Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 17. august 2015
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Johannes Trudslev.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Punkt nr. 10 udsættes.

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


3. Nordjyllands Trafikselskab - regnskab 2014, prognose for 2015 og budgetforslag 2016


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Nordjyllands Trafikselskab, NT, fremsender til orientering årsrapport 2014 med godkendt regnskab 2014, rapport over budgetopfølgning for 2015 samt høring af budgetforslag for 2016. Bemærkninger til budgetforslaget skal være NT i hænde senest den 25. august 2015. NT er søgt om udsættelse af høringssvaret til efter Byrådets møde den 2. september 2015.

Byrådet skal tage stilling til det fremsendte budgetforslag for 2016.

Sagsfremstilling

Nordjyllands Trafikselskab, NT, fremsender til orientering NT´s årsrapport 2014 med godkendt regnskab 2014, rapport over budgetopfølgning for 2015 samt høring af budgetforslag for 2016.

Det fremgår af NT´s årsrapport 2014, at NT´s samlede regnskab for 2014 viser et overskud på 16,7 mio. kr., fordelt med 11,4 mio. kr. fra bustrafikken, 3,3 mio. kr. fra flextrafikken, 0,3 mio. kr. fra TITSAM sekretariatet og 1,7 mio. kr. fra X-bustrafikken. NT har i 2014 oplevet en mindre passagervækst på 0,25 % i forhold til 2013.

Bag stigningen ligger både positive og negative bevægelser. Metrobusserne i Aalborg har en positiv vækst på 4 %, mens bybusser og fællekommunale ruter udenfor Aalborg har en negativ vækst på 6-7 %. Bustrafikken har haft en svag indtægtsstigning i forhold til 2013. Dette skyldes forskydninger i de forskellige billetmedier, hvor væksten i brugen af rejsekortet med indbygget rabatordning ved øget brug er steget fra 17 % i 2013 til 23 % i 2014. Bustrafikkens overskud i 2014 skyldes primært lavere udgifter til busentreprenørerne, da prisen på brændstof udviklede sig mere gunstigt i 2014 end forventet. Flextrafikkens overskud på 3,3 mio. kr. skyldes 8 % lavere aktivitet på den aconto finansierede flexhandicap kørselsordning.

Prognosen for 2015, der er udarbejdet på bagrund af første kvartal 2015, viser et overskud på 5,7 mio. kr. på bustrafikken. Prognosen for nettoindtægten i 2015 forventes at blive ca. 7,3 mio. kr. mindre end budgetteret. Der forventes i 2015 et fald i antallet af kontantbilletrejser, stigning i antal rejsekortrejser, et større fald i antallet af rejser på almindelige periode- og månedskort. Kommunernes aconto udgifter forventes ca. 2 mio.kr. større end budgetteret. Operatørudgifterne på bustrafik inklusiv flextur forventes at blive 10,8 mio. kr. lavere end budgetteret. På administrationen forventes en stigning på 0,6 mio. kr.

I budgetforslaget for 2016 regner NT med et tilskud på 506,5 mio. kr. på den samlede bustrafik. Der er indarbejdet en passagertilvækst på 1 % og en takststigning på 1,4 %. Takststigningen udmøntes i januar 2016, således at rejsekorttaksterne justeres, så rabatprocenterne generelt sænkes, mest på de hyppige rejser. Operatørudgifterne reguleres efter prisindeks fastlagt i kontrakterne. I budgetforslaget for 2016 er der ikke budgetteret med tilskud til flexhandicap på grund af overgang pr. 1. januar 2015 til den nye finansieringsmodel, hvor der nu foretages månedlig opkrævning af de faktiske udførte kørsler.

Af det fremsendte regnskabs- og budgetmateriale fremgår det, at Brønderslev Kommune kan forvente følgende reguleringer:

Brønderslev Kommune – NT udgifter

Bus-/flexturkørsel i kr.

Handicapkørsel i kr.

Regnskab 2014

Aconto indbetalt 2014 inkl. regulering fra 2012

15.069.000

1.208.000

Regnskab 2014 nettoudgifter

15.060.000

1.349.000

Regulering reguleres/efterbetaling i budget 2016

9.000

-141.000

Budgetopfølgning 2015

Aconto indbetalinger 2015 inkl. regulering 2013

14.284.000 *

Forventet budget 2015 nettoudgifter

14.828.000 *

Forventet regulering/efterbetaling i budget 2017

-544.000 *

Budgetforslag 2016 -19

Forventet budget 2016 incl. regulering 2014 (Tal i parentes er budget 2016 beløbet fra sidste år)

(14.791.000) 15.677.000 *

Forventet budget 2017 incl. regulering 2015

(14.727.000) 16.222.000 *

-

Forventet budget 2018

(14.662.000) 15.617.000 *

-

Forventet budget 2019

15.530.000 *

-

*) I dette beløb er medtaget udgifter til svømmekørsel til Hjallerup svømmehal (190.000 kr.) samt kørsel til og fra konfirmandundervisning (231.000 kr.). Begge beløb opgjort i 2014/2015 niveau. Udgifter som afregnes med Børne- og Skoleudvalget.

Regnskab 2014 resultatet viser et mindreforbrug på busdriften på 9.000 kr., som bliver reguleret i 2016 opkrævningen.Af budgetforslag 2016 fremgår det, at merforbruget på handicapkørslen i 2014 på 141.000 kr. reguleres i administrationsbidraget for handicapkørslen i 2016.

Brønderslev Kommune kan ifølge NT´s budgetprognose for 2015 forvente en merudgift i 2015 på 544.000 kr. på busdriften, som bliver reguleret i 2017. Den store afvigelse skyldes hovedsagelig, at NT forventer at få en nedgang i passagerindtægter i forhold til det budgetterede på 454.000 kr., ligesom operatørudgifterne forventes at blive 575.000 kr. større end budgetteret. Den store afvigelse i passagerindtægterne skyldes, at NT i 2015 indførte en rabatordning på rejsekortene i forbindelse med implementeringen af disse. I 2014/2015 blev indført besparelser på lokalrute køreplanerne, idet man begrænsede antallet af hjemture i forbindelse med skolereformen. I samme periode blev den kommunale svømmekørsel og kørsel til og fra eftermiddags konfirmandforberedelsesundervisningen lagt ind under NT. Disse udgifter er indeholdt i NT´s fremsendte regnskab, men afregnes med Børne- og Skoleudvalget. Fra 2015 er kommunens budget for handicapkørsel overgået til visitationsområdet, hvor de afregner kørslen efter faktiske udgifter pr. måned.

I budgetforslag 2016 er der indregnet en nedgang i passagerindtægten på 368.000 kr. i forhold til budget 2015 og en stigning i operatørudgifterne på 421.000 kr.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår,

  • at Byrådet tager årsrapport 2014 og budgetopfølgning for 2015 til efterretning,
  • at Byrådet godkender budgetforslag for 2016 med bemærkning om, at de besparelser, som Teknik- og Miljøudvalget måtte foreslå i afdækningskataloget for budget 2016, vil kunne indarbejdes i NT´s budgetforslag for 2016, såfremt besparelserne medtages i Byrådets godkendelse af budget 2016,
  • at de udmeldte tal bliver indregnet i basisbudget 2016 og overslagsårene.
Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan 32-T-21.01 "Vindmøller ved Nejst II"


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7, lokalplan 32-T-21.01 og miljørapport for "Vindmøller ved Nejst II" har været udsendt i offentlig høring i perioden 1. juni 2015 - 27. juli 2015.

I perioden blev der afholdt et borgermøde. Der er indkommet 6 bemærkninger i høringsfasen.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslagene skal vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Planforslagene giver mulighed for at udvide den eksisterende vindmøllepark ved Nejst, der består af 4 møller på 140 m, med yderligere 3 møller med samme udseende. Udvidelsen placeres som en ny række nord for den eksisterende. Vindmølleparken er placeret i et område mellem Brønderslev og Tylstrup, der afgrænses af motorvejen og Ålborgvej. De 3 nye møller forventes at kunne producere ca. 27 GWh, hvilket svarer til ca. 6.750 husstandes årlige elforbrug. Hvis projektet gennemføres, forventes kommunens samlede elforbrug at kunne dækkes af vindmøllestrøm produceret i kommunen.


I høringsperioden er der indkommet 6 bemærkninger til planforslagene. Heraf er 5 bemærkninger positive, der opfordrer til at planerne vedtages endeligt. Der er modtaget en indsigelse, der primært omhandler landskab og natur samt støj. Indsigelsespunkterne beskrives nærmere i nedenstående. Alle bemærkninger er vedlagt som bilag. Der er desuden afholdt et borgermøde om planforslagene. Referat herfra er ligeledes vedlagt som bilag.

Planforslag og miljørapport kan ses her:

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?cmsid=9665Støj
Indsiger er bekymret for de potentielle helbredseffekter af støjpåvirkning fra vindmøller. Indsiger henviser til, at der på borgermødet blev peget på støjgener ved en nabo og at der andre steder i kommunen er klager over støj fra vindmøller. Indsiger opfordrer til, at beslutningen sættes i bero indtil statens undersøgelse af helbredseffekterne afsluttes.

Staten igangsatte i 2013 en undersøgelse af sammenhængen mellem støjpåvirkning fra vindmøller og sygdomme som hjerte-karlidelser, depression, søvnforstyrrelser mv. Undersøgelsen gennemføres af Kræftens Bekæmpelse som en registerundersøgelse. Første del af undersøgelsen forventes afsluttet i 2016 og andel del i 2017. Miljøministeren og Klima- og Energiministeren opfordrede i 2013 kommunerne til at fortsætte vindmølleplanlægningen, mens undersøgelsen pågår.

Landskab
Der gøres indsigelse mod den øgede landskabspåvirkning ved opstilling af yderligere 3 møller. Indsiger mener, at slettelandskabets grænse er nået med de eksisterende tekniske anlæg i området.

I forbindelse med miljørapporten er der udarbejdet en række visualiseringer af vindmølleprojektet. Området, hvor møllerne opstilles, er i forvejen præget af tekniske anlæg i form af eksisterende vindmølleparker, motorvej, jernbane mv. Fagenheden vurderer, at den øgede landskabspåvirkning fra Nejst II vindmøllerne er begrænset idet møllerne opstilles som en del af en allerede eksisterende vindmøllepark.

§ 3 natur

Indsiger stiller spørgsmålstegn ved lovligheden af at placere den ene mølle på et areal, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Gennemførelse af projektet kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Dette skyldes, at den vestligste mølle er placeret på et areal omfattet af § 3 beskyttelsen. Fagenheden har vurderet, at det er muligt at dispensere fra § 3 beskyttelsen i den nærværende sag. Dispensations praksis fra naturbeskyttelseslovens § 3 er generelt meget restriktiv, og kan normalt kun gives i særlige tilfælde med en større samfundsmæssig interesse eller ved tilstandsændringer, som har en naturforbedrende effekt.

Baggrunden for dispensationen er, at den omfattede § 3 beskyttede eng på nuværende tidspunkt er intensivt opdyrket i strid med naturbeskyttelsens § 3. Området skal derfor lovligøres, hvilket sker i forbindelse med opførelsen af Nejst II møllerne. Det vurderes, at der er mulighed for dispensation til etablering af en vindmølle på et begrænset område af den ulovligt opdyrkede eng, såfremt der stilles vilkår om etablering af erstatningsnatur indeholdende eng og vandhuller på de opadliggende arealer. Der stilles krav om, at erstatningsarealet skal være væsentligt større end det areal, hvorpå vindmøllen opstilles. Desuden skal vindmøllen kunne klare en forholdsvis høj vandstand, som er en betingelse for reetableringen af den opdyrkede eng. I VVM’en ligges der op til placering af erstatningsnatur umiddelbart vest for det omfattede areal. Udlæg af erstatningsnatur kan kun ske i særlige tilfælde og ikke generelt ved lovliggørelse af ulovlig opdyrkning.

Flagermus
I både indsigelsen samt bemærkningerne fra Vendsyssel Energi og Miljøforening bemærkes det, at det er problematisk, at der ikke foreligger grundige flagermusundersøgelser inden VVM-redegørelsens udsendelse.

VVM-redegørelsen er baseret på de flagermusundersøgelser, der blev gennemført ved planlægning for Nejst I. Ved Nejst I projektet blev det vurderet, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af flagermus. På baggrund af data fra Nejst I vil fagenheden dog ikke udelukke, at der potentielt kan ske en væsentlig påvirkning af flagermus ved Nejst II, da Nejst II placeres nærmere Ryå og vindmøller potentielt selv kan tiltrække flagermus pga. insekter. For at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af flagermus har fagenheden i VVM-redegørelsen forudsat, at der skal iværksættes et driftstop af vindmøllerne på de tidspunkter af året og døgnet hvor driften kan være kritisk for flagermus. Herigennem sikres, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af flagermus selvom der ikke er foretaget nye flagermusundersøgelser. Driftstoppet kan ophæves hvis der iværksættes nye undersøgelser, der viser, at vindmølleprojektet er uproblematisk i forhold til flagermus.

VVM-tilladelse
Hvis Byrådet vedtager planforslagene endeligt, skal der meddeles en VVM-tilladelse til opførelse af vindmøllerne. I VVM-tilladelsen kan der fastsættes vilkår for bl.a. møllernes drift. I en VVM-tilladelse forventer fagenheden at fastsætte vilkår om:

  • at der skal foretages en støjmåling efter møllernes idriftsætning,
  • at møllerne skal monteres med skyggestopprogram, der indstilles til 0 timers årlig skyggepåvirkning af nabobeboelser beliggende inden for 1 km fra den samlede vindmøllepark,
  • at der iværksættes driftsstop af vindmøllerne i de perioder af året og døgnet hvor driften kan være kritisk og dødelig for flagermus. Såfremt overvågning af flagermusaktivitet kan sandsynliggøre, at vindmøllerne ikke udgør en væsentlig risiko for flagermus bortfalder kravet om driftstop.

Fagenheden for Teknik & Miljø foreslår, at Byrådet vedtager kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan 32-T-21.01 "Vindmøller ved Nejst II" endeligt.

Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Karsten Frederiksen tager forbehold.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Godkendelse af forslag til midtbyplan for Dronninglund


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Stabsenheden for Udvikling & Planlægning og Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til midtbyplan for Dronninglund. Økonomiudvalget skal tage stilling til, om forslaget kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Stabsenheden for Udvikling og Planlægning har i samarbejde med Fagenheden for Teknik og Miljø udarbejdet forslag til midtbyplan for Dronninglund. Midtbyplanen er udarbejdet som en digital plan. Klik her for at åbne planen.

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?cmsid=13563


Midtbyplanen er udpeget som et initiativ i planstrategi 2011. Baggrunden for at udarbejde midtbyplanen for Dronninglund er et behov for en ny samlet strategi og plangrundlag for byen, idet det eksisterende i flere tilfælde har vist sig forældet.

Midtbyplanen er opdelt i to hoveddele - en analysedel, der præsenterer den viden, der er opnået gennem analyserne samt en udviklingsdel, der beskriver nye initiativer, der foreslås gennemført.

Analyser
I forbindelse med udarbejdelse af planen er der gennemført en række analyser af midtbyen. En af hovedkonklusionerne i analysen er, at det område i midtbyen, hvor der kan placeres butikker, er for stort. Der er fysisk stor afstand mellem butiksområderne i forhold til byens størrelse samtidigt med, at der er ca. 20 % butiksledighed. Desuden viser forskellige fremtidsscenarier, at der ikke skal forventes flere udvalgsvarebutikker i fremtiden, men snarere færre.

Udviklingsplan

I bilag findes en samlet oversigt over de forskellige tiltag, der foreslås igangsat med midtbyplanen. Nedenfor er de primære tiltag beskrevet.

Ny bymidteafgrænsning

Hovedgrebet i udviklingsplanen er koncentration af aktivitet i området omkring Slotsgade. Derfor foreslås en reduktion af bymidteafgrænsningen, så der på sigt opnås en større koncentration af byens butiksliv og en mere robust detailhandelsstruktur. Slotsgade udspændes af en klassisk "kødbensstruktur" med et stærkt dagligvareanker i hver ende, hvilket giver grobund for en god mulighed for synergieffekter mellem dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Slotsgade er desuden byens historiske centrum og den del af bymidten, der rummer de største kulturhistoriske og identitetsmæssige værdier.

Reduktion af bymidteafgrænsningen betyder, at bl.a. den nordlige del af Stationsvej udtages fra bymidteafgrænsningen. Ændringen har ikke betydning for den fortsatte drift af de eksisterende butikker i området ligesom der kan flytte nye butikker ind i de tomme lokaler. Ændringen har derimod betydning, hvis eksisterende bygninger f.eks. ønskes nedrevet og erstattet med en dagligvarebutik. I det tilfælde vil de i stedet blive henvist til en placering inden for den nye bymidteafgrænsning.


Samtidigt med reduktion af bymidteafgrænsningen justeres også den "strøgzone" hvor der er krav om butikker i stueetagen, til at omfatte Slotsgade og sydligste del af Stationsvej.

By- og trafikrumsprojekt for Slotsgade

For at understøtte Slotsgade som det handelsmæssige centrum for Dronninglund foreslås der udarbejdet et by- og trafikrumsprojekt for den centrale del af Slotsgade, der skal danne baggrund for en efterfølgende renovering og nyindretning. Slotsgade fremstår i dag nedslidt og trænger til et "løft". For at gøre Slotsgade attraktiv både for midtbyens besøgende og de erhvervsdrivende bør der arbejdes med at sænke hastigheden og med at skabe bedre synlige parkeringsforhold i gaden. Gennemførelse af et trafik- og gaderumsprojekt kræver, at der afsættes økonomiske midler til konsulentbistand samt efterfølgende realisering.

Nye muligheder

Afsnittet "Nye muligheder" i udviklingsplanen indeholder skitser til, hvordan forskellige dele/elementer af/i midtbyen kan omdannes til nye formål. Eksempelvis er der forslag til hvordan den nordlige del af Stationsvej kunne omdannes til boligformål, hvor der kan findes pladser til nye dagligvarebutikker og hvor der kan laves nye butiksnære p-pladser.

Høring og ændring af kommuneplanen

Midtbyplanen medfører en række ændringer i kommuneplanen, der skal gennemføres via et kommuneplantillæg. Høring om midtbyplanen udgør derfor samtidigt den lovpligtige fordebat for det efterfølgende kommuneplantillæg. Midtbyplanen foreslås sendt i høring i perioden fra den 31. august 2015 til den 12. oktober 2015 (6 uger). Der foreslås desuden afholdt et borgermøde i uge 40.

Stabsenheden for Udvikling og Planlægning og Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget godkender forslag til midtbyplan for Dronninglund og udsender forslaget i høring.

Personale

Ingen

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Godkendelse af dispositionsplan og igangsætning af planlægning for Hjallerup Øst


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget behandlede i april et forslag til en overordnet dispositionsplan for udvikling af boligområdet Hjallerup Øst.

Efterfølgende er der afholdt et møde med områdets lodsejere. På baggrund af mødet med lodsejerne har fagenheden lavet forslag til ændringer og forskellige alternativer til disponering af området.

Udvalgene skal beslutte, om der skal igangsættes planlægning for området.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget behandlede i april et forslag til en overordnet dispositionsplan for udvikling af boligområdet Hjallerup Øst. Efterfølgende er der afholdt et møde med områdets lodsejere. På mødet blev der udtrykt ønske om, at der blev belyst andre vejføringer for områdets stamvej samt muligheder for at etapeopdele stamvejen. På baggrund af mødet har fagenheden udarbejdet et alternativ til disponering af området. Hjallerup Samvirke har fremsendt en udtalelse om forslag til dispositionsplan, der er vedlagt som bilag.

I forhold til forslaget til dispositionsplan har fagenheden udvidet området "Hjallerup Øst", så det udgør det maksimalt tilgængelige område i forhold til afstandskrav til motorvejen og Hjallerupvej. Området udgør et areal på ca. 46 ha og forventes på sigt at kunne rumme ca. 350 nye boliger, hvis området udbygges med parcelhusbyggeri. Med det gennemsnitlige parcelhusbyggeri i Hjallerup de seneste 10 år forventes området at kunne rumme 30-35 års boligbyggeri.

Skitseforslag (se kort i bilag)

Der foreslås afholdt en fordebat om principperne vist på vedlagte kortbilag. Fordebatten skal danne baggrund for et efterfølgende kommuneplantillæg og lokalplan. I skitseforslaget foreslås ca. 17,5 ha rammeudlagt i kommuneplanen til boligformål. Rammeområdet forventes at kunne rumme ca. 12 års boligudvikling i Hjallerup og kan rumme ca. 130 parcelhuse. Et yderligere areal på ca. 28,7 ha foreslås udlagt som perspektivområde til boligformål. Ialt kan området rumme ca. 350 nye boliger og kan dække boligbehovet for Hjallerup i 30-35 år.

I forhold til områdets vejstruktur foreslås der afholdt en fordebat med de forslag, der er skitseret på kortet. Der gives mulighed for etablering af en tilslutning til Hjallerupvej både vest og øst for kirken. Den østlige tilslutning forventes først at kunne gennemføres på langt sigt bl.a. af hensyn til landbrugsdriften af eksisterende landbrug i området.

En udbygning med boliger i området inden en tilslutning til Hjallerupvej vil medføre en øget belastning af hhv. Skelbakken og Østermarken. Fagenheden vurderer, at den øgede belastning vil fordele sig mellem hhv. Østermarken og Skelbakken og at begge veje kan bære belastningen fra det område, der foreslås rammeplanlagt.

Fordebat

Hjallerup Øst er i kommuneplanen kun udlagt som perspektivområde pga. uafklarede grundvandsforhold ved kommuneplanens udarbejdelse. Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, hvori der udlægges et rammeområde for det fremtidige boligområde. Rammeområdet må omfatte et område svarende til det areal, der forventes at kunne udnyttes inden for en 12 årig periode. Fagenheden foreslår, at der rammeplanlægges for arealet på ca. 17,5 ha, mens den resterende del af Hjallerup Øst udlægges til perspektivområde. Da der er tale om et større område, der ikke er planlagt for tidligere, skal der afholdes en fordebat, jf. planlovens § 23c. Fagenheden foreslår, at der afholdes en fordebat i perioden 31. august 2015 til 21. september 2015, hvor der udsendes materiale om planlægningen til lodsejere og naboer mv. I fordebatten foreslås desuden afholdt et offentligt møde.

Lokalplan for privat udstykning

Brønderslev Kommune har modtaget en ansøgning om udstykning af ca. 6 ha af det område, der foreslås rammeplanlagt, til boligformål. Udstykningen kræver ud over ovennævnte kommuneplantillæg, at der udarbejdes en lokalplan, der overfører området til byzone, fastsætter vejudlæg, udstykning, bebyggelsesforhold mv. Ansøgers forslag til udstykningsplan er vedlagt. Den ansøgte disponering af området forudsætter, at det eksisterende friareal ved Skelbakken også udgør friareal for den nye udstykning mod, at ansøger forestå forbedringer af arealet. Fagenheden foreslås, at der forhandles med ansøger om bl.a. friarealer og vejudlæg.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget

  • igangsætter en fordebat forud for udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Hjallerup Øst. Fordebatten foreslås afholdt i perioden 31. august 2015 til 21. september 2015 med et offentligt møde.
  • indleder en forhandling med ansøger om privat udstykning i området.
Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Endelig vedtagelse af lokalplan 01-T-01.01 og kommuneplantillæg nr. 21


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Forslag til lokalplan 01-T-01.01 for flisværk, solenergianlæg og affaldsdepot samt kommuneplantillæg nr. 21 har været i offentlig høring i 8 uger. Fristen for indsigelser udløber 13. august 2015. Der er ikke kommet indsigelser den 30. juli 2015.

Byrådet skal tage stilling til eventuelle indsigelser og om 2 planforslag kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan for flisværk, solenergianlæg og affaldsdepot samt kommuneplantillæg nr. 21 har været i offentlig høring i 8 uger. Fristen for indsigelser udløber 13. august 2015. Notat om eventuelle indsigelser vil blive forelagt på mødet. Der er ikke kommet indsigelser den 30. juli 2015.

Planforslagene blev behandlet i Byrådet den 17. juni 2015. Lokalplanen giver mulighed for etablering af tekniske anlæg, herunder kraftvarmeværk med flisfyring og solenergianlæg.

Lokalplanen indeholder delområderne I, II, III og IV. Delområde I kan anvendes til tekniske anlæg, herunder flisværk og offentligt tilgængeligt område. Delområde II indeholder det eksisterende kraftvarmeværk. Delområde III indeholder det allerede etablerede jorddepot. Området kan desuden anvendes til solenergianlæg og offentligt tilgængeligt område, når jorddepotet flyttes. Delområde IV er et naturområde, hvor naturtilstanden skal opretholdes.

Lokalplanen og kommuneplantillægget kan ses i bilag eller på dette link:

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=620

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet

  • behandler eventuelle indsigelser i henhold til notat, og
  • godkender lokalplan og kommuneplantillæg endeligt under forudsætning af, at eventuelle indsigelser kan afvises eller indarbejdes i planerne uden yderligere offentliggørelse.
Personale

Ingen.

Beslutning

Notat til politisk behandling af kommuneplantillæg blev udleveret.

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået, jf. udleveret bilags indstilling.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Godkendelse af forslag til lokalplan 03-B-02.02 for tæt-lave boliger ved Skolegade, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Der er udarbejdet et udkast til lokalplan for 8 tæt-lave boliger ved Skolegade 23, Hjallerup. Eksisterende bygning nedrives og halvdelen af nabogrunden Skolegade 21 er inddraget i byggeprojektet. Ansøger har ønsket nogle ændringer af lokalplanens krav til tagmateriale og højde.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 03-B-02.02 for tæt-lave boliger, Skolegade, Hjallerup kan godkendes og udsendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Teknik og Miljø har sammen med ansøgers konsulent udarbejdet et udkast til lokalplan for 8 tæt-lave boliger ved Skolegade 23 Hjallerup

Lokalplanen giver mulighed for at udstykke 8 sokkelgrunde. Boligerne kan også udlejes. Ved udstykning bliver grundene og andel af fælles areal i gennemsnit 217 m², hvilket er mindre end den mindste grundstørrelse i kommuneplanens generelle retningslinjer på 400 m². Hjallerup Samvirke har undersøgt behovet og konstateret, at behovet for enetages ældreegnede boliger er stort i Hjallerup fremover. Set i det lys vurderes disponeringen af grunden på denne aktuelle placering at være acceptabel.

Området nord for Skolegade består inden byggeriet af 5 fritliggende huse i 1½ etage i en højde på ca. 7 m, der tilsammen danner et fint, regelmæssigt forløb. Se notat. Ansøger har ønsket at opføre boligen nærmest Skolegade i 1½ etage, hvilket giver en god tilpasning til naboboligerne. Ansøger ønsker mulighed for at opføre den nye bygning i 8,5 m ved boligen nærmest Skolegade, hvor lokalplanen siger maksimum 7,5 m.

Alle husene på samme side er opført med tagmateriale i tagstensformat og med 45 graders taghældning. Husene fra Skolegade 17 til Skolegade 23 ligger med samme afstand til Skolegade. For at opnå plads til en terrasse foran boligen nærmest Skolegade ønskes den nye bygning opført på linje med nr. 25.

Med bestemmelserne i lokalplanen ønskes det, at den eksisterende bevaringsværdige bygningsstruktur respekteres, og at den nye bebyggelse fremstår som en harmonisk del af den eksisterende husrække mod Skolegade. Hertil anvender lokalplanen byggefelter, men der fastlægges også i udkastet til lokalplan, at bygningshøjden ikke væsentligt afviger fra de øvrige bygninger. Det fastlægges, at der skal anvendes tagmateriale i tagstensformat, f.eks. betontagsten.

Ansøger ønsker at opføre hele byggeriet med eternittag. Den foreløbige byggeansøgning viser byggeri i en etage med en taghældning på 25 grader og i 1½ etage med en taghældning på ca. 35 grader. Det er muligt at lægge typer af betontagsten i tagstensformat helt ned til 15 graders taghældning. Fagenheden for Teknik og Miljø har vurderet, at tagmaterialer i tagstensformat vil give den bedste tilpasning til området.

Udkast til lokalplanen kan ses i bilag og på følgende link:

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=620

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet beslutter,

  • at tagmaterialet skal udformes i tagstensformat,
  • at bygningens højde til tagryg ved Skolegade maksimum må være 7,5 m,
  • at bygningen placeres på grunden som ønsket af ansøger,
  • at lokalplanen tilrettes beslutningerne og sendes i 8 ugers offentlig høring.
Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenheden forslag indstilles godkendt som foreslået, dog således at valg af tagmateriale er frit, P-plads krav på 1½ pr. bolig fastholdes ligesom bygningshøjde fastholdes.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Ansøgning om bolig og værksted i erhvervsområde - Håndværkervej 26, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: MT

Ejeren af den ubebyggede ejendom Håndværkervej 26, Hjallerup, søger om tilladelse til at opføre en bolig og et værksted. Kommuneplanramme 03-E-02 er udlagt til erhvervsområde med lettere industri og indeholder forbud mod opførelse af boliger i erhvervsområdet. En virksomhed har gjort indsigelse mod opførelse af en bolig.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal nedlægges et § 12 stk. 3 forbud mod at opføre boligen.

Sagsfremstilling

Ejeren af den ubebyggede ejendom Håndværkervej 26, Hjallerup, søger om tilladelse til at opføre en bolig og et værksted. Kommuneplanramme 03-E-02 er udlagt til erhvervsområde med lettere industri i miljøklasse 1-4 og indeholder et forbud mod opførelse af boliger i erhvervsområdet. Nord for Dalvej ligger et område til erhverv i miljøklasse 3-5. Der er ingen lokalplan for området ved Håndværkervej.

Miljø

Området er i den sydlige del præget af boliger uden erhverv. Umiddelbart nord for Håndværkervej 26 ligger en større asfaltfabrik på Dalvej 1, 3, 4 og 5 og et autoværksted på Dalvej 2. Asfaltfabrikken har gjort indsigelse mod opførelse af en bolig. Da virksomhedens miljøgodkendelse pt. revurderes frygter virksomheden, at opførelse af en bolig på en tilstødende ejendom vil medføre begrænsninger for driften af hensyn til støjkravene. I den gældende miljøgodkendelse er området syd for virksomheden vurderet at være områdetype "blandet bolig og erhverv" med støjgrænseværdierne 55 dB/dag, 45 dB/aften og 40 dB/nat.

Støjgrænser fastlægges ud fra den faktiske anvendelse fremfor den planlagte anvendelse. I forbindelse med godkendelsesarbejdet er der foretaget en konkret vurdering af områdetyperne omkring asfaltfabrikken. Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at området syd for asfaltfabrikken ud fra miljølovgivningen skal klassificeres som "blandet bolig og erhverv" (områdetyper og støjgrænseværdier ses på kortbilag). Der vil således ikke være skærpede støjgrænseværdier i den nye miljøgodkendelse. Opdelingen er vist på kort med støjzonegrænser. Indsigers erhvervsejendom er vist med rød flade. Baggrunden for denne klassifikation er,

  • at området overordnet har karakter af blandet bolig- og erhvervsbebyggelse,
  • at der er registreret erhverv på ejendommen Håndværkervej 28,
  • at der forelægger en ansøgning om opførelse af blandet bolig- og erhvervsbebyggelse på adressen Håndværkervej 26.

Planlægning

Et lokalt erhvervsområde er et område med forholdsvis lave miljøklasser, men er ikke et blandet bolig og erhvervsområde. Før kommuneplanrevision 2009 var området ved Håndværkervej i Hjallerup et lokalt erhvervsområde ved navn 5.E2. Efter kommunesammenlægningen var der behov for at ensrette erhvervsområderne i de to tidligere kommuner. Med indførelsen af den digitale kommuneplan blev ensretningen gennemført for rigtig mange rammeområder og ikke alle blev gennemgået manuelt. I den forbindelse blev området ved Håndværkervej i forslaget til kommuneplan 2013 til et lokalt erhvervsområde - 03-E-02 - med forbud mod opførelse af boliger. Den væsentligste ændring var, at der nu ikke måtte opføres nye boliger. Der kom ingen indsigelser mod forslaget, og det blev vedtaget. Formålet med forbuddet mod nye boliger var at sikre erhvervsvirksomhedernes drift.

Kommende ændring af kommuneplanen

Det vil give god mening at overføre den sydligste del af område 03-E-02 til et nyt boligområde ved næste kommuneplanrevision og lade den nordligste del skifte til blandet bolig og erhverv som en buffer mellem boligerne og det egentlige erhvervsområde. De foreslåede nye grænser ses på kortbilag med grøn streg. Formålet er at tilpasse planlægningen til de faktiske forhold. Ændringerne får ikke konsekvenser for virksomhederne, da de allerede har blandet bolig og erhverv tæt på skel.

Opførelse af byggeri på Håndværkervej 26 forudsætter, udover stillingtagen til kommuneplanen, en dispensation fra naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje og en § 8 tilladelse efter jordforureningsloven.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal nedlægges et § 12 stk. 3 forbud mod at opføre boligen. Fagenheden foreslår, at vilkår om opretholdelse af blandet bolig og erhverv tinglyses. Det vil være medvirkende til, at det er støjgrænserne for blandet bolig og erhverv, der skal lægges til grund ved eventuelle støjklager.

Der vil til mødet foreligge en juridisk vurdering af vilkåret om tinglysning af blandet bolig og erhverv på Håndværkervej 26.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget ikke nedlægger forbud mod opførelse af blandet bolig og erhverv på vilkår af, at der opretholdes blandet bolig og erhverv på ejendommen.

Vilkåret tinglyses.

Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag er godkendt som foreslået, således

  • at Teknik- og Miljøudvalget undlader at nedlægge forbud efter planlovens §12 stk. 3 mod opførelse af bolig,
  • at der kan gives byggetilladelse med vilkår om at etablere blandet bolig og erhverv,
  • at ansøger frivilligt accepterer, at dette vilkår tinglyses.

Ole Bruun er imod af hensyn til de omkring liggende virksomheder.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Opstilling af vindmølle i særligt værdifuldt landskab


Resume

Sagsforløb: MT

Ejeren af Tolstrupvej 257, Brønderslev, har søgt om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle. 2 naboer har gjort indsigelse imod opstilling i et særligt værdifuldt landskab.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles afslag til opstilling af vindmølle.

Sagsfremstilling

Ejeren af Tolstrupvej 257, Brønderslev, har søgt om landzonetilladelse til en husstandsvindmølle. Vindmøllen opstilles højt i landskabet i forhold til naboen i nr. 263. Området er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab og naturområde. Vindmøllen opstilles lige udenfor byggelinjen omkring Nørreå.

2 naboer har gjort indsigelse imod opstilling af en husstandsvindmølle i et særligt værdifuldt landskab.

Natur- og Miljøklagenævnet er i efteråret 2014 kommet med en principiel afgørelse om vindmøller i landskabsudpegninger efter kommuneplanen (særligt værdifuldt landskab). Natur-og Miljøklagenævnet skriver i principafgørelsen bl.a.: "Det følger af nævnets praksis, at der meddeles afslag på opstilling af husstandsvindmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan udelukkes, at opstilling af husstandsvindmøllen vil få væsentlig, negativ indflydelse på oplevelsen af landskabet".

Ansøger har ændret vindmølletypen undervejs. Derfor er der to sæt indsigelser.

Vindmøllen opstilles ca. 115 m fra boligen på Tolstrupvej 263. Indsigelserne fra Tolstrupvej 263 går bl.a. på natur og landskab samt støj og manglende tilknytning mellem møllens opstillingssted og bygningerne på nr. 257.

Vindmøllen opstilles ca. 360 m fra stuehuset på Torupvej 13. Indsigelserne fra Torupvej 13 går bl.a. på afstanden til Nørre Å, Placering i særligt værdifuldt natur i strid med kommuneplanens retningslinje om denne landskabstype og oplevet støj fra andre vindmøller, der ligger længere væk.

Vejledning om husstandsvindmøller:

”Behandlingen af ansøgninger om landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, hvad enten der er tale om husstandsmøller eller større møller, bør tage størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser i tilknytning til anvendelsen af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget. Endvidere bør møllers forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land vurderes.”

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer,

  • at vindmøllen ikke ligger i tilknytning til bygningerne på grund af højdeforskellen,
  • at vindmøllen på det ansøgte sted har en uheldig indflydelse på opfattelsen af landskabet og derfor ikke bør opstilles jf. principafgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet,
  • at støjgrænserne er overholdt efter støjberegningen. Støjgrænserne er overholdt 45 m fra vindmøllen jf. støjberegningen,
  • at husstandsvindmøller har en langvarig effekt på et sårbart landskab i forhold til det lille bidrag, de giver til at erstatte anden produktion af strøm. Vi har en stigende tæthed af vindmøller, og de er efterhånden synlige og spredt på rigtig mange lokaliteter i Brønderslev Kommune, som vist på kortbilag 2 med ansøgte og opstillede vindmøller.

Ejers eventuelle bemærkninger til indsigelserne vil foreligge til mødet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget meddeler afslag til den konkrete vindmølle med henvisning til den uheldige påvirkning af det særligt værdifulde landskab og

Personale

Ingen.

Beslutning

Udsat.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


11. Projekt Hjallerup et foreningslandskab


Resume

Sagsforløb: TM

Hjallerup Idrætscenter fremsender principskitse for "Hjallerup - et foreningslandskab" indeholdende planer om nytænkning af udenomsarealer, parkering, færdsels- og opholdsarealer ved Idræts Allé, som man vil søge Lokale- og Anlægsfonden om midler til realisering af. Brønderslev Kommune anmodes om opbakning til projektet både økonomisk og planlægningsmæssigt.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om man vil bakke op omkring det fremsendte skitseprojekt både økonomisk og planlægningsmæssigt.

Sagsfremstilling

Hjallerup Idrætscenter har på et møde den 25. juni 2015 med Brønderslev Kommune fremlagt planer for udvidelse af idrætscentret mod øst med tilbygning af en hal 3 med parkeringsfaciliteter. Hjallerup Idrætscenter ønsker under den videre planlægning at inddrage interesseparter i området til at nytænke udenomsarealer, parkering, færdsels- og opholdsarealer, så flere personer får mulighed for at udnytte området både rekreativt og motionsmæssigt. Hjallerup Idrætscenter fremsender principskitse for "Hjallerup - et foreningslandskab", hvor foreningen har skitseret forskellig loops, som tænkes at sammenknytte mange forskellige aktiviteter, hvor man med belægningsskift og farvevalg leder de aktive rundt i landskabet på en sikker måde i forhold til færdselsmæssige interesser, herunder skoletrafik og parkering i forbindelse med idrætscentret.

På mødet blev nævnt et ønske om at trafiksikre og omdanne Idræts Allé og arealerne foran idrætscenteret og skolen til et torve-/aktivitetsareal uden biltrafik. Den daglige biltrafik på Idræts Allé henvises til at foregå vest for dette torveareal, hvor man ønsker en udvidelse af de eksisterende parkeringsarealer vest for idrætscenteret op mod Kornblomstvej på tennisbanearealet. Tilsvarende er det planen at anlægge parkeringspladser øst for den kommende hal til brug i spidsbelastningssituationer. Adgangsforholdene til denne plads sikres ved etablering af en sivevej henover det planlagte torv, som kun kan benyttes ved større sportsarrangementer udenfor skoletiden.

Hjallerup Idrætscenter vil søge Lokale- og Anlægsfonden om midler til projektet, som ved behandling af ansøgningen lægger vægt på, at der er kommunal opbakning til det videre forløb. Hjallerup Idrætscenter anmoder derfor Brønderslev Kommune om opbakning til projektet både økonomisk og planlægningsmæssigt, da Brønderslev Kommune som jordejer og bruger af området har mulighed for at medvirke til en gennemtænkt løsning, som kan samle de mange forskellige interesseparter – skole, idrætsforeninger og grundejerforeninger.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget bakker op omkring de trafiksikkerhedsmæssige ideer i principskitsen for "Hjallerup - et foreningslandskab", men først udtaler sig om Brønderslev Kommunes opbakning til projektet både økonomisk og planlægningsmæssigt, når Hjallerup Idrætscenter har udarbejdet et mere detaljeret skitseprojekt, hvor det er muligt at vurdere anlægsomfang, økonomi, arealindgreb og færdselsmæssig godkendelse af projektet.

Personale

Ingen.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget finder projektet interessant.

Hjallerup Idrætscenter anmodes om at udarbejde et mere detaljeret skitseprojekt, hvorefter forslaget sendes til udtalelse i Færdselsikkerhedsudvalget.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Projektforslag for udvidelse af Hjallerup Fjernvarmes forsyningsområde til Søparken i Klokkerholm


Resume

Sagsforløb: TM

Hjallerup Fjernvarme fremsender projekt på udvidelse af forsyningsområde i Klokkerholm by til fjernvarmeforsyning af Søparken og del af Allerupvej med anmodning om godkendelse efter varmeforsyningsloven. Projektet omfatter etablering af fjernvarmedistributionsnet samt konvertering af boliger i projektområdet fra individuel forsyning til fjernvarmeforsyning. Området er i kommunens varmeplan, november 1986, udlagt som fremtidigt fjernvarmeforsyningsområde.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om projektforslaget kan godkendes.

Sagsfremstilling

Hjallerup Fjernvarme fremsender projekt på udvidelse af forsyningsområde i Klokkerholm til fjernvarmeforsyning af Søparken og del af Allerupvej med anmodning om godkendelse efter varmeforsyningsloven. Projektet omfatter etablering af fjernvarmedistributionsnet samt konvertering af boliger i projektområdet fra individuel forsyning til fjernvarmeforsyning. Området er i kommunens varmeplan, november 1986, udlagt som fremtidigt fjernvarmeforsyningsområde.

Brønderslev Kommune skal som varmeplanmyndighed behandle projektet i henhold til bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunen kan godkende projektet, såfremt de samfundsøkonomiske hensyn taler herfor.

Det fremgår af projektmaterialet, at udvidelsen af forsyningsområdet med udlægning af distributionsnet til 39 husstande i projektområdet vil koste 2,9 mio. kr. Samfundsøkonomisk er der beregnet et overskud på 1,53 mio. kr., set over 20 år, og en intern rente på 6,5 %, hvor kravet er 4 %. Følsomhedsberegninger viser, at samfundsøkonomien for projektet er robust, såfremt der opnås en tilslutning på minimum 60 %. Forbrugerøkonomisk ligger der en årlig besparelse for et standardhus (forbrug 18,1 MWh) på 6.800 kr. ved konvertering fra oliefyr til fjernvarme og 11.700 kr. ved konvertering fra el-varme til fjernvarme. I disse beløb er indregnet investeringer i omstillingsudgifter på ejendommene, herunder etablering af vandbåret system ved eksisterende elopvarmede huse. Selskabsøkonomisk er der beregnet en årlig nettobesparelse på 35.000 kr. Energimæssigt er der beregnet et øget energiforbrug på 759 MWh, som primært ligger i konverteringen fra individuel opvarmning uden ledningstab til fjernvarme med ledningstab. Det udvidede energiforbrug betyder, at der sker en mindre stigning i CO2 ækvivalenter på 3 promille svarende til 23 ton/år.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender projektet på baggrund af den positive samfunds- og forbrugerøkonomi.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt som foreslået.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Projektforslag for etablering af 1 MW halmkedelanlæg ved Hallund Kraftvarmeværk


Resume

Sagsforløb: TM

JPH Rådgivning søger på vegne af Hallund Kraftvarmeværk om godkendelse af projektforslag for etablering af et 1 MW halmkedel anlæg. Projektforslaget har været i høring hos berørte lodsejere samt HMN Naturgas. Der er ikke modtaget bemærkninger til projektet.

Teknik-og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det fremsendte projekt for etablering af halmkedel anlægget kan godkendes i henhold til varmeforsyningsloven.

Sagsfremstilling

JPH rådgivning søger på vegne af Hallund Kraftvarmeværk om godkendelse af projektforslag for etablering af et 1 MW halmanlæg i henhold til bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Projektet omfatter etablering af et 1 MW biokedel anlæg til indfyring med halm. Kedelanlægget etableres på adressen Sølvgade 49, Hallund, hvor kraftvarmeværket køber en eksisterende landbrugshal, som indrettes til halmlager og teknikbygning. Umiddelbart udenfor bygningen etableres en halmkedel med 25 m høj skorsten. Halmkedlen vil kunne dække Hallunds årlige varmebehov på ca. 2.700 MWh. I vinterperioden skal der indfyres op til 8 bigballer pr. døgn. På årsbasis forventes der anvendt 770 ton halm svarende til 1.600 bigballer. Halmkedelanlægget forbindes til det eksisterende kraftvarmeværk på Blyvej 5 i Hallund ved anlæg af en transmissionsledning henover matriklerne 8k, 9b og 9ao Hallund by, Hallund.

Forligskredsen bag Energiaftalen 2012 har den 26. november 2014 besluttet at give de 50 dyreste decentrale kraftvarmeværker tilladelse til etablering af et 1 MW bio-brændselsanlæg, heriblandt Hallund Kraftvarmeværk. Af projektbekendtgørelsens § 10 stk. 2, § 17 stk. 5-7 samt bilag 3 fremgår det, at der skal gives tilladelse til etablering af 1 MW biokedel anlæg med produktion under 8.000 MWh på de udpegede varmeværker, uanset projektets samfundsøkonomi. I projektmaterialet er der derfor ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger.

Den samlede investering i projektet oplyses til 5,6 mio. kr. excl. moms. Den balancerede varmepris på det nuværende naturgasfyrede kraftvarmeværk ligger på 607 kr./MWh. Beregningerne viser, at man med det nye biokedel anlæg kan reducere balancevarmeprisen med 170 kr./MWh. Forbrugerøkonomisk betyder det en besparelse i varmeprisen for en gennemsnitsforbruger (18,1 MWh/år) på ca. 3.600 kr. inkl. moms pr. år.

Miljømæssigt er biokedelanlægget beregnet til at give en CO2 besparelse set over en 20 årig periode på 8.800 ton.

Projektforslaget har været i høring hos det berørte forsyningsselskab HMN naturgas, som ikke har bemærkninger til projektet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender det fremsendte projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt som foreslået.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


14. Politisk workshop om strategisk energiplanlægning "Energisk Nordjylland"


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Projektgruppen bag "Energisk Nordjylland" inviterer byrådsmedlemmer fra 8 deltagende nordjyske kommuner og regionsrådsmedlemmer til en politisk workshop torsdag den 1. oktober 2015. Formålet er at give politikerne den nødvendige viden og indsigt i de jobmuligheder, vækstperspektiver og udfordringer, der er ved at omstille Nordjyllands energisystem fra en afhængighed af udenlandske fossile brændsler til en investering i lokale energiressourcer.

Byrådet har mulighed for at udpege mindst 5 politikere til deltagelse i arrangementet.

Sagsfremstilling

Resultaterne af halvandet års samarbejde i projekt Energisk Nordjylland mellem 8 nordjyske kommuner og regionen om fremtidens energi i et nordjysk perspektiv bliver nu præsenteret for politikerne i kommunerne og regionen. Projektgruppen inviterer medlemmer af byrådene i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerlands kommuner samt medlemmer af Regionsrådet til et fælles arrangement.

Formålet med arrangementet er at give byrådene og regionsrådet den nødvendige viden og indsigt i de jobmuligheder, vækstperspektiver og udfordringer, der er ved at omstille Nordjyllands energisystem fra en afhængighed af udenlandske fossile brændsler til en investering i lokale energiressourcer. Politikerne får mulighed for at drøfte scenarier for strategisk planlægning for energi i Nordjylland og give kommentarer og forslag dertil. Efter arrangementet bliver byråd og regionsråd bedt om at tage stilling til, hvordan der bedst kan arbejdes videre med strategisk energiplanlægning i Nordjylland.

Fokus for projekt Energisk Nordjylland har været jobskabelse gennem en grøn omstilling på energiområdet. Udgangspunktet har været, at Nordjylland kan blive selvforsynende med energi, og at der kan etableres et fleksibelt energisystem, der er baseret på vedvarende energikilder og lokale bioenergiressourcer. Resultaterne af projektet viser, at der er potentiale for at skabe flere tusinde arbejdspladser, spare 7 mia. kr. årligt på den nordjyske betalingsbalance på køb af fossilt brændsel, energirenovere og sikre 45.000 boliger på landet en grøn energiforsyning, reducere CO2 udledningen med ca. 2 mio. ton og gøre Nordjylland til eksportør af grøn energi og energiteknologi.

Projekt Energisk Nordjylland har haft to niveauer, et overordnet niveau med fokus på strategisk energiplanlægning og jobskabelse i hele Nordjylland og et konkret niveau med arbejdsgrupper om kollektiv varmeforsyning, energirenovering af boliger, varmeforsyning i landdistrikter, biomasse og biogas, sol og vind, energi og erhverv og finansiering og lovgivning.

Projektet har haft hovedvægt på kortlægning og analyse samt udarbejdelse af drejebøger til det videre arbejde i kommunerne. Hensigten var at sikre en fælles overordnet retning i de kommunale strategiske energiplaner for at opfylde fælles nordjyske mål og de statslige målsætninger om en grøn omstilling. Region Nordjylland har hjulpet kommunerne med kortlægning og analyser af de teknologiske og erhvervsmæssige potentialer indenfor bl.a. energirenovering, teknologivirksomheder, energiforsyning mv. Endvidere har ca. 40 virksomheder, forsyninger, vidensinstitutioner, rådgivere, pengeinstitutter og organisationer været inddraget.

Projekt Energisk Nordjylland er støttet af Energistyrelsen i henhold til den energipolitiske aftale af 22. marts 2012, hvor der blev oprettet en pulje på samlet 19 mio. kr. til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats. Under hele projektforløbet har der været en løbende kontakt og dialog med Energistyrelsen. Projekt Energisk Nordjylland har et samlet budget på 2.856.000 kr., hvoraf Energistyrelsen har givet et tilskud på 1.428.000 kr. Resten er finansieret med timer eller kontant tilskud fra kommuner og region.

Flere kommuner er i forvejen i gang med arbejdet omkring strategisk energiplanlægning, hvor resultaterne fra projekt Energisk Nordjylland kan bruges, ligesom det er anvendeligt i kommunernes myndighedsarbejde med varmeplanlægning, vindmølle- og biogasplanlægning, kommune- og lokalplanlægning samt byggesagsbehandling landdistriktsudvikling og bosætning. Det vil også være anvendeligt til regional- og erhvervsudvikling.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet efter ønske fra projektgruppen vælger minimum 5 politikere til deltagelse i arrangementet.

Personale

Ingen.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer deltager.

Borgmester og formændene for Brønderslev Erhverv og Forsyningsvirksomhederne inviteres.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


15. Forslag til strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: "En ren og bæredygtig Limfjord"


Resume

Sagsforløb: TM

I 2014 besluttede Limfjordsrådet, at det var tid at revidere strategipapiret, der præciserer rammerne for Rådets arbejde. Det eksisterende strategipapir blev udarbejdet i 2011. Limfjordssekretariatet har fremsendt forslag til nyt strategipapir til politisk behandling i de enkelte kommuner.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Limfjordsrådets forslag til nyt strategipapir kan godkendes.

Sagsfremstilling

I 2014 besluttede Limfjordsrådet, at det var tid at revidere strategipapiret, der præciserer rammerne for Rådets arbejde. Det eksisterende strategipapir blev udarbejdet i 2011. Limfjordssekretariatet har fremsendt forslag til nyt strategipapir til politisk behandling i de enkelte kommuner.

I det følgende fremhæves kort de væsentligste ændringer i strategipapiret. De bærende principper i samarbejdet beskrives i 4 punkter:

  • Limfjordsrådet er et fortolkningsfællesskab
  • Limfjordsrådet er facilitator i forhold til kommunerne
  • Limfjordsrådet understøtter lokale løsninger
  • Kommunerne er entreprenører for staten, Limfjordsrådet er koordinerende

De nye indsatsområder er beskrevet i forhold til en række udsagn inden for forskellige emner. Nedenfor nævnes de enkelte udsagn med en tilhørende kort uddybning.

Der skal være fællesskab om fakta - Limfjordsrådet er et fortolkningsfællesskab!

Limfjordsrådet vil arbejde for at opnå en fælles forståelse af, hvad fakta handler om og at dialogen og en fælles forståelse med Staten øges bl.a. gennem inddragelse af vidensinstitutioner og forskere.

Limfjordsrådet er troværdigt og bidrager til overvågning og det "faktabaserede" miljøarbejde!

Limfjordsrådet kunne i højere grad bidrage til, hvordan overvågningen af fjorden skal være. Regelsæt og mål er ens og fastsat nationalt, mens udmøntningen skal fastholdes på det lokale niveau. Her kunne det være relevant at udarbejde fælles faglige retningslinjer på vandoplandsniveau, så der opnås en vis grad af ensartethed i den lokale håndtering af relevante problemstillinger.

Beskyttelse og benyttelse af fjorden kan følges ad!

Limfjordsrådet vil arbejde for, at de statslige miljøtiltag i relation til Limfjorden bidrager til værdiskabelse i regionen. F.eks. kan kompensationsopdræt af muslinger både fungere som naturpleje og potentielt skabe erhvervsudvikling med produktion af økologisk kyllingefoder.

Vi går fra virkemiddelkatalog til effektiv værktøjskasse!

Det statslige virkemiddelkatalog skal erstattes af en effektiv værktøjskasse med mange virkemidler, der stilles til rådighed for kommunerne. Det er på det lokale niveau, der kan skabes synergier med andre fagområder, såsom plan, turisme m.v.

Limfjorden skal være "driver" i et turistsamarbejde!

Der skal med afsæt i projektet "Havørred Limfjorden" være et fortsat fokus på oplevelsesøkonomien omkring Limfjorden. Limfjordsrådet vil arbejde for et tættere turistsamarbejde og den fælles fortælling om fjorden. "Tematiseret turisme" kan være en god overlevelsesstrategi for de mindre samfund præget af fraflytning. F.eks. kunne stenrev i Limfjorden udover den miljømæssige gevinst også lanceres som dykkerparadis. Der kunne etableres en vandre-/cykelsti langs hele Limfjorden.

Bæredygtighed både i relation til fjorden og på land!

Der skal være bæredygtighed både i relation til fjord og på land. Såvel erhverv, miljø og økonomi skal styrkes. Limfjordsrådet vil i den forbindelse udvikle bæredygtighedsmål/-indikatorer, der afspejler disse ønskede mål af miljøindsatsen.

Klimaudfordringen håndteres!

Konsekvenserne af klimaændringerne er en aktuel udfordring, der kræver samarbejde og koordinering på tværs af kommunegrænserne. En videreudvikling af samarbejdet/koordineringen omkring dette tema falder derfor naturligt ind i forlængelse af Limfjordsrådets igangværende arbejde med miljø- og naturindsatsen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Limfjordsrådets forslag til "Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: "En ren og bæredygtig Limfjord".

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt som foreslået.

Formandskab og medarbejdere fra Limfjordsrådet inviteres til temamøde i Teknik- og Miljøudvalget.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


16. Budgetopfølgning 2 - Miljø- og Teknikudvalget


Resume

Sagsforløb: TM

Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stabe og fagenheder udarbejdet halvårsregnskab og budgetopfølgning 2. pr. 30. juni 2015, der ud over skøn over udviklingen i budget 2015 også bruges som udgangspunkt for vurderingen af behovet for øvrige korrektioner i budget 2016.

Sagsfremstilling

I henhold til lov om kommunernes styrelse af 26. februar 2011, skal kommunerne aflægge et halvårsregnskab. Halvårsregnskabet er tænkt som et styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet. Godkendelse skal ske senest på 1. møde i september måned og inden 1. behandling af næste års budget.

Halvårsregnskabet danner endvidere udgangspunkt for en vurdering af behovet for øvrige korrektioner i budget 2016 på de forskellige politikområder.

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne, med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det vil sige, at på områder, hvor udgifterne skrider, har fagudvalgene en forpligtelse til at anvise finansiering af ikke budgetterede merudgifter indenfor fagudvalgets områder.

Viser den samlede budgetopfølgning for et fagudvalgsområde et udgiftsskred på serviceudgifterne, skal budgetopfølgningen følges af forslag til kompenserende besparelser indenfor udvalgets område. Kan et eventuelt udgiftsskred ikke dækkes i budgetåret, eller er der ikke politisk ønske om at realisere forslagene til kompenserende besparelser, kan der ske overførsel af ikke budgetteret merforbrug, således at merforbruget afvikles over max. 3 år i henhold til en af fagudvalget udarbejdet handleplan.

En uddybende forklaring på afvigelserne fordelt på politikområder fremgår af vedlagte bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget ønsker tæt opfølgning og fokus på området på de kommende udvalgsmøder.

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


17. Forslag til udvidelser og reduktioner til basisbudget 2016 – Teknik- og Miljøudvalget


Resume

Sagsforløb: TM

Fagudvalgene skal beslutte, hvilke forslag til ændringer der ønskes indarbejdet i basisbudget for 2016

Sagsfremstilling

I følge principper for udarbejdelse af budget 2016 udarbejder Økonomiafdelingen forslag til udvidelser og reduktioner. Disse behandles i fagudvalgene på møderne i august måned, hvor fagudvalgene skal indstille, hvilke af forslagene, der ønskes indarbejdet til 1. behandling i budgettet.

For at give et overblik over de ændringer, der foreslås indarbejdet, udarbejdes et skema for hvert politikområde, som hører under fagudvalget. Skemaet viser, hvilke ændringer der foreslås indarbejdet under hvert politikområde.

Skemaet er opbygget således, at øverste del består af rent budgettekniske tilretninger (pris og løn fremskrivning, sum over de omplaceringer, der er foretaget mellem politikområderne (udgiftsneutrale samlet set), ændringer som konsekvens af beslutninger i forbindelse med budget 2015, samt for evt. byrådsbeslutninger i første halvår af 2015 med økonomiske konsekvenser for 2016).

Herefter er opstillet forslag til udvidelser og reduktioner. Det er disse forslag udvalget skal behandle. Hvert af forslagene er beskrevet selvstændigt.

Fagudvalgenes indstillinger behandles i Økonomiudvalget den 26. august 2015, inden budgetforslaget sendes til første behandling.

For Teknik- og Miljøudvalget er summen af ændringsforslag pr. politik område i 2016:

801

-185

802

2.217

804

0

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, hvilke forslag til udvidelser og reduktioner, der ønskes indarbejdet i basis budget 2016.

Beslutning

Fagenheden forslag indstilles godkendt som foreslået.

Dog forventes, at merudgifterne på kollektiv trafik vil være lavere på baggrund af forventet resultat af bestilt NT rapport.

Der arbejdes videre med hensyn til andre finansieringsmetoder/serviceniveauer til byggesagsbehandling

Johannes Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


18. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet.

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


19. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning
  • Grødeskæring på Ryå i sommerperiode
  • Nye mødeaftaler Donnerbæk
  • Badevandskvalitet i Gerå
  • Planværksted Ådalen etape 2
  • Udsigtstårn Hallund
  • Dialogmøde med ledelse og medarbejderrepræsentanter i forvaltningen
  • Temadag om vandløb den 25. september 2015 i Limfjordsråds regi

Johannes Trudslev var fraværende.

Til toppen


20. Lukket punkt: Pulje til Landsbyfornyelse


Til toppen


21. Lukket punkt: Ulovlig afbrænding af affald


Til toppen


22. Lukket punkt: Lukket punkt: Ulovlig afbrænding af erhvervsmæssigt affald


Til toppen

Opdateret 18. august 2015
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach