Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Byrådet - Referat

Dato: 18. juni 2014
Lokale: Bevægelsessalen, Nordjyllands Idrætshøjskole, Parkvej, Brønderslev
Tidspunkt: Kl. 19:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Fraværende

Beslutning

Johannes Trudslev.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Evt. bemærkninger til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


3. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere


Resume

Sagsforløb: BY

Byrådet anmodes om at godkende eventuelt indkaldte stedfortrædere i tilfælde af afbud fra ét eller flere medlemmer af Byrådet.

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelsesloven, at det er Byrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede.

Byrådet skal derfor ved hvert byrådsmøde godkende indkaldte stedfortrædere og tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Carsten Møller Nielsen godkendt.

Til toppen


4. Spørgetid for byrådsmedlemmer


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Spørgetid for byrådsmedlemmer.

Beslutning

Ingen.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Til toppen


5. Forslag til strukturændringer på Børne- og Skoleudvalgets område i forbindelse med Budget 2015


Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Som led i den vedtagne budgetprocedure for Budget 2015 skal Byrådet træffe beslutning om evt. strukturændringer på baggrund af Børne- og Skoleudvalgets indstilling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med den vedtagne budgetproces for Budget 2015 skal de enkelte fagudvalg med udgangspunkt i de udarbejdede masterplaner igangsætte en proces for afklaring og politisk stillingtagen til, hvilken udvikling og struktur, der ønskes på en række af kommunes serviceområder. Det oprindelige forslag til masterplan på skoleområdet afventer politisk godkendelse. Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal afdække mulige økonomiske potentialer gennem strukturændringer.

Børne- og Skoleudvalget har bedt Fagenheden for Børn og Kultur om at foretage økonomiske beregninger og vurderinger af følgende scenarier for strukturændringer på skoleområdet:

  1. Agersted Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Asaa Skoles distrikt. Asaa Skole bevarer overbygningen (7. – 9. klassetrin)

  2. Agersted Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Asaa Skoles distrikt. Asaa Skoles overbygning flyttes til Dronninglund Skole.

  3. Agersted Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Dronninglund Skoles distrikt.

  4. Serritslev Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Skolegade Skoles distrikt.

  5. Flauenskjold Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Klokkerholm Skoles distrikt. Klokkerholm Skole bevarer overbygningen (7. – 9. klassetrin).

  6. Flauenskjold Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Klokkerholm Skoles distrikt. Klokkerholm Skoles overbygning flyttes til Hjallerup Skole.

  7. Thise Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Hedegårdsskolens distrikt.

  8. Thise Skole nedlægges og skoledistriktet flyttes til Søndergades Skoles distrikt.

  9. Overbygningen (7. – 9. klasse) fra Toftegårdsskolen flyttes til en af skolerne i Brønderslev By.

  10. Flytning af Heldagsskolen (ledelsesmæssigt, organisatorisk, bygningsmæssigt)

Bilag 1 indeholder et samlet notat, der beskriver dels udviklingen i børne- og elevtal, udgifter til undervisning på de respektive skoler samt konsekvenser og vurderinger i relation til de beskrevne scenarier.

Bilag 2 indeholder en kort bygningsmæssig gennemgang af skolerne.

Bilag 3 indeholder en detaljeret opgørelse over de forventede bygningsmæssige renoveringsudgifter.

Det gælder for samtlige økonomiske beregninger i scenarierne, at de potentielle besparelser ved skolestrukturændringer først kan effektueres fra og med skoleåret 2015-16.

De årlige besparelsespotentialer i bilag 1 vil i forhold til Budget 2015 derfor først slå igennem fra august 2015, hvilket betyder, at tallene i Budget 2015 vil have en 5/12 virkning.

Børne- og Skoleudvalget, 3. juni 2014, pkt. 5:


Der afholdes ekstraordinært møde i Børne- og Skoleudvalget torsdag den 5. juni kl. 07.00.

Udvalgets beslutning eftersendes til behandling i Økonomiudvalget den 11. juni 2014.

Personalemæssige konsekvenser

Kendes ikke pt.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 5. juni 2014, pkt. 2:

Udvalget besluttede, at indstille til Byrådet, at Agersted Skole og Serritslev Skole nedlægges pr. 1. august 2015. Nedlæggelsen skal ske i forbindelse med en fastlæggelse af en flerårig masterplan og strategi for skoleområdet, som bl.a. indeholder pejlemærker for:

  • de fremtidige skoledistrikter, herunder hvor de nedlagte skoledistrikter skal henlægges

  • fremtidig struktur i forhold til overbygningerne

  • stabilitet for undervisningstilbud på undervisningsstederne i en periode under de nuværende kendte forudsætninger

  • organisering, struktur og indhold i specialundervisningen, herunder Heldagsskolen

  • transporttid i forhold til eleverne

De økonomiske rationaler i forbindelse gennemførelse af strukturtilpasningerne skal fremgå af planen.

Fagenheden for Børn og Kultur skal udarbejde endeligt beslutningsforslag vedrørende nedlæggelse af Agersted Skole og Serritslev Skole i henhold til ”Bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæggelse”.

Beslutning i Fag MED for Børn og Kultur den 6. juni 2014

Udvalget anerkender, at der på grund af det faldende børnetal og kommunens økonomi nødvendigvis skal arbejdes med at tilpasse strukturen på skoleområdet.

Strukturtilpasningerne skal medvirke til at sikre en høj faglighed og en stor robusthed således, at der skabes tryghed for børn og forældre og gode arbejdsvilkår for personalet.

Udvalget opfordrer til, at der parallelt med tilpasning af skolestrukturen tages stilling til, hvilke tilbud, der skal være på dagtilbudsområdet i de berørte lokalområder.

Udvalget opfordrer afslutningsvis til, at der ved strukturtilpasningerne sikres en ordentlig proces for såvel lokalsamfund som personale.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 5:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt efter følgende afstemning

For: 25

Imod 2 (Jens Andersen, Ole Bruun)

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


6. Ansøgning om forhøjelse af kommunegaranti til energirenovering af Brønderslev Hallerne


Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at Brønderslev Kommune i henhold til vedtagne regler opkræver en årlig garantiprovision af kommunegarantien på 0,75 % af restgælden.

Indstilling

Økonomiudvalget, 14. maj 2014, pkt. 14:

Der ønskes en dokumentation for, at de yderligere omkostninger er energirenoverings relaterede inden endelig stillingtagen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 11. juni 2014:

Brønderslev Hallerne har fremsendt yderligere oplysninger som dokumentation for de energirenoverings relaterede omkostninger.

Opgørelse er vedlagt som bilag.

Fra formand Henrik Jensen er modtaget følgende begrundelse:

"I vores oprindelige mail dateret 30-10-2013, ansøgte vi om 1.526.842 kr. excl. moms

Dette byggede på de oplysninger, der var på banen, da vi sendte denne mail.

Vi sendte den ind til politisk behandling sideløbende med, at vi færdiggjorde arbejdet med at få lavet de relevante energitiltag, der skulle sikre os, at vi fortsat kan drive svømmehallen, der har store energiudgifter, der er steget meget de sidste år.

Det blev godkendt i Byrådet den 29. januar 2014.

I forløbet har jeg kontaktet Søren Steensen med henblik på, hvordan vi på bedste vis greb sagen an. Fik god hjælp med henblik på at komme i kontakt med Kommune-Kredit.

Han oplyste også , at det ikke var noget problem, hvis det endelige lånebeløb inden for en rimelig beløbsgrænse afveg fra det ansøgte.

Det viste sig imidlertid, at vi ikke kunne køre en lånesag på et beløb, der var anderledes end det, som Byrådet havde vedtaget.

Opfølgende havde Halinspektør Chr. Brønden et møde med kommunaldirektøren.

I forhold til den oprindelige ansøgning, der var lavet på et tidspunkt, hvor vi fortsat var i gang med at finde nye tiltag, der på sigt kunne spare os for øgede energiudgifter, er der sket ændringer.

Vi har i ventilationsudgiften - ved at bruge gangene ved siden af 50 m–bassinet - kunnet spare en del penge.

De nye tiltag, som halinspektøren beskriver i dokumentet af 12. marts 2014 er alle tiltag, der skal sikre os en energibesparelse.

Brønderslev-Hallerne har ikke fradrag for moms på alle sine udgifter. Derfor søger vi om kr. 2,5 mio. kr. og ikke 2.628.562,50 kr."

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 7:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til Brønderslev Hallernes ansøgning om en udvidelse af tidligere godkendt kommunegaranti.

Byrådet har tidligere meddelt kommunegaranti på 1.526.842 kr. Denne ønskes udvidet til 2,5 mio. kr., da det ikke er muligt at fratrække mere end 1/3 af momsen.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Brønderslev-Hallerne sender ansøgning om udvidelse af tidligere godkendt kommunegaranti. Der ansøges om kommunegaranti for lån på 2,5 mio. kr. i forbindelse med energirenovering af svømmehallen og den gamle Brønderslev-Hal.

Begrundelsen for udvidelse af kommunegarantien er, at det ikke er muligt at fratrække mere end 1/3 af momsen.

Byrådet godkendte på møde, den 29. januar 2014 en kommunegaranti på 1.526.842 kr.

Energirenoveringen omfatter:

  1. Optimering af taget over svømmehallen

  2. Optimering af ventilationsanlægget

  3. Udskiftning af fuger i flisegang

  4. Solcelleanlæg på svømmehallens tag

  5. Solcelleanlæg på den gamle Brønderslev-Hal

Fagenheden for Børn og Kultur oplyser, at Brønderslev-Hallerne vil være omfattet af lånebekendtgørelsens adgang for kommunen til at yde kommunegaranti for beløb anvendt til energibesparende foranstaltninger, idet forudsætningen om en tæt tilknytning mellem institution og kommune er til stede i kraft af, at kommunen yder et relativt stort tilskud for bl.a. at sikre adgang til faciliteterne for skoler og foreninger.

Kommunegaranti for lån til energibesparende foranstaltninger vil ikke belaste kommunens låneramme, idet disse investeringsudgifter er omfattet af automatisk låneadgang i henhold til lånebekendtgørelsen.

Byrådet skal med udgangspunkt i ovenstående tage stilling til den ansøgte udvidelse.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Bilag

Til toppen


7. Fordeling af flygtninge 2014


Resume

Sagsforløb: BE/ØK/BY

Udlændingestyrelsen har meddelt, at der sker en markant forhøjelse af landstallet af flygtninge for 2014 og dermed også af det antal flygtninge, der kommer til Nordjylland.

Brønderslev Kommune har tidligere fået tildelt en kvote på 72 flygtninge i 2014. Denne er forhøjet med 20, så Brønderslev Kommune er varslet 92 kvoteflygtninge i 2014.

Sagsfremstilling

KKR Nordjylland tiltrådte på sit møde den 21. juni 2013 et forslag om fordeling af flygtninge for 2014. Der var meldt ud, at der ville komme 466 flygtninge til Nordjylland. Disse flygtninge blev fordelt blandt kommunerne i Nordjylland efter den frivillige model. Den frivillige model indebærer, at Aalborg Kommune friholdes, fordi Aalborg Kommune modtager mange familiesammenførte og allerede har en relativt høj andel af flygtninge og indvandrere i befolkningen. Læsø friholdes også i den nordjyske model.

Af de 466 flygtninge fik Brønderslev Kommune tildelt en kvote på 72 flygtninge i 2014.

Den nye udmelding fra Udlændingestyrelsen er, at der kommer 663 flygtninge.

KKR har besluttet, at de ekstra 197 flygtninge, som kommer til Nordjylland i 2014 skal fordeles efter den såkaldte "matematiske model", hvor fordelingen mellem kommunerne beregnes af udlændingestyrelsen.

Som en konsekvens heraf skal Aalborg Kommune for første gang i mange år modtage flygtninge, som skal boligplaceres og tilbydes et introduktionsprogram.

KKR Nordjylland vil, for at give Aalborg Kommune mulighed for at opbygge det fornødne beredskab anmode Udlændingestyrelsen om, at Aalborg Kommune først modtager flygtninge så sent som overhovedet muligt i 2014.

KKR Nordjylland besluttede endvidere at tage udgangspunkt i "den matematiske model" ved fordelingen af flygtninge for 2015 i forbindelse med behandlingen på KKR mødet den 6. juni 2014. Denne model fordeler flygtningene i forhold til kommunernes indbyggerantal.

KKR har tilkendegivet, at det havde været ønskværdigt, at opretholde den nordjyske model, men dette er ikke muligt i lyset af den manglende statslige finansiering af integrationsindsatsen. Staten yder tilskud efter den matematiske model.

Stabsenheden for Service foreslår, at Byrådet tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Brønderslev Kommune modtager bloktilskud til de 20 flygtninge, idet de fordeles efter den matematiske model. Tilskuddet forventes tilført i forbindelse med bloktilskud/DUT til sommer.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 5. maj 2014, pkt. 8:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 8:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Til toppen


8. Timepriser for 2014 vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje


Resume

Sagsforløb: ÆR/ÆO/ØK/BY

Kravet om at Byrådet mindst én gang årligt skal fastsætte priskrav - samt efterbetale private leverandører, hvis priskravet har været fastsat for lavt - er ophævet.

I henhold til ændret lovgivning skal timeprisen fortsat fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere ydelserne.

Byrådet bedes godkende ændring af praksis svarende til det beskrevne, samt godkende de foreslåede timepriser gældende fra 1. januar 2014.

Sagsfremstilling

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har ved bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83 ophævet kravet om, at Byrådet mindst én gang årligt skal fastsætte priskrav, samt efterbetale private leverandører hvis priskravet har været fastsat for lavt.

I henhold til ændret lovgivning skal timeprisen fortsat fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere ydelserne.

For at sikre lige konkurrencevilkår, skal den kommunale og den private leverandør, der leverer samme ydelser af samme kvalitet, afregnes til samme timepris.

Herudover fremgår det af lovgivningen, at Byrådet skal sikre, at afregningsprisen justeres løbende, når Byrådet bliver bekendt med, at omkostningerne ikke længere stemmer overens med afregningsprisen. Ligeledes, at der med passende mellemrun foretages en efterberegning heraf ved en omkostningskalkulation.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at der følges op på afregningsprisen en gang årligt. Konkret den 1. april hvert år. Valget af dato for opfølgning begrundes i, at eventuelle ændringer pr. 1. april kan medtages i det kommende budgetår.

Implementering af de Fælles Rehabiliterende Indsatser (FRI) er foregået i løbet af 2013. Dette har medfør en gradvis deling mellem fritvalgsområdet og budgettet for de Fælles Rehabiliterende Indsatser (FRI). Ved budgetlægningen blev der indlagt besparelser i forbindelse med fuld udrulning af FRI på 5.6 mio. kr.

Med afsæt i dette foreslås det, at den vedtagne timepris for 2013 fastholdes for 2014, dog fremskrevet til 2014-priser således:

Timepris 2013 Timepris 2014
Praktisk hjælp 303 kr. 307 kr.
Personlig pleje, hverdagstimer 327 kr. 331 kr.
Personlig pleje, øvrig tid 411 kr. 416 kr.

Merudgiften forventes afholdt inden for Ældreområdets ramme, da prisstigningen (1,9 %) ligger indenfor den generelle prisfremskrivning af kommunens budgetter fra 2013 til 2014.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender

  • at efterregulering afskaffes,

  • regulering af 2014 takster,

  • at med virkning fra 2015 fastsættes takster i budgettet (svarende til øvrige kommunale takster).

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 21. maj 2014, pkt. 3:

Indstilles godkendt.

Ole Bruun var fraværende.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 9:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Til toppen


9. Fælles hjælpemiddeldepot


Resume

Sagsforløb: FL/ÆO/ØK/BY

Byrådet anmodes om at godkende oprettelse af interessentskabet Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi, som med virkning fra 2015 skal stå for håndtering af hjælpemidler for Aalborg, Jammerbugt og Brønderslev kommuner.

Oprettelsen indebærer godkendelse af I/S-kontrakt, leveringsaftale og udpegning af 2 bestyrelsesmedlemmer. Aftalen er uopsigelig indtil udgangen af 2017, hvor den kan opsiges med 12 måneders varsel.

Såfremt de 3 kommuner godkender oprettelsen, fremsendes sagen efterfølgende til ministeriel godkendelse.

Sagsfremstilling

Formål og indhold:

Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg kommuner ønsker at samarbejde om drift af fælles hjælpemiddeldepot. Formålet er at etablere en effektiv og udviklingsorienteret fælles driftsenhed til håndtering og indkøb af genbrugshjælpemidler.

Det fælles hjælpemiddeldepot navngives - Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi og har fysisk placering Fåborgvej 15 A, 9220 Aalborg Øst.

Samarbejdet omfatter fælles depotførelse, indkøb og IT-styring af genbrugshjælpemidler samt Center for Velfærdsteknologi, der er et inspirations- og læringssted for borgere og medarbejdere i forhold til den nyeste velfærdsteknologi.

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi ønskes etableret som interessentskab i henhold til § 60 i lov om kommuners styrelse pr. 1. januar 2015. Der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant. Der er født formandskab til Aalborg Kommune og ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi har kompetencen til at håndtere genbrugshjælpemidler og gennemføre kassation af udtjente hjælpemidler. Ejerskabet til nuværende og kommende hjælpemidler forbliver hos hver af de tre kommuner. Der gennemføres derfor ikke et skøn over nuværende hjælpemidlers værdi. Der er mulighed for køb af brugte hjælpemidler hos hinanden med henblik på at øge genbrugsfrekvensen.

Som følge af det nuværende udbudsdirektiv indgår kørsel med hjælpemidler pt. ikke som en del af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis forretningsgrundlag. Kørsel med genbrugshjælpemidler varetages derfor individuelt af hver af de tre kommuner indtil videre.

Det forventes, at et nyt udbudsdirektiv indføres i dansk lovgivning i løbet af 2015 således at kørselsopgaven kan varetages af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis transportør.

Frem til 31. december 2016 har Jammerbugt Kommune ikke mulighed for at indgå i den fælles indkøbsaftale i forhold til genbrugshjælpemidler som Brønderslev og Aalborg kommuner pt. er en del af. Det hænger sammen med, at Aalborg Kommune er underlagt reglerne for EU-udbud, og der er ikke mulighed for at tilkoble flere kommuner i den bestående indkøbsaftale end dem, der er nævnt i materialet fra udbuddets start.

Fra 1. januar 2015 og i en 2-årig periode er Jammerbugt Kommune derfor nødsaget til på egen hånd at varetage indkøb af genbrugshjælpemidler.

Økonomi:

De omkostninger der er forbundet med et fælles hjælpemiddeldepot består af etableringsomkostninger, der især relaterer sig til IT og en udvidelse af det fælles hjælpemiddeldepots kapacitet i forhold til de godt 73.000 yderligere borgere fra Brønderslev og Jammerbugt kommuner. Det nuværende Hjælpemiddeldepots kapacitet er udnyttet fuldt ud i betjeningen af de godt 200.000 borgere fra Aalborg Kommune. Servicering af borgerne fra Brønderslev og Jammerbugt kommuner indebærer derfor en etableringsudgift til udvidelse af kapaciteten, der afholdes af de to kommuner i opstartsåret.

I etableringsåret 2015 vil der være en ekstra udgift på knap 1.338.921 kr., hvorefter den årlige driftsomkostning vil være gældende.

Hertil indgår driftsomkostningerne, der består af indkøb af hjælpemidler, som afholdes af den enkelte kommune, samt driften af det fælles hjælpemiddeldepot og Center for Velfærdsteknologi. Den årlige driftsomkostning er dels beregnet ved en vurdering af, hvad ekstra personale det kræver, samt en omkostningsforøgelse beregnet på baggrund af den øgede befolkningsmålgruppe. For Brønderslev og Jammerbugt kommunes vedkommende skal tillægges driftsudgift til kørsel med hjælpemidler.

Den årlige udgift til nuværende løsning (2015-niveau) (kr.)
Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift
Omkostning: Indkøb og kørsel 25.100.706 - 9.943.789
Drift 9.899.038 - 1.768.474
I alt 34.999.744 10.407.269 11.712.263 57.119.277
Den årlige udgift ved et fælles hjælpemiddeldepot (2015-niveau) (kr.)
Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift
Omkostning i hver enkel kommune 25.100.706 5.707.019 6.275.937* 37.083.662
Omkostning fællesdrift 9.899.038 1.842.722 1.998.007 13.739.767
I alt 34.999.744 7.549.741 8.273.944 50.823.429
Årlig besparelse 0 2.857.528 3.438.319 6.295.848

*Der er indregnet 12,5 % ekstra i indkøbsomkostninger ift. Jammerbugt kommune pga. egen indkøbsaftale 2015-2017.

Med henblik på fordeling af de driftsmæssige rationaliseringsgevinster lægges op til, at Aalborg Kommune får en del af rationaliseringsgevinsten i den 4-årige bindingsperiode til risikoafdækning.

Det skyldes, at der er en risiko forbundet med udvidet samarbejde mellem flere kommuner, særligt i opstartsfasen.

Aalborg Kommunes risikoafdækning aftrappes over den 4-årige bindingsperiode, der omfatter en periode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12. mdr. varsel fra 1. januar 2018.

I perioden fordeles rationaliseringsgevinsten derfor på følgende vis:

Fordeling af rationaliseringsgevinst (mio. kr.) Samlet rationaliseringsgevinst i den 4-årige bindingsperiode 2015 til 2018
2015 2016 2017 2018 2019
Aalborg Kommune 1,00 0,75 0,500 0,250 0,00 2,50
Brønderslev Kommune 1,76 2,48 2,61 2,73 2,85 9,58
Jammerbugt Kommune 2,20 3,06 3,19 3,31 3,44 11,76

Indskudskapital:

Hver kommune indskyder kapital i Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi svarende til 1 kr. pr. borger i kommunen - svarende til en indskudskapital på 275.000 kr. fordelt med 202.000 kr. til Aalborg Kommune, 35.000 kr. til Brønderslev Kommune og 38.000 kr. til Jammerbugt Kommune.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender at

  • der med virkning fra 1. januar 2015 oprettes et fælles hjælpemiddeldepot mellem Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt kommuner, der etableres som et interessentskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.

  • der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant.

  • der er en bindingsperiode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12. mdr. varsel fra 1. januar 2018.

  • driftsmæssige rationaliseringsgevinster ved etablering af et fælles hjælpemiddeldepot fordeles med samlet set 2,50 mio. kr. til Aalborg Kommune til risikoafdækning, 9,58 mio. kr. til Brønderslev Kommune og 11,76 mio. kr. til Jammerbugt Kommune i løbet af den 4-årige bindingsperiode.

  • hver interessent indskyder kapital svarende til sit respektive befolkningsunderlag således, at den samlede indskudskapital udgør 275.000 kr.

  • budget 2015 for etablering og drift af det fælles hjælpemiddeldepot godkendes.

Personalemæssige konsekvenser

Konsekvenser for borgere og medarbejdere:

Borgerne i Aalborg Kommune forventes ikke at opleve umiddelbare konsekvenser.

Borgerne i Brønderslev og Jammerbugt kommuner vil som udgangspunkt opleve enkelte forandringer ved overgang til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi.

  • Det vil være andre personer, der bringer, henter og reparerer hjælpemidlerne hos borgerne.

  • Der vil være adgang til at søge inspiration i forhold til den nyeste velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg.

For medarbejderne i Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg kommuner vil der være følgende forandringer:

  • Terapeuter og visitatorer af hjælpemidler i Brønderslev og Jammerbugt kommuner skifter samarbejdspartner fra Zealand Care med depot i Brønderslev til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi med depot i Aalborg Øst og dermed ændres IT-systemet fra Avaleo´s hjælpemiddelmodul til KMD Care´s hjælpemiddelmodul.

  • Medarbejderne i Zealand Care depotet i Brønderslev vil for 3-4 af medarbejderne betyde, at de virksomhedsoverdrages til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. De pågældende medarbejdere fra Zealand Care vil overgå til en kommunal overenskomst. Øvrige overtallige medarbejdere hos Zealand Care depotet i Brønderslev forventes opsagt. Der vil desuden ske en virksomhedsoverdragelse af alle nuværende medarbejdere i Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot til det fælleskommunale selskab Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Løn og ansættelsesvilkår vil være uændrede, idet den kommunale overenskomst følges.

  • Medarbejderne i Zealand Care depotet i Brønderslev vil for 3-4 af medarbejderne betyde, at de virksomhedsoverdrages til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. De pågældende medarbejdere fra Zealand Care vil overgå til en kommunal overenskomst. Øvrige overtallige medarbejdere hos Zealand Care depotet i Brønderslev forventes opsagt. Der vil desuden ske en virksomhedsoverdragelse af alle nuværende medarbejdere i Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot til det fælleskommunale selskab Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Løn og ansættelsesvilkår vil være uændrede, idet den kommunale overenskomst følges.

  • Hjælpemiddeldepotet på Fåborgvej 15 A i Aalborg Øst udvides med yderligere medarbejdere og flere kvadratmeter til lager, hvilket medfører nye arbejdsgange til håndtering af hjælpemidlerne.

  • Medarbejdere i Brønderslev og Jammerbugt vil have adgang til at afprøve og gennemføre uddannelsesforløb vedr. ny velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Den forventede besparelse på 1,76 mio. kr., vil indgå som en del af Ældreomsorgsudvalgets forslag til ændringer i struktur m.v.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 21. maj 2014, pkt. 12:

Udvalget er opmærksom på, at der er etableringsudgifter på godt 1 mio. kr., som indgår i driften i aftalens 1. år.

Indstilles godkendt.

Ole Bruun var fraværende.

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. juni 2014, pkt. 3:

Indstilles godkendt.

Johannes Trudslev var fraværende.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 11:

Indstilles godkendt, og det indstilles, at der udpeges administrativt ansatte til bestyrelsen.

Beslutning

Godkendt, dog således at udpegning til bestyrelse gøres på samme måde som andre kommuner.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


10. Evaluering af rehabiliteringsindsatsen på Stenumgård


Resume

Sagsforløb: ÆR/ÆO/ØK/BY

Byrådet anmodes om at beslutte fremtidig placering af kommunens rehabiliteringsafdeling og demensafdeling i den vestlige del af kommunen.

Sagsfremstilling

Ældreomsorgsudvalget blev på møde den 28. november 2013 forelagt evaluering af placeringen af rehabiliteringsafdelingen på Stenumgård.

Udvalget ønskede denne evaluering suppleret med evaluering af den fysiske placering af demensafsnittet. Evalueringen forelægges Ældreomsorgsudvalget i marts 2014.

Evalueringen er vedlagt som bilag, og på denne baggrund opstiller fagenheden 3 alternativer for placering af tilbud:

  1. At samle rehabiliterings- og aflastningsafdelingerne i Valdemarsgade Centret, og flytte demensafdelingen til Stenumgård.

  2. At samle rehabiliterings- og aflastningsafdelingen på Stenumgård, og demensafdelingen udvides i Valdemarsgade Centret.

  3. At rehabiliteringsafdelingen forbliver på Stenumgård, og demensafdelingen forbliver i Valdemarsgade Centret sammen med aflastningsafdelingen.

Alternativ 1

At samle rehabiliterings- og aflastningspladserne på Valdemarsgade Centret med følgende begrundelse:

En stor og essentiel del af rehabilitering handler om at træne i at kunne gebærde sig i byen, eksempelvis at kunne handle dagligvarer og gå på apoteket. Dette kan trænes i Brønderslev by. Borgerne kan benytte svømmehallen, hvor der er store muligheder for at træne. Endvidere er der mulighed for at benytte Grønningen.

Demensafsnittet flyttes til Stenumgård med begrundelse i, at der på Stenumgård er mulighed for at kunne skærme 4-6 lejligheder, således kommunen vil have mulighed for at kunne give nogle af de borgere med udadreagerende adfærd et tilbud. Disse borgere har i dag tilbudt plads i andre kommuner. Der er ikke mulighed for skærmning i Valdemarsgade Centret.

Det opleves nu, at når der er beboere, der har behov for skærmning, hvilket der, som beskrevet, ikke er mulighed for i Valdemarsgades Centret, så falder de andre beboeres livskvalitet kraftigt; de trækker sig fra fællesskabet og søger egen stue. Dermed bliver de isolerede fra de andre beboere.

Alternativ 2

At samle rehabiliterings- og aflastningsafdelingen på Stenumgård, og demensafdelingen udvides i Valdemarsgade.

Valdemarsgade Centret benyttes udelukkende til demensafdeling, og rehabiliterings- og aflastningsafdelingen flyttes til Stenumgård. Dette giver 32 demenspladser, hvoraf de 10 pladser kunne bruges som feriepladser og akutpladser for demente borgere på Valdemarsgade Centret, og 22 rehabiliterings- og aflastningspladser på Stenumgård.

Alternativ 1 og 2

Både alternativ 1 og 2 har både personale- og bygningsmæssige fordele, hvor ressourcerne kan udnyttes optimalt.

Alternativ 3

At rehabiliteringsafdelingen forbliver på Stenumgård, og demensafdelingen forbliver i Valdemarsgade Centret sammen med aflastningsafdelingen.

I forhold til de borgere, der benytter rehabiliteringstilbuddet, vil der være konsekvenser; udbyttet af rehabiliteringen falder; jf. alternativ 1.

I forholdt til de demente beboere, vil der ikke være mulighed for skærmning, som beskrevet under alternativ 1. Hermed vil komplekse borgere ikke kunne tilbydes en plads i Brønderslev Kommune, men må henvises til et tilbud i en anden kommune.

En optimal udnyttelse af personale- og bygningsmæssige ressourcer kan ikke realiseres i alternativ 3.

Endelig bemærkes, at den nuværende kombination af demente og borgere på aflastning ikke er optimal. De 2 grupper af borgere har ikke fordel af at være i samme tilbud og der opleves med mellemrum uhensigtsmæssige episoder når f.eks. demente kommer i kontakt med alvorligt syge borgere på en aflastningsplads.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender alternativ 1, således at rehabiliterings- og aflastningspladserne samles på Valdemarsgade Centret, og demensafsnittet flyttes til Stenumgård.

Personalemæssige konsekvenser

Alternativ 1 og 2 har personalemæssige konsekvenser ved, at der skal flyttes personale fra et center til et andet. Alternativ 3 har ingen personalemæssige konsekvenser.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 27. marts 2014, pkt. 9:

Borgerhenvendelser forelagt for udvalget.

Udvalget ønsker ikke at flytte demente fra Brønderslev by.

Udvalget ønsker alternativ 2 undersøgt nærmere, herunder omkostninger til bygningsmæssige ændringer og mulighed for hjemtagelse af udadreagerende borgere. Desuden ønskes de driftsmæssige konsekvenser belyst.

Supplerende sagsfremstilling til Ældreomsorgsudvalgets møde den 21. maj 2014:

Fagenheden for Sundhed og Velfærd har på baggrund af Ældreomsorgsudvalgets beslutning i møde den 27. marts 2014 udarbejdet beregning vedrørende alternativ 2.

Det fremgår af beregningerne, at udgifter til de bygningsmæssige ændringer beløber sig til 50.000 kr. samt at der kan opnås en årlig besparelse på driften på 2,88 mio. kr. Besparelsen på driften forudsætter dels, at indholdet af finanslovpuljen til løft af ældreområdet ændres i 2015 i forhold til det oprindeligt forudsatte, dels er der kalkuleret med en besparelse ved hjemtagning af borger. Herudover er det forudsat, at såvel aflastningsbeboere som borgere med træningsbehov betaler samme pris på Stenumgård. Konkret betyder det, at borgere på aflastningspladser fremover skal betale for kost, således at alle beboere på Stenumgård kommer til at betale for kost.

Ældreomsorgsudvalget, 21. maj 2014, pkt. 1:

Indstilles godkendt med følgende bemærkninger:

  • At Stenumgård fremover anvendes til genoptrænings- og rehabiliteringspladser samt aflastningspladser

  • At Valdemarsgade anvendes til demenspladser

  • At der etableres et skærmet demensafsnit på Valdemarsgade

  • At takstbilag vedr. døgnkost kommer også til at omfatte genoptrænings- og rehabiliteringspladserne

  • At ændringerne effektueres snarest muligt efter godkendelse af Byrådet, idet udvalget er opmærksom på, at der først er bevillingsmæssig dækning for opnormering af de ekstra demenspladser fra 2015, samt at takst for døgnkost træder i kraft når der kommer nye beboer på genoptrænings- og rehabiliteringspladser på Stenumgård.

Ole Bruun var fraværende.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 12:

Ældreomsorgsudvalgets indstilling indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


11. Gebyrfastsættelse - byggesagsbehandling


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Brønderslev Kommune skal senest den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyrer på timebetaling for medgået tid. Dog kan helt simpelt byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Byrådet skal tage stilling til, hvilken takstmodel der skal anvendes for 2015, samt om del af byggesagsbehandlingen skal undtages fra gebyropkrævning.

Sagsfremstilling

Regeringen har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne pr. 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid. Således skal alt byggeri faktureres på timebasis for medgået tid. Undtaget for dette krav er mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger), som kan faktureres efter faste gebyrtakster.

Det er op til kommunen at fastlægge gebyrniveauet. Således danner lovgivningen alene en øvre ramme for gebyrpolitikken. Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger.

Kommunen skal opkræve samme timepris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter tidsforbrug, og samme faste pris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

I dag opkræver kommunerne særskilte gebyrer for 5 forskellige kategorier, som fjernes med ny lov. Nuværende takstblad ses i bilag 1.

Bemærkninger og vurderinger fra Fagenheden for Teknik og Miljø

Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager og at gebyrstrukturen skal virke fordrende for, at ansøger laver fyldestgørende ansøgninger som mindsker sagsbehandlingstiden. Endvidere at sikre, at den ansøger, som vælger at bidrage til at vanskeliggøre en sag, reelt også bærer økonomien herfor. Der er kun hjemmel til at opkræve gebyr for sagsbehandling, der tager afsæt i byggeloven. Således må sagsbehandlingstid, der anvendes til at sagsbehandle efter anden lovgivning, ikke indregnes i gebyropgørelsen, hvilket nu er præciseret. Det er ofte plangrundlaget, herunder lokalplaner og landzonebestemmelser, som udfordres i byggesager.

Erfaring fra andre kommuner, som har valgt at indføre gebyrindtægter efter timepris er, at der sker et væsentligt fald i gebyrindtægterne. Der kan være flere årsager, men som de væsentligste vurderes, at der ind til nu også har været opkrævet gebyr for sagsbehandling efter anden lovgivning som fx. dispensationer fra lokalplaner, samt at gebyrtaksterne har været fastlagt ud fra skønsmæssige opgørelser.

På baggrund af tidligere afgørelse fra Statsforvaltningen kan der argumenteres for, at kommunerne i god tro har opkrævet gebyr for behandling af en byggesag efter anden lovgivning. Imidlertid præciserer den ny lovgivning med tilhørende vejledning, at der ikke kan opkræves gebyr for tid forbrugt til den konkrete sagsbehandling efter anden lovgivning, men udelukkende at undersøge, om en byggesag kræver sagsbehandling efter anden lovgivning. I flere afgørelser fra Statsforvaltningen er det blevet præciseret, at en skønsmæssig opgørelse af, om gebyrerne balancerer, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Kravet er således en omkostningskalkulation efter de retningslinjer, der er fastsat i Indenrigsministeriets vejledning for omkostningskalkulation, samt registrering af tidsforbrug over en længere periode, der kan danne grundlag for fastlæggelsen af timeprisen og evt. fast pris og efterfølgende kontrol.

Den ny lovgivning med tilhørende vejledning stiller endvidere krav om, at kommunen udarbejder en intern instruks, der beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres, og hvordan kommunen opgør og dokumenterer at indtægterne ikke overstiger omkostningerne.

Det er forbundet med en væsentlig administrativ byrde at administrere ordningen i såvel opstartsfasen (udviklingsarbejde) samt i fremtidig drift. Der vil således skulle medgå administration til registrering af forbrugt tid for hver medarbejder, øget dialog med ansøger herunder hvornår tidsregistrering i en sag op startes, øget administration til at indhente fornøden dokumentation for at kunne afslutte byggesag og dermed have hjemmel til at opkræve gebyr. Desuden fordrer ordningen udvidet samarbejde med økonomiafdelingen og dermed øget administration til økonomistyring, opfølgning og kontrol.

Når afgørelse om gebyrmodel mv. er truffet, kan Fagenheden for Teknik og Miljø starte tidsregistrering, som danner grundlag med henblik på forberedelse af implementering i løbet af 2014 og fastlæggelse af timepris pr. 1. januar 2015, der kan dokumenteres.

Sagsfremstillingen er udarbejdet på grundlag af den ny lovgivning og vejledning, som er til rådighed for øjeblikket, samt ved samarbejde i en arbejdsgruppe, der er nedsat i regi af Forum for Danske Bygningsmyndigheder kreds nord (DABYFO). Der forestår i løbet af 2014 og 2015 yderligere udvikling og implementering i kommunerne og samarbejde i arbejdsgruppen, samt i KL-regi. I løbet af sommer/efterår 2014 forventes det, at der vil foreligge yderligere tolkninger og præciseringer som hjælp til kommunerne.

For uddybende oplysninger og fakta om ny lovgivning og vejledning henvises til bilag 2.

Byrådet skal tage stilling til følgende 5 punkter:

  1. Skal kommunen opkræve en mindre andel af gebyrindtægter, end der er dækkende for de faktiske omkostninger?

  2. Valg af gebyrmodel og tidspunkt for opstart

  3. Skal visse dele af byggesagsbehandlingen undtages fra gebyropkrævning?

  4. Skal visse bygningstyper undtages fra gebyropkrævning?

  5. Skal opkrævning foretages i én eller to rater?

Personalemæssige konsekvenser

Indførelse af ordningen har indtil nu medført væsentligt udviklingsarbejde til tolkning af lovgivning, tidsregistrering, økonomi, samarbejde med øvrige kommuner, og dette forventes at fortsætte, indtil ordningen er implementeret i 2015. Fagenheden for Teknik og Miljø skønner, at ordningen herefter vil medføre en reduktion i sagsproduktion på 5 % til tidsregistrering, øget dialog med ansøgere, afslutning af sager, økonomi, samt generel opfølgning og kontrol.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 31. marts 2014, pkt. 11:

Udvalget ønsker punktet genoptaget senere med henblik på en drøftelse af forslaget i de politiske grupper.

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 8:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 13. maj 2014, pkt. 4:

Udvalget indstiller, at timeprisen fastsættes til 800 kr. pr. time gældende for alle typer af byggesager i 2014 efter medgået tid. De nye takster ønskes iværksat hurtigst muligt.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 14:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


12. Godkendelse af lokalplanforslag 05-O-06.01 Plejehjem Vodbindervej, Asaa


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Der udarbejdet forslag til lokalplan 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" samt kommuneplantillæg nr. 9.

Byrådet skal tage stilling til, om forslaget kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Lokalplan 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa", samt kommuneplantillæg nr. 9 blev igangsat på Økonomiudvalgets møde den 12. marts 2014.

Lokalplanen skal muliggøre etablering af et friplejehjem i Asaa med 24-36 plejeboliger og tilhørende service- og udearealer.

Lokalplanområdet omfatter 6 matrikler, hvor den største matrikel, nr.15an Aså By, Aså-Melholt, er beliggende på Vodbindervej 25 i Asaa. De 5 resterende matrikler ligger bagved matr.nr. 15an i forhold til Vodbindervej. Disse matrikler er udstykket til beboelse, men de er ikke bebygget. Alle 6 matrikler ejes af Asaa Borgerforening.

Matr.nr. 15an bliver i dag brugt som parkeringsplads i forbindelse med det årlige Asaa Hestevæddeløb, som afholdes på væddeløbsbanen nær Vodbindervej 25. Asaa Borgerforening er i dialog med kommunen om en anden mulig placering af parkering i forbindelse med den årlige begivenhed. For nuværende er matr. nr. 33bd, Aså By, Aså-Melholt ved Egely i Asaa til rådighed. Der arbejdes for, at denne ejendom kan anvendes til parkering ved Asaa hestevæddeløb.

Se den digitale udgave af lokalplanforslag 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Aså" på kommunens hjemmeside: http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?LokalplanNr=05-O-06.01

Fordebat

Lokalplan og kommuneplantillæg har været i en fordebat, som sluttede den 4. april 2014. På baggrund af fordebatten besluttede Økonomiudvalget, at der skulle ske en ændring af det byggefelt og den indkørsel til plejehjemmet, som var angivet i materialet til fordebatten.

Ændringen sker for at imødekomme Asaa Campings ønsker om synlighed fra Vodbindervej, samt at adskille trafikken til Asaa Camping og plejehjemmet.

Kystnærhedszonen
Matr.nr. 15an Aså By, Aså-Melholt ligger inden for kystnærhedszonen.

Planlovens § 5b stk. 1 nr. 1 angiver, at der for planlægning i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Der skal derfor i lokalplanen og kommuneplantillægget redegøres for, at placeringen af

friplejehjemmet ikke visuelt påvirker omgivelserne ved kysten. Bl.a. med bestemmelser om

bygningshøjder og bygningsmaterialer.

Fagenheden for Teknik- og Miljø har været i dialog med Naturstyrelsen vedr. kystnærhedszonen. Da lokalplanområdet er omgivet af bymæssig bebyggelse, er det fagenhedens vurdering, at en ny bygning på området ikke vil være synlig fra kysten. Bygningen må dog opføres i maks. en etage med en maks. højde på 8,5 meter.

Kommuneplantillæg

Lokalplan 05-O-06.01 er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025. Derfor er kommuneplantillæg nr. 9 blevet udarbejdet.

Ved lokalplanens udarbejdelse ligger matr.nr. 15an Aså By, Aså-Melholt i landzone og inden for rammeområde 05-R-03, Rekreativt område, Strandvejen.

Matriklerne nr. 15cf, 15 cg, 15ch, 15ci, 15ck Aså by, Aså-Melholt ligger i byzone og inden for rammeområde 05-B-01, Boligområde, Doktorvænget og Havnegade.

Med kommuneplantillæg nr. 9 etableres rammeområde 05-O-06, Offentligt område, Vodbindervej, hvortil alle matrikler inden for lokalplanområdet overføres.

Miljøscreening

Fagenheden for Teknik og Miljø har foretaget en miljøscreening af lokalplanen og vurderer, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, da planen ikke vurderes at medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Tidsplan

Ved en godkendelse af lokalplanforslag 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" skal lokalplanen udsendes i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen skal være endelig vedtaget i september 2014, da Danske Diakonhjem skal søge om støtte til boligerne ved Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med ansøgningsfrist i oktober 2014. Der kan kun søges støtte en gang årligt.

Den offentlige høring vil foregå fra den 23. juni 2014 til den 18. august 2014 med efterfølgende behandling af indsigelser i uge 34-35.

Det er herefter nødvendigt med et ekstraordinært møde i Miljø- og Teknikudvalget i uge 36 for endelig vedtagelse af lokalplanen. Derved kan Økonomiudvalget behandle vedtagelsen af lokalplanen på møde den 10. september 2014. Byrådet kan vedtage lokalplanen endeligt på møde den 17. september 2014.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender lokalplanforslag 05-O-06.01

"Plejehjem Vodbindervej, Asaa" samt kommuneplantillæg nr. 9, og udsender lokalplanforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 6:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 17:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


13. Lokalplanforslag 05-T-01.02 "Solfangeranlæg, Asaa" og forslag til kommuneplantillæg nr. 6


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Lokalplanforslag 05-T-01.02 for "Solfangeranlæg, Asaa" samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 6 har været i offentlig høring i perioden fra den 24. marts 2014 til den 19. maj 2014. Brønderslev Kommune har ikke modtaget indsigelser til planen indenfor høringsperioden.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanen og tilhørende kommuneplantillæg kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag 05-T-01.02 for "Solfangeranlæg, Asaa" samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 6 har været i offentlig høring i perioden fra den 24. marts 2014 til den 19. maj 2014. Brønderslev Kommune har ikke modtaget indsigelser til planen indenfor høringsperioden.

Lokalplan 05-T-01.01 for "Solfangeranlæg, Asaa" blev endelig vedtaget den 29. januar 2014.

Brønderslev Kommune modtog efterfølgende en henvendelse fra Asaa Fjernvarme, som ønskede at udvide lokalplanområdets afgrænsning. Behovet for at udvide områdets afgrænsning sker udelukkende for at sikre tilstrækkelig plads til den skærmende beplantning omkring anlægget. Ændringen medfører ikke opstilling af yderligere solfangerpaneler.

Udvidelse af lokalplanområdets afgrænsning forudsætter udarbejdelse af et nyt plangrundlag og en ny 8 ugers offentlig høring, jf. planlovens § 19, stk. 2. Derfor har et ændret planforslag, nr. 05-T-01.02 samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 6, været i en ny offentlig høring.

Lokalplan 05-T-01.02 "Solfangeranlæg, Asaa" muliggør etablering af et solfangeranlæg bestående af ca. 5.700 m² solfangerpaneler, en akkumuleringstank på ca. 1.000 m² samt en teknikbygning. Anlægget opføres på ejendommene matr.nr. 22n, del af matr.nr. 20bh og del af matr.nr. 20bu alle Aså By, Aså-Melholt. Lokalplanen kan ses på kommunens planportal:

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?LokalplanNr=05-T-01.02

Lokalplan 05-T-01.02 erstatter tidligere vedtaget lokalplan 05-T-01.01, som aflyses ved denne plans vedtagelse.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet vedtager lokalplan 05-T-01.02 for "Solfangeranlæg, Asaa" med tilhørende kommuneplantillæg nr. 6 endeligt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 8:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 18:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Til toppen


14. Behandling af indsigelser fra fordebat om kommuneplantillæg nr. 13 - Kvisselholtvej 90, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

I forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan og kommuneplantillæg for udvidelse af DLG Food Oil A/S i Agersted har der været afholdt forudgående offentlig høring. Der er kommet 4 indsigelser vedr. trafik, lugt, støj og færdselsret.

Byrådet skal tage stilling til indsigelserne, og om kommuneplantillægget kan udarbejdes.

Sagsfremstilling

DLG Food Oil A/S, Kvisselholtvej 90, Dronninglund har købt den tilstødende ejendom Enoddenvej 17 for at udvide virksomheden med 4.000 m² planlager og en læssebygning. I den forbindelse skal kommuneplanramme 32-E-01 udvides til at omfatte den nye ejendom. Et træbevokset højdedrag fjernesfor at muliggøre byggeriet. Der er udarbejdet visualiseringer af byggeriet.

Indsigelser i forudgående høring om kommuneplantillæg

Ejerne af Enoddenvej 13 ønsker en præcisering af omfanget af virksomhedens trafik på den private vej Enoddenvej. Virksomheden skal bidrage til vedligeholdelsen af vejen.

Ejeren af Præstbrovej 10 føler sig generet af lugt fra virksomheden, og ønsker ikke en udvidelse, medmindre den formindsker lugtgenerne.

Ejeren af Præstbrovej 69 er generet af støj fra virksomhedens nuværende transportbånd og frygter at generne forværres, når virksomheden kommer tættere på. Ejeren ønsker beplantning rundt om virksomheden og bevaring af så meget eksisterende beplantning som muligt.

Ejeren af Kvisselholtvej 76 og 84 oplyser, at han har ret til færdsel fra boligen i nr. 76 henover Enoddenvej 17. Denne færdselsret benyttes til skolesti for ejerens børn, så det undgås, at de skal køre på Kvisselholtvej, hvor der ikke er cykelsti. Der ønskes fundet en løsning. Der ønskes også beplantning rundt om bygningerne.

DLG Food Oil A/S har oplyst følgende:

Om støj og lugt

Produktionen forøges ikke ud over det, der allerede er tilladt i miljøgodkendelsen.

Trafikmængden øges således heller ikke.

Opførelse af lagerhallen vil ikke forøge lugtbidraget fra produktionen, da den interne transport af rapskager fremover foregår indendørs.

Etablering af lagerhallen vil ikke forøge støjen fra virksomheden. DLG forventer tværtimod en støjreduktion. Efter etablering af lagerhallen vil læsning af rapskager udelukkende ske indendørs, dvs. at støjen fra gummigeden reduceres til et minimum.

I forhold til Præstbrovej 69 vil støj fra kørsel afskærmes af lagerhallen, og transportbåndet fra fabrikken til lagerhallen er også afskærmet af bygningerne. Transportbåndet (kædetransportør) er indkapslet, og for at undgå støj fra kæden etableres der nylonbund, så der ikke opstår støj fra metal mod metal.

Samlet set vurderes, at anlægget ikke vil medføre mere støj fra virksomheden, og i mange situationer vil støjbidraget fra håndtering af rapskager være mindre end i dag.

Om beplantning

Der etableres et 3 meter bredt plantebælte langs hele lokalplanens afgrænsning, bl.a. langs Enoddenvej. Det er hensigten at bevare så meget af den eksisterende beplantning som muligt.

Omtrafik på Enoddenvej

Ud over byggeperioden bliver der ikke daglig trafik på Enoddenvej. Det kan enkelte gange ske, at en lastbil/lift skal udføre servicearbejder f.eks. på transportsystemet, tag mv., eller

at gummigeden enkelte gange kører ad Enoddenvej til fabrikken.

Skolevej

Der er ikke tinglyst en vejret. Virksomheden vil tage kontakt til ejer af Kvisselholtvej 76 og 84 for at finde en løsning.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender,

  • at kommuneplantillæg 13, der muliggør udvidelse af virksomheden, udarbejdes,

  • at bestemmelser om beplantning og trafik indarbejdes i lokalplan 32-E-01.0.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 9:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 19:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


15. Projektforslag for Hjallerup Fjernvarmeværk - etablering af solvarmeanlæg med tekniske installationer


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Miljø- og Teknikudvalget har godkendt projektforslag fra Hjallerup Fjernvarme vedrørende etablering af solvarmeanlæg vest for Hjallerup industri.

Byrådet skal tage stilling til, om erhvervelsen af de nødvendige arealer til projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår.

Sagsfremstilling

PlanEnergi fremsender på vegne af Hjallerup Fjernvarme projektforslag for etablering af solvarmeanlæg vest for Hjallerup industri, udvidelse af deres fjernvarmeområde i industriområdet nord for Hjallerup by samt etablering af en transmissionsledning mellem solvarmeanlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk med anmodning om projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det fremgår af projektet, at Hjallerup Fjernvarme om nødvendigt ønsker varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser anvendt til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.

Projektforslaget omfatter etablering af:

  • et vedvarende energianlæg som supplement til det nuværende anlæg bestående af 21.500m² solvarmeanlæg med 3.000m3 akkumuleringstank og tekniske installationer

  • transmissionsledning mellem solfangeranlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk

  • distributionsledninger for udvidelse af fjernvarmeområdet i det naturgasforsynede industriområde nord for Hjallerupvej omfattende Håndværkervej, Navervej, Gørtlervej og Hjulmagervej.

De samlede anlægsudgifter er budgetteret til 46,8 mio. kr. inkl. jordkøb.

Det samlede varmebehov for Hjallerup Fjernvarme (39.892 MWh/år) og Klokkerholm Kraftvarmeværk (8.160 MWh/år) er 48.052 MWh/år, inkl. det forventede varmebehov ved fjernvarmeforsyning af Hjallerup industri. Det kommende solvarmeprojekt vil fortrænge motor- og kedeldriften og dermed mindske el-produktionen. Af projektmaterialet fremgår det, at naturgasmotorernes varmeproduktion vil falde fra 67 % til 59 %, og naturgaskedlernes varmeproduktion vil falde fra 24 % til 20 %. Solvarmeanlægget vil kunne producere 21,3 % af varmebehovet.

Energimæssigt forventes varmeværkernes nuværende naturgas brændselsforbrug på 79.724 MWh/år reduceret med 15 %. Miljømæssigt er der beregnet en besparelse på 2.092 ton/år CO2 ækvivalenter.

Samfundsøkonomisk er det samlede projekt beregnet til at give en nutidsværdibesparelse på 7,3 mio. kr., svarende til en intern rente på 5,19 %, hvor minimumskravet er 4,0 %. En følsomhedsberegning med en kalkulationsrente på 3 % giver et samfundsøkonomisk overskud 15,6 mio. kr. over betragtningsperioden. Individuelt giver projektet for fjernvarmeforsyning af Hjallerup Industri og solfangeranlægget med forsyning til både Hjallerup og Klokkerholm såfremt begge projekter ikke realiseres en samfundsøkonomisk gevinst på henholdsvis 3,7 mio. kr. og 2,1 mio. kr.

Selskabsøkonomisk forventes det samlede projekt at give en årlig nettobesparelse på 2,94 mio. kr., som vil tilfalde varmeforbrugerne ud fra ”hvile i sig selv” princippet.

Hjallerup Fjernvarme oplyser i projektmaterialet, at det fremsendte forslag ikke udelukker et alternativt forslag om på sigt at modtage overskudsvarme fra Aalborg Forsyning. Et projekt som Aalborg Forsyning ikke kan tilbyde en løsning på, før en eventuel forsyning af fjernvarmeværkerne indenfor Aalborg kommune er afklaret.

Det fremgår, at der skal foretages arealafståelse på del af matr.nr. 1b Klausholm Hgd, 10a, 14i, 12u, 13aa og 13ai Hjallerup fjerding.

Projektforslaget har været i høring i 4 uger hos det berørte forsyningsselskab, HMN Naturgas, samt de grundejere, der skal afgive areal og servitutpålægges. Høringsfristen udløb den 1. maj 2014. HMN Naturgas har i høringsperioden korresponderet med projektets rådgiver om supplerende oplysninger til projektets delelementer - solvarmeanlæg, transmissionsledning og omlægning af Hjallerup industri fra naturgas til fjernvarmeområde. HMN Naturgas har efter modtagelse af revideret projektmateriale ingen bemærkninger til projektet.

Udvidelsen af produktionsanlægget skal projektgodkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. I vejledning til denne bekendtgørelse fremgår det, at solvarme- og varmepumpeanlæg kan godkendes anvendt ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg. I vejledningen fremgår det desuden, at Byrådet kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet. Kriteriet for den økonomiske kompensation fremgår af vejledningen og skal oplyses i selve godkendelsen.

Som godkendende myndighed skal Byrådet desuden foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet samt vurdere, om projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Det samlede projektforslag viser at have en positiv indvirkning på disse forhold.

Brønderslev Kommune skal ved behandling af projektforslaget desuden tage stilling til, om de i projektforslaget beskrevne arealafståelser skal gennemføres ved ekspropriation efter bekendtgørelse 1184, lov om varmeforsyning af 14. dec. 2011, §§16-18.

Fagenheden oplyser, at det ansøgte projektforslag bliver koordineret med lokalplanlægningen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender det fremsendte projektforslag, og Byrådet træffer beslutning om, at de nødvendige arealafståelser for realisering af projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår i henhold til varmeforsyningslovens §§16-18, når lokalplanen er endelig godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 15:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 11:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 20:

Det indstilles, at erhvervelse kan ske på ekspropriationslignede vilkår.

Beslutning

Byrådet er indstillet på at ekspropriere.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


16. Projektforslag for Jerslev Kraftvarmeværk - etablering af solvarmeanlæg med tilhørende transmissionsledning og tekniske installationer.


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Miljø- og Teknikudvalget har godkendt projektforslag fra Jerslev Kraftvarmeværk vedrørende etablering af solvarmeanlæg.

Byrådet skal tage stilling til,om erhvervelsen af de nødvendige arealer til projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår, når lokalplanen er endelig godkendt.

Sagsfremstilling

PlanEnergi fremsender på vegne af Jerslev Kraftvarmeværk projektforslag for etablering af 5.000 m2 solvarmeanlæg med tilhørende transmissionsledninger og tekniske installationer ved kraftvarmecentralen, med anmodning om projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det fremgår, at Jerslev Kraftvarmeværk om nødvendigt ønsker varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser anvendt til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.

Projektforslaget omfatter etablering af et vedvarende energianlæg som supplement til det nuværende anlæg bestående af 5.000 m2 solfangere, svarende til en forventet årlig varmeenergi på 2.237 Mvh/år. Anlægsomkostningerne er budgetteret til 8,5 mio. kr.

Anlægget er dimensioneret til at anvende den eksisterende akkumuleringstank på 1.400 m3. Med det nye solvarmeanlæg forventes det, at solvarmeanlægget vil kunne producere 19 % af samlede brændselsforbrug. I det eksisterende anlæg producerer naturgasmotorerne 71 %, naturgaskedlen 21 % og elkedlen 8 % af varmen. Med installeret solvarmeanlæg forventes motorerne fremover at producere 54 %, naturgaskedlerne 19 % og elkedlen 7 % af varmen.

Energimæssigtforventes det reducerede naturgas brændselsforbrug på 19 % at give en besparelse på 580 ton/år CO2 ækvivalent.

Samfundsøkonomisk er projektet beregnet til at give en nutidsværdibesparelse på770.000 kr. Selskabsøkonomisk forventes der første år enbesparelse på 420.000 kr. Forbrugerøkonomisk vil de 406 forbrugere gennemsnitligt kunne spare 1.034 kr. pr. forbruger.

Det fremgår, at der skal foretages arealafståelse/servitutpålæg på følgende matrikler: matr.nr. 15ac og 17a Jerslev By, Jerslev.

Fagenheden for Teknik og Miljø har haft projektforslaget sendt i høring i 4 uger hos det berørte forsyningsselskab, HMN Naturgas, samt de grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitutter. Ved høringsfristens udløb den 23. april 2014 er der indkommet to høringssvar, et fra HMN Naturgas, som ikke harbemærkninger til projektet samt et fra en nabo til det planlagte solvarmeanlæg, som er utilfreds med solfangeranlæggets tætte placering op mod flere husstande samt planerne om etablering af sti rundt omkring anlægget forbi hidtil ugenerede haver. Lodsejeren føler, at man som nabo mister herlighedsværdien ved at bo op ad eksisterende mark og natur, og anbefaler, at der findes en alternativ placering enten i erhvervsområdet ved genbrugsstationen eller i områder øst for Toftegårdsskolen.

Den ansøgte udvidelse af produktionsanlægget skal projektgodkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. I vejledning til denne bekendtgørelse, dec. 2007, fremgår det, at solvarme- og varmepumpeanlæg kan godkendes anvendt ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg.

Som godkendende myndighed skal Byrådet desuden foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet samt vurdere, om projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Projektforslaget viser sig at have en positiv virkning på disse forhold. Projektforslaget indeholder ingen analyse af alternative løsningsmuligheder, idet Jerslev Kraftvarmeværk tidligere har deltaget i Projekt Flexenergi, hvor det blev vurderet, at alternative brændselsløsninger såsom halm, biogas og geotermi ikke for tiden er mulig.

Brønderslev Kommune skal ved behandling af projektforslaget desuden tage stilling til, om de i projektforslaget beskrevne arealafståelser skal gennemføres ved ekspropriation efter bekendtgørelse af 14. december 2011 om varmeforsyning §§16-18.

Fagenheden oplyser, at det ansøgte projektforslag bliver koordineret med den igangværende lokalplanlægning.

Fagenhedenfor Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender det fremsendte projektforslag på betingelse af, at solfangeranlæggets placering sker i overensstemmelse en kommende lokalplan, og Byrådet træffer beslutning om, at de nødvendige arealafståelser for realisering af projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår i henhold til varmeforsyningslovens §§16-18, når lokalplanen for området bliver endelig godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 17:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 12:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun tager forbehold for den endelige placering af projektet.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 21:

Det indstilles, at erhvervelse kan ske på ekspropriationslignede vilkår.

Beslutning

Byrådet er indstillet på at ekspropriere.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


17. Administrationsgrundlag til indsatsplanlægning af grundvandsbeskyttelse


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Naturstyrelsen afleverede en grundvandskortlægning med udpegning af indsatsområder i december 2013. Ud fra den kortlægning skal Brønderslev Kommune udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Byrådet skal tage stilling til, om administrationsgrundlaget til indsatsplanlægning af grundvandsbeskyttelse kan godkendes.

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i indsatsområder udpeget af Naturstyrelsen.

I Brønderslev Kommune er der udpeget et sammenhængende område samt flertallet af vandværkernes indvindingsoplande som indsatsområder. Fagenheden for Teknik og Miljø skal som udgangspunkt have udarbejdet udkast til indsatsplaner inden for ét år efter at kommunen har modtaget kortlægningen fra Naturstyrelsen.

Et indsatsområde er et område, hvor der skal ske en indsats i forhold til især nitrat, men også andre stoffer som pesticider, olieprodukter og opløsningsmidler. Generelt er det et voksende problem med stigende nitrat i grundvandet i Danmark.

I Brønderslev kommune er der 25 vandværker. 2 vandværker har et nitratindhold, der nærmer sig den øvre grænse for kvalitetskrav på 50 mg/L. 2 andre vandværkers nitratindhold nærmer sig 25 mg/L i grundvandet. Herudover har en del vandværker et forhøjet indhold af sulfat, hvilket betyder at jordens nitratreduktionskapacitet er ved at være opbrugt, og at nitratindholdet indenfor en begrænset årrække vil begynde at stige.

Indsatsområderne i Brønderslev Kommune dækker omkring 20 % af kommunens samlede areal.

Fagenheden for Teknik og Miljø kan på nuværende tidspunkt ikke redegøre for, hvilke indsatser der kan eller skal anvendes til beskyttelse mod nitratudvaskning. Men administrationsgrundlaget sætter et niveau for beskyttelsen, afhængig af hvor sårbart indvindingsområdet er for nitrat. Forslaget til administrationsgrundlaget er på niveau med de andre nordjyske kommuners. Mange af de andre kommuner har været i gang med indsatsplanlægningen i flere år, da de har fået statens grundvandskortlægning tidligere.

Det er vandværkernes opgave at føre kommunens indsatsplaner ud i livet. Derfor skal indsatsplanerne være både arbejdsmæssig og økonomisk realistiske. Niveauerne for nitrat på 50 mg/L, 37,5 mg/L og 25 mg/L udvaskning fra rodzonen i gennemsnit skal forstås som den langsigtede målsætning for indsatsområdet. Eventuelle dyrkningsaftaler med lokale lodsejere, opkøb af jord m.m. vil betyde, at vandværkerne skal bruge en stor sum penge for at opfylde målsætningen, og det er vandværkets forbrugere, der skal betale for grundvandsbeskyttelsen over deres vandregning.

En handling i et indsatsområde kan være at overvåge udviklingen i nitratindholdet i grundvandsmagasinet. Der er en vis sandsynlighed for at de store mængder nitrat, der blev udvasket for 40 år siden, ikke vil medføre en overskridelse af drikkevandskravet i velbeskyttede områder, og at den regulering af landbrugets kvælstofmængder, der har været de sidste mange år, vil medføre at problemet mere eller mindre løser sig selv i nogle områder.

I indsatsplanerne prioriteres en intensiv beskyttelse boringsnært og i de grundvandsdannende oplande i indvindingsområderne. Dette for at sikre den hurtigste effekt af beskyttelsen, for at undgå at påvirke arealanvendelsen på meget store arealer og for at sikre "mest mulig miljø for pengene". I indsatsplanen skal der være en langsigtet handlingsplan for hvert vandværk med hensyn til de lokale forhold.

Indsatsplanen bliver et centralt værktøj i kommunens arbejde med grundvandsbeskyttelse og skal koordineres med projekter internt i Brønderslev Kommune, med vandværkernes projekter og med andre kommuners projekter. Indsatsplanen bliver implementeret i kommunens daglige administration.

Den 25. april 2014 blev forslag til administrationsgrundlag diskuteret i Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Dette forum består af repræsentanter fra vandforsyningen i kommunen, landbruget, industrien, naturorganisationer og andre relevante parter i kommunen. Koordinationsforum havde få tilføjelser til administrationsgrundlaget, som efterfølgende er implementeret.

Indsatsplanernes administrationsgrundlag fastlægger Brønderslev Kommunes kurs med hensyn til grundvandsbeskyttelse. Administrationsgrundlaget kan med fordel fastlægges inden handlingsplan for indsatserne for de enkelte vandværker udarbejdes. Derved sikres en ensartet beslutningsproces og administration i hele kommunen, samt i interne og eksterne projekter.

Brønderslev Kommune kan vælge at administrere efter administrationsgrundlaget, inden de egentlige indsatsplaner for områderne foreligger. Det vil betyde, at den nyeste kortlægning og viden kommer til at ligge til grund for kommunens administration. Det vil endvidere til dels kompensere for at Naturstyrelsens krav, om at alle indsatsplaner skal være færdige inden for ét år efter kommunen har modtaget kortlægningen, ikke kan nåes.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår at Byrådet godkender

  • det fremlagte administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, og

  • at Brønderslev Kommune administrer efter administrationsgrundlaget for indsatsplanerne, frem til den egentlig indsatsplan for området foreligger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 14:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 22:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


18. Frigivelse af midler til skimmelsvampsager


Resume

Sagsforløb: Sagsforløb: MT/ØK/BY

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet frigiver 200.000 kr. af anlægsbudgettet på budget 2014 til sagsbehandling af skimmelsvampsager.

Sagsfremstilling

Der har de seneste år været udgifter til behandlingen af sager med skimmelsvamp i boliger.

Kommunen får en del af udgifterne refunderet af staten. Der er tale om udgifter til teknisk undersøgelse af boliger, genhusning af lejere over i en anden bolig, samt juridisk bistand.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at der frigives 200.000 kr. fra anlægsbudgettet.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at der er afsat 200.000 kr. på anlægsbudgettet for 2014 til Skimmelsvampsramte bygninger.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 19:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 25:

Indstilles frigivet.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Til toppen


19. Brønderslev Erhverv & Turisme, tilbageblik 2013 og handlingsplan 2014


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Brønderslev Erhverv & Turisme fremsender til orientering "Tilbageblik 2013" og "Handlingsplan 2014".

Sagsfremstilling

"Tilbageblik 2013" beskriver og opsummerer aktiviteterne i Brønderslev Erhverv & Turisme i 2013 , og "Handlingsplan 2014" beskriver de planlagte aktiviteter i Brønderslev Erhverv & Turisme i 2014.

Kommunaldirektøren foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 27:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Bilag

Til toppen


20. Evaluering - afvikling af valg den 25. maj 2014


Indstilling

Økonomiudvalget, 11. juni 2014, pkt. 29:

Det indstilles, at nedlæggelse af valgsteder er permanent.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Evaluering vedrørende afviklingen af valgene den 25. maj 2014 med forsøgsvis nedlæggelse af 5 afstemningssteder.

Byrådet anmodes om stillingtagen til, hvorvidt nedlæggelse af kommunens 5 mindste afstemningsområder skal være permanent.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i møde den 26. februar 2014 i forbindelse med planlægningen af valgafviklingen den 25. maj 2014 - som en forsøgsordning - at nedlægge de 5 mindste afstemningssteder i Brønderslev Kommune (Hellum, Sterup, Thorup, Ørum og Øster Hjermitslev).

Det blev forud for valgene annonceret, at valgstederne forsøgsvis var nedlagt, ligesom der på valgdagen blev opsat skilte på de nedlagte afstemningssteder. På skiltet blev der oplyst telefonnummer, der kunne benyttes, hvis vælgeren var i tvivl om nyt afstemningssted. Der var ingen vælgere fra de nedlagte afstemningssteder, der kontaktede kommunen på valgdagen.

Vælgerne fra de nedlagte afstemningssteder blev overført til det afstemningssted, de skoledistriktsmæssigt hører til.

Ved evalueringsmøde med sekretærer fra de 13 afstemningssteder blev det oplyst, at flere vælgere på valgdagen havde kommenteret nedlæggelsen af "deres" valgsted, men ikke på en negativ måde, men spurgt til, om nedlæggelsen var permanent. Der har officielt kun været én enkelt klage over nedlæggelsen af valgsteder - vælgeren fandt det uheldigt, at valgstedet var nedlagt, specielt til dette valg på en søndag, hvor de offentlige transportmidler ikke kører. Denne vælger blev orienteret om muligheden for gratis transport til og fra valgsted for ældre og/eller svagelige vælgere.

Det har været en enklere opgave at bemande afstemningsstederne efter nedlæggelse af 5 afstemningssteder, ligesom der er en økonomisk besparelse ved nedlæggelsen (diæter, lokaleleje, forplejning m.v.).

Stemmeprocenten ved de seneste EU-valg har været således (Brønderslev Kommune totalt):

2004: 43,7

2009: 52,4

2014: 50,3

Hvis man ser på stemmeprocenten for afstemningsområde Jerslev, der har fået tilført alle vælgere fra 2 af de nedlagte afstemningsområder (Hellum og Sterup) ser stemmeprocenterne sådan ud:

2004: 41,1

2009: 49,5

2014: 49,2

Såfremt nedlæggelsen gøres permanent, vil der fremover være følgende 13 afstemningssteder i Brønderslev Kommune (vælgertal anført i parentes):

Agersted (673)

Asaa (1428)

Brønderslev (9402)

Dronninglund (3769)

Flauenskjold (1012)

Hallund (519)

Hjallerup (3206)

Jerslev (1892)

Klokkerholm (1476)

Serritslev (681)

Stenum (492)

Thise (925)

Øster Brønderslev (1175)

Stabsenheden for Service foreslår, at Byrådet tager stilling til, hvorvidt nedlæggelsen af de 5 mindste afstemningssteder i Brønderslev Kommune skal gøres permanent.

Til toppen


21. Indstilling af nye medlemmer til LBR


Resume

Sagsforløb: LBR/BE/BY

Som følge af kommunalvalget skal der ske ny udpegning af medlemmer til LBR. Jobcentret hari brev af28. februar 2014 orienteretde relevante organisationer om, at indstilling af nye medlemmer til LBRskal ske senest den 1. april 2014

Beskæftigelsesudvalget bedes tage LBRs indstilling til orientering og fremsende sagen til godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling

I Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 45 stk. 3 fremgår, at medlemmer og suppleanter udpeges for 4 år ad gangen bortset fra formanden og dennes suppleant. Funktionsperioden for LBRregnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valg. Det vil sige pr. 1. juni 2014. Finder udpegningen sted i løbet af denne periode, gælder den til periodens udløb.

På baggrund af de indstillinger der er modtaget, vil Det Lokale Beskæftigelsesråd bestå af følgende medlemmer, som skal godkendes i Byrådet:

  • Op til 3 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening

DA har indstillet Jens Baadsgaard Jensen og Jacob Bøhme Christensen.

  • Op til 3 medlemmer efter indstilling fra LO

LO har indstillet følgende repræsentanter:

    • Hanne Christensen

    • Esben Slot

    • Ole Andersen

LO har herudover indstillet følgende suppleanter

    • Kurt Kristensen

    • Lisbeth Fruensgaard

    • Jørgen Olsson

  • Op til 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH)

DH har indstillet Per Dissing Nielsen

  • 1 medlem efter indstilling fra FTF

FTF har indstillet David Nordstrøm

  • 1 medlem efter indstilling fra det lokale Integrationsråd
    Integrationsrådet har indstillet Kamomo Kasigwa Ruhinduku

  • 1 medlem efter indstilling fra Det Lokale Beskæftigelsesråd (foreningsplads)
    Det Lokale Beskæftigelsesråd har indstillet Connie Grøntved fra 3F A-kassesamvirket

  • 1 medlem efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation
    Der er pt. ikke modtaget indstillinger fra PLO

  • 1 medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation
    AC har tidligere meddelt, at de ikke ønsker repræsentation i LBR i Brønderslev i den kommende periode.

  • Formand for LBR er Eskild Andersen, idet det er besluttet, at formanden for beskæftigelsesudvalget tillige er formand for LBR i Brønderslev Kommune.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering og fremsender indstillingen til godkendelse i Byrådet.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Indstilling

Det Lokale Beskæftigelsesråd, 22. april 2014, pkt. 6:

LBR fremsender indstillingen til endelig godkendelse i Beskæftigelsesudvalget og Byrådet.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Beskæftigelsesudvalget, 5. maj 2014, pkt. 17:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Til toppen


22. Takkekort


Resume

Sagsforløb: BY

Inge Rosenkilde, Borgerservice - jubilæum

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Til toppen


23. Orientering


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Orientering.

Beslutning
  • Høringssvar til bestyrelsessammensætning i LAG afsendt

Fraværende:

Johannes Trudslev (Carsten Møller Nielsen mødt)

Til toppen


24. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 13. juni 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach