Til toppen


23. Lukket punkt: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste


Til toppen


24. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 20. februar 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach