Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 7. marts 2016
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Regnskab 2015 for Asaa Havn


Resume

Sagsforløb: TM

Asaa Havn fremsender regnskab for 2015 til godkendelse. Endvidere fremsendes driftsbudget for 2016.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om regnskabet kan godkendes og om driftstilskuddet for 2016 kan frigives.

Sagsfremstilling

Asaa Havn fremsender regnskab for 2015 til godkendelse. Tillige fremsendes driftsbudget for 2016. Regnskabet forventes godkendt på Asaa Havns generalforsamling den 31. marts 2016. Brønderslev Kommune har i 2015 ydet Asaa Havn et tilskud på 330.094 kr. Tilskuddet har været ydet gennem en lang årrække og bliver hvert år pristalsfremskrevet.

Regnskabet for 2015 udviser et overskud på 162.999 kr. før afskrivninger og renter. Slutresultatet er et overskud på 8.581 kr.

Efter Asaa Havns vedtægter skal Teknik- og Miljøudvalget godkende regnskab og budget. Asaa Havn anmoder om at Brønderslev Kommunes driftstilskud for 2016 frigivet snarest muligt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender regnskab 2015 og budget 2016 for Asaa Havn.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemrækninger til sagen.

Beslutning

Udvalget ønsker et godkendt regnskab fra generalforsamlingen fremsendt .

Bilag

Til toppen


4. Igangsætning af planlægning for lokalplan omhandlende nyt vandrehjem i Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

Med et ønske om at etablere et nyt vandrehjem ved Brønderslev Hallen anmodes der om at igangsætte en ny lokalplan for området.

Teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes lokalplanlægning for projektet.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Teknik og Miljø har været i dialog med bestyrelsen for Brønderslev Hallerne om placering af et nyt vandrehjem. Vandrehjemmet skal erstatte det, der i dag er placeret under tribunen ved stadiongrunden i Brønderslev.

Bestyrelsen for Brønderslev Hallerne har et ønske om at opføre et nyt vandrehjem med 10 værelser, som er mere tidssvarende end det nuværende og med en mere synlig placering. Fagenheden vurderer, at projektet er lokalplanpligtigt, da det afviger væsentligt fra de udlagte byggefelter i lokalplan 1477-01 "Træningshal og område til offentlige formål, Knudsgade 15, Brønderslev", som er gældende for området.

Fagenheden har vurderet, at udarbejdelsen af en ny lokalplan, frem for et tillæg til den gældende lokalplan, er mindre omfattende og tidskrævende, da udarbejdelse af et tillæg kræver, at der ikke opstår modstridende forhold med gældende lokalplan. En ny lokalplan giver desuden et bedre overblik i fremtidige sager, da indholdet af planen er samlet i et dokument. Den nye lokalplan erstatter dermed lokalplan 1477-01 og vil medtage en stor del af indholdet og bestemmelserne fra lokalplan 1477-01.

For at gennemføre lokalplanen efter hurtig procedure har bestyrelsen for Brønderslev Hallerne valgt at bruge en konsulent til udarbejdelsen af et forslag til lokalplanen.

Da gennemførelse af en lokalplan for projektet ikke forudsætter ændringer af kommuneplanen delegeres behandling af lokalplanen til Teknik- og Miljøudvalget.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget igangsætter udarbejdelse af lokalplan for sportshaller og et nyt vandrehjem ved Knudsgade 15 i Brønderslev.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


5. Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og lokalplan 12-E-01.01 "Blandet bolig- og erhvervsområde Ahornvej, Ø. Brønderslev"


Resume

Sagsforløb: TM

På baggrund af konkrete udvidelsesønsker fra to virksomheder på Ahornvej i Ø. Brønderslev er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der giver mulighed for en mindre udvidelse af det eksisterende blandede bolig- og erhvervsområde ved Ahornvej i Ø. Brønderslev.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planforslagene kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

På baggrund af konkrete udvidelsesønsker fra virksomhederne beliggende Ahornvej 8-10 i Ø. Brønderslev er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og lokalplanforslag 12-E-01.01 "Blandet bolig- og erhvervsområde Ahornvej, Ø. Brønderslev".

Se den digitale udgave af planforslagene her: http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?cmsid=14384

Lokalplanen omfatter ejendommene Ahornvej 8-10 samt et mindre landzoneareal syd for Ahornvej, der overføres til byzone. Formålet med lokalplanen er:

  • at fastsætte områdets anvendelse til blandet bolig- og erhvervsområde, hvor der kan indrettes håndværks-, værksteds-, lager- og forretningsvirksomheder,
  • at give virksomhederne mulighed for udvidelse på det tidligere landzoneareal,
  • at sikre areal til støjdæmpende foranstaltninger, såfremt det viser sig nødvendigt.

Da området er et blandet bolig- og erhvervsområde er der af hensyn til boligerne, fastsat begrænsninger for hvilken type virksomheder, der kan indrettes i området. Begrænsningerne gælder dog ikke for allerede eksisterende virksomheder. I lokalplanen sikres der desuden areal til støjdæmpende foranstaltning, hvis der, i en eventuel fremtidig klagesag, konstateres støjproblemer i området.

Lokalplanen indeholder desuden bestemmelser, der sikrer eksisterende læbælter, der afgrænser og afskærmer området mod det åbne land.

Lokalplanen ledsages af kommuneplantillæg nr. 25, der omfatter en mindre rammeudvidelse, svarende til det landzoneareal, der inddrages i byzone.

Planforslagene er miljøscreenet i henhold til miljøvurderingsloven. Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at planforslagene ikke er omfattet af krav om en egentlig miljøvurdering, idet der er tale om en mindre udvidelse af et allerede eksisterende blandet bolig- og erhvervsområde. Lokalplanen sætter desuden begrænsninger for hvilken type erhverv, der kan etableres i området samt sikrer, at der kan etableres støjdæmpende foranstaltninger ved fremtidige støjproblematikker.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslag til kommuneplantillæg nr. 25 samt lokalplanforslag 12-E-01.01 "Blandet bolig- og erhvervsområde Ahornvej, Ø. Brønderslev" og udsender forslaget i 8 ugers høring i perioden fra den 14. marts 2016 til den 9. maj 2016.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


6. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 24 og lokalplan 03-B-14.01 "Boligområde Skelbakken II, Hjallerup"


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Kommuneplantillæg nr. 24 og lokalplan 03-B-14.01 "Boligområde Skelbakken II, Hjallerup" har været i offentligt høring. Der er i høringsperioden modtaget 5 høringssvar.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslagene skal vedtages endeligt med en række foreslåede ændringer.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg nr. 24 og lokalplan 03-B-14.01 giver mulighed for at etablere en ny boligudbygning i Hjallerup Øst. I kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde til boligudvikling på ca. 17,5 ha samt et nyt perspektivområde til yderligere boligudvikling. Lokalplanen omfatter ca. 7,6 ha, der giver mulighed for en konkret boligudstykning til åben-lave boliger samt et mindre område med mulighed for tæt-lave boliger. Planforslagene kan ses her: http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?cmsid=13993

I høringsperioden er der modtaget 5 høringssvar. Fagenheden har i bilaget "Indsigelsesdokument" gennemgået høringssvarene og beskrevet foreslåede ændringer. De primære indsigelsespunkter og ændringsforslag vedrører:

Fjernvarmepligt

I forbindelse med godkendelse af planforslagene tog Byrådet ikke stilling til spørgsmålet om fjernvarmepligt i lokalplanen, men besluttede at udsende planen i høring uden stillingtagen hertil. Byrådet har i mellemtiden haft et temamøde om fjernvarmeudbygning i fremtidige boligområder. Bygherre har i sin indsigelse understreget, at der fortsat ikke ønskes fjernvarmepligt i området.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at lokalplanens bestemmelser om fjernvarme udtages af lokalplanen. I stedet behandles spørgsmålet om fjernvarmepligt via projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven. Ved projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven skal fjernvarmeværket fremsende en samfundsøkonomisk beregning, der belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser ved udbygning af området med fjernvarme. På baggrund af beregningen vil Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, om der skal pålægges fjernvarmepligt i området. I forbindelse med projektberegningen gennemføres en høring af berørte parter, herunder bygherre.

Sammenlægning af ejendomme

Bygherre ønsker, at der i lokalplanens bestemmelser indarbejdes mulighed for, at der kan ske sammenlægning af grunde til en maksimal størrelse på 2.500 m2 i delområde I og 2.000 m2 i delområde II.

Fagenheden vurderer, at dette ønske ikke kan imødekommes fuldt ud. Kommunen er generelt pålagt en tilbageholdenhed i forhold til arealforbrug og derigennem grundstørrelser. Såfremt ønsket skal imødekommes vurderer fagenheden, at der skal gennemføres en supplerende to ugers høring. I stedet foreslår fagenheden, at der indarbejdes en vejledningstekst, der beskriver mulighederne for at søge om dispensation ved ønsket om sammenlægning af grunde. Herigennem bevarer kommunen samtidigt styringsmulighed for antallet og placering af eventuelle store grunde i området.

Bebyggelse i delområde II

Grundejerforeningen for Skelbakken I har fremsendt en indsigelse vedr. mulighederne for bebyggelse i lokalplanområdets delområde II. Grundejerforeningen er bekymret for, at der gives mulighed for bebyggelse i 2 etager, der sammenbygges i skel, hvilket potentielt kan betyde, at der opføres en massiv bebyggelse i 85 m bredde. Bygherre ønsker at fastholde muligheden for bebyggelse i 2 etager, men foreslår, at der indarbejdes et krav om, at bebyggelsen skal gennembrydes af mindst én passage på minimum 5 meter.

Generelt fastsættes etagehøjden i nye boligområder til 2 etager med mindre særlige forhold taler for en lavere højde. Fagenheden vurderer ikke, at der er særlige forhold, der begrunder en lavere højde i dette tilfælde. Fagenheden kan anbefale bygherres forslag om, at bebyggelsen skal gennembrydes af mindst én passage på minimum 5 meter. I praksis vil det, i det konkrete tilfælde, betyde, at der kan sammenbygges 2-3 boliger.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget vedtager kommuneplantillæg nr. 24 og lokalplan 03-B-14.01 "Boligområde ved Skelbakken II, Hjallerup" endeligt med følgende ændringer:

  • lokalplanens bestemmelser om fjernvarmepligt udtages,
  • lokalplanen § 9.5 ændres fra krav om bøgehække til krav om levende hegn,
  • lokalplanens § 4 suppleres med en vejledningstekst om mulighederne for sammenlægning af ejendomme,
  • lokalplanens § 7 tilføres en bestemmelse om, at såfremt delområde II udnyttes til sammenbygget tæt-lav bebyggelse skal denne gennembrydes af mindst én passage på minimum 5 m,
  • i lokalplanens redegørelse præciseres, at læbælter mod vest skal bevares.
Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


7. Endelig vedtagelse af Midtbyplan for Dronninglund


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Forslag til Midtbyplan for Dronninglund har været i offentlig høring i perioden fra den 31. august 2015 til den 12. oktober 2015, hvor der blev afholdt borgermøde om planen. I høringsperioden er der indkommet 10 høringssvar.

På Økonomiudvalgets møde den 9. december 2015 blev sagen sendt tilbage til Teknik- og Miljøudvalget til yderligere behandling i samarbejde med Midtbyrådet. Denne behandling er gennemført, og sagen genfremsendes til politisk behandling.

Byrådet skal tage stilling til, om midtbyplanen for Dronninglund skal godkendes endeligt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for at udarbejde midtbyplanen for Dronninglund er et behov for en ny samlet strategi for midtbyens udvikling samt behovet for et revideret plangrundlag.

Midtbyplanen har været i offentlig høring i perioden fra den 31. august 2015 og til den 12. oktober 2015, hvor der blev afholdt borgermøde om planen. I høringsperioden er der indkommet 10 høringssvar. De indkomne bemærkninger findes samlet beskrevet i ”Samlet høringssvar” og "Høringsdokument".

I midtbyplanen foreslås afgrænsningsområdet til detailhandel indskrænket, for at understøtte det overordnede hovedgreb, der søger at koncentrere aktivitet og handel på og omkring Slotsgade.

Det er vigtigt at fastslå, at den ændrede afgrænsning kun gælder detailhandel, og at dette kun har betydning for den fremtidige anvendelse af berørte ejendomme, såfremt ejer ønsker at nyopføre eller væsentligt ombygge ejendommen til detailhandel. Den hidtil lovlige drift og anvendelse af ejendommene kan uhindret fortsætte. Dette er beskrevet i "Notat Betydning af ændret afgrænsningsområde til detailhandel".

I processen har ejere af ejendomme, der fremover ikke er omfattet af afgrænsningsområdet til detailhandel, været inviteret til møde, hvor betydningen af ændringerne blev gennemgået.

Som følge af indsigelse om fravær af Realskolegrunden (Nord/Syd) i afgrænsningen, og som følge af udvist interesse for området, har fagenheden udarbejdet 2 alternativer for afgrænsning af detailhandelsområde i Dronninglund (Model 1 og 2). Begge forslag er baseret på ændringerne, der har været udsendt i offentlig høring.

I planen er der foreslået nedsat et Midtbyråd til løbende sparring og dialog om byens udvikling. Midtbyrådet bør repræsentere byens foreninger/interesser bredt, og skal fungere som sparringspartner i udviklingen af byen.

Midtbyplanen er en sektorplan, der i sig selv ikke er juridisk bindende. Via efterfølgende kommuneplantillæg fastlægges de planlægningsmæssige ændringsforslag til ændrede rammer og retningslinier i kommuneplanen, der er bindende for kommunens sagsbehandling og lokalplanlægning. Det betyder, at der efter den endelige vedtagelse af midtbyplanen, vil blive fremsendt forslag til kommuneplantillæg for et ændret plangrundlag til politisk behandling.

Det præciseres, at regulering af kommuneplanens retningslinier er at betragte som erstatningsfri regulering, da kommuneplanen ikke er juridisk bindende for borgerne. Der påhviler derfor ikke et økonomisk ansvar på kommunen ved at ændre ved kommuneplanens rammer og retningslinier for afgrænsningsområdet til detailhandel.

Via ansøgning til Kulturstyrelsen og Realdania er Brønderslev Kommune blevet udpeget som deltager i Kulturarvskommuneprojekt III: Fortidens Fremtid. "Kulturarven som potentiale i omstillingsprocesser". Gennem kulturarvskommuneprojektet søges midtbyplanens hovedgreb om koncentration af aktivitet og handel understøttet ved udviklingen af et byrumsprojekt for den centrale del af Slotsgade. Muligheden for at etablere en projektøkonomi til virkeliggørelse af en konkret fysisk omdannelse af Slotsgade, søges undersøgt via diverse ansøgninger, f.eks.om Områdefornyelse i Statens Byfornyelsesprogram eller andre kilder kan anvendes til supplering af nødvendig egen finansiering.

Midtbyplanen er udarbejdet som en digital plan. Klik her for at åbne planen:

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?cmsid=13563

Kommunaldirektøren foreslår, at Byrådet tager stilling til,

  • hvorvidt afgrænsningsområdet til detailhandel skal være model 1 eller 2,
  • om Midtbyplanen for Dronninglund kan godkendes på baggrund heraf,
  • nedsætter Midtbyråd til dialog og sparring om midtbyens udvikling, og
  • igangsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg for revision af det planlægningsmæssige grundlag, som følge af midtbyplanens forslag til ændringer af plangrundlag.
Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 30. november 2015, pkt. 4:

Kommunaldirektørens forslag indstilles godkendt som foreslået - incl. model 2.

Hildo Rasmussen, Hans C. Holst og Knud L. Pedersen ønsker ikke dele af Stationsvej udtaget af midtbyafgrænsningen.

Ole Bruun var fraværende.

Økonomiudvalget, 9. december 2015, pkt. 16:

Tilbagesendes til Teknik- og Miljøudvalget til yderligere behandling i samarbejde med Midtbyråd.

Sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. marts 2016

Siden midtbyplanens seneste behandling i Økonomiudvalget er Midtbyrådet i Dronninglund blevet nedsat. Midtbyrådets virke er defineret i kommissorium godkendt på Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 11. januar 2016.

I Fagenheden for Teknik og Miljø har midtbyplanen været genstand for en genbehandling/justering med henblik på, at løse udfordringen med detailhandelsområdets afgrænsning på Stationsvej. Der er udarbejdet et forslag, der har været til debat i Midtbyrådet.

I oplægget fra Fagenheden for Teknik og Miljø inddeles afgrænsningsområdet til detailhandel fremover i to centerområder C1 og C2. C2 er den nordlige del af Stationsvej (nordre for busstationen og til Østre Ringgade). I C2 vil der fremover være forbud mod etablering af dagligvarebutikker, men fortsat mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker. Nye dagligvarebutikker må derfor kun etableres inden for C1, der er bymidtafgrænsningen omkring Slotsgade og den sydlige del af henholdsvis Stationsvej og Nørregade - se opdelingen af centerområde på kortbilaget "Bymidtens afgrænsning C1-C2".

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 30. november 2015 indstilledes Model 2 for afgrænsningsområdet til detailhandel. I Model 2 indgik grunden med den gamle realskole (Nord/syd) i detailhandelsområdet. Siden da har der været henvendelser fra interesserede projektmagere, der bl.a. har haft potentielle dagligvarekæder ude at besigtige grunden. Konklusionen er, at ejendommen ikke er attraktiv for etablering af en ny dagligvarebutik/detailhandel på grund af manglende synlighed og tilkørselsforhold. Med afsæt deri foreslås Realskolegrunden ikke medtaget i afgrænsningsområdet til detailhandel (C1).

Midtbyrådet har afholdt to møder og har behandlet sagen vedr. bymidtens afgrænsning på Stationsvej. Midtbyrådet har vedtaget vedlagte udtalelse til Byrådet vedr. tre elementer, som Midtbyrådet ønsker at fremhæve som særligt væsentlige for bymidtens fremtidige udvikling. Udover de tre elementer er der opbakning til midtbyplanen. De tre elementer er:

  • Afgrænsningsområde til detailhandel opdeles i to områder C1 og C2 - fremtidige dagligvarebutikker kan kun placeres i C1.
  • Den foreslåede primære strøgzone udvides til også at omfatte Nørregade frem til Erantisvej (se kortbilaget "Bymidtens afgrænsning C1-C2")
  • Fremtidig detailhandel skal etableres inden for bymidteafgrænsningen i enten C1 eller C2 og der skal fremover ikke planlægges for lokalcentre til detailhandel samt enkeltstående butikker i Dronninglund

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender Midtbyplanen for Dronninglund med følgende ændringer

  • Afgrænsningsområde til detailhandel opdeles i to områder C1 og C2 som vist på kortbilaget "Bymidtens afgrænsning C1-C2"
  • Den foreslåede primære strøgzone udvides til også at omfatte Nørregade (frem til Erantisvej).

Hvis planen bliver endelig godkendt vil ovenstående ændringer blive tilføjet Midtbyplanen, og der vil blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, der tilføjer ændringerne til kommuneplanen. Først efter kommuneplantillæggets endelige vedtagelse, er ændringerne bindende for kommunens planlægning.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Bilag

Til toppen


8. Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling


Resume

Sagsforløb: TM

Regeringen og KL er blevet enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettet myndighedsopgaver med en trediedel. Aftalen er en forlængelse af aftale om kommunernes økonomi for 2015 og implementerer visioner og ønsker fra vækstpakken 2014. Aftalen handler primært om enklere og hurtigere miljøgodkendelser og samtænkning af miljøregulering og effektiv digital sagsbehandling.

Teknik og Miljøudvalget skal tage stilling de fremadrettede servicemål på byggesagsområdet.

Sagsfremstilling

I slutningen af december 2015 indgik regeringen og KL en aftale om at sænke sagsbehandlingstiderne på både miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager med henblik på at skabe vækst i virksomhederne og gavne borgerne.

Konkret udmønter aftalen nye servicemål for sagsbehandlingstider, krav om samtidighed i behandlinger af ansøgninger og krav til virksomhederne om benyttelse af fælleskommunalt digital selvbetjening.

Med aftalen udmøntes 154 mio. kr. i perioden 2015-2018 til KL og kommunernes indsats for nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.

Aftalen og dens tekniske bilag er vedlagt. Her ses bl.a. hvilke typer virksomheder og byggesager, der ikke er omfattet af de nye regler.

Nye servicemål

Virksomheder

Nye servicemål

Status 2015

Miljøgodkendelser for mindre miljøbelastende virksomheder

130 dage

Der er modtaget 8 ansøgninger om miljøgodkendelser i 2015, overvejende vedrørende mindre miljøbelastende virksomheder. Sagsbehandlingstiden er ikke opgjort præciseret, men har ligget i intervallet 90-120 dage.

Miljøgodkendelser for store og komplekse virksomheder

200 dage

Anmeldelse af maskinværksteder

28 dage*

* ikke længere krav om miljøgodkendelse. Servicemålet vil ikke indgå i opgørelse af sagsbehandlingstider

Landbrug

Hidtidige servicemål

Nye servicemål

Status 2015

Miljøtilladelser for mindre husdyrbrug (§10)

Ingen

110 dage

Afgjorte sager (2015): 1 stk.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: 81 dage

Miljøgodkendelser for mellemstore husdyrbrug (§11)

180 dage

155 dage

Afgjorte sager (2015): 4 stk.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: 76 dage

Miljøgodkendelser for større husdyrbrug (§12)

270 dage

180 dage

Afgjorte sager (2015): 7 stk.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: 170 dage

Miljøgodkendelse for arealsager (§16)

180 dage

160 dage

Afgjorte sager (2015): 3 stk.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: 132 dage

Byggesager

Nye servicemål

Status 2015

Simple konstruktioner og enfamiliehuse

40 dage

Antal sager modtaget i 2015: 511 stk.

Antal tilladelser meddelt i 2015: 451 stk.

Samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2015: 28,7 dage

Industri- og lagerbygninger

50 dage

Etagebyggeri, erhverv

55 dage

Etagebyggeri, boliger

60 dage

  • Servicemålene skal anses som mål, og dermed er tiderne gennemsnitstider, dog ligger der et loft på 180 dage for sagsbehandlingstiderne for alle typer husdyrbrug.
  • Sagsbehandlingstiderne regnes fra ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørelse i sagen.
  • I sagsbehandlingstiden skal ansøgers svartid ud over 7 dage ikke medregnes.
  • Høringsperioder skal medregnes i sagsbehandlingstiden.
  • Forekommer der ændringer i projektet senere end 4 uger efter at fuld belyst ansøgning er modtaget, skal ansøgningen betragtes som ny i forhold til sagsbehandlingstiden.

Samtidighed

Mindre miljøbelastende virksomheder, som foruden ansøgning om miljøgodkendelse, også indsender ansøgning om spildevandstilladelse og afgørelse om VVM-screening til Byg og Miljø (BOM) har krav på at få meddelt afgørelse om miljøgodkendelse og spildevandstilladelse samtidigt. For afgørelse af VVM-screening gælder, at der skal tilstræbes samtidighed. Er virksomheden omfattet af VVM pligt omfattes virksomheden ikke længere af reglerne om samtidighed.

Digital sagsbehandling

Pr. 1. januar 2016 bliver det pligtigt for virksomheder at søge via det fælleskommunale selvbetjeningssystem Byg og Miljø (BOM), som i forvejen anvendes til ansøgninger om byggetilladelser. P.t. arbejder KL på at få etableret tæller i BOM, således at systemet kan registrere oplysninger om sagsbehandlingstiderne.

Landbrugsgodkendelser skal fortsat ansøges via godkendelse.dk systemet.

Fagenheden bemærker

Virksomheder har nu pligt til at benytte BOM, når de søger om miljøgodkendelser mv. Tilsvarende krav gælder ikke for byggeansøgninger. Her gælder ifølge den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at kommunerne skal sikre, at 90 % af ansøgningerne kommer ind via BOM. Fagenhedens seneste opgørelse i januar viser, at 47 % af byggeansøgningerne i 2. halvår 2015 kom ind via BOM. I lovgivningen har kommunen hjemmel til stadig at acceptere en byggeansøgning ad andre veje end BOM. Eksempelvis en traditionel ansøgning i papirform. Da borgerne kan opleve nye digitale systemer som en udfordring, har fagenheden valgt at gøre brug af denne hjemmel og stadig acceptere ansøgninger i papirform. Dette valg er truffet for at yde borgerne den bedste service, og for ikke at fremstå "firkantede", hvad angår ansøgningens form. På denne måde har borgerne gradvist kunne vende sig til den digitale ansøgning via BOM.

Kommunernes sagsbehandlingstider evaluereres på baggrund af de sagsbehandlingstider, der registreres i BOM samt husdyrgodkendelse.dk. Derfor igangsættes der en 2-årig indsats for at få flere til at benytte BOM i forbindelse med deres byggeansøgninger. Herefter evalueres resultatet, og der fremsendes evt. en sag til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på endelig stillingtagen til krav om benyttelse af BOM.

Udvalget har i 2012 fastsat servicemål på sagsbehandlingstider på 4 uger for mindre kompliceret byggeri og 8 uger for mere kompliceret byggeri. Disse servicemål er der hele tiden fokus på at overholde i byggesagsafdelingen. Med den nye aftale mellem KL og regeringen er der uoverensstemmelse mellem de nationale servicemål på byggesagsområdet, og udvalgets tidligere besluttede servicemål.

På landbrugsområdet betyder de nye servicemål skærpelser af sagsbehandlingstiderne for alle nævnte sagstyper. Dog særligt for miljøtilladelser for mindre husdyrbrug (§ 10), hvor der ikke tidligere har været mål for sagsbehandlingstiden, indføres et servicemål på 110 dage, samt for miljøgodkendelser for større husdyrbrug (§ 12), hvor servicemålet ændres fra 270 dage til 180 dage.

Med aftalen og de tilhørende lovændringer, er der sat øget fokus på kommunernes erhvervsrettede myndighedsbehandling. Fagenhedens allerede igangværende proces for optimering af arbejdsgange for et mere erhvervsrettet fokus, kan nu stykres, da aftalens tilhørende lovændringer og udmøntning af midler understøtter fagenhedens muligheder for optimering af processen. Midlerne skal bl.a. anvendes til at understøtte digitale muligheder for effektivisering af arbejdsgange, sikre kanalskiftet til BOM mv.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget

  • tager aftalen om nye servicemål til efterretning, og
  • lader aftalens servicemål for byggesager være gældende fremadrettet.
Personale

Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


9. Håndtering af § 3 uoverensstemmelser


Resume

Sagsforløb: TM

Fagenheden for Teknik og Miljø har i forbindelse med Naturstyrelsens gennemgang af beskyttet natur modtaget 939 uoverensstemmelser vedr. naturbeskyttelseslovens § 3. Derudover har fagenheden kendskab til et større antal sager, som endnu ikke er håndhævet.

Dette giver samlet omkring 1.000 uoverensstemmelser på beskyttede naturarealer, svarende til minimum 13 % af det samlede areal af beskyttet natur i kommunen.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling, om der skal ske tilførsel af ressourcer i forbindelse med igangsætning af denne opgave.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Teknik og Miljø har i forbindelse med Naturstyrelsens gennemgang af beskyttet natur modtaget 939 uoverensstemmelser vedr. naturbeskyttelseslovens § 3. Derudover har fagenheden kendskab til et større antal sager, som endnu ikke er håndhævet. Se eventuelt punktet "Orientering om Naturstyrelsens § 3 registrering i Brønderslev Kommune" fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 1. februar 2016.

Dette giver samlet omkring 1.000 uoverensstemmelser på beskyttede naturarealer, svarende til minimum 13 % af det samlede areal af beskyttet natur i kommunen. Det er et meget højt antal – sammenlignet med resten af landets kommuner. 9 kommuner har over 500 uoverensstemmelser; Hjørring 1.178, Brønderslev 939, Frederikshavn 728, Viborg 643, Jammerbugt 587, Åbenrå 552, Holbæk 543, Tønder 530 og Herning 506. Efter fagenhedens kendskab er Brønderslev Kommune hektarmæssigt den kommune, der har haft det største tab. I alt 855 ha beskyttet natur er enten forsvundet eller der er sket andre tiltag, der er i uoverensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 3.

Naturgruppen udfører i dag en række primært lovbundne opgaver indenfor Naturbeskyttelsesloven som fx sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven (ansøgninger, tilsyn og overtrædelse af § 3), udtalelser til de øvrige grupper i fagenheden i forbindelse med husdyrgodkendelser, byggesager, grundvandsindvinding, miljøgodkendelser, lokalplaner m.v. Naturgruppen vedligeholder desuden temaer på miljøportalen, herunder den vejledende § 3 registrering jf. aftale mellem KL og staten, m.m.

Håndtering af de 939 uoverensstemmelser fra Naturstyrelsen er tilsvarende en lovbunden opgave. Uoverensstemmelserne dækker dels over ulovlige tilstandsændringer (eksempelvis opdyrkning, bebyggelse, skovrejsning m.m.), naturlig tilgroning, hvormed arealerne gror ud af § 3 beskyttelsen, og områder hvor kommunen har givet dispensation til en tilstandsændring. Det er dermed ikke alle uoverensstemmelser modtaget fra Naturstyrelsen, som dækker over en ulovlig tilstandsændring af beskyttet natur.

Fagenheden har derfor fået en ekstern konsulent til at screene størstedelen (800) af uoverensstemmelserne modtaget fra Naturstyrelsen. Denne samt fagenhedens egen screening af de resterende uoverensstemmelser viste, at i ca. 87 % af uoverensstemmelserne kræves yderligere sagsbehandling. De resterende 13 % var enten fejltolkede af Naturstyrelsen eller indeholdt ikke en ulovlighed. Samtidig blev der ved screeningen fundet et næsten lige så stort antal nye uoverensstemmelser, som er blevet overset af Naturstyrelsen. Når dette sammenholdes med de sager, som Brønderslev Kommune i forvejen har kendskab til, og som ikke er en del af de nævnte uoverensstemmelser, står fagenheden for at skulle tage hul på en ”sagspukkel” bestående af omkring 1.000 sager. Heraf vil en del ikke kunne/skulle håndhæves grundet forældelse, manglende dokumentation, allerede givet dispensation eller, at arealet slet ikke er omfattet af § 3. Den resterende del af sagerne skal retsligt eller fysisk lovliggøres.

Fagenheden har forhørt sig hos andre kommuner, som ligeledes har modtaget en større eller mindre mængde uoverensstemmelser fra Naturstyrelsen, om hvordan disse har håndteret mængden af sager. Der er forholdsvis stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner griber opgaven an. De kommuner, der har et meget stort antal sager tilsvarende Brønderslev Kommune (eks. Jammerbugt Kommune) må konstatere, at opgaven er så stor, at man nødvendigvis må have startet behandlingen af sagerne for der igennem at få den erfaring, der skal til for at opgaven løses mest effektivt. En række af sagerne vil være forholdsvis enkle, da der ikke er sket en ulovlig ændring af beskyttet natur, som kræver håndhævelse. De resterende sager kræver, at kommunen håndhæver lovgivningen ved fysisk eller retslig lovliggørelse.

Da Brønderslev Kommune skal håndtere omkring 1.000 sager, er der ingen tvivl om, at behandling af alle sagerne kræver en virkeligt stor ressource. Det vil ikke være muligt inden for de eksisterende ressourcer at igangsætte opgaven med afvikling af ”sagspuklen”, da disse bruges på løbende sagsbehandling af nye sager samt høringer fra andre sagsområder m.v. Det vil således være nødvendigt med tilførsel af ekstra ressourcer, for at kunne påbegynde afvikling af sagspuklen, og herved få den nødvendige erfaring m.v., der gør det muligt mere præcist at sige noget om, hvornår Brønderslev Kommune har behandlet alle sagerne. I den sammenhæng vil fagenheden med udgangen af 2016 forelægge sagen for Teknik- og Miljøudvalget igen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik og Miljøudvalget tager stilling, om der skal ske tilførsel af ekstra ressourcer til igangsætning af arbejdet med afvikling af ”sagspuklen” på ca. 1.000 sager.

Beslutning

Udsættes. Fagenheden anmodes om at udarbejde konkret forslag til håndtering.

Bilag

Til toppen


10. Opførelse af tilbygning til lager på Postgårdsvej 7, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

Ejeren af Storm Textil søger om tilladelse til at opføre 2 tilbygninger til lagerformål på virksomhedens ejendomme beliggende på Postgårdsvej/Planteskolevej i Brønderslev. I forbindelse med den ene af sagerne påtænkes sammenlægning af 2 ejendomme. Der forudsættes dispensationer fra gældende byplanvedtægt med hensyn til bebyggelsesgrad og maksimal grundstørrelse. Der er indkommet indsigelser fra 2 naboer.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til den konkrete dispensation for den ene af byggesagerne (Postgårdsvej 7) samt principiel stilling til evt. dispensationer for den anden af byggeansøgningerne (Postgårdsvej 2 og 4).

Sagsfremstilling

Ejeren af Storm Textil søger om tilladelse til at opføre 136 m² tilbygning af lager på ejendommen Postgårdsvej 7, og 262 m² tilbygning af lager til Postgårdsvej 2-4, Brønderslev. (Postgårdsvej 4 hører under ejendommen Planteskolevej 3). Postgårdsvej 2 og Planteskolevej 3 påtænkes matrikulært sammenlagt.

Ejendommene er omfattet af Byplanvedtægt nr. 13, delområde 2 - værkstedsområde, hvori fastsættes en maksimal grundstørrelse på 3.000 m². Byplanvedtægten fastsætter generelt en maksimal bebyggelsesgrad på 1 m² pr. 3 m² grundareal, svarende til bebyggelsesprocent på 33,33.

Ansøgningerne vil forudsætte følgende dispensationer fra byplanvedtægten:

  • Postgårdsvej 7: Bebyggelsesprocenten vil stige fra 47,4 til 54,9.
  • Postgårdsvej 2 og 4 (Planteskolevej 3): Grundstørrelsen vil ved sammenlægning blive 6.261 m², nuværende grundstørrelser er 5.054 m² og 1.207 m². Bebyggelsesprocenten vil stige fra 38,3 % til 42,5 % samlet for de to ejendomme.

Ansøgningerne er ikke modtaget på samme tidspunkt. Der er foretaget naboorientering vedr. Postgårdsvej 7, hvor der er indkommet indsigelser. Fagenheden for Teknik- og Miljø har på baggrund af indsigelserne og sagen i øvrigt fundet det hensigtsmæssigt medtage begge sager, selvom der ikke er foretaget naboorientering vedr. Postgårdsvej 2-4.

Rådgiver for Storm Textil har fremsendt skitseforslag på 2 mulige bygningsudformninger af ansøgt byggeri på Postgårdsvej 2-4, dels en kasseformet bygning og dels en bygning med sadeltag som eksisterende bygninger, dog med større facadehøjde.

Der er i forbindelse med naboorientering af byggesagen Postgårdsvej 7 indkommet 2 indsigelser fra henholdsvis Postgårdsvej 1-3 og Postgårdsvej 5, samt supplerende indsigelse af 10. februar 2016 fra samme. Der gives udtryk for følgende forhold:

  • Der er i forvejen overbebygget og dispenseret på virksomhedens ejendomme, som er en stor klump. Med overskridelse af grundstørrelser er der ikke mere tale om mindre erhverv. Karakteren af området ændres. Byplanvedtægten bør overholdes. Kommunen burde selv have truffet afgørelsen.
  • I en af indsigelserne gives udtryk for, at indsiger er bekendt med sagen om sammenbygning/sammenlægning af Postgårdsvej 2 og 4.
  • Selve tilbygningen på Postgårdsvej 7 vil ikke genere.
  • Der er ikke plads til virksomhedens lastbiler i forbindelse med indlevering på den smalle vej. Rabatten bliver kørt op. Indsigere har passet rabatten i mange år, selvom det egentlig ikke er deres ejendom.

Indsigelserne har ved partshøring efter forvaltningslovens bestemmelser været forelagt Storm Textil. Herfra gives udtryk for vilje til at finde en mindelig løsning med naboer. Virksomheden ønsker at skabe arkitektonisk pæn og velafbalanceret bebyggelse, og er åben for forslag og dialog. Virksomheden er bekendt med opkørsel af rabatten, at dette ikke er i orden og skal løses. Udviklingsmuligheder, herunder planlægningsmæssige rammer herfor, anser virksomheden for en nødvendighed for at fortsætte sit virke i Brønderslev.

Hvad angår trafikale forhold har ejer af Storm Textil oplyst følgende: Godstransporter er med årene er blevet større således, at det ofte foregår med større lastbiler med trailer. Ejer forventer ikke en væsentlig stigning i godstransporter til Postgårdsvej 6, som er primær vareindlevering. Til nyt lager på Postgårdsvej 2-4 vil der blive mindre varelevering ca. et par gange dagligt med mindre lastbil..

Fagenheden har ved forhåndsdialog i december 2014 givet ejer af virksomheden positiv tilkendegivelse vedrørende byggeansøgningen på Postgårdsvej 2 og 4 om at meddele de fornødne dispensationer og informerede samtidig om, at der kræves naboorientering inden der endelig kan tages stilling.

Fagenheden har udarbejdet et kortbilag, hvor tilbygningerne, bebyggelsesprocenter på ejendomme i området, Storm Textil's ejendomme, samt delområde 2 fremgår.

Nordjyske har haft begæret aktindsigt i alle indsigelserne. Der har været en avisartikel herom, som er medtaget som bilag.

Fagenheden for Teknik- og Miljø bemærker og vurderer,

  • at der er tale om ældre byplanvedtægt fra 1978, hvor der tidligere er meddelt dispensationer for samme bestemmelser, som der nu søges dispensation for. I datidens planlægning anvendtes ofte en zonering, hvor idéen var, at størrelsesmæssigt mindre og mindre genevækkende erhverv skulle ligge som en buffer og på den måde adskille industrierhverv og egentlige boligområder. Styringsredskab hertil var som det væsentligste grundstørrelsen. Det har vist sig, at dette styringsredskab har givet miljømæssige konflikter, hvorfor dette ikke mere benyttes. Anvendelsen i delområde 2 - værkstedsområde tillader bolig for en person tilknyttet virksomheden. Indsigers ejendom og Planteskolevej 3 (Storm Textil) er blandt de i alt 3 ejendomme, hvor der på nuværende tidspunkt forefindes en bolig.
  • at tætheden af bebyggelsen vil blive stor, specielt koncentreret omkring virksomhedens ejendomme Planteskolevej 3 og Postgårdsvej 2, som påtænkes sammenlagt. Tilbygningen på Postgårdsvej 7 er beliggende bag eksisterende byggeri mod jernbaneareal, og vil ikke blive synlig fra hverken Postgårdsvej eller fra indsigeres ejendomme. Tilbygningen på Postgårdsvej 2-4 er beliggende umiddelbart overfor indsigeres ejendomme (Postgårdsvej 1-3, og 5), og vil set herfra forøge indtrykket af tæt bebyggelse, hvorfor fagenheden har dialog med virksomheden om højde og udformning.
  • at virksomheden efter fagenhedens kendskab ud over de trafikmæssige anførte gener ikke giver anledning til andre miljømæssige gener, som er til ulempe for naboer. Postgårdsvej er privat fællesvej. Den opkørte rabat er beliggende i vejareal. Fagenheden forventer, at der vil således kunne laves en aftale mellem de vejberettigede om at udvide asfaltbelægningen. Der forventes ikke væsentlig forøgelse af godstrafik som følge af byggerierne.
  • at der tidligst kan tages endelig stilling til dispensationer vedrørende byggesagen på Postgårdsvej 2-4, når der er foretaget en naboorientering.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget

  • meddeler dispensation til bebyggelsesgrad på Postgårdsvej 7,
  • tager principiel stilling til, om der kan forventes meddelt dispensation til bebyggelsesgrad samt grundstørrelse vedrørende ansøgning på Postgårdsvej 2 og 4 (Planteskolevej 3). Såfremt udvalget er positiv indstillet, bedes udvalget drøfte de 2 forslag om bygningsudformning, som rådgiver for Storm Textil har fremsendt.
  • tager stilling til, om sagen skal genoptages i udvalget, såfremt udvalget er positiv indstillet på at meddele de fornødne dispensationer, og der kommer indsigelse i forbindelse med naboorientering.
Personale

Ingen.

Økonomi

Ingen.

Beslutning

Der meddeles dispensation Postgårdsvej 7, Brønderslev.

Teknik- og Miljøudvalget har til hensigt at give dispensation for Postgårdsvej 2 og 4, såfremt der vælges model med fladt tag. Endelig afgørelse skal ikke genbehandles i udvalget.

Karsten Frederiksen og Ole Bruun er imod.

Bilag

Til toppen


11. Servicevejvisning med lokal seværdighed M 52.1 til Voer Kirke


Resume

Sagsforløb: TM

Voer Sogns Menighedsråd anmoder om etablering af servicevejvisning til Voer Kirke med piktogram M 52.1 (johanneskorset) "Lokal seværdighed".

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Voer Kirke opfylder kravene til at være en lokal seværdighed.

Sagsfremstilling

Voer Sogns Menighedsråd anmoder om etablering af servicevejvisning til Voer Kirke med piktogram M 52.1 (johanneskorset) "Lokal seværdighed".

Ifølge bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, kapitel 12 - Servicevejvisning på almindelige veje, § 355, så er det Vejmyndigheden, der skal afgøre, om den ansøgte seværdighed eller attraktion er af en høj kvalitet og har stor offentlig interesse.

Såfremt Vejmyndigheden finder seværdigheden eller attraktionen for veldokumenteret, og at denne opfylder en række kvalitetskrav, som beskrevet i bekendtgørelsen, så kan der tillades skiltet med seværdigheds-symbolet M 52.1.

Menighedsrådet oplyser, at Voer kirke blev restaureret i 2013-14 af Nationalmuseet, og at Voer Kirke efterfølgende er blevet optaget som Vejkirke og nu er kommet med i en brochureguide over vejkirker i Jylland.

I brochuren er anført at, - Voer Kirke tilhørte indtil 1916 Voergård Slot. Det tilbyggede Ingeborg Skeels Kapel opført 1586, tilhørte slottet indtil 2011. Nordens største sandstensepitafium til minde om Ingeborg Skeel og Otto Banner. Mindesten over Ingerborg Skees mor Karen Krabbe. Kalkmalerier. Våbenskjolde. Prædikestol 1604. Sheela-na-gig figur (keltisk frugtbarhedssymbol) indhugget i døbefont. Herskabsstole 1621. Krybt under kor og kapel. Saft-tapet (malet gobelin fra først i 1700-tallet, måsle ældre) "Peters fiskedræt" efter gobelin lavet af Raphael. Originalen befinder sig på Vatikanmuseet. -

Kirken er åben fra kl. 08.00 til kl. 20.00 i perioden fra den 1. maj til den 31. oktober, og fra kl. 08.00 til kl. 16.15 i perioden fra den 1. november til den 30. april.

Der vil snarest blive opsat informationstavle på engelsk, tysk og dansk, med åbningstider og en kort beskrivelse af de tilgængelige seværdigheder.

Nuværende besøgstal ud over almindelige kirkegængere er oplyst til 25 busselskaber á ca. 40 personer + lejlighedsturister ca. 500, i alt 1.500 personer.

Der er desuden guidede rundvisninger efter gudstjenesterne kl. 10.15.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at der opsættes servicevejvisningstavle på Voergårdsvej ud for Voer Kirke, i henhold til vejreglerne og at Voer Kirke godkendes som en lokal seværdighed, således at der må skiltes med piktogram M 52.1, (johanneskorset).

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


12. Anmodning om trafiksikring af Tryvej


Resume

Sagsforløb: FSU/TM

En borger anmoder om at få højnet trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på Tryvej på strækningen fra Algade til Søndergade.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om anmodningen skal imødekommes.

Sagsfremstilling

En borger anmoder om at få højnet trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på Tryvej på strækningen fra Algade til Søndergade og alternativt fra Søndergade til Dronningensgade. Anmodningen begrundes med, at der kommer mange biler, og at de kører stærkt - samtidigt med at der er mange, som går og cykler på strækningen. Derudover er der er nogle små børn, som skal krydse vejen, hvilket er svært på grund af bevoksning, selvom krydsningen sker ved Søndergade.

Ansøger ønsker, at der sker en hastighedssænkning til 60 km/t på strækningen, som der er i krydset omkring Algade. Derudover etablering af heller eller bump passende steder for at få bilisterne til at tage farten af inden svinget mod Søndergade. Dette vil øge trygheden markant og give mindre støj til beboerne i Hegely-området. Ansøger påpeger, at den mest optimale løsning ville være en separat cykelsti langs Tryvej.

I 2009 behandlede Færdselssikkerhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget en sag omhandlende trafiksikkerheden på Tryvej, især i krydset Dronningensgade og Tryvej. Udvalgene vurderede ikke, at der var grundlag for en lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t med begrundelse i vejens klassificering, politi-registrerede ulykker og trafikmåling.

Tryvej er defineret som en gennemfartsvej i åbent land i kommunens klassificering:

"På disse veje er det hensigten, at der normalt køres med en hastighed på ca. 80 km/t på en komfortabel måde, således at man hurtigt kan komme på tværs af kommunen, og med god forbindelse til motorvejen. Denne vejtype nødvendiggør, at antallet af vejtilslutninger holdes på et minimum (begrænset facadeadgang), en god bæreevne (herunder god afvanding), med en jævn overflade, der er indrettet til høj hastighed (gode oversigtsforhold, hældning i kurver, vejbredden generelt, uden lysregulering eller hastighedsdæmpende tiltag) og med bredde rabatter."

Trafikmålingen fra november 2015, som er foretaget ud for Tryvej 3, viser en ÅDT på 1.361 køretøjer og med 11 % tung trafik, en gennemsnitshastighed på 64 km/t og 85 % percentil på 76 km/t.

Trafikmålingen fra september 2009, som er foretaget ud for Tryvej 8, viser en ÅDT på 878 køretøjer og med 17 % tung trafik, en gennemsnitshastighed på 63 km/t og 85 % percentil på 80 km/t.

I perioden fra 2006 og til 2015 har politiet registreret én ulykke på Tryvej på strækningen fra Søndergade til Algade. Ulykken er en personskadeulykke, som skete i 2010 i krydset Algade og Tryvej.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Færdselssikkerhedsudvalget over for Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at anmodningen ikke imødekommes begrundet i vejens klassificering som gennemfartsvej i åbent land, det lave antal registrerede ulykker og trafikmålingen.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsudvalget, 2. februar 2016, pkt. 3:

Godkendt som indstillet.

Fraværende Ole Dahl og Anders Bjerg Sørensen.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

Til toppen


13. Anmodning om trafiksikring af Hellumvej i Klokkerholm


Resume

Flere borgere har henvendt sig vedr. trafiksikkerheden på Hellumvej ved Klokkerholm. To af henvendelserne er fra borgere, som bor på den vestlige side af Hellumvej, hvor deres børn skal krydse Hellumvej for at komme i skole. De ønsker at få vejen trafiksikret. Den sidste henvendelse er fra en borger, som mener, at der er skilteforvirring på strækningen og ønsker, at fartgrænsen, i forhold til vejens størrelse, ændres til 70 km/t.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til henvendelserne.

Sagsfremstilling

Flere borgere har henvendt sig vedr. trafiksikkerheden på Hellumvej ved Klokkerholm. To af henvendelserne er fra borgere, som bor på den vestlige side af Hellumvej, hvor deres og andre børn skal krydse Hellumvej. De ønsker at få trafiksikret vejen med helleanlæg, fodgængerfelt (ved Hellevadlund), tunnel eller andet, som kan få folk til at sætte farten ned og eventuelt en cykelsti mellem Bredkærsvej og Østermarksvej. De påpeger, at personbiler og lastbiler ignorerer skiltningen, rumlestriberne og de generelle regler om fart, når de kører igennem Klokkerholm. Der er voldsom uhensigtsmæssig kørsel. Vejen indbyder til at køre stærkt.

Den sidste henvendelse er fra en borger, som mener, at der er skilteforvirring på strækningen, idet der først er en skiltning på 60 km/t og efterfølgende 50 km/t på en vej, som borgeren betegner som en omfartsvej og ønsker, at fartgrænsen, i forhold til vejens størrelse, ændres til 70 km/t. Borgeren påpeger, at det kræver en vurdering af kommunen, om det er rimeligt med 50-60 km/t på den strækning, for: "Er det rimelig at få et girokort på 3.000 kr., hvis man har kørt 69 km/t på strækningen?"

Teknik- og Miljøudvalget behandlede i august 2011 en ansøgning fra Byportal gruppen under foreningen "Klokkerholm - byen i landskabet". Ansøgningen omhandlede trafiksikring af Hellumvej mellem krydset ved Bredkærsvej og krydset Lucernevej/Lembvej samt forskønnelse og ændring fra "omfartsvej" til hovedgade.

Gruppen fremsendte følgende forslag:

  • En kombineret cykel- og gangsti fra Bredkærsvej langs Hellumvej ud til Lembvej
  • Markerede overgange ved Bredkærsvej, Østermarksvej, Lembvej og ud for Hellevadlund.
  • Belysning på sti og vej.
  • Mulighed for udkørsel fra ejendomme til Hellumvej.
  • Ændring af beplantning langs strækningen samt ændring af rabatten til græsplæne, som vedligeholdes.
  • Ændring af hastighedsgrænsen på strækningen fra 60 km/t til 50 km/t.

Ansøgningen blev begrundet med, at strækningen tidligere har været en trafikeret amtsvej, hvor der ikke måtte etableres overkørsler til. Strækningen er nu en kommunal vej, hvor de fornemmer, at trafikmængden er faldet efter motorvejens åbning. Ønsket om en ændring fra "vej til gade" blev begrundet med, at vejen derved ville ændre karakter, og at der vil komme andre mønstre i trafikken med åbningen af SuperBest.

Ændringen fra byzone blev begrundet med ønsket om at samle Klokkerholm by med de to satellit boligområder vest for vejen.

I juni 2011 blev ansøgningen drøftet med Nordjyllands Politi og forholdene blev besigtiget. Det blev bemærket, at det kan være svært at få hastigheden ned på strækningen, hvis ikke der foretages fysiske ændringer. Nordjyllands Politi samt Fagenheden for Teknik og Miljø enedes om, at byzone-tavlerne kunne flyttes til Hellumvej, dog skulle der arbejdes med at skabe en mere bymæssig karakter langs strækningen, herunder fortov/sti, belysning, byporte/chikaner m.v.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte,

  • at Hellumvejs status ændres fra gennemfartsvej i åbent land til trafikvej i byzone,
  • at 1. etape med flytning af byzone-tavler og sløjfning af fuld stop iværksættes nu,
  • at de øvrige etaper med anlægsarbejder for 1,6 mio. kr. prioriteres af anlægskontoen i 2012 og årene frem.

Anlægsarbejderne omhandler etablering af ca. 900 meter dobbeltrettet cykelsti (900.000 kr.), belysning (290.000 kr.), 4 overgange/asfaltbump (275.000 kr.) og beplantning m.m. (135.000 kr.).

Foreningen har efterfølgende i breve i 2013 og 2014 gjort opmærksom på de problemstillinger, der er forårsaget af den barriere, som Hellumvej udgør i bybilledet i Klokkerholm, og at Hellumvej stadig er præget af, at bilisterne kører for stærkt.

De har lavet en prioriteret "problemliste":

  1. Krydset Hellumvej/Bredkærsvej:
  • Krydset er vejteknisk skævt, og der er dårlige oversigtsforhold mod nord.
  • Der er mange svingende biler pga. SuperBest. Den ene indkørsel til parkeringspladsen ved SuperBest ligger tæt på krydset, og gør det svært at overskue trafiksituationen.
  • Der er sket flere uheld i krydset bl.a. med dødelig udgang.
  • Eleverne der skal til konfirmandundervisning skal over her.
  • Satellitten ved Bredkærsvej er størst.
  1. Krydset Hellumvej/Østermarksvej/Kløvervej
  • Børn og voksne skal over Hellumvej for at komme i skole og til idræt.
  • Oversigtsforholdene er ok, men hvis man kommer fra syd som bilist, er det første i dette kryds, at strækningen får en bymæssig karakter, dvs. mange kører stærkt i dette kryds.
  1. Strækningen mellem de to ovennævnte kryds
  • De to kryds er knudepunkter i byen, og det genererer automatisk trafik af bløde trafikanter, også selvom forholdene pt. ikke er optimale.

I september 2014 behandlede Færdselssikkerhedsrådet en henvendelse fra foreningen, hvor de besluttede at anbefale over for Teknik- og Miljøudvalget, at den tidligere beslutning fastholdes og foreslog, at anlægsarbejdets øvrige etaper forblev på prioriteringslisten. Teknik- og Miljøudvalget har dog valgt ikke at fastholde projektet på prioriteringslisten.

I 2013 blev der foretaget en trafikmåling ud for SuperBest, som viste en ÅDT på 1.696 køretøjer med en andel af tung trafik på 13 %, en gennemsnitshastighed på 55 km/t og en 85 % percentil på 69 km/t.

På strækningen er der i perioden fra 2005 til 2015 sket tre ulykker i krydset Hellumvej og Bredkærsvej i årene 2005, 2006 og 2008. To af ulykkerne er materialeskadeulykker og den sidste ulykke en personskadeulykke med én dræbt. I alle ulykkerne kører den ene part på Bredkærsvej mod vest og den anden part kører på Hellumvej mod nord.

I 2015 har fotovognen (ATK) holdt på Hellumvej ved Klokkerholm 20 gange, og de har målt i næsten 74 timer. I de målte timer har omkring 5.600 køretøjer passeret fotovognen, heraf har 305 biler fået en fartbøde.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at hastigheden sættes til 60 km/t på strækningen, såfremt Teknik- og Miljøudvalget ikke i den nærmeste fremtid ønsker at prioritere de øvrige anlægsprojekter.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 2. februar 2016, pkt. 4:

Færdselssikkerhedsrådet anbefaler, at der på strækningen mellem Bredkærsvej og Østermarksvej / Kløvervej (i byzonen) skiltes til 60 km/t. Derudover foreslår Færdselssikkerhedsrådet, at den midlertidige "Din fart" opsættes i en periode på Hellumvej, hvor der forinden foretages en trafikmåling på strækningen.

Carl Aage Christensen fra Nordjyllands Politi henviser til Færdselslovens § 43, stk. 2: "For andre biler, hvis totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler), og for vogntog bestående af en lastbil eller bus, hvis totalvægt overstiger 3.500 kg, og et registreringspligtigt påhængskøretøj må hastigheden ikke i tættere bebygget områder overstige 50 km/t, uanset om der er fastsat en højere lokal hastighedsgrænse."

Færdselssikkerhedsrådet anbefaler over for Teknik- og Miljøudvalget, at der opsættes permanente "Din fart" i begge ender, 60 km/t-zonen starter på Hellumvej og sættes på prioriteringslisten for anlægsmidlerne.

De øvrige tidligere prioriterede anlægsprojekter henlægges indtil videre.

Fraværende Ole Dahl og Anders Bjerg Sørensen.

Beslutning

Færdselssikkerhedsrådets indstilling godkendt.

Bilag

Til toppen


14. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet.

Til toppen


15. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet.

Til toppen


16. Lukket punkt: Anlægsbevilling til forlængelse af vej


Til toppen

Opdateret 7. marts 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach