Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 11. april 2016
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Ole Bruun.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Ansøgning om vindmølleprojekt ved Bolle Enge


Resume

Sagsforløb: TM, ØK

Fagenheden for Teknik og Miljø har modtaget en ansøgning om igangsætning af planlægning for et nyt vindmølleområde i Bolle Enge.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes planlægning for området.

Sagsfremstilling

På vegne af en række lodsejere har vindmøllefirmaet GK Energi ApS fremsendt en ansøgning om opstilling af vindmøller i Bolle Enge. Projektet omfatter opstilling af 7 vindmøller med en højde på 149,9 m, opstillet på en øst-vestgående linie som vist på vedlagte kortbilag. Området er ikke udlagt til vindmølleformål i kommuneplanen og vil derfor forudsætte et kommuneplantillæg foruden en VVM-redegørelse og en lokalplan. Der har tidligere været flere forespørgsler på vindmølleprojekter i området, som alle er anbefalet henlagt af fagenheden eller er henvist til kommuneplanrevisionen.

Naturforhold

Vindmøllerne foreslås opstillet i et område, der i kommuneplanen er udpeget til særligt værdifuldt naturområde og økologisk forbindelse. Området udgør et af kommunens få kerneområder for natur, som skal friholdes for tekniske anlæg og forhold, der forringer muligheder for fremme af naturværdierne samt naturværdiernes spredningsmuligheder til og fra området. En vindmøllepark vurderes at være i strid med områdets kommuneplanudpegning til økologisk forbindelse samt særligt værdifuldt naturområde, hvorfor kommunen ikke har pligt til at fremme eller arbejde herfor.

Try og Bolle Enge er åbne lavbundsområder med mose, eng og landbrugsarealer i omdrift. Arealerne udgør en udpeget økologisk vådbundsforbindelse samt syd for beliggende en udpegning til åben forbindelse af hensyn til trækkende og rastende fugle. Åbne områder (uden skov, hegn og lignende) er særligt værdifulde for rastende fugle på f.eks. tør- eller lavbundsarealer med natur eller landbrugsafgrøder. I vinterperioden er der flere landbrugsafgrøder, som trækkende fugle raster og fouragerer på, som del af både daglige trækruter fra f.eks. kystlandskabet og ind i landet til f.eks. Store Vildmose, samt i træksæsonen forår og efterår. Trækkende fugle såsom sangsvaner, pibesvaner, hjejler, viber, gæs mv. benytter sig således af forbindelsen gennem Try og Bolle Enge fra kysten og over Hjallerup og Stagsted Enge til Ørum Mose/Ravnstrup Kær og videre til områder i Store Vildmose. Endvidere kan der være særligt sårbare arter såsom bilag 4 arter (efter EF-Habitatdirektivet) i form af flagermus, som kan blive påvirket negativt og områdets værdi som ynglested/levested for en række fuglearter kan endvidere blive reduceret. Opstilling af vindmøller i området vil dels kunne fortrænge arter fra området ved at gøre området mindre attraktivt som yngle-, raste- og fødesøgningsområde og vil besværliggøre samt kunne udgøre kollisionsrisiko i forhold til fuglene og deres trækruter. Området er en meget vigtig ynglelokalitet for sump- og engfugle. Der er desuden rastende rovfugle. Af arter kan nævnes Spurvehøg, Tårnfalk, Vibe, Dobbeltbekkasin, Rødben, Bynkefugl, Rødstjert, Nattergal, Græshoppesanger, Kærsanger, Sivsanger, Gul Vipstjert og Rødrygget Tornskade.

Fagenheden bemærker, at der ikke tidligere er givet tilladelse til opstilling af vindmøller inden for de særligt værdifulde naturområder i kommunen. Det vil stride mod kommuneplanens eksisterende udpegninger og målsætninger at etablere vindmøller i området. Hvis der opstilles vindmøller inden for området vurderer fagenheden, at det ville skulle ske på en række vilkår om bl.a. naturkompenserende foranstaltninger om bl.a. udtagning af større arealer fra omdrift. Forud herfor vil der skulle gennemføres omfattende undersøgelser af, hvilke konsekvenser vindmølleprojektet vil medføre for ovennævnte beskyttede arter samt dokumentation for, at de kompenserende foranstaltninger kan modvirke dette. Der vil desuden skulle ske en bearbejdning af det konkrete projekt, da en mølle bl.a. er placeret inden for et § 3 areal.

Landskab og samspil med andre vindmølleparker

Området, hvor vindmøllerne foreslås opstillet, er en del af et stort åbent landskabsrum omkring Gerå. Skalamæssigt modsvarer landskabet vindmøllernes store skala. Det åbne landskab vil dog betyde, at vindmøllerne vil være markant synlige og dominerende i landskabet og vil påvirke landskabets værdi i forhold til naturoplevelser og rekreation.

Indenfor 28 x totalhøjden fra den foreslåede placering findes flere eksisterende vindmøller. Vindmøller kan kun opstilles nærmere end 28 x totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, hvis det landskabelige samspil vurderes at være uproblematisk. Indenfor 28 x totalhøjden findes eksisterende vindmølleparker ved Gretterholt og Try samt eksisterende og planlagt vindmøllepark ved Lyngdrup samt flere mindre vindmøller. Særligt samspillet med vindmølleparkerne ved Gretterholt og Try vurderes at blive uheldige, da der vil være store områder, hvor parkerne opleves direkte sammenfaldende og derfor vil være svære at adskille. Fagenheden vurderer, at yderligere vindmøller i området vil medføre et "rodet" landskabsbillede, der vil være i strid med vindmøllebekendtgørelsen. Desuden vil opstillingen reducere den rekreative oplevelsesværdi for området udpeget til naturformål i kommuneplanen.

Støj og naboforhold

Området, hvor vindmøllerne foreslås opstillet, er tyndt befolket, og der er ikke beboelser inden for 1 km fra vindmølleprojektet. Foreløbige støjberegninger viser, at støjgrænserne kan overholdes ved alle nabobeboelser.

Planstrategi og kommuneplanrevision

I forbindelse med vedtagelse af planstrategien er det besluttet at ændre den hidtidige praksis på vindmølleområdet. I planstrategien har fagenheden foreslået, at der i forbindelse med kommuneplanrevisionen gennemføres en proces, hvor der indkaldes forslag til nye vindmølleområder. På baggrund af en screening af de indkomne forslag samt Byrådets mål på vindenergiområdet, kan der udpeges et antal vindmølleområder i kommuneplan 2017. En samlet proces skal sikre, at projekterne vurderes mod hinanden, så kun de mest hensigtsmæssige projekter gennemføres, samt give borgerne mere ro og sikkerhed inden for planperioden.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget meddeler afslag på ansøgningen eller henviser ansøgningen til stillingtagen i forbindelse med kommuneplanrevisionen.

Personale

Ingen.

Beslutning

Fremsendes til Økonomiudvalget til vurdering af hvorvidt planerne skal samarbejdes med Aalborg Kommune, forinden der tages endelig beslutning

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Igangsætning af planlægning for boligområde i Hjallerup Øst


Resume

Sagsforløb: TM

På baggrund af et ønske om også at kunne tilbyde kommunale grunde i Hjallerup Øst har fagenheden fået udarbejdet en udstykningsplan for den resterende del af rammeområde 03-B-14. Desuden er der skitseret en "masterplan" for perspektivområdet i Hjallerup Øst, for at sikre en overordnet sammenhæng i grønne områder, etapeopdeling mv.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes lokalplanlægning for et ca. 11,5 ha stort område til boligformål i Hjallerup Øst.

Sagsfremstilling

I efteråret 2015 godkendte Økonomiudvalget en overordnet dispositionsplan for Hjallerup Øst. I dispositionsplanen fastlægges områdets overordnede vejstruktur samt principper for bebyggelse, friarealer mv. På baggrund af dispositionsplanen blev der igangsat udarbejdelse af lokalplan 03-B-14.01 "Boligområde Skelbakken II, Hjallerup", der omfatter en privat boligudstykning, samt kommuneplantillæg nr. 24 for et større område til boligformål i Hjallerup Øst. Lokalplan 03-B-14.01 og kommuneplantillæg nr. 24 blev endeligt vedtaget af Byrådet den 30. marts 2016.

På baggrund af et ønske om også at kunne tilbyde kommunale grunde i området har fagenheden fået udarbejdet en udstykningsplan for den resterende del af rammeområde 03-B-14 (se bilag). Desuden er der skitseret en "masterplan" for perspektivområdet i Hjallerup Øst, for at sikre en overordnet sammenhæng i grønne områder, etapeopdeling mv.

Lokalplanområdet har en størrelse på ca. 11,5 ha. Med den foreslåede udstykningsplan kan området rumme ca. 70 nye boliggrunde. Grundende består primært af åben-lave grunde, dog med mulighed for at indarbejde mindre grupper af tæt-lave boliger i området, hvis det skulle vise sig attraktivt. Udstykningsplanen er udarbejdet, så udviklingen af området kan ske i etaper, alt efter hvor hurtigt området udbygges. Området forventes, sammen med Skelbakken II, at dække behovet for åben-lave boliger i området i en 10-12 års periode.

Området foreslås opbygget omkring en blå-grøn kile, der strækker sig gennem området fra nord til syd. I kilen placeres størstedelen af områdets friarealer og her placeres løsninger til håndtering af regnvand. Regnvandsløsningerne skal udformes, så de udgør rekreative elementer i friarealet som søer og "vandløb". Regnvandsløsningerne er placeret, så de bedst muligt udnytter terrænforholdene i området.

Området tænkes udbygget som det eksisterende Østermarkenområde med fortov/cykelsti langs stamvejen Østermarken, mens de resterende veje udformes som stille boligveje. I lokalplanen udlægges stiforbindelserne primært i de grønne områder. Stiforbindelserne kobles sammen med det overordnede stisystem og sikrer dermed gode sikre forbindelser til byens skole- og institutionsområde. Udstykningsplanen indeholder desuden en videreførelse af vejen Skelbakken til Østermarken, hvilket sikrer en mere hensigtsmæssig vejtilslutning for boligerne på Skelbakken. Desuden giver vejtilslutningen mulighed for to til-/frakørselsmuligheder til Hjallerup Øst området, hvilket forventes at aflaste den vestlige del af Østermarken. På længere sigt planlægges Østermarken forlænget til Hjallerupvej øst for Hjallerup Kirke. Ved tilslutning af Østermarken til Hjallerupvej skal der være fokus på vejens indretning, så høj hastighed undgås samtidigt med, at vejen kan afvikle trafikken fra området.

Da lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen kan godkendelse af lokalplanforslag og endelig vedtagelse delegeres til Teknik- og Miljøudvalget.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget igangsætter udarbejdelse af lokalplan 03-B-14.02 "Boligområde, Hjallerup Øst" på baggrund af den fremlagte udstykningsplan.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Behandling af fordebat om udvidelse af Thorup Hede Spejdercenter


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Kommuneplantillæg til udvidelse af Thorup Hede Spejdercenter har været i fordebat. Der er kommet en indsigelse med bekymringspunkter og forslag til vilkår for udvidelsen.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om lokalplanen skal udarbejdes, og om forslagene fra indsiger skal indarbejdes heri.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har i januar 2016 igangsat fordebat om kommuneplantillæg til udvidelse af Thorup Hede Spejdercenter med henblik på at udarbejde en lokalplan.

Fordebatten er slut. Der kom en indsigelse fra ejerne af Thorup Hedevej 16. Deres ejendom ligger umiddelbart syd for det areal, hvor udvidelsen ønskes placeret. Indsiger udtrykker bekymring for, at udvidelsen reelt dækker over, at der skal ske udvidet aktivitet på spejdercentret. En øget anvendelse vil øge trafikbelastning omkring deres landbrugsejendom. Der gøres indsigelse mod udvidelsen, fordi lejrlivet rykker endnu tættere på deres ejendom med øget støj herfra til følge. Der er indsendt figur med belastningsudvikling.

Der er indsendt følgende konkrete forslag:

  • at der plantes skov i hele arealet,
  • alternativt, at der plantes skov i den sydligste 1/3 af arealet, for at reducere gener fra støj i forbindelse med anvendelsen til lejraktiviteter,
  • at adgangsvejen til spejdercentret udelukkende bliver ad Lilleskovvej, og
  • at brugerkredsen indskrænkes.

Thorup Hede Spejdercenter oplyser i forbindelse med partshøring, at en flytning af hele trafikken til Lilleskovvej vil medføre en større belastning for nogle andre naboer. Lilleskovvej kan desuden ikke bære den samlede belastning. Spejdercentret oplyser desuden, at de er indstillet på at etablere et femrækket læhegn nord for Thorup Hedevej. Dette læghegn foreslås placeret 7 m fra Thorup Hedevej for at sikre plads til evt. tilføget sne i tilfælde af snestorm.

Thorup Hede Spejdercenter er indforstået med,

  • at begrænsningerne i antal overnatninger opretholdes i den nye lokalplan. Udvidelsen vil derfor ikke give anledning til øget belastning,
  • at frivillig aftale om ensretning af adgangsvejenes anvendelse ved store lejre og nedbringelse af støvgener opretholdes.

Fagenheden for Teknik og miljø bemærker, at orienteringen om fordebatten er sendt til 9 naboejendomme, herunder alle tidligere afsendere af indsigelser eller klager. En beplantning som foreslået på en tredjedel af det tilkøbte areal vil lægge beslag på ca. 1,4 ha.

Lokalplanen beskriver brugerkredsen således:

"Området må kun anvendes af spejderorganisationer til lejr- og kursusophold. Desuden gælder, at offentlige og almennyttige institutioner og foreninger, samt skoler og lignende for børn og unge kan bruge området, når opholdet har naturforståelse som hovedformål."

Beskrivelsen af brugerkredsen vurderes at være hensigtsmæssig.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget godkender, at lokalplanen udarbejdes, herunder

  • at begge adgangsveje opretholdes,
  • at den frivillige aftale opretholdes og skrives ind i lokalplanens redegørelse,
  • at beskrivelsen af brugerkredsen fra nuværende lokalplan fastholdes, og
  • at der i lokalplanen stilles vilkår om plantning af 5 rækket hegn som beskrevet.
Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenheden forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Principgodkendelse af udstykning på Rævdalsvej 6, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: TM

Der ønskes opført et dobbelthus på Rævdalsvej 6 i Dronninglund. Dette er i strid med kommuneplanens rammer i forhold til grundens størrelse.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal nedlægges et § 12 stk. 3 forbud i henhold til planloven.

Sagsfremstilling

Rævdalsvej 6, Dronninglund, er beliggende i centerområde i Dronninglund (rammeområde 02-C-02). Området består hovedsagligt af åben-lave boliger og få mindre håndværksvirksomheder.

Da det er et gammelt bykvarter i Dronninglund, består mange af ejendommene af små grunde, hovedsagligt mellem 300 m2 og 750 m2.

Rævdalsvej 6 er på 459 m2, og der er ansøgt om at opføre et dobbelthus med et samlet boligareal på 182 m2 med tilhørende carport og redskabsrum. Dette svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 40.

I henhold til kommuneplanrammen 02-C-02 må der opføres både tæt-lave og åben-lave boliger i området. Bebyggelsesprocenten for tæt-lav er maks 40 med et friareal på 50 %. Det ansøgte er derfor i overensstemmelse med rammen.

Dog er det ansøgte ikke i overensstemmelse med kommuneplanens gennerelle rammer, som angiver, at der ved fortætning af byområder skal være en minimums grundstørrelse pr. boligenhed på 400 m2.

Ved det ansøgte projekt vil der være ca. 230 m2 grund pr. bolig. Ansøger henviser til lokalplan 03-B-02.02 Tæt-lave boliger, Skolegade i Hjallerup, hvor der opføres 8 rækkehuse på 1738 m2, svarende til ca. 217 m2 grund pr. bolig.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at boligområdet omkring Rævdalsvej i forvejen er et tæt boligområde trods den åben-lave karakter. Et dobbelthus på ejendommen for Rævdalsvej 6 vil fortætte området mere, end det er hensigtsmæssigt. Naboejendommene har bygninger i skel og med den ansøgte placering af dobbelthuset vil boligerne synes for tæt, selvom bygningsreglements krav til afstand til skel overholdes.

Fagenheden vurderer derfor, at der ikke bør gives tilladelse til projektet i henhold til planlovens § 12 stk. 3, hvor Byrådet inden for byzoner kan modsætte sig opførelse af bebyggelse, der er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

Hvis der gives tilladelse til det ansøgte projekt, skal det sendes i partshøring.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, om der skal nedlægges et § 12 stk. 3 forbud i henhold til planloven.

Personale

Ingen.

Beslutning

Der gennemføres partshøring forinden beslutning.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Høringssvar til Råstofplan 2016


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Region Nordjylland har sendt forslag til Råstofplan 2016 i høring. Råstofplan 2016 udpeger graveområder til indvinding af råstoffer i kommunerne i Region Nordjylland.

Fagenheden for Teknik- og Miljø har udarbejdet et høringssvar med henblik på den lovgivning, som administreres af kommunen samt Brønderslev Kommunes overordnede planlægning.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslaget til høringssvar.

Sagsfremstilling

Der er i forslag til Råstofplan 2016 udlagt 6 graveområder i Brønderslev Kommune. Fagenheden har gennemgået graveområderne med særligt henblik på at vurdere, hvorvidt regionens udlægning af graveområder strider mod kommunens overordnede planlægning, samt de lovgivninger som Brønderslev Kommune administrerer.

Høringssvaret har til formål at få regionen til at genoverveje placering og udbredelsen af udvalgte graveområder således, at de i mindst muligt omfang konflikter med kommunens overordnede planlægning og de lovgivninger, som administreres af kommunen. Dermed minimeres sagsbehandlingstiden for såvel kommunen som regionen og de udlagte graveområder har reelt set en udnyttelig råstofressource.

Fire af områderne (Hellum, Hellum Syd, Hellum Nakkebjerg og Himmerigsvej) strider helt eller delvist mod kommunens overordnede vision om "aktive oplevelser i natur og fritid" i Jyske Aas. Fagenheden foreslår derfor, at Brønderslev Kommune anmoder regionen om at genoverveje, om det er muligt at finde graveområder udenfor Jyske Aas, således at disse ikke længere strider mod Brønderslev Kommunes overordnede planlægning.

Fire af områderne (Hellum, Hellum Syd, Hellum Nakkebjerg og Himmerigsvej) strider mod kommuneplanens udpegninger "større uforstyrrede landskaber" samt "særligt værdifulde landskaber" da råstofindvinding vil medføre øget støj og trafik i forbindelse med indvindingen og formentligt vil ændre landskabet efterfølgende. Fagenheden foreslår derfor, at Brønderslev Kommune anmoder regionen om at genoverveje, om det er muligt at finde graveområder udenfor disse kommuneplanudpegninger, således at råstofindvinding i graveområderne ikke længere strider mod kommuneplanen.

Et af graveområderne (Rebsenge) er placeret således, at dette er fuldstændig omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Tilstanden af beskyttet natur må ikke ændres, og fagenheden vurderer ikke, at der er mulighed for at dispensere til råstofgravning i graveområdet. Derfor er råstofressourcen i det foreslåede graveområde reelt set ikke udnyttelig.

Fagenheden foreslår derfor, at Brønderslev Kommune anmoder regionen om at flytte graveområdet, således at dette ikke længere er placeret i beskyttet natur. Fagenheden gør opmærksom på, at der er adskillige alternative placeringer omkring det foreslåede graveområde, som ikke strider mod naturbeskyttelsesloven, og at det derfor er væsentligt mere hensigtsmæssigt at placere et graveområde her.

Det sidste graveområde - Vrå - er der ingen bemærkninger til.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslag til høringssvar til Råstofplan 2016.

Personale

Ingen.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at der ikke udarbejdes indsigelser til de 4 områder (Hellum, Hellum Syd, Hellum Nakkebjerg og Himmerrigsvej). Det forventes at retableringsprincipperne efterleves som beskrevet i svarforslag.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Revideret miljøgodkendelse - NCC Hjallerup Asfaltfabrik


Resume

Sagsforløb: TM

Asfaltfabrikken NCC i Hjallerup skal have revideret deres miljøgodkendelse.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til udkast til afgørelse.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har efter godkendelsesbekendtgørelsens regler i september 2014 igangsat en almindelig revision af miljøgodkendelsen for Asfaltfabrikken NCC i Hjallerup. Virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse er fra 1994 med flere tillæg.

Kommunen er godkendelsesmyndighed og skal indarbejde standardvilkår for asfaltfabrikker i godkendelsen, ligesom øvrige vilkår skal gøres tidssvarende. Det er vigtigt for asfaltfabriker, at de kan opstarte produktionen tidligt, så asfalt kan leveres til nedlægning tidligt. Produktion starter derfor typisk i tidsrummet 03:00 til 06:00.

Virksomheden har eksisteret på lokaliteten i en længere årrække med stort set samme produktionsprofil og har ikke de seneste 17 år ikke givet anledning til naboklager.Fra maj 2015 har der imidlertid været klager fra 2 naboer over bl.a. støj fra virksomheden.

Virksomheden har udført en grundig støjkortlægning. Støjberegningen viser, at virksomheden i dag overskrider støjgrænserne fastsat i gældende miljøgodkendelse.

Kommunen har derfor den 23. november 2015 indskærpet, at virksomhedens produktion foreløbigt skal begrænses til dagtimerne, og at drift i de tidlige morgentimer først kan genoptages, når der foreligger dokumentation for, at støjvilkår kan overholdes.

Virksomhedens støjkortlægning viser, at virksomheden næppe vil kunne overholde gældende støjgrænser, hvis de videreføres. Overholdelse af disse krav vil således, især i forhold til bufferområdet ved søen, i selve industriområdet samt i forhold til autoværksted Håndværkervej 32 medføre meget store omkostninger, eller helt umuliggøre virksomhedens fortsatte drift. Overholdelse af grænserne i og ved boliger er dog mulig med væsentligt mindre, men ikke uvæsentlige omkostninger.

Støjgrænser for det blandede bolig- og erhvervsområde syd for virksomheden er dog ikke tidssvarende.

Virksomheden har derfor udarbejdet forslag til nye støjgrænser, der tager afsæt i en individuel vurdering af områdernes støjfølsomhed og inddragelse af en proportionalitetsvurdering. Disse fremgår af vedlagte bilag og vil blive uddybet på mødet. Virksomheden ønsker hurtigst muligt at genoptage deres normale produktion.

Virksomheden har allerede gennemført en række støjreducerende tiltag og har lagt op til en række målrettede tiltag, som de anslår til en værdi af ca. 3 mio. kr. Disse tiltag er under gennemførelse og forventes afsluttet senest den 1. oktober 2016. Virksomheden har udarbejdet handleplan for gennemførslen som indeholder en række produktionsbegrænsninger i perioden 22:00 til 06:00 (natten) indtil alle støjtiltag er gennemført. Virksomheden har udarbejdet støjkortlægning for alle områder, både for scenariet inden fuld gennemførsel af støjtiltag (april) og når alle tiltag er gennemført (oktober).

Kortlægningen viser, at virksomheden vil overholde de foreslåede støjgrænser 1. oktober 2016 ved alle områder og i perioden indtil oktober kun vil medføre en mindre overskridelse af støjgrænserne.

Støjgrænser fastsættes normalt med afsæt i Støjvejledningen. Kommunen kan dog ved fastsættelse af støjgrænser for en virksomhed afvige støjvejledningens anbefalinger, såfremt der kan argumenteres herfor. Anvendelse af virksomhedens foreslåede støjgrænser vurderes at være mulig med hjemmel i andre afgørelser og Miljøstyrelsens udmeldinger.

Formand og næstformand for Teknik- og Miljøudvalget har afholdt møde med NCC om støjgrænserne med afsæt i virksomhedens udfordringer. Referat af mødet er vedlagt.

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere givet tilladelse til at opføre et nyt værksted/bolig på Håndværkervej 26 umiddelbart syd for virksomheden med afsæt i, at opførelsen ikke medfører ulemper for NCC.

Kommunen forventer at have revideret miljøgodkendelse klar i starten af april måned.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget

  • godkender de støjgrænser, som NCC har foreslået som grundlag for virksomhedens reviderede miljøgodkendelse. Dette med afsæt i en proportionalitetsvurdering af virksomhedens fortsatte drift og de relaterede omkostninger til støjdæmpning, som overholdelse af de eksisterende støjgrænser vil medføre.
  • tillader opstart af driften, så snart revideret miljøgodkendelse meddeles i løbet af april og dermed accepterer de mindre overskridelser, som driften vil medføre i perioden april til oktober under forudsætning af, at virksomheden overholder handleplan for gennemførsel af støjtiltag.
Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 23. marts 2016, pkt. 3:

Der afholdes informationsmøde den 7. april 2016 kl. 16.30–18.00 i Hjallerup.

Sagen genoptages på næste møde den 11. april 2016.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. april 2016:

Fagenheden har udarbejdet udkast til revideret miljøgodkendelse for NCC Hjallerup Asfaltfabrik.

I den reviderede miljøgodkendelse fastsættes standardvilkår for asfaltfabriker samt en række specifikke vilkår for virksomheden i Hjallerup, som grundlag for virksomhedens fremtidige drift.

Udover selve revurderingen omfatter miljøgodkendelsen en række mindre tilpasninger af driften samt flere bygningsmæssige ændringer, fortrinsvist baseret på en forøget genbrugsandel i asfalten, krav til støjreduktion på virksomheden og med henblik på at reducere virksomhedens energiforbrug.

Produktionsomfang og udstrækning af produktionen vil være på niveau med de senere års produktion.

Det vurderes, at virksomheden, ved overholdelse af de stillede vilkår, fortsat kan drives på lokaliteten uden at medføre påvirkninger af det eksterne miljø.

Gennemførsel af de støjreducerende tiltag vil desuden medføre, at støjgener i nabolaget omkring virksomheden vil være lavere end tidligere.

Ligeledes vil en række tiltag sikre, at virksomhedens støv- lugt og spildevandsforhold vil medføre mindre miljøpåvirkning end hidtil.

Udkast til afgørelsen tilpasses eventuelle væsentlige tilbagemeldinger i forhold til støjgrænserne efter informationsmødet den 7. april 2016.

Herefter udsendes udkast til afgørelse ud til virksomheden og øvrige parter i sagen i en høringsperiode på 14 dage, hvorefter afgørelsen tilpasses bemærkninger og meddeles ved offentliggørelse.

Endeligt forslag vedrørende støjgrænser vil foreligge på mødet den 11. april 2016, idet der afholdes informationsmøde den 7. april 2016.

Beslutning

Fagenhedens forslag godkendt med følgende ændringer:

  • Støjgrænserne i erhvervsområde nord nedsættes til 70/65/65
  • Fagenhedens indskærpelse af driftsreduktioner ophæves umiddelbart
  • Der vil være skærpet tilsyn frem til oktober 2016

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Godkendelse af vejnavn til ny udstykning ved Tolstrupvej 57, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

I forbindelse med udstykning af ejendommen Tolstrupvej 57, Brønderslev (tidligere gartneri) til boliggrunde, skal området tildeles et vejnavn. Der er også mulighed for at adressere bebyggelsen til Tolstrupvej, idet der er 2 ledige husnumre.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til vejnavnet.

Sagsfremstilling

Ejendommen Tolstrupvej 57, Brønderslev, som tidligere har indeholdt et gartneri, skal tildeles adresser i forbindelse med byggeri af 44 tæt/lave boliger. Der er ingen bygninger på grunden.

Området skal derfor enten have sit eget vejnavn, eller have adresse til Tolstrupvej - her er numrene 57 og 59 ledige, og skal derfor forsynes med bogstaverne a til y.

Ejeren af ejendommen har foreslået navnene Rødbøgen, Gartneriet og Tolstrupvej. Ved indkørslen fra Tolstrupvej står en stor rødbøg, som skal blive stående. Området har tidligere været blomstergartneri.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget vælger et af følgende navne:

  1. Rødbøgen
  2. Gartnerivej
  3. Tolstrupvej 57a-y og 59a-y
Personale

Ingen.

Beslutning

Gartnerivej valgt.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Stillingtagen til fælles mastepolitik og politik for gravetilladelse


Resume

Sagsforløb: TM

Business Region North - BRN, har udarbejdet et forslag til en fælles nordjysk mastepolitik og politik for gravetilladelse i forbindelse med ledningsarbejder for at sikre bedre mobil- og bredbåndsdækning i Nordjylland.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om de ønsker at vedgå denne overordnede fælles politik i samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner.

Sagsfremstilling

Igennem samarbejdet i Business Region North Denmark (BRN) arbejdes der i et projekt med at sikre de 11 nordjyske kommuner en bedre dækning af såvel mobil- som bredbånd i regionen. Projektet har arbejdet med at afdække og undersøge mulige barrierer for udbredelsen af såvel mobil- som bredbåndsdækningen og danne grundlag for løsninger af disse.

Projektet orienterer sig bredt mod at effektivisere og ensarte sagsbehandlingsvilkår, ensarte administrationspraksisser, sikre en gennemskuelig kanalstruktur til ansøgning og kommunikation, sikre viden om konkret mobildækning for at kunne prioritere indsatser samt at sikre gennemskueligt og ensartet grundlag for aftale om leje af arealer til master og antenneplaceringer.

Processen for teleudbyderen er som regel den, at de gennem budgetlægning sætter en proces i gang for at placere fx en mast. Dette sker ud fra viden om manglende dækning, vurdering af kundepotentialet og en vurdering af, hvor der er den bedste balance mellem investeringen og kundeværdien. Dernæst sættes en ekstern Sitehunter på opgaven med at finde den rette lokalitet til masten, forhandle en lejeaftale og ansøge om fx landzonetilladelse og byggetilladelse.

Ensartning af forhold omkring lejeaftaler behandles ikke i denne sagsfremstilling, men er fremsat parallelt i særskilt sagsfremstilling.

Arbejdsgruppen under BRN har indsamlet oplysninger fra samtlige 11 kommuner, som beskriver de arbejdsprocesser, administrationspraksisser, servicemål, vilkårsstillelser, mv. som anvendes ved udstedelse af gravetilladelser, sagsbehandling efter landzonebestemmelser og sagsbehandling efter bygningsreglement.

Ud fra drøftelser og vurderinger er disse samlet til en ”best practice”, som beskriver processer, krav til ansøgningsmateriale, administrationspraksis, vilkårsstillelser og øvrige konditioner, hvormed arbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til fælles procesbeskrivelse, administrationspraksis, vilkårsstillelse, mv. Disse har været i høring og til dialog med alle 11 kommuner.

BRN bestyrelsen har på møde den 5. februar 2016 vedtaget at anbefale "Fælles mastepolitik for Nordjylland" og "Fælles vilkår for gravetilladelse" til politisk behandling hos parterne.

Med baggrund i denne indstilling anmoder BRN bestyrelsen hermed de enkelte politiske udvalg om at vedgå disse, således at regionens 11 kommuner fremadrettet kan arbejde ud fra præcis samme grundlag. Dette betyder, at eventuelle tidligere politiske beslutninger om designtype af mobilantennemaster ophæves og gøres til genstand for en stedanalyse, hvor det enkelte mastedesign kan kræves afvigende fra en ellers standardiseret anvendelse af gittermaster.

En vedgåelse til disse fælles konditioner har følgende betydning for Brønderslev Kommune:

  • Brønderslev Kommune har ikke hidtil haft specifikke krav til mastedesign, som nogle nordjyske kommuner har haft. Administrationens praksis har også prioriteret forhåndsdialog med ansøgerne højt, så der tidligt i forløbet er en tæt dialog med ansøger om bedst mulig valg af mastetype og placering. Dermed får vedtagelse af fælles mastepolitik ingen indskrænkninger i forhold til tidligere.
  • Brønderslev Kommunes administration får gennem fælles mastepolitik og fælles gravepolitik en præcisering af sagsgangen og dermed også en større forståelse i administrationen for betydningen af, at sager skal ses i en helhed og i konteksten af, at sikre bedre Mobil- og Bredbåndsdækning.
  • Brønderslev Kommune opnår fastsatte servicemål for sagsbehandling af gravetilladelser gennem fælles gravepolitik og skærper dermed de administrative krav til at sagsbehandle inden for disse servicemål.

Maste- og gravepolitikken foreslår endvidere, at kommunerne indtager en dialogisk og proaktiv rolle i udbredelsen af såvel mobil- som fast bredbånd.

Som nævnt indledningsvist, så behandler kommunerne i dag kun konkrete ansøgninger jf. den beskrevne proces. Ifølge BRN bestyrelsens anbefaling foreslås det, at kommunerne påtager sig en rolle med at facilitere lokale behov og ønsker til udvidet dækning og sikre, at disse ønsker kommer i dialog hos udbyderne. Dette kan fx ske ved borgermøder, erhvervsmøder o.l.

Perspektivet er, at administrationen således indsamler viden om konkrete problemstillinger, som såvel borgere som erhvervsliv påpeger, og indgår i en dialog med udbydere og borger/erhverv for at skabe en proces, hvormed udbyderne søger at dække de udfordringer som dialogerne påpeger.

Dette kræver, at administrationen sikrer, at mobil- og bredbånd er på dagsorden som et punkt ved de ovennævnte møder, og at administrationen optager denne opgave på lige fod med fx myndighedsopgaver.

Værdien af at ændre på maste- og gravepolitik, skal ses som et ud af flere tiltag for at mindske udbydernes barrierer for at skabe bedre mobil- og bredbåndsforbindelser i Nordjylland.

Kommunerne må ikke skabe denne infrastruktur og dermed fx levere god forbindelse til hele eller dele af kommunen. Det er således i fri konkurrence, at de private udbydere skal sikre denne infrastruktur.

Den digitale infrastruktur anses for at være fundamentalt for udviklingen i kommunen. Alle dele af samfundet kalder på denne – fx:

  • Turristerhvervene peger på, at turisterne forventer adgang til wifi
  • Erhvervslivet er meget afhængig af at kunne have internetadgang i høj hastighed for at kunne agere i et marked med stadig stigende globalisering
  • Erhvervslivet er afhængig af at kunne have mobildækning til såvel tale som data for den del af personalet, som er på vejene. Det gælder både vognmænd, sælgere, elektrikere osv.
  • Ejendomsmæglere oplever, at købere til private boliger frafalder en bosætning som følge af, at der ikke kan leveres tilfredsstillende adgang til internettet i konkrete boliger

Kommunerne kan således bidrage indirekte til at understøtte bedre mobil- og bredbåndsdækning i Nordjylland ved at reducere udbydernes barrierer og dermed understøtte deres prioritering af at udvikle infrastrukturen i Nordjylland og i høj grad sætte dette på den administrative dagsorden, gennem en dedikeret indsats som proaktiv facilitator. Dermed sikrer kommunerne, at betingelserne for vækst, erhvervsudvikling og bosætning i Nordjylland kan fastholdes og forbedres. Det er i denne kontekst, at disse tiltag skal ses.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget

  • vedgår en fælles administrationspraksis, ens vilkårsstillelser og øvrige konditioner gennem vedtagelse af ”Mastepolitik for de nordjyske kommuner” og ”Gravepolitik for de nordjyske kommuner”
  • vedtager, at Teknik- og Miljøforvaltningerne i fremtiden skal sikre en dedikeret, dialogisk og proaktiv rolle for at bedre mobil- og bredbåndsdækningen i kommunen.
Personale

Dialogen med ansøgere i forbindelse med konkrete ansøgninger om nye master og antenner varetages af bygningsmyndigheden. Dennes nuværende praksis ligger tæt op ad det foreslåede praksis fra BRN og vil derfor ikke medføre store ændringer i den nuværende arbejdsgang.

Beslutning

Godkendt.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


11. Prisfastsættelse af lejeaftaler for mobiludstyr


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Business Region North - BRN, har udarbejdet et forslag til en fælles nordjysk prisfastsættelse af lejeaftaler for mobiludstyr i de nordjyske kommuner på kommunale jorde og bygninger, samt på regionens jorde og bygninger.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om de ønsker at vedgå denne fælles prisfastsættelse på lejeaftaler i samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner.

Sagsfremstilling

Igennem samarbejdet i Business Region North Denmark (BRN) arbejdes der i et projekt med at sikre de 11 nordjyske kommuner en bedre dækning af såvel mobil- som bredbånd i regionen. Projektet har arbejdet med at afdække og undersøge mulige barrierer for udbredelsen af såvel mobil- som bredbåndsdækningen og danne grundlag for løsninger af disse.

Projektet orienterer sig bredt mod at effektivisere og ensarte sagsbehandlingsvilkår, ensarte administrationspraksisser, sikre en gennemskuelig kanalstruktur til ansøgning og kommunikation, sikre viden om konkret mobildækning for at kunne prioritere indsatser samt at sikre gennemskueligt og ensartet grundlag for aftale om leje af arealer til master og antenneplaceringer.

Processen for teleudbyderen er som regel den, at de gennem budgetlægning sætter en proces i gang for at placere fx en mast. Dette sker ud fra viden om manglende dækning, vurdering af kundepotentialet og en vurdering af, hvor der er den bedste balance mellem investeringen og kundeværdien. Dernæst sættes en ekstern Sitehunter på opgaven med at finde den rette lokalitet til masten, forhandle en lejeaftale og ansøge om fx landzonetilladelse og byggetilladelse.

Ensartning af forhold omkring landzone- og byggetilladelse behandles ikke i denne sag.

Gennem dialog med udbydere og repræsentanter for de 11 kommuner og Region Nordjylland, er grundlaget for lejeaftaler på kommunale og regionens jorde og bygninger, fremhævet som en barriere.

Udbyderne oplever stor variation og stor uigennemskuelighed mellem de enkelte kommuners prissætning. Telebranchen anbefaler derfor, at konditionerne ensartes og gøres gennemskuelige.

Repræsentanterne fra kommunerne understøtter dette billede af manglende gennemskuelighed. På forespørgsel har kommunerne svaret, at der anvendes markedspriser ved leje af masteareal og antenneplads. Det var dog meget begrænset, hvilke kommuner der dermed kunne anvise konkrete prisfastsættelser og understregede, at lejeaftalerne var individuelle. For kommunernes repræsentanter forekom prissætningen dermed uigennemskuelig til understøttelse af branchens udmeldinger.

Energistyrelsen har på deres hjemmeside beskrevet og udviklet 3 modeller for prisfastsættelse. Der er i alle tilfælde tale om prisberegning af en årlig leje. Modellerne er:

Metode I: Den offentlige vurdering som grundlag

En måde at definere markedslejen kan være at tage udgangspunkt i SKATs offentlige ejendomsvurdering.

Markedslejen fastsættes herefter svarende til SKATs offentlige ejendomsvurdering ved at omregne denne vurderingspris til en årlig lejepris på grundlag af en af de kapitaliseringsfaktorer, der normalt anvendes ved sådanne beregninger.

Ud over den offentlige værdiansættelse kan der beregnes en rimelig forrentning af den værdi, som det udlejede areal udgør. Derudover kan udgifter til administration og sagsbehandling indregnes.

Metode II: Professionelt fagligt skøn som grundlag

En anden mulighed for kommunerne til at fastsætte markedslejen er, at få udarbejdet et professionelt skøn af markedslejen.

En uvildig vurderingsmand udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening eller en anden lignende fagligt funderet professionel kan således vurdere markedslejen ud fra et konkret skøn.

Den almindelige konkurrencesituation ved udlejning af arealer til telekommunikationsformål ligner ikke andre markeder, hvor forholdet mellem udbud og efterspørgsel regulerer prisen. Det skyldes, at mastepositionen er unik og det vil oftest være irrelevant at diskutere væsentlig anden placering. Vurderingsmandens skøn bør tage højde for dette forhold og fastsætte en vurderingspris for de pågældende arealer m.v. som baserer sig på den pris, der ville være gældende på et marked med velfungerende konkurrence.

Metode III: Sammenlignelige priser som grundlag

En tredje nærliggende metode til fastsættelse af markedslejen er sammenligning af priser for udlejning af tilsvarende arealer.

Fastsættelse af markedslejen vil altid i et vist omfang være præget af skøn. Derfor må der i relation til fastsættelsen af markedslejen overlades kommunen en rimelig skønsmargin.

I det omfang kommunen lægger en sammenligning af lejepriser til grund for sin fastsættelse af markedslejen, vil lejeprisen blive påvirket af den konkrete anvendelse.

Det gælder, selvom kommunen inddrager flere elementer i sammenligningen:

  • Sammenligning med andre erhvervslejemål af forskellig slags i kommunen/regionen.
  • Sammenligning med prisen hos private udlejere.
  • Sammenligning på tværs af kommunegrænser.
  • Sammenligning med prisen for udlejning til mobilantenner og master alene.

Den fulde tekst i Energistyrelsens vejledning til de 3 ovennævnte modeller findes i vedlagte bilag 1.

BRN bestyrelsen har på møde den 5. februar 2016 vedtaget at anbefale "Fælles mastepolitik for Nordjylland" og "Fælles vilkår for gravetilladelse" til politisk behandling hos parterne.

BRN bestyrelsen anbefaler derfor de nordjyske kommuner, at anvende Energistyrelsens Metode 1 for arealer til masteleje og anvendelse af Energistyrelsens Metode 2 for arealer til montering af antenner på bygningsdele.

Disse metoder er også anvendt i Byregion Fyn og Region Sjælland, der har igangsat og gennemført tilsvarende initiativer. Både leverandører og Energistyrelsen har været positive over for anvendelsen af ensartede modeller i hele landet.

Anbefalingen baseres på en vurdering af, at metode 1 er både den mest gennemskuelige prisfastsættelse for såvel teleudbyder som udlejer og det er samtidigt den administrativt letteste model at anvende. Modellen egner sig dog ikke på samme gennemskuelige måde for bygningsdele, idet bygningsdelenes reelle markedsværdi har større indbyrdes variation og monteringen af antenner kan have betydning for såvel bygningens konstruktion som arkitektonisk indflydelse, hvilket model 2 kan tage højde for.

Således er anbefalingen en anvendelse af samme model som Byregion Fyn og Region Sjælland og vil således være understøttende for teleindustriens ønsker om ensartede vilkår på et nationalt plan.

Kommunerne bør anvende metoderne som beregning af den maksimale lejepris. Energistyrelsen fastslår, at dersom kommunen vurderer, at der i et område med dårlig dækning, kun kan opnås bedre dækning gennem en meget lav leje – helt ned til 0 kr., så vil dette ligge inden for bestemmelserne i Teleloven, og kommunerne kan dermed reducere lejen i forhold til de beregninger som den anvendte metode ellers definerer.

Foruden selve lejeaftalen bør kommunerne ligeledes sikre, at stillede vilkår og øvrige kontraktslige forhold er ensartet. Herunder opsigelsesfrister, krav til reetablering, gyldighedsperiode mv.

BRN bestyrelsen anbefaler, at der ved genforhandling af alle eksisterende lejeaftaler for arealleje til masteopstilling og antennemontering genforhandles med anvendelse af samme beregningsmodel som ovenfor beskrevet.

Værdien af at ændre på lejeaftalegrundlaget skal ses som en ud af flere tiltag for at mindske udbydernes barrierer for at skabe bedre mobil- og bredbåndsforbindelser i Nordjylland.

Kommunerne må ikke skabe denne infrastruktur og dermed fx levere god forbindelse til hele eller dele af kommunen. Det er således i fri konkurrence, at de private udbydere skal sikre denne infrastruktur.

Den digitale infrastruktur anses for at være fundamentalt for udviklingen i kommunen. Alle dele af samfundet kalder på denne – fx:

  • Turisterhvervene peger på, at turisterne forventer adgang til wifi
  • Erhvervslivet er meget afhængig af at kunne have internetadgang i høj hastighed for at kunne agere i et marked med stadig stigende globalisering.
  • Erhvervslivet er afhængig af at kunne have mobildækning til såvel tale som data for den del af personalet som er på vejene. Det gælder både vognmænd, sælgere, elektrikere osv.
  • Ejendomsmæglere oplever, at købere til private boliger frafalder en bosætning som følge af, at der ikke kan leveres tilfredsstillende adgang til internettet i den konkrete bolig.

Kommunerne og Region Nordjylland kan således bidrage indirekte til at understøtte bedre mobil- og bredbåndsdækning i Nordjylland ved at reducere udbydernes barrierer og dermed understøtte deres prioritering af, at udvikle infrastrukturen i Nordjylland. Dermed sikrer kommunerne og regionen, at betingelserne for vækst, erhvervsudvikling og bosætning i Nordjylland kan fastholdes og forbedres. Det er i denne kontekst, at disse tiltag skal ses.

Fagenheden for Teknik- og Miljø bemærker, at Brønderslev Kommune på nuværende tidspunkt kun har 1 lejeaftale om mobilmast på kommunal jord (Agersted). Til forskel har eks. Hjørring kommune 3 aftaler på kommunale bygninger og 9 aftaler om master på kommunal jord. Der vil derfor kun være tale om ændrede lejeindtægt for eventuelle fremtidige lejemål, eller for det ene eksisterende lejemål ved genforhandling.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget godkender,

  • at kommunen for fremtiden anvender Metode 1 for beregning af arealleje ved masteopstilling,
  • at kommunen for fremtiden anvender Metode 2 for beregning af arealleje ved antennemontering på bygningsdele,
  • at beregningsmetoden træder i kraft den 1. juni 2016 for alle nye lejeaftaler,
  • at der ved genforhandling af alle eksisterende lejeaftaler for arealleje til masteopstilling og antennemontering genforhandles med anvendelse af de vedtagne beregningsmodeller,
  • at administrationen bemyndiges til at tilrette kontraktslige vilkår, således disse ensartes i regionens 11 kommuner og hos Region Nordjylland
Personale

Ingen.

Beslutning

Fagenheden forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet.

Til toppen


13. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Naturmøde fra den 26. til 28. maj 2016 i Hjørring.

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


14. Lukket punkt: Anlægsbevilling og byggemodnign


Til toppen


15. Lukket punkt: Status på kollektiv trafikplan for Brønderslev Kommune


Til toppen

Opdateret 12. april 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach