Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 2. juni 2014
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: MT

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2014


Resume

Sagsforløb: BE/BS/MT/SS/ÆO

Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stabe og fagenheder udarbejdet Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2014.

Budgetopfølgningen udviser forventede nettomerudgifter på i alt4,5 mio. kr. for hele 2014 i Brønderslev Kommune.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt status vedr. UngeCentret samt status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014.

Sagsfremstilling

Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Forretningsledelsen, der fremsender budgetopfølgningen til Fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Budgetopfølgning 1 viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

Serviceudgifter 13.215.000
Overførselsudgifter -7.540.000
Finansiering -1.139.000
Netto 4.536.000

Pr. 1. januar 2014 blev UngeCentret etableret. Dermed varetages anbringelsesområdet (0-18 år) fremover i to forskellige organisatoriske enheder og budget/regnskab vil fremgå på to forskellige politikområder. For at sikre sammenhængen i anbringelsesområdet, ses området i denne budgetopfølgning under ét.

Budgetopfølgning 1 viser, at der er særlige udfordringer på handicap- og psykiatriområdet i forhold til at opnå de forventede budgetreduktioner, der er indarbejdet i Budget 2014 som en del af flerårsaftalen. Med de merudgifter der forventes på området, ser udfordringen aktuelt ud til at udgøre ca. 13,8 mio. kr., der skal hentes i løbet af 2014.

En uddybende forklaring på afvigelserne inden for fagudvalgets politikområder fremgår af vedlagte bilag.

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det betyder, at fagudvalgene på områder, hvor udgifterne skrider, har en forpligtelse til at anvise finansiering af ikke budgetterede merudgifter inden for fagudvalgets områder.

Viser den samlede budgetopfølgning for et fagudvalgsområde et udgiftsskred på serviceudgifterne, skal budgetopfølgningen følges af forslag til kompenserende besparelser inden for udvalgets område. Kan et eventuelt udgiftsskred ikke dækkes i budgetåret, eller er der ikke politisk ønske om at realisereforslagene til kompenserende besparelser, kan der ske overførsel af ikke budgetteret merforbrug, således at merforbruget afvikles over max. 3 år i henhold til en af fagudvalget udarbejdet handleplan.

Endvidere er vedlagt et statusnotat vedr. UngeCentret. Notatet beskriver hvilke budgetomplaceringer, der nu foretages mellem de forskellige politikområder. Derudover forslag til håndtering af en række temaer, der skal afklares i forhold til styringen af området.

Der er ligeledes vedlagt et statusnotat på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med Budget 2014.

Fagudvalgene har behandlet budgetopfølgningen i møderne i april/maj måned med følgende beslutninger:

Ældreomsorgsudvalget den 30. april 2014

Tages til efterretning.

Miljø- og Teknikudvalget den 5. maj 2014

Budgetopfølgningen blev uddelt, gennemgået og taget til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget den 5. maj 2014

Der blev udleveret revideret udgave af budgetopfølgningen.

Taget til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget den 6. maj 2014

Udvalget blev orienteret om den reviderede budgetopfølgning, som Forretningsledelsen foreslår.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2014

Udvalget indstiller, at tomgangshusleje vedrørende Tygelsgade ikke afholdes af Social- og Sundhedsudvalget.

Udvalget ønsker i forlængelse af tidligere fremsendte sager, at der bliver tilført øgede ressourcer til Visitationen, således at de besparelser, der er indarbejdet i flerårsaftalen, kan udmøntes.

Johannes Trudslev var fraværende.

Fritids- og Kulturudvalget den 8. maj 2014

Til efterretning.

Forretningsledelsen behandlede budgetopfølgningen den 6. maj 2014 med følgende bemærkninger:

Da der er vanskeligheder med at nå de udmeldte mål i Flerårsaftalen i 2014 anbefales det, at der hurtigst muligt iværksættes en opnormering i Visitationen/Ungecentret som skal målrettes udmøntning af Flerårsaftalen og at der løbende afrapporteres på effekten af indsatsen.

En stor del af budgetproblemerne kan henføres til udgifter på flere dyre enkeltsager, hvorfor det fortsat er vigtigt at arbejde med at reducere udgifterne på de dyre enkeltsager, som det også blev understreget på byrådet strategiseminar i foråret.

Det anbefales, at den igangværende niveautilpasning på BPA-området gennemføres i lyset af de høje udgifter på området, og at der arbejdes på at tilpasse til landsgennemsnittet. Samtidig anbefales det, at det undersøges hvilke serviceændringer, der skal eller kan foretages på ældreområdet, hvis området selv skal dække merudgifterne på området.

Endvidere bemærkes det, at der kun resterer 685.000 kr. i anbringelsespuljen til resten af året, hvorfor det er vigtigt nøje at følge og styre området i resten af året. Endvidere gøres opmærksom på, at analysen på det specialiserede børneområde på længere sigt bør kunne påvirke udgiftsudviklingen på dette område.

Endeligt tyder det på en betydelig overskridelse af servicerammen, der kan medføre sanktioner, hvis kommunerne under et ikke overholder servicerammen. Det anbefales derfor, at landstendensen følges meget tæt, og såfremt det tyder på, at servicerammen på landsplan kommer under pres, må der hurtigt laves tiltag, som reducerer serviceudgifterne. Det skal understreges, at 5 mio. kr. af overskridelsen på servicerammen skyldes, at mentorordningen på beskæftigelsesområdet som følge af krav fra revision skal konteres på serviceudgifter frem for som i dag på overførselsudgifter.

Stabschefen for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Økonomiudvalget drøfter budgetopfølgningen og godkender budgetomplaceringer i henhold til notatet om status på Ungecenter Brønderslev.

Indstilling

Økonomiudvalget, 14. maj 2014, pkt. 4:

Økonomiudvalget ser med stor alvor på forventet overskridelse af servicerammen, derfor forventes det, at alle fagudvalg udviser tilbageholdenhed, således reel servicerammeoverskridelse bliver 0.

Byrådet, 21. maj 2014, pkt. 7:

Godkendt.

Fraværende:;

Ole Bruun (Emma Lyng Svensson mødt)

Sagsfremstilling til fagudvalgenes behandling på møderne i juni måned 2015:

I forlængelse af Økonomiudvalgets og Byrådets behandling af budgetopfølgningen, fremsendes budgetopfølgningen til fornyet drøftelse i alle fagudvalg.

Dette med henblik på at drøfte mulighederne for at udmønte Byrådets beslutning om, at det forventes, at alle fagudvalg udviser tilbageholdenhed, således at den reelle servicerammeoverskridelse, der i budgetopfølgningen udgør 13,2 mio. kr., reduceres til 0.

Beslutning

Udvalget forventer at overholde budgettet for 2014. Der blev fremlagt afdækningsforslag for politikområderne 801 og 802. Afdækningsforslagene fremsendes til Økonomiudvalget og vil blive prioriteret på udvalgets august-møde.

Til toppen


4. Igangsætning af masterplan for Stadiongrunden og Markedspladsen i Brønderslev


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

Udvalgsformand Karsten Frederiksen ønsker drøftet mulighederne for igangsætning af en masterplan for området ved Stadiongrunden/Markedspladsen i Brønderslev by. Dette med henblik på at fastlægge fremtidige anvendelsesmuligheder for området.

Miljø- og Teknikudvalget skal sammen med Økonomiudvalget tage stilling til, om processen vedr. igangsætning af en masterplan for området skal igangsættes.

Sagsfremstilling

Udvalgsformand Karsten Frederiksen ønsker drøftet mulighederne for igangsætning af en masterplan for Stadiongrunden og Markedspladsen i Brønderslev by. Dette med henblik på at fastlægge fremtidige anvendelsesmuligheder for området.

Fagenheden for Teknik ogMiljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget drøfter mulighederne for igangsætningen af en masterplan for området.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 12:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 13. maj 2014, pkt. 5:

Sagen medtages atter på udvalgets næste møde.

Beslutning

Udvalget indstiller, at der igangsættes en for-debat (idéfase) om arealernes anvendelsesmuligheder forinden igangsætning af en eventuel masterplan.

Bilag

Til toppen


5. Igangsætning af lokalplan for tæt-lave boliger ved Skolegade, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: MT

Firmaet K.O.Nielsen søger om igangsætning af en lokalplan for 8-9 tæt-lave boliger ved Skolegade og Gl. Markedsvej i Hjallerup.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til grundstørrelser, og om lokalplanen kan igangsættes.

Sagsfremstilling

Firmaet K.O.Nielsen søger om igangsætning af en lokalplan for 8-9 tæt-lave boliger ved Skolegade og Gl. Markedsvej i Hjallerup.

Området ligger i rammeområde 03-B-02 og er udlagt til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Kommuneplanrammens krav til bebyggelsesprocent og opholdsareal overholdes.

Kommuneplanens generelle rammer indeholder en minimumsgrundstørrelse på 400 m² for tæt-lave boliger ved fortætning af eksisterende by. Denne minimumsgrænse overholdes ikke, idet en gennemsnitsstørrelse af grundene bliver 219 m² ved 8 boliger og 195 m² ved 9 boliger.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at den fremsendte plan med 8 boliger viser en rimelig udformning af bebyggelsen og opholdsarealerne på trods af overskridelsen af den generelle kommuneplanramme.

Projektet medfører, at restejendommmen for Skolegade 21 bringes ned på 445 m², hvilket er væsentligt under minimumsgrundsstørrelsen på 600 m² for åben-lave boliger i kommuneplanens generelle rammer.

Projektet ligger på del af Skolegade 21, og på Skolegade 23 i Hjallerup. Ansøger ønsker at inddrage ca. 37 m² af et offentligt vejareal og ca. 115 m² af et kommunalt ejet areal, der anvendes til et grønt anlæg syd for Hjallerup Centret. Sag om anlægget har været behandlet i Økonomiudvalget 11. december 2013. Det grønne anlæg kan opretholdes på de resterende ca. 255 m². Den tidligere planlagte høring i byen vurderes derfor at være unødvendig.

Fagenheden vil foreslå ansøger en alternativ udformning af parkeringspladsen. Derfor udskydes beslutning om inddragelse af vejareal til lokalplanprocessen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender,

  • at der udarbejdes en lokalplan for maksimum 8 boliger,

  • at der først senere tages stilling til ønske om at inddrage vejareal,

  • at der alligevel ikke foretages en høring om nedlæggelse af en del af det grønne anlæg,

  • at den åben-lave boligejendom Skolegade 21 undtagelsesvist tillades nedbragt til en grundstørrelse på 445 m² og en bebyggelsesprocent på ca. 34,

  • at salg af del af grønt anlæg genoptages i Økonomiudvalget,

  • at ansøger bidrager med et udkast til lokalplanen,

  • at lokalplankonsulenten skal have erfaring med lokalplanudarbejdelse og

  • at lokalplanens udarbejdelse indprioriteres sammen med andre igangværende lokalplaner.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


6. Godkendelse af lokalplanforslag 05-O-06.01 Plejehjem Vodbindervej, Asaa


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Der udarbejdet forslag til lokalplan 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" samt kommuneplantillæg nr. 9.

Byrådet skal tage stilling til, om forslaget kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Lokalplan 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa", samt kommuneplantillæg nr. 9 blev igangsat på Økonomiudvalgets møde den 12. marts 2014.

Lokalplanen skal muliggøre etablering af et friplejehjem i Asaa med 24-36 plejeboliger og tilhørende service- og udearealer.

Lokalplanområdet omfatter 6 matrikler, hvor den største matrikel, nr.15an Aså By, Aså-Melholt, er beliggende på Vodbindervej 25 i Asaa. De 5 resterende matrikler ligger bagved matr.nr. 15an i forhold til Vodbindervej. Disse matrikler er udstykket til beboelse, men de er ikke bebygget. Alle 6 matrikler ejes af Asaa Borgerforening.

Matr.nr. 15an bliver i dag brugt som parkeringsplads i forbindelse med det årlige Asaa Hestevæddeløb, som afholdes på væddeløbsbanen nær Vodbindervej 25. Asaa Borgerforening er i dialog med kommunen om en anden mulig placering af parkering i forbindelse med den årlige begivenhed. For nuværende er matr. nr. 33bd, Aså By, Aså-Melholt ved Egely i Asaa til rådighed. Der arbejdes for, at denne ejendom kan anvendes til parkering ved Asaa hestevæddeløb.

Se den digitale udgave af lokalplanforslag 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Aså" på kommunens hjemmeside: http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?LokalplanNr=05-O-06.01

Fordebat

Lokalplan og kommuneplantillæg har været i en fordebat, som sluttede den 4. april 2014. På baggrund af fordebatten besluttede Økonomiudvalget, at der skulle ske en ændring af det byggefelt og den indkørsel til plejehjemmet, som var angivet i materialet til fordebatten.

Ændringen sker for at imødekomme Asaa Campings ønsker om synlighed fra Vodbindervej, samt at adskille trafikken til Asaa Camping og plejehjemmet.

Kystnærhedszonen
Matr.nr. 15an Aså By, Aså-Melholt ligger inden for kystnærhedszonen.

Planlovens § 5b stk. 1 nr. 1 angiver, at der for planlægning i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Der skal derfor i lokalplanen og kommuneplantillægget redegøres for, at placeringen af

friplejehjemmet ikke visuelt påvirker omgivelserne ved kysten. Bla. med bestemmelser om

bygningshøjder og bygningsmaterialer.

Fagenheden for Teknik- og Miljø har været i dialog med Naturstyrelsen vedr. kystnærhedszonen. Da lokalplanområdet er omgivet af bymæssig bebyggelse, er det fagenhedens vurdering, at en ny bygning på området ikke vil være synlig fra kysten. Bygningen må dog opføres i maks. en etage med en maks. højde på 8,5 meter.

Kommuneplantillæg

Lokalplan 05-O-06.01 er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025. Derfor er kommuneplantillæg nr. 9 blevet udarbejdet.

Ved lokalplanens udarbejdelse ligger matr.nr. 15an Aså By, Aså-Melholt i landzone og inden for rammeområde 05-R-03, Rekreativt område, Strandvejen.

Matriklerne nr. 15cf, 15 cg, 15ch, 15ci, 15ck Aså by, Aså-Melholt ligger i byzone og inden for rammeområde 05-B-01, Boligområde, Doktorvænget og Havnegade.

Med kommuneplantillæg nr. 9 etableres rammeområde 05-O-06, Offentligt område, Vodbindervej, hvortil alle matrikler inden for lokalplanområdet overføres.

Miljøscreening

Fagenheden for Teknik og Miljø har foretaget en miljøscreening af lokalplanen og vurderer, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, da planen ikke vurderes at medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Tidsplan

Ved en godkendelse af lokalplanforslag 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" skal lokalplanen udsendes i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen skal være endelig vedtaget i september 2014, da Danske Diakonhjem skal søge om støtte til boligerne ved Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med ansøgningsfrist i oktober 2014. Der kan kun søges støtte en gang årligt.

Den offentlige høring vil foregå fra den 23. juni 2014 til den 18. august 2014 med efterfølgende behandling af indsigelser i uge 34-35.

Det er herefter nødvendigt med et ekstraordinært møde i Miljø- og Teknikudvalget i uge 36 for endelig vedtagelse af lokalplanen. Derved kan Økonomiudvalget behandle vedtagelsen af lokalplanen på møde den 10. september 2014. Byrådet kan vedtage lokalplanen endeligt på møde den 17. september 2014.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender lokalplanforslag 05-O-06.01

"Plejehjem Vodbindervej, Asaa" samt kommuneplantillæg nr. 9, og udsender lokalplanforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


7. Behandling af indsigelser og endelig vedtagelse af lokalplan for sommerhusområdet Smalbyparken


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Forslag til lokalplan 33-S-03.01 og kommuneplantillæg nr. 4 har været i offentlig høring. Der er kommet tre indsigelser vedr. udstykning og skovbyggelinie.

Byrådet skal tage stilling til indsigelserne, og om lokalplanen kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 33-S-03.01 og kommuneplantillæg nr. 4 har været i offentlig høring i perioden fra den 4. marts 2014 til den 29. april 2014. Der er kommet indsigelse fra ejeren af Blåbærstien 1, fra ejeren af Smalby Hedevej 6og fra Grundejerforeningen Smalbyparken, der dækker ca. 2/3 af lokalplanområdet.

Ejeren af Blåbærstien 1 ønsker, at der ikke udstykkes flere grunde.

Ejeren af Smalby Hedevej 6 ønsker, at der ikke udstykkes flere grunde, og at skovbyggelinien ikke ophæves.

Grundejerforeningen ønsker § 4 ændret, så der ikke kan ske yderligere udstykninger. Lokalplanforslaget fastlægger, at grunde på 5.000 m² og derover kan udstykkes.

Fagenheden for Teknik og Miljø bemærker, at lokalplanens nuværende ordlyd giver mulighed for at udstykke ca. 11 grunde yderligere fordelt i hele lokalplanområdet, der udgør 858.000 m².

Hvis lokalplanen ændres som foreslået af Grundejerforeningen Smalbyparken, skal lokalplanen ud i en ny høring på 3 uger af hensyn til ejerne af store grunde, som mister deres mulighed for at udstykke. Et andet hensyn er grundejerforeningens ønske om ophævelse af skovbyggelinjen.

Lokalplanen er udarbejdet, fordi der ikke var fastlagt en minimumsgrundstørrelse i byplanvedtægt nr. 3, som afløses af lokalplanen. Ønsket om udarbejdelsen er fremsat af grundejerforeningen.

Lokalplanens grundstørrelser er fastlagt af Miljø- og Teknikudvalget i februar 2012 på baggrund af en vejledende høring blandt alle grundejerne indenfor lokalplanen. Den største matrikel indenfor lokalplanområdet er 9.131 m² og indgår i en af de oprindelige landbrugsejendomme fra før vedtagelsen af byplanvedtægt nr. 3.

Grundejerforeningen ønsker § 9.5 om beplantning langs interne veje og § 9.6 om plantebælter langs Strandvejen slettet. Fagenheden vurderer, at § 9.6 bør bevares, da den udgør en del af argumentationen for at ophæve skovbeskyttelseslinjen.

Aalborg Stift tog i marts 2014 forbehold for at give yderligere bemærkninger til kommuneplantillægget. Svaret vil foreligge inden Byrådets møde.

Lokalplanen overfører matr.nr. 138r Melholt Ejerlav, Aså-Melholt fra sommerhusområde til landzone efter ønske fra ejerne.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender,

  • at lokalplanens § 9.5 om bevarelse af beplantning langs interne veje slettes,

  • at lokalplanens § 9.6 om opretholdelse af plantebælter langs Strandvejen bevares,

  • at skovbyggelinjen søges ophævet, og

  • at Byrådet tager stilling til om lokalplanens krav til grundstørrelse skal ændres, så grunde mellem 5.000 og 9.131 m² ikke kan udstykkes,

og hvis lokalplanforslaget ikke ændres med hensyn til grundstørrelse og ophævelse af skovbyggelinjen som følge af indsigelserne,

  • at Byrådet vedtager lokalplanen endeligt

  • Alternativt, at Byrådet sender lokalplanen ud i en ny, kortere offentlig høring om ændringerne.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der ikke kan ske yderligere udstykninger i området, hvorfor udvalget sender lokalplanen ud i en ny, kortere offentlig høring om ændringerne.

Bilag

Til toppen


8. Lokalplanforslag 05-T-01.02 "Solfangeranlæg, Asaa" og forslag til kommuneplantillæg nr. 6


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Lokalplanforslag 05-T-01.02 for "Solfangeranlæg, Asaa" samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 6 har været i offentlig høring i perioden fra den 24. marts 2014 til den 19. maj 2014. Brønderslev Kommune har ikke modtaget indsigelser til planen indenfor høringsperioden.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanen og tilhørende kommuneplantillæg kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag 05-T-01.02 for "Solfangeranlæg, Asaa" samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 6 har været i offentlig høring i perioden fra den 24. marts 2014 til den 19. maj 2014. Brønderslev Kommune har ikke modtaget indsigelser til planen indenfor høringsperioden.

Lokalplan 05-T-01.01 for "Solfangeranlæg, Asaa" blev endelig vedtaget den 29. januar 2014.

Brønderslev Kommune modtog efterfølgende en henvendelse fra Asaa Fjernvarme, som ønskede at udvide lokalplanområdets afgrænsning. Behovet for at udvide områdets afgrænsning sker udelukkende for at sikre tilstrækkelig plads til den skærmende beplantning omkring anlægget. Ændringen medfører ikke opstilling af yderligere solfangerpaneler.

Udvidelse af lokalplanområdets afgrænsning forudsætter udarbejdelse af et nyt plangrundlag og en ny 8 ugers offentlig høring, jf. planlovens § 19, stk. 2. Derfor har et ændret planforslag, nr. 05-T-01.02 samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 6, været i en ny offentlig høring.

Lokalplan 05-T-01.02 "Solfangeranlæg, Asaa" muliggør etablering af et solfangeranlæg bestående af ca. 5.700 m² solfangerpaneler, en akkumuleringstank på ca. 1.000 m² samt en teknikbygning. Anlægget opføres på ejendommene matr.nr. 22n, del af matr.nr. 20bh og del af matr.nr. 20bu alle Aså By, Aså-Melholt. Lokalplanen kan ses på kommunens planportal:

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?LokalplanNr=05-T-01.02

Lokalplan 05-T-01.02 erstatter tidligere vedtaget lokalplan 05-T-01.01, som aflyses ved denne plans vedtagelse.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet vedtager lokalplan 05-T-01.02 for "Solfangeranlæg, Asaa" med tilhørende kommuneplantillæg nr. 6 endeligt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Til toppen


9. Behandling af indsigelser fra fordebat om kommuneplantillæg nr. 13 - Kvisselholtvej 90, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

I forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan og kommuneplantillæg for udvidelse af DLG Food Oil A/S i Agersted har der været afholdt forudgående offentlig høring. Der er kommet 4 indsigelser vedr. trafik, lugt, støj og færdselsret.

Byrådet skal tage stilling til indsigelserne, og om kommuneplantillægget kan udarbejdes.

Sagsfremstilling

DLG Food Oil A/S, Kvisselholtvej 90, Dronninglund har købt den tilstødende ejendom Enoddenvej 17 for at udvide virksomheden med 4.000 m² planlager og en læssebygning. I den forbindelse skal kommuneplanramme 32-E-01 udvides til at omfatte den nye ejendom. Et træbevokset højdedrag fjernesfor at muliggøre byggeriet. Der er udarbejdet visualiseringer af byggeriet.

Indsigelser i forudgående høring om kommuneplantillæg

Ejerne af Enoddenvej 13 ønsker en præcisering af omfanget af virksomhedens trafik på den private vej Enoddenvej. Virksomheden skal bidrage til vedligeholdelsen af vejen.

Ejeren af Præstbrovej 10 føler sig generet af lugt fra virksomheden, og ønsker ikke en udvidelse, medmindre den formindsker lugtgenerne.

Ejeren af Præstbrovej 69 er generet af støj fra virksomhedens nuværende transportbånd og frygter at generne forværres, når virksomheden kommer tættere på. Ejeren ønsker beplantning rundt om virksomheden og bevaring af så meget eksisterende beplantning som muligt.

Ejeren af Kvisselholtvej 76 og 84 oplyser, at han har ret til færdsel fra boligen i nr. 76 henover Enoddenvej 17. Denne færdselsret benyttes til skolesti for ejerens børn, så det undgås, at de skal køre på Kvisselholtvej, hvor der ikke er cykelsti. Der ønskes fundet en løsning. Der ønskes også beplantning rundt om bygningerne.

DLG Food Oil A/S har oplyst følgende:

Om støj og lugt

Produktionen forøges ikke ud over det, der allerede er tilladt i miljøgodkendelsen.

Trafikmængden øges således heller ikke.

Opførelse af lagerhallen vil ikke forøge lugtbidraget fra produktionen, da den interne transport af rapskager fremover foregår indendørs.

Etablering af lagerhallen vil ikke forøge støjen fra virksomheden. DLG forventer tværtimod en støjreduktion. Efter etablering af lagerhallen vil læsning af rapskager udelukkende ske indendørs, dvs. at støjen fra gummigeden reduceres til et minimum.

I forhold til Præstbrovej 69 vil støj fra kørsel afskærmes af lagerhallen, og transportbåndet fra fabrikken til lagerhallen er også afskærmet af bygningerne. Transportbåndet (kædetransportør) er indkapslet, og for at undgå støj fra kæden etableres der nylonbund, så der ikke opstår støj fra metal mod metal.

Samlet set vurderes, at anlægget ikke vil medføre mere støj fra virksomheden, og i mange situationer vil støjbidraget fra håndtering af rapskager være mindre end i dag.

Om beplantning

Der etableres et 3 meter bredt plantebælte langs hele lokalplanens afgrænsning, bl.a. langs Enoddenvej. Det er hensigten at bevare så meget af den eksisterende beplantning som muligt.

Omtrafik på Enoddenvej

Ud over byggeperioden bliver der ikke daglig trafik på Enoddenvej. Det kan enkelte gange ske, at en lastbil/lift skal udføre servicearbejder f.eks. på transportsystemet, tag mv., eller

at gummigeden enkelte gange kører ad Enoddenvej til fabrikken.

Skolevej

Der er ikke tinglyst en vejret. Virksomheden vil tage kontakt til ejer af Kvisselholtvej 76 og 84 for at finde en løsning.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender,

  • at kommuneplantillæg 13, der muliggør udvidelse af virksomheden, udarbejdes,

  • at bestemmelser om beplantning og trafik indarbejdes i lokalplan 32-E-01.0.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


10. Indkomne bemærkninger i fordebat for planlægning af erhverv ved Hallund


Resume

Sagsforløb: MT

Der har været afholdt fordebat for planlægning af erhverv ved Hallund fra den 25. april 2014 til den 12. maj 2014. Der er indkommet kommentarer i fordebatten.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om udarbejdelsen af lokalplan og kommuneplantillæg kan fortsætte.

Sagsfremstilling

Der været afholdt fordebat vedr. udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 11 og lokalplan 13-E-01.01 Erhverv ved Hallund. I fordebatten er der indkommet 2 kommentarer.

Lokalplanen omhandler ejendommen for virksomheden Hallund Staldservice. Virksomheden ønsker at få opført en lagerhal, som Brønderslev Kommune tidligere har givet landzonetilladelse til. På baggrund af en klage fra nærmeste nabo valgte Natur- og Miljøklagenævnet at omstøde kommunens tilladelse til et afslag.

Fagenheden for Teknik og Miljø har herefter vurderet klagenævnets begrundelse. Fagenheden fandt, at en lokalplan ville danne grundlag for en redegørelse af virksomhedens beliggenhed og påvirkning på omgivelserne.

Der skal sammen med lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg, som overfører området for Hallund Staldservice til et erhvervsområde. I følge planlovens §23c skal Byrådet indkalde ideer og forslag i planlægningsarbejdet, hvor der sker en ændring af kommuneplanen.

En fordebat for planlægningen af erhverv ved Hallund har været afholdt fra den 25. april 2014 til den 12. maj 2014.

Bemærkningerne
Naboen har indsendt bemærkninger, hvor han kommenterer på Natur- og Miljøklagenævnets begrundelse for at give et afslag. Han ønsker, at Hallund Staldservice hurtigt kan få gennemført deres projekt for virksomheden, og er derfor positiv indstillet over for planlægningen.

Den nærmeste nabo til Hallund Staldservice har i fordebatten henvendt sig personligt til fagenheden. Han fremlægger de samme klagepunkter, som ved sagen om landzonetilladelse til lagerhallen.

Den nærmeste nabo påpeger blandt andet, at han ønsker,

  • at lagerhallen bliver vendt, så portene vender mod øst,

  • at indkørsel mellem udstilling og privat bibeholdes,

  • at der ikke sker oplagring på langsiden af malerbygning mod vest,

  • at den fælles vej kommer til at overholde 8,00 m, som han har tinglyst ret til.

Da fagenheden for Teknik- og Miljø allerede inden planarbejdets påbegyndelse var bekendt med den nærmeste nabos ønsker, er der taget højde for ovenstående bemærkninger i lokalplanens bestemmelser. Det er dog ikke muligt at vende lagerhallen pga. pladsmangel.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender at

  • udarbejdelsen af lokalplan og kommuneplantillæg fortsættes,

  • at de indsendte bemærkninger tages til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Sagen udsættes med henblik på drøftelse med ejer.

Knud Pedersen og Svend Erik Trudslev ønsker ikke sagen udsat

Bilag

Til toppen


11. Projektforslag for Hjallerup Fjernvarmeværk - etablering af solvarmeanlæg med tekniske installationer


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Hjallerup Fjernvarme fremsender projektforslag for etablering af solvarmeanlæg vest for Hjallerup industri, udvidelse af deres fjernvarmeområde samt etablering af en transmissionsledning således, at Klokkerholm også fremover kan aftage solvarme fra det ansøgte anlæg.

Projektet søges godkendt efter varmeforsyningsloven med mulighed for, at erhvervelsen af de til projektet nødvendige arealer om nødvendigt kan ske på ekspropriationslignende vilkår.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om projektet kan godkendes.

Byrådet skal tage stilling til, om erhvervelsen af de nødvendige arealer til projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår.

Sagsfremstilling

PlanEnergi fremsender på vegne af Hjallerup Fjernvarme projektforslag for etablering af solvarmeanlæg vest for Hjallerup industri, udvidelse af deres fjernvarmeområde i industriområdet nord for Hjallerup by samt etablering af en transmissionsledning mellem solvarmeanlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk med anmodning om projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det fremgår af projektet, at Hjallerup Fjernvarme om nødvendigt ønsker varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser anvendt til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.

Projektforslaget omfatter etablering af:

  • et vedvarende energianlæg som supplement til det nuværende anlæg bestående af 21.500m² solvarmeanlæg med 3.000m3 akkumuleringstank og tekniske installationer

  • transmissionsledning mellem solfangeranlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk

  • distributionsledninger for udvidelse af fjernvarmeområdet i det naturgasforsynede industriområde nord for Hjallerupvej omfattende Håndværkervej, Navervej, Gørtlervej og Hjulmagervej.

De samlede anlægsudgifter er budgetteret til 46,8 mio. kr. inkl. jordkøb.

Det samlede varmebehov for Hjallerup Fjernvarme (39.892 MWh/år) og Klokkerholm Kraftvarmeværk (8.160 MWh/år) er 48.052 MWh/år, inkl. det forventede varmebehov ved fjernvarmeforsyning af Hjallerup industri. Det kommende solvarmeprojekt vil fortrænge motor- og kedeldriften og dermed mindske el-produktionen. Af projektmaterialet fremgår det, at naturgasmotorernes varmeproduktion vil falde fra 67 % til 59 %, og naturgaskedlernes varmeproduktion vil falde fra 24 % til 20 %. Solvarmeanlægget vil kunne producere 21,3 % af varmebehovet.

Energimæssigt forventes varmeværkernes nuværende naturgas brændselsforbrug på 79.724 MWh/år reduceret med 15 %. Miljømæssigt er der beregnet en besparelse på 2.092 ton/år CO2 ækvivalenter.

Samfundsøkonomisk er det samlede projekt beregnet til at give en nutidsværdibesparelse på 7,3 mio. kr., svarende til en intern rente på 5,19 %, hvor minimumskravet er 4,0 %. En følsomhedsberegning med en kalkulationsrente på 3 % giver et samfundsøkonomisk overskud 15,6 mio. kr. over betragtningsperioden. Individuelt giver projektet for fjernvarmeforsyning af Hjallerup Industri og solfangeranlægget med forsyning til både Hjallerup og Klokkerholm såfremt begge projekter ikke realiseres en samfundsøkonomisk gevinst på henholdsvis 3,7 mio. kr. og 2,1 mio. kr.

Selskabsøkonomisk forventes det samlede projekt at give en årlig nettobesparelse på 2,94 mio. kr., som vil tilfalde varmeforbrugerne ud fra ”hvile i sig selv” princippet.

Hjallerup Fjernvarme oplyser i projektmaterialet, at det fremsendte forslag ikke udelukker et alternativt forslag om på sigt at modtage overskudsvarme fra Aalborg Forsyning. Et projekt som Aalborg Forsyning ikke kan tilbyde en løsning på, før en eventuel forsyning af fjernvarmeværkerne indenfor Aalborg kommune er afklaret.

Det fremgår, at der skal foretages arealafståelse på del af matr.nr. 1b Klausholm Hgd, 10a, 14i, 12u, 13aa og 13ai Hjallerup fjerding.

Projektforslaget har været i høring i 4 uger hos det berørte forsyningsselskab, HMN Naturgas, samt de grundejere, der skal afgive areal og servitutpålægges. Høringsfristen udløb den 1. maj 2014. HMN Naturgas har i høringsperioden korresponderet med projektets rådgiver om supplerende oplysninger til projektets delelementer - solvarmeanlæg, transmissionsledning og omlægning af Hjallerup industri fra naturgas til fjernvarmeområde. HMN Naturgas har efter modtagelse af revideret projektmateriale ingen bemærkninger til projektet.

Udvidelsen af produktionsanlægget skal projektgodkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. I vejledning til denne bekendtgørelse fremgår det, at solvarme- og varmepumpeanlæg kan godkendes anvendt ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg. I vejledningen fremgår det desuden, at Byrådet kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet. Kriteriet for den økonomiske kompensation fremgår af vejledningen og skal oplyses i selve godkendelsen.

Som godkendende myndighed skal Byrådet desuden foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet samt vurdere, om projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Det samlede projektforslag viser at have en positiv indvirkning på disse forhold.

Brønderslev Kommune skal ved behandling af projektforslaget desuden tage stilling til, om de i projektforslaget beskrevne arealafståelser skal gennemføres ved ekspropriation efter bekendtgørelse 1184, lov om varmeforsyning af 14. dec. 2011, §§16-18.

Fagenheden oplyser, at det ansøgte projektforslag bliver koordineret med lokalplanlægningen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender det fremsendte projektforslag, og Byrådet træffer beslutning om, at de nødvendige arealafståelser for realisering af projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår i henhold til varmeforsyningslovens §§16-18, når lokalplanen er endelig godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 15:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


12. Projektforslag for Jerslev Kraftvarmeværk - etablering af solvarmeanlæg med tilhørende transmissionsledning og tekniske installationer.


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Jerslev Kraftvarmeværkfremsender projektforslag for etablering af solvarmeanlæg med anmodning om godkendelse afprojektet i henhold til varmeforsyningsloven, herundererhvervelse afde til projektet nødvendige arealer om nødvendigt sker på ekspropriationslignende vilkår.

Projektforslaget har været i høring hos HMN Naturgas samt hos de lodsejere, der skal afgive jord til projektet.

Miljø- og Teknikudvalgetskaltage stilling til, omsolvarmeprojektet kan godkendes i henhold til varmeforsyningsloven.

Byrådet skal tage stilling til,om erhvervelsen af de nødvendige arealer til projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår, når lokalplanen er endelig godkendt.

Sagsfremstilling

PlanEnergi fremsender på vegne af Jerslev Kraftvarmeværk projektforslag for etablering af 5.000 m2 solvarmeanlæg med tilhørende transmissionsledninger og tekniske installationer ved kraftvarmecentralen, med anmodning om projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det fremgår, at Jerslev Kraftvarmeværk om nødvendigt ønsker varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser anvendt til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.

Projektforslaget omfatter etablering af et vedvarende energianlæg som supplement til det nuværende anlæg bestående af 5.000 m2 solfangere, svarende til en forventet årlig varmeenergi på 2.237 Mvh/år. Anlægsomkostningerne er budgetteret til 8,5 mio. kr.

Anlægget er dimensioneret til at anvende den eksisterende akkumuleringstank på 1.400 m3. Med det nye solvarmeanlæg forventes det, at solvarmeanlægget vil kunne producere 19 % af samlede brændselsforbrug. I det eksisterende anlæg producerer naturgasmotorerne 71 %, naturgaskedlen 21 % og elkedlen 8 % af varmen. Med installeret solvarmeanlæg forventes motorerne fremover at producere 54 %, naturgaskedlerne 19 % og elkedlen 7 % af varmen.

Energimæssigtforventes det reducerede naturgas brændselsforbrug på 19 % at give en besparelse på 580 ton/år CO2 ækvivalent.

Samfundsøkonomisk er projektet beregnet til at give en nutidsværdibesparelse på770.000 kr. Selskabsøkonomisk forventes der første år enbesparelse på 420.000 kr. Forbrugerøkonomisk vil de 406 forbrugere gennemsnitligt kunne spare 1.034 kr. pr. forbruger.

Det fremgår, at der skal foretages arealafståelse/servitutpålæg på følgende matrikler: matr.nr. 15ac og 17a Jerslev By, Jerslev.

Fagenheden for Teknik og Miljø har haft projektforslaget sendt i høring i 4 uger hos det berørte forsyningsselskab, HMN Naturgas, samt de grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitutter. Ved høringsfristens udløb den 23. april 2014 er der indkommet to høringssvar, et fra HMN Naturgas, som ikke harbemærkninger til projektet samt et fra en nabo til det planlagte solvarmeanlæg, som er utilfreds med solfangeranlæggets tætte placering op mod flere husstande samt planerne om etablering af sti rundt omkring anlægget forbi hidtil ugenerede haver. Lodsejeren føler, at man som nabo mister herlighedsværdien ved at bo op ad eksisterende mark og natur, og anbefaler, at der findes en alternativ placering enten i erhvervsområdet ved genbrugsstationen eller i områder øst for Toftegårdsskolen.

Den ansøgte udvidelse af produktionsanlægget skal projektgodkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. I vejledning til denne bekendtgørelse, dec. 2007, fremgår det, at solvarme- og varmepumpeanlæg kan godkendes anvendt ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg.

Som godkendende myndighed skal Byrådet desuden foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet samt vurdere, om projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Projektforslaget viser sig at have en positiv virkning på disse forhold. Projektforslaget indeholder ingen analyse af alternative løsningsmuligheder, idet Jerslev Kraftvarmeværk tidligere har deltaget i Projekt Flexenergi, hvor det blev vurderet, at alternative brændselsløsninger såsom halm, biogas og geotermi ikke for tiden er mulig.

Brønderslev Kommune skal ved behandling af projektforslaget desuden tage stilling til, om de i projektforslaget beskrevne arealafståelser skal gennemføres ved ekspropriation efter bekendtgørelse af 14. december 2011 om varmeforsyning §§16-18.

Fagenheden oplyser, at det ansøgte projektforslag bliver koordineret med den igangværende lokalplanlægning.

Fagenhedenfor Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender det fremsendte projektforslag på betingelse af, at solfangeranlæggets placering sker i overensstemmelse en kommende lokalplan, og Byrådet træffer beslutning om, at de nødvendige arealafståelser for realisering af projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår i henhold til varmeforsyningslovens §§16-18, når lokalplanen for området bliver endelig godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 17:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun tager forbehold for den endelige placering af projektet.

Bilag

Til toppen


13. Orientering vedr. anmodning om afregistrering og dispensation til opdyrkning af §3-enge på Hellumvej 3, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: MT

Brønderslev Kommune modtog i sommeren 2013 en anmodning om afregistrering og dispensation til opdyrkning af ferske enge omfattede af vejledende registrering i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 på Hellumvej 3, Hjallerup.

Efterfølgende er det konstateret, at arealerne for størstepartens vedkommende var omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 inden intensiveringen af driften. Intensiveringen af driften strider således mod naturbeskyttelseslovens formål. Der kan således ikke dispenseres til retlig lovliggørelse af forholdene. Fagenheden vil give afslag på dispensation og udstede påbud om retablering af arealerne.

Fagenheden har på baggrund af Miljø-og Teknikudvalgets beslutning af 31. marts 2014 vurderet lodsejers forslag til arealanvendelse, herunder udlægning af erstatningsarealer.

Miljø-og Teknikudvalget skal tage stilling til sagens videre forløb.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ansøgning i sommeren 2013 om afregistrering og dispensation til opdyrkning af arealer med registrering som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens §3) i form af ferske enge på dele af matr.nr. 14a og 15em Hjallerup Fjerding, Hjallerup, har Fagenheden for Teknik og Miljø i efteråret 2013 foretaget en vurdering af §3- status for engene.

Der er i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget indledende partshøring af ejer og anmodet om redegørelse for driften af arealerne, samt drænforholdene. Ejer har via sin konsulent svaret, at han ikke personligt har kendskab til den detaljerede anvendelse af arealerne tilbage i tid.

Der er imidlertid indhentet oplysninger om arealanvendelsen fra en tidligere ejer, samt andre kilder. Disse oplysninger er indgået i fagenhedens vurdering af sagen.

Fagenheden for Teknik og Miljø har gennem studier af luftfotos konstatereret, at engene omtalt nr. 1-4 i 1954 og 1964 henlå som vedvarende græs og anvendtes til henholdsvis høslæt og græsning. Eng nr. 6 har været delvist opdyrket og delvist henligget i vedvarende græs i denne periode.

I perioden 1979- (1992)1995, dvs. i 13-15 år, herunder ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992, henlå engene i vedvarende græs. Et mindre hjørne af eng nr. 6 var dog opdyrket i 1979.

Luftfoto fra 1995 viser, at område 1 blev omlagt dette år, og de øvrige områder muligvis året før. Herefter henlå arealerne 1-4 med vedvarende græs frem til 2009, og luftfotos viser, at der har været en fremadskridende naturudvikling i løbet af de minimum 10 år, der er gået siden arealerne blev omlagt i ca. 1995. Herefter er der sket en intensivering i driften af arealerne fra 2009 og frem mod i dag. For eng nr. 6 gælder, at intensiveringen startede allerede i 2006/2007, og at egentlig opdyrkning er foretaget.

§3- status for engene er således, at de allerede ved lovens ikrafttræden i 1992 var omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. De omlægninger, der blev foretaget tilbage i 1994-1995, såvel som intensiveringen af anvendelsen i henholdsvis 2006/2007 og 2009 er i modstrid med naturbeskyttelsens formål om at bevare naturtypernes tilstand.

Nogle mindre arealer, hvorom der hersker tvivl om beskyttelsesstatus vil blive afregistreret.

Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes.

Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse i, at et indgreb finder sted. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelsesmæssige hensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af § 3-beskyttelsen i området.

En særlig omstændighed, der kan begrunde en dispensation, kan ifølge lovbemærkningerne være, at det ansøgte indgreb har en naturforbedrende funktion. Opdyrkning, såvel som anden intensivering af ekstensiv drift, medfører væsentlige, lovstridige tilstandsændringer, som der ikke vil kunne dispenseres til.

Fagenheden for Teknik og Miljø vil som følge af dette påbyde retablering af arealerne til beskyttet natur i overensstemmelse med praksis i klagenævnsafgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet.

Fagenhedens afgørelse både med hensyn til §3-status og afslag på dispensationsansøgning med påbud om lovliggørelse kan påklages af ansøger til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis ansøger er uenig i heri, og vurderer at afgørelsen ikke er korrekt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 31. marts 2014, pkt. 18:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 3:

Lodsejer Jens Christian Jensen og rådgiver Jens Christian Buhl deltog i mødet og fremførte deres synspunkter. Udvalget ønsker fagenhedens vurdering af lodsejerens forslag til naturgenopretningsprojekt.

Fagenheden har vurderet lodsejers forslag til arealanvendelse på ejendommen Hellumvej 3, Hjallerup.

Fagenheden er af lodsejer og dennes konsulent gjort bekendt med ønsket om at kunne optimere markdriften og samtidig søge at foretage en natur- og landskabsmæssig forbedring af arealerne. Fagenheden er positiv over for skovplantning og biotopforbedringer, der kan vurderes at være i overensstemmelse med formålet i gældende lovgivning og praksis på området.

Der er i dette tilfælde tale om, at projektet nødvendiggør en dispensation fra naturbeskyttelseslovens (NBL) §3 til opdyrkning af ca. 5,5 ha beskyttet eng. Herudover ønskes 0,2 ha eng konverteret til brug for skovrejsning. Ca. 1 ha omdriftsareal ønskes konverteret til naturformål, mens ca. 1,7 ha tænkes konverteret til småbiotoper.

Ansøger har selv opgjort ”arealregnskabet”, så der p.t. findes 6,7 ha registreret som beskyttet natur i henhold til NBL §3 samt at der efterfølgende vil være 7,1 ha udlagt til natur- og landskabsformål. Af de 7,1 ha vurderes ca. 2,5 ha fremover at være omfattet af NBL §3.

Fagenheden henviser til, at naturbeskyttelseslovens §3 er målrettet mod beskyttelse af lysåbne naturtyper (eng, hede og overdrev) samt våd natur (moser, søer og vandløb). Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne. Tilplantning af §3 arealer er eksempelvis ikke tilladt, selvom der her er tale om en anden form for natur.

En særlig omstændighed, der eventuelt kan begrunde dispensation fra § 3, kan være, at et indgreb har en naturforbedrende funktion.

Den foreslåede udlægning af ”erstatningsnatur” vil ikke kunne udgøre et fremtidigt levested for eng-naturens tilknyttede dyr og planter.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til om der skal gives dispensation til gennemførelse af det ønskede projekt.

Beslutning

Udvalget besluttede at give dispensation til gennemførelse af det ønskede projekt.

Ole Bruun ønsker ikke at give dispensation.

Til toppen


14. Administrationsgrundlag til indsatsplanlægning af grundvandsbeskyttelse


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Naturstyrelsen afleverede en grundvandskortlægning med udpegning af indsatsområder i december 2013. Ud fra den kortlægning skal Brønderslev Kommune udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Byrådet skal tage stilling til, om administrationsgrundlaget til indsatsplanlægning af grundvandsbeskyttelse kan godkendes.

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i indsatsområder udpeget af Naturstyrelsen.

I Brønderslev Kommune er der udpeget et sammenhængende område samt flertallet af vandværkernes indvindingsoplande som indsatsområder. Fagenheden for Teknik og Miljø skal som udgangspunkt have udarbejdet udkast til indsatsplaner inden for ét år efter at kommunen har modtaget kortlægningen fra Naturstyrelsen.

Et indsatsområde er et område, hvor der skal ske en indsats i forhold til især nitrat, men også andre stoffer som pesticider, olieprodukter og opløsningsmidler. Generelt er det et voksende problem med stigende nitrat i grundvandet i Danmark.

I Brønderslev kommune er der 25 vandværker. 2 vandværker har et nitratindhold, der nærmer sig den øvre grænse for kvalitetskrav på 50 mg/L. 2 andre vandværkers nitratindhold nærmer sig 25 mg/L i grundvandet. Herudover har en del vandværker et forhøjet indhold af sulfat, hvilket betyder at jordens nitratreduktionskapacitet er ved at være opbrugt, og at nitratindholdet indenfor en begrænset årrække vil begynde at stige.

Indsatsområderne i Brønderslev Kommune dækker omkring 20 % af kommunens samlede areal.

Fagenheden for Teknik og Miljø kan på nuværende tidspunkt ikke redegøre for, hvilke indsatser der kan eller skal anvendes til beskyttelse mod nitratudvaskning. Men administrationsgrundlaget sætter et niveau for beskyttelsen, afhængig af hvor sårbart indvindingsområdet er for nitrat. Forslaget til administrationsgrundlaget er på niveau med de andre nordjyske kommuners. Mange af de andre kommuner har været i gang med indsatsplanlægningen i flere år.

Det er vandværkernes opgave at føre kommunens indsatsplaner ud i livet. Derfor skal indsatsplanerne være både arbejdsmæssig og økonomisk realistiske. Niveauerne for nitrat på 50 mg/L, 37,5 mg/L og 25 mg/L udvaskning fra rodzonen i gennemsnit skal forstås som den langsigtede målsætning for indsatsområdet. Eventuelle dyrkningsaftaler med lokale lodsejere, opkøb af jord m.m. vil betyde, at vandværkerne skal bruge en stor sum penge for at opfylde målsætningen, og det er vandværkets forbrugere, der skal betale for grundvandsbeskyttelsen over deres vandregning.

En handling i et indsatsområde kan være at overvåge udviklingen i nitratindholdet i grundvandsmagasinet. Der er en vis sandsynlighed for at de store mængder nitrat, der blev udvasket for 40 år siden, ikke vil medføre en overskridelse af drikkevandskravet i velbeskyttede områder, og at den regulering af landbrugets kvælstofmængder, der har været de sidste mange år, vil medføre at problemet mere eller mindre løser sig selv i nogle områder.

I indsatsplanerne prioriteres en intensiv beskyttelse boringsnært og i de grundvandsdannende oplande i indvindingsområderne. Dette for at sikre den hurtigste effekt af beskyttelsen, for at undgå at påvirke arealanvendelsen på meget store arealer og for at sikre "mest mulig miljø for pengene". I indsatsplanen skal der være en langsigtet handlingsplan for hvert vandværk med hensyn til de lokale forhold.

Indsatsplanen bliver et centralt værktøj i kommunens arbejde med grundvandsbeskyttelse og skal koordineres med projekter internt i Brønderslev Kommune, med vandværkernes projekter og med andre kommuners projekter. Indsatsplanen bliver implementeret i kommunens daglige administration.

Den 25. april 2014 blev forslag til administrationsgrundlag diskuteret i Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Dette forum består af repræsentanter fra vandforsyningen i kommunen, landbruget, industrien, naturorganisationer og andre relevante parter i kommunen. Koordinationsforum havde få tilføjelser til administrationsgrundlaget, som efterfølgende er implementeret.

Indsatsplanernes administrationsgrundlag fastlægger Brønderslev Kommunes kurs med hensyn til grundvandsbeskyttelse. Administrationsgrundlaget kan med fordel fastlægges inden handlingsplan for indsatserne for de enkelte vandværker udarbejdes. Derved sikres en ensartet beslutningsproces og administration i hele kommunen, samt i interne og eksterne projekter.

Brønderslev Kommune kan vælge at administrere efter administrationsgrundlaget, inden de egentlige indsatsplaner for områderne foreligger. Det vil betyde, at den nyeste kortlægning og viden kommer til at ligge til grund for kommunens administration. Det vil endvidere til dels kompensere for, at ikke alle indsatsplaner bliver færdige inden for ét år efter kommunen har modtaget kortlægningen for det pågældende område.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår at Byrådet godkender

  • det fremlagte administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, og

  • at Brønderslev Kommune administrer efter administrationsgrundlaget for indsatsplanerne, frem til den egentlig indsatsplan for området foreligger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


15. Orientering om status for Indsatsplaner 2016-2021 for vandplaner


Resume

Sagsforløb: MT

I forbindelse med arbejdet med indsatsplaner er der nedsat vandråd og arbejdsgrupper. Vandråd og arbejdsgrupper arbejder med udpegninger af konkrete vandløbsstrækninger, hvor der kan ske et eller flere tiltag, således at der sikres målopfyldelse i vandsystemerne.

Endeligt udkast til indsatsprogrammer skal forelægges vandrådene i løbet af juni måned. Herefter skal indsatsprogrammerne politisk behandles i de enkelte kommuner.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Fra Vandråd Limfjorden er der udtrykt ønske om, at det samlede indsatsprogram for Limfjorden indeholder såvel mindre projekter, men også gerne større ådalsprojekter.

Brønderslev Kommune er i opland til Limfjorden tovholder for arbejdsgruppen for Ryå-vandsystemet. I arbejdsgruppen er beskyttere og brugere repræsenteret ligeligt og samarbejdet er særdeles positivt tilsvarende beskrivelse i LandbrugsAvisen af 23.maj.

I Ryå-arbejdsgruppen arbejdes der med en kombination af mange mindre indsatser fordelt i hele vandsystemet og enkelte store projekter over kortere vandløbsstrækninger. I forbindelse med store projekter kan der, ud over miljømål, potentielt også være positive effekter for omkringliggende natur og klima/afvandingsforhold. Procesplan for større projekter indebærer møde med lodsejerne, hvor arbejdsgruppen deltager. Referater og information i øvrigt vedrørende arbejdet omkring indsatsplan Limfjorden kan findes på hjemmesiden for limfjordsrådet: www.limfjordsraadet.dk/Vandråd.

I Vandråd Kattegat/Skagerrak er det besluttet ikke at nedsætte arbejdsgrupper. Her har Brønderslev Kommune senest deltaget i vandrådsmøde nr. 2, hvor virkemiddelkatalog og rammer for indsatsplanen blev præsenteret. Herefter tog vandrådet på besigtigelse i Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Kommune. Det er indtrykket, at udbyttet for alle parter var tilfredsstillende.

I Brønderslev Kommunes arbejde i dette opland er der foreløbigt fokus på mange mindre indsatser. Referater og information i øvrigt vedrørende arbejdet omkring indsatsplan for Kattegat/Skagerrak findes på Frederikshavn Kommunes hjemmeside: http://frederikshavn.dk/Sider/Vandplaner%20og%20Vandråd.aspx

Næste trin i processen er afholdelse af teknikermøder, hvor de lokale arbejdsgruppers indsatsforslag koordineres i forhold til rammen for oplandet. Herefter sker der en præsentation af indsatsprogrammerne for vandrådene. Indsatsprogrammer med bemærkninger fra medlemmerne i vandråd og arbejdsgrupper behandles efterfølgende i de enkelte kommuner.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til efterretning.

Til toppen


16. Ejerstrategi for Brønderslev Forsyning


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

En række kommuner i Danmark har i årene efter selskabsgørelsen af forsyningsvirksomhederne udarbejdet såkaldte ejerstrategier. Byrådet kan herigennem sikre, at bestyrelsens arbejde for selskabet skaber mest mulig værdi for selskabet og dermed også ejeren. Der er ingen lovkrav om udarbejdelse af en ejerstrategi, men for begge parter kan det have værdi, at forventningerne er gensidigt afstemte, og at grænseflader og styringsområder er veldefinerede.

Byrådet skal tage stilling til, om der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som får til opgave at udarbejde et forslag til en fremtidig ejerstrategi for Brønderslev Forsyning.

Sagsfremstilling

Brønderslev Forsyning A/S er som selskab ejet 100 % af Brønderslev Kommune. Brønderslev Kommune har som eneaktionær via generalforsamlingen mulighed for at fastlægge nogle overordnede strategiske pejlemærker for Brønderslev Forsyning, men Byrådet har ikke direkte instruktionsbeføjelser over for Brønderslev Forsyning, som det kendes fra øvrige kommunale områder.

Bestyrelsen, som ud over de politisk udpegede medlemmer, omfatter forbrugerrepræsentanter og medarbejdere, har en grundlæggende forpligtelse til at fremme selskabets interesser. Det gælder også i de tilfælde, hvor dette ikke kan ske uden at træffe foranstaltninger, der strider mod ejerens interesser.

En række kommuner i Danmark har i årene efter selskabsgørelsen af forsyningsvirksomhederne udarbejdet ejerstrategier. Gennem udarbejdelse af en ejerstrategi kan Byrådet sikre, at bestyrelsens arbejde for selskabet skaber mest mulig værdi for selskabet og dermed også ejeren. Der er ingen lovkrav om udarbejdelse af en ejerstrategi, men for begge parter kan det have værdi, at forventningerne er gensidigt afstemte, og at grænseflader og styringsområder er veldefinerede.

For bestyrelse, ledelse og ansatte giver en ejerstrategi et klart billede af kommunens forventning til forsyningens løbende drift og udvikling under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning for de enkelte selskaber så som selskabslov, årsregnskabslov, vandsektorlov, fjernvarmelov, miljølov, offentlighedslov m.fl.

Det understreges, at ejerstrategien ikke er det samme som en virksomhedsstrategi, og at der med afsæt i den manglende instruktionsbeføjelse alene er tale om ejer-tilkendegivelser. De politisk valgte bestyrelsesmedlemmers uafhængighed kan dog i praksis være begrænset af, at kapitalejeren altid gennem en generalforsamlingsbeslutning kan afsætte disse medlemmer og/eller i sidste ende lave vedtægterne om.

Brønderslev Kommune har i dag ikke fastlagt en sådan ejerstrategi. Ejerstrategien får gyldighed, når den er vedtaget på selskabets generalforsamling.


Selve ejerstrategiens formål og indhold er naturligvis et punkt, som bør drøftes nøje af parterne, således at Byrådet på den ene side får mulighed for at tilkendegive sine overordnede forventninger til forsyningsselskabet, og at strategien på den anden side ikke virker som en hæmsko for selskabets drift og udvikling. Nogle bud på formålsbeskrivelser kunne være:

  • Sikre bedst mulig sammenhæng mellem kommunens og selskabets strategier og planer

  • Skabe størst mulig værdi for lokalsamfundet samt fastholde og udvikle kommunens materielle og immaterielle værdier

  • Medvirke til at selskabet også varetager kommunens interesser

En ejerstrategi for et kommunalt forsyningsselskab indeholder typisk en nærmere beskrivelse af visioner og overordnede retningslinjer for forsyningsselskabets vedrørende følgende forhold:

  • De overordnede principper, der beskriver hvad kommunen vil med forsyningen, dvs. tilgangen til ejerrollen. Eksempelvis: Forsyningssikkerhed, miljø, klima, byudvikling, økonomi, borgerservice m.v.

  • Styringsgrundlaget, der beskriver kommunens ønsker til koordinationen og relationen mellem kommunen som ejer og myndighed på den ene side og forsyningsselskabet på den anden. Som oftest udmøntes under dette punkt en række temaer, som uddybes. Det kan eksempelvis omfatte: gennemgang af de organisatoriske snitflader mellem kommune og forsyning, herunder koordination af anlægsprojekter, beskrivelse af koordineringsfora, årshjulet for samarbejdet med ejer og forsyning, kommunikation/informationspligt, bestyrelsens kompetence mv.

Andre temaer kan naturligvis også beskrives i ejerstrategien.

Kommunaldirektøren, direktør for Brønderslev Forsyning og teknisk direktør har drøftet fordele og ulemper ved at udarbejde en ejerstrategi. Parterne vurderer samlet set, at det for såvel Brønderslev Kommune som Brønderslev Forsyning vil være en fordel, at få udarbejdet en ejerstrategi, som sammenfattes i et kortfattet dokument.

Kommunaldirektøren og teknisk direktør foreslår på denne baggrund, at Brønderslev Kommune sammen med Brønderslev Forsyning nedsætter en arbejdsgruppe, som får til opgave at udarbejde et forslag til en fremtidig ejerstrategi for Brønderslev Forsyning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Til toppen


17. Pulje til landsbyfornyelse 2015


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

Som led i regeringens ”Vækstplan DK” er der afsat i alt 400 mio. kroner til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i byer med under 3.000 indbyggere og landdistrikteriårene 2014 og 2015.

Brønderslev Kommune har fået tildelt 1,4 mio. kr. i 2014, hvor Brønderslev Kommune selv skal medfinansiere 0,9 mio. kr.

Økonomiudvalget skaltage stilling til, om Brønderslev Kommune skal søge om tildeling af midler fra puljen i 2015.

Sagsfremstilling

Som led i regeringens ”Vækstplan DK” er der afsat i alt 400 mio. kroner til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i byer med under 3.000 indbyggere og landdistrikteriårene 2014 og 2015.

Kommunernes anvendelse af de statslige midler forudsætter kommunal medfinansiering. Statens andel udgør 60 %, og kommunernes andel udgør 40 %.

Brønderslev Kommune har fået tildelt 1,4 mio. kr. i 2014, hvor Brønderslev Kommune skal således selv medfinansiere 0,9 mio. kr.

Puljemidlerne kan anvendes til følgende typer af aktiviteter:

  • Istandsættelse af nedslidte boliger.

  • Nedrivning af nedslidte boliger.

  • Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt.

  • Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet.

  • Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.

  • Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.

Ministeriet har foreløbigt, ud fra en fordelingsnøgle, tildelt Brønderslev Kommune 1.4 mio.

kr. af 2015 puljen. Brønderslev Kommune skal således selv medfinansiere 0,9 mio. kr. Efter ansøgningsfristen den 13. juni 2014 vil ministeriet foretage en endelig udmelding.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget drøfter om Brønderslev

Kommune skal søge om tildeling af midler fra puljen til Landsbyfornyelse 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Om beslutningen har personalemæssige konsekvenser er afhængig af, om det besluttes at søge af puljen, samt hvilke aktiviteter/strategi der vælges.

Beslutning

Udvalget indstiller, at der søges om tildeling af midler fra puljen til Landsbyfornyelse 2015.

Bilag

Til toppen


18. Udvidelse af dyreholdet på minkfarmen Glinvadvej 3, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: MT

Ejer af minkfarmen Glinvadvej 3 ønsker at udvide minkholdet fra de nuværende 2.600 årstæver til 2.766 årstæver. Ejer og hans konsulent har derfor søgt om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens § 11.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om minkfarmen kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

Sagsfremstilling

I september 2011 gav Fagenheden for Teknik og Miljø en § 10-tilladelse til, at minkfarmen på Glinvadvej 3 kunne udvides fra 1.450 årstæver til 2.600 årstæver. Tilladelsen indebar opførelse af to nye lukkede 12-rækkede minkhaller og en ny gyllebeholder vest for de nye haller. Gamle åbne minkhaller skulle rives ned.

I februar 2013 søgte ejeren af Glinvadvej 3 om en § 11-miljøgodkendelse til at udvide minkholdet til 3.800 årstæver, men fik afslag ved udvalgets beslutning den 12. november 2013. Baggrunden for udvalgets behandling af sagen var bl.a., at der var kommet indsigelser fra naboerne syd for minkfarmen (Nørrehaven og Rughaven, Hjallerup), da sagen var i nabohøring i oktober 2013.

I november 2013 blev afslaget påklaget af ejer og hans konsulent. Klagen blev imidlertid trukket tilbage i marts 2014, fordi Miljøstyrelsen den 28. februar 2014 udsendte en beregningsmetode for lugtgeneafstande omkring minkfarme. Desuden hjemviste Natur- og Miljøklagenævnet sagen om udvidelse af minkproduktionen på Hallundvej 50 til fornyet behandling på lugtområdet.

I stedet for at afvente en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet beregnede konsulenten i en ny ansøgning – ud fra de nye oplysninger og den nye beregningsmetode – hvor mange minktæver, der kunne være på Glinvadvej 3 inden for de nye krav til lugtgeneafstand.

I april 2014 gav fagenheden en § 11-miljøgodkendelse til at opføre en gyllebeholder og en møddingsplads i det sydøstlige hjørne af minkfarmen. Ansøgning om miljøgodkendelse var affødt af de forhold, som fagenheden fandt ved tilsyn i september 2013. Her konstaterede fagenheden bl.a., at der ikke var møddingspladser på ejers minkfarme (Glinvadvej 3 og Glinvadvej 4-6). Ansøgningen indebar ikke udvidelse af dyreholdet.

I forbindelse med nabohøring af udkast til miljøgodkendelsen sendte naboerne indsigelser, som blev indarbejdet i godkendelsen. § 11-godkendelsen til gyllebeholder og møddingsplads er efterfølgende blevet påklaget af naboerne ved Advokaterne Amtmandstoften, Hjørring.

Ny ansøgning om udvidelse i 2014

Den 6. marts 2014 modtog fagenheden en ansøgning om udvidelse af minkholdet fra 2.600 til 3.050 årstæver. I ansøgningen var der taget udgangspunkt i, at der kun var én minkfarm inden for 300 m fra byzone. Ejers anden minkfarm, Glinvadvej 4-6, ligger imidlertid også inden for 300 m fra samme punkt på byzonegrænsen og skal derfor tælle med i lige netop beregningen af lugtgeneafstanden. Dermed bliver lugtgeneafstanden større og der er ikke plads til så mange flere årstæver på Glinvadvej 3 som først antaget.

Den 3. april 2014 modtog fagenheden derfor en revideret ansøgning, hvor der blev søgt om udvidelse af minkfarmen op til 2.766 årstæver. Dvs. 166 årstæver mere end der er tilladt farmen nu.

Lugtgeneafstanden for 2.766 årstæver er beregnet til 251 m (fra centrum af staldanlægget). Her er minkfarmen på Glinvadvej 4-6 regnet med i lugtgeneberegningen.

Projektets overholdelse af love og bekendtgørelser

Fagenheden vurderer, at lugtgeneafstanden er overholdt (der er ca. 252 m fra centrum af anlægget til nærmeste byzonegrænse) ligesom afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen på 100 m til nærmeste nabo, som ikke er ejer selv, og 200 m til byzone er overholdt. (Nærmeste nabo uden for byzone ligger ca. 370 m nord for farmen og afstanden fra den kommende gyllebeholder til byzone er ca. 215 m.)

Fagenheden vurderer, at ejer i henhold til ansøgningsmaterialet vil anvende den bedst anvendelige teknik (BAT), så lugt- og fluegener og ammoniakfordampning bliver reduceret mest muligt.

Udvalgets vurdering af sagen

En afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet præciserer, at myndigheden med udgangspunkt i

"Husdyrlovens" § 20, der bl.a. hedder:

"Byrådet skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter §10 eller en godkendelse efter §11 eller §12 sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget ligger mindre end 300 m fra

  • en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i samlet bebyggelse i landzone, og som har anden ejer end driftsherren......"

kan træffe afgørelse med henvisning til § 31, hvorefter kommunen skal meddele afslag på en

ansøgning efter § 10, hvis § 19 ikke er overholdt.

§ 19 i "Husdyrloven" siger netop:

  1. at Byrådet ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 skal sikre sig, at: ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og

  2. husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

Klager fra naboer og manglende overholdelse af lovmæssige krav

Der er tidligere kommet klager over flue- og lugtgener fra minkfarmene og klager over afbrænding af halm. I forbindelse med nabohøring i oktober 2013 og med nabohøringen forud for miljøgodkendelsen til gyllebeholder og møddingsplads i april 2014 kom der indsigelser fra grundejerforeningerne Nørrehaven og Rughaven, hvor der især blev klaget over flue- og lugtgener.

Den 4. september 2013 var fagenheden på tilsyn på minkfarmene Glinvadvej 3 og Glinvadvej 4-6. Her blev det konstateret,

  • at der manglede møddingsplads,

  • at der ikke var blevet ført lovpligtig ”10 års-beholderkontrol” med de dengang eksisterende gyllebeholdere og

  • at der ikke blev gjort noget for at bekæmpe fluer.

Pelsdyrbekendtgørelsen indeholder generelle regler om etablering, indretning og drift af pelsdyrfarme. Reglerne i bekendtgørelsen har bl.a. til formål at reducere tabet af næringsstoffer fra pelsdyrfarme samt at reducere gener for omkringboende. Reglerne skal opfyldes på såvel eksisterende som nye pelsdyrfarme, uanset om der er stillet vilkår herom i en tilladelse / godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven eller ej.

Fagenheden vurderer, at virksomheden ikke har udvist fornøden miljømæssig omtanke og hensyn til omgivelserne, hvorved virksomhedens aktiviteter har medført gener for naboer. Dette begrundes med de ulovlige handlinger (f.eks. afbrænding af halm uden forudgående tilladelse fra kommunen og manglende bekæmpelse af fluer).

Fagenheden vurderer også, at der ikke er opbygget en tilstrækkelig tillid til ejer til, at han kan drive minkfarmen uden at påvirke omgivelserne unødigt med lugt- og fluegener.

Begrundelser for, at ejer af minkfarmen Glinvadvej 3 ikke bør imødekommes en § 11-godkendelse er:

  • der er i årenes løb kommet klager over lugtgener og røg fra afbrænding fra farmene

  • der har været massive henvendelser fra naboer i byzone ved tidligere nabohøringer i efteråret 2013 og foråret 2014

  • tilsyn har vist, at lovpligtige forhold omkring møddingsplads og fluebekæmpelse har været tilsidesat

  • at ejer, til trods for forbud mod afbrænding af halm, fortsat har brændt halm af ved flere lejligheder.

Fagenheden for Teknik og Miljøforeslår, at Miljø- og Teknikudvalget meddeler afslag til den ansøgte miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens § 11 til udvidelse af minkfarmen på Glinvadvej 3 fra 2.600 årstæver til 2.766 årstæver.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


19. Frigivelse af midler til skimmelsvampsager


Resume

Sagsforløb: Sagsforløb: MT/ØK/BY

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet frigiver 200.000 kr. af anlægsbudgettet på budget 2014 til sagsbehandling af skimmelsvampsager.

Sagsfremstilling

Der har de seneste år været udgifter til behandlingen af sager med skimmelsvamp i boliger.

Kommunen får en del af udgifterne refunderet af staten. Der er tale om udgifter til teknisk undersøgelse af boliger, genhusning af lejere over i en anden bolig, samt juridisk bistand.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at der frigives 200.000 kr. fra anlægsbudgettet.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at der er afsat 200.000 kr. på anlægsbudgettet for 2014 til Skimmelsvampramte bygninger.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Til toppen


20. Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets stadfæstelse af afslag til opstilling af vindmølle ved Gretterholt


Resume

Sagsforløb: MT

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet kommunens afgørelse om afslag til opstilling af vindmølle ved Gretterholt.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har den 10. marts 2014 meddelt afslag på ansøgning om opstilling af vindmølle syd for Gretterholt Vindmøllepark.

Ansøger har den 18. marts 2014 påklaget kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet har den 8. maj 2014 stadfæstet Brønderslev Kommunens afgørelse om afslag på genoptagelse af sag om opstilling af vindmølle ved Gretterholt.

Baggrund og begrundelse for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

Ansøger har over en årrække flere gange søgt om opstilling af en 150 meter vindmølle placeret syd for den eksisterende vindmøllepark Gretterholt. Brønderslev Kommune meddelte i maj 2011 afslag på ansøgning om opstilling af en vindmølle i tilknytning til Gretterholt Vindmøllepark.

I januar 2014 modtog Brønderslev Kommune en henvendelse fra ansøger om genoptagelse af sagen. Sagen blev behandlet i Miljø- og Teknikudvalget den 3. marts 2014, hvor udvalget besluttede at meddele afslag på ansøgningen.

Natur- og Miljøklagenævnet bemærker, at genoptagelse af en sag forudsætter, at afgørelsen lider af væsentlige mangler, eller at der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er fremkommet nye faktiske oplysninger, som kunne have haft væsentlig betydning for sagens udfald, hvis de havde foreligget forud for sagens afgørelse.

Som begrundelse for genoptagelsesanmodningen er det anført af ansøger, at den ansøgte mølle vil komme til at stå på linje med de tre bestående vindmøller i Try Vindmøllepark og vil opfattes som en samlet vindmøllepark.

Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Brønderslev Kommunes vurdering, hvorefter der ikke er fremkommet nye oplysninger i forbindelse med den fremsatte genoptagelsesanmodning eller sagens materiale i øvrigt, der kan medføre, at Brønderslev Kommunes afgørelse af 19. maj 2011 ville have fået et andet udfald, hvis de havde foreligget i forbindelse med kommunens tidligere behandling af sagen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


21. Orientering om nabohøring vedr. miljøgodkendelse af minkfarm på Hallundvej 50, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: MT

Fagenheden for Teknik og Miljø vil orientere om sagens status.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Udkast til miljøgodkendelse af minkfarm på Hallundvej 50, Brønderslev har været nabohøring fra den 7. april 2014 til den 29. april 2014. Der er kommet indsigelser fra 2 naboer.

Ejer af Hallundvej 38 har sendt indsigelser i to omgange. Den første indsigelse indeholder en underskriftsindsamling fra 2013 mod udvidelse af minkfarmen på Hallundvej 50 og et brev, hvoraf det fremgår, at naboen oplever lugt- og fluegener. Der er vedlagt billeder til at illustrere fluegener.

I den anden indsigelse stiller ejeren en række spørgsmål. Han spørger bl.a. til

  • beregning af lugtgeneafstand i forhold til byzone,

  • hvorfor fagenheden har sendt et udkast til miljøgodkendelse i høring, når det er besluttet at vedtage endelig miljøgodkendelse,

  • hvorfor sagen er taget op i Byrådet og hvordan man kan blive stillet økonomisk ansvarlig, hvis man stemmer nej,

  • hvorvidt der er rettet henvendelse til miljøministeren, og om der er planer om at gøre det, da ejer mener, at sagen er speciel,

  • hvorvidt der er planer om at udvide Ø. Brønderslev mod øst, og hvis der er, om planerne så kan give mulighed for at stoppe udvidelsen af minkfarmen.

Ejer af Snabhedevej 2, Brønderslev, har gjort indsigelser mod

  • at gyllen fra anlægget skal transporteres langt for at blive bragt ud, og at antallet af gylletransporter vil blive tredoblet,

  • at gyllebeholderen ikke skal være overdækket, og

  • placeringen af en ”så stor og generende farm” tæt på Ø. Brønderslev.

Fagenhedens svar på indsigelserne fremgår af bilag. Af svarene fremgår det bl.a.,

  • at beregningen af lugtgeneafstanden er foretaget i henhold til de retningslinjer, der er kommet med Miljøstyrelsens udmelding af 28. februar 2014,

  • at udkast til miljøgodkendelse er sendt i nabohøring, idet fagenheden vurderer, at der er tale om, at den hjemviste sag skal behandles som en ny sag, og at naboerne derfor skal høres,

  • at fagenheden ikke har henvendt sig og heller ikke forventer at henvende sig til ministeren i denne sag, og

  • at der ikke længere er planer om at udvide Ø. Brønderslev mod øst.

Fagenheden bemærker til indsigelsen fra ejerne af Snabhedevej 2, at værdiforringelse af ejendomme i området er behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet, at der er set på udbringningsarealerne, og at afstandskrav vurderes at være overholdt i forhold til overdækning af gyllebeholderen.

Den endelige miljøgodkendelse forventes meddelt og offentliggjort senest den 12. juni 2014. Herefter er der en klagefrist på 4 uger, hvor godkendelsen kan påklages.

Både kopi af indsigelser og fagenhedens svar kommer med i den endelige miljøgodkendelse.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


22. Orientering


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Der blev orienteret om:

  • Borgermøde vedr. vindmølleprojekt ved Kjellingbro, Hjallerup

  • Parkgruppens sammensætning

  • Udslip fra solfangeranlæg i Dronninglund

  • Møde med Manna-Thise Borgerforening

  • Møde med Borger 9700 i Brønderslev

  • Drøftelse af tilgængelighedspolitik i Handicaprådet

  • Møde med Agri Nord den 11. juni 2014

  • At der afholdes ekstraordinært møde i Miljø- og Teknikudvalget den 26/6 2014, kl. 12.00

Til toppen

Opdateret 28. maj 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach