Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 5. maj 2014
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: MT

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen

Beslutning

Der er fredag den 2. maj 2014 udsendt et ekstraordinært punkt – ”Rådgivningsgruppe vedr. Hedelund Rhododendronpark”. Udvalget godkendte behandlingen af punktet.

Til toppen


3. Orientering vedr. anmodning om afregistrering og dispensation til opdyrkning af §3-enge på Hellumvej 3, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: MT

Brønderslev Kommune modtog i sommeren 2013 en anmodning om afregistrering og dispensation til opdyrkning af ferske enge omfattede af vejledende registrering i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 på Hellumvej 3, Hjallerup.

Efterfølgende er det konstateret, at arealerne for størstepartens vedkommende var omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 inden intensiveringen af driften. Intensiveringen af driften strider således mod naturbeskyttelseslovens formål. Der kan således ikke dispenseres til retlig lovliggørelse af forholdene. Fagenheden vil give afslag på dispensation og udstede påbud om retablering af arealerne.

Sagen fremsendes til Miljø-og Teknikudvalget til orientering.

Lodsejerne Jens Christian Jensen er indbudt til mødet kl. 9.00.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ansøgning i sommeren 2013 om afregistrering og dispensation til opdyrkning af arealer med registrering som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens §3) i form af ferske enge på dele af matr.nr. 14a og 15em Hjallerup Fjerding, Hjallerup, har Fagenheden for Teknik og Miljø i efteråret 2013 foretaget en vurdering af §3- status for engene.

Der er i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget indledende partshøring af ejer og anmodet om redegørelse for driften af arealerne, samt drænforholdene. Ejer har via sin konsulent svaret, at han ikke personligt har kendskab til den detaljerede anvendelse af arealerne tilbage i tid.

Der er imidlertid indhentet oplysninger om arealanvendelsen fra en tidligere ejer, samt andre kilder. Disse oplysninger er indgået i fagenhedens vurdering af sagen.

Fagenheden for Teknik og Miljø har gennem studier af luftfotos konstatereret, at engene omtalt nr. 1-4 i 1954 og 1964 henlå som vedvarende græs og anvendtes til henholdsvis høslæt og græsning. Eng nr. 6 har været delvist opdyrket og delvist henligget i vedvarende græs i denne periode.

I perioden 1979- (1992)1995, dvs. i 13-15 år, herunder ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992, henlå engene i vedvarende græs. Et mindre hjørne af eng nr. 6 var dog opdyrket i 1979.

Luftfoto fra 1995 viser, at område 1 blev omlagt dette år, og de øvrige områder muligvis året før. Herefter henlå arealerne 1-4 med vedvarende græs frem til 2009, og luftfotos viser, at der har været en fremadskridende naturudvikling i løbet af de minimum 10 år, der er gået siden arealerne blev omlagt i ca. 1995. Herefter er der sket en intensivering i driften af arealerne fra 2009 og frem mod i dag. For eng nr. 6 gælder, at intensiveringen startede allerede i 2006/2007, og at egentlig opdyrkning er foretaget.

§3- status for engene er således, at de allerede ved lovens ikrafttræden i 1992 var omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. De omlægninger, der blev foretaget tilbage i 1994-1995, såvel som intensiveringen af anvendelsen i henholdsvis 2006/2007 og 2009 er i modstrid med naturbeskyttelsens formål om at bevare naturtypernes tilstand.

Nogle mindre arealer, hvorom der hersker tvivl om beskyttelsesstatus vil blive afregistreret.

Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes.

Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse i, at et indgreb finder sted. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelsesmæssige hensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af § 3-beskyttelsen i området.

En særlig omstændighed, der kan begrunde en dispensation, kan ifølge lovbemærkningerne være, at det ansøgte indgreb har en naturforbedrende funktion. Opdyrkning, såvel som anden intensivering af ekstensiv drift, medfører væsentlige, lovstridige tilstandsændringer, som der ikke vil kunne dispenseres til.

Fagenheden for Teknik og Miljø vil som følge af dette påbyde retablering af arealerne til beskyttet natur i overensstemmelse med praksis i klagenævnsafgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet.

Fagenhedens afgørelse både med hensyn til §3-status og afslag på dispensationsansøgning med påbud om lovliggørelse kan påklages af ansøger til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis ansøger er uenig i heri, og vurderer at afgørelsen ikke er korrekt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 31. marts 2014, pkt. 18:
Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Beslutning

Lodsejer Jens Christian Jensen og rådgiver Jens Christian Buhl deltog i mødet og fremførte deres synspunkter. Udvalget ønsker fagenhedens vurdering af lodsejerens forslag til naturgenopretningprojekt.

Til toppen


4. Møde med Asaa Havns bestyrelse


Resume

Sagsforløb: MT

Der afholdes det årlige møde med Asaa Havns bestyrelse.

Sagsfremstilling

Der afholdes det årlige møde med Asaa Havns bestyrelse.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fra Asaa Havns bestyrelse deltog: Knud Erik Sørensen, Bjarne Albøge, Mogens Hajslund, John Rasmussen, Thomas Nymann, Lynge Andersen og Jane Siewertsen.

Udvalgsformanden orienterede om møde med Asaa Bådelaug, tirsdag den 6. maj 2014, hvor udvalgets formand og næstformand deltager. Udvalget vil efter dette møde tage stilling til kommunens tilsynsforpligtigelse i forhold til havnen.

Formand for Asaa Havn, Knud Erik Sørensen udleverede notat vedrørende fokusområder for Asaa Havn 2014-2015.

Bilag

Til toppen


5. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 - Teknik- og Miljøudvalget


Resume

Sagsforløb: MT

Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stabe og fagenheder udarbejdet Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2014.

Miljø- og Teknikudvalget skal drøfte budgetopfølgningen.

Økonomikonsulent Birthe H. Petersen deltager i mødet.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2014. Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Forretningsledelsen, der fremsender budgetopfølgningen til fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd.

Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdet på alle politikområder.

Budgetopfølgning 1 viser, at der på nuværende tidspunkt ikke forventes afvigelser indenfor Miljø- og Teknikudvalgets områder i 2014.

Det samlede resultat ved 1. budgetopfølgning for Brønderslev Kommune er endnu ikke endelig klar.

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det betyder, at fagudvalgene på områder, hvor udgifterne skrider, har en forpligtelse til at anvise finansiering af ikke budgetterede merudgifter indenfor fagudvalgets områder.

En uddybende forklaring på afvigelserne indenfor Miljø- og Teknikudvalgets områder fremgår af vedlagte bilag.

Forretningsledelsens behandling af 1. budgetopfølgning vil først foreligge til Økonomiudvalgets behandling.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget drøfter budgetopfølgningen.

Beslutning

Budgetopfølgningen blev uddelt, gennemgået og taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


6. Udarbejdelse af afdækningskatalog for Miljø- og Teknikudvalget


Resume

Sagsforløb: MT

I henhold til budgetproceduren for arbejdet med Budget 2015 skal der udarbejdes afdækningsforslag, der skal afhjælpe de økonomiske udfordringer i budget 2015, herunder også for overførselsudgifterne og de specialiserede områder.

Miljø- og Teknikudvalget skal drøfte forslag til temaer, der skal indgå i fagudvalgets afdækningskatalog.

Økonomikonsulent Birthe H. Petersen deltager i mødet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 13. marts 2014 forslag til budgetprocedure for arbejdet med Budget 2015.

I henhold til budgetproceduren skal der udover det igangsatte arbejde med forslag til strukturændringer også udarbejdes afdækningsforslag, der skal afhjælpe de økonomiske udfordringer i budget 2015, herunder også for overførselsudgifterne og de specialiserede områder.

Arbejdet med forslag til strukturændringer og afdækningsforslag hænger tæt sammen. Det betyder, at såfremt der indenfor fagudvalgets område ikke arbejdes med større forslag til strukturændringer, at de vedtagne sparekrav i stedet skal findes via afdækningskataloger som kendt fra tidligere budgetår.

Med udgangspunkt i de økonomiske udfordringer for kommunen, er der i budgetproceduren lagt op til, at der i 2015 skal spares 4% på serviceudgifterne. I forhold til årene 2016-2018 er det foreslået, at der opereres med yderligere årlige sparepuljer på 2%. Hermed kan der for hvert udvalgsområde udmeldes et samlet sparekrav for hvert år i de kommende 4 år.

I de enkelte fagudvalgs spareramme tages højde for de områder, som allerede har indarbejdet planer for langsigtet udmøntning af besparelser, det gælder følgende:

  • Flerårsaftalen på Handicap- og Psykiatriområdet

  • Aftale om digitalisering og velfærdsteknologi

  • Energibesparelser som følge af ESCO-projektet.

Samlet set betyder det følgende sparekrav pr. udvalgsområde:

Serviceudgifter Sparekrav
2015 2016 2017 2018
Økonomiudvalget 303.961 9.427 13.776 19.855 25.934
Børne- og Skoleudvalget 528.158 21.126 31.689 42.253 52.816
Fritids- og Kulturudvalget 56.558 2.262 3.393 4.525 5.656
Beskæftigelsesudvalget* 90.651 3.626 5.439 7.252 9.065
Ældreomsorgsudvalget 284.805 10.652 15.608 21.304 27.001
Social- og Sundhedsudvalget* 178.409 2.879 2.191 2.066 5.634
Miljø- og Teknikudvalget 61.458 2.458 3.687 4.917 6.146
I alt 1.504.000 52.432 75.784 102.171 132.251

* Der skal korrigeres for fordeling af flerårsaftalen mellem handicap- og psykiatriområdet og Ungecenteret.

Økonomiafdelingen foreslår at Miljø- og Teknikudvalget drøfter temaer, der skal indgå i fagudvalgets afdækningskatalog.

Personalemæssige konsekvenser

Kendes ikke pt.

Beslutning

På et kommende møde i udvalget gennemgås økonomien på politikområderne 801 og 802 detaljeret, hvorefter afdækningsforslag udarbejdes.

Til toppen


7. Udpegning af principperne for kommende handlingsplan for gadebelysning i Brønderslev kommune


Resume

Sagsforløb: MT

Den nuværende vedligeholdelseskontrakt på gadebelysningen med Nyfors, der er udformet som en leasingkontrakt indeholdende aftale om drift, vedligehold og el-køb, udløber pr. 31. december 2014.

Miljø- og Teknikudvalget skal i forbindelse med udfærdigelse af et nyt udbud tage stilling til retningslinierne for kommende udbud af drift og vedligehold af gadebelysningen, som skal træde i kraft pr. 1. januar 2015.

Udvalget skal desuden vurdere, om kommende gadelysrenoveringsprojekter skal medtages i den kommende driftsaftale eller udbydes separat.

Ingeniør Jørn K. Kristensen deltager i mødet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udfærdigelse af et nyt udbud på gadebelysning skal Miljø- og Teknikudvalget tage stilling til retningslinierne for kommende udbud af drift og vedligehold af gadebelysning, som skal træde i kraft pr. 1. januar 2015.

Det eksisterende anlæg består af ca. 8.477 vejbelysningselementer, som ejes af Brønderslev Kommune, som i perioden fra 2008 til 2014 har været leaset til Nyfors via en leasingkontrakt på vedligeholdelsen inkl. strømforbrug.

Budgettet for gadebelysningen har i kontraktperioden været tilpasset leasingaftalen med et mindre rådighedsbeløb til vedligehold af signalanlæg og mindre kabellægningsopgaver.

Parallelt med driftsbudgettet har der i de seneste år på anlægsbudgettet været afsat 1,2 mio. kr. til energirenovering af gadebelysningsanlægget. Gadebelysningsanlægget er i de senere år blevet driftet og vedligeholdt i forhold til budgettet. Der er løbende foretaget kabellægning af luftledninger, udskiftet master og armatur.

Kommunen har i samarbejde med Nyfors forsøgt at følge udviklingen i markedet for lavenergilyskilder og tændsystemer. Der er således i de senere år hentet store energibesparelser hjem ved udskiftning af energitunge gadelys til LED armaturer samt ved centralisering af styresystemerne til de ca. 200 tændsteder, således at ca. 70% af tændstederne i dag styres trådløst fra en central computer. Der er dog stadig en del af anlægget, som står i en forældet forfatning med energikrævende lyskilder, luftledninger, dårlige gitter- og træmaster og dårlig lyskvalitet. Udgifter til strøm og vedligeholdelse på det resterende anlæg vejer tungt i budgettet for vejbelysning.

Ifølge et EU-direktiv er det besluttet, at energikrævende kviksølv lyskilder udfases i 2015, hvilket betyder, at de udgår af produktionen og ikke vil kunne anskaffes. I Brønderslev kommune er det ca. 45% af vejbelysningen, der er monteret med kviksølv lyskilder med et stort strømforbrug. Kommunen står derfor overfor en udfordring med finansiering til renovering af disse armaturer.

Brønderslev Kommune fik i 2013 det rådgivende ingenørfirma COWI til at vurdere om en ESCO løsningsmodel kunne være den ideelle finansieringsmodel for kommende renoveringsprojekter. Konklusionen var dengang, at selvfinansiering ved kommunal låneoptagning var mere gunstig end ESCO modellen.

Fagenheden for Teknik og Miljø har i de seneste måneder indsamlet viden fra andre kommuner omkring anvendte udbudsformer på gadelysrenoveringsprojekter. Flere kommuner har indenfor de seneste år foretaget store investeringer i udskiftning af deres lyskilder til led armaturer. I starten var tendensen, at renoveringsprojekterne blev udbudt som ESCO udbud. Via henvendelse til flere kommuner viser det sig, at flere renoveringsudbud bliver afholdt med kommunalt finansierede lån, på grund af gunstige lånevilkår. Drift og vedligeholdelseskontrakterne udbydes efterhånden typisk uden elkøb.

Fagenheden for Teknik og Miljø anbefaler, at der hyres en rådgiver til udfærdigelse af licitationsmaterialet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget udpeger de overordnede retningslinier, som skal gælde for udbuddet:

  • Skal den nye vedligeholdelseskontrakt indeholde kommende renoveringsprojekter eller skal de udbydes separat?

  • Skal strømindkøbet være indeholdt i vedligeholdelseskontrakten, som det er i den nuværende kontrakt eller skal det indkøbes særskilt?

  • Hvordan løses de økonomiske udfordringer med udfasning af gamle lyskilder? Ved selvfinansiering på kort eller længere sigt eller ved indgåelse af ESCO aftale? Hvilke finansieringsmuligheder er der, når vejbelysningsanlægget skal gennemgå en større renovering og energioptimering alene på udfasning af kviksølvarmaturerne i størrelsesorden 20 mio. kr.?

  • Hvilken tidshorisont skal anvendes for gennemførelse af renoveringerne?

Beslutning

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Til toppen


8. Gebyrfastsættelse - byggesagsbehandling


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Brønderslev Kommune skal senest den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyrer på timebetaling for medgået tid. Dog kan helt simple byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Byrådet skal tage stilling til, hvilken takstmodel der skal anvendes for 2015, samt om del af byggesagsbehandlingen skal undtages fra gebyropkrævning.

Byggesagsbehandler Flemming Bjerre deltager i mødet.

Sagsfremstilling

Regeringen har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne pr. 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid. Således skal alt byggeri faktureres på timebasis for medgået tid. Undtaget for dette krav er mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger), som kan faktureres efter faste gebyrtakster.

Det er op til kommunen at fastlægge gebyrniveauet. Således danner lovgivningen alene en øvre ramme for gebyrpolitikken. Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger.

Kommunen skal opkræve samme timepris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter tidsforbrug, og samme faste pris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

I dag opkræver kommunerne særskilte gebyrer for 5 forskellige kategorier, som fjernes med ny lov. Nuværende takstblad ses i bilag 1.

Bemærkninger og vurderinger fra Fagenheden for Teknik og Miljø

Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager og at gebyrstrukturen skal virke fordrende for, at ansøger laver fyldestgørende ansøgninger som mindsker sagsbehandlingstiden. Endvidere at sikre, at den ansøger, som vælger at bidrage til at vanskeliggøre en sag, reelt også bærer økonomien herfor. Der er kun hjemmel til at opkræve gebyr for sagsbehandling, der tager afsæt i byggeloven. Således må sagsbehandlingstid, der anvendes til at sagsbehandle efter anden lovgivning, ikke indregnes i gebyropgørelsen, hvilket nu er præciseret. Det er ofte plangrundlaget, herunder lokalplaner og landzonebestemmelser, som udfordres i byggesager.

Erfaring fra andre kommuner, som har valgt at indføre gebyrindtægter efter timepris er, at der sker et væsentligt fald i gebyrindtægterne. Der kan være flere årsager, men som de væsentligste vurderes, at der ind til nu også har været opkrævet gebyr for sagsbehandling efter anden lovgivning som fx. dispensationer fra lokalplaner, samt at gebyrtaksterne har været fastlagt ud fra skønsmæssige opgørelser.

På baggrund af tidligere afgørelse fra Statsforvaltningen kan der argumenteres for, at kommunerne i god tro har opkrævet gebyr for behandling af en byggesag efter anden lovgivning. Imidlertid præciserer den ny lovgivning med tilhørende vejledning, at der ikke kan opkræves gebyr for tid forbrugt til den konkrete sagsbehandling efter anden lovgivning, men udelukkende at undersøge, om en byggesag kræver sagsbehandling efter anden lovgivning. I flere afgørelser fra Statsforvaltningen er det blevet præciseret, at en skønsmæssig opgørelse af, om gebyrerne balancerer, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Kravet er således en omkostningskalkulation efter de retningslinjer, der er fastsat i Indenrigsministeriets vejledning for omkostningskalkulation, samt registrering af tidsforbrug over en længere periode, der kan danne grundlag for fastlæggelsen af timeprisen og evt. fast pris og efterfølgende kontrol.

Den ny lovgivning med tilhørende vejledning stiller endvidere krav om, at kommunen udarbejder en intern instruks, der beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres, og hvordan kommunen opgør og dokumenterer at indtægterne ikke overstiger omkostningerne.

Det er forbundet med en væsentlig administrativ byrde at administrere ordningen i såvel opstartsfasen (udviklingsarbejde) samt i fremtidig drift. Der vil således skulle medgå administration til registrering af forbrugt tid for hver medarbejder, øget dialog med ansøger herunder hvornår tidsregistrering i en sag op startes, øget administration til at indhente fornøden dokumentation for at kunne afslutte byggesag og dermed have hjemmel til at opkræve gebyr. Desuden fordrer ordningen udvidet samarbejde med økonomiafdelingen og dermed øget administration til økonomistyring, opfølgning og kontrol.

Når afgørelse om gebyrmodel mv. er truffet, kan Fagenheden for Teknik og Miljø starte tidsregistrering, som danner grundlag med henblik på forberedelse af implementering i løbet af 2014 og fastlæggelse af timepris pr. 1. januar 2015, der kan dokumenteres.

Sagsfremstillingen er udarbejdet på grundlag af den ny lovgivning og vejledning, som er til rådighed for øjeblikket, samt ved samarbejde i en arbejdsgruppe, der er nedsat i regi af Forum for Danske Bygningsmyndigheder kreds nord (DABYFO). Der forestår i løbet af 2014 og 2015 yderligere udvikling og implementering i kommunerne og samarbejde i arbejdsgruppen, samt i KL-regi. I løbet af sommer/efterår 2014 forventes det, at der vil foreligge yderligere tolkninger og præciseringer som hjælp til kommunerne.

For uddybende oplysninger og fakta om ny lovgivning og vejledning henvises til bilag 2.

Byrådet skal tage stilling til følgende 5 punkter:

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det helt undlades at opkræve gebyr.

Samtlige bemærkninger fra Fagenheden for Teknik og Miljø til de 5 punkter fremgår af bilag 3. Særligt henvises til bilag 3, hvad angår punkterne 2 og 3.

  1. Skal kommunen opkræve en mindre andel af gebyrindtægter, end der er dækkende for de faktiske omkostninger?

I det omfang, at gebyrindtægterne ikke dækker de faktiske omkostninger, sker financieringen således gennem skatteopkrævningen. Vælges fx. at lade gebyrindtægterne dække 70 % af de faktiske omkostninger, vil resterende 30 % således skulle dækkes gennem skatteopkrævningen.

Odense har i oktober 2013 valgt at lade byggesagsbehandlingen ske gebyrfrit, og dermed være rent skattefinansieret. Odense ser afskaffelsen som stor signalværdi og et skridt i rækken for at gøre det attraktivt at placere og drive virksomhed i Odense Kommune.

  1. Valg af gebyrmodel og tidspunkt for opstart

Fagenheden for Teknik og Miljø peger på følgende modeller:

  1. Opkrævning af gebyr alene efter medgået sagsbehandlingstid.

  2. Opkrævning af fast gebyr ved mindre byggeri og gebyr efter medgået tid ved øvrige byggerier.

Loven foreskriver, at ikrafttræden er pr. 1. januar 2015. Ifølge nuværende lovgivning er der ikke noget til hinder til at indføre ordningen i 2014, men der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nødvendige tidsregistreringer og afklaring i forhold til økonomifunktionen til at kunne fastlægge en timepris. Endvidere forventes yderligere præciseringer og tolkninger i løbet af sommer/efterår 2014.

  1. Skal visse dele af byggesagsbehandlingen undtages fra gebyropkrævning?

Der kan være særlige forhold ved dele af byggesagsbehandlingen, hvor der kan argumenteres for at undtage disse dele for gebyropkrævning. Særlige forhold kan være f.eks. hvor gebyropkrævningen vil hæmme en fremgang i sagsbehandlingen, og hvor gebyret ellers vil udgøre en uforholdsmæssig stor del af byggeriets samlede omkostninger. Punktet er således kun relevant for den del af sagsbehandlingen, hvor der opkræves byggesagsgebyr efter tidsforbrug.

Fagenheden for Teknik og Miljø peger på følgende dele af byggesagsbehandlingen, hvor der kan argumenteres for, at denne del skal undtages fra gebyropkrævningen:

  1. Forhåndsdialog.

  2. Behandling af en sag i klageinstans.

  3. Sagsbehandling efter byggetilladelse.

  4. Afslag.

Den del af byggesagsbehandlingen, som der evt. besluttes ikke at opkræve gebyr for, skal skattefinansieres. Dette betyder samtidigt, at den medgåede tid til denne del af sagsbehandlingen heller ikke kan medregnes ved beregning af fremtidig timepris.

  1. Skal visse bygningstyper undtages fra gebyropkrævning?

Der kan være politisk ønske og vilje til at undtage visse bygningstyper fra gebyropkrævning. Det kan eksempelvis være nye enfamiliehuse for at tiltrække nye borgere, og det kan være virksomheder, som ønsker at etablere sig og at udvide. Dette er udelukkende en politisk afvejning. Såfremt visse bygningstyper undtages, skal der foretages en entydig afgrænsning.

De typer af bygninger, som der evt. besluttes ikke at opkræve gebyr for, skal skattefinansieres. Dette betyder samtidig, at den medgåede tid til sagsbehandlingen af disse bygninger heller ikke kan medregnes ved beregning af fremtidig timepris.

  1. Skal opkrævning foretages i én eller to rater?

Ny lovgivning fastlægger, at gebyr fastsat efter tidsforbrug tidligst forfalder til betaling, når bygningen lovligt kan tages i brug. Kommunen kan dog vælge at opkræve gebyret i to rater. Her vil første rate forfalde til betaling, når byggetilladelsen eller dispensationen meddeles, og anden rate vil forfalde til betaling, når bygningen lovlig kan tages i brug.

Efter nugældende lovgivning opkræves gebyr, når der udstedes byggetilladelse eller anmeldelse.

Der må forventes nedgang i gebyrindtægt de første 1-2 år på grund af forskydning i tidspunkt for opkrævning. Ved nogle byggerier udstedes der byggetilladelse, som ikke udnyttes, andre byggerier kan vare op til flere år. Dette kunne tale for også at foretage opkrævning i forbindelse med byggetilladelse eller anmeldelse, altså i to rater.

Personalemæssige konsekvenser

Indførelse af ordningen har indtil nu medført væsentligt udviklingsarbejde til tolkning af lovgivning, tidsregistrering, økonomi, samarbejde med øvrige kommuner, og dette forventes at fortsætte, indtil ordningen er implementeret i 2015. Fagenheden for Teknik og Miljø skønner, at ordningen herefter vil medføre en reduktion i sagsproduktion på 5 % til tidsregistrering, øget dialog med ansøgere, afslutning af sager, økonomi, samt generel opfølgning og kontrol.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 31. marts 2014, pkt. 11:
Udvalget ønsker punktet genoptaget senere med henblik på en drøftelse af forslaget i de politiske grupper.

Beslutning

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Bilag

Til toppen


9. Ny behandling af hjemvist sag - Udvidelse af minkproduktionen på Hallundvej 50, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: MT

Miljø- og Teknikudvalget har i møde den 31. marts 2014 vedtaget at meddele tilladelse til udvidelse af minkproduktionen på Hallundvej 50, Brønderslev.

Ole Bruun (Ø) og Hildo Rasmussen (A) ønsker at afslå tilladelsen på baggrund af den tætte placering på Øster Brønderslev by og de dermed forbundne lugtgener.

Formand Karsten Frederiksen ønsker undersøgt, om det er ansvarspådragende at afslå tilladelse.

Ole Bruun har efterfølgende begæret sagen i Byrådet.

Sagen blev sendt tilbage til udvalget, som har foretaget en fornyet vurdering af de juridiske tvivlsspørgsmål i sagen samt tvivlsspørgsmålet om nabohøringen.

Sagsfremstilling

Ejerne af minkfarmen Hallundvej 50, Brønderslev, har den 12. marts 2014 - efter at Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling - søgt om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens § 11 til at udvide antallet af årstæver fra 1.600 til 5.000, hvilket svarer til en udvidelse fra 53 DE til 167 DE.

Da sagen første gang var i nabohøring i februar 2013, modtog Brønderslev Kommune en række indsigelser fra både naboer, der var høringsberettigede, og fra andre, der følte sig som parter i sagen.

Miljø- og Teknikudvalget behandlede sagen på møde den 9. april 2013, hvor udvalget besluttede at give afslag på ansøgning om miljøgodkendelse.

Afslaget blev påklaget. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede den 12. februar 2014 kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Det fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, at "Selvom minkproduktionens omfang alt andet lige har betydning for lugt- og fluegenerne for de omkringboende, og selvom indsigelserne fra de omkringboende lovligt kan indgå i grundlaget for kommunens vurdering af sagen, er kommunens afgørelse efter nævnets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad baseret på en konkret vurdering vedrørende de mulige lugt- og fluegener fra en minkproduktion på Hallundvej 50 med det ansøgte dyrehold (5.000 årstæver) og den ansøgte placering af produktionsbygningerne, som et afslag på ansøgningen må forudsætte."

Den 28. februar 2014 udsendte Miljøstyrelsen et fagligt grundlag til at beregne, om beskyttelsesniveauet for lugt var overholdt for minkfarme. Det betyder, at fagenheden nu har mulighed for at få oplyst en beregnet lugtgeneafstand omkring minkfarme, hvor der tidligere ikke har været andre afstandskrav end de, der fremgår af pelsdyrbekendtgørelsen.

Den nyeste ansøgning ligger ganske i tråd med den tidligere. Ved udvidelsen forlænger ansøgerne flere af de eksisterende haller på farmen, og opfører 16 nye 2-rækkede minkhaller, en gyllebeholder på 3.000 m3 og en møddingplads på 10 x 10 m.

Projektet overholder afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen:

  • Der er krav om mindst 100 m til nærmeste nabobeboelse - der er 280 m til nærmeste nabo og 290 m til næstnærmeste nabo

  • Der er krav om mindst 200 m til nærmeste byzone, sommerhusområde eller område i landzone, som ved lokalplan er udlagt til bl.a. boligformål. Der er ca. 315 m til Ø. Brønderslev.

Afstanden måles fra "hjørne til hjørne", dvs. fra pelsdyrfarmens ydervæg til naboens beboelsesbygning og til kanten af byzone.

Både verserende sager og nye ansøgninger skal med den nye viden på lugtområdet overholde de beregnede geneafstande og dermed beskyttelsesniveauerne for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. For så vidt angår minkfarme skal de derudover overholde afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen.

Nye beregninger af lugtgeneafstand

Af det nye ansøgningsmateriale fremgår det, at lugtgeneafstanden er beregnet til

  • Enkelt bolig: 135 m

  • Samlet bebyggelse: 279 m

  • Eksisterende eller fremtidig byzone: 386 m.

Ifølge Vejledning om miljøregulering af husdyrhold tager lugtvejledningens geneafstand udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes.

Fagenheden vurderer, at geneafstandene er overholdt, da der fra centrum af det ansøgte anlæg til nærmeste byzonegrænse er ca. 400 m, ligesom der er mere end 135 m til nærmeste nabo og mere end 279 m til samlet bebyggelse.

Imødekommelse af lugtgener

Minkfarmen må ikke give anledning til lugtgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Der er derfor stillet vilkår om, at der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og metoder for rensning i, under og omkring burene.

Der er krav om, at ansøger skal bruge den bedst tilgængelige teknik (BAT) for alle husdyrsager. I denne sag overholder ansøgerne de krav til BAT, som gælder på nuværende tidspunkt i henhold til tidligere klagenævnsafgørelser.

Ammoniakdeposition og omkringliggende natur

Ifølge ansøgningsmaterialet opfylder ansøger kravene til ammoniakemission fra anlægget, således at de nærliggende beskyttede naturtyper ikke får en merbelastning, der overskrider kravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget meddeler tilladelse til udvidelse af minkproduktionen på Hallundvej 50, Brønderslev.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 31. marts 2014, pkt. 14:
Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået.

Ole Bruun (Ø) og Hildo Rasmussen (A) ønsker at afslå tilladelsen på baggrund af den tætte placering på Øster Brønderslev by og de dermed forbundne lugtgener.

Formand Karsten Frederiksen ønsker undersøgt om det er ansvarspådragende at afslå tilladelse.

Sagsfremstilling til Byrådets møde den 23. april 2014:

Fagenheden for Teknik og Miljø har efter Miljø- og Teknikudvalgets møde undersøgt de juridiske tvivlsspørgsmål i sagen. Disse er beskrevet i vedlagte notat.

Byrådet, 23. april 2014, pkt. 6:
Sagen sendes tilbage til Miljø- og Teknikudvalget til fornyet vurdering.

Hildo Rasmussen var fraværende.

Sagsfremstilling til Miljø- og Teknikudvalget møde den 5. maj 2014:

Fagenheden for Teknik og Miljø har efter Byrådets møde foretaget en fornyet vurdering af de juridiske tvivlsspørgsmål i sagen samt tvivlsspørgsmålet om nabohøringen. Fagenheden vil på mødet redgøre for disse forhold.

Miljø- og Teknikudvalget skal forholde sig disse 2 forhold, idet der allerede er truffet beslutning i sagen.

Beslutning

Asger Nielsen uddelte og gennemgik notat vedrørende vurderingen af de juridiske tvivlsspørgsmål i sagen og redegjorde samtidig for tvivlsspørgsmålene om nabohøringen, idet partshøringsbrevet blev fremlagt på mødet.

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Sagen sendes tilbage til Byrådet.

Bilag

Til toppen


10. Fordebat for planlægning af et friplejehjem i Asaa


Resume

Sagsforløb: MT, ØK

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et friplejehjem i Asaa har Brønderslev Kommune afholdt fordebat. I fordebatten har kommunen modtaget kommentarer fra bla. Asaa Camping.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om udarbejdelsen af lokalplan og kommuneplantillæg kan fortsættes.

Sagsfremstilling

Lokalplan 05-O-06.01 for Friplejehjem i Asaa, samt kommuneplantillæg blev igangsat på Økonomiudvalgets møde den 12. marts 2014.

Fagenheden for Teknik og Miljø udsendte herefter sagen i fordebat, som sluttede den 4. april 2014. Fagenheden har i fordebatten modtaget kommentarer fra en beboer på Vodbindervej, Asaa Camping og Advokat for Campingrådet, Mogens Lund.

Kommentarerne

Asaa Camping har både i et møde med Fagenheden for Teknik og Miljø samt i indsendte kommentarer udtrykt bekymring for den fortsatte drift af deres virksomhed ved planlægning af et friplejehjem nær ved campingpladsen. Samme bekymring er udtrykt i kommentarerne fra Campingrådets advokat.

Indkørslen til Asaa Camping går over matriklen for friplejehjemmet. Vejen er udlagt og dermed har campingpladsen vejret. Ad denne vej foregår al tilkørsel til campingpladsen med varekørsel, campingvogne, autocampere og gæster til campingpladsen. Trafikken er sæsonafhængig og i sommersæsonen kan der dannes kø af campingvogne langs vejen.

Ud over trafikken til og fra campingpladsen, vil der forekomme støj fra pladsens legeplads og svømmebassin, samt støj fra arrangementer, som bliver holdt igennem sæsonen.

Asaa Camping og Campingrådets advokat påpeger problematikken ved at ligge en støjfølsom anvendelse, som et plejehjem, nær en campingplads, hvorfra der kan forekomme støjgener.

Campingpladsen er tæt beliggende på Asaa by, men har ikke mulighed for at kalde sig By Camping, da Asaa By ikke tilbyder et større udvalg af butikker og restauranter. Asaa Camping bliver markedsført med "ude i naturen tæt ved skov, strand og havn". Asaa Camping vil med placeringen af friplejehjemmet føle sig indeklemt i bybebyggelse. De er bange for at udsynet fra Vodbindervej til campingpladsen vil blive skygget af den planlagte bygning for friplejehjemmet.

Asaa Camping har forventninger om at etablere autocamperpladser på matriklen foran campingpladsen ud mod Vodbindervej, da campingbranchen opfordrer til flere stell-pladser for autocampere. Der er ingen tidshorisont for denne udvidelse.

Kommentaren indsendt af en borger på Vodbindervej stiller spørgsmål ved, om der er behov for de 36 pladser på plejehjemmet, som der planlægges for.

Partshøring

På baggrund af Asaa Campings bemærkninger arrangerede Fagenheden for Teknik og Miljø et møde mellem Asaa Camping og KPF-Arkitekter, som er konsulent på lokalplanen.

Dette møde resulterede i en ændring af indkørslen til friplejehjemmet og en mindre ændring af byggefeltet.

Indkørslen til friplejehjemmet er flyttet til Vodbindervej. Den var i første udkast til projektet placeret ved indkørselsvejen til campingpladsen. På grund af den trafik, der kan forekomme i sommersæsonen, er det praktisk at holde de to indkørsler adskilt.

Asaa Campings bekymring om at føle sig indeklemt i bybebyggelse er imødekommet i byggefeltes placering. Der er sket en mindre justering af byggefeltet for at skabe større udsyn til campingpladsen. KPF-arkitekter var i dialog med Asaa Camping om en anden placering af bygningen. Da bygningens udformning endnu ikke fastlagt, kan man dog på nuværende tidspunkt kun imødekomme Asaa Campings ønske om at være mere synlig fra Vodbindervej i placeringen af byggefeltet.

KPF-arkitekter har på vegne af Danske Diakonhjem indsendt bemærkninger til kommentarerne i fordebatten. KPF-arkitekter redegør for byggefeltet og indkørselsvejen, samt besvarer spørgsmålet om 36 plejehjemspladser i Asaa. I første etape af byggeriet opføres 24 boenheder. Hvis der er behov for yderligere pladser udføres etape 2 af byggeriet.

Fagenhedens vurdering

Fagenheden for Teknik og Miljø har over for Asaa Camping udtrykt, at friplejehjemmet ikke må forringe virksomhedens daglige drift og fremtidsplaner. Det er fagenhedens vurdering, at Vodbindervej er den bedste placering med de arealer, der er til rådighed i Asaa. Der er i projektet taget hensyn til Asaa Camping. Derfor er det også fagenhedens vurdering, at virksomheden kan fortsætte sin aktivitet uhindret.

Fagenheden for Teknik og Miljø finder ikke, at campingpladsens aktivitet vil udgøre en gene for friplejehjemmet. Ligeledes vil deres planer om stell-pladser være realiserebar, da støjen fra campingaktiviteter ikke er konstant og er en mindre støjkilde.

Campingpladsen er allerede beliggende i et boligområde og campingpladsen overholder de støjgrænseværdier, der er pålagt i et sådant område.

Fagenheden for Teknik og Miljø forslår, at Økonomiudvalget godkender

  • ændringer af byggefelt samt indkørsel til friplejehjemmet,

  • at udarbejdelsen af lokalplan og kommuneplantillæg fortsættes,

  • at de indsendte bemærkninger tages til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


11. Behandling af modtagne bemærkninger i fordebatfasen for udvidelse af vindmøllepark ved Nejst


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

I perioden fra den 10. februar 2014 til den 7. marts 2014 har der været afholdt debatfase vedrørende udvidelse af vindmølleparken ved Nejst. Brønderslev Kommune har i høringsperioden modtaget 37 bemærkninger til debatmaterialet.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal arbejdes videre med projektet. Herunder udarbejdelse af lokalplan, kommuneplantillæg, VVM-redegørelse samt miljøvurdering for projektet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede i januar 2014 at igangsætte planlægning for udvidelse af vindmøllepark ved Nejst, herunder at der udsendes en debatfolder i foroffentlig høring.

I perioden fra den 10. februar 2014 til den 7. marts 2014 har der været udsendt et debatoplæg for udvidelse af vindmølleparken ved Nejst i henhold til planlovens § 11g, stk. 2 samt planlovens § 23c.

Jysk Vindenergi ønsker at udvide den eksisterende vindmøllepark bestående af 4 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter, beliggende syd for Brønderslev mellem Ålborgvej og Hirtshalsmotorvejen, med yderligere 3 møller af samme type. Møllerne ønskes opstillet i en parallel sydøst - nordvest gående række ca. 430 meter nord for de eksisterende møller.

Modtaget bemærkninger

I høringsperioden har Brønderslev Kommune modtaget i alt 37 bemærkninger til debatmaterialet.

Af oversigt over indkomne bemærkninger fremgår indholdet af indsigelserne samt fagenhedens kommentarer hertil. De modtagne bemærkninger har i henhold til forvaltningslovens § 19 været sendt i partshøring ved Jysk Vindenergi.

Mange af de modtagne bemærkninger er fra de nærmeste naboer, der tilkendegiver, at de bakker op om projektet. Flere mener, at området er velegnet til opstilling af vindmøller, da området i forvejen er præget af tekniske anlæg samt pga. den nære placering i forhold til motorvejen og jernbanen.

Hensynet til eksisterende vindmølleparker

Flere ejere af vindmøllerne i parkerne Ryå Vest og Stenisenge er bekymret for, om en udvidelse af vindmølleparken ved Nejst vil vanskeliggøre udskiftning af deres møller på sigt. Både i betragtning af støjbidrag, men også visuelt om landskabsrummet kan bære møllerne.

Afstanden mellem Nejst møllerne og Stenisenge Vindmøllepark er ca. 2 km, mens afstanden mellem Nejst møllerne og Ryå Vest Vindmøllepark er ca. 800 meter. Begge områder - Ryå Vest og Stenisenge, er udlagt i henholdsvis kommuneplanen for Brønderslev Kommune og kommuneplanen for Aalborg Kommune. Desuden henviser flere ejere af møller i parken ved Ryå Vest til beskyttelseszonen, som er udlagt i forbindelse med planlægning for den eksisterende park. Enkelte ejere anmoder om, at planlægningen for projektet ikke gennemføres.

Ved planlægning for vindmølleparken Ryå Vest blev der i tilknytning til lokalplan 1883-02 udarbejdet et regionplantillæg nr. 87. I regionplantillæg nr. 87 blev der udlagt en beskyttelseszone omkring vindmølleparken. Formålet med beskyttelseszonen er at sikre den landskabelige helhed samt at sikre de bedste vindenergiforhold for vindmølleparken. Zonen er dog aldrig overført til kommuneplanen. Men den fremgår af lokalplanen for vindmølleparken Ryå Vest. Mølleejerne har en forventning om, at beskyttelseszonen respekteres.

2 ud af 3 møller placeres indenfor beskyttelseszonen. En beregning viser, at opstilling af yderligere 3 vindmøller ved Nejst vil medføre et produktionstab på 132 MWh/år, hvilket svarer til en reduktion på 0,5 % for de 7 møller ved Ryå. Fagenheden vurderer, at der er tale om et ganske lille produktionstab, som vurderes at ligge indenfor, hvad man normalt skal kunne tåle som erstatningsfri regulering. Planlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering.

Landskabet fremstår som et langstrakt og fladt terræn med større marker og landskabsrum og en ensartet typografi. Området er præget af tekniske anlæg - herunder flere vindmølleparker, større infrastukturanlæg, højspændingsledninger mv. Fagenheden vurderer umiddelbart, at opstilling af yderligere 3 vindmøller ikke vil forringe landskabsbilledet væsentligt.

Ifølge Vindmøllecirkulæret og kommuneplanens retningslinie 4.3.4 bør der mellem de enkelte parker være en afstand på 28 x møllens totalhøjde. Denne afstand skal sikre, at parkerne kan opfattes som afskilte anlæg. Lokale forhold og resultat af visualiseringerne kan dog betyde, at afstandskravet kan fraviges. Der skal i VVM-redegørelsen foretages en konkret vurdering af anlæggets påvirkning på landskabet.

Flere indsigere påpeger, at en udvidelse af vindmølleparken ved Nejst vil medføre, at det potentielle vindmølleområde ved Ryå Vest, som er udlagt i kommuneplanen, ikke vil kunne udnyttes pga. at støjgrænserne ved nabobebyggelser højst sandsynligt ikke vil kunne overholdes.

Der er foretaget to støjberegninger, der viser den akkumulerede støjpåvirkning ved nabobebyggelser. Den akkumulerede støjpåvirkning er beregnet, da det er et krav jf. vindmøllebekendtgørelsen, at støjbidraget fra eksisterende møller skal medregnes, når der er mindre end 15 dB forskel mellem støjbidraget fra eksisterende møller og nye møller. Beregningsforudsætningerne er henholdsvis udskiftning af de eksisterende Ryåmøller med 5 V112 møller og nyt Stenisengeprojekt med 5 møller af typen V112 og henholdsvis nyt udlagt Ryåområde med 9 V112 møller og nyt Stenisenge projekt med 5 møller af typen V112.

Beregningerne viser, at en udvidelse af Nejst ikke støjmæssigt forringer mulighederne for udskiftning af Ryå- og Stenisenge møllerne.


Jysk Vindenergi oplyser i deres partshøringssvar, at de har været i dialog med mølleejerne. De er indstillet på at regulere støjmodes på Nejstmøllerne, hvis det viser sig at være nødvendigt i forbindelse med udvidelsen.

Fagenheden vurderer på denne baggrund, at en udvidelse af vindmølleparken ved Nejst ikke vil forhindre en eventuel senere udskiftning af møllerne ved Ryå. Fagenheden indstiller på denne baggrund, at anmodningen, om at planlægningen for projektet ikke gennemføres, afvises.

Ø. Brønderslev Kirke

Aalborg Stift anmoder Brønderslev Kommune om at have fokus på møllernes påvirkning af Ø. Brønderslev Kirke, idet møllerne ligger i og tæt på fjernbeskyttelseszonen for kirken.

Høring af radiokædeoperatører

Erhvervsstyrelsen opfordrer til, at Radiokædeoperatører høres inden et planforslag sendes i offentlig høring.

Nationale målsætninger

Ejer af ejendommen Ny Buurholtvej 21 henviser til, at Brønderslev Kommune har opnået regeringens målsætning om 50% vindenergi. Ejeren mener ikke, at landskabet ved Nejst kan bære flere vindmøller.

Det overordnede formål med at opstille flere vindmøller er at modvirke det globale klimaproblem samt bidrage til at opfylde den nationale målsætning om udfasning af fossile brændsler inden 2020. Vindenergi skal udgøre 50 % af det danske elforbrug i 2020. Vindmølleproduktionen i Brønderslev Kommune udgør i dag 54 % af kommunens elforbrug (opgjort pr. 1. januar 2014). Regeringens energiaftale indeholder opstilling af 1.800 MW landvindmøller. Der er ikke fastsat kvoter for de enkelte kommuner, men staten kan gribe ind, hvis kommunerne ikke opfylder målsætningen. Det skal hertil nævnes, at ikke alle kommuner har egnede arealer til at opstille vindmøller, hvorfor andre kommuner må påtage sig et større ansvar.

Visuelle samspil

Aalborg Kommune anbefaler, at vi i planlægningen forholder os til det visuelle samspil med vindmølleområderne ved Stenisenge og Ryå Vest - herunder også de fremtidige muligheder i de omkringliggende allerede udlagte vindmølleområder.

Trækfugle

Vendsyssel Energi- og Miljøafdeling vurderer, at arealet er egnet til opstilling af yderligere 3 møller. Dog henviser de til, at der i VVM-redegørelsen bør undersøges, om de trækfugle, der benytter arealet ved Ryå, vil påvirkes af projektet. Nærmeste mølle placeres ca. 400 meter syd for Ryå.

Ejer af arealerne ved Stenisenge oplyser, at han ikke ønsker at gennemføre udskiftningsprojektet i Stenisenge, men henviser til arealerne mod vest i Aalborg Kommune.

Der blev afholdt borgermøde den 12. februar 2014. På mødet deltog ca. 30-35 borgere.

Planprocessen

Såfremt Økonomiudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med planlægning for udvidelse af vindmølleparken ved Nejst, skal der udarbejdes kommuneplantillæg, lokalplan, VVM-redegørelse og miljøvurdering for projektet.

Fagenheden foreslår, at Økonomiudvalget godkender,

  • at der arbejdes videre med projektet - herunder udarbejdelse af lokalplanforslag, forslag til kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og miljøvurdering.

  • at anmodningen, om at planlægningen for projektet ikke gennemføres, afvises.

  • at øvrige bemærkninger samt forslag til indhold i VVM-redegørelsen tages til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


12. Orientering om notatet - "Hvad rør sig 2014" - i Teknik og Miljø fagenheden


Resume

Sagsforløb: MT

Teknik- og Miljø fagenheden har som de øvrige fagenheder udarbejdet notatet - "Hvad rør sig 2014". Notatet beskriver de væsentligste opgaver, der i 2014 skal løses i fagenheden.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljø fagenheden har som de øvrige fagenheder udarbejdet notatet - "Hvad rør sig 2014". Notatet beskriver de væsentligste opgaver, der i 2014 skal løses i fagenheden. Teknisk direktør vil på mødet gennemgå notatet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at udvalget tager notatet til efterretning.

Bilag

Til toppen


12. Igangsætning af masterplan for Stadiongrunden og Markedspladsen i Brønderslev


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

Udvalgsformand Karsten Frederiksen ønsker drøftet mulighederne for igangsætning af en masterplan for området ved Stadiongrunden/Markedspladsen i Brønderslev by. Dette med henblik på at fastlægge fremtidige anvendelsesmuligheder for området.

Miljø- og Teknikudvalget skal sammen med Økonomiudvalget tage stilling til, om processen vedr. igangsætning af en masterplan for området skal igangsættes.

Sagsfremstilling

Udvalgsformand Karsten Frederiksen ønsker drøftet mulighederne for igangsætning af en masterplan for Stadiongrunden og Markedspladsen i Brønderslev by. Dette med henblik på at fastlægge fremtidige anvendelsesmuligheder for området.

Fagenheden for Teknik ogMiljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget drøfter mulighederne for igangsætningen af en masterplan for området.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Bilag

Til toppen


13. Ansøgning om igangsætning af planlægning for solvarmeanlæg ved Hjallerup


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

Hjallerup Fjernvarme anmoder om igangsætning af planlægning for et større solvarmeanlæg ved Hjallerup. Anlægget ønskes etableret på et areal beliggende nord for Tylstrupvej mellem Hellumvej og Ålborgvej nordvest for Hjallerup.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om planlægning for anlægget skal igangsættes.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har modtaget en ansøgning fra PlanEnergi på vegne af Hjallerup Fjernvarme om igangsætning af planlægning for et solvarmeanlæg. Hjallerup Fjernvarme ønsker at opføre anlægget på arealerne del af matr.nr. 1b Klavsholm Hgd., Hellevad, del af matr.nr. 10a og del af matr.nr. 14i begge Hjallerup Fjerding, Hjallerup samt matr.nr. 12u og matr.nr. 13aa begge Hjallerup Fjerding, Hjallerup. Området er beliggende vest for Ålborgvej og erhvervsområdet i den nordlige del af Hjallerup. Projektområdet udgør et areal på ca. 9,6 ha. Arealerne ejes af 3 private lodsejere.

Anlægget består af ca. 21.432 m² solfangerpaneler, en 3.000 m³ akkumuleringstank, en teknikbygning på ca. 150 m² samt tilhørende parkeringsarealer. Solfangerpanelerne opstilles i lige rækker med en maksimal højde på 3 meter. Akkumuleringstanken ønskes opført med en maksimal højde på 19 meter og med en diameter på 16 meter.

Anlægget forventes at producere 18 % af Hjallerup Fjernvarmes årlige varmeproduktion. Hjallerup Fjernvarme ønsker at udvide deres varmeforsyningsområde, som kan sikre en bedre og billigere drift. Anlægget vil producere varme til Klokkerholm Kraftvarmeværk. Der etableres en transmissionsledning mellem solvarmeanlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk.

Planforhold

Arealerne, der ønskes inddraget til formålet, ligger i landzone uden for kommuneplanens rammeinddeling og ønskes bibeholdt som landzoneareal. Der er ingen gældende lokalplan for området.

Gennemførelse af anlægget forudsætter udarbejdelse af nyt plangrundlag - herunder lokalplan og kommuneplantillæg, da det vurderes, at der er tale om et større teknisk anlæg, som vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Da der er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen, skal der gennemføres en indledende debatfase, inden det egentlige planarbejde igangsættes.

Lokalplan og kommuneplantillæg for projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 3a. Projektet er desuden omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 3a.

Projektet skal desuden godkendes i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Arealerne ligger indenfor udpegningerne i kommuneplanen til jordbrugsområde, kirkebeskyttelseszone omkring Hjallerup Kirke samt bufferzone langs Ålborgvej. Fagenheden vurderer, at placering af anlægget som ansøgt ikke vil være i strid med de hensyn, som skal varetages med udpegningerne.

Det vurderes, at arealet er egnet til opstilling af det tekniske anlæg. Anlægget etableres i forlængelse af og i tilknytning til Hjallerup by, umiddelbart vest for erhvervsområdet, der ligger langs Ålborgvej. Placeringen vurderes at være hensigtsmæssigt, da området bærer præg af det eksisterende erhvervsområde. Desuden vil erhvervsområdet ikke være følsom over for den visuelle påvirkning fra det tekniske anlæg. Det er at foretrække, at anlægget placeres i tilknytning til Hjallerup by, fremfor i det åbne land. Tekniske anlæg, som ikke er afhængige af en placering i det åbne land, bør placeres i tilknytning til byområder, jf. Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Det vil være svært at finde andre egnede arealer i tilknytning til Hjallerup by.

Det vurderes dog, at akkumuleringstanken, med sin højde på 19 meter, fremstår meget markant i landskabet. Der skal i den videre planproces i dialog med bygherre ske en tilpasning af projektet.

Natur

Der er ikke registreret beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 i eller nær området.

Mod vest og på tværs af projektområdet i øst-vest gående retning løber et beskyttet dige. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Der skal foretages en tilpasning af projektet, således at der sker en hensyntagen til det beskyttede dige.

Der findes ingen yderligere naturudpegninger eller bygge- og beskyttelseslinjer indenfor området.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget godkender, at der igangsættes planlægning for et solvarmeanlæg ved Hjallerup på følgende vilkår:

  • at sagen sendes i en forudgående høring i henhold til planlovens § 23c,

  • at ansøger bidrager med udkast til lokalplanen,

  • at projektet tilpasses således, at der tages hensyn til det beskyttede dige, der løber på tværs af projektområdet og

  • at den endelige disponering af projektet - herunder placering og omfang af solfangerpanelerne, teknikbygningen, akkumuleringstanken, beplantningsbælter mv. fastlægges i planprocessen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


14. Orientering om fordebat i planprocessen for erhverv ved Hallund


Resume

Sagsforløb: MT

Lokalplan 13-E-01.01 Erhverv ved Hallund og kommuneplantillæg nr. 11 er sendt i fordebat.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Det blev på det tidligere Miljø- og Teknikudvalget drøftet en igangsætning af en lokalplan for Hallund Staldservice.

Brønderslev Kommune meddelte i foråret 2012 landzonetilladelse til opførelse af en lagerhal på ejendommen for Hallund Staldservice.

Formålet med lagerhallen var at rydde op i det udendørs oplag, som er beliggende på virksomhedens ejendom. Natur- og Miljøklagenævnet valgte at ændre kommunens tilladelse til et afslag. Klagenævnet begrundede dette med:

  • at virksomheden er beliggende indenfor et større uforstyrret landskab,

  • at virksomheden er lovligt placeret, men at kommunen aldrig har taget stilling til placeringen af virksomheden på ejendommen,

  • at der ikke findes at være nogen særlig begrundelse for at fravige planlovens hovedregel om at virksomheder bør placeres i dertil indrettede områder til erhverv,

  • og at virksomheden har et meget stort opland samt døgnåbent.

Fagenheden har herefter vurderet klagenævnets begrundelse og fagenheden fandt, at en lokalplan ville danne grundlag for en redegørelse af virksomhedens beliggenhed og påvirkning på omgivelserne.

Miljø- og Teknikudvalget drøftede herefter igangsætningen af lokalplanen og godkendte, at en lokalplan bliver udarbejdet af fagenheden. Fagenheden er nu i gang med lokalplanen for Hallund Staldservice.

Der skal sammen med lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg, som overfører området for Hallund Staldservice til et erhvervsområde. I følge planlovens §23c skal Byrådet indkalde ideer og forslag i planlægningsarbejdet, hvor der sker en ændring af kommuneplanen.

Fagenheden for Teknik og Miljø har derfor sendt planen i fordebat med frist for indsendelse af kommentarer mandag den 12. maj 2014.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til

efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til efterretning.

Til toppen


15. Projektforslag for Hjallerup Fjernvarmeværk - etablering af solvarmeanlæg med tekniske installationer


Resume

Hjallerup Fjernvarme fremsender projektforslag for etablering af solvarmeanlæg vest for Hjallerup industri, udvidelse af deres fjernvarmeområde samt etablering af en transmissionsledning således, at Klokkerholm også fremover kan aftage solvarme fra det ansøgte anlæg.

Projektet søges godkendt efter varmeforsyningsloven med mulighed for, at erhvervelsen af de til projektet nødvendige arealer om nødvendigt kan ske på ekspropriationslignende vilkår.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om projektet kan godkendes.

Byrådet skal tage stilling til, om erhvervelsen af de nødvendige arealer til projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår.

Sagsfremstilling

PlanEnergi fremsender på vegne af Hjallerup Fjernvarme projektforslag for etablering af solvarmeanlæg vest for Hjallerup industri, udvidelse af deres fjernvarmeområde i industriområdet nord for Hjallerup by samt etablering af en transmissionsledning mellem solvarmeanlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk med anmodning om projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det fremgår af projektet, at Hjallerup Fjernvarme om nødvendigt ønsker varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser anvendt til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.

Projektforslaget omfatter etablering af

  • et vedvarende energianlæg som supplement til det nuværende anlæg bestående af 21.432 m² solvarmeanlæg med 3.000 m3 akkumuleringstank og tekniske installationer

  • transmissionsledning mellem solfangeranlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk

  • distributionsledninger for udvidelse af fjernvarmeområdet i det naturgasforsynede industriområde nord for Hjallerupvej omfattende Håndværkervej, Navervej, Gørtlervej og Hjulmagervej.

De samlede anlægsudgifter er budgetteret til 47,6 mio. kr. inkl. jordkøb.

Det samlede varmebehov for Hjallerup Fjernvarme (39.892 MWh/år) og Klokkerholm Kraftvarmeværk (8.160 MWh/år) er 48.052 MWh/år, inkl. det forventede varmebehov ved fjernvarmeforsyning af Hjallerup industri. Det kommende solvarmeprojekt vil fortrænge motor- og kedeldriften og dermed mindske el-produktionen. Af projektmaterialet fremgår det, at naturgasmotorernes varmeproduktion vil falde fra 72% til 59%, og naturgaskedlernes varmeproduktion vil falde fra 28% til 23%. Solvarmeanlægget vil kunne producere 18% af varmebehovet.

Energimæssigt forventes varmeværkernes nuværende naturgas brændselsforbrug på 78.947 MWh/år reduceret med 12 %. Miljømæssigt er der beregnet en besparelse på 1.989 ton/år CO2 ækvivalenter.

Samfundsøkonomisk er projektet beregnet til at give en nutidsværdibesparelse på 11,9 mio. kr., svarende til en intern rente på 5,9%, hvor minimumskravet er 4,0%. En følsomhedsberegning, hvor kun halvdelen i industriområdet tilslutter sig fjernvarme, viser at den samfundsøkonomiske nutidsværdibesparelse vil blive reduceret til 1,3 mio. kr.

Det fremgår, at der alene ved konvertering af industriområdet til fjernvarme vil kunne opnås en samfundsøkonomiske nutidsværdibesparelse på 14,4 mio. kr.

Selskabsøkonomisk forventes det samlede projekt at give en årlig nettobesparelse på 1,07 mio. kr., som vil tilfalde varmeforbrugerne ud fra ”hvile i sig selv” princippet.

Hjallerup Fjernvarme oplyser i projektmaterialet, at det fremsendte forslag ikke udelukker et alternativt forslag som på sigt at modtage overskudsvarme fra Aalborg Forsyning. Et projekt som Aalborg Forsyning ikke kan tilbyde en løsning på, før en eventuel forsyning af fjernvarmeværkerne indenfor Aalborg kommune er afklaret.

Det fremgår, at der skal foretages arealafståelse på del af matr.nr. 15gh Vestengårdens fjerding, Voer.

Projektforslaget har været i høring i 4 uger hos det berørte forsyningsselskab, HMN Naturgas, samt de grundejere, der skal afgive areal og servitutpålægges. Høringsfristen udløber den 1. maj 2014. HMN Naturgas har i høringsperioden korresponderet med projektets rådgiver om supplerende oplysninger til projektets delelementer - solvarmeanlæg, transmissionsledning og omlægning af Hjallerup industri fra naturgas til fjernvarmeområde. Høringssvaret fra HMN Naturgas vil blive udleveret på mødet.

Udvidelsen af produktionsanlægget skal projektgodkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. I vejledning til denne bekendtgørelse fremgår det, at solvarme- og varmepumpeanlæg kan godkendes anvendt ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg. I vejledningen fremgår det desuden, at Byrådet kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet. Kriteriet for den økonomiske kompensation fremgår af vejledningen og skal oplyses i selve godkendelsen.

Som godkendende myndighed skal Byrådet desuden foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet samt vurdere, om projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Det samlede projektforslag viser at have en positiv indvirkning på disse forhold.

Brønderslev Kommune skal ved behandling af projektforslaget desuden tage stilling til, om de i projektforslaget beskrevne arealafståelser skal gennemføres ved ekspropriation efter bekendtgørelse 1184, lov om varmeforsyning af 14. dec. 2011, §§16-18.

Fagenheden oplyser, at det ansøgte projektforslag bliver koordineret med lokalplanlægningen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender det fremsendte projektforslag, og Byrådet træffer beslutning om, at de nødvendige arealafståelser for realisering af projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår i henhold til varmeforsyningslovens §§16-18, når lokalplanen er endelig godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Bilag

Til toppen


16. Projektforslag for Øster Brønderslev Fjernvarmeværk - etablering af solvarmeanlæg med tekniske installationer


Resume

Øster Brønderslev Fjernvarmeværk fremsender projektforslag for etablering af solvarmeanlæg med anmodning om godkendelse af projektet i henhold til varmeforsyningsloven, herunder erhvervelse af de til projektet nødvendige arealer om nødvendigt sker på ekspropriationslignende vilkår.

Projektforslaget har været i høring hos HMN Naturgas samt hos de lodsejere, der skal afgive jord til projektet.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om solvarmeprojektet kan godkendes i henhold til varmeforsyningsloven.

Byrådet skal tage stilling til, om erhvervelsen af de nødvendige arealer til projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår, når lokalplanen er endelig godkendt.

Sagsfremstilling

PlanEnergi fremsender på vegne af Øster Brønderslev Fjernvarmeværk projektforslag for etablering af 3.200 m2 solvarmeanlæg med tekniske installationer ved kraftvarmecentralen, med anmodning om projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det fremgår af projektet, at Øster Brønderslev Fjernvarmeværk om nødvendigt ønsker varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser anvendt til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.

Projektforslaget omfatter etablering af et vedvarende energianlæg som supplement til det nuværende anlæg bestående af 3.200 m2 solfangere, svarende til en forventet årlig varmeenergi på 1.555 MWh/år. Det fremgår, at anlægget er dimensioneret til at anvende den eksisterende akkumuleringstank på 622 m3. Med det nye solvarmeanlæg forventes det samlede brændselsforbrug at falde med 19% ligesom elproduktionen vil falde med 23%.

Energimæssigt forventes det reducerede naturgas brændselsforbrug på 19% at give en besparelse på 330 ton/år CO2 ækvivalent.

Samfundsøkonomisk er projektet beregnet til at give en nutidsværdibesparelse på 90.000 kr. Selskabsøkonomisk forventes der fra det første år en besparelse på 230.000 kr. Forbrugerøkonomisk vil de 332 forbrugere gennemsnitligt kunne spare 681kr. pr. forbruger.

Det fremgår, at der skal foretages arealafståelse på følgende matrikler: matr.nr. 35d, 2ao, 2ar og del af 38a Ø Brønderslev by, Ø Brønderslev.

Fagenheden for Teknik og Miljø har haft projektforslaget sendt i høring i 4 uger hos det berørte forsyningsselskab, HMN Naturgas, samt de grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitutter. Ved høringsfristens udløb den 1. maj 2014 er der indkommet et høringssvar fra HMN Naturgas, som har bemærkninger til projektet.

Den ansøgte udvidelse af produktionsanlægget skal projektgodkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. I vejledning til denne bekendtgørelse, dec. 2007, fremgår det, at solvarme- og varmepumpeanlæg kan godkendes anvendt ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg.

Som godkendende myndighed skal Byrådet desuden foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet samt vurdere, om projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Projektforslaget viser sig at have en positiv virkning på disse forhold. Projektforslaget indeholder ingen analyse af alternative løsningsmuligheder, idet Øster Brønderslev Fjernvarmværk tidligere har deltaget i Projekt Flexenergi, hvor det blev vurderet, at alternative brændselsløsninger såsom halm, biogas og geotermi ikke for tiden er mulig.

Brønderslev Kommune skal ved behandling af projektforslaget desuden tage stilling til, om de i projektforslaget beskrevne arealafståelser skal gennemføres ved ekspropriation efter bekendtgørelse af 14. december 2011 om varmeforsyning §§16-18.

Fagenheden oplyser, at det ansøgte projektforslag bliver koordineret med lokalplanlægningen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender det fremsendte projektforslag, og at Byrådet træffer beslutning om, at de nødvendige arealafståelser for realisering af projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår i henhold til varmeforsyningslovens §§16-18, når lokalplanen for området bliver endelig godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Bilag

Til toppen


17. Projektforslag for Jerslev Kraftvarmeværk - etablering af solvarmeanlæg med tilhørende transmissionsledning og tekniske installationer.


Resume

Jerslev Kraftvarmeværkfremsender projektforslag for etablering af solvarmeanlæg med anmodning om godkendelse afprojektet i henhold til varmeforsyningsloven, herundererhvervelse afde til projektet nødvendige arealer om nødvendigt sker på ekspropriationslignende vilkår.

Projektforslaget har været i høring hos HMN Naturgas samt hos de lodsejere, der skal afgive jord til projektet.

Miljø- og Teknikudvalgetskaltage stilling til, omsolvarmeprojektet kan godkendes i henhold til varmeforsyningsloven.

Byrådet skal tage stilling til,om erhvervelsen af de nødvendige arealer til projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår, når lokalplanen er endelig godkendt.

Sagsfremstilling

PlanEnergi fremsender på vegne af Jerslev Kraftvarmeværk projektforslag for etablering af 5.000 m2 solvarmeanlæg med tilhørende transmissionsledninger og tekniske installationer ved kraftvarmecentralen, med anmodning om projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det fremgår, at Jerslev Kraftvarmeværk om nødvendigt ønsker varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser anvendt til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.

Projektforslaget omfatter etablering af et vedvarende energianlæg som supplement til det nuværende anlæg bestående af 5.000 m2 solfangere, svarende til en forventet årlig varmeenergi på 2.237 Mvh/år.

Det fremgår det, at anlægget er dimensioneret til at anvende den eksisterende akkumuleringstank på 1.400 m3. Med det nye solvarmeanlæg forventes det, at solvarmeanlægget vil kunne producere 19% af samlede brændselsforbrug. I det eksisterende anlæg producerer naturgasmotorerne 71 %, naturgaskedlen 21 % og elkedlen 8% af varmen. Med installeret solvarmeanlæg forventes motorerne fremover at producere 54%, naturgaskedlerne 19% og elkedlen 7% af varmen.

Energimæssigtforventes det reducerede naturgas brændselsforbrug på 19% at give en besparelse på 580 ton/år CO2 ækvivalent.

Samfundsøkonomisk er projektet beregnet til at give en nutidsværdibesparelse på770.000 kr. Selskabsøkonomisk forventes der første år enbesparelse på 420.000 kr. Forbrugerøkonomisk vil de 406 forbrugere gennemsnitligt kunne spare 1.034 kr. pr. forbruger.

Det fremgår, at der skal foretages arealafståelse/servitutpålæg på følgende matrikler: matr.nr. 15ac og 17a Jerslev By, Jerslev.

Fagenheden for Teknik og Miljø har haft projektforslaget sendt i høring i 4 uger hos det berørte forsyningsselskab, HMN Naturgas, samt de grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitutter. Ved høringsfristens udløb den 23. april 2014 er der indkommet et høringssvar fra HMN Naturgas, som ikke harbemærkninger til projektet.

Den ansøgte udvidelse af produktionsanlægget skal projektgodkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. I vejledning til denne bekendtgørelse, dec. 2007, fremgår det, at solvarme- og varmepumpeanlæg kan godkendes anvendt ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg.

Som godkendende myndighed skal Byrådet desuden foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet samt vurdere, om projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Projektforslaget viser sig at have en positiv virkning på disse forhold. Projektforslaget indeholder ingen analyse af alternative løsningsmuligheder, idet Jerslev Kraftvarmeværk tidligere har deltaget i Projekt Flexenergi, hvor det blev vurderet, at alternative brændselsløsninger såsom halm, biogas og geotermi ikke for tiden er mulig.

Brønderslev Kommune skal ved behandling af projektforslaget desuden tage stilling til, om de i projektforslaget beskrevne arealafståelser skal gennemføres ved ekspropriation efter bekendtgørelse af 14. december 2011 om varmeforsyning §§16-18.

Fagenheden oplyser, at det ansøgte projektforslag bliver koordineret med lokalplanlægningen.

Fagenhedenfor Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender det fremsendte projektforslag, og at Byrådet træffer beslutning om, at de nødvendige arealafståelser for realisering af projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår i henhold til varmeforsyningslovens §§16-18, når lokalplanen for området bliver endelig godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Bilag

Til toppen


19. Sager til høring i Handicaprådet


Resume

Sagsforløb: MT

Drøftelse af sager til høring i Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Eventuelle sager til høring i Handicaprådet.

På Handicaprådets første møde blev det besluttet, at det er de generelle og overordnede sager, der fremadrettet skal drøftes i Handicaprådet. Der skal arbejdes ud fra temaer. Handicaprådet skal, gennem temamøderne, sende signaler til fagenhederne om holdningen til de overordnede temaer således, at Handicaprådet ikke behøver at tage stilling til alle konkrete sagsfremstillinger. Politikerne tager holdninger fra Handicaprådet med tilbage til eget udvalg.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget drøfter hvilke temaer der er aktuelle for en drøftelse i Handicaprådet.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Udvalget foreslår følgende temaer til drøftelse i Handicapudvalget: Tilgængelighedpolitik, herunder større fysiske planer, byggeprojekter og trafikplaner/trafiksikkerhedsprojekter.

Til toppen


20. Orientering


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Der blev orienteret om:

  • Politisk Forum i Kolding den 8. – 9. maj 2014 og

  • Tildeling af Blå Flag 2014

Knud L. Pedersen (V) ønsker redegørelse fra fagenheden om sammenhæng mellem dyrkningsinteresser og tilsyn med vandværker.

Der afholdes et ekstraordinært udvalgsmøde tirsdag den 13. maj 2014, kl. 10.00.

Til toppen


21. Lukket punkt: Tilladelse til taxikørsel i Brønderslev


Til toppen

Opdateret 24. april 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach