Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 13. maj 2014
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 10:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: MT

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Udpegning af principperne for kommende handlingsplan for gadebelysning i Brønderslev kommune


Resume

Sagsforløb: MT

Den nuværende vedligeholdelseskontrakt på gadebelysningen med Nyfors, der er udformet som en leasingkontrakt indeholdende aftale om drift, vedligehold og el-køb, udløber pr. 31. december 2014.

Miljø- og Teknikudvalget skal i forbindelse med udfærdigelse af et nyt udbud tage stilling til retningslinierne for kommende udbud af drift og vedligehold af gadebelysningen, som skal træde i kraft pr. 1. januar 2015.

Udvalget skal desuden vurdere, om kommende gadelysrenoveringsprojekter skal medtages i den kommende driftsaftale eller udbydes separat.

Ingeniør Jørn K. Kristensen og Fredsted Consulting deltager i mødet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udfærdigelse af et nyt udbud på gadebelysning skal Miljø- og Teknikudvalget tage stilling til retningslinierne for kommende udbud af drift og vedligehold af gadebelysning, som skal træde i kraft pr. 1. januar 2015.

Det eksisterende anlæg består af ca. 8.477 vejbelysningselementer, som ejes af Brønderslev Kommune, som i perioden fra 2008 til 2014 har været leaset til Nyfors via en leasingkontrakt på vedligeholdelsen inkl. strømforbrug.

Budgettet for gadebelysningen har i kontraktperioden været tilpasset leasingaftalen med et mindre rådighedsbeløb til vedligehold af signalanlæg og mindre kabellægningsopgaver.

Parallelt med driftsbudgettet har der i de seneste år på anlægsbudgettet været afsat 1,2 mio. kr. til energirenovering af gadebelysningsanlægget. Gadebelysningsanlægget er i de senere år blevet driftet og vedligeholdt i forhold til budgettet. Der er løbende foretaget kabellægning af luftledninger, udskiftet master og armatur.

Kommunen har i samarbejde med Nyfors forsøgt at følge udviklingen i markedet for lavenergilyskilder og tændsystemer. Der er således i de senere år hentet store energibesparelser hjem ved udskiftning af energitunge gadelys til LED armaturer samt ved centralisering af styresystemerne til de ca. 200 tændsteder, således at ca. 70% af tændstederne i dag styres trådløst fra en central computer. Der er dog stadig en del af anlægget, som står i en forældet forfatning med energikrævende lyskilder, luftledninger, dårlige gitter- og træmaster og dårlig lyskvalitet. Udgifter til strøm og vedligeholdelse på det resterende anlæg vejer tungt i budgettet for vejbelysning.

Ifølge et EU-direktiv er det besluttet, at energikrævende kviksølv lyskilder udfases i 2015, hvilket betyder, at de udgår af produktionen og ikke vil kunne anskaffes. I Brønderslev kommune er det ca. 45% af vejbelysningen, der er monteret med kviksølv lyskilder med et stort strømforbrug. Kommunen står derfor overfor en udfordring med finansiering til renovering af disse armaturer.

Fagenheden for Teknik og Miljø har i de seneste måneder indsamlet viden fra andre kommuner omkring anvendte udbudsformer på gadelysrenoveringsprojekter. Flere kommuner har indenfor de seneste år foretaget store investeringer i udskiftning af deres lyskilder til led armaturer. I starten var tendensen, at renoveringsprojekterne blev udbudt som ESCO udbud. Via henvendelse til flere kommuner viser det sig, at flere renoveringsudbud bliver afholdt med kommunalt finansierede lån, på grund af gunstige lånevilkår. Drift og vedligeholdelseskontrakterne udbydes efterhånden typisk uden elkøb.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget udpeger de overordnede retningslinier, som skal gælde for udbuddet:

  • Valg af rådgiver til udbudsmateriale

  • Skal den nye vedligeholdelseskontrakt indeholde kommende renoveringsprojekter eller skal de udbydes separat?

  • Skal strømindkøbet være indeholdt i vedligeholdelseskontrakten, som det er i den nuværende kontrakt eller skal det indkøbes særskilt?

  • Hvordan løses de økonomiske udfordringer med udfasning af gamle lyskilder? Ved selvfinansiering på kort eller længere sigt eller ved indgåelse af ESCO aftale? Hvilke finansieringsmuligheder er der, når vejbelysningsanlægget skal gennemgå en større renovering og energioptimering alene på udfasning af kviksølvarmaturerne i størrelsesorden 20 mio. kr.?

  • Hvilken tidshorisont skal anvendes for gennemførelse af renoveringerne?

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 7:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Beslutning

Ingeniør Jørn K. Kristensen og Fredsted Consulting deltog i behandlingen af punktet.

Fredsted Consulting gennemgik forskellige løsningsmodeller i forhold til udbudsmulighederne. Udvalget besluttede at der arbejdes videre med et rådgiverudbud.

Til toppen


4. Gebyrfastsættelse - byggesagsbehandling


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Brønderslev Kommune skal senest den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyrer på timebetaling for medgået tid. Dog kan helt simple byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Byrådet skal tage stilling til, hvilken takstmodel der skal anvendes for 2015, samt om del af byggesagsbehandlingen skal undtages fra gebyropkrævning.

Byggesagsbehandler Flemming Bjerre deltager i mødet.

Sagsfremstilling

Regeringen har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne pr. 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid. Således skal alt byggeri faktureres på timebasis for medgået tid. Undtaget for dette krav er mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger), som kan faktureres efter faste gebyrtakster.

Det er op til kommunen at fastlægge gebyrniveauet. Således danner lovgivningen alene en øvre ramme for gebyrpolitikken. Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger.

Kommunen skal opkræve samme timepris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter tidsforbrug, og samme faste pris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

I dag opkræver kommunerne særskilte gebyrer for 5 forskellige kategorier, som fjernes med ny lov. Nuværende takstblad ses i bilag 1.

Bemærkninger og vurderinger fra Fagenheden for Teknik og Miljø

Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager og at gebyrstrukturen skal virke fordrende for, at ansøger laver fyldestgørende ansøgninger som mindsker sagsbehandlingstiden. Endvidere at sikre, at den ansøger, som vælger at bidrage til at vanskeliggøre en sag, reelt også bærer økonomien herfor. Der er kun hjemmel til at opkræve gebyr for sagsbehandling, der tager afsæt i byggeloven. Således må sagsbehandlingstid, der anvendes til at sagsbehandle efter anden lovgivning, ikke indregnes i gebyropgørelsen, hvilket nu er præciseret. Det er ofte plangrundlaget, herunder lokalplaner og landzonebestemmelser, som udfordres i byggesager.

Erfaring fra andre kommuner, som har valgt at indføre gebyrindtægter efter timepris er, at der sker et væsentligt fald i gebyrindtægterne. Der kan være flere årsager, men som de væsentligste vurderes, at der ind til nu også har været opkrævet gebyr for sagsbehandling efter anden lovgivning som fx. dispensationer fra lokalplaner, samt at gebyrtaksterne har været fastlagt ud fra skønsmæssige opgørelser.

På baggrund af tidligere afgørelse fra Statsforvaltningen kan der argumenteres for, at kommunerne i god tro har opkrævet gebyr for behandling af en byggesag efter anden lovgivning. Imidlertid præciserer den ny lovgivning med tilhørende vejledning, at der ikke kan opkræves gebyr for tid forbrugt til den konkrete sagsbehandling efter anden lovgivning, men udelukkende at undersøge, om en byggesag kræver sagsbehandling efter anden lovgivning. I flere afgørelser fra Statsforvaltningen er det blevet præciseret, at en skønsmæssig opgørelse af, om gebyrerne balancerer, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Kravet er således en omkostningskalkulation efter de retningslinjer, der er fastsat i Indenrigsministeriets vejledning for omkostningskalkulation, samt registrering af tidsforbrug over en længere periode, der kan danne grundlag for fastlæggelsen af timeprisen og evt. fast pris og efterfølgende kontrol.

Den ny lovgivning med tilhørende vejledning stiller endvidere krav om, at kommunen udarbejder en intern instruks, der beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres, og hvordan kommunen opgør og dokumenterer at indtægterne ikke overstiger omkostningerne.

Det er forbundet med en væsentlig administrativ byrde at administrere ordningen i såvel opstartsfasen (udviklingsarbejde) samt i fremtidig drift. Der vil således skulle medgå administration til registrering af forbrugt tid for hver medarbejder, øget dialog med ansøger herunder hvornår tidsregistrering i en sag op startes, øget administration til at indhente fornøden dokumentation for at kunne afslutte byggesag og dermed have hjemmel til at opkræve gebyr. Desuden fordrer ordningen udvidet samarbejde med økonomiafdelingen og dermed øget administration til økonomistyring, opfølgning og kontrol.

Når afgørelse om gebyrmodel mv. er truffet, kan Fagenheden for Teknik og Miljø starte tidsregistrering, som danner grundlag med henblik på forberedelse af implementering i løbet af 2014 og fastlæggelse af timepris pr. 1. januar 2015, der kan dokumenteres.

Sagsfremstillingen er udarbejdet på grundlag af den ny lovgivning og vejledning, som er til rådighed for øjeblikket, samt ved samarbejde i en arbejdsgruppe, der er nedsat i regi af Forum for Danske Bygningsmyndigheder kreds nord (DABYFO). Der forestår i løbet af 2014 og 2015 yderligere udvikling og implementering i kommunerne og samarbejde i arbejdsgruppen, samt i KL-regi. I løbet af sommer/efterår 2014 forventes det, at der vil foreligge yderligere tolkninger og præciseringer som hjælp til kommunerne.

For uddybende oplysninger og fakta om ny lovgivning og vejledning henvises til bilag 2.

Byrådet skal tage stilling til følgende 5 punkter:

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det helt undlades at opkræve gebyr.

Samtlige bemærkninger fra Fagenheden for Teknik og Miljø til de 5 punkter fremgår af bilag 3. Særligt henvises til bilag 3, hvad angår punkterne 2 og 3.

  1. Skal kommunen opkræve en mindre andel af gebyrindtægter, end der er dækkende for de faktiske omkostninger?

I det omfang, at gebyrindtægterne ikke dækker de faktiske omkostninger, sker financieringen således gennem skatteopkrævningen. Vælges fx. at lade gebyrindtægterne dække 70 % af de faktiske omkostninger, vil resterende 30 % således skulle dækkes gennem skatteopkrævningen.

Odense har i oktober 2013 valgt at lade byggesagsbehandlingen ske gebyrfrit, og dermed være rent skattefinansieret. Odense ser afskaffelsen som stor signalværdi og et skridt i rækken for at gøre det attraktivt at placere og drive virksomhed i Odense Kommune.

  1. Valg af gebyrmodel og tidspunkt for opstart

Fagenheden for Teknik og Miljø peger på følgende modeller:

  1. Opkrævning af gebyr alene efter medgået sagsbehandlingstid.

  2. Opkrævning af fast gebyr ved mindre byggeri og gebyr efter medgået tid ved øvrige byggerier.

Loven foreskriver, at ikrafttræden er pr. 1. januar 2015. Ifølge nuværende lovgivning er der ikke noget til hinder til at indføre ordningen i 2014, men der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nødvendige tidsregistreringer og afklaring i forhold til økonomifunktionen til at kunne fastlægge en timepris. Endvidere forventes yderligere præciseringer og tolkninger i løbet af sommer/efterår 2014.

  1. Skal visse dele af byggesagsbehandlingen undtages fra gebyropkrævning?

Der kan være særlige forhold ved dele af byggesagsbehandlingen, hvor der kan argumenteres for at undtage disse dele for gebyropkrævning. Særlige forhold kan være f.eks. hvor gebyropkrævningen vil hæmme en fremgang i sagsbehandlingen, og hvor gebyret ellers vil udgøre en uforholdsmæssig stor del af byggeriets samlede omkostninger. Punktet er således kun relevant for den del af sagsbehandlingen, hvor der opkræves byggesagsgebyr efter tidsforbrug.

Fagenheden for Teknik og Miljø peger på følgende dele af byggesagsbehandlingen, hvor der kan argumenteres for, at denne del skal undtages fra gebyropkrævningen:

  1. Forhåndsdialog.

  2. Behandling af en sag i klageinstans.

  3. Sagsbehandling efter byggetilladelse.

  4. Afslag.

Den del af byggesagsbehandlingen, som der evt. besluttes ikke at opkræve gebyr for, skal skattefinansieres. Dette betyder samtidigt, at den medgåede tid til denne del af sagsbehandlingen heller ikke kan medregnes ved beregning af fremtidig timepris.

  1. Skal visse bygningstyper undtages fra gebyropkrævning?

Der kan være politisk ønske og vilje til at undtage visse bygningstyper fra gebyropkrævning. Det kan eksempelvis være nye enfamiliehuse for at tiltrække nye borgere, og det kan være virksomheder, som ønsker at etablere sig og at udvide. Dette er udelukkende en politisk afvejning. Såfremt visse bygningstyper undtages, skal der foretages en entydig afgrænsning.

De typer af bygninger, som der evt. besluttes ikke at opkræve gebyr for, skal skattefinansieres. Dette betyder samtidig, at den medgåede tid til sagsbehandlingen af disse bygninger heller ikke kan medregnes ved beregning af fremtidig timepris.

  1. Skal opkrævning foretages i én eller to rater?

Ny lovgivning fastlægger, at gebyr fastsat efter tidsforbrug tidligst forfalder til betaling, når bygningen lovligt kan tages i brug. Kommunen kan dog vælge at opkræve gebyret i to rater. Her vil første rate forfalde til betaling, når byggetilladelsen eller dispensationen meddeles, og anden rate vil forfalde til betaling, når bygningen lovlig kan tages i brug.

Efter nugældende lovgivning opkræves gebyr, når der udstedes byggetilladelse eller anmeldelse.

Der må forventes nedgang i gebyrindtægt de første 1-2 år på grund af forskydning i tidspunkt for opkrævning. Ved nogle byggerier udstedes der byggetilladelse, som ikke udnyttes, andre byggerier kan vare op til flere år. Dette kunne tale for også at foretage opkrævning i forbindelse med byggetilladelse eller anmeldelse, altså i to rater.

Personalemæssige konsekvenser

Indførelse af ordningen har indtil nu medført væsentligt udviklingsarbejde til tolkning af lovgivning, tidsregistrering, økonomi, samarbejde med øvrige kommuner, og dette forventes at fortsætte, indtil ordningen er implementeret i 2015. Fagenheden for Teknik og Miljø skønner, at ordningen herefter vil medføre en reduktion i sagsproduktion på 5 % til tidsregistrering, øget dialog med ansøgere, afslutning af sager, økonomi, samt generel opfølgning og kontrol.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 31. marts 2014, pkt. 11:

Udvalget ønsker punktet genoptaget senere med henblik på en drøftelse af forslaget i de politiske grupper.

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 8:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Beslutning

Udvalget indstiller, at timeprisen fastsættes til 800 kr. pr. time gældene for alle typer af byggesager i 2014 efter medgået tid. De nye takster ønskes iværksat hurtigst muligt.

Bilag

Til toppen


5. Igangsætning af masterplan for Stadiongrunden og Markedspladsen i Brønderslev


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

Udvalgsformand Karsten Frederiksen ønsker drøftet mulighederne for igangsætning af en masterplan for området ved Stadiongrunden/Markedspladsen i Brønderslev by. Dette med henblik på at fastlægge fremtidige anvendelsesmuligheder for området.

Miljø- og Teknikudvalget skal sammen med Økonomiudvalget tage stilling til, om processen vedr. igangsætning af en masterplan for området skal igangsættes.

Sagsfremstilling

Udvalgsformand Karsten Frederiksen ønsker drøftet mulighederne for igangsætning af en masterplan for Stadiongrunden og Markedspladsen i Brønderslev by. Dette med henblik på at fastlægge fremtidige anvendelsesmuligheder for området.

Fagenheden for Teknik ogMiljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget drøfter mulighederne for igangsætningen af en masterplan for området.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 12:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Beslutning

Sagen medtages atter på udvalgets næste møde.

Bilag

Til toppen


6. Møde med Asaa Havns bestyrelse


Resume

Sagsforløb: MT

Der afholdes det årlige møde med Asaa Havns bestyrelse.

På møde den 5. maj 2014 blev der orienteret om en verserende konflikt mellem Asaa Havn og Asaa Bådelaug.

Miljø- og Teknikudvalget skal forholde sig til spørgsmålet om kommunens eventuelle tilsynsforpligtigelse i forhold til havnen.

Sagsfremstilling

Der afholdes det årlige møde med Asaa Havns bestyrelse.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 4:

Fra Asaa Havns bestyrelse deltog: Knud Erik Sørensen, Bjarne Albøge, Mogens Hajslund, John Rasmussen, Thomas Nymann, Lynge Andersen og Jane Siewertsen.

Udvalgsformanden orienterede om møde med Asaa Bådelaug, tirsdag den 6. maj 2014, hvor udvalgets formand og næstformand deltager. Udvalget vil efter dette møde tage stilling til kommunens tilsynsforpligtigelse i forhold til havnen.

Formand for Asaa Havn, Knud Erik Sørensen udleverede notat vedrørende fokusområder for Asaa Havn 2014-2015.

Sagsfremstilling til Miljø- og Teknikudvalgets møde den 13. maj 2014:

På baggrund af mødet med Asaa Havns bestyrelse den 5. maj 2014 og efterfølgende møde med Asaa Bådelaug den 6. maj 2014 ønskes en drøftelse af udvalgets holdning til kommunens tilsynsforpligtigelse i forhold til Asaa Havn, herunder en drøftelse af kommunens eventuelle rolle i løsningen af konflikten mellem Asaa Havn og Asaa Bådelaug.

Beslutning

På baggrund af henvendelser fra Asaa Havns bestyrelse samt Bådelaugets repræsentanter har der været afholdt opklarende møder vedr. Brønderslev Kommunes tilsynspligt.

Udvalget har efter indhentet juridisk vurdering ingen bemærkninger til den afholdte generalforsamlings lovlighed. Udvalget ønsker ikke at foretage sig yderligere i sagen, men deltager gerne i et møde, såfremt begge parter tilkendegiver ønsker herom.

Til toppen


7. Orientering


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Der blev orienteret om:

  • Den internationale Blå Flag Jury har tildelt det Blå Flag til Asaa Strand og Asaa Lystbådehavn. Flaget hejses den 5. juni 2014, kl. 11.00

  • Politisk dialogmøde med LandboNord den 6. maj 2014

  • Informationsbrev om efterforskning af skifergas i Nordjylland

Til toppen

Opdateret 23. september 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach