31. marts 2014

Sagsforløb: MT

Ingen.

Sagsforløb: MT

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen

Pkt. 18 udsættes til næste møde.

Sagsforløb: MT

Nordjyllands Trafikselskab besøger primo 2014 de 11 nordjyske kommuner, hvor de tilbyder at informere de nye byråd om NT´s virksomhed. Nordjyllands Trafikselskab møder Brønderslev kommune på Miljø og Teknikudvalgets møde den 31. marts 2014, kl. 9.00

Nordjyllands Trafikselskab besøger primo 2014 de 11 nordjyske kommuner, hvor de tilbyder at informere de nye byråd om NT´s virksomhed med fokus på ejerstruktur, finasieringsmodel, "skal og kan" opgaver samt mål og status på trafikplanen.

NT´s embedsmænd er indbudt til møde kl. 9.00.

Jørn K. Kristensen deltager i behandlingen af punktet.

Ingen.

Fra NT deltog Jens Otto Størup, Ole Schleemann og Nikolaj Sørensen. Repræsentanterne fra NT orienterede om NT´s virksomhed med fokus på ejerstruktur, finasieringsmodel, "skal og kan"-opgaver samt mål og status på trafikplanen.

Problemstillingen omkring den fremadrettede taxabetjening af lokalområdet blev desuden drøftet. Der arbejdes videre med denne problemstilling i samarbejde med NT.

Sagsforløb: MT

Vej- og Parkchef Peder Gregersen vil på mødet orientere om organiseringen på Vej- og Parkområdet.

Vej- og Parkchef Peder Gregersen vil på mødet orientere om organiseringen på Vej- og Parkområdet.

Der vil blive en drøftelse af Byrådets beslutning i budget 2014 om ny ledelsesstruktur og rammebesparelsen på 631.000 kr. i 2014 og overslagsårene.

Peder Gregersen og Birthe Høier Petersen deltager i punktet.

Vej- og Parkchef Peder Gregersen orienterede om organiseringen af området samt udmøntning af beslutning om besparelser på budget 2014 vedr. ledelsesstruktur og rammebesparelse. Udvalget besluttede, at den yderligere besparelse i 2015 på ledelsesstrukturen på 500.000 kr. kan findes på andre områder indenfor Vej- og Parkområdet.

Sagsforløb: MT

Der ønskes en indledende drøftelse af, hvilke forslag til strukturændringer mv. der ønskes udarbejdet på fagudvalgets område.

Økonomiudvalget vedtog på møde den 12. marts 2014 budgetproceduren for Budget 2015. Her blev det besluttet, at der bl.a. med udgangspunkt i de udarbejdede masterplaner igangsættes en proces for afklaring og politisk stillingtagen til hvilken udvikling og struktur, der ønskes på en række af kommunes serviceområder. Denne proces skal være afsluttet inden de egentlige forhandlinger om Budget 2015 starter op.

De økonomiske resultater af denne proces indregnes efterfølgende i budgetoplægget for Budget 2015 og vil påvirke behovet for yderligere afdækningsforslag på område.

Der blev samtidig fastlagt følgende tidsplan for arbejdet med strukturændringer m.v.

Der ønskes derfor en indledende drøftelse af, hvilke forslag til strukturændringer mv. der ønskes udarbejdet på fagudvalgets område. For de områder, hvor der er udarbejdet masterplaner vil det være naturligt at drøftelserne tager udgangspunkt i masterplanerne.

Det skal understreges, at Økonomiudvalget drøfter processen omkring udarbejdelse af strukturforslag mv. på næste Økonomiudvalgsmøde, og at det naturligvis kan påvirke den videre proces.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår, at der foretages en drøftelse af, hvilke forslag til strukturændringer m.v. der ønskes udarbejdet på Fagudvalgets område.

Ingen.

Udvalget bad fagenheden om at undersøge mulighederne for at udarbejde forslag til strukturændringer i forbindelse med budgetprocessen. Der blev således peget på mulighederne for samarbejde med andre kommuner samt yderligere afdækning af prisniveauer.

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Der er på budget 2014 afsat 9.800.000 kr. til forskellige anlægsarbejder på Vej- og Parkområdet.

Byrådet skal tage stilling til, om der kan frigives en anlægsbevilling på 9.800.000 kr. til anlægsprojekter på Vej- og Parkområdet.

Der er på budget 2014 afsat et rådighedsbeløb på 9.800.000 kr. til anlægsprojekter inden for Vej- og Parkområdet.

Midlerne er eksempelvis tænkt anvendt på følgende områder: Trafiksikkerhedsprojekter, trafiksikkerhedskampagner og -tællinger, asfaltvedligeholdelse, brovedligeholdelse, grønne områder, følgearbejde i forbindelse med sanering af forsyningsledninger.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet frigiver anlægsbevilling på 9.800.000 kr. til anlægsprojekter på Vej- og Parkområdet. Bevillingen foreslås finansieret af rådighedsbeløb, der er afsat til formålet på budget 2014.

Ingen.

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da der er afsat et rådighedsbeløb på 9.800.000 kr. på anlægsbudgettet for Vej- og Parkområdet i 2014.

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Endvidere indstilles følgende frigivet, som i budget 2014 blev overført fra drift til anlæg:

• Asfaltvedligeholdelse (lapning, grusveje, fortove m. v. udført af eget personale) -3.000.000 kr.

• Maskinindkøb over 100.000 kr. - 900.000 kr.

Sagsforløb: MT

Asaa Havn fremsender regnskab for 2013 til godkendelse. Tillige fremsendes driftsbudget for 2014.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om regnskabet kan godkendes og om driftstilskuddet for 2014 kan frigives.

Asaa Havn fremsender regnskab for 2013 til godkendelse. Tillige fremsendes driftsbudget for 2014. Regnskabet forventes godkendt på Asaa Havns generalforsamling den 31. marts 2014.

Brønderslev Kommune har i 2013 ydet Asaa Havn et tilskud på 323.290 kr. Tilskuddet har været ydet gennem en lang årrække og bliver hvert år pristalsfremskrevet.

Regnskabet for 2013 udviser et overskud på 23.151,86 kr. før afskrivninger og renter. Slutresultatet er et underskud på 102.128,16 kr.

Efter Asaa Havns vedtægter skal Miljø- og Teknikudvalget godkende regnskab og budget.

Asaa Havn anmoder om at Brønderslev Kommunes driftstilskud for 2014 frigives snarest muligt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender regnskab 2013 for Asaa Havn og frigiver driftstilskuddet for 2014 på 326.180 kr.

Ingen.

Økonomiafdelingen oplyser, at der i 2014 er afsat 326.180 kr. til tilskud til Asaa Havn.

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået. Som tidligere år afholdes der møde med havnens bestyrelse.

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 01-C-21.01 for "Lokalt butiksområde, Sdr. Omfartsvej, Brønderslev. Området kan indeholde butikker, kontor- og serviceerhverv. Antallet af dagligvarebutikker er begrænset til én. Eksisterende butik udvides fra 750 til 1.000 m².

Byrådet skal tage stilling til, om forslaget kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Fagenheden for Teknik- og Miljø har udarbejdet forslag til lokalplan 01-C-21.01 "Lokalt butiksområde, Sdr. Omfartsvej, Brønderslev" og kommuneplantillæg nr. 8. Lokalplanen er foranlediget af, at den eksisterende dagligvarebutik ønsker at udvide fra 750 m² til 1.000 m².

Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 8 forøger rammen for byggeri fra 3.000 til 5.000 m², hvoraf 1.000 m² kan være dagligvarehandel, 2.000 m² kan være udvalgsvarehandel og 2.000 m² kan være kontor- eller serviceerhverv. Kravet til opholdsareal nedsættes fra 15 til 10% af etagearealet.

Miljøscreening

Miljøscreeningen af lokalplanen har vist, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. Der er tale om næsten uændret anvendelse af et område, der har været bebygget i mange år.

Der kan forekomme mindre rettelser inden offentliggørelse.

Link til den digitale lokalplan:

http://bronderslev.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplanfilter.aspx?r=t&k=t&f=t&v=t&a=t&LokalplanId=599Nogle funktioner virker kun i internetudgaven.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender forslag til lokalplan 01-C-21.01 ”Lokalcenter ved Sdr. Omfartsvej, Brønderslev” og kommuneplantillæg nr. 8. Planforslagene udsendes i offentlig høring i 8 uger.

Ingen.

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Lokalplan 12-B-06.02 har været i offentlig høring. Der er kommet en indsigelse. Ejer af Lindevej 18, hvor sti til skole og Bålhøj Plantage ligger, ønsker ikke at afgive mere jord til projekter med etablering af byggegrunde.

Byrådet skal tage stilling til, om der skal eksproprieres til etablering af sti.

Lokalplan 12-B-06.02 har været i offentlig høring i perioden fra den 7. januar til den 4. marts 2014. Der er kommet en indsigelse fra en grundejer nord for boligerne, hvor lokalplanen foreslår etablering af en sti. Ejeren af Lindevej 18 ønsker ikke at sælge areal til stiens anlæg. Det drejer sig om ca. 230 m². Anlæg af stien vil betyde et indgreb i en privat ridebane, der er anlagt på Lindevej 18.

Ejeren af Lindevej 18 henviser til, at han i forbindelse med jordkøb til den første Danserhøj-lokalplan blev lovet, at han ikke skulle afgive mere jord.

Stien har til formål at give adgang til det sikre stisystem ned til skolen samt til Bålhøj Plantage. Hvis der ikke kommer en sti, må gående og cyklende adgang ske via vejene.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår,

• at Byrådet tager stilling til, om der skal eksproprieres til anlæg af stien, og indsigelsen hermed kan afvises,

• at lokalplanen vedtages endeligt med eller uden stien.

Ingen.

Udvalget indstiller lokalplanen endelig godkendt, idet der optages forhandlinger om stisystemet med lodsejer nord for området.

Sagsforløb: MT

Ny ansøgningsrunde for Grøn Ordning kan igangsættes. Vindmøllerne ved Pulsen og Ø. Linderup er nettilsluttet, og midlerne herfra kan nu uddeles.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om ansøgningsrunden skal igangsættes efter den beskrevne tidsplan.

Ny ansøgningsrunde for Grøn Ordning kan igangsættes.

Grøn Ordning har til hensigt at skabe lokal accept af opstillinger af nye vindmøller på land. Ordningen medfører, at kommunen opsparer et beløb svarende til 88.000 kr. pr. MW vindmølleenergi, der nettilsluttes i kommunen, i en pulje, der administreres af Energinet.dk.

Vindmøllerne ved Pulsen og Ø. Linderup er nettilsluttet, og kommunen kan nu ifølge VE-lovens § 18 uddele midlerne fra disse møller til:

• anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og

• kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

Energinet.dk har udarbejdet en vejledning for uddeling af midler ved Grøn Ordning. Ved vurdering af om et projekt er berettiget midler fra Grøn Ordning, har Energinet.dk opstillet følgende spørgsmål:

1. Er initiativet i kommunen?

2. Ejes bygningen/anlægget af kommunen eller af en forening el. lign. og benyttes det til offentlige formål?

3. Er det et bygge- og anlægsarbejde?

4. Styrker det de landskabelige eller rekreative værdier i kommunen?

5. Fremmes den lokale accept af opstilling af nye vindmøller på land?

Energinet.dk's vejledning for Grøn Ordning kan ses på:

http://www.energinet.dk/DA/El/Vindmoeller/De-fire-VE-ordninger/Groen-ordning/Kommune/Sider/default.aspx

Byrådet har den 24. november 2010 godkendt et administrationsgrundlag, der beskriver Brønderslev Kommunes kriterier for uddeling af midler efter Grøn Ordning. En revision af administrationsgrundlaget er foretaget ved mødet for Miljø- og Teknikudvalget den 3. marts 2014.

Midler til rådighed

Brønderslev Kommune kan efter nettilslutningen af vindmøllerne ved Pulsen og Ø. Linderup uddele følgende midler:

Lokalplanudarbejdelsen for to nye vindmølleparker, en udvidelse af vindmølleparken ved Nejst

samt en vindmøllepark ved Kjellingbro, er igangsat i starten af 2014. Fagenheden for Teknik og Miljø forventer, at en nettilslutning af møllerne og hermed en ny mulighed for at uddele midler, tidligst vil ske i efteråret 2015.

Derfor foreslår Fagenheden, at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til, om alle midlerne fra Pulsen og Ø. Linderup skal uddeles ved ansøgningsrunden i 2014. Hvis en del af midlerne gemmes, har udvalget har mulighed for at sprede midlerne ud over en længere tidsperiode og tilgodese projekter, der måtte indkomme senere.

Udvalget kan vælge at målrette en del af midlerne mod bestemte typer af projekter eller temaer, såfremt temaerne ligger inden for kriterierne beskrevet i administrationsgrundlaget. Hvis en del af midlerne målrettes, bør det udmeldes ved igangsætningen af ansøgningsrunden.

Temaer som målrettes i ansøgningsrunden kan f.eks være inden for naturpleje, som afgræsningsprojekter og formidling af naturpleje. Det kan være landsbyprojekter, som en fælles energioptimering af landsbyen eller forbedring af rekreative arealer og landsbyrum.

Tidsplan for ansøgningsrunde 2014
Ved igangsætning af ansøgningsrunden for Grøn Ordning 2014 forventes igangsætningen at blive annonceret på kommunens hjemmeside samt i pressen i starten af uge 15. Foreninger i lokalområderne ved Pulsen og Ø. Linderup kontaktes direkte i forbindelse med ansøgningsrunden.

Ansøgningsfrist forventes at være den 10. juni 2014.

Ansøgningerne kan fremlægges for Det Grønne Råd på deres møde i august 2014 til en vejledende udtalelse om prioriteringen af de ansøgte projekter.

Miljø- og Teknikudvalget kan efterfølgende på mødet den 8. september 2014 tage stilling til hvilke projekter, der skal modtage midler fra Grøn Ordning.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til

• om ansøgningsrunden for Grøn Ordning skal igangsættes efter beskrevne tidsplan,

• om alle midlerne skal tildeles ved denne runde,

• om en del af midlerne skal målrettes mod bestemte typer af projekter eller temaer.

Ingen.

Miljø- og Teknikudvalget, 3. februar 2014, pkt. 13:
Udvalget ønsker en nærmere drøftelse af administrationsgrundlaget før ny ansøgningsrunde iværksættes.

Udvalget besluttede at igangsætte ansøgningsrunden efter den beskrevne tidsplan, idet midlerne opdeles, således at den første pulje udgør 1 mio. kr. Udvalget fastholder, at der i uddelingen skal være fokus på lokale projekter og landbyudvikling.

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Brønderslev Kommune skal senest den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyrer på timebetaling for medgået tid. Dog kan helt simple byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Byrådet skal tage stilling til, hvilken takstmodel der skal anvendes for 2015, samt om del af byggesagsbehandlingen skal undtages fra gebyropkrævning.

Regeringen har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne pr. 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid. Således skal alt byggeri faktureres på timebasis for medgået tid. Undtaget for dette krav er mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger), som kan faktureres efter faste gebyrtakster.

Det er op til kommunen at fastlægge gebyrniveauet. Således danner lovgivningen alene en øvre ramme for gebyrpolitikken. Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger.

Kommunen skal opkræve samme timepris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter tidsforbrug, og samme faste pris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

I dag opkræver kommunerne særskilte gebyrer for 5 forskellige kategorier, som fjernes med ny lov. Nuværende takstblad ses i bilag 1.

Bemærkninger og vurderinger fra Fagenheden for Teknik og Miljø

Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager og at gebyrstrukturen skal virke fordrende for, at ansøger laver fyldestgørende ansøgninger som mindsker sagsbehandlingstiden. Endvidere at sikre, at den ansøger, som vælger at bidrage til at vanskeliggøre en sag, reelt også bærer økonomien herfor. Der er kun hjemmel til at opkræve gebyr for sagsbehandling, der tager afsæt i byggeloven. Således må sagsbehandlingstid, der anvendes til at sagsbehandle efter anden lovgivning, ikke indregnes i gebyropgørelsen, hvilket nu er præciseret. Det er ofte plangrundlaget, herunder lokalplaner og landzonebestemmelser, som udfordres i byggesager.

Erfaring fra andre kommuner, som har valgt at indføre gebyrindtægter efter timepris er, at der sker et væsentligt fald i gebyrindtægterne. Der kan være flere årsager, men som de væsentligste vurderes, at der ind til nu også har været opkrævet gebyr for sagsbehandling efter anden lovgivning som fx. dispensationer fra lokalplaner, samt at gebyrtaksterne har været fastlagt ud fra skønsmæssige opgørelser.

På baggrund af tidligere afgørelse fra Statsforvaltningen kan der argumenteres for, at kommunerne i god tro har opkrævet gebyr for behandling af en byggesag efter anden lovgivning. Imidlertid præciserer den ny lovgivning med tilhørende vejledning, at der ikke kan opkræves gebyr for tid forbrugt til den konkrete sagsbehandling efter anden lovgivning, men udelukkende at undersøge, om en byggesag kræver sagsbehandling efter anden lovgivning. I flere afgørelser fra Statsforvaltningen er det blevet præciseret, at en skønsmæssig opgørelse af, om gebyrerne balancerer, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Kravet er således en omkostningskalkulation efter de retningslinjer, der er fastsat i Indenrigsministeriets vejledning for omkostningskalkulation, samt registrering af tidsforbrug over en længere periode, der kan danne grundlag for fastlæggelsen af timeprisen og evt. fast pris og efterfølgende kontrol.

Den ny lovgivning med tilhørende vejledning stiller endvidere krav om, at kommunen udarbejder en intern instruks, der beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres, og hvordan kommunen opgør og dokumenterer at indtægterne ikke overstiger omkostningerne.

Det er forbundet med en væsentlig administrativ byrde at administrere ordningen i såvel opstartsfasen (udviklingsarbejde) samt i fremtidig drift. Der vil således skulle medgå administration til registrering af forbrugt tid for hver medarbejder, øget dialog med ansøger herunder hvornår tidsregistrering i en sag op startes, øget administration til at indhente fornøden dokumentation for at kunne afslutte byggesag og dermed have hjemmel til at opkræve gebyr. Desuden fordrer ordningen udvidet samarbejde med økonomiafdelingen og dermed øget administration til økonomistyring, opfølgning og kontrol.

Når afgørelse om gebyrmodel mv. er truffet, kan Fagenheden for Teknik og Miljø starte tidsregistrering, som danner grundlag med henblik på forberedelse af implementering i løbet af 2014 og fastlæggelse af timepris pr. 1. januar 2015, der kan dokumenteres.

Sagsfremstillingen er udarbejdet på grundlag af den ny lovgivning og vejledning, som er til rådighed for øjeblikket, samt ved samarbejde i en arbejdsgruppe, der er nedsat i regi af Forum for Danske Bygningsmyndigheder kreds nord (DABYFO). Der forestår i løbet af 2014 og 2015 yderligere udvikling og implementering i kommunerne og samarbejde i arbejdsgruppen, samt i KL-regi. I løbet af sommer/efterår 2014 forventes det, at der vil foreligge yderligere tolkninger og præciseringer som hjælp til kommunerne.

For uddybende oplysninger og fakta om ny lovgivning og vejledning henvises til bilag 2.

Byrådet skal tage stilling til følgende 5 punkter:

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det helt undlades at opkræve gebyr.

Samtlige bemærkninger fra Fagenheden for Teknik og Miljø til de 5 punkter fremgår af bilag 3. Særligt henvises til bilag 3, hvad angår punkterne 2 og 3.

1. Skal kommunen opkræve en mindre andel af gebyrindtægter, end der er dækkende for de faktiske omkostninger?

I det omfang, at gebyrindtægterne ikke dækker de faktiske omkostninger, sker financieringen således gennem skatteopkrævningen. Vælges fx. at lade gebyrindtægterne dække 70 % af de faktiske omkostninger, vil resterende 30 % således skulle dækkes gennem skatteopkrævningen.

Odense har i oktober 2013 valgt at lade byggesagsbehandlingen ske gebyrfrit, og dermed være rent skattefinansieret. Odense ser afskaffelsen som stor signalværdi og et skridt i rækken for at gøre det attraktivt at placere og drive virksomhed i Odense Kommune.

2. Valg af gebyrmodel og tidspunkt for opstart

Fagenheden for Teknik og Miljø peger på følgende modeller:

1. Opkrævning af gebyr alene efter medgået sagsbehandlingstid.

2. Opkrævning af fast gebyr ved mindre byggeri og gebyr efter medgået tid ved øvrige byggerier.

Loven foreskriver, at ikrafttræden er pr. 1. januar 2015. Ifølge nuværende lovgivning er der ikke noget til hinder til at indføre ordningen i 2014, men der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nødvendige tidsregistreringer og afklaring i forhold til økonomifunktionen til at kunne fastlægge en timepris. Endvidere forventes yderligere præciseringer og tolkninger i løbet af sommer/efterår 2014.

3. Skal visse dele af byggesagsbehandlingen undtages fra gebyropkrævning?

Der kan være særlige forhold ved dele af byggesagsbehandlingen, hvor der kan argumenteres for at undtage disse dele for gebyropkrævning. Særlige forhold kan være f.eks. hvor gebyropkrævningen vil hæmme en fremgang i sagsbehandlingen, og hvor gebyret ellers vil udgøre en uforholdsmæssig stor del af byggeriets samlede omkostninger. Punktet er således kun relevant for den del af sagsbehandlingen, hvor der opkræves byggesagsgebyr efter tidsforbrug.

Fagenheden for Teknik og Miljø peger på følgende dele af byggesagsbehandlingen, hvor der kan argumenteres for, at denne del skal undtages fra gebyropkrævningen:

1. Forhåndsdialog.

2. Behandling af en sag i klageinstans.

3. Sagsbehandling efter byggetilladelse.

4. Afslag.

Den del af byggesagsbehandlingen, som der evt. besluttes ikke at opkræve gebyr for, skal skattefinansieres. Dette betyder samtidigt, at den medgåede tid til denne del af sagsbehandlingen heller ikke kan medregnes ved beregning af fremtidig timepris.

4. Skal visse bygningstyper undtages fra gebyropkrævning?

Der kan være politisk ønske og vilje til at undtage visse bygningstyper fra gebyropkrævning. Det kan eksempelvis være nye enfamiliehuse for at tiltrække nye borgere, og det kan være virksomheder, som ønsker at etablere sig og at udvide. Dette er udelukkende en politisk afvejning. Såfremt visse bygningstyper undtages, skal der foretages en entydig afgrænsning.

De typer af bygninger, som der evt. besluttes ikke at opkræve gebyr for, skal skattefinansieres. Dette betyder samtidig, at den medgåede tid til sagsbehandlingen af disse bygninger heller ikke kan medregnes ved beregning af fremtidig timepris.

5. Skal opkrævning foretages i én eller to rater?

Ny lovgivning fastlægger, at gebyr fastsat efter tidsforbrug tidligst forfalder til betaling, når bygningen lovligt kan tages i brug. Kommunen kan dog vælge at opkræve gebyret i to rater. Her vil første rate forfalde til betaling, når byggetilladelsen eller dispensationen meddeles, og anden rate vil forfalde til betaling, når bygningen lovlig kan tages i brug.

Efter nugældende lovgivning opkræves gebyr, når der udstedes byggetilladelse eller anmeldelse.

Der må forventes nedgang i gebyrindtægt de første 1-2 år på grund af forskydning i tidspunkt for opkrævning. Ved nogle byggerier udstedes der byggetilladelse, som ikke udnyttes, andre byggerier kan vare op til flere år. Dette kunne tale for også at foretage opkrævning i forbindelse med byggetilladelse eller anmeldelse, altså i to rater.

Indførelse af ordningen har indtil nu medført væsentligt udviklingsarbejde til tolkning af lovgivning, tidsregistrering, økonomi, samarbejde med øvrige kommuner, og dette forventes at fortsætte, indtil ordningen er implementeret i 2015. Fagenheden for Teknik og Miljø skønner, at ordningen herefter vil medføre en reduktion i sagsproduktion på 5 % til tidsregistrering, øget dialog med ansøgere, afslutning af sager, økonomi, samt generel opfølgning og kontrol.

Udvalget ønsker punktet genoptaget senere med henblik på en drøftelse af forslaget i de politiske grupper.

Sagsforløb: MT

En borger fra Ingemannsgade opfordrer Brønderslev Kommune til at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger m.m. i Ingemannsgade samtidigt med, at Brønderslev Forsyning renoverer fjernvarmeledningerne i 2014.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om der skal etableres chikaner, og om anlægsudgiften på 40.000 kr. skal medtages på prioriteringslisten for anlægsprojekter på Vej- og Parkområdet.

En borger fra Ingemannsgade opfordrer Brønderslev Kommune til at ændre på gaden samtidigt med, at Brønderslev Forsyning renoverer fjernvarmeledningerne.

Opfordringen begrundes med, at vejen er bred og gennemgående, og der køres ekstremt stærkt. Gaden opfattes som at være en gennemfartsvej mellem Bredgade og Algade også for tung trafik.

Der ønskes etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger i lighed med dem i Algade.

Ingemannsgade er klassificeret som en lokalvej i by.

En trafikmåling ud for Ingemannsgade 22 viser en ÅDT på 472 køretøjer og 7% tung trafik, en gennemsnitshastighed på 40 km/t og 85% percentil på 49 km/t.

Der er i perioden 2004-2013 ikke registreret ulykker på Ingemannsgade.

En anden borger på Ingemannsgade har telefonisk oplyst, at hun på ingen måde ønsker gaden ændret og ej heller indsnævring af fortove eller grønne skillerabatter. Hun mener, at sådanne foranstaltninger er til stor gene for fodgængere med rollator eller barnevogn og ikke mindst ren- og vedligeholdelsen af arealerne.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsudvalget ikke imødekommer det ansøgte med baggrund i det lave trafik- og ulykkestal, samt at hastighederne holder sig inden for det tilladte.

Ingen.

Færdselssikkerhedsudvalget, 10. marts 2014, pkt. 9:
Færdselssikkerhedsudvalget anbefaler, at Fagenheden for Teknik og Miljø undersøger, om der kan etableres et par mindre chikaner på Ingemannsgade mellem Bundgårdsvej og Kløvermarksvej, som kan være med til at flytte den uønskede gennemkørende trafik.

Sagsfremstilling til Miljø- og Teknikudvalgets møde den 31. marts 2014:

Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet et projektforslag for etablering af et sæt chikaner på Ingemannsgade mellem Bundgårdsvej og Kløvermarksvej.

Formålet med chikanerne er, at få minimeret den trafik, som skyder genvej mellem Bredgade og Algade.

Anlægsoverslag for ét sæt chikaner er på 40.000 kr.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender projektforslaget på etablering af ét sæt chikaner på Ingemannsgade og at projektet medtages på prioriteringslisten for anlægsprojekter på Vej- og Parkområdet.

Miljø- og Teknikudvalget besluttede at medtage projektet i forbindelse med prioriteringen af udvalgets anlægsprojekter for 2014.

Sagsforløb: MT

Orientering fra møde i Færdselssikkerhedsudvalget den 10. marts 2014.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Orientering fra møde i Færdselssikkerhedsudvalget den 10. marts 2014.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen.

Til efterretning.

Sagsforløb: MT

Miljø- og Teknikudvalget besluttede på møde den 9. april 2013 at give afslag på ansøgning om miljøgodkendelse til udvidelse af minkfarm på Hallundvej 50 fra 1.600 årstæver til 5.000 årstæver. (Det svarer til en udvidelse fra 53 dyreenheder (DE) til 167 DE med en omregningsfaktor på 30 årstæver pr. DE.)

Afslaget blev påklaget af ejer/konsulent. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen og ophævede i februar 2014 Brønderslev Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Fagenheden har efterfølgende genbehandlet sagen.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles tilladelse til udvidelse af minkproduktionen.

Ejerne af minkfarmen Hallundvej 50, Brønderslev, har den 12. marts 2014 - efter at Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling - søgt om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens § 11 til at udvide antallet af årstæver fra 1.600 til 5.000, hvilket svarer til en udvidelse fra 53 DE til 167 DE.

Da sagen første gang var i nabohøring i februar 2013, modtog Brønderslev Kommune en række indsigelser fra både naboer, der var høringsberettigede, og fra andre, der følte sig som parter i sagen.

Miljø- og Teknikudvalget behandlede sagen på møde den 9. april 2013, hvor udvalget besluttede at give afslag på ansøgning om miljøgodkendelse.

Afslaget blev påklaget. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede den 12. februar 2014 kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Det fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, at "Selvom minkproduktionens omfang alt andet lige har betydning for lugt- og fluegenerne for de omkringboende, og selvom indsigelserne fra de omkringboende lovligt kan indgå i grundlaget for kommunens vurdering af sagen, er kommunens afgørelse efter nævnets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad baseret på en konkret vurdering vedrørende de mulige lugt- og fluegener fra en minkproduktion på Hallundvej 50 med det ansøgte dyrehold (5.000 årstæver) og den ansøgte placering af produktionsbygningerne, som et afslag på ansøgningen må forudsætte."

Den 28. februar 2014 udsendte Miljøstyrelsen et fagligt grundlag til at beregne, om beskyttelsesniveauet for lugt var overholdt for minkfarme. Det betyder, at fagenheden nu har mulighed for at få oplyst en beregnet lugtgeneafstand omkring minkfarme, hvor der tidligere ikke har været andre afstandskrav end de, der fremgår af pelsdyrbekendtgørelsen.

Den nyeste ansøgning ligger ganske i tråd med den tidligere. Ved udvidelsen forlænger ansøgerne flere af de eksisterende haller på farmen, og opfører 16 nye 2-rækkede minkhaller, en gyllebeholder på 3.000 m3 og en møddingplads på 10 x 10 m.

Projektet overholder afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen:

• Der er krav om mindst 100 m til nærmeste nabobeboelse - der er 280 m til nærmeste nabo og 290 m til næstnærmeste nabo

• Der er krav om mindst 200 m til nærmeste byzone, sommerhusområde eller område i landzone, som ved lokalplan er udlagt til bl.a. boligformål. Der er ca. 315 m til Ø. Brønderslev.

Afstanden måles fra "hjørne til hjørne", dvs. fra pelsdyrfarmens ydervæg til naboens beboelsesbygning og til kanten af byzone.

Både verserende sager og nye ansøgninger skal med den nye viden på lugtområdet overholde de beregnede geneafstande og dermed beskyttelsesniveauerne for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. For så vidt angår minkfarme skal de derudover overholde afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen.

Nye beregninger af lugtgeneafstand

Af det nye ansøgningsmateriale fremgår det, at lugtgeneafstanden er beregnet til

• Enkelt bolig: 135 m

• Samlet bebyggelse: 279 m

• Eksisterende eller fremtidig byzone: 386 m.

Ifølge Vejledning om miljøregulering af husdyrhold tager lugtvejledningens geneafstand udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes.

Fagenheden vurderer, at geneafstandene er overholdt, da der fra centrum af det ansøgte anlæg til nærmeste byzonegrænse er ca. 400 m, ligesom der er mere end 135 m til nærmeste nabo og mere end 279 m til samlet bebyggelse.

Imødekommelse af lugtgener

Minkfarmen må ikke give anledning til lugtgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Der er derfor stillet vilkår om, at der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og metoder for rensning i, under og omkring burene.

Der er krav om, at ansøger skal bruge den bedst tilgængelige teknik (BAT) for alle husdyrsager. I denne sag overholder ansøgerne de krav til BAT, som gælder på nuværende tidspunkt i henhold til tidligere klagenævnsafgørelser.

Ammoniakdeposition og omkringliggende natur

Ifølge ansøgningsmaterialet opfylder ansøger kravene til ammoniakemission fra anlægget, således at de nærliggende beskyttede naturtyper ikke får en merbelastning, der overskrider kravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget meddeler tilladelse til udvidelse af minkproduktionen på Hallundvej 50, Brønderslev.

Ingen.

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået.

Ole Bruun (Ø) og Hildo Rasmussen (A) ønsker at afslå tilladelsen på baggrund af den tætte placering på Øster Brønderslev by og de dermed forbundne lugtgener.

Formand Karsten Frederiksen ønsker undersøgt om det er ansvarspådragende at afslå tilladelse.

Sagsforløb: MT

Fagenheden Teknik og Miljø er i gang med at behandle en ansøgning om etablering af to højvandslukker mellem Ryå og henholdsvis Hammelmosegrøften og et hoveddræn vest for Manna Mosevej.

I den forbindelse har de involverede lodsejere afholdt et møde med formand og næstformand for Miljø- og Teknikudvalget. På mødet blev stillet spørgsmål af både teknisk og økonomisk karakter.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til besvarelse af de stillede spørgsmål.

I sommeren 2013 rejste nogle lodsejere en sag på baggrund af store oversvømmelser på markarealer syd og sydøst for Manna i den vestlige del af Brønderslev Kommune.

Fra lodsejerside er det fremført, at oversvømmelserne for en stor dels vedkommende skyldes ekstra vandmængder fra befæstede arealer i byerne samt manglende vandføringsevne i Ryå.

I forsøget på at finde en løsning, der kunne vise sig hurtigt at kunne gennemføres, har der været dialog mellem lodsejere og Fagenheden for Teknik og Miljø. Der er opnået enighed om at forsøge at etablere to højvandslukker mellem Ryå og henholdsvis Hammelmosegrøften og et hoveddræn vest for Manna Mosevej. En sådan løsning kunne vise sig også at blive accepteret af de overordnede myndigheder.

I forbindelse med dialogen mellem Brønderslev Kommune og de involverede lodsejere har der været afholdt møde mellem formand og næstformand for Miljø- og Teknikudvalget.

Der er lavet referat fra mødet, hvor der bl.a. fremgår spørgsmål af både teknisk og økonomisk art. De tekniske spørgsmål er eller vil blive besvaret af fagenheden inden for den næste uge.

Tilbage står spørgsmålene af økonomisk og juridisk art.

I forhold til vandføringsevnen i Ryå, kan fagenheden fastslå, at det gældende regulativ er overholdt ligesom grødeskæring m.v. koordineres med Jammerbugt Kommune, der har forpligtigelsen nedstrøms de omhandlede arealer. Vandføringsevnen kan således ikke øges uden en regulering af Ryå.

Hvilken indflydelse afledning af vandet fra byernes befæstede arealer har på vandmængderne i Ryå, er der aldrig regnet på. Der er foretaget en lignende beregning i Aalborg Kommune vedrørende Lindenborg Å. Her viste det sig, at af en stigning i vandstanden på tilsammen ca. 1,60 m stammede de 20 cm fra befæstede arealer. På den baggrund har vi fra fagenhedens side meldt ud, at vi ikke vurderer, at de befæstede arealer har afgørende betydning i forhold til oversvømmelserne.

I forhold til arbejdet med at etablere de to højvandslukker, har lodsejerne spurgt om Brønderslev Kommune vil finansiere en beskrivelse af konsekvenserne af de to højvandslukker på arealer både nedstrøms i Ryå samt opstrøms Hammelmosegrøften og hoveddrænet. Undersøgelsen er fra lodsejerside anslået til ca. 20.000 kr.

På mødet mellem formand og næstformand og de involverede lodsejere berørte man også anlægssummen for de to højvandslukker. Her var overslaget på ca. 400.000 kr.

I henhold til lovgivningen er det de parter, der får benefit af en reguleringssag, som der her er tale om, der skal finansiere udgifterne ved sagen. Ved den nærmere behandling af reguleringssagen skal der udarbejdes en fordelingsnøgle vedrørende udgifterne. Denne fordeling kan påklages til taksationskommissionen. Her træffes der således afgørelse om fordelingen af anlægsomkostningerne.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget beslutter

• om fagenheden skal besvare det tekniske spørgsmål i sagen

• om kommunen helt eller delvist skal finansiere analyser, der skal danne grundlag for lodsejernes ansøgning om etablering af højvandslukker

• om der skal igangsættes en analyse af, hvilken konkret betydning de vandmængder, der kommer fra byområdernes befæstede arealer har på vandstanden i de påvirkede vandløb

Hvem har ansvaret for forsinkelsesbassinerne ved motorvejen? Det er Vejdirektoratet, men Brønderslev Kommune er tilsynsmyndighed, hvorfor der fastsat tilsyn i nærmeste fremtid.

Ingen.

Udvalget besluttede at,

• fagenheden besvarer de tekniske spørgsmål i sagen,

• kommunen skal finansiere analyser, der skal danne grundlag for lodsejernes ansøgning om etablering af højvandslukker,

• der rettes henvendelse til Jammerbugt Kommune om fælles fokus på spørgsmålet.

Sagsforløb: MT

Limfjordsrådet behandlede sager om kommissorium for Vandråd Limfjorden, koordinering i forbindelse med indsatsplanlægning for oplandet til Limfjorden samt repræsentation i Vandråd Limfjorden på møde den 21. marts 2014.

Limfjordsrådet indstiller, at alle medlemskommuner godkender det foreslåede kommissorium for vandrådet samt arbejdsgrupper, at koordinering i forbindelse med indsatsplanlægningen foretages i Limfjordsrådets regi (tilsvarende arbejdet med vådområderne) samt at Vandråd Limfjorden godkendes med de foreslåede medlemmer.

Miljø- og Teknikudvalget skal tages stilling til godkendelse af ovennævnte.

Det lovgivningsmæssige grundlag for arbejdet med vandplanerne i Danmark er ændret væsentligt mellem 1. og 2. genrationsplanerne. De første vandplaner blev udarbejdet af Staten centralt uden nogen særlig inddragelse lokalt. Staten har efter bl.a. pres fra KL ønsket en model, hvor både de nationale og de lokale interesseorganisationer i langt højere grad kan komme til orde. Ligeledes er det fastlagt, at kommunerne i langt højere grad får indflydelse på prioritering og brug af virkemidler m.v.

Ovennævnte skal bl.a. sikres gennem oprettelse af et vandråd for hvert vandplanområde - i dette tilfælde Limfjorden. Vandrådet kan i henhold til lovgivningen bestå af op til 20 medlemmer.

Vandrådets medlemmer er foreslået udpeget efter følgende 4 principper.

• lovgivning

• balance mellem "bruger" og "beskytter"

• geografisk fordeling (øst/vest samt lokalt/nationalt)

• foreninger som har et formål, der passer bedst til de opgaver, der ligger i vandrådet prioriteres højst

Kommunernes koordinerede forslag til indsatsplan for Limfjorden skal foreligge den 1. oktober 2014, hvorfor det er væsentligt, at få fastlagt en "stram køreplan" for arbejdet - herunder vandrådenes indspil til kommunerne/Limfjordsrådet.

I den sammenhæng har Limfjordsrådet udarbejdet forslag til overordnede principper for indsatsplanlægningen og dermed prioritering af vandløbsindsatserne. Der er ligeledes lavet et forslag til procesplan for arbejdet med at få forslag til indsatplanerne færdig til den 1. oktober 2014. Herunder ligger også plan for behandling i vandråd Limfjorden.

For at denne stramme procesplan kan gennemføres, er det væsentligt, at alle har et klart kommissorium. Et forslag hertil er således også udarbejdet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender følgende, som er indstillet af Limfjordsrådet:

1. Model for Vandråd Limfjorden godkendes som kommissorium for Vandråd Limfjorden

2. Overordnede principper og procesplan for indsatsplanlægning samt procesplan for vandrådsarbejdet godkendes

3. Forslag til medlemmer af vandråd Limfjorden godkendes

Ingen.

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået. Vandråd for Kattegat/Skagerak med Frederikshavns Kommune som tovholder blev desuden godkendt efter samme overordnede principper som Limfjordsrådet. Til den politiske følgegruppe for Vandråd Kattegat/Skagerak blev udvalgets formand og næstformand udpeget som medlemmer.

Sagsforløb: MT

Kontrakten med den nuværende renovatør udløber til årsskiftet 2014/2015. Kontrakten kan ikke forlænges, og renovationsordningen skal derfor i udbud.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Kontrakten med nuværende renovatør på renovationsområdet udløber til årsskiftet 2014/2015.

Kontrakten kan ikke forlænges, så i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet skal renovationsordningen i EU-udbud i 2014.

Udbudsopgaven forløber i perioden april til september/oktober 2014.

Opgaven vil også denne gang blive udbudt i to distrikter, svarende til de gamle kommune-områder. Dermed følger distrikterne Brønderslev Kommunes vedtægtsforpligtelser i forhold til aflevering af dagrenovationsaffald til henholdsvis Reno-Nord og AVV.

Der vil fortsat være mulighed for at byde på opgaven i begge distrikter.

Kontraktperioden vil løbe fra den 1. januar 2015 til den 1. april 2017 med mulighed for forlængelse i op til to år.

Da regeringens kommende nationale ressourceplan vil indeholde krav om øget genanvendelse af affald fra husholdninger, er det valgt at lade kontraktperioden følge Hjørring Kommunes kontraktperiode. Dermed åbnes op for mulighed for at de to kommuner i samarbejde med AVV kan etablere en ny fælles løsning.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen.

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Området er brugerfinansieret.

Til efterretning.

Sagsforløb: MT

Brønderslev Kommune modtog i sommeren 2013 en anmodning om afregistrering og dispensation til opdyrkning af ferske enge omfattede af vejledende registrering i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 på Hellumvej 3, Hjallerup.

Efterfølgende er det konstateret, at arealerne for størstepartens vedkommende var omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 inden intensiveringen af driften. Intensiveringen af driften strider således mod naturbeskyttelseslovens formål. Der kan således ikke dispenseres til retlig lovliggørelse af forholdene. Fagenheden vil give afslag på dispensation og udstede påbud om retablering af arealerne.

Sagen fremsendes til Miljø-og Teknikudvalget til orientering.

I forbindelse med ansøgning i sommeren 2013 om afregistrering og dispensation til opdyrkning af arealer med registrering som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens §3) i form af ferske enge på dele af matr.nr. 14a og 15em Hjallerup Fjerding, Hjallerup, har Fagenheden for Teknik og Miljø i efteråret 2013 foretaget en vurdering af §3- status for engene.

Der er i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget indledende partshøring af ejer og anmodet om redegørelse for driften af arealerne, samt drænforholdene. Ejer har via sin konsulent svaret, at han ikke personligt har kendskab til den detaljerede anvendelse af arealerne tilbage i tid.

Der er imidlertid indhentet oplysninger om arealanvendelsen fra en tidligere ejer, samt andre kilder. Disse oplysninger er indgået i fagenhedens vurdering af sagen.

Fagenheden for Teknik og Miljø har gennem studier af luftfotos konstatereret, at engene omtalt nr. 1-4 i 1954 og 1964 henlå som vedvarende græs og anvendtes til henholdsvis høslæt og græsning. Eng nr. 6 har været delvist opdyrket og delvist henligget i vedvarende græs i denne periode.

I perioden 1979- (1992)1995, dvs. i 13-15 år, herunder ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992, henlå engene i vedvarende græs. Et mindre hjørne af eng nr. 6 var dog opdyrket i 1979.

Luftfoto fra 1995 viser, at område 1 blev omlagt dette år, og de øvrige områder muligvis året før. Herefter henlå arealerne 1-4 med vedvarende græs frem til 2009, og luftfotos viser, at der har været en fremadskridende naturudvikling i løbet af de minimum 10 år, der er gået siden arealerne blev omlagt i ca. 1995. Herefter er der sket en intensivering i driften af arealerne fra 2009 og frem mod i dag. For eng nr. 6 gælder, at intensiveringen startede allerede i 2006/2007, og at egentlig opdyrkning er foretaget.

§3- status for engene er således, at de allerede ved lovens ikrafttræden i 1992 var omfattede af naturbeskyttelseslovens §3. De omlægninger, der blev foretaget tilbage i 1994-1995, såvel som intensiveringen af anvendelsen i henholdsvis 2006/2007 og 2009 er i modstrid med naturbeskyttelsens formål om at bevare naturtypernes tilstand.

Nogle mindre arealer, hvorom der hersker tvivl om beskyttelsesstatus vil blive afregistreret.

Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes.

Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse i, at et indgreb finder sted. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelsesmæssige hensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af § 3-beskyttelsen i området.

En særlig omstændighed, der kan begrunde en dispensation, kan ifølge lovbemærkningerne være, at det ansøgte indgreb har en naturforbedrende funktion. Opdyrkning, såvel som anden intensivering af ekstensiv drift, medfører væsentlige, lovstridige tilstandsændringer, som der ikke vil kunne dispenseres til.

Fagenheden for Teknik og Miljø vil som følge af dette påbyde retablering af arealerne til beskyttet natur i overensstemmelse med praksis i klagenævnsafgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet.

Fagenhedens afgørelse både med hensyn til §3-status og afslag på dispensationsansøgning med påbud om lovliggørelse kan påklages af ansøger til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis ansøger er uenig i heri, og vurderer at afgørelsen ikke er korrekt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen.

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Sagsforløb: MT

Der blev orienteret om:

• Formanden orienterede om den eksisterende Parkgruppes virke, herunder etablering af overdækket scene i Rhododendronparken

• Sager til høring i Handicaprådet (fast punkt på udvalgets dagsorden)

• Etablering af buslomme ved Hjallerup Marked og

• Politisk dialogmøde med LandboNord