Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 7. september 2015
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Prioritering af anlægsmidler på Vej- og Park området 2015


Resume

Sagsforløb: MT

Der er udarbejdet oversigt over anlægsprojekter for 2014 og 2015 på Vej- og Parkområdet.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvorledes anlægsmidlerne skal prioriteres.

Vej- og Parkchef Peder Gregersen deltager i behandlingen af punktet.

Sagsfremstilling

Der er på budget 2015 afsat midler til anlægsprojekter inden for Vej- og Parkområdet i form af bl.a. asfaltvedligeholdelse, trafiksikkerhedsprojekter/-kampagner, mindre renoveringsprojekter, brovedligeholdelse, grønne områder og lignende.

Status vil blive gennemgået på mødet af Vej og Parkchef og økonomikonsulent.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til prioriteringen af de resterende anlægsmidler.

Personale

Ingen.

Beslutning

Følgende vejarbejder prioriteres

  • Licitation cykelstier (500)
  • Løkkenvej (250)
  • Færdiggørelse Nørregade Brønderslev (300)
  • Gerå Engvej (644)
  • Børglumvej OB (341)
  • Smalbyvej – opstribning (50)
  • Småprojekter(100)
  • Manna Mosevej(192)
Bilag

Til toppen


4. Orientering om blandet bolig- og erhvervsområde ved Håndværkervej, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: TM

I forbindelse med miljøgodkendelse / nyt byggeri i blandet bolig- og erhvervsområde ved Håndværkervej, Hjallerup, har Rasmus Rosenkilde ønsket foretræde for Teknik- og Miljøudvalget.

Rasmus Rosenkilde er indbudt til mødet kl. 9.30.

Sagsfremstilling

I forbindelse med miljøgodkendelse / nyt byggeri i blandet bolig- og erhvervsområde ved Håndværkervej, Hjallerup, har Rasmus Rosenkilde ønsket foretræde for Teknik- og Miljøudvalget.

Rasmus Rosenkilde er indbudt til mødet kl. 9.30.

Personale

Ingen.

Beslutning

Mødet gennemført.

Materiale udleveret.

Til toppen


5. Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag 03-T-02.02 Energianlæg, Hjallerup


Resume

Sagsforløb: TM


Der er udarbejdet forslag til lokalplan 03-T-02.02 "Energianlæg, Hjallerup" og tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 23.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslag til lokalplan og tilhørende forslag til kommuneplantillæg kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

På baggrund af en ansøgning fra Klokkerholm Kraft-Varmeværk (nu fusioneret med Hjallerup Fjernvarme) om at etablere et nyt biomasseanlæg i tilknytning til det solfangeranlæg, der er under opførelse ved Hjallerup, er der udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. En digital udgave af planforslagene kan ses her: http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?cmsid=13268

Lokalplanområdet ligger ved Ålborgvej vest for det eksisterende erhvervsområde ved Hjallerup. Planforslagene giver mulighed for at etablere et biomasseanlæg bestående af en halmkedel med tilhørende ca. 1.000 m2 bygning til halmlade, kedelrum og askerum. Dertil kommer en 30 m høj skorsten. Bebyggelsen placeres i tilknytning til solfangeranlæggets teknikbygning og akkumuleringstank. Biomasseanlæg og solfangeranlæg vil fremstå som et samlet anlæg og den nye lokalplan rummer derfor begge anlæg. Lokalplanen erstatter lokalplan 03-T-02.01, der blev udarbejdet for solfangeranlægget.

Den primære kørsel til/fra anlægget skal ske fra Clausholmvej. Der gives desuden tilladelse til at etablere en udkørsel til Ålborgvej, der kun må anvendes ved udkørsel i forbindelse med halmtransporter.

Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Fagenheden vurderer, at der ikke er væsentlige miljømæssige konsekvenser ved planforslagene og der derfor ikke er krav om miljøvurdering. En mindre del af området er omfattet af en fjernbeskyttelseszone omkring Hjallerup Kirke. Beskyttelseszonen har til hensigt at sikre kirkens betydning i landskabet. Fagenheden vurderer, at anlægget ikke vil have betydning for Hjallerup Kirkes fremtræden, da anlægget placeres bag det eksisterende industriområde med skorstene mv. Der er ikke i dag direkte visuel sammenhæng mellem området, hvor anlægget ønskes placeret og Hjallerup Kirke. Området er ikke omfattet af andre natur- og landskabsudpegninger i kommuneplanen.

Planforslagene er omfattet af Teknik- og Miljøudvalgets delegationskompetence og skal derfor ikke behandles af Økonomiudvalget og Byrådet inden udsendelse i offentlig høring. Hvis der ikke indkommer indsigelser eller ændringsforslag i høringsperioden har Fagenheden for Teknik og Miljø kompetence til at vedtage planforslagene endeligt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag 03-T-02.02 "Energianlæg, Hjallerup" og udsender planforslagene i offentlig høring.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


6. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplanforslag 02-E-05.01 Erhvervsområde, Østre Ringgade


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Forslag til kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplanforslag 02-E-05.01 "Erhvervsområde, Østre Ringgade" har været i offentlig høring. Planforslagene giver mulighed for at etablere et Jem & Fix byggemarked i Dronninglund. Der er indkommet 3 indsigelser til planforslagene.Indsigelserne omhandler primært områdets placering i byen samt potentielle gener for de omkringliggende boligområder.

Byrådet skal tage stilling til, om planerne kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplanforslag 02-E-05.01 "Erhvervsområde, Østre Ringgade" har været i 8 ugers offentlig høring. I planforslagene udlægges et nyt erhvervsområde på hjørnet af Asåvej og Østre Ringgade i Dronninglund. Planforslagene er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Jem & Fix om at etablere et nyt byggemarked i byen.

De udsendte planforslag kan ses digitalt her:

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?cmsid=12579

I høringsperioden er der indkommet 3 indsigelser fra beboere i de nærmeste boligområder. Indsigelserne er uddybet og kommenteret i vedlagte indsigelsesnotat. Ansøger har desuden fremsendt vedlagte partshøringssvar. Indsigelserne omhandler primært områdets placering i byen samt potentielle gener for de omkringliggende boligområder.

Placering

Der har gennem planprocessen været diskuteret forskellige placeringsmuligheder for området i byen. Ansøger har ikke fundet andre placeringer markedsmæssigt interessante eller haft mulighed for at erhverve arealet. Økonomiudvalget besluttede på baggrund af fordebatten, at der skulle arbejdes videre med lokalplanlægning for området ved Østre Ringgade/Asåvej.

Nabogener

I indsigelserne beskrives en række konkrete bekymringer i forhold til virksomhedens potentielle påvirkning af nabobeboelser. Indsigelserne omhandler støjpåvirkning, lysgener samt visuelle gener.

I forhold til støjpåvirkning viser de udarbejdede støjberegninger, at støjgrænserne kan overholdes. Der er derfor ikke på det nuværende grundlag basis for at fastsætte krav til støjafskærmning og lignende via lokalplanen. Hvis det efterfølgende viser sig, at støjgrænserne alligevel ikke overholdes kan det reguleres ved hjælp af påbud via miljøbeskyttelsesloven.

Indsiger fra Klydevej har gjort indsigelse i forhold til lysgener fra erhvervsområdets udkørsel, der er beliggende overfor boligerne på Klydevej. Ansøger har kontaktet andelsboligforeningen for Klydevej med et tilbud om at etablere en hæk på den pågældende strækning på andelsboligforenings areal. Fagenheden vurderer, at en hæk på andelsboligforeningens areal vil være den mest hensigtsmæssige måde at afhjælpe problemstillingen på. Hækken kan dog ikke indgå i lokalplanen og afhænger derfor af om der kan opnås en aftale mellem parterne.

Indsiger ønsker, at skiltningen til erhvervsområdet begrænses yderligere, da indsigere mener, at skiltningen vil virke dominerende i området. Lokalplanen indeholder bestemmelser om skiltes placering, antal og størrelse for at begrænse den visuelle påvirkning af området. Fagenheden vurderer, at de fastsatte grænser for skiltning er rimelige i forhold til, at der må forventes et vist behov for skiltning fra virksomheder.

Indsiger ønsker desuden uddybet hvordan lokalplanens § 9.4 skal tolkes. § 9.4 fastsætter at: Udendørs udstilling af varer må kun finde sted, når udstillingen er forenelig med et ordentlig og ryddeligt udseende. Denne bestemmelse er generelt vanskelig at håndhæve og fagenheden foreslår derfor, at den slettes. I stedet skal udstilling og oplag reguleres via lokalplanens øvrige bestemmelser om bl.a. en udstillingszone samt krav om afskærmning. Hermed vurderer fagenheden, at det vil være mere gennemskueligt hvilke regler, der gælder for udstilling og oplag, for både naboer og virksomheder.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet vedtager kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplan 02-E-05.01 "Erhvervsområde, Østre Ringgade" endeligt med ovenstående ændringer.

Personale

Ingen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Ole Bruun er imod.

Bilag

Til toppen


7. Opstilling af husstandsvindmølle i særligt bevaringsværdigt kulturmiljø


Resume

Sagsforløb: TM

Ejer af Allerupvej 46, Hjallerup, har søgt om opstilling af husstandsvindmølle på en bakke ved indkørslen til Allerup landsby. Området er i kommuneplanen udpeget til værdifuldt kulturmiljø. Der er kommet en indsigelse.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan medddeles landzonetilladelse.

Sagsfremstilling

Ejer af Allerupvej 46, Hjallerup, har søgt om opstilling af husstandsvindmølle ved indkørslen til Allerup landsby. Området er i kommuneplanen udpeget til værdifuldt kulturmiljø på grund af landsbyens udformning som slynget vejby. Allerup ligger i en lavning i landskabet og man kommer til området fra hhv. øst og vest. Allerup er et fint eksempel på en traditionel landsby, hvor gårdene ikke er udflyttet, som det ellers er sket mange steder. Vindmøllen ønskes opstillet på en bakketop ved indkørslen fra vest ca. 3 m højere end ansøgerens bygninger.

Husstandsvindmøller opføres uden forudgående planlægning og er derfor omfattet af begrænsninger i højde og placering. Husstandsvindmøllerne skal placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, herunder også højdemæssigt, så vindmøllen og de eksisterende bygninger opfattes som en samlet enhed i landskabet. Natur- og Miljøklagenævnet omgjorde Brønderslev Kommunes tilladelse til et afslag i en sag om husstandsvindmølle på Dalmosevej 5. Begrundelsen var værdifuldt kulturmiljø, særligt værdifuldt landskab og en højdeforskel mellem bygninger og opstillingssted på 4-5 m.

Natur- og Miljøklagenævnet er i efteråret 2014 kommet med en principiel afgørelse om vindmøller i landskabsudpegninger efter kommuneplanen (særligt værdifuldt landskab). Natur-og Miljøklagenævnet skriver i principafgørelsen bl.a.: "Det følger af nævnets praksis, at der meddeles afslag på opstilling af husstandsvindmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan udelukkes, at opstilling af husstandsvindmøllen vil få væsentlig, negativ indflydelse på oplevelsen af landskabet".

Der er kommet en indsigelse fra naboen, Allerupvej 44. Indsiger skriver, at vindmøllen vil skæmme meget i miljøet på vej ind i Allerup, og vil mene den skulle flyttes til laver liggende placering, hvor den ikke er så dominerende i landskabet.

Vejledning om husstandsvindmøller fastlægger:

"Byrådet vil blandt andet skulle inddrage hensynet til den kommunale planlægning, naboer og den landskabelige påvirkning af placeringen".

Vindmøllen ansøges opstillet ca. 100 m fra naboen og den beregnede støj er overholdt i en afstand af 82 m. De hidtidige ansøgninger om husstandsvindmøller har drejet sig om opstilling meget længere fra naboer.

Ansøger skriver i deres partssvar, at de er uenige i indsigers betragtning om vindmøllens påvirkning af kulturmiljøet. De mener, at vindmøllen vil skæmme mere ved en placering i niveau med bygningerne nærmere ved Allerupvej.

Skyggekast

Vejledningen om vindmøller nævner også for husstandsvindmøller, at der ikke bør gives landzonetilladelse til vindmøller, der giver anledning til mere end 10 timers skyggekast pr år. Den ansøgte husstandsvindmølle placeres øst for indsigers ejendom og ca. 4 m højere end naboens bolig, hvorfor vindmøllen vil rammes af solen morgen og evt. formiddag og give anledning til skyggekast. Der skal derfor foreligge en skyggeberegning, hvis vindmøllen skal opstilles.

Fagenhedens vurdering

Som vist på den primitive visualisering vil opstillingen af vindmøllen påvirke kulturmiljøet i uheldig retning. Området er udpeget som uforstyrret landskab. Denne udpegning er i andre sager med husstandsvindmøller administreret lempeligt, fordi det er konstateret på hver enkelt ejendom, at opstillingen ikke var skæmmende. På den ansøgte placering vil vindmøllen være meget synlig.

Indstillingen om bemyndigelse foreslås behandlet på baggrund af både denne sag og sagen om Tolstrupvej 257.

Fagenheden for teknik og miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget

  • meddeler afslag på landzonetilladelse til husstandsvindmøllen på baggrund af kommuneplanens udlæg til værdifult kulturmiljø, højdeforskellen mellem bygninger og opstillingssted og hensynet til naboen,
  • bemyndiger fagenheden til i lignende sager at betinge landzonetilladelse af, at vindmøllen placeres i samme højdeniveau som den eksisterende bygningsmasse.
Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens indstilling godkendt.

Bilag

Til toppen


8. Opstilling af vindmølle i særligt værdifuldt landskab


Resume

Sagsforløb: TM

Ejeren af Tolstrupvej 257, Brønderslev, har søgt om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle. To naboer har gjort indsigelse imod opstilling i et særligt værdifuldt landskab.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles afslag til opstilling af vindmølle.

Sagsfremstilling

Ejeren af Tolstrupvej 257, Brønderslev, har søgt om landzonetilladelse til en husstandsvindmølle. Vindmøllen ansøges opstillet ca. 3-4 m over niveauet ved de eksisterende bygninger. Området er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab og naturområde. Vindmøllen opstilles udenfor byggelinjen omkring Nørreå.

Indsigelser

To naboer har gjort indsigelse imod opstilling af en husstandsvindmølle i et særligt værdifuldt landskab. Ansøger har ændret vindmølletypen undervejs.

Vindmøllen opstilles ca. 115 m fra boligen på Tolstrupvej 263. Indsigelserne fra Tolstrupvej 263 går bl.a. på natur og landskab samt støj og manglende tilknytning mellem møllens opstillingssted og bygningerne på nr. 257.

Vindmøllen opstilles ca. 360 m fra stuehuset på Torupvej 13. Indsigelserne fra Torupvej 13 går bl.a. på afstanden til Nørre Å, Placering i særligt værdifuldt natur i strid med kommuneplanens retningslinje om denne landskabstype og oplevet støj fra andre vindmøller, der ligger længere væk.

Ansøger har indsendt partssvar, hvor det bl.a. fremgår, at familien arbejder på bæredygtig energi på flere måder, og at det konkrete landskab ikke er truet af opstilling af en vindmølle. Indsigelser og partssvar er behandlet i notat.

Natur- og Miljøklagenævnet er i efteråret 2014 kommet med en principiel afgørelse om vindmøller i landskabsudpegninger efter kommuneplanen (særligt værdifuldt landskab). Natur-og Miljøklagenævnet skriver i principafgørelsen bl.a.: "Det følger af nævnets praksis, at der meddeles afslag på opstilling af husstandsvindmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan udelukkes, at opstilling af husstandsvindmøllen vil få væsentlig, negativ indflydelse på oplevelsen af landskabet".

Kommuneplanen

"Retningslinie 2.2.11 – Særligt værdifulde landskaber

De særligt værdifulde landskaber, der er vist på kortet til højre, skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri, vindmøller samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet."

Brønderslev Kommune modtager mange ansøgninger om husstandsvindmøller og heraf stadig flere i særligt værdifulde landskaber. Vindmøllernes store antal vil præge områderne i mange år. Vi har en stigende tæthed af vindmøller, og de er efterhånden synlige og spredt på rigtig mange lokaliteter i Brønderslev Kommune, som det fremgår af kortet med alle vindmøller.

Fagenheden har behov for Teknik- og Miljøudvalget stillingtagen til opstilling af vindmøller i særlige landskabsudpegninger, som særlige værdifult landskab, kulturmiljø og uforstyrrede landskaber.

Fagenheden har administrativt meddelt landzonetilladelse til husstandsvindmøller i uforstyrret landskab med henvisning til den begrænsede størrelse, når de lå i tydelig tilknytning til eksisterende bygninger.

Vejledning om husstandsvindmøller:

”Behandlingen af ansøgninger om landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, hvad enten der er tale om husstandsmøller eller større møller, bør tage størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser i tilknytning til anvendelsen af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget. Endvidere bør møllers forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land vurderes.”

Natur- og Miljøudvalget omgjorde Brønderslev Kommunes tilladelse til et afslag i en sag om husstandsvindmølle på Dalmosevej 5. Begrundelsen var værdifuldt kulturmiljø, særligt værdifuldt landskab og en højdeforskel mellem bygninger og opstillingssted på 4-5 m. Det er et væsentlig kriterie for husstandsvindmøller, at de skal opføres i tilknytning til bygningerne. I sagen om Tolstrupvej er der 3-4 m i niveauforskel.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer,

  • at vindmøllen ikke ligger i tilknytning til bygningerne på grund af højdeforskellen,
  • at vindmøllen på det ansøgte sted har en uheldig indflydelse på opfattelsen af landskabet og derfor ikke bør opstilles jf. principafgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet, at husstandsvindmøller har en langvarig effekt på et værdifuldt landskab i forhold til det lille bidrag, de giver til at erstatte anden produktion af strøm,
  • at støjgrænserne er overholdt efter støjberegningen. Støjgrænserne er overholdt 45 m fra vindmøllen jf. støjberegningen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget:

  • meddeler afslag til den konkrete vindmølle med henvisning til den uheldige påvirkning af det særligt værdifulde landskab, placeringen højt i forhold til ansøgers bygninger og hensynet til den lavereliggende naboejendom,
  • bemyndiger fagenheden til at træffe afgørelse, om en ansøgt vindmølle kan indpasses i et særligt værdifuldt landskab eller
  • tager stilling til hvordan præciseringen fra Natur- og Miljøklagenævnet skal indgå i sagsbehandlingen.
Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 17. august 2015, pkt. 10:

Udsat.

Johannes Trudslev var fraværende.

Beslutning

Fagenhedens indstilling godkendt med hensyn til afslag og bemyndigelse

Bilag

Til toppen


9. Indsigelser mod landzonetilladelse til husstandsvindmølle Hjørringvej 68 - afstand til byzone


Resume

Sagsforløb: TM

Ejeren af Hjørringvej 68, Brønderslev, har søgt om opstilling af husstandsvindmølle 180 m fra byzonen ved Brønderslev. Der er kommet tre indsigelser fra henholdsvis to naboer og en grundejerforening med tilstødende ejendomme.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan gives landzonetilladelse.

Sagsfremstilling

Ejer af Hjørringvej 68, Brønderslev, har søgt om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle i en afstand af 180 m fra byzonen vest for Hjørringvej. Det er et erhvervsområde, der ligger i området nærmest husstandsvindmøllen.

I følge kommuneplanens retningslinje 4.3.6 skal husstandsvindmøller ligge minimum 200 m fra byzone. Efter at retningslinjen blev fastlagt, har Natur- og Miljøklagenævnet slået fast, at kommunerne kun kan afslå en landzonetilladelse, hvis afslaget kan begrundes konkret. Det er ikke tilstrækkeligt, at der foreligger en generel retningslinje.

Vindmøller skal overholde vindmøllestøjbekendtgørelsens støjgrænser ved nærmeste bolig og opholdsareal hertil på henholdsvis 44 dB(A) ved 8 m/s og 42 dB(A) ved 6 m/s. Støjgrænsen er overholdt i en afstand på 45 m fra vindmøllen. Den lavfrekvente støjgrænse er overholdt 5 m fra vindmøllen. Der er ca. 180 m til nærmeste opholdsareal ved en bolig.

Der er indkommet 3 indsigelser:

Stadevej 28 - Ønsker ikke en vindmølle i udsigten, Er bekymret for støj på grund af mølle mod vest i den mest dominerende vindretning, Henviser til afstanden til byzonen og er bekymret for ejendomsværdien.

Hjørringvej 40 - Ønsker ikke at der opstilles en vindmølle. Henviser til afstanden til byzonen og er bekymret for ejendomsværdien.

Ejerlauget Rødhættevej, samt Eventyrvej 19 og 21 (8 ejendomme) - Ønsker retningslinjen overholdt. Mener at området, hvor de bor i forvejen er støjbelastet af erhvervsvirksomheder.

Ansøger oplyser i partshøringen, at støjen overholder støjgrænserne, at naboerne ligger langt væk, og at vindmøllen i forhold til Stadevej 28 er skærmet af bygninger og høj beplantning.

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere behandlet to sager vedr. husstandsvindmøller på Tolstrupvej nr. 102 og Ålborgvej 715.

Der blev meddelt afslag i 2014 til vindmølle på Tolstrupvej 102 placeret 164 m fra byzone i Brønderslev by på baggrund af bl.a. en indsigelse fra ejerlauget Asgård. Afslaget blev begrundet i områdets åbne karakter tæt ved byen og det kuperede landskab. Placeringen ville påvirke såvel udsynet fra Asgård, som indsigten til bygrænsen fra vest. Afslaget blev ikke påklaget.

I sagen om Ålborgvej 715 ved den nordlige afgrænsning af erhvervsområdet i Hjallerup blev der givet tilladelse til en husstandsvindmølle 170 m fra byzonen. Tilladelsen blev ikke udnyttet.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at husstandsvindmøllen kan opstilles, fordi

  • området er et jordbrugsområde,
  • der ikke er landskabelige forhold, der begrunder et afslag, bl.a. er området uden større terrænforskelle.
  • støjgrænserne er overholdt,
  • området øst for Hjørringvej i forvejen er præget af et teknisk anlæg i form af en 99 m høj telemast og
  • synlighed af vindmøllen i forhold til naboerne og/eller fra bygrænsen ifølge Natur- og Miljøklagenævnet ikke er et kriterie for afslag efter planloven.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget

  • giver landzonetilladelse til husstandsvindmøllen,
  • bemyndiger fagenheden til administrativt at give landzonetilladelse til vindmøller tættere på byzonen med mindre der er konkrete forhold, der begrunder, at vindmøllen ikke kan opstilles.
Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag godkendt.

Karsten Frederiksen og Johannes Trudslev er imod.

Bilag

Til toppen


10. Endelig vedtagelse af Vandhandleplan 2015


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Forslag til Vandhandleplan 2015 har været i offentlig høring i 8 uger. Vandhandleplanen, der relaterer sig til statens vandplaner for 1. planperiode (2009-2015), indeholder en beskrivelse af planen for realisering af de statslige vandplaners indsatsprogrammer. Der er kun indkommet bemærkninger fra Naturstyrelsen (NST). NST fastslår, at Brønderslev Kommunes Vandhandleplan overordnet set opfylder miljømålslovens krav. Der er dog en række mindre rettelser og præciseringer, som NST ønsker indarbejdet i planen, hvilket er sket.

Byrådet skal tage stilling til, om Vandhandleplan 2015 for Brønderslev Kommune kan vedtages.

Sagsfremstilling

Staten vedtog den 30. oktober 2014 vandplanerne for 1. planperiode (2009-2015). Formålet med vandplanerne er at forbedre miljøtilstanden i vandløb, søer, fjorde og kystvande, således at miljømålene for disse kan opfyldes. Brønderslev Kommune er omfattet af vandplanerne for Limfjorden og for Nordlige Kattegat/Skagerak. Vedtagelsen af Vandplanerne for 1. planperiode er blevet stærkt forsinkede, ikke mindst fordi Natur- og Miljøklagenævnet ophævede de oprindeligt vedtagne planer i december 2012. Til trods for forsinkelsen af vandplanerne skal kommunerne ifølge Miljømålsloven udarbejde en vandhandleplan, der nærmere fastlægger rækkefølge og tidsplan for gennemførelsen af vandplanens indsatsprogram. Vandhandleplanen skal være endeligt vedtaget senest 1 år efter offentliggørelse af vandplanen (senest den 30. oktober 2015). Kommunerne er også forpligtet til at gennemføre vandplanernes indsatsprogram i 1. planperiode, der udløber med udgangen af 2015.

Da indsatserne er detaljeret fastlagt i statens vandplaner, og da kommunerne er forpligtet til at sikre indsatserne gennemført, så har vandhandleplanen reelt kun til formål at fastlægge rækkefølge og tidsplan for gennemførelsen af de enkelte indsatser. Vedtagelsen af vandhandleplanen giver ikke i sig selv lovhjemmel til at gå i gang med indsatserne. Disse skal gennemføres i henhold til gældende lovgivning (vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven mm.). Ifølge denne lovgivning skal lodsejere, borgere og interesseorganisationer involveres i processen i forbindelse med gennemførelse af de enkelte indsatser, ligesom der vil blive truffet afgørelser efter denne lovgivning med mulighed for klageadgang. Lodsejere, der måtte lide tab ved gennemførelse af en indsats kan søge om erstatning efter gældende lovgivning. Hele indsatsen på vandløbsområdet er finansieret via tilskudsordning fra staten/EU, og gennemførelsen af de enkelte indsatser er derfor også betinget af, at der opnås tilskud. Hvis staten vurderer, at en indsats ikke er tilstrækkelig omkostningseffektiv, vil den således ikke blive gennemført.

Forslag til Vandhandleplan 2015 har været i offentlig høring i 8 uger. Offentlighedsfasen sluttede 27. juli 2015. Der er kun indkommet bemærkninger fra Naturstyrelsen (NST).

NST fastslår, at Brønderslev Kommunes forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder miljømålslovens krav og giver overblik over kommunens planlagte implementering af de statslige vandplaner. Dog har NST en række rettelser og præciseringer, der kort refereres i det følgende (NST's høringssvar er vedlagt som bilag). Rettelserne og præciseringerne er indarbejdet i vandhandleplanen.

  1. NST præciserer, at det skal fremgå af planen, at restaureringsindsatsen i Klokkerholm Møllesø (biomanipulation) skal iværksættes inden den 22. december 2015.
  2. Der er i planen refereret et reduktionstal for kvælstof på landsplan til 9.000 tons. Det korrekte reduktionstal i statens vandplan er 6.600 tons.
  3. For blødbundsvandløb er det angivet, at miljømålet er "god økologisk tilstand" med et detaljeret mål i form af faunaklasse DVFI 4. NST gør opmærksom på, at målet for faunaklasse for blødbundsvandløb er bortfaldet.
  4. Der er anført, at vandløbsregulering og -restaurering forudsætter tilladelse efter vandløbslovens § 17. NST tilføjer, at vandløbsrestaurering gennemføres med hjemmel i vandløbslovens § 37.
  5. Der er i en tabel angivet, at kommunen ikke har nogen indsats i forhold til virkemidlet "Ændret vandløbsvedligeholdelse". NST gør opmærksom på, at virkemidlet ikke længere indgår i vandplanerne.
  6. NST foreslår ændring af en enkelt sætning vedr. grundvandets kvantitative tilstand, således at sætningen får den rette mening.
  7. NST bemærker at følgende afsnit bør slettes, da formuleringen ikke længere er gældende: I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.
  8. NST gør opmærksom på, at der under afsnittet om vandindvinding er henvist til en forkert retningslinje i statens vandplan. I stedet for retningslinje 37 skal der henvises til retningslinje 38.
  9. Det er angivet, at alle påbud om forbedret spildevandsrensning til de udpegede ejendomme i det åbne land vil være meddelt i 2016. NST præciserer, at påbudene skal være meddelt inden den 30. oktober 2016.

Vandhandleplanen er vedlagt i en pdf-udgave. Da planen er udarbejdet som en digital plan vil der dog være nogle af figurerne (aktive kort), der kun kan ses i den digitale udgave. Denne kan ses via dette link: http://bronderslev.dkplan.niras.dk/vandhandleplan2015.htm.

Vedtagelsen af Vandhandleplanen kan påklages inden for 4 uger efter vedtagelsen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender Vandhandleplan 2015 for Brønderslev Kommune endeligt.

Personale

Kommunen er blevet kompenseret af staten for det ekstra arbejde som vandplanerne medfører.

Økonomi

Indsatserne på vandløbsområdet finansieres af staten via tilskudsordning. Indsatsen overfor overløb fra fælleskloakerede områder er finansieret af spildevandsforsyningsselskabet. Indsatsen overfor spredt bebyggelse finansieres af de enkelte grundejere.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Hans Christian Holst er imod pga. usikkerhed omkring økonomisk kompensation.

Bilag

Til toppen


11. Regulativ for Donnerbæk


Resume

Sagsforløb: TM

En kreds af lodsejere har anmodet om, at det nuværende regulativ for Donnerbæk ophæves. Lodsejerne finder, at regulativet er vedtaget på et forkert grundlag.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling, om regulativet for Donnerbæk skal ophæves.

Sagsfremstilling

En kreds af lodsejere har anmodet om, at det nuværende regulativ for Donnerbæk ophæves. Lodsejerne finder, at regulativet er vedtaget på et forkert grundlag.

Det seneste regulativ for Donnerbæk er lavet i 1996. I redegørelsen står der. "Regulativet bygger på de eksisterende forhold som konstateret ved opmåling i juni måned 1996, samt det tidligere regulativ." Formuleringen "bygger på" betyder, at man har taget udgangspunkt i de nævnte forhold, ikke at der er overensstemmelse mellem opmålingen og/eller regulativet fra 1924.

Ansøgerne gør gældende, at den citerede tekst betyder, at der enten skal være overensstemmelse mellem opmålingen eller det tidligere regulativ.

Regulativet - både redegørelse og længdeprofil - var fremlagt til offentlig høring i 1996. Alle lodsejere havde her mulighed for at se, at den opmålte bund (96) visse steder lå under den regulativmæssige bund (96). På strækningen nord for Asåvej ligger den opmålte bund 5 - 30 cm under den regulativmæssige bund, mens der syd for Asåvej er stor overensstemmelse mellem opmålt og regulativmæssig bund +/- 5-10 cm. På denne strækning er bunden fastlagt ud fra bunden i overkørslerne.

Der vil aldrig være fuld overensstemmelse mellem regulativmæssig bund og faktisk bund, idet den faktiske bund hele tiden ændrer sig med den varierende afstrømning. Derfor indeholder regulativer en bestemmelse om, at der foretages oprensning, når bunden ligger 10 cm over den regulativmæssige bund, og at der fjernes ca. 30 cm, så den nye bund ligger 20 cm under den regulativmæssige bund. Uden for dette interval må der kun foretages opgravning, såfremt kommunen træffer afgørelse efter reguleringsbestemmelserne.

Fagenheden har tidligere behandlet spørgsmål om vedligeholdelse og fastlæggelse af regulativmæssig bund i Donnebæk. I den forbindelse anmodede en lodsejer Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkær om en opmåling og sammenligning med regulativet fra 1924. Efter firmaets bedste skøn lå regulativmæssig bund i 1996 over en ca. 400 lang strækning 35 - 48 cm under regulativmæssig bund i 1924. Det betyder, at såfremt man i 1996 havde været klar over, at man måske sænkede bunden med det nye regulativ, skulle man have haft gennemført en reguleringssag forud for vedtagelsen af regulativet. Dette er ikke sket. Regulativet fra 1996 blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, men stadfæstet af klagemyndigheden.

Fagenheden finder, at lodsejerne har haft mulighed for at varetage deres interesser, idet det fremgår af den fremlagte længdeprofil, at den opmålte bund på visse strækninger ligger ca. 30 cm under den fastsatte regulativmæssige bund. Kommunen har måske begået en fejl ved ikke at have omsat det lokale kotesystem i 24 regulativet til DNN, således at man havde vurderet, om der var behov for gennemførelse af en reguleringssag. Dette bør dog ikke medføre, at man 19 år senere annullerer regulativet. Fagenheden har forespurgt Naturstyrelsen, om der er hjemmel til at ophæve regulativet på foreliggende grundlag, men har endnu ikke modtaget svar.

Såfremt man annullerer regulativet fra 1996, skal der hurtigst muligt udarbejdes et nyt. Udarbejdelse af et nyt regulativ vil koste omkring 100.000 kr. eksklusiv udgifter til en eventuel reguleringssag. Da vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, kan man ikke begynde at grave i vandløbet, idet det medfører en ændring af tilstanden i vandløbet. Det er kun opgravninger, som foretages i overensstemmelse med et gyldigt regulativ, som er tilladt uden behandling efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Fagenheden har gennemgået vandløbet og målt koten på alle de høje sandpuder. Syd for Asåvej er der betydeligt mindre sand end for 2 år siden, hvor udvalget besluttede at bortgrave de højeste sandpuder. Regulativet er her overholdt, og bunden ligger nu hovedsageligt under den faktiske bund opmålt i 1996. Der er de sidste par år regelmæssigt opgravet sand opstrøms indkørslen til Kokkenborg. Dette betyder, at der nu er væsentligt mindre sand nedstrøms Kokkenborg end for 2 år siden.

Opstrøms Kokkenborg er der fortsat sandproblemer. Dette skyldes bl.a., at vandløbet mange steder er alt for bredt - 1½ til 2 meter - hvorfor vandløbet virker som et langt sandfang. Den regulativmæssige bredde er kun 0,5 meter. Det er dog kun opstrøms Asåvej 3, hvor der på en ca. 700 meter lang strækning er mange sandpuder, hvor koten er op til 20 cm over den regulativmæssige bund. Der er derfor planlagt en opgravning på denne strækning - i overensstemmelse med regulativet. Endvidere har fagenheden planlagt at etablere 2 sandfang - et opstrøms den strækning, som skal opgraves, samt et ved Kokkenborg. Disse sandfang er foreslået af en kreds lodsejere ved Donnerbæk.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til ønsket om ophævelse af det gældende regulativ for Donnerbæk.

Personale

Ingen.

Beslutning

Henset til klimatilpasningsplanen samt faktuelle forhold vurderer udvalget, at reguleringsrevisionen af 1996 er usikker, idet der lægges til grund at ”det lokale kotesystem” ikke kunne genfindes, og der er derfor behov for et nyt regulativ, samtidig med at 1996 regulativet annulleres

Det besluttes, at der foretages midlertidig tilpasning og opgravning, og der indledes forhandling om nyt regulativ med lodsejerne.

Ole Bruun er imod.

Bilag

Til toppen


12. Modtagestation Vendsyssel - Årsberetning 2014


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Modtagestation Vendsyssel I/S har fremsendt årsrapport for 2014 til orientering. Resultatopgørelsen viser et underskud på 318.156 kr. Modtagestationen anser resultatet som tilfredsstillende.

Sagen fremsendes til Byrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Modtagestation Vendsyssel er et interessentselskab ejet af Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø Kommuner. Selskabet varetager kommunernes opgaver vedrørende indsamling og behandling af farligt affald fra borgere og virksomheder.

Resultatopgørelsen i årsrapporten (i 1.000 kr.):

Samlede indtægter i 2014

15.250 kr.

Samlede udgifter i 2014

14.904 kr.

Resultat før afskrivning og finansielle omkostninger

346 kr.

Afskrivning

-678 kr.

Renteindtægter

14 kr.

Årets resultat

-318 kr.

Resultatopgørelsen i årsrapporten viser et underskud på 318.156 kr. Modtagestationen anser årets resultat som tilfredsstillende.

Egenkapitalen udgør nu 13.947.760kr.

Erhvervsstyrelsens notat fra 2011 om regnskabsaflæggelse i forsyningsvirksomheder underlagt pristalsregulering er ikke implementeret i regnskabet grundet fortsat usikkerhed om metodeopgørelsen af resultat og egenkapital i forhold til hvile-i-sig-selv princippet, hvor over- og underdækning løbende balanceres via takstfastsættelsen. Modtagestationen forventer dog, at implementeringen sker i løbet af 2015.

Ordningerne for indsamling af klinisk risikoaffald og tømning af olie- og benzinudskillere fungerer efter hvile-i-sig-selv princippet. Derfor sker der en særskilt supplerende opgørelse af resultatet for disse segmenter.

Resultatopgørelse for segmenter:

Klinisk risikoaffald - overskud

102.054 kr.

Olie- og benzinudskillere - underskud

-48.974 kr.

Årsberetningen medfører ikke konsekvenser for borgere/brugere, ud over at årsresultatet i almindelighed danner baggrund for den fremtidige budgetlægning og dermed takstfastsættelsen på affaldsområdet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet tager årsberetningen til efterretning.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger da området er brugerfinansieret.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


13. Modtagestation Vendsyssel - Forslag til budget 2016


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Modtagestation Vendsyssel I/S har fremsendt forslag til budget 2016 til godkendelse i ejerkommunerne. Budgetforslaget vil indgå som grundlag for Brønderslev Kommunes kommende takster på affaldsområdet.

Byrådet skal tage stilling til, om budgetforslaget skal godkendes.

Sagsfremstilling

Modtagestation Vendsyssel I/S har fremsendt forslag til budget 2016 til godkendelse i ejerkommunerne. Forslaget er godkendt af modtagestationens bestyrelse den 13. maj 2015.

Modtagestationen regner med videreførelse af nuværende aktiviteter justeret i forhold til forventede mængder. Ligesom i 2015 er der afsat 300.000 kr. til forskning og udvikling. Der budgetteres med etablering af overdækket areal til oplag af ubehandet affald - samlet 2,2, mio. kr.

Behandlingstakster

Grundbetalinger og deklarationsgebyr

Kommunerne bliver opkrævet en grundbetaling til dækning af modtagestationens basisomkostninger som sikkerhed for at modtagestationen til stadighed kan indsamle og behandle farligt affald.

Denne grundbetaling til modtagestationen indgår i kommunens fastsættelse af affaldstakster. Brønderslev Kommunes grundbetaling til modtagestationen for privates affald falder i 2016 11,5 % i forhold til budget 2015. Tilsvarende falder kommunens grundbetaling for erhvervsaffald med 23,8 %.

Deklarationsgebyret er i 2016 uændret 49 kr./deklaration.

Tømningsordningsordning for olie- og benzinudskillere

Ordningen fungerer efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor afregning sker direkte mellem modtagestation og virksomhed. Taksten stiger med 1,8 % i 2016 til 830,00 kr./tømning, svarende til en stigning på 15,00 kr.

Klinisk risikoaffald

Ordningen fungerer efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor afregning sker direkte mellem modtagestation og kunden. Ordningen indeholder flere abonnementsordninger, og taksten er i 2016 uændret eller faldende i forhold til 2015.

Andet emballeret og uemballeret farligt affald

Affaldet indsamles fra virksomheder og genbrugspladser.

Behandlingstaksterne justeres løbende i forhold til prisændringer hos slutbehandlerne.

Fagenheden bemærker, at dette budgetforslag vil indgå i Brønderslev Kommunes budget for affaldsområdet, og vil dermed få indflydelse på virksomhedernes erhvervsaffaldsgebyr og husstandene genbrugsbidrag.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender det fremsendte budgetforslag, og at budgetforslaget indgår som grundlag for kommunens budget på affaldsområdet for 2016.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da affaldsområdet er brugerfinansieret.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


14. AVV - Årsberetning 2014


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

AVV I/S har fremsendt årsrapport 2014 til orientering. Resultatopgørelsen viser et underskud på 8,9 mio. kr. i 2014 mod et budgetteret underskud på 3,7 mio. kr.

Sagen sendes til Byrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Affaldsselskabet AVV I/S er et interessentselskab ejet af Brønderslev og Hjørring Kommuner. Selskabet varetager kommunens driftsopgaver på affaldsområdet.

AVV har fremsendt årsrapport for 2014 til orientering.

Resultatopgørelsen (i 1000 kr.):

Samlede indtægter i 2014

180.956 kr.

Samlede udgifter i 2014

163.577 kr.

Årsresultat før afskrivning og finansielle poster

17.379 kr.

Afskrivning

-22.740 kr.

Finansielle omkostninger

-2.850 kr.

Årsresultat *

-8.211 kr.

* Inklusiv resultatdisponering af over/underdækning efter hvile-i-sig-selv-princippet for fælleskommunale ordninger på 683.562 kr.

Resultatet i årsrapporten viser et underskud på 8.211.000 kr. mod et budgetteret underskud på 3,7 mio. kr.

Årsagen til resultatet ligger i en fejlfortolkning fra SKATs side i forhold til en forventet tilbagebetaling af energiafgifter samt en supplerende uventet betaling af deponiafgift på 3,2 mio. kr. for mellemlagret brændbart affald.

Resultatopgørelse for segmenter:

Genbrugscenter, private

62.742 kr.

Genbrugscenter, erhverv

35.140 kr.

Forbrændingsanlæg

-9.453.616 kr.

Miljøanlæg

56.122 kr.

Deponier

-151.289 kr.

Kørselsafdeling

566.018 kr.

Genbrugspladser*

-1.448.263 kr.

Storskraldsordning*

-326.480 kr.

Bobleordning*

1.100.130 kr.

Miljøservice*

-8.948 kr.

* AVV opgør over- og underskud i ordningen og lader det indgå i næstkommende års budget for ordningen.

Erhvervsstyrelsen har i et notat fra 2011 præciseret, at forsyningsvirksomheders - herunder affaldsselskabers - regnskabsaflæggelse er underlagt hvile-i-sig-selv princippet, således at indtægter og udgifter skal balancere.

Der pågår fortsat et udredningsarbejde i forhold til metodeopgørelse af over- og underdækning samt fri egenkapital, og notatet er derfor ikke implementeret i regnskabet for 2014. AVV forventer at principperne i notatet implementeres i 2015.

AVVs egenkapital er således opgjort efter tidligere principper og egenkapitalen udgør nu 152.906.236 kr.

Årsrapporten medfører ikke konsekvenser for borgere/brugere ud over, at årsresultatet i almindelighed danner baggrund for den fremtidige budgetlægning og dermed takstfastlæggelsen på affaldsområdet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet tager årsrapporten til efterretning.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da området er brugerfinansieret.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


15. AVV - Forslag til budget 2016


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Affaldsselskabet AVV I/S har fremsendt forslag til drifts- og anlægsbudget 2016 til godkendelse i kommunerne. AVVs budget indgår som grundlag for Brønderslev Kommunes kommende takster på affaldsområdet.

Byrådet skal tage stilling til, om budgetforslag kan godkendes.

Sagsfremstilling

AVV har fremsendt forslag til drifts- og anlægsbudget 2016 til godkendelse i de to ejerkommuner. Budgetforslaget blev godkendt af AVVs bestyrelse den 12.maj 2015.

AVV har budgetteret med videreførelse af nuværende aktiviteter, suppleret med nye aktiviteter og projekter med afsæt i AVVs værdi -og visionsarbejde. Rammen for budgettet er nuværende prisniveau med en fremskrivning på ca. 2 %, svarende til forventet økonomisk udvikling. Nye initiativer finansieres ved effektivisering, rationaliseringer og/eller takststigninger.

Kommunernes grundbetalinger til borgernes genbrugsordninger

Der budgetteres med fortsat drift af de nuværende ordninger: 18 genbrugspladser, miljøserviceordningen (gule batterispande, malingsrester mv.), storskraldsordningen (ringeordning) og bobleordningen (for papir og glas). Omkostninger til genbrugsordninger dækkes ind via opkrævning af bidrag hos kommunerne. Da affaldsområdet er brugerfinansieret opkræver kommunen omkostningerne hos borgerne via genbrugsbidraget.

Stigende krav til affaldsbehandlingen på især genbrugspladserne presser økonomien, og de stigende omkostninger vil blive dækket ind af effektiviseringer og rationaliseringer af driften. Fremadrettet vil der være genbrugspladser med reduceret åbningstid i forhold til de 6 ugentlige åbningsdage, og der vil være ubemandede pladser.

Fagenheden bemærker, at det for genbrugspladserne i Brønderslev Kommune p.t. betyder, at genbrugspladsen i Jerslev har reduceret åbnet 3 dage om ugen, og genbrugspladsen i Asaa er selvbetjent.

Anlægsinvesteringer

Der er afsat samlet 18,5 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2016:

  • Miljøforbedrende tiltag og etablering af solceller på udvalgte genbrugspladser samt investeringer i kørende materiel for optimering af drift - samlet 2,5 mio. kr.
  • Nyetablering af reparationsværksted for fx. cykler, tøj og elektronik koblet sammen med indsatsen for folk udenfor arbejdsmarkedet - samlet 2,0 mio. kr.
  • Akutpulje til pludselige tekniske nedbrud - samlet 5,0 mio. kr.
  • Etablering af hal på miljøanlæg til stikprøvekontrol og affaldsopbevaring - samlet 6,0 mio. kr.
  • Etablering af recirkulationsanlæg til perkolat (spildevand på deponi) for reducering af efterbehandlingsperioden og omkostningerne til renseanlæg - samlet 3,0 mio. kr.

Fagenheden bemærker, at når der tages beslutning om investeringer i anlæg, afholder AVV omkostningen i anlægsåret. Herefter bliver anlægs- og driftsomkostningerne indarbejdet i AVVs behandlingstakster og grundbetalinger til kommunen i afskrivningsperioden.

Administrationen

Omkostningerne til administrationen finansierer AVV ved intern fordeling af omkostninger på ordninger og behandlingsanlæg - dvs. finansiering via kommunernes betaling og behandlingstakster i øvrigt.

Der budgetteres også i 2016 med udvikling af Nulskrald som salgsbart koncept, udvikling af formidlingsformer, forskning i alternativ affaldsindsamling og -behandling samt undersøgelse af behandling af affald på biogasanlæg og sorteringsanlæg

AVV takster

Takst 2016

Stigning

Kommunebetaling (kr. pr. borger)

440,00

1,5 %

Forbrænding:

- dagrenovation (kr./ton)

525,00

2,9 %

- erhvervsaffald (kr./ton)

440,00

2,3 %

Deponi:

- erhvervsaffald (kr./ton)

362,00

2,0 %

Mærk Affaldet*:

- blåt mærke (kr. pr. besøg)

157,00

1,3 %

- grønt mærke (kr. for 2 besøg pr. md.)

1.212,00

2,0 %

- gult mærke (kr. for 5 besøg pr. md.)

2.364,00

1,5 %

- rødt mærke (kr. for flere besøg pr. uge)

4.740,00

1,6 %

* Virksomhedernes adgang til genbrugspladserne

Fagenheden bemærker, at AVVs budgetforslag udgør grundlaget for fastlæggelsen af de kommunale takster for renovation og genbrugsbidrag. AVVs budgetforslag har derfor direkte betydning for borgerne og brugerne i kommunen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender budgetforslaget, og at budgetforslaget indgår som grundlag for kommunens budget for renovation og genbrug 2016.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da affaldsområdet er brugerfinansieret.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


16. Renovation og genbrug - budget 2016


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Der er udarbejdet budgetoplæg med takstforslag for 2016 på affaldsområdet. Budgetforslaget medfører, at renovationsomkostningerne samlet stiger med 2,9 %, genbrugsbidraget stiger med 0,7 % og taksten for erhvervsaffald falder med 11,7 %.

Byrådet skal tage stilling til, om budgetoplægget for renovation og genbrug samt de anførte affaldstakster for 2016 kan godkendes.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet budgetoplæg med takstforslag for 2016 på affaldsområdet. Affaldsområdet omfatter renovation, genbrugsordninger og administration af affaldsområdet.

Affaldsområdet er brugerfinansieret efter hvile-i-sig-selv princippet. Økonomien i ordningerne opgøres årligt, og takstberegningerne tager højde for konstaterede under- og overskud for hver ordning.

Budgettet er udarbejdet med baggrund i gældende regler og eksisterende kontrakt med vognmand på renovationsordningen. Dette oplæg er udarbejdet under forudsætning af Byrådets godkendelse af forslag til budgetterne fra AVV og Modtagestation Vendsyssel. Endvidere indgår der en forventet forbrændingstakst hos Reno-Nord, da Reno-Nord endnu ikke har vedtaget budget for 2016.

Samlet budget (kr. ekskl. moms)

Udgift

Indtægt

Administration, husholdninger

658.000

658.000

Administration, erhverv (inkl. farligt affald)

566.000

566.000

Renovation

15.930.000

15.930.000

Storskrald

292.000

292.000

Bobler (glas, papir og pap)

1.100.000

1.100.000

Genbrugspladser

15.154.000

15.154.000

Miljøservice (småbatterier og malerrester)

100.000

100.000

I alt

33.800.000

33.800.000

Ovenstående omkostninger dækkes ind via renovationstaksten, genbrugsbidraget og erhvervsaffaldsgebyret. Detaljerede budgetter for hver enkelt ordning og tilhørende forslag til takster for 2016 ses i bilagene.

Borgerens genbrugsbidrag er et samlegebyr af takster for administration af husholdningsaffald, bobleordningen, storskraldsindsamlingen, genbrugspladserne og miljøserviceordningen.

Erhvervsaffaldsgebyret er et samlegebyr af takster for administration af erhvervsaffald og farligt affald (grundbetaling til Modtagestation Vendsyssel).

For at illustrere takstudviklingen, vises taksten for en helårsbolig med tilmeldt affaldssæk med ugentlig afhentning:

Kr. inkl. moms

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Renovation

1005,00

1011,00

1060,00

1090,00

1105,00

1126,00

1160,00

Genbrugsbidrag

1012,50

1085,00

1134,00

1221,00

1269,00

1328,00

1338,00

I alt

2017,50

2096,00

2194,00

2311,00

2374,00

2454,00

2498,00

Udvikling

-

3,9 %

4,7 %

4,7 %

2,7 %

3,4 %

1,8 %

En nærmere gennemgang af udviklingen i omkostninger fra 2015 til 2016 kan ses i vedlagte bilag.

Genbrugsbidraget stiger med 0,7 %.

Den væsentligste stigning i genbrugsbidraget de seneste år, skyldes øgede omkostninger til AVV for driften af genbrugspladsordningen. Her er det omkostninger til affaldsbehandlingen som har overskredet budgetrammerne.

AVV oplyste til ejerkommunerne i 2014, at budgetrammen for genbrugspladserne overholdes fra og med 2015. Øgede omkostninger til affaldsbehandlingen på genbrugspladserne henter AVV i stedet hjem ved effektiviseringer og rationaliseringer af driften. Det medfører, at serviceniveauet på genbrugspladsordningen ændres. For Brønderslev Kommune har det p.t. den betydning, at antallet af åbningsdage på genbrugspladsen i Jerslev er ændret fra 6 til 3 dage, og at genbrugspladsen i Asaa er ubemandet og dermed selvbetjent.

Erhvervsaffaldsgebyret falder med 11,7 % i 2016 grundet lavere systemomkostninger og lavere omkostninger til Modtagestation Vendsyssel.

Med det nuværende budgetoplæg og tilhørende forslag til takster vil borgere og brugere af kommunens affaldsordninger opleve, at de betaler for uændrede affaldsordninger med det samme serviceniveau, genbrugspladsordningen dog undtaget.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender budgetoplægget med de anførte takster for 2016.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da området er brugerfinansieret.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


17. Hovedtemaer i den kommende affaldsplan 2014-2020


Resume

Sagsforløb: TM

Fagenheden vil orientere om den kommende affaldsplan.

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte affaldsplanens temaer og sigtelinier. Desuden ønskes drøftet, hvordan kommunen forholder sig til planer om at etablere et sorteringsanlæg for plast- og metalaffald i regi af Reno-Nord.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune og Hjørring Kommune har gennem en årrække udarbejdet fælles affaldsplaner. I januar 2015 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune, at der skulle udarbejdes en særskilt affaldsplan for Brønderslev Kommune, men dog således, at det fortsat sikres, at der er overensstemmelse mellem de to ejerkommuners affaldsplaner. Beslutningen om selvstændig affaldsplan for Brønderslev Kommune skete bl.a. i erkendelse af, at der kan være forskelle i ambitionsniveauet mellem de to kommuner, samt forskelle i vægtningen af emnerne i affaldsplanen/affaldsplanerne.

I løbet af efteråret 2015 udarbejdes der udkast til affaldsplan for Brønderslev Kommune. Planforslaget skal naturligvis godkendes af Teknik- og Miljøudvalget og Byrådet, før den sendes i 8 ugers høring. Forud for udarbejdelse af udkast til affaldsplan er det fagenhedens ønske, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter "sigtelinjer" i den kommende affaldsplan. I det følgende redegøres der kort for status på affaldsområdet. Et vigtigt emne på nuværende tidspunkt er at få en tilkendegivelse af, om Brønderslev Kommune ønsker at deltage i planerne om et fælles sorteringsanlæg for plast- og metalaffald, som på initiativ af kommuner og I/S Reno-Nord, planlægges etableret i Aalborg.

Baggrund

Ressourcestrategi

Den kommende affaldsplan skal afspejle Regeringens nationale affaldshåndteringsplan "Danmark uden affald". Den nationale affaldshåndteringsplan indfører et paradigmeskifte på affaldsområdet med fokus på affald som ressource. Bl.a. forpligtes kommunerne til at øge genanvendelse af affald fra husholdningerne til ambitiøse 50 % i 2022, hvilket ifølge erfaringer og undersøgelser kan opfyldes ved at sikre husstandsindsamling af genanvendelige fraktioner, herunder kildesortering af den organiske del af dagrenovationen.

Fokusområder

I samarbejdet mellem AVV, Brønderslev og Hjørring Kommuner om affaldsplan har der været arbejdet med følgende fokusområder: Bæredygtighed, Involvering, Affaldsminimering (nulskraldskonceptet), Lokale arbejdspladser og Udvidet samarbejde imellem kommuner og affaldsselskaber. Disse fokusområder tænkes også indarbejdet i affaldsplanen for Brønderslev Kommune.

Scenarieberegning og Vrå-forsøget

Det rådgivende ingeniørfirma, COWI udarbejdede i foråret 2013 rapporten / notatet "Beslutningsmatricer til affaldsplanarbejdet" for AVV og Brønderslev og Hjørring Kommuner. I rapporten blev der regnet på 6 forskellige scenarier for sortering af affald. Flere af scenarierne viste en genanvendelse på under 50 %. I scenariet med navn "Høj A" blev der beregnet den bedste kombination af en høj genanvendelsesprocent (59 %), brugervenlighed og en lav pris for forbrugerne. Forudsætningen i "Høj A" er, at der ude ved husholdningerne sorteres i følgende 5 fraktioner: glas, papir, pap/karton/plast/metal, organisk affald og restaffald. Det indgår i dette scenarie, at glas fortsat indsamles i bobler (altså en bringe-ordning), mens de øvrige fraktioner hentes ved husstandene (hente-ordning). Papir og pap/karton/plast/metal afhentes én gang om måneden, mens organisk affald og restaffald hentes hver 14. dag.

Hjørring Kommune og AVV har siden efteråret 2014 gennemført et forsøg i Vrå med det formål at afprøve, om "Høj A"-scenariet også fungerer i praksis. De hidtidige erfaringer er, at det fungerer så godt, at der er basis for at implementere metoden i hele Hjørring Kommune fra ca. 2017. Flere andre nordjyske kommuner ser ud til at vælge løsninger, som svarer til "Høj A"-scenariet.

På grund af det tætte samarbejde med Hjørring Kommune på affaldsområdet har det været diskuteret at lave fælles udbud af indsamling af dagrenovation. Begge kommuners eksisterende kontrakter om dagrenovation udløber den 31. marts 2017. Udløbsdatoen er koordineret mellem de to kommuner, så der er mulighed for fælles udbud af renovationsordning.

Tidsplan for affaldsplanen

Det er fagenhedens forventning, at affaldsplanen for Brønderslev Kommune kan blive endeligt vedtaget i foråret 2016, inklusiv to gange politisk behandling og 8 ugers offentlig høring.

Forbehandlingsanlæg for organisk affald

I april 2015 blev der afholdt møde mellem et rejsehold fra Miljøstyrelsen og repræsentanter for AVV og Brønderslev og Hjørring Kommuner. Rejseholdet har fået i opdrag at undersøge grundlaget for etablering af et forbehandlingsanlæg for organisk affald samt muligheden for videre behandling i fx biogasanlæg eller rensningsanlæg.

Forespørgsel fra Reno-Nord om eventuel medvirken i et fælles nordjysk projekt om fælles sorteringsanlæg for plast- og metalaffald

I foråret 2015 har mulighederne for at etablere et fælleskommunalt sorteringsanlæg for plast- og metalaffald været undersøgt. Reno-Nords bestyrelse har på bestyrelsesmøde den 12. maj 2015 besluttet at gå videre med planerne, betinget af at kommuner, der dækker minimum 75 % af Reno-Nords indbyggere, forpligter sig til at levere kildesorteret affald til anlægget inden for minimum en 8 årig periode. Der er fremsendt brev fra Reno-Nord, som vedlægges som bilag til dagsordenpunktet. Efterfølgende har Reno-Nord den 8. juli 2015 meddelt, at betingelsen om deltagelse fra kommuner, som dækker minimum 75 % af Reno-Nords indbyggere, er opfyldt. Reno-Nord går altså videre med planerne om etablering af sorteringsanlægget, også selvom Brønderslev Kommune endnu ikke har taget stilling til eventuel deltagelse i projektet.

Hovedtemaer og "sigtelinjer" i den kommende affaldsplan

Kravet om minimum 50 % genanvendelse i 2022 betyder, at det er helt nødvendigt med en langt større grad af sortering af affald ude ved kilden / husholdningerne. Dette stiller store krav til forbrugerne om rigtig sortering og store krav til kommunen om kommunikation til borgerne. Det må forventes, at der især i indkøringsfasen kan opstå problemer.

Frekvens for afhentning af affald

Afhentning af flere fraktioner ved husstandene betyder en højere pris for forbrugerne. En del af merprisen kan dog hentes ind igen ved at afhente affald sjældnere. De fleste andre kommuner indfører i de nærmeste år ordninger, hvor afhentningsfrekvensen er højst hver 14. dag.

Ejerskab for containere

I Brønderslev Kommune er der tradition for, at borgerne selv ejer og vedligeholder affaldsstativer og affaldscontainere. I forbindelse med implementering af øget affaldssortering er det relevant at diskutere, hvorvidt det er mere hensigtsmæssigt, at kommunen ejer og vedligeholder containere.

Placering af containere forud for afhentning

Hvis der indføres krav om, at containere skal stilles ud til skelgrænsen på tømningsdagen, vil der kunne opnås en billigere takst. Denne løsning vil også indebære en mere forenklet administration i forhold til krav til adgangsveje og arbejdsmiljøforhold.

På mødet vil fagenheden nærmere orientere om affaldsplanens temaer og sigtelinjer.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter affaldsplanens temaer og retningslinjer.

Personale

Ingen.

Beslutning

Fokuspunkter drøftet.

Udvalget er positiv med hensyn til, at der arbejdes videre med sorteringsanlæg, men der tages først endelig stilling, når der foreligger økonomiske beregninger,

Bilag

Til toppen


18. Handlingsplan 2015 - 2017 Forebyggelse og bekæmpelse af rotter


Resume

Sagsforløb: TM

Der er udarbejdet Handlingsplan 2015-2017 Forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om handlingsplanen kan godkendes.

Sagsfremstilling

Ansvaret for rottebekæmpelse påhviler kommunen. Reglerne fremgår af bekendtgørelsen nr. 696 af 26.06.2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (ændret i bekendtgørelse nr. 689 af 12.06.2013). Der fremgår følgende af § 6 i bekendtgørelsen:

Byrådet skal udarbejde en handlingsplan på baggrund af de af Naturstyrelsen fastsatte minimumskrav, jf. bilag 1. Handlingsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Byrådet skal revidere handlingsplanen minimum hvert 3. år.

Bilag 1 beskriver følgende:

"Handlingsplanen skal indeholde følgende minimumskrav:

  • overordnede mål for rottebekæmpelsen i kommunen
  • tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen
  • målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen
  • konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål.

I handlingsplanen skal Byrådet, hvor det er relevant, beskrive særlige indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter på følgende steder:

  • ejendomme i landzone,
  • ejendommen i byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder,
  • fødevarevirksomheder,
  • kloakker og stikledninger (herunder anvendelsen af kloakblokke og rottespærrer),
  • havnearealer,
  • kommunale genbrugsstationer,
  • lossepladser og deponier,
  • vildtfodringspladser. "

Fagenheden har udarbejdet en handlingsplan med titlen "Handlingsplan 2015-2017 Forebyggelse og bekæmpelse af rotter".

Da rottebekendtgørelsen blev udstedt i 2012, afløste den en tidligere bekendtgørelse fra 2007. I den nye bekendtgørelse er der tale om et markant paradigme-skifte, idet der stilles krav om en langt højere grad af forebyggelse i stedet for blot bekæmpelse med gift. Desuden er det et nyt krav, at der i den kommunale handlingsplan skal opstilles overordnede mål for rottebekæmpelsen, samt at der skal være målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen. I afsnittet "Mål, indsatsområder og ressourcer" i den vedlagte handlingsplan er der i skemaet redegjort for dette.

Desuden er det i 2012-bekendtgørelsen bl.a. fastslået, at Byrådet som grundejer skal opsætte rottespærrer på kloakledninger til eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. Indsatsen koordineres internt i Fagenheden for Teknik og Miljø. De indkomne rotteanmeldelser kortlægges, således at der er mulighed for at øge den forebyggende indsats, hvis det viser sig, at der i bestemte geografiske områder er særlige rotteproblemer.

Overordnet set er det fagenhedens opfattelse, at rotteforebyggelse og rottebekæmpelse er en kompleks opgave, som kræver en koordineret indsats. Rottehandlingsplanen er første skridt i den proces. Handlingsplanen skal løbende revideres i takt med at der indhøstes erfaringer i forløbet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender rottehandlingsplanen.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


19. Gebyr for 2016 for kommunal rottebekæmpelse


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Gebyret pr. husstand til finasiering af den kommunale rottebekæmpelse foreslås hævet fra 0,02 promille til 0,04 promille af ejendomsvurderingen. For et hus med en ejendomsværdi på 1 mio. kr. betyder det en stigning fra 20 kr. til 40 kr. om året. Stigningen har baggrund i et stigende antal anmeldelser af rotter og i øgede statslige krav til forebyggelse og opsporing af rotteproblemer.

Byrådet skal tage stilling til, om gebyrer skal hæves.

Sagsfremstilling

Rottebekæmpelsen i kommunen finansieres gennem opkrævning af en vis promilledel af ejendomsværdien. Gennem en række år har gebyret ligget på 0,02 promille. Det svarer for et hus med en ejendomsvurdering på 1 mio. kr. til 20 kr. om året. En række forhold betinger, at det er nødvendigt at hæve gebyret til 0,04 promille (svarende til 40 kr. pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi). Såfremt dette ikke sker, vil der opstå et underskud, som skal dækkes ind på anden måde. Alternativt vil der skulle skæres ned på rottebekæmpelsen med de konsekvenser, at kommunen ikke vil kunne overholde de statslige retningslinjer, som findes på området, og at flere og flere borgere vil få alvorlige rotteproblemer.

I det følgende er der redegjort for, hvorfor det er nødvendigt at hæve taksten.

Faldende gebyrindtægter

Bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af rotter opkræves med baggrund i Bekendtgørelsen nr. 696 af 26.06.2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, som giver Byrådet adgang til at opkræve et gebyr for rottebekæmpelse i kommunen. Gebyret opkræves for samtlige faste ejendomme, både bebyggede og ubebyggede. Gebyret beregnes af ejendomsværdien. Gebyret opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. Der kan ikke meddeles dispensation for betaling af gebyret. I løbet af de seneste 4 år er den samlede ejendomsværdi i Brønderslev Kommune faldet, dels på grund af finanskrisen, dels fordi SKAT laver en generel nedskrivning af ejendomsværdien på 2,5 % for boliger i 2015 og 2016 på grund af en kommende ændring af vurderingssystemet.

I fagenheden er der beregnet følgende indtægter til finansiering af rottebekæmpelse i kommunen (ud fra 0,02 promille):

Indtil udgangen af 2014 blev rottebekæmpelsen i kommunen varetaget af firmaet Rentokil. Honoraret til Rentokil var i 2014 589.000 kr. (inklusiv en ekstraregning på 27.000 kr. vedr. 2014). Siden den 1. januar 2015 har opgaven været varetaget af kommunens Vej- og Parkafdeling. Baggrunden for skiftet var, at samarbejdet med Rentokil ikke fungerede tilfredsstillende. I forbindelse med Vej og Parks overtagelse af opgaven blev der aftalt en pris på 550.000 kr. om året, svarende til Rentokils hidtidige honorar. Som det ses, vil indtægten ved en promille på 0,02 for 2015 ikke dække de faktiske udgifter.

Yderligere bekæmpelses- og forebyggelsesbehov

Bekæmpelsen af rotter har traditionelt bestået af udlægning af gift, når der blev anmeldt rotter fra borgerne. Antallet af rotteanmeldelser har gennem de senere år udviklet sig således:

2012: 1494

2013: 1216

2014: 1283

Den milde vinter i 2014/2015 har betydet, at der har været et stort antal rotteanmeldelser i 2015 indtil nu. Opgjort pr. 17. august 2015 har der været 816 anmeldelser. Hvis der foretages en fremskrivning (uden hensyntagen til de variationer gennem året, som normalt forekommer), vil det samlede antal rotteanmeldelsen i 2015 blive ca. 1.300. Bortset fra 2012, som var et udpræget rotteår, ser det altså ud til at være en stigende tendens.

I rottebekendtgørelsen fra 2012 er det et krav, at kommunerne i højere grad sørger for at rotteproblemet forebygges i stedet for at foretage bekæmpelse ved konstateret forekomst. Derfor skal der afsættes tid til opsporing af årsagen til rotteproblemerne - fx brud på kloakledninger. Dette kan i visse situationer være temmelig arbejdskrævende, hvilket giver yderligere behov for en takststigning.

Den kommunale rottebekæmpelse skal "hvile i sig selv". Som redegjort ovenfor er det nødvendigt at hæve den promille, som opkræves via ejendomsskatten. Såfremt det viser sig, at den forebyggende indsats med tiden medfører mindre udgifter til den direkte bekæmpelse, vil der muligvis være basis for at nedsætte promillen igen. Fagenheden vil naturligvis løbende holde øje med dette. Til orientering kan det oplyses, at der i de øvrige kommuner i Vendsyssel pt. benyttes følgende satser (oplyst telefonisk ved henvendelse til de pågældende kommuner):

Frederikshavn: 0,05 promille

Hjørring: 0,026 promille (er planlagt hævet)

Jammerbugt: 0,0418 promille

Rottebekæmpelsen i Brønderslev Kommune er som tidligere nævnt overdraget fra Rentokil til kommunens Vej- og Parkafdeling. Der har været afholdt kvartalsmøder med evaluering af samarbejdet, og der er enighed om, at det fungerer væsentlig bedre efter ændringen. En del af forklaringen herpå er, at eventuelt gravearbejde i forbindelse med opsporing af lækage i kloakledninger også tidligere skulle foretages af Vej og Park. Der er således nu bedre mulighed for koordinering af indsatsen i forbindelsen med gravearbejde.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender takststigningen.

Personale

Ingen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Til toppen


20. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet.

Til toppen


21. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning
  • Borgermøde om Nørregade torsdag
  • Borgermøde om Hjallerup Øst i sidste uge
  • Møde med Hjallerup Vandværk om vandudledning
  • Utilfredshed om oprensning af Klostergrøften

Til toppen


22. Lukket punkt: Ansøgning om helårsbeboelse i sommerhus


Til toppen

Opdateret 8. september 2015
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach