Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Byrådet - Referat

Dato: 17. september 2014
Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 19:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Fraværende

Beslutning

Lars Bisgaard Andreasen med afbud.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Evt. bemærkninger til dagsordenen.

Beslutning

Pkt. 11 tages af dagsordenen og genbehandles i Økonomiudvalget.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Til toppen


3. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere


Resume

Sagsforløb: BY

Byrådet anmodes om at godkende eventuelt indkaldte stedfortrædere i tilfælde af afbud fra ét eller flere medlemmer af Byrådet.

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelsesloven, at det er Byrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede.

Byrådet skal derfor ved hvert byrådsmøde godkende indkaldte stedfortrædere og tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er til stede.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Ingen.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Til toppen


4. Spørgetid for byrådsmedlemmer


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Spørgetid for byrådsmedlemmer.

Beslutning

Ingen.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Til toppen


5. 1. behandling af Budget 2015 og overslagsårene 2016-2018


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Der fremsendes basisbudget for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018 til drøftelse og 1. behandling i henholdsvis Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet basisbudget for 2015 og overslagsårene 2016-2018 til 1. behandling i Økonomiudvalget d. 10. september og Byrådet d. 17. september 2014.

Erik Sørensen, O og Ole Bruun, Ø, var indbudt som observatører til Økonomiudvalgets behandling af punktet, jfr. Lov om kommunernes styrelse, § 20, stk. 5.

På baggrund af fagudvalgenes og Økonomiudvalgets behandling af de tekniske korrektioner på møderne i august måned, udviser basisbudgettet for 2015 følgende hovedtal i mio. kr.

I hele mio. kr. Budget 2015
Indtægter -2.159
Særlig vanskeligt stillet kommune -13
Indtægter i alt -2.172
Udgifter
Serviceudgifter 1.546
Overførselsudgifter 600
Driftsudgifter i alt 2.146
Renteudgifter 9
Overskud drift -17
Anlæg 71
Underskud på drift og anlæg 54
Heraf energibespar. foranstalt. der lånefinansieres -33
Underskud på drift og anlæg excl. energibespar. 21
Afdrag på lån 32
Lån til kommune med lav likviditet -19
Øvrige lån -13
Pulje til grundkapital 3
Underskud i kassen (+=underskud) 24
Pulje til overførsel mellem årene -5
Reel påvirkning af kassebeholdning 19

I driftsresultatet er indregnet tidligere besluttede besparelser vedr. energiområdet (ESCO), digitalisering samt Flerårsaftale på handicap- og psykiatriområdet samt allerede besluttede strukturændringer vedr. nedlæggelse af 2 folkeskoler samt omorganisering af hjælpemiddelområdet.

På indtægtssiden er der i budgetforslaget forudsat, at der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Endvidere er der indregnet tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner på 13,0 mio. kr.

Brønderslev Kommune har ligeledes modtaget positivt lånetilsagn på 19,5 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i kommunen.

Endvidere er modtaget tilsagn om låneadgang til henholdsvis borgernære anlægsprojekter på op til 10,5 mio. kr., det ordinære anlægsområde på op til 11,5 mio. kr. samt investeringer med effektiviseringspotentiale på op til 2,0 mio. kr. For alle tre lånetilsagn gælder, at anlægsprojekter kun kan finansieres delvis via låneadgang. Anvendelsen af lånerammerne hænger tæt sammen med prioriteringen af anlægsprojekter og i budgettet er indregnet den del af lånerammerne som kan udnyttes med det budgetterede anlæg.

Økonomiudvalget har tidligere besluttet, at der til Budget 2015 udover strukturændringer, også skulle udarbejdes afdækningsforslag. Der er ikke indarbejdet afdækningsforslag i budgetforslaget.

Der gøres opmærksom på, at fristen for indsendelse af ændringsforslag, i henhold til de tidligere godkendte principper for udarbejdelse af Budget 2015, er fastsat til torsdag d. 25. september kl. 12.00.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Økonomiudvalget foretager indstilling til Byrådets 1. behandling af Budget 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018.

Indstilling

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 3:

Fremsendes til Byrådets 1. behandling med anbefaling af fristfastsættelse.

Beslutning

Oversendes til 2. behandling.

Fristfastsættelse godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Regnskab for Indsatspulje 2010 og 2011


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet godkendte på sit møde den 17. februar 2010 strategien for udmøntning af indsatspulje 2010 og den 22. juni 2011 blev strategien for indsatspulje 2011 godkendt.

Der er nedrevet 40 ejendomme, heraf enkelte udhuse.

Det samlede tilsagn om indsatspuljemidler fra staten har været på 4.230.000 kr., og der er forbrugt 2.911.768 kr. af disse midler. Den samlede kommunale bevilling har været på 1.070.000 kr., og der er forbrugt 1.026.233 kr. af disse midler.

Byrådet anmodes om at godkende regnskabet for Indsatspulje 2010 og 2011.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune modtog den 1. december 2009 tilsagn om 3.210.000 kr., fra Indenrigs- og Socialministeriet til en særlig indsats for forskønnelse og oprydning i landområder - Indsatspulje 2010 - til dækning af 75% at de udgifter der er forbundet med projektet. Den 20. april 2011 blev der givet tilsagn om 1.020.000 kr. til Indsatspulje 2011 til dækning af 70% af udgifterne.

Der er nedrevet 40 ejendomme, heraf enkelte udhuse.

Der er 3 ejendomme, hvor bygninger er kondemneret, men der er ikke givet påbud om nedrivning. Der er to ejendomme der har fået godkendt et forbedringsforslag, som de har iværksat. Der er kun givet tilskud til genhusning i én situation.

Der er én ejendom hvor ejeren har klaget flere gange over afgørelsen om kondemneringen og påbuddet om nedrivning til Byfornyelsesnævnet. Der har været et længere sagsforløb, hvor der i myndighedsafdelingen arbejdes på godkendelse af et forbedringsforslag.

De økonomiske midler i forbindelse med indsatspulje 2010/2011 er anvendt på følgende måde:

Udgifter til opkøb, jf. byfornyelsesloven § 98, stk. 2 (A)

Udgifter til nedrivning, jf. byfornyelsesloven kapitel 3, 4, og 9 samt § 98 (B)

Udgifter til genhusning, jf. byfornyelsesloven kapitel 8 (C)

Indsatspulje 2010

I alt Indsatspuljemidler Brønderslev Kommune
A Opkøb af ejendom 50.983,47 kr. 38,237,60 kr. 12.745,87 kr.
B Kondemnering/ Nedrivning 3.042.866,16 kr. 2.282.149,62 kr. 760.716,54 kr.
C Genhusning 9.500,00 kr. 7.125,00 kr. 2.375,00 kr.
I alt 3.103.349,63 kr. 2.327.512,22 kr. 775.837,41 kr.

Indsatspulje 2011

I alt Indsatspuljemidler Brønderslev Kommune
A Opkøb af ejendom 42.933,62 kr. 30.053,53 kr. 12.880,09 kr.
B Kondemnering/ Nedrivning 791.716,89 kr. 554.201,82 kr. 237.515,07 kr.
C Genhusning 0,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr.
I alt 834.650,51 kr. 584.255,36 kr. 250.395,15 kr.

Det samlede tilsagn om indsatspuljemidler fra staten har været på 4.230.000 kr., og der er forbrugt 2.911.768 kr. af disse midler, svarende til et mindre forbrug på 1.318.232 kr.

Den samlede kommunale bevilling har været på 1.070.000 kr., og der er forbrugt 1.026.233 af disse midler, svarende til et mindreforbrug på 43.767 kr.

Regnskabet for Indsatspulje 2010 blev 27. februar 2013 godkendt af Byrådet. På det tidspunkt søgte Brønderslev Kommune Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om fristforlængelse for aflæggelse af regnskab for to ejendomme, hvor sagerne ikke var afsluttet. Fristforlængelsen blev givet men ministeriet har efterfølgende meddelt, at et samlet regnskabet for Indsatspulje 2010 skal godkendes.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender regnskabet for Indsatspuljen 2010 og 2011.

Personalemæssige konsekvenser

Intet

Økonomi

Økonomiafdelingen konstaterer, at der er indhentet revisorerklæring for det fremsendte regnskab, hvilket er et krav i forbindelse med aflæggelse af regnskab til Ministeriet.

Det konstaterede mindre forbrug på 1.318.232 kr. skal tilbagebetales til Ministeriet.

Derudover har Økonomiafdelingen ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 4:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Anlægs- og etableringstilskud til Dronninglund Rideklub


Resume

Sagsforløb: FK/ØK/BY

Byrådet anmodes om stillingtagen til ansøgning fra Dronninglund Rideklub om anlægs- og etableringstilskud på 284.100 kr. i forbindelse med flytning til Kirkevej 6.

Sagsfremstilling

Dronninglund Rideklub har indgået et samarbejde med ejerne af Kirkevej 6 og 8 om at få rideklubben etableret gennem lejeaftaler på disse ejendomme.

Etablering af rideklub på Kirkevej 6 kræver, at der etableres udendørs dressurbaner samt en springbane. I de eksisterende bygninger kan der etableres staldfaciliteter og et mindre ridehus.

Lokalplan 32-R-05.01 for Ridecenter ved Kirkevej, Dronninglund blev godkendt af Byrådet i maj måned 2013.

Rideklubben er i dag lejer af dele af ejendommen Kirkevej 8, og der arbejdes på at indgå en 20 årig lejeaftale vedrørende Kirkevej 6.

Budget for projektet:

Frivilligt arbejde (400 timer á 100 kr.) 40.000 kr.
Opbygning af dressurbaner, 2 ude og 1 inde 278.831 kr.
Opbrydning af gulv i to stalde 58.100 kr.
16 hestebokse 214.891 kr.
Revision 5.000 kr.
I alt 597.000 kr.

Dronninglund Rideklub har opnået tilskud fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Center for Projekttilskud på 278.500 kr.

Dronninglund Rideklub ansøger om tilskud til etableringsudgifterne:

50 % af 557.000 kr. 278.500 kr.
Gebyr for byggetilladelse (anvendelsesændring) 5.600 kr.
I alt 284.100 kr.

Fritids- og Kulturudvalget, 21. august 2014, pkt. 12:

Udsat

Økonomi

Økonomiafdelingen bekræfter, at der i 2014 er afsat et budget på 1 mio. kr. til anlæg på Fritids- og Kulturudvalget.

Der er efter udvalgets møde i august 725.000 kr. tilbage på anlægspuljen.

Indstilling

Fritids- og Kulturudvalget, 4. september 2014, pkt. 4:

Udvalget indstiller, at der bevilges 100.000 kr.

Svend Erik Trudslev og Lars Bisgaard var fraværende.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 5:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Tilskud til opbygning af ridestadion til Hjallerup Rideklub


Resume

Sagsforløb: FK/ØK/BY

Hjallerup Rideklub ansøger om tilskud til etablering af ridestadion med tribuner.

Byrådet anmodes om at frigive midler fra anlægspuljen på Fritids- og Kulturområdet.

Sagsfremstilling

Hjallerup Rideklub er en stor og anerkendt klub med moderne faciliteter og stor aktivitet for både bredde og elite.

I 2006 indviede Hjallerup Rideklub det splinternye ridecenter tæt på Hjallerup by med plads til 80 heste, 2 ridehaller, 3 udendørs dressurbaner og en udendørs springbane.

Igennem den senere tid har Hjallerup Rideklub ønsket at lave en ny springbane på en "ordentlig" bund og med den rette placering. Ønsket har været at skabe synergi mellem Hjallerup Marked og Hjallerup Rideklub, samtidig med at der blev skabt de optimale rammer for en springbane.

Med dette ønske er Hjallerup Rideklub nu klar med projekt "Ridestadion med tribuner".

Hjallerup Rideklub havde pr. maj 2014 350 medlemmer og de seneste års tiltag på udvikling af faciliteter og aktivitet har medvirket til en forhøjelse af medlemstal.

Det forventes, at det nye ridestadion vil kunne tiltrække større stævner indenfor en overskuelig fremtid og at det samtidig giver nye muligheder for byen.

Økonomi:

Stadion 1.650.000 kr.
Opvarmningsbane 700.000 kr.

Klubben har modtaget 390.000 kr. fra Hjallerup Samvirke, Spar Nord Fonden, Tilsagn fra LAG, Nordea samt indsamlingsaktiviteter i klubben.

Hjallerup Rideklub søger Fritids- og Kulturudvalget om tilskud på 800.000 kr. til etablering af Ridestadion.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen bekræfter, at der i 2014 er afsat et budget på 1 mio. kr. til anlæg på Fritids- og Kulturudvalget.

Der er efter udvalgets møde i august 725.000 kr. tilbage på anlægspuljen.

Indstilling

Fritids- og Kulturudvalget, 4. september 2014, pkt. 5:

Udvalget indstiller, at der bevilges 400.000 kr.

Svend Erik Trudslev og Lars Bisgaard var fraværende.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 6:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Finanslovspulje til løft af Ældreområdet 2015


Resume

Sagsforløb: ÆR/ÆO/ØK/BY

I Finansloven for 2015 er der afsat 1 mia. kr. ekstra til løft af ældreområdet. Puljen fordeles efter ansøgning, idet puljen på forhånd er fordelt mellem kommunerne. Brønderslev Kommune kan søge om 7.363.000 kr.

Ældreomsorgsudvalget har godkendt Fagenheden for Sundhed og Velfærds forslag til ansøgning og budget for 2015.

Fremsendes til Byrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune kan søge om penge indenfor følgende områder:

  • Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

  • Bedre praktisk hjælp og personlig pleje

  • Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem

Der er blevet fremsendt et ansøgningsskema til kommunen den 2. juli 2014, og ansøgningsfristen er den 26. september 2014. Det bemærkes, at der skal aflægges særskilt regnskab for de 7.363.000 kr., og at dette skal revisionspåtegnes. Det forventes således, at de 7.363.000 kr. lægges oven i budgettet for 2015.

Pengene søges for 2015, hvorefter ministeriet vil vurdere, om løftet på 1 mia. kr. fremover skal overføres til bloktilskudsrammen.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd har udarbejdet forslag til ansøgning (bilag nr.1) og budget (bilag nr.2) for 2015. Fagenheden foreslår, at der afsættes penge til demensområdet, styrket kontinensindsats, virtuel genoptræning og til ensomhedsforebyggelse.

Der vil blive igangsat en videns opsamling på samme måde som i 2014.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget godkender forslaget til ansøgning og budget for 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen.

Indstilling

Ældrerådet, den 1. september 2014, pkt. 4:

Bodil Christiansen gav en kort orientering og anmodede Ældrerådet om at komme med kommentarer til ansøgningen.

Ældrerådet foreslår, at man holder fast i weekendtilbuddet til demente hver weekend. Mener ikke der er erfaring nok at bygge en ændring på.

Jonna Raasted var fraværende.

Ældreomsorgsudvalget, 4. september 2014, pkt. 5:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 7:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Opkrævning af betaling for brug af miljøvagt hos forurener


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Den fælleskommunale miljøvagtordning er fra den 1. januar 2012 blevet bemandet hele døgnet.

Der er ikke hidtil opkrævet betaling for miljøvagternes arbejde ved miljøuheld. Det er blevet afklaret, at der i miljøbeskyttelses- og jordforureningsloven er hjemmel til opkrævning af de kommunale udgifter forbundet hermed.

Byrådet skal tage stilling til, om der skal opkræves betaling for miljøvagtens udkald ved akutte miljøuheld.

Sagsfremstilling

Den tidligere amtskommunale miljøvagtordning ophørte i forbindelse med, at amterne blev nedlagt. Miljøudvalgene i Rebild, Brønderslev, Mariagerfjord og Aalborg Kommuner vurderede herefter, at der var behov for en ny ordning og blev i 2010 enige om at etablere en fælles løsning. Hermed kunne kommunerne i samarbejde håndtere akutte miljøuheld med forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, grundvand, jord eller luft. Den fælleskommunale miljøvagtordning er fra den 1. januar 2012 blevet bemandet hele døgnet. Det er kommunernes beredskab, der tilkalder miljøvagten.

Formålet med vagtordningen var blandt andet:

  • At yde hurtig rådgivning til det kommunale beredskab og andre ved akutte miljøuheld.

  • At begrænse skaderne på miljøet så hurtigt og effektivt som muligt, herunder at foretage en indledende vurdering af omfanget af skader.

  • At opspore og standse forureningen samt dens udbredelse ved at igangsætte afværgeforanstaltninger og derved minimere omkostningerne for de involverede parter.

  • At sikre beviser for at kunne gøre et erstatningsansvar gældende over for forureneren.

  • At registrere relevante data om hvert uheld.

De samlede udgifter til miljøvagtordningen beløber sig til ca. 720.000 kr. pr. år, hvoraf de 520.000 kr. er faste udgifter til bl.a. vagttillæg til miljøvagterne. De variable omkostninger til bil, brændstof etc. dækker de resterende 200.000 kr.

Hidtil har der ikke været opkrævet betaling for miljøvagternes arbejde ved miljøuheld. Efter juridisk konsultation er det blevet afklaret, at der i miljøbeskyttelses- og jordforureningsloven er hjemmel til opkrævning af de kommunale udgifter forbundet hermed.

Styregruppen for den fælles miljøvagt (ledelsen af miljøafdelingerne i de 4 kommuner) anbefaler, at der fremover opkræves en delvis betaling for miljøvagtens arbejde ved miljøuheld, tilsvarende at beredskabet også opkræver betaling for samme uheld.

Med udgangspunkt i de forskellige budgetmæssige sammenhænge i de 4 kommuner anbefales følgende model:

  • De variable omkostninger til bil, brændstof etc. på 200.000 kr. fordeles på de ca. 200 timers udkald årligt. Det svarer til en timepris på 1.000 kr.

  • For at undgå, at de geografiske afstande skal give en skævvridning mellem kommunerne, opkræves der ikke betaling for kørsel. Der anbefales, at der i stedet opkræves et startgebyr svarende til den gennemsnitlige kørsel på 1,5 timers kørsel, svarende til 1.500 kr. pr. udkald. Der har hidtil været ca. 40 udkald om året

Opkrævningen af betaling for udkald til miljøuheld sendes til samme person, virksomhed eller forsikringsselskab som beredskabet sender deres regning til. Opkrævningen sker jf. miljøbeskyttelseslovens § 70 og jordforureningslovens § 73.

Udover den foreslåede betaling for miljøvagtudkaldet, vil forurener også modtage en regning for de udgifter, som har været tilknyttet afværge af miljøkonsekvenserne fra miljøuheldet. Denne del af regningen indgår i regningen fra beredskabet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender, at der fra den 1. september 2014 opkræves betaling for miljøvagtens arbejde i forbindelse med akutte miljøuheld i form af:

  • At der opkræves et startgebyr 1.500 kr.

  • At der opkræves en timepris på 1.000 kr. for den tid miljøvagten opholder sig på skadestedet, samt den tid der bruges til afrapportering.

  • At der ikke opkræves betaling for medgået tid til kørsel.

  • At startgebyret og timeprisen hvert år pr. 1. januar reguleres i henhold til Danmarks Statistiks Nettoprisindeks.

  • At den beskedne reduktion i udgifterne til miljøvagten som følge af den foreslåede opkrævning af betaling anvendes til dækning af øvrige udgifter indenfor Fagenheden for Teknik og Miljø.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Med de foreslåede gebyrer vil de samlede indtægter blive på ca. 260.000 kr. årligt. Den opkrævede betaling for miljøvagten skal fordeles mellem de 4 kommuner, som er med i miljøvagten. Fordelingen mellem kommunerne er aftalt mellem de 4 kommunerne med udgangspunkt i befolkningstal. Dette svarer for Brønderslev Kommune til en årlig indtægt på 30.000 kr.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 26. juni 2014, pkt. 8:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun og Johannes Trudslev var fraværende.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 9:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Til toppen


11. Ophævelse af fritagelse for ejendomsskat for forsyningsselskaber


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Økonomiudvalget besluttede på møde den 24. maj 2014, at fagenheden skulle arbejde videre mod en generel ophævelse af fritagelser for ejendomsskat på forsyningsselskabernes

ejendomme. Sagen har derefter været sendt i høring hos de berørte forsyningsselskaber.

Der er indkommet 2 høringssvar.

Byrådet anmodes om at tage stilling til, om fritagelserne skal ophæves, således at forsyningsselskaberne fremover pålignes ejendomsskat.

Sagsfremstilling

Der er indkommet ansøgninger fra Brønderslev Forsyning A/S og Dronninglund fjernvarme AMBA om fritagelse for ejendomsskat på ejendomme de for nylig har overtaget. Brønderslev Forsyning er først blevet registreret som ejer af deres ejendomme i 2013. Hidtil har kommunen stået som ejer, og som følge heraf var ejendommene fritaget for ejendomsskat ligesom øvrige kommunale ejendomme.

I henhold til § 8 i ejendomsskatteloven kan Byrådet meddele fritagelse til gas-, vand- og varmeværker. Dog kan der ikke gives fritagelse til aktieselskaber, hvilket betyder at Brønderslev Forsyning A/S ikke kan fritages. Praksis har hidtil været, at alle forsyningsselskaber er fritaget. Af lighedshensyn foreslås det, at fritagelserne ophæves for alle forsyningers ejendomme. Ophæves disse, vil det give en merindtægt på ca. 400.000 kr./år til kommunen.

Det kan oplyses at Hjørring og Læsø kommuner allerede har ophævet fritagelsen for alle forsyningsselskaber, og Jammerbugt Kommune arbejder på at gøre det samme. I Frederikshavn er alle forsyningsselskaber stadig fritaget.

Sagen har været i høring hos de berørte forsyningsselskaber. Der er indkommet høringssvar fra Dronninglund Fjernvarme og Jerslev Kraftvarmeværk.

I svarene argumenteres bl.a. med følgende:

  1. Fritagelsen betragtes som en rettighed, der har eksisteret i meget lang tid.

ad 1) Som udgangspunkt betaler alle ejendomme ejendomsskat. Dog kan kommunen give fritagelse til forsyningsselskaber, foreninger m. m. Praksis har været, at alle disse ejendomme har været fritaget. Kommunen kan ændre praksis, hvis det sker ud fra saglige grunde såsom lighed for alle og hensynet til kommunens økonomi.

  1. Gør det ikke mere retfærdigt

ad 2) En begrundelse for at ophæve fritagelsen kan være, at det er mere retfærdigt, at det er den enkelte forbruger, der kommer til at betale ejendomsskatten, i stedet for at det er skatteyderne generelt der betaler.

  1. Varmepriserne stiger. Rammer især børnefamilier. Kan resultere i mindre tilflytning til kommunen.

ad 3) Ophæves fritagelserne vil det kun betyde en ekstra udgift på ganske få kroner pr. forbruger om året.

  1. Dronninglund Fjernvarme kommer til at betale meget i forhold til andre forsyninger.

ad 4) Dronninglund Fjernvarme skriver i deres høringssvar at ifølge deres beregninger vil de komme til at betale 140.000 kr. ekstra i ejendomsskat, hvorimod Brønderslev forsyning kun skal betale 64.245 kr. Ifølge kommunens beregninger vil Dronninglund fjernvarmes betaling i alt andrage ca. 86.000 kr. og Forsyningens betaling ca. 159.000 kr.

  1. Urimeligt at en golfklub og nogle menighedsråd er fritaget.

ad 5) Dronninglund golfklub er ikke fritaget, idet det drejer sig om lejede arealer og disse kan

ikke fritages i henhold til lovgivningen. Brønderslev golfklubs ejendom er fritaget på lige fod med andre foreninger.

Enkelte ejendomme som ejes af menighedsråd er fritaget. Der er ingen ensartethed.

  1. Uretfærdigt at forsyningsselskaber straffes fordi kommunens forsyning er blevet et A/S.

ad 6) Ejendomsskatten skal som udgangspunkt finansieres af de respektive brugere og ikke af skatteyderne.

  1. Sætter spørgsmålstegn ved om kommunen har hjemmel til at ophæve fritagelsen?

ad 7) Ifølge ejendomsskattelovens §8 kan kommunen beslutte om en ejendom skal fritages for ejendomsskat.

  1. Hvorfor er det kun forsyningsselskaber der skal have ophævet fritagelsen. Hvad med de andre der er fritaget?

ad 8) Den største del af de resterende fritagelser, vedrører ejendomme der tilhører foreninger som får deres omkostninger dækket af tilskud fra det offentlige - så en ophævelse af disse vil kun resultere i et højere tilskud.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Byrådet tager stilling til, om fritagelser for betaling af ejendomsskat ved forsyningsselskaber skal ophæves.

Økonomi

Hvis det besluttes, at ophæve fritagelsen for ejendomsskat for forsyningsselskaber, øges skatteindtægterne med 0,4 mio. kr. fra 2015.

Ejendomsskatten indgår dog i beregningen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, således at de øgede indtægter fra ejendomsskat bliver modregnet i udligningen med ca. 90%. Nettoresultatet af de ekstra indtægter fra ejendomsskatten udgør således kun ca. 10%, svarende til 40.000 kr.

Vælger Brønderslev Kommune det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015, sker modregningen i udligningen først fra 2016. Det betyder, at kommunen i 2015 får den fulde merindtægt på 0,4 mio. kr.

Indstilling

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 10:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Taget af dagsordenen.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Endelig vedtagelse af lokalplan 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" og kommuneplantillæg nr. 9


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Forslag til lokalplan 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" og kommuneplantillæg nr. 9 har været i offentlig høring fra den 23. juni til den 18. august 2014. Der er indkommet 2 indsigelser vedr. placering af indkørsel til friplejehjemmet, placering af friplejehjemmet og bekymring for øget trafik langs Vodbindervej.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanforslag 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" samt kommuneplantillæg nr. 9 kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" og kommuneplantillæg nr. 9 har været i offentlig høring fra den 23. juni til den 18. august 2014.

Lokalplanen skal muliggøre etablering af et friplejehjem i Asaa med 24-36 plejeboliger og tilhørende service- og udearealer.

Lokalplanen har til formål at sikre,

  • at der må opføres boliger, samt offentligt eller privat plejehjem indenfor lokalplanområdet,

  • at matr. nr. 15an, Aså By, Aså-Melholt, overføres fra landzone til byzone,

  • at der udlægges gode sammenhængende opholdsarealer til områdets beboere og personale,

  • at bygningen ikke må fremstå dominerende, blandt byens øvrige bebyggelse, set fra kysten,

  • at der sikres indkig fra Vodbindervej til Asaa Camping.

Se den digitale udgave af lokalplanforslag 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Aså" på kommunens hjemmeside:

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?LokalplanNr=05-O-06.01

Indsigelser

Der er i den offentlige høring af forslaget til lokalplan 05-O-06.01 og kommuneplantillæg nr. 9 indkommet to indsigelser.

Ejeren af Vodbindervej 14 har indgivet en indsigelse mod placeringen af indkørslen til friplejehjemmet. Indsigeren mener, at det ikke vil være muligt at parkere ud for Vodbindervej 14 med placeringen af indkørslen ud for ejendommen. Fagenheden for Teknik og Miljø har været i dialog med indsiger, som ikke var oplyst om, at Vodbindervej er en offentlig vej. Der er derfor ingen bestemt "parkeringsret" på Vodbindervej, og beboerne på vejen kan parkere, hvor de vil på vejen inden for færdselslovens rammer.

Det er ikke fagenhedens vurdering, at placeringen af indkørslen til friplejehjemmet vil give trafikale problemer på Vodbindervej. Placeringen af indkørslen er sket efter en tidligere dialog med Asaa Camping for at undgå trafikale gener i campingpladsens høj sæson.

Ejeren af Strandvejen 396 har indgivet en indsigelse mod placeringen af friplejehjemmet. Indsiger angiver, at friplejehjemmet vil blive placeret ud for hendes have og dermed kan dette give indkigsgener. Friplejehjemmet er dog planlagt til at ligge ud for Vodbindervej 8-16, og man vil ikke kunne se ind i indsigerens have fra plejeboligerne.

Indsiger er samtidig bekymret for en evt. øget trafik langs Vodbindervej. Det er fagenhedens vurdering, at øget trafik, som en konsekvens af friplejehjemmet, vil være af mindre grad.

Kommuneplantillæg

Lokalplan 05-O-06.01 er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025. Derfor er kommuneplantillæg nr. 9 blevet udarbejdet.

Ved lokalplanens udarbejdelse ligger matr.nr. 15an Aså By, Aså-Melholt i landzone og inden for rammeområde 05-R-03, Rekreativt område, Strandvejen.

Matriklerne nr. 15cf, 15 cg, 15ch, 15ci, 15ck Aså by, Aså-Melholt ligger i byzone og inden for rammeområde 05-B-01, Boligområde, Doktorvænget og Havnegade.

Med kommuneplantillæg nr. 9 etableres rammeområde 05-O-06, Offentligt område, Vodbindervej, hvortil alle matrikler inden for lokalplanområdet overføres.

Miljøscreening

Fagenheden for Teknik og Miljø har foretaget en miljøscreening af lokalplanen og vurderer, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, da planen ikke vurderes at medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet vedtager lokalplanforslag 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" samt kommuneplantillæg nr. 9 endeligt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 11. september 2014, pkt. 4:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun blev erklæret inhabil og forlod mødet.

Økonomiudvalget, 15. september 2014, pkt. 4:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Sammenlægning af I/S Reno-Nord, I/S Fællesforbrændingen og I/S Mokana


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Statsforvaltningen har truffet afgørelse i sag om sammenlægning af I/S Reno-Nord, I/S Fælles Forbrænding og I/S Mokana. Statsforvaltningen godkendte opløsningen af de tre selskaber og hovedparten af samarbejdsaftalen, herunder vedtægterne. Statsforvaltningen kunne dog ikke godkende tre punkter i vedtægterne.

Byrådet skal tage stilling til, om man kan godkende forslag til ændringer i vedtægter og samarbejdsaftale.

Sagsfremstilling

Statsforvaltningen har den 23. juli 2014 truffet afgørelse i sagen om sammenlægning af I/S Reno-Nord, I/S Fælles Forbrænding og I/S Mokana. Statsforvaltningen godkendte opløsningen af de tre selskaber og hovedparten af samarbejdsaftalen, herunder vedtægterne.

Statsforvaltningen kunne dog ikke godkende følgende tre punkter i vedtægterne:

  • Formålsbestemmelsen i relation til varmeproduktion baseret på andet end affald

  • Bestyrelsesformandens stemmevægt og

  • De faste vederlag til bestyrelsen

Sammenlægningen af de tre selskaber, herunder etablering af det nye I/S Reno-Nord og den endelige opløsning af de tre selskaber er betinget af Statsforvaltningens samlede godkendelse. Selskaberne ønsker denne proces fremmet mest muligt, især med henblik på at få skabt afklaring for den medarbejdergruppe, hvor der er usikkerhed om fremtidige ansættelsesforhold.

I/S Reno-Nords advokat har udarbejdet et notat med oplæg til ændringer i samarbejdsaftalen, som efter advokatens vurdering umiddelbart vil kunne godkendes af Statsforvaltningen. Notatet er vedlagt. Ændringerne består i følgende:

  • Muligheden for at etablere anlæg til varmeproduktion baseret på andet end affald fjernes fra formålsbestemmelsen (pkt. 3.3). Muligheden var indsat fordi I/S Fælles Forbrænding havde planer om at etablere et flis-baseret anlæg. Disse planer er ikke længere aktuelle, og ændringen vil derfor ikke have betydning for selskabets aktiviteter. Ændringen har ikke betydning for de nuværende muligheder for at benytte biomasseaffald m.v. til sommerdrift eller som støttebrændsel på forbrændingsanlæggene i Hobro og Aalborg

  • Reglen om at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed fjernes. I stedet indføjes en bestemmelse om at i tilfælde af stemmelighed, er et stillet forslag ikke vedtaget (pkt. 9.4). Denne ændring vil have meget begrænset betydning, idet Aalborg Kommune, med den nuværende sammensætning af bestyrelsen, har flertal.

  • Vedtægten ændres sådan, at de faste vederlag ikke fremgår direkte af vedtægterne, men udskilles til særskilt godkendelse (pkt. 8.8). Dette er med baggrund i, at Statsforvaltningen i sin afgørelse henviser til at bestyrelsesmedlemmer i kommunale fællesskaber honoreres efter reglerne om mødediæter i styrelseslovens § 16a, og at faste vederlag kræver en egentlig godkendelse fra Statsforvaltningen. Godkendelsen af faste vederlag kræver at der indsendes nærmere oplysninger om bestyrelsesmedlemmers tidsforbrug m.v. Statsforvaltningens behandling af sager om faste vederlag er potentielt tidskrævende, men kan ske sideløbende med – og er ikke til hinder for at der træffes afgørelse om de øvrige ændringer. Sammenlægningen vil dermed kunne effektueres uden at der er truffet endelig afgørelse om vederlag.

Ovenstående ændringer er indarbejdet i vedtægt og sammenlægningsaftale.

Fagenheden for Teknik og Miljø forslår, at Byrådet godkender de foreslåede ændringer i vedtægter og sammenlægningsaftale som grundlag for en sammenlægning af de tre affaldsselskaber I/S Reno-Nord, I/S Fælles Forbrænding og I/S Mokana.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 11. september 2014, pkt. 10:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 15. september 2014, pkt. 5:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


14. AVV I/S - Årsberetning 2013 og Miljøredegørelse 2014


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

AVV er et interessentselskab ejet af Brønderslev og Hjørring Kommuner. Selskabet varetager kommunens driftsopgaver på affaldsområdet.AVV har fremsendt Årsrapport 2013 og Miljøredegørelse 2014 til orientering.

Resultatet i årsrapporten viser et årsresultat for AVV på 587.325 kr. i overskud mod et budgetteret resultat på -3,5 mio. kr. Årsagen skyldes merproduktion på forbrændingsanlægget i forhold til budgetteret, da idriftsættelsen af den renoverede ovn 2 forløb bedre end forventet.

Sagen fremsendes til Byrådet til orientering.

Sagsfremstilling

AVV har fremsendt Årsrapport 2013 og Miljøredegørelse for 2014 til orientering.

Resultatopgørelsen (i 1.000 kr.):

Samlede indtægter i 2013 173.729 kr.
Samlede udgifter i 2013 146.436 kr.
Årsresultat før afskrivning og finansielle poster 27.293 kr.
Afskrivning -23.205 kr.
Netto-renteudgifter -3.500 kr.
Årsresultat 587 kr.

Årets samlede resultat blev et samlet overskud på 0,6 mio. kr. mod et budgetteret resultat på -3,5 mio. kr. Årsagen til resultatet skyldes merproduktion på forbrændingsanlæggets renoverede ovn 2, da idriftsættelsen forløb bedre end forventet.

AVV betragter resultatet som tilfredsstillende.

Resultatopgørelse for segmenter:

Genbrugscenter 529.805 kr.
Forbrændingsanlæg -523.452 kr.
Miljøanlæg 431.818 kr.
Deponier -27.248 kr.
Kørselsafdeling -87.028 kr.
Genbrugspladser 250.772 kr.
Storskraldsordning 19.951 kr.
Bobleordning 64.863 kr.
Miljøservice -71.155 kr.

Erhvervsstyrelsen har i et notat fra 2011,som berører Forsyningsvirksomheders, herunder affaldsselskabers regnskabsaflæggelse, præciseret, at disse er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, således at indtægter og udgifter skal balancere.

Der pågår p.t. - og fortsat - et udredningsarbejde i forhold til metodeopgørelse af over- og underdækning samt fri egenkapital, og notatet er derfor ikke implementeret i dette årsregnskab. Udredningsarbejdet forventes færdiggjort i 2014.

Årsberetningen medfører ikke konsekvenser for borgere/brugere ud over, at årsresultatet i almindelighed danner baggrund for den fremtidige budgetlægning og dermed takstfastlæggelsen på affaldsområdet.

Miljøredegørelsen

Miljøredegørelsen viser, at mængderne tilført genbrugspladserne er faldet med 2 % i forhold til 2012, selv om antallet af besøgende er steget.

Den samlede mængde af genanvendeligt affald til håndtering i Genbrugscenteret er faldet ca. 7 % i forhold til 2012.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet tager årsberetning og miljøredegørelse til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Området er brugerfinansieret.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 18. august 2014, pkt. 19:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 12:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


15. AVV - Forslag til budget 2015


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Affaldsselskabet AVV I/S har fremsendt forslag til drifts- og anlægsbudget for 2014 til godkendelse i kommunerne. AVVs budget indgår som grundlag for Brønderslev Kommunes kommende takster på affaldsområdet.

Byrådet skal tage stilling til, om budgetforslaget kan godkendes.

Sagsfremstilling

AVV har fremsendt forslag til drifts- og anlægsbudget 2014 til godkendelse i de to ejerkommuner. Budgetforslaget blev godkendt af AVVs bestyrelse den 24. juni 2014.

AVV har budgetteret med videreførelse af nuværende aktiviteter, suppleret med nye aktiviteter og projekter med afsæt i AVVs værdi- og visionsarbejde. Rammen for budgettet er nuværende prisniveau med en fremskrivning mod op til 2 %, svarende til forventet økonomisk udvikling. Nye initiativer mv. finansieres ved rationaliseringer og/eller takststigninger.

Kommunernes grundbetaling til borgernes genbrugsordninger

Der budgetteres med fortsat drift af de nuværende ordninger: 18 genbrugspladser, miljøserviceordningen (for farligt affald), storskraldsordningen og bobleordningen.

Omkostningerne dækkes ind via opkrævning hos kommunerne. Kommunerne betaler et fast bidrag hvert kvartal til AVV til dækning af faste omkostninger.

Kommunerne betaler desuden månedligt et variabelt bidrag til AVV for håndtering og bortskaffelse af det indsamlede affald fra genbrugspladserne. De seneste par år har betalingen af det variable bidrag til AVV oversteget det det budgetterede beløb, hvilket sætter kommunens takst for genbrugsbidraget under pres. AVV vil arbejde på, at budgetrammen overholdes i 2015.

Anlægsinvesteringer

Der er afsat samlet 19 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2015:

  • Renovering af p-pladser til genbrugsbutikken og etablering af udendørs salgsareal, samlet 1 mio. kr.

  • Der afsættes samlet 11 mio. kr. til forbrændingsanlægget. Heraf afsættes 5 mio. kr. til akut pulje til uforudsete nedbrud og 6 mio. kr. til etablering af NOx rensningsanlæg. Etablering af NOx anlægget vil medføre reduktion i AVVs betaling af afgift af udledt NOx.

  • Der afsættes 6 mio. kr. til miljøanlæg, heraf 3 mio. kr. til udbygning og forbedring af mellemlager for brændbart affald og 3 mio. kr. til øget håndtering af biobrændsel

  • Der afsættes 1 mio. kr. til etablering af vægt ved deponi

Administrationen

Omkostninger til administrationen finansieres ved intern fordeling på ordninger og behandlingsanlæg, og således at omkostningerne dækkes ind via takster og kommunebetalinger.

I 2015 vil der bl.a. blive afsat yderligere midler til forskning og udvikling, udvikling af Nul-Skraldsprojektet, undersøgelse af behandling af organisk affald og emballageaffald mv.

AVVs takster

Forbrænding

Taksten til forbrænding af dagrenovation bevares på 510,00 kr./ton

Taksten til forbrænding af erhvervsaffald bevares på 430,00 kr./ton

Deponi

Taksten til deponi stiger fra 300,00 kr./ton til 355,00 kr./ton svarende til en stigning på 18 % - den tilhørende affaldsafgift er uændret 475,00 kr./ton.

Stigning i taksten skyldes øgede miljøkrav og stigende krav til hensættelse af midler til reetablering.

Kommunale bidrag

AVV beregner kommunernes betaling til de fælleskommunale genbrugsordninger ud fra en takst pr. indbygger. Taksten stiger fra 425,80 kr./indbygger til 433,50 kr./indbygger, svarende til en stigning på 1,8 %.

Erhvervs adgang til genbrugspladserne

AVVs forslag til takster foreligger ikke endnu, da antallet af virksomheder som ønsker at benytte ordningen i 2015 er ukendt på nuværende tidspunkt. AVV fremsender forslag til takster senere på året.

Fagenhedens bemærkninger

Når der tages beslutning om investeringer i nye anlægstiltag, afholder AVV omkostningen i anlægsåret. Herefter bliver anlægs- og driftsomkostningerne indarbejdet i AVVs behandlingstakster og evt. grundbetalinger til kommunen i afskrivningsperioden (op til 30 år).

AVVs budgetforslag udgør grundlaget for fastlæggelsen af de kommunale takster for renovation og genbrugsbidrag. AVVS budgetforslaget har derfor direkte betydning for borgerne og brugerne i kommunen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender budgetforslaget, og at budgetforslaget indgår som grundlag for kommunens budget for renovation og genbrug 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Området er brugerfinansieret.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 18. august 2014, pkt. 20:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 13:

Indstilles godkendt.

Claus Kongsgaard ønsker uændret borgerbetaling.

Beslutning

Godkendt.

Claus Kongsgaard ønsker uændret borgerbetaling.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


16. Modtagestation Vendsyssel - Årsberetning 2013


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Modtagestation Vendsyssel I/S har fremsendt årsrapport for 2013 til orientering.

Resultatopgørelsen viser et underskud på 221.120 kr. Modtagestationen anser resultatet som tilfredsstillende.

Sagen fremsendes til Byrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Modtagestation Vendsyssel er et interessentselskab ejet af Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø kommuner. Selskabet varetager kommunernes opgaver vedrørende indsamling og behandling af farligt affald fra borgere og virksomheder.

Resultatopgørelsen i årsrapporten (i 1.000 kr.):

Samlede indtægter i 2013 16.114 kr.
Samlede udgifter i 2013 15.575 kr.
Resultat før afskrivning og finansielle omkostninger 539 kr.
Afskrivning -767 kr.
Renteindtægter 6 kr.
Årets resultat -221 kr.

Resultatopgørelsen i årsrapporten viser et underskud på 221.120 kr. Modtagestationen anser årets resultat som tilfredsstillende.

Egenkapitalen udgør nu 14.265.000 kr.

Erhvervsstyrelsens notat fra 2011 om regnskabsaflæggelse i forsyningsvirksomheder underlagt pristalsregulering, er ikke implementeret i regnskabet grundet fortsatte usikkerheder om metodeopgørelsen af resultat og egenkapital i forhold til hvile-i-sig-selv princippet, hvor over- og underdækning løbende balanceres via takstfastsættelsen.

Ordningerne for indsamling af klinisk risikoaffald og tømning af olie- og benzinudskillere fungerer dog efter hvile-i-sig-selv princippet.

Resultatopgørelse for segmenter:

Klinisk risikoaffald -68 kr.
Olie- og benzinudskillere -38.480 kr.

Årsberetningen medfører ikke konsekvenser for borgere/brugere, ud over at årsresultatet i almindelig danner baggrund for den fremtidige budgetlægning, og dermed takstfastlæggelsen på affaldsområdet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet tager årsberetningen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Området er brugerfinansieret.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 18. august 2014, pkt. 21:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 14:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


17. Modtagestation Vendsyssel - Budgetforslag 2015


Resume

Sagsforløb: MY/ØK/BY

Modtagestation Vendsyssel har fremsendt forslag til budget 2015 til godkendelse i ejerkommunerne. Budgetforslaget vil indgå som grundlag for Brønderslev Kommunes kommende takster på affaldsområdet.

Byrådet skal tage stilling til, om budgetforslaget skal godkendes.

Sagsfremstilling

Modtagestation Vendsyssel I/S har fremsendt forslag til budget 2015 til godkendelse i ejerkommunerne. Forslaget er godkendt af modtagestationens bestyrelse den 23. juni 2014.

Modtagestationen regner med videreførelse af nuværende aktiviteter justeret i forhold til forventede mængder. Ligesom i 2014 er der afsat 300.000 kr. til forskning og udvikling. Der budgetteres ikke med yderligere anlægsmidler i 2015.

Behandlingstakster

Grundbetaling og deklarationsgebyr

Kommunerne bliver opkrævet en grundbetaling til dækning af modtagestationens basisomkostninger som sikkerhed for at modtagestationen til stadighed kan indsamle og behandle farligt affald.

Denne grundbetaling indgår i kommunens fastsættelse af takster for virksomhedernes erhvervsaffaldsgebyr og borgernes genbrugsbidrag. Brønderslev Kommunes grundbetaling falder i 2015 med 15 % i forhold til 2014.

Der betales et deklarationsgebyr til modtagestationen, hver gang modtagestationen udarbejder en deklaration vedr. affaldsmodtagelse. Deklarationstaksten stiger fra 39,00 kr. til 49,00 kr. pr. deklaration i 2015.

Tømningsordning for olie- og benzinudskillere

Ordningen fungerer efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor afregning sker direkte mellem modtagestation og virksomhed. Taksten stiger med 15,00 kr. i 2015 til 815,00 kr./tømning svarende til en stigning på 1,8 %.

Klinisk risikoaffald

Ordningen fungerer efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor afregning sker direkte mellem modtagestation og kunden.

Der er afholdt licitation på indsamlingen i 2014, hvorfor taksterne er justeret ind med de nye transportomkostninger. Det betyder, at priserne for afhentning af vævsaffald hos sygehuse nedsættes, mens det er nødvendigt at opjustere abonnementstaksterne hos lægehuse mv. (stigninger på 2-8 %).

Andet emballeret og uemballeret farligt affald

Affaldet indsamles fra virksomheder og genbrugspladser.

Behandlingstaksterne justeres løbende i forhold til prisændringer hos slutbehandlerne.

Dette budgetforslag vil indgå i kommunens kommende budget for affaldsområdet, og vil dermed få indflydelse på virksomhedernes erhvervsaffaldsgebyr og husstandens genbrugsbidrag.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender det fremsendte budgetforslag, og at budgetforslaget indgår som grundlag for kommunens budget på affaldsområdet for 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Området er brugerfinansieret.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 18. august 2014, pkt. 22:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 15:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


18. Beskæftigelsesplan 2015


Resume

Sagsforløb: BE/LBR/ØK /BY

Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen skal

indeholde Jobcenter Brønderslevs overordnede planlægning og prioritering af indsatsen i forhold til det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsesplanen indeholder blandt andet de beskæftigelsespolitiske målsætninger, som beskæftigelsesministeren hvert år melder ud.

Byrådet anmodes om at godkende Beskæftigelsesplanen for 2015.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Omdrejningspunktet for Beskæftigelsesplanen er Beskæftigelsesministerens 4 målsætninger, der i 2015 har fokus på: Unge og uddannelse, langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, langtidsledige og samarbejdet med virksomhederne.

De tidligere år, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stillet konkrete krav til, at der skulle opstilles resultatmål, samt hvorledes målene konkret skulle formuleres. I 2015 er praksis dog ændret, det betyder, at den enkelte kommune selv kan vælge at opstille niveaumål for de fire beskæftigelsespolitiske mål i Beskæftigelsesplanen for 2015.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at der med udgangspunkt i ministerens 4 målsætninger opstilles følgende konkrete målsætninger i Beskæftigelsesplanen for 2014.

Mål 1: Unge og uddannelse

Dette mål relaterer primært til de unge under 30 år der modtager uddannelseshjælp. Unge der modtager uddannelseshjælp er unge der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Fagenheden for Beskæftigelse forslår derfor, at der opstilles nedenstående målsætning for 2015:

  • Antallet af unge på uddannelseshjælp skal nedbringes til 310 (fuldtidspersoner) i 2015.

I maj 2014 var der 343 fuldtidspersoner på uddannelseshjælp.

Mål 2: Personer med langvarige forløb på offentlig forsørgelse

Når det gælder de langvarige forløb på offentlig forsørgelse har Brønderslev Kommune primært en udfordring i forhold til kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart kan varetage et job på grund af forskellige problematikker (kontanthjælpsmodtagere der er kategoriseret som aktivitetsparate), sygedagpengemodtagere med længerevarende forløb på sygedagpenge udgør ligeledes en udfordring.

Der forslås derfor følgende målsætninger under dette mål:

  • Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til 440 personer i 2015 (fuldtidspersoner).

I maj måned 2014 var der 482 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner).

  • Antallet af langvarige sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes til 240 (beregnet som gennemsnit over hele året) i 2015.

I maj måned 2014 var der 271 sygedagpengeforløb over 26 uger.

Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes

Langtidsledige omfatter forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i mere end 80% af tiden det seneste år. Ledigheden forventes fortsat at falde i 2015, dette vil have en afsmittende positiv effekt på antallet af langtidsledige. Fagenheden for Beskæftigelse forslår derfor, at der opstilles følgende målsætning for 2015.

  • Antallet af langtidsledige skal nedbringes til 140 personer inden udgangen af 2015.

I maj måned 2014 var der 172 langtidsledige personer.

Mål 4: Kontakten med virksomhederne

Det fjerde mål omhandler jobcentrenes indsats i forhold til virksomhederne. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Der er det seneste år kommet øget fokus på jobcentrenes rolle i forhold til at understøtte virksomhedernes rekruttering. Jobcenter Brønderslev har etableret et erhvervsservice team, der blandt andet skal understøtte dette.

Derfor foreslår Fagenheden for Beskæftigelse, at der opstilles følgende mål for virksomhedsindsatsen

  • Antallet af ordinære jobs, som Jobcenter Brønderslev hjælper virksomhederne med at besætte via rekrutteringsservice skal i 2015 minimum være 65.

  • Jobcentret vil i 2015 arbejde på at få etableret et forum, hvor viden om virksomhedernes fremtidige behov for arbejdskraft kan drøftes, og hvor der kan tages initiativer til at imødegå eventuelle problemer med at kunne skaffe arbejdskraft med de rette kvalifikationer.

  • Der skal i 2015 etableres kontakt til centrale virksomheder i Brønderslev med henblik på at få viden om fremtidige rekrutterings- og uddannelsesbehov.

I forhold til det første mål under virksomhedsindsatsen, er det vigtigt at understrege, at målet alene er fastsat i forhold til de virksomheder, som jobcentrets erhvervsservice er i kontakt med, med henblik på at bistå virksomheden med rekruttering af medarbejdere. De ledige, som jobcentret er i kontakt med, opnår også beskæftigelse via virksomhedspraktik, job med løntilskud eller jobrotation – disse indgår ikke i målsætningen. Målet er fastsat på baggrund af de hidtidige erfaringer fra 2014.

Rekrutteringsopgaven er en ny opgave, som jobcentrene har fået i 2014 i forbindelse med etablering af serviceberedskab.

Planen for den videre behandling af beskæftigelsesplanen for 2015 er følgende:

21. august 2014: Beskæftigelsesudvalget og LBR behandler ved fællesmøde 2. udkast til Beskæftigelsesplan 2015

9. september 2014: Beskæftigelsesplan 2015 fremsendes til LBR til orientering

10. september 2014: Beskæftigelsesplan 2015 behandles i Økonomiudvalget

17. september 2014: Beskæftigelsesplan 2015 godkendes i Byrådet

Senest den 31. januar 2015: Beskæftigelsesplan 2015 offentliggøres

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Byrådet godkender Beskæftigelsesplanen for 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Indstilling

Det Lokale Beskæftigelsesråd, 21. august 2014, pkt. 1:

LBR´s bemærkning:

  1. Side 4: Sætning justeres således, at det fremgår, at målgruppen til ressourceforløb som hovedregel skal deltage i min. ét ressourceforløb.

  2. Vedr. virksomhedsindsats på 2 ben fjernes to linjer, der er gentagelse (side 21).

  3. Der indsættes et afsnit om voksenlærlingeordningen (side 23).

David Nordstrøm var fraværende.

Beskæftigelsesudvalget, 21. august 2014, pkt. 20:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 16:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Ole Bruun er imod.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


19. Status, UngeCenter Brønderslev


Resume

Sagsforløb: FL/BE/BS/SS/ØK/BY/LBR

Efter 6 mdrs. drift af UngeCenter Brønderslev har Fagenheden for Beskæftigelse udarbejdet en status på den første periode.

På forhånd har der været mange positive forventninger til det nye UngeCenter, men der har også været bekymringer.

Det første halve år af UngeCentrets levetid har i høj grad været præget af idriftsættelse. Alligevel oplever både medarbejdere og borgere allerede nu fordele ved det nye UngeCenter.

Byrådet anmodes om at tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

UngeCenter Brønderslev slog dørene op den 2. januar 2014. På dette tidspunkt var de endelige rammer for driften endnu ikke fuldt ud på plads. Derfor har det første halve år af UngeCentrets levetid været præget af idriftsættelse og udviklingstiltag herunder:

  • Indkøring af organisation samt sikring af teamkoordination og faglig ledelse

  • Forhandlinger med moderenhederne i forhold til revurderinger af de normeringer, som skulle overgå til UngeCentret

  • Indkøring af procedurer vedr. snitflader og samarbejdsrelationer til moderenheder og internt i UngeCentret

  • Udarbejdelse af kompetenceplaner

  • Endelig fastlæggelse af budget samt sikring af grundlag for budgetopfølgning

  • Oparbejdelse af kendskab til nye sagsstammer hos de enkelte medarbejdere

  • Oparbejdelse af kendskab til hinandens fagområder

  • Udvikling af ny fælles kultur med et forstærket fokus på de unges uddannelsesmuligheder

  • Udvikling af den tværfaglige ramme omkring arbejdet med sager herunder brug af tværfaglige ”konferencer”

  • Indkøring af visitationsudvalg vedr. STU og ved anbringelser af unge

  • Implementering af kontanthjælpsreform herunder en ny visitationsmodel for unge, der søger uddannelseshjælp

  • Udviklingstiltag på forskellige områder bl.a. vedr. STU, EGU, mentorbistand og andre leverandører

  • kortlægning af områder, hvor der er behov for yderligere udviklingstiltag

UngeCentrets erfaringer efter 6 mdrs. drift:

  • Der iværksættes hurtigt en indsats for de unge på tværs af fagområder

  • God dialog på tværs af fagområder

  • Bedre kendskab til hinandens fagområder

  • Afholdelse af tværfaglig ”konferencer”, som giver input til indsats og koordinering for de sager, som bringes op på mødet.

  • Nyt konstruktivt samarbejde om EGU og STU

  • De unge giver udtryk for tilfredshed

Pr. august 2014 er fundamentet i UngeCentret etableret til at arbejde hen imod de ønskede resultater under målsætningen om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver dog et fortsat fokus på sikring af den daglige drift samt implementering af udviklingstiltag.

Fagenheden for Beskæftigelse vil løbende følge op på udviklingen af antal ledige unge under 30 år gennem Beskæftigelsesplanen og den kvartalsvise budgetopfølgning.

Fagenheden for Beskæftigelses foreslår, at Byrådet tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Forretningsledelsen, 12. august 2014, pkt. 12:

Forretningsledelsen tager status til efterretning og anbefaler en ekstern evaluering af Unge-centeret medio 2015.

Børne- og Skoleudvalget, 19. august 2014, pkt. 17:

Status taget til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget, den 21. august 2014, pkt. 12:

Status blev taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget, den 10. september 2014, pkt. 4:

Til efterretning.

Johannes Trudslev og Lasse Riisgaard var fraværende.

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 17:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Til toppen


20. Procedure ved fraflytning af Tygelsgade


Resume

Sagsforløb: ÆO/BY

Orientering om procedurer i forbindelse med fraflytning af Tygelsgade og indflytning på Støberiet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med drøftelse i Økonomiudvalget den 14. maj 2014 af forløbet vedrørende etablering af Støberiet og overflytning af beboere fra Tygelsgade blev der givet udtryk for, at der i forlængelse af den mundtlige orientering på det seneste Ældreomsorgsudvalgsmøde var behov for en skriftlig orientering af udvalget om forløbet.

Ved fraflytningen fra Tygelsgadecentret blev der ikke indgået aftale mellem Brønderslev Kommune og PM om, at beboerne eller deres pårørende ikke skulle deltage i syn af lejlighederne. Ved fraflytningen blev lejlighederne istandsat, og beboerne fik resterende indskud udbetalt.

Brønderslev Kommune besluttede administrativt, at de fraflyttede borgere skulle betale for istandsættelse af boligerne på Tygelsgade, men at samme borgere ikke skulle betale ved fraflytning af Støberiet. Denne fremgangsmåde sikrer, at borgeren kun kommer til at betale for istandsættelse én gang. Alternativt kan Brønderslev Kommune betale for istandsættelsen på Tygelsgade, mod at borgerne betaler for istandsættelse ved fraflytning af Støberiet. I praksis vil den sidste fremgangsmåde betyde, at en række borgere skal have returneret betaling for istandsættelse på Tygelsgade.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning, samt at udvalget beslutter, hvorvidt den trufne beslutning om betaling ved fraflytning af Tygelsgade skal fastholdes.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 21. maj 2014, pkt. 4:

Udsat.

Ole Bruun var fraværende.

Supplerende sagsfremstilling til Ældreomsorgsudvalgets møde den 26. juni 2014

Ældreomsorgsudvalget besluttede på sit møde den 21. maj 2014 at udsætte sagen om fraflytning af Tygelsgade, idet der var en række spørgsmål, som udvalget ønskede belyst. Disse er søgt besvaret i vedhæftede bilag.

Ældreomsorgsudvalget, 26. juni 2014, pkt. 8:

Forvaltningens beslutning om betaling ved flytning af Tygelsgade fastholdes.

Fremsendes til Økonomiudvalget til orientering.

Ole Bruun og Peter H. S. Kristensen var fraværende.

Økonomiudvalget, 27. august 2014, pkt. 33:

Taget til efterretning.

Karsten Frederiksen ønsker sagen i Byrådet.

Claus Kongsgaard og Henning Jørgensen fra fraværende.

Sagsfremstilling til Ældreomsorgsudvalgets møde den 4. september 2014:

Der foreligger nu svar på de yderligere spørgsmål, der har været stillet i forbindelse med fraflytning af Tygelsgade. Spørgsmålene er besvaret af en jurist ved Frederikshavn Kommune, idet Brønderslev Kommune har indgået aftale med Frederikshavn Kommune om juridisk assistance.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager besvarelserne til efterretning.

Ældreomsorgsudvalget, 4. september 2014, pkt. 1:

Til efterretning.

Sagen oversendes til Byrådet til orientering.

Beslutning

Sagen taget til efterretning efter følgende afstemning:

For 24, imod 2 (C).

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


21. Opstart af ny LAG - Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev


Resume

Sagsforløb: BY

Stillingtagen til evt. udpegning af medlemmer til LAG Vendsyssel, der påtænkes etableret på generalforsamling den 17. september 2014.

Sagsfremstilling

Et partnerskab bestående af frivillige har udarbejdet et forslag til vedtægter for LAG Nord og indkalder til stiftende generalforsamling for etablering af en lokal aktionsgruppe – dækkende Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommuner.

Den stiftende generalforsamling afholdes onsdag den 17. september 2014 kl 19.00 i Østervrå Kulturhus.

I det forslag til vedtægter der fremlægges på generalforsamlingen, fremgår det, at de 3 kommuner hver har mulighed for at udpege 2 medlemmer og regionsrådet 1 medlem til den lokale aktionsgruppes bestyrelse.

På Byrådets konstituerende møde blev følgende udpeget til bestyrelsen for LAG Brønderslev:

Arne M. Jensen

Jens Andersen

Som stedfortræder: Margit Chemnitz

Kommunaldirektøren foreslår, at Byrådet vælger 2 repræsentanter til LAG Vendsyssel.

Beslutning

Følgende valgt: Jens Andersen og Peter H.S. Kristensen. Suppleant Margit Chemnitz.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Bilag

Til toppen


22. Vederlag til stedfortrædere i Børn- og Ungeudvalget


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Stillingtagen til evt. udbetaling af vederlag til byrådsmedlemmer, der som stedfortrædere indkaldes til møder i Børn- og Ungeudvalget.

Sagsfremstilling

I henhold til vederlagsbekendtgørelsen kan der til byrådsmedlemmer, der som stedfortrædere indkaldes til møde i Børn og Unge-udvalget, ydes det fastsatte udvalgsvederlag forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget. Byrådet kan dog beslutte, at vederlæggelsen pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end diætsatsen.

KL har oplyst, at det er Byrådet, der skal beslutte, om og i givet fald hvorledes, stedfortrædere skal aflønnes – enten forholdsmæssigt eller med diæter.

Hidtil har der ikke været udbetalt vederlag til indkaldte stedfortrædere.

Formanden modtager et vederlag på 65.948 kr. årligt (10% af borgmestervederlaget)

Medlemmet i udvalget modtager et vederlag på 46.163 kr. (7 % af borgmestervederlaget)

Kommunaldirektøren foreslår, at indkaldte stedfortrædere fremover ydes mødediæter for de møder, de indkaldes til – dette vil svare til 400 kr. pr. møde, hvis det varer under 4 timer, og 800 kr. pr. møde, hvis mødet varer over 4 timer.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Økonomiudvalget, 10. september 2014, pkt. 18:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Til toppen


23. Orientering


Resume

Sagsforløb: BY

Sagsfremstilling

Orientering.

Beslutning

Intet.

Lars Bisgaard Andreasen var fraværende.

Til toppen


24. Lukket punkt: Frigivelse af rådighedsbeløb


Til toppen


25. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 18. september 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach