Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget - Referat

Dato: 15. august 2016
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Emma Lyng Svensson havde meldt afbud til mødet.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: TM

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Ingen.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Til toppen


3. Budgetopfølgning 2, pr. 30.06.2016


Resume

Sagsforløb: TM

Økonomiafdelingen har i samarbejde med forvaltninger udarbejdet halvårsregnskab og budgetopfølgning 2. pr. 30. juni 2016, der udover skøn over udviklingen i budget 2016 også bruges som udgangspunkt for vurderingen af behovet for øvrige korrektioner i budget 2017.

Budgetopfølgningen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til drøftelse

Sagsfremstilling

I henhold til lov om kommunernes styrelse, skal kommunerne aflægge et halvårsregnskab. Halvårsregnskabet er tænkt som et styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet. Godkendelse skal ske senest på 1. møde i september måned og inden 1. behandling af næste års budget.

Halvårsregnskabet danner endvidere udgangspunkt for en vurdering af behovet for øvrige korrektioner i budget 2017 på de forskellige politikområder.

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne, med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det vil sige, at på områder, hvor udgifterne skrider, har fagudvalgene en forpligtelse til at anvise finansiering af ikke budgetterede merudgifter indenfor fagudvalgets områder.

Viser den samlede budgetopfølgning for et fagudvalgsområde et udgiftsskred på serviceudgifterne, skal budgetopfølgningen følges af forslag til kompenserende besparelser indenfor udvalgets område. Kan et eventuelt udgiftsskred ikke dækkes i budgetåret, eller er der ikke politisk ønske om at realisere forslagene til kompenserende besparelser, kan der ske overførsel af ikke budgetteret merforbrug, således at merforbruget afvikles over max. 3 år i henhold til en af fagudvalget udarbejdet handleplan.

En uddybende forklaring på afvigelserne fordelt på politikområder fremgår af vedlagte bilag.

Personale

Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Forslag til udvidelser og reduktioner til basisbudget 2017


Resume

Sagsforløb: TM

Fagudvalgene skal beslutte, hvilke forslag til ændringer der ønskes indarbejdet i basisbudget for 2017.

Sagsfremstilling

Ifølge principper for udarbejdelse af budget 2017, udarbejder Økonomiafdelingen forslag til udvidelser og reduktioner. Disse behandles i fagudvalgene på møderne i august måned, hvor fagudvalgene skal indstille, hvilke af forslagene, der ønskes indarbejdet til 1. behandling i budgettet.

For at give et overblik over de ændringer, der foreslås indarbejdet, udarbejdes et skema for hvert politikområde, som hører under fagudvalget. Skemaet viser, hvilke ændringer der foreslås indarbejdet under hvert politikområde.

Skemaet er opbygget således, at øverste del består af rent budgettekniske tilretninger (pris og løn fremskrivning, sum over de omplaceringer, der er foretaget mellem politikområderne (udgiftsneutrale samlet set), ændringer som konsekvens af beslutninger i forbindelse med budget 2016, samt for evt. byrådsbeslutninger i første halvår af 2016 med økonomiske konsekvenser for 2017).

Herefter er opstillet forslag til udvidelser og reduktioner. Det er disse forslag udvalget skal behandle. Hvert af forslagene er beskrevet selvstændigt

Fagudvalgenes indstillinger behandles i Økonomiudvalget den 24. august 2016, inden budgetforslaget sendes til 1. behandling.

For Teknik- og Miljøudvalget er summen af ændringsforslag pr. politik område i 2017:

801

0

802

1.648

Økonomiafdelingen foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, hvilke forslag til udvidelser og reduktioner, der ønskes indarbejdet i basis budget 2017.

Beslutning

Det indstilles, at følgende udvidelser indarbejdes i basisbudget 2017:

  • NT’s budgetforslag, der medfører en korrektion forhold til Brønderslev Kommunes basisbudget på 1.288.000 kr. i 2017 (i overslagsårene er beløbene anderledes jf. Vedhæftede bilag)
  • Byggesagsgebyr – Basisbudgettet er for højt og medfører en korrektion på 360.000 kr.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Takst på byggesagsbehandling


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Byrådet traf den 17. december 2014 beslutning om en timetakst for 2015 på 690 kr. for byggesagsbehandling. Timetaksten har været den samme i 2016.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø og Økonomiafdelingen har foretaget en omkostningskalkulation til fastlæggelse af timetaksten for 2017 og foreslår, at den fastsættes til 798 kr.

Byrådet skal tage stilling til, om taksten kan godkendes.

Sagsfremstilling

Regeringen besluttede ved lov nr. 640 af 12. juni 2013, at kommunerne pr. 1. januar 2015 skulle opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid på sagen. De nærmere regler er fastsat i Bygningsreglementets kap. 1.12.

Byrådet traf den 17. december 2014 beslutning om en timetakst på 690 kr. for byggesagsbehandling. Denne timetakst har været uændret i 2016.

Timesatsen er ikke stationær, og skal godkendes af Byrådet hvert år. Der kan opstå forhold som f.eks. ændrede fordelingsnøgler i omkostningskalkulationen og variation i antallet af og karakteren af byggesagerne, som betyder, at timesatsen for 2017 og efterfølgende år skal ændres.

For 2016 er den budgetterede gebyrindtægt på 1,4 mio. kr. Budgetopfølgning for 2. kvartal 2016 viser, at den forventede gebyrindtægt bliver 900.000 kr.

For 2017 forventer Fagforvaltningen for Teknik og Miljø med uændret timetakst på 690 kr. en gebyrindtægt på samme niveau, d.v.s. ca. 900.000 kr.

På baggrund af foretaget tidsregistrering siden juni 2015 kan timetaksten nu opgøres mere præcist. Fagforvaltningen for Teknik og Miljø og Økonomiafdelingen har udarbejdet en omkostningskalkulation af timetakst for 2017 på 798 kr.

Hvis der fastsættes en timetakst på 798 kr., vil indtægten for 2017 skønsmæssigt lande på 1.040.870 kr. Der skal derfor indarbejdes en korrektion i basisbudgettet for 2017 på 360.000 kr.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer, at faktureringen udnyttes fuldt ud indenfor lovgivningens rammer og de af Byrådet trufne beslutninger.

Der er en tilsvarende tendens på fald i gebyrindtægter på byggesagsområdet blandt øvrige nordjyske kommuner. Thisted, Rebild, og Vesthimmerland har på baggrund af den ny lovgivning valgt at afskaffe gebyrerne og lade byggesagsbehandlingen være skattefinansieret.

Brønderslev Kommune har i 2016 den højeste timetakst blandt de nordjyske kommuner.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø samt Økonomiafdelingen har udarbejdet et notat, som belyser og uddyber ovennævnte forhold. Af notatet fremgår f.eks. timetaksten for øvrige nordjyske kommuner.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at taksten på byggesager for 2017 fastsættes til 798 kr. pr. time.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger, da taksten er udarbejdet i samarbejde med Økonomiafdelingen.

Beslutning

Det indstilles, at taksten for byggesagsgebyr fastsættes til 798 kr. pr. time.

Takstfastsættelsen i andre kommuner undersøges nærmere.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. AVV - Forslag til budget 2017


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Affaldsselskabet AVV I/S har fremsendt forslag til drifts- og anlægsbudget 2017 til godkendelse i kommunerne. AVVs budget indgår som grundlag for Brønderslev Kommunes kommende takster på affaldsområdet.

Byrådet skal tage stilling til, om budgetforslaget kan godkendes.

Sagsfremstilling

AVV har fremsendt forslag til drifts- og anlægsbudget 2017 til godkendelse i de to ejerkommuner. Budgetforslaget blev godkendt af AVVs bestyrelse den 24. maj 2016.

AVV har budgetteret med videreførelse af de nuværende aktiviteter, suppleret med nye aktiviteter og projekter med afsæt i AVVs værdi- og visionsarbejde fra 2012. Rammen for budgettet er fastholdelse af takstniveau, på nær deponeringstaksten og taksterne for virksomhedernes benyttelse af genbrugspladserne.

Kommunens grundbetaling til borgernes genbrugsordninger

Der budgetteres med fortsat drift af nuværende ordninger: 18 genbrugspladser, miljøserviceordningen (gule batterispande m.v.), storskraldsordningen (ringeordning) og bobleordningen (for papir og glas). Omkostninger til genbrugsordninger dækkes ind via opkrævning hos kommunen. Da affaldsområdet er brugerfinansieret, opkræver kommunen omkostningerne hos borgerne via genbrugsbidraget.

Kommunens betaling til AVV er stort set uændret i 2017.

Behandlingsanlæg

Driften af behandlingsanlæg finansieres via behandlingsindtægter og salg af varer og ydelser. I 2017 påbegyndes etablering af værksteder for reparation af elektronik, møbler og andre effekter, forventeligt som et socioøkonomisk projekt i samarbejdet med interessentkommunerne.

Anlægsinvesteringer

Der er afsat 35,5 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2017:

  • Energianlæg, akutpulje til pludselige tekniske nedbrud, renovering ovn 3, bygningsrenovering - samlet 12 mio. kr.
  • Miljøanlæg, forbedringer - samlet 3 mio. kr.
  • Genbrugscenter, forbehandlingsanlæg organisk affald - samlet 12 mio. kr.
  • Genbrugscenter, OOP projekt "Gamle Mursten" - samlet 7 mio. kr.
  • Udredningsarbejde ved dannelse af fond - samlet 1,5 mio. kr.

Fagforvaltningen bemærker, at AVV i samarbejde med Hjørring og Brønderslev Kommuners beskæftigelsesområder har etableret et socioøkonomisk samarbejde omkring OPP projekt "Gamle Mursten", et lokalt produktionssted, hvor gamle mursten afrenses og sælges til genbrug. Anlægsinvesteringen på 7 mio. kr. finansierer AVV fuldt ud af taksterne for håndteringen af de gamle mursten til genanvendelse.

Fagforvaltningen bemærker, at Hjørring Kommune ønsker, at AVV i 2017 igangsætter etableringen af et forbehandlingsanlæg for organisk affald fra husholdningerne. Baggrunden er nyt krav til kommunerne om, at de i 2020 sikrer genanvendelse af 50 % af husholdningernes affald. I praksis medfører dette, at den eksisterende renovationsordning skal udvides med indsamling af genanvendelige fraktioner. Hjørring og Brønderslev Kommuner har i samarbejdet med AVV igangsat et udredningsarbejde i forhold til etablering af et forsorteringsanlæg for organisk affald hos AVV. Hjørring Kommune er længere fremme i planlægningen end Brønderslev Kommune, der endnu ikke har taget beslutning omkring ændringer i indsamlingsordningen og den deraf følgende affaldshåndtering. Investeringsomkostningerne for anlægget finansieres over behandlingsgebyret, hvorfor Brønderslev Kommune kun bliver pålagt omkostninger, såfremt det besluttes at aflevere affald til anlægget.

Fagforvaltningen bemærker, at når der i øvrigt tages beslutning om investeringer i anlæg, afholder AVV omkostningen i anlægsåret. Herefter bliver anlægs- og driftsomkostningerne indarbejdet i AVVs behandlingstakster og grundbetalinger til kommunen i afskrivningsperioden.

Administrationen

Omkostninger til administration finansierer AVV ved intern fordeling af omkostninger på ordninger og behandlingsanlæg - dvs. finansiering via kommunernes betaling og behandlingstakter i øvrigt.

Der budgetteres også i 2017 med midler til forskning og udvikling, herunder nye projekter i forlængelse af Nulskrald og stiftelse af fond til udvikling af affaldsløsninger og sociale arbejdspladser i samarbejde med øvrige.

AVV takster

Takst 2017

Stigning

Kommunebetaling (kr. pr. borger)

440,00

0 %

Forbrænding:

- dagrenovation (kr./ton)

440 kr.

0 %

- erhvervsaffald (kr. /ton)

525 kr.

0 %

Deponi:

- erhvervsaffald, inert (kr./ton ekskl. affaldsafgift på 475,00 kr.)

380 kr.

5,0 %

- erhvervsaffald, mineralsk (kr./ton ekskl. affaldsafgift på 475,00 kr.)

473 kr.

5,1 %

Mærk Affaldet*:

- blåt mærk (kr. pr. besøg)

163 kr.

3,8 %

- grønt mærke (kr. for 2 besøg pr. md.)

1.392 kr.

14,9 %

- gult mærke (kr. for 5 besøg pr. md.)

2.736 kr.

15,7 %

- rødt mærke (kr. for flere besøg pr. uge)

5.448 kr.

14,9 %

* Virksomhedernes adgang til genbrugspladserne

Fagforvaltningen bemærker, at AVV har oplyst, at stigningen i taksterne for Mærk Affaldet skyldes, at virksomheder i større omfang afleverer affald til deponering, hvorfor den gennemsnitlige omkostning til bortskaffelse af affaldet er steget. Endvidere bemærker fagforvaltningen, at AVVs budgetforslag udgør grundlaget for fastlæggelsen af de kommunale takster for renovation og genbrugsbidrag. AVVs budgetforslag har derfor direkte betydning for borgerne og brugerne i kommunen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender budgetforslaget, og at budgetforslaget indgår som grundlag for kommunens budget for renovation og genbrug 2017.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da affaldsområdet er brugerfinansieret.

Beslutning

Fagforvaltningens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Modtagestation Vendsyssel I/S - Budget for 2017


Resume

Sagsforløb: TMU/ØK/BY

Modtagestation Vendsyssel I/S har fremsendt forslag til budget 2017 til godkendelse i ejerkommunerne. Budgetforslaget vil indgå som grundlag for Brønderslev Kommunes kommende takster på affaldsområdet.

Byrådet skal tage stilling til, om budgetforslaget skal godkendes.

Sagsfremstilling

Modtagestation Vendsyssel I/S har fremsendt forslag til budget 2017 til godkendelse i ejerkommunerne. Forslaget er godkendt af modtagestationens bestyrelse den 9. marts 2016.

Modtagestationen regner med videreførelse af nuværende aktiviteter justeret i forhold til de forventede mængder. Der er ikke budgetteret med anlægsopgaver i 2017.

Behandlingstakster

Grundbetalinger og deklarationsgebyr

Kommunerne bliver opkrævet en grundbetaling til dækning af modtagestationens basisomkostninger som sikkerhed for at modtagestationen til stadighed kan indsamle og behandle farligt affald. Grundbetalingen til modtagestationen indgår i kommunens fastsættelse af affaldstakster. Brønderslev Kommunes grundbetaling til modtagestationen er uændret i forhold til budget 2016 og ligger derfor også i 2017 på 1,39 kr./indbygger og 23,40 kr./CVR registreret virksomhed.

Virksomheder, der afleverer affald til modtagestationen, betaler et deklarationsgebyr i forbindelse med afleveringen. Deklarationsgebyret stiger i 2017 med 20,4 % til 59 kr./deklaration.

Tømningsordningen for olie- og benzinudskillere

Ordningen fungerer efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor afregning sker direkte mellem modtagestation og kunden. Taksten stiger i 2017 med 15,00 kr./tømning til 845,00 kr./tømning, svarende til en stigning på 1,8 %.

Klinisk risikoaffald

Ordningen fungerer efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor afregning sker direkte mellem modtagestation og kunden. Ordningen indeholder flere abonnementsordninger, og taksten er i 2017 uændret eller faldende i forhold til 2016.

Andet emballeret og uemballeret farligt affald

Affaldet indsamles fra virksomheder og genbrugspladser. Behandlingstaksterne justeres løbende i forhold til prisændringer hos slutbehandlerne. Priseksempler i budgettet viser stigning i behandlingstaksterne fra 1,9 - 11,6 %.

Fagforvaltningen bemærker, at dette budgetforslag vil indgå i Brønderslev Kommunes budget for affaldsområdet, og vil dermed få indflydelse på virksomhedernes erhvervsaffaldsgebyr og husstandenes genbrugsbidrag.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender det fremsendte budgetforslag, og at budgetforslaget indgår som grundlag for kommunens budget på affaldsområdet for 2017.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da affaldsområdet er brugerfinansieret.

Beslutning

Fagforvaltningens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Renovation og genbrug - budget 2017 - Takster m.m.


Resume

Sagsforløb: TMU/ØK/BY

Der er udarbejdet budgetoplæg med takstforslag for 2017 på affaldsområdet. Budgetforslaget medfører, at renovationsomkostningerne stiger med 1,3 %, genbrugsbidraget stiger med 0,8 %, og taksten for erhvervsaffaldsgebyr falder med 14,0 %.

Byrådet skal tage stilling til, om budgetoplægget for renovation og genbrug samt de anførte affaldstakster for 2017 kan godkendes.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet budgetoplæg med takstforslag for 2017 på affaldsområdet. Affaldsområdet omfatter renovation, genbrugsordninger og administration af affaldsområdet.

Affaldsområdet er brugerfinansieret efter hvile-i-sig-selv princippet. Økonomien i ordningerne opgøres årligt, og takstberegningerne tager højde for konstaterede under- og overskud for hver ordning.

Budgettet er udarbejdet med baggrund i gældende regler og eksisterende kontrakt med vognmand på renovationsordningen. Dette oplæg er også udarbejdet under forudsætning af Byrådets godkendelse af forslag til budgetterne for AVV og Modtagestation Vendsyssel. Endvidere indgår der en forventet forbrændingstakst hos Reno-Nord, da Reno-Nord endnu ikke har vedtaget budget for 2017.

Samlet budget (kr. ekskl. moms)

Udgift

Indtægt

Administration, husholdninger

659.000kr.

659.000kr.

Administration, erhverv (inkl. farligt affald)

487.000 kr.

487.000kr.

Renovation

16.143.000 kr.

16.143.000kr.

Storskrald

249.000 kr.

249.000kr.

Bobler (glas, papir og pap)

1.080.000 kr.

1.080.000kr.

Genbrugspladser

15.391.000 kr.

15.391.000kr.

Miljøservice (småbatterier og malerrester)

61.000 kr.

61.000kr.

I alt

34.070.000 kr.

34.070.000kr.

Ovenstående omkostninger dækkes ind via renovationstaksten, genbrugsbidraget og erhvervsaffaldsgebyret. Detaljerede budgetter for hver enkelt ordning og tilhørende forslag til takster for 2017 ses i bilagene.

Borgernes genbrugsbidrag er et samlegebyr af takster for administration af husholdningsaffald, bobleordningen, storskraldsindsamlingen, genbrugspladserne og miljøserviceordningen.

Erhvervsaffaldsgebyret er et samlegebyr af takster for administration af erhvervsaffald og farligt affald (grundbetaling til Modtagestation Vendsyssel).

For at illustrere takstudviklingen, vises taksten for en helårsbolig med tilmeldt affaldssæk med ugentlig afhentning:

Kr. inkl. moms

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Renovation

1.011

1.060

1.090

1.105

1.126

1.160

1.172

Genbrugsbidrag

1.085

1.134

1.221

1.269

1.328

1.338

1.349

I alt

2.096

2.194

2.311

2.374

2.454

2.498

2.521

Udvikling

3,9 %

4,7 %

4,7 %

2,7 %

3,4 %

1,8 %

0,9 %

En nærmere beskrivelse af udviklingen i omkostningerne fra 2016 til 2017 ses i vedlagte bilag.

Genbrugsbidraget stiger med 0,8 %.

Den væsentligste stigning i genbrugsbidraget de seneste år, skyldes øgede omkostninger til AVV for driften af genbrugspladsordningen. Her er det omkostninger til affaldsbehandlingen, som har overskredet budgetrammen. AVV har i 2015 igangsat et arbejde for at effektivisere og rationalisere driften af genbrugspladserne med henblik på at mindske omkostningerne.

Erhvervsaffaldsgebyret falder med 14 % i 2017, da der ikke længere skal budgetteres med et løbende underskud på ordningen.

Med det nuværende budgetoplæg og tilhørende forslag til takster vil borgere og brugere af kommunens affaldsordninger opleve, at de betaler for uændrede affaldsordninger med det samme serviceniveau som i 2016.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender budgetoplægget med de anførte takster for 2017.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da området er brugerfinansieret.

Beslutning

Fagforvaltningens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Gebyr 2017 for kommunal rottebekæmpelse


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Gebyr for rottebekæmpelse finansieres gennem opkrævning af en vis promilledel af ejendomsværdien.

Gebyr pr. husstand til finansiering af den kommunale rottebekæmpelse foreslås hævet fra 0,04 promille til 0,059 promille af ejendomsvurderingen. For et hus med en ejendomsværdi på 1 mio. kr. betyder det en stigning fra 40 kr. til 59 kr. om året. Stigningen har baggrund i et stigende antal anmeldelser af rotter og øgede statslige krav til forebyggelse og bekæmpelse af rotter. I forbindelse med bekæmpelse af rotter skal der foretages opfølgende besøg indtil rottetilholdet er bekæmpet. Der er ligeledes behov for forebyggelse af rotter i kloaksystemet for at holde rottetrykket nede. Når rottetrykket i kloaksystemet bliver for højt, vil rotterne søge ud af systemet til gene for borgerne.

Forebyggelse og bekæmpelse af rotter er i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017 overdraget til kommunens Vej- og Parkafdeling.

Byrådet skal tage stilling til, om gebyret skal hæves.

Sagsfremstilling

Rottebekæmpelsen i kommunen finansieres gennem opkrævning af en vis promilledel af ejendomsværdien. Den af Byrådet for 2015 besluttede gebyrstigning til 0,04 promille - svarende til 40 kr. pr. mio. kr., har vist sig ikke at være tilstrækkelig. En række forhold betinger, at det er nødvendigt at hæve gebyret til 0,059 promille (svarende til 59 kr. pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi).

I 2016 bliver der opkrævet 0,04 promille af ejendomsværdien svarende til 992.507 kr. Promillen for 2016 blev endelig godkendt af Byrådet i oktober 2015. Gebyrforhøjelsen til 2016 skete bla. med baggrund i fald i den samlede ejendomsværdi i Brønderslev Kommune gennem de seneste år. På dette tidspunkt var det endnu uvist, hvor mange ressourcer, der skulle anvendes til daglig bekæmpelse af rotter efter anmeldelse. I forbindelse med indgåelse af aftale pr. 1. januar 2015, blev det aftalt med Vej og Park, at bekæmpelsen skulle udføres af 1 person med rottebil svarende til en udgift på 550.000 kr. Det blev efter de første måneder klart, at det før 2015 opkrævede gebyr ikke kunne dække den nødvendige indsats, hvorfor taksten via beslutning i Byrådet allerede blev hævet med virkning fra den 1. januar 2016. Forebyggelse og bekæmpelse af rotter er pr. 1. januar 2016 blevet udført af 2 personer med hver sin rottebil. Udgiften til Vej og Park udgør for 2016 1.020.000 kr. Den opkrævede gebyrindtægt på 0,04 promille for 2016 dækker ikke omkostningen til udførelse af opgaven, hvorfor der fremføres et underskud til 2017, som skal dækkes ind af gebyrindtægten i 2017.

I tilfælde af at der ikke tilføres de nødvendige midler til bekæmpelse af rotter, får det den konsekvens, at kommunen ikke vil kunne overholde de statslige retningslinjer for bekæmpelse. Det vil ej heller være muligt at overholde de statslige retningslinjer for forebyggelse af rotter - her kan nævnes opsætning af rottespærrer i kloaksystemet ved kommunale bygninger, hvor det er teknisk muligt samt opsætning af rottespærrer i nyudstykninger. Ligeledes vil det ikke være muligt at foretage forebyggende bekæmpelse af rotter i kloaksystemet eks. inden separatkloakering. Samtidig vil flere borgere få alvorlige rotteproblemer og dertil øgede omkostninger for udbedring af skade efter angreb af rotter.

Indtil udgangen af 2014 blev rottebekæmpelsen i kommunen varetaget af en ekstern virksomhed. Siden den 1. januar 2015 har opgaven været varetaget af kommunens Vej- og Parkafdeling.

Baggrunden for skiftet var, at samarbejdet med virksomheden ikke fungerede tilfredsstillende. Der blev ikke udført bekæmpelse alle hverdage og der var stor udskiftning af bekæmperne. Der var henvendelser fra borgere om dårlig eller direkte manglende bekæmpelse efter anmeldelse af rotter.

Ny lovgivning på området pr. 1. juli 2012 med krav om øget fokus på forebyggelse og højere krav om bedre og hurtigere bekæmpelse var årsagen til, at man i fagforvaltningen indgik aftale om rottebekæmpelse med Vej og Park for en periode på 3 år. Der er i fagforvaltningen fokus på kvaliteten af bekæmpelsen og hurtig aktion i forbindelse med anmeldelse af rotter. Samarbejdet foregår i dialog og tæt samarbejde mellem fagforvaltningen, Vej- og Parkafdelingen og bekæmperne. Opgaven udføres tilfredsstillende og der er positive reaktioner fra borgerne. Her kan nævnes, at flere borgere er forundret over at der foretages kampagnebesøg - Forårs/Efterårskampagne. Kampagnetilsyn er lovpligtige i henhold til gældende bekendtgørelse. Der er eksempler på at borgeren ikke tidligere har haft kampagnebesøg af rottefænger.

Gennem den 3 årige periode forventer fagforvaltningen at finde et passende niveau for hvilken kvalitet forebyggelse og bekæmpelse af rotter skal have.

Igennem de seneste år er der forekommet en stigning i antallet af rotteanmeldelser og dermed stigning af antal besøg. Den procentvise opgørelse viser at antallet af anmeldelser er steget med 16 % fra 2014 til 2015. Ser man på antallet af besøg er der sket en procentvis stigning på 46 %, hvilket giver et fingerpeg om at der foretages opfølgende besøg ved anmeldelser af rotter (besøg nr. 2 eller flere hvis det er nødvendigt).

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender forhøjelse af gebyr for kommunal rottebekæmpelse fra 0,04 promille til 0,059 promille af ejendomsvurderingen.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Beslutning

Fagforvaltningens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. NT regnskab 2015, budgetopfølgning 2016 og budgetforslag 2017


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Nordjyllands Trafikselskab, NT, fremsender til orientering årsrapport 2015 med godkendt regnskab 2015, rapport over budgetopfølgning for 2016 samt høring af budgetforslag for 2017. Bemærkninger til budgetforslaget skal være NT i hænde senest den 25. august 2016. NT er søgt om udsættelse af høringssvaret til efter Byrådets møde den 31. august 2016.

Byrådet skal tage stilling til det fremsendte budgetforslag for 2017.

Sagsfremstilling

Nordjyllands Trafikselskab, NT, fremsender til orientering NT´s årsrapport 2015 med godkendt regnskab 2015, rapport over budgetopfølgning for 2016 samt høring af budgetforslag for 2017.

Det fremgår af NT´s årsrapport 2015, at NT´s samlede regnskab for bustrafikken i 2015 viser et overskud på 24,8 mio. kr., som disponeres således, at 13,9 mio. kr. tilbagebetales til NT´s ejere i 2017, mens der foretages overførselsadgang til NT´s egenkapital for de resterende ca. 11 mio. kr. Overførselsadgangen skal bidrage til finansiering af en række centrale projekter i perioden fra 2016 til 2019 i forbindelse med implementeringen af NT´s nye forretningsplan. Flextrafikken gav et overskud i 2015 på 0,5 mio. kr.

Overskuddet på bustrafikken skyldes hovedsagelig lavere udgifter til busentreprenører, da prisen på brændstof udviklede sig væsentligt gunstigere i 2015 end forventet af NT. 2015 har været præget af store forskydninger på NT´s forskellige billetmedier. Brugen af rejsekort er steget med 23 % i forhold til 2014. Væksten i rejsekort rejser har været understøttet af favorable rabatordninger, som giver kunderne billigere rejser, jo mere de rejser med rejsekortet. Det samlede passagetal er i 2015 steget med 0,7 % i forhold til 2014.

Prognosen for 2016, der er udarbejdet på bagrund af første kvartal 2016, viser en forventet besparelse i ejernes samlede tilskud på 20,1 mio. kr. på bustrafikken. Besparelsen skyldes lavere udgifter til busentreprenørerne, da prisen på brændstof i 2016 er mere gunstig end forudsat og, at der er foretaget endelig afregning med DSB vedrørende fordeling af rejsekortindtægter for 2014. For flextrafikken viser prognosen et mindre overskud på 0,02 mio. kr. for 2016.

I budgetprognosen er ikke indregnet de besparelser, som Brønderslev Kommune og nogle andre kommuner forventer at opnå i 2016 på grund af optimering af deres kollektive trafikplaner. Reguleringerne af aconto indbetalingerne for disse kommuner vil kunne aftales med NT indenfor dette regnskabsår.

I budgetforslaget for 2017 regner NT med et tilskud på 541 mio. kr. på den samlede bustrafik. Der er indarbejdet en passagertilvækst på 0,5 % og et takststigningsloft på 0 %. Budgettet for den regionale togdrift, der til og med 2016 lå under bustrafik budgettet, flytter fra 2017 over i et separat forretningsområde, togtrafik, som opdeles i lokalbaner og regional togdrift.

Fra og med 2017 vil indtægtsfordelingsmodellen bliver baseret på præcise afsætningsdata ud fra rejsekortets benyttelsesdata og ikke som tidligere ud fra en årlig passagertælling i uge 40 og interview undersøgelser. Den nye indtægtsfordelingsmodel giver forskydninger af indtægterne mellem NT´s ejere, hvor erfaringer fra de første implementeringsfaser viser, at Aalborg kommune vil drage fordel af denne model.

Den nye indtægtsmodel medfører, at Brønderslev Kommune forventes at få en nedgang i passagerindtægterne på 1.382.000 kr. i 2017. I det fremlagte budgetforslag for 2017 er besparelserne i Brønderslev Kommunes nye kollektive trafikplan, der træder i kraft sommeren 2016, ikke medtaget, da projektet blev godkendt af Byrådet efter NT´s godkendelse af budgetforslaget for 2017. Regulering af aconto indbetalingerne i 2017 vil kunne reguleres i forhold til de besparelser, der opnås ved implementeringen af den nye kollektive trafikplan i kommunen.

Af det fremsendte regnskabs- og budgetmateriale fremgår det, at Brønderslev Kommune kan forvente følgende reguleringer i udgifterne til bustrafikken:

Brønderslev Kommune – NT udgifter

Bus-/flexturkørsel i kr.

Regnskab 2015

Aconto indbetalt 2015 inkl. regulering fra 2013

14.743.000 kr.

Regnskab 2015 nettoudgifter

-14.830.000 kr.

Overførselsadgang (udgift)

-308.000 kr.

Regulering i budget 2017

-395.000 kr.

Budgetopfølgning 2016

Aconto indbetalinger 2016 inkl. regulering 2014

15.686.000kr.*

Forventet budget 2016 nettoudgifter

-15.307.000kr.*

Forventet regulering i budget 2018 (tilbagebetaling)

379.000kr.*

Budgetforslag 2017 -2020

Forventet budget 2017 incl. regulering 2015 (Tal i parentes er forventet budget 2017 beløbet fra sidste år)

(16.222.000) 17.429.000 kr.*

Forventet budget 2018 incl. regulering 2016 (Tal i parentes er forventet budget 2018 beløbet fra sidste år)

(15.617.000) 16.631.000 kr.*

Forventet budget 2019 (Tal i parentes er forventet budget 2019 beløbet fra sidste år)

(15.530.000) 16.986.000 kr.*

Forventet budget 2020

16.962.000 kr.*

*) I dette beløb er medtaget udgifter til svømmekørsel, som afregnes med Børne- og Skoleudvalget.

Regnskab 2015 viser et merforbrug på busdriften på 395.000 kr., som bliver reguleret i 2017 opkrævningen.Merforbruget skyldes primært, at NT´s bestyrelse har godkendt at overføre 11 mio. kr. af regnskabsoverskuddet til implementering af NT´s nye forretningsplan. Brønderslev Kommunes andel i denne overførsel udgør 308.000 kr.

Brønderslev Kommune kan ifølge NT´s budgetprognose for 2016 forvente en mindreudgift i 2016 på 379.000 kr. på busdriften, som bliver reguleret i 2018. Besparelsen skyldes primært en forventet besparelse på operatørudgifterne, som skyldes lavere brændstofudgifter samt indførte besparelser i 2015, som har fået virkning i 2016 budgettet.

I budgetforslag 2017 er der indregnet en nedgang i passagerindtægten på 1.382.000 kr. i forhold til forventet budget 2016. Indtægtsnedgangen skyldes ændringen af indtægtsfordelingsmodellen, som fremover baseres på dataindsamling fra brugen af rejsekort. I budgetforslaget er ikke medtaget de besparelser, som vil blive opnået i forbindelse med implementeringen af Brønderslev Kommunes nye optimerede kollektive trafikplan. Besparelser som i 2017 forventes at få en helårsvirkning på ca. 1,3 mio. kr.

På opfordring fra Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har Nordjyllands Trafikselskab eftersendt et notat udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Cowi, der nærmere beskriver indtægtsmodellens beregningsprincipper. Notat giver desværre ikke svar på hvorfor nogle kommuner rammes hårdere på indtægtsgrundlaget end andre efter indførelsen af den nye models indtægtsfordelingsprincipper.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår,

  • at Byrådet tager årsrapport 2015 og budgetopfølgning for 2016 til efterretning,
  • at Byrådet godkender budgetforslag for 2017 med bemærkning om, at de besparelser, som Teknik- og Miljøudvalget måtte foreslå i afdækningskataloget for budget 2017, vil kunne indarbejdes i NT´s budgetforslag for 2017, såfremt besparelserne medtages i Byrådets godkendelse af budget 2017. NT anmodes om at udarbejde en redegørelse for årsagen til, at nogle kommuner rammes væsentligt hårdere på indtægtssiden end andre efter indførslen af den nye indtægtsmodel baseret på dataindsamling fra brugen af rejsekort,
  • at de udmeldte tal bliver indregnet i basisbudget 2017 og overslagsårene.
Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Budgetændringerne indarbejdes som korrektion i budget 2017 og overslagsår.

Beslutning

Fagforvaltningens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Fagforvaltningen holder møde med NT om ændringerne.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


11. Frigivelse af anlægsbevilling til energirenovering af gadebelysning i 2017


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Byrådet godkendte den 16. december 2015 tilbud vedrørende energirenovering af kommunens gadebelysning med en renoveringsplan over 4 år i perioden 2016-2019. Byrådet frigav 2,4 mio. kr. til energirenovering af gadebelysningen i 2016. Det blev på byrådsmødet aftalt, at finansieringen af energirenovering for de næste 3 år skulle indgå i budget 2017 forhandlingerne.

Byrådet skal tage stilling til finansieringen af den resterende renoveringsudgift fordelt over de næste 3 år. Den resterende renoveringsudgift udgør ifølge den tidligere udarbejdede 4 årige renoveringsplan 6,874 mio. kr. fordelt med 2,291 mio. kr. pr. år. I budget 2016 er der for samme budgetperiode årligt afsat årligt 1,2 mio. kr. til energirenovering af kommunens gadebelysning.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 16. december 2015 tilbud vedrørende energirenovering af kommunens gadebelysning med en renoveringsplan over 4 år i perioden 2016-2019.

Byrådet frigav 1,2 mio. kr. fra anlægskontoen i 2015 og 1,2 mio. kr. fra anlægsbudget 2016 til energirenovering af gadebelysningen i 2016 og besluttede, at spørgsmålet om finansiering af renoveringsudgifterne for perioden 2017-19 skulle indgå i budget 2017 forhandlingerne.

På baggrund en udarbejdet 4-årig renoveringsplan med 15 årige afdragslån og beregnede resterende renoveringsudgifter for perioden 2017-19 på 6,874 mio. kr., skal Byrådet tage stilling til finansieringen af denne renoveringsudgift fordelt over de næste 3 år. I budget 2016 er der for samme budgetperiode afsat årligt 1,2 mio. kr. til energirenovering af kommunens gadebelysning.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at den 4 årige renoveringsplan gennemføres for at opnå den ønskede energibesparelseseffekt ved, at der i årene 2017-2019 afsættes 2,291 mio. kr. om året til energirenovering i stedet for det nuværende årlige beløb på 1,2 mio. kr. Merudgiften vil eventuelt kunne finansieres ved optagelse af lån til energibesparende foranstaltninger, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9097 af 19. februar 2012.

Der er udarbejdet en afdækningsbeskrivelse til budget 2017 på 400.000 kr. i energibesparelse. Det er en forudsætning for denne afdækning, at anlægsbudgettet hævet til 2,291 mio. kr. årligt.

Personale

Ingen.

Økonomi

I budget 2017 - 2019 er der afsat 1,2 mio. kr. årligt til energibesparende foranstaltninger - gadelys.

Beslutning

Fagforvaltningens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Ændring af lokalplan 1641-03 Erhvervsområde Brønderslev syd og kommuneplantillæg


Resume

Sagsforløb: TM

Reglerne for bebyggelsesprocent foreslås ændret til 50 % i lokalplan 1641-03 for Erhvervsområde Brønderslev syd - etape 1. Der har været en henvendelse om forskelsbehandling, og der er et politisk ønske om at få ændret reguleringen til en bebyggelsesprocent på 50, da den nuværende regulering i lokalplanen er utidssvarende.

Det nødvendige kommuneplantillæg er en mindre ændring, som kan gennemføres uden foroffentlighed og med delegationen til Teknik- og Miljøudvalget. Lokalplan 1641-04 for Erhvervsområde Brønderslev syd - etape 2 foreslås fastholdt med mulighed for dispensation til en bebyggelsesprocent på 50.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om bebyggelsesprocenten skal ændres til 50 % i lokalplan 1641-03.

Sagsfremstilling

Lokalplan 1641-03 for Erhvervsområde Brønderslev syd - etape 1 - regulerer bebyggelsen ved hjælp af to vilkår: højst 1/3 af grunden må bebygges, og der må kun opføres 2 m³ pr m² grundareal. Denne måde at beskrive byggeriets mængde er ikke tidssvarende og fortrinsvis rettet mod regulering af meget høje bygninger, som sjældent opføres i et område af denne type. Der har været en henvendelse om forskelsbehandling, og der er et politisk ønske om at få ændret reguleringen til en bebyggelsesprocent på 50. Der kan udarbejdes en ny lokalplan, der ændrer reguleringen. Dette forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, fordi den nuværende kommuneplanramme 01-E-03 fastlægger en bebyggelsesprocent på maksimum 40.

Der er tale om en mindre ændring af kommuneplanen, der kan gennemføres uden foroffentlighed. Godkendelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, kan ske indenfor delegationen til Teknik- og Miljøudvalget.

Lokalplan 1641-04 for Erhvervsområde Brønderslev syd - etape 2 - fastlægger en bebyggelsesprocent på 40. Her vil der være mulighed for at dispensere til en bebyggelsesprocent på 50.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  • at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg 01-E-03 og lokalplan, og
  • at der fastlægges en bebyggelsesprocent på 50 i lokalplan 1641-03, og
  • at lokalplan 1641-04 fastholdes med en bebyggelsesprocent på 40 med mulighed for dispensation til 50 %
Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt som foreslået af fagforvaltningen med den ændring, at bebyggelsesprocenten i lokalplan 1641-04 også fastlægges til 50 %.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Til toppen


13. Planlægning for nyt erhvervsområde imellem motorvejen og Ålborgvej, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Byrådsmedlemmerne Karsten Frederiksen og Lasse Riisgaard foreslår udlæg af nye attraktive erhvervsgrunde med stor facadesynlighed, ved Øster Brønderslev Vej.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal arbejdes videre med planlægning. --

Sagsfremstilling

Byrådsmedlemmerne Karsten Frederiksen og Lasse Riisgaard foreslår udlæg af nye attraktive erhvervsgrunde med stor facadesynlighed, ved Øster Brønderslev Vej.

I og med at udlæg af attraktive erhvervsgrunde ved Motorvej E39 er forbundet med stort statsligt bureaukrati, ønsker forslagsstillerne udlagt areal ved Øster Brønderslev Vej, da de tilbageværende erhvervsgrunde i Brønderslev Syd ikke skaber den synlighed, som mange erhvervsdrivende har behov for.

Område ved Ø. Brønderslev

Forslagsstillerne vil stadig kæmpe for et større attraktivt erhvervsareal ved motorvej E39, der vil tilgodese de virksomheder, der har behov for umiddelbar nærhed til motorvejen. Et sådant erhvervsområde vil markere Brønderslev / Ø. Brønderslev ved E39 og skabe muligheder for tiltrækning af investeringer og arbejdspladser. Statslig indblanding gør, at dette kræver et stort lobbyarbejde, men kun ved et varigt pres – kan de statslige myndigheder overbevises om denne gode nordjyske løsning. Spørgsmålet har således været drøftet på et møde i marts måned 2016 med Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Område mellem motorvejen og Aalborgvej

Arealet ved Øster Brønderslev Vej er på ca. 28.000 m2 og vil kunne rumme ca. 10.000 m2 byggeri. Arealet er beliggende ved indfaldsvejen til Brønderslev Syd og passeres hver dag af mange på deres vej til og fra arbejde. Dette areal vil kunne levere den attraktion, som publikumsorienterede virksomheder har behov for.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget drøfter, om der skal arbejdes videre med planlægning for et nyt erhvervsområde mellem motorvejen og Ålborgvej i Brønderslev.

Personale

Ingen.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at der arbejdes videre med planlægningen.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


14. Planlægning for nyt museum i Rhododendronparken


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Den 13. juni 2016 holdt Fagforvaltningen for Teknik og Miljø et borgermøde vedr. placeringen af et nyt museum i Rhododendronparken, Brønderslev.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om planlægningen for et nyt museum i Rhododendronparken skal fortsætte.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget igangsatte på møde den 20. april 2016 planlægning for et nyt museum i Rhododendronparken med en foroffentlighedsfase.

Den 13. juni 2016 holdt Fagforvaltningen for Teknik og Miljø et borgermøde i den runde pavillon, hvor placeringen af et nyt museum i Rhododendronparken var til debat.

På mødet var der generelle protester imod den forslåede placering, da flere henviste til, at der findes andre egnede lokaliteter til et bymuseum, hvor det ikke er nødvendigt at inddrage et areal af et af byens populære rekreative områder.

Fagforvaltningen havde vurderet, at den forslåede beliggenhed af et nyt museum kunne styrke publikums interesse for museet, skabe mulighed for nye begivenheder i Rhododendronparken, samt give synergi med parken, Restaurant Hedelund og Den Runde Pavillon.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget tager stilling til, om planlægningen for et nyt museum i Rhododendronparken skal fortsætte.

Personale

Ingen.

Beslutning

Det indstilles, at planlægningen for et nyt museum i Rhodondendronparken ikke fortsætter.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Til toppen


15. Endelig vedtagelse af Lokalplan 01-O-07.01 Sportshaller og Vandrehjem, Knudsgade, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

Lokalplan 01-O-07.01 Sportshaller og Vandrerhjem, Knudsgade 15, Brønderslev har været i offentlig høring fra den 20. maj 2016 til den 15. juli 2016. Der er indkommet to indsigelser i høringsperioden.

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra "Den Selvejende Institution Brønderslev Hallen og Brønderslev Svømmehal", om at opføre et nyt og moderne vandrerhjem i tilknytning til hallen.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplanen kan endeligt vedtages.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 9. maj 2016 et forslag til Lokalplan 01-O-07.01 Sportshaller og Vandrerhjem, Knudsgade 15, Brønderslev, som herefter blev udsendt i 8 ugers offentlig høring. Der er indkommet to indsigelser i høringsperioden.

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra "Den Selvejende Institution Brønderslev Hallen og Brønderslev Svømmehal", om at opføre et nyt og moderne vandrerhjem i tilknytning til hallen. Vandrerhjemmet skal erstatte det eksisterende vandrerhjem, der på nuværende tidspunkt er beliggende under den gamle tribune.

Med et nyt vandrehjem er det muligt at skabe et attraktivt overnatnings- og ferietilbud til besøgende af hallen og Brønderslev by i øvrigt. Vandrerhjemmet tænkes opført i moderne stil med en kapacitet på i alt 10 værelser med op til 60 sovepladser og fællesarealer, som den første etape. På sigt ønskes der mulighed for at udvide vandrerhjemmet med en anden etape, hvis behovet viser at det er nødvendigt.

"Den Selvejende Institution Brønderslev Hallen og Brønderslev Svømmehal" har endvidere et ønske om, at udvide den eksisterende hal med en tilbygning mod nord, så hallen kan rumme flere og større idrætsarrangementer.

Lokalplanområdet omfatter udover Brønderslev Hallerne, vandrerhjemmet og et stort offentligt parkeringsareal også 3 boliger langs Nørregade, samt tennisbanerne syd for Brønderslev Hallerne.

Der er indkommet indsigelser fra de 2 af boligerne langs Nørregade. Indsigerne er imod den forslåede beliggenhed af vandrerhjemmet og fremfører følgende punkter:

  • De efterlyser en samlet plan for hallerne og stadiongrunden, inden der opføres et vandrerhjem. De foreslår, at vandrerhjemmet opføres på stadiongrunden.
  • De mener, at det grønne område, som nu ønskes bebygget, har en væsentlig rekreativ værdi og er et smukt område, der ikke bør bebygges.
  • De frygter på grund af tidligere problemer, at et nyt byggeri kan øge problemerne med overfladevand i perioder med megen regn.
  • De mener, at den tætte placering af vandrerhjemmet mod deres bolig vil forringe grundens værdi og kan, på grund af den tilladte højde på 11 meter, give mindre sollys på deres ejendom, samt at der vil ske en forøgelse af støjniveauet.

Fagforvaltningens vurdering

Der er i placeringen af byggefeltet for vandrerhjemmet samt med bevarelsen af beplantning søgt at mindske eventuelle gener fra vandrerhjemmet. Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer, at et vandrerhjem støjmæssigt vil påvirke omgivelserne i mindre grad.

Det er ligeledes fagforvaltningens vurdering, at overfladevand kan afledes uden gene for omgivelserne.

Da området omkring sportshallerne, vandrerhjemmet og boligerne på Nørregade består af store rekreative arealer som Rhododendronparken, Stadiongrunden og Markedspladsen vurderes det, at inddragelsen af det grønne område, hvor vandrerhjemmet ønskes placeret, vil være af mindre betydning.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at lokalplanens bestemmelser vedr. bygningernes højde i delområde II ændres til følgende, således at der i byggefeltet nærmest boligerne på Nørregade må opføres bygninger med en maks. højde på 8,5 meter i stedet for 11 meter, som var angivet i det udsendte forslag.

§ 7.3 Bebyggelsens højde og etageantal

Delområde I

Bebyggelse må opføres i op til 1½ etage.

Intet punkt på bygningens ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 meter over terræn.

Delområde II

Bebyggelse må opføresi op til 2 etager.

Intet punkt på bygningens ydervæg eller tagflade må være højere end 11 meter over terræn.

Dog må bebyggelse i det sydvestlige byggefelt kun have en maks. højde på 8,5 meter over terræn, som angivet på kortbilag 3.

Delområde III

Bebyggelse må, foruden kælder, opføres i op til 1½ etage.

Intet punkt på bygningens ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 meter over terræn.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø forslår, at Teknik- og Miljøudvalget endeligt vedtager lokalplan 01-O-07.01 Sportshaller og vandrerhjem, Knudsgade 15, Brønderslev med ovenstående forslag til ændring.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt som foreslået af fagforvaltningen.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


16. Behandling af indsigelse imod lokalplan 03-B-14.02 "Boligområde Østermarken, Hjallerup"


Resume

Sagsforløb: TM

Byrådet godkendte den 9. maj 2016 forslag til lokalplan 03-B-14.02 Boligområdet Østermarken, Hjallerup. Forslaget har været i offentlig høring fra den 23. maj 2016 til den 18. juli 2016. Der er kommet en indsigelse fra ejer af ejendommen Hjallerupvej 25 til lokalplanen. Indsigelsen vedrører afstanden fra lokalplanområdet til hans ejendom.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplanen skal vedtages. Fagforvaltningen stiller forslag om rækkefølgen for byggemodning.

Ejer af Hjallerupvej 25 er inviteret til at forelægge sine synspunkter for udvalget inden behandlingen af punktet og er inviteret til kl. 10.00.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 9. maj 2016 forslag til lokalplan 03-B-14.02 Boligområdet Østermarken, Hjallerup. Forslaget har været i offentlig høring fra den 23. maj 2016 til den 18. juli 2016. Der er kommet en indsigelse fra ejer af ejendommen Hjallerupvej 25 til lokalplanen.

Sammendrag af indsigelsen

Ejendommens ejer finder det uhensigtsmæssigt, at byzonen udvides hen imod hans ejendom. Det skaber stor risiko for en potentiel konflikt mellem landbrugets betingelser i det åbne land og beboernes interesser i boligområdet.

Landbrugsproduktionen på Hjallerupvej 25 er i forvejen begrænset i udviklingsmuligheder pga. byzoneområdet nord for Hjallerup (industriområde ved Hicon). Der må imidlertid forventes mindre risiko for klager fra et erhvervsområde end fra et boligområde, der kommer til at ligge relativt nær landbrugsejendommen.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø bemærker:

1.Landbrugsgruppen har lavet en vurdering af potentielle lugtgener fra ejendommen Hjallerupvej 25. På baggrund af det tilladte dyrehold er der foretaget en vejledende beregning af konsekvensområde for staldlugt. Den viser, at der kan forekomme lugtgener godt 350 m fra ejendommen. Dette bliver yderligere bekræftet via tidligere fremsendt ansøgningsmateriale (i det elektroniske ansøgningssystem Husdyrgodkendelse.dk) på det nu tilladte dyrehold, der viser en geneafstand på ca. 400 m.

2.At der kun i meget begrænset omfang vil være lovhjemmel til at påbyde eksisterende ejendomme med lovligt dyrehold at gennemføre lugtbegrænsende tiltag. Det betyder derfor, at beboerne i det nye boligområde, især ved vind fra øst, kan blive påvirket af lugtgener. Det betyder, at kommunen vil have begrænsede muligheder for at ændre forholdene ved eventuelle berettigede klager fra de nye beboere.

3.Lokalplanforslaget bygger på den struktur, der blev vedtaget i "Dispositionsplan for Hjallerup Øst", hvor Østermarken forlænges som områdets stamvej og på sigt tilsluttes Hjallerupvej øst for kirken. Desuden sammenkobles Skelbakken med Østermarken. Lokalplanområdet er opdelt i tre etaper X, Y og Z, der kan byggemodnes uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Se bilag med etaper. Den nordvestlige etape X kan vejforsynes fra en eksisterende boligvej i Østermarken. Den sydligste etape Z kan vejforsynes fra Skelbakken, mens den sidste etape Y skal vejforsynes via en forlængelse af stamvejen Østermarken.

Det betyder, at både etape X og etape Z i deres helhed ligger udenfor den beregnede geneafstand.

Byggemodner af boligområdet Skelbakken II har telefonisk anmodet om, at kommunen starter med etape Z, således, at dette boligområde forbindes med Østermarken. En forbindelse forudsætter dog anlæg af en del af forlængelsen af stamvejen Østermarken, som vist på bilag.

Fagforvaltningen foreslår, at byggemodningen starter ved Østermarken etape X eller Z og fortsættes fra syd i etape Y. Hermed forsinkes tidspunktet, hvor boligerne kommer tæt på Hjallerupvej 25, en del år.

Fagforvaltningen for Teknik- og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, om indsigelsen kan afvises og lokalplanen vedtages.

Hvis lokalplanen vedtages, foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at byggemodningen skal starte længst væk fra Hjallerupvej 25, således at den nordlige del af etape Y byggemodnes til sidst.

Personale

Ingen.

Beslutning

Ejerne af Hjallerupvej 25 kom til mødet og fremlagde deres synspunkter for udvalget.

Der udarbejdes et notat, der beskriver tidsplan og de juridiske forhold, og der aftales nyt møde med ejerne om processen.

Udvalget godkendte lokalplanen. Byggemodningen begynder i område X, herefter Z således, at den nordlige del af område Y byggemodnes til sidst.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


17. Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 30


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Med baggrund i midtbyplanen for Dronninglund er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 30. Hovedgrebet i midtbyplanen er at koncentrere og samle byens aktiviteter, særligt handelslivet, i Slotsgade. Derfor foreslås bymidtens afgrænsning ændret. Ændringen vedrører særligt den strategiske placering af fremtidige dagligvarebutikker, der er vigtige at fastholde helt centralt i byen. Dette medvirker til mindre ændringer af de berørte kommuneplanrammer.

Byrådet skal tage stilling til, om kommuneplantillæg nr. 30 kan godkendes og udsendes i 8 ugers høring.

Sagsfremstilling

Formålet med kommuneplantillæg nr. 30 er at stadfæste midtbyplanen for Dronninglund, som blev godkendt af Byrådet den 30. marts 2016.

Baggrunden for at udarbejde midtbyplanen var et behov for en ny samlet strategi for midtbyens udvikling, samt et behov for et revideret plangrundlag.

Kommuneplantillægget sikrer, at midtbyplanen bliver bindende i administrationen af Dronninglund midtby. Tillægget fastlægger rammerne for den ønskede udvikling.

Hovedgrebet i midtbyplanen er at koncentrere og samle byens aktiviteter, særligt handelslivet, i Slotsgade. Derfor foreslås bymidtens afgrænsning ændret. Ændringen vedrører særligt den strategiske placering af fremtidige dagligvarebutikker, der er vigtige at fastholde helt centralt i byen. Dette medvirker til mindre ændringer af de berørte kommuneplanrammer.

Med kommuneplantillæg nr. 30 sker der ændringer af følgende i Kommuneplan 2013:

  • Hovedstruktur – Detailhandel under Byer og byudvikling
    Til afsnittet tilføjes hovedgrebet for midtbyplanen for Dronninglund, beskrivelse af den politiske beslutning om detailhandel samt udpegning af en primær strøgzone i Dronninglund.
  • Retningslinie 1.4.2 ”Udpegning og afgrænsning af bymidter”
    Bymidteafgrænsningen for Dronninglund opdeles i to zoner, der sker justering af redegørelsesteksten og kortbilag i forhold til opdelingen.
  • Retningslinie 1.4.4 ”Udpegning og afgrænsning af lokalcentre”
    Der tilføjes til retningslinien, at der ikke kan planlægges for lokalcentre i Dronninglund.
  • Retningslinie 1.4.7 ”Butiksstørrelse og placering af enkeltstående butikker”
    Der tilføjes til retningslinien, at der ikke kan planlægges for enkeltstående butikker i Dronninglund.
  • Ramme 02-C-01 ”Centerområde, Slotsgade”
    Der sker mindre ændringer i rammens afgrænsning, samt der ændres i rammeteksten iht. ovenstående retningslinier. Ændringer i rammens afgrænsning vil desuden påvirke afgrænsningen for ramme nr. 02-B-01, nr. 02-B-02 og 02-B-07.
  • Ramme 02-C-02 ”Centerområde, Rørholtvej”
    Ramme nr. 02-C-02 bliver til ny rammenr. for den nordlige del af stationsvej og vil derefter være ramme 02-C-02 ”Centerområde, Stationsvej”.
    Centerområde Rørholtvej vil herefter få rammenr. 02-C-03.

Der er foretaget en miljøscreening af ændringen af anvendelse, som er beskrevet i kommuneplantillægget. Fagforvaltningen vurderer, at tillægget ikke er omfattet af et krav om miljøvurdering, da det vurderes, at ændringen ikke medfører væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender forslaget til kommuneplantillæg nr. 30 og udsender det i 8 ugers offentlig høring.

Personale

Ingen.

Beslutning

Fagforvaltningens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


18. Politik for fremtidig varmeforsyning af nye boligområder


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø fremsender oplæg til politik for fremtidig varmeforsyning af nye boligområder med vurdering af forskellige løsningsmodeller og beskrivelse af principperne for godkendelse af dem.

Byrådet skal tage stilling til godkendelse af oplægget til politikken for fremtidig varmeforsyning af nye boligområder.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø fremsender oplæg til politik for fremtidig varmeforsyning af nye boligområder med vurdering af forskellige løsningsmodeller og beskrivelse af principperne for godkendelse af dem. I forbindelse med udarbejdelse af de seneste lokalplaner for parcelhusudstykninger har der været fokus på, om det er samfundsøkonomisk forsvarligt at fjernvarmeforsyne et nyt boligområde set i lyset af, at individuelle opvarmningsformer bliver mere energieffektive og boligerne mindre varmekrævende.

Rammerne for opvarmning af et nyt boligområde fastlægges under lokalplanlægningen, men en eventuel beslutning om varmeforsyning fra et konkret kollektivt forsyningsanlæg skal fastlægges via projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven. I oplægget til politik for fremtidig varmeforsyning foreslås, at kommunen tidligt i lokalplanprocessen går i dialog med fjernvarmeselskaberne, om der er basis for at udarbejde et projektforslag. Efter en eventuel projektgodkendelse af udbygning af kollektiv varmeforsyningsområde i et nyt boligområde er det vigtigt, at varmeværket og udstykkeren samarbejder omkring information om forbrugerøkonomien i varmeforsyningen af den enkelte ejendom, for at opnå optimal tilslutning til den kollektive opvarmning og sikre, at forudsætningerne om tilslutningsgrad i projektansøgningen overholdes.

Det formodes, at det kun bliver nye boligområder i byer med lave fjernvarmepriser, hvor fjernvarmen vil kunne konkurrere med individuelle opvarmningsløsninger. Konkurrencen vil afhænge af anlægsudgifterne til udbygning af fjernvarmenettet og tilslutningsgraden. Set ud i fremtiden vil fjernvarmeværkernes konkurrencedygtighed afhænge af, hvor gode varmeværkerne er til at fokusere på lavere produktionsomkostninger og optimering af ledningstabet i deres ledningsnet. I takt med at bygningsreglementet strammer boligernes energirammekrav med deraf reduceret varmebehov, skal fjernvarmeværkerne tænke i alternative forsynings løsningsmodeller eksempelvis lavtemperatur fjernvarme kombineret med fælles varmepumpeløsninger. Udviklingen i optimering af individuelle vedvarende energi løsninger forventes fortsat at stige. Det er derfor vigtigt, at kommende projektansøgninger om fjernvarmeudbygning vurderes i forhold til de til enhver tid nyeste optimale individuelle forsynings løsningsmodeller.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender det udarbejdede oplæg til politik for fremtidig varmeforsyning af nye boligområder.

Personale

Ingen.

Beslutning

Udsættes.

Der holdes møde med fjernvarmeselskaberne og øvrige interessenter i kommunen.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


19. Forslag til tillæg til spildevandsplanen - nye boligområder i Hjallerup, Skelbakken II og Østermarken


Resume

Sagsforløb: TM

Forslag til tillæg nr. 5 til spildevandsplanen er udløst af vedtagelsen af lokalplanerne for Skelbakken II og Østermarken i Hjallerup. Ingen af lokalplanområderne er omfattet af den gældende spildevandsplan. Områderne separatkloakeres. Spildevand afledes til Hjallerup Renseanlæg og tag- og overfladevand ledes til privat vandløb (sidetilløb til Hjallerup Mosegrøft).

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forslaget til tillægget kan godkendes og udsendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Forslag til tillæg nr. 5 til spildevandsplanen er udløst af vedtagelsen af lokalplanerne for Skelbakken II og Østermarken i Hjallerup. Ingen af lokalplanområderne er omfattet af den gældende spildevandsplan, og der skal således udarbejdes et tillæg til denne. Områderne planlægges separatkloakeret og inddelt i 3 nye kloakoplande.

En oversigt over de nye oplande fremgår af nedenstående tabel:

Kloakopland

Areal

Befæstelsesgrad

Befæstet areal

Spildevands-belastning

Vandmængde til vandløb

ha

%

ha

PE

l/s

Skelbakken II (DI38)

6

35

2,1

115

6

Østermarken II (DI39)

2,5

35

0,9

46

5

Østermarken III (DI40)

9,2

35

3,2

156

10

I alt

17,7

6,2

317

21

Spildevandet fra områderne ledes til Hjallerup Renseanlæg. Renseanlægget er godkendt til en spildevandsbelastning på 7519 PE og er i dag belastet med 5.711 PE.

Som det fremgår af tabellen, vil etablering af de nye boligområder samlet medføre en forøgelse af belastningen på renseanlægget på 317 PE. Der er således fortsat stor reservekapacitet på renseanlægget.

Tag- og overfladevand vil blive udledt til et sidetilløb til Hjallerup Mosegrøft. Sidetilløbet er et privat vandløb. Det samlede opland udgør 17,7 ha, hvoraf de 6,2 ha forventes at blive befæstet (svarende til 35 %). Der bliver stillet krav om, at afledningen af tag- og overfladevand skal forsinkes svarende til en afstrømning på 1 l/s/ha inden udledningen til vandløb. Kravet til forsinkelse er fastsat for at undgå hydraulisk overbelastning af vandløbet med deraf følgende oversvømmelser og påvirkning af miljøforholdene generelt i vandløbet.

Forsinkelsen vil ske via regnvandsbassiner i de enkelte lokalplanområder. Bassinerne udformes som søer med permanent vandspejl og bliver en del af områdernes rekreative miljø. En afstrømning på 1 l/s/ha bliver generelt betragtet som den naturlige afstrømning et vandløb normalt vil blive udsat for fra ubefæstede arealer under maksimale afstrømningshændelser. Samlet set vil der blive udledt 21 l/s. Udledningen af tag- og overfladevand fra lokalplanområderne skulle således ikke forøge afstrømningen i vandløbet udover hvad vandløbet normalt bliver udsat for. Det er imidlertid et problem, at vandløbet allerede er voldsomt hydraulisk belastet af 3 eksisterende udledninger. Disse 3 udledninger udleder beregningsmæssigt 1.122 l/s under kraftig regn. Fagforvaltningen er derfor i samarbejde med spildevandsforsyningsselskabet i gang med at afklare, hvilke muligheder, der er for reducere belastningen fra de eksisterende udledninger.

Forslaget til tillæg skal efter Teknik- og Miljøudvalgets vedtagelse offentliggøres i 8 uger. Når offentlighedsperioden er overstået, fremlægges tillægget til politisk behandling for endelig godkendelse. Den endelige godkendelse af tillægget kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der er foretaget en screening af tillæggets forventede indvirkning på miljøet. Resultatet af screeningen viser, at tillægget ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, og der skal således ikke udarbejdes en miljøvurdering efter lovens bestemmelser. Afgørelsen om ikke at udarbejde miljøvurdering offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af forslaget til tillæg. Afgørelsen kan påklages indenfor 4 uger efter offentliggørelsen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2014 - Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup. Forslaget offentliggøres herefter i en 8 ugers høringsperiode.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt. Forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


20. Delegation af beslutningskompetence vedrørende tillæg til spildevandsplanen


Resume

Sagsforløb: TM

En delegering af beslutningskompetencen vedrørende tillæg til spildevandsplanen fra Teknik- og Miljøudvalget til Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderes at kunne give en tidsbesparelse på 4-6 uger i behandlingen af denne type sager.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om beslutningskompetencen vedrørende godkendelse af tillæg til spildevandsplanen kan delegeres til Fagforvaltningen for Teknik og Miljø.

Sagsfremstilling

I følge miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen (spildevandsplan). Der er ikke i loven fastsat bestemmelser om, hvor ofte planen skal revideres, men kommunen skal sørge for, at planen ajourføres, når der sker ændringer i forudsætningerne for planen.

Ajourføring af planen kan inddeles i to kategorier:

  • Generel revision af planen.

Denne foretages typisk som følge af revision af kommuneplanen, hvor spildevandsplanen skal forholde sig til håndtering af spildevand fra nye byområder. Samtidig benyttes lejligheden så også til at opdatere planen for spildevandshåndteringen generelt i kommunen, herunder f.eks. nye spildevandsudløb, renseanlægsstruktur, spildevand i det åbne land m.v. samt indarbejde eventuelle mindre korrektioner, der er opstået henad vejen. Det kan dreje sig om tilretninger af fejlbehæftede kloakoplandsgrænser, tilslutning af ejendomme udenfor kloakopland og lignende. Endvidere opdateres de oplysninger, der generelt indgår i planen om forskellige forhold.

  • Tillæg til planen.

Disse udarbejdes typisk i forbindelse med lokalplaner for nye byområder, der ikke er omfattet af den gældende spildevandsplan, eller for allerede planlagte områder, hvor f.eks. kloakeringsformen ønskes ændret. I disse tilfælde afklares spildevandshåndteringen under lokalplanprocessen, og spildevandsplanen ajourføres med hensyn til kloakeringsform, belastning på renseanlæg og placering af regnvandsudløb.

Forslag til spildevandsplan og forslag til tillæg hertil skal i lighed med lokalplaner gennemgå en 8 ugers offentlig høring før de kan vedtages endeligt. Den endelige vedtagelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

I følge bemyndigelsesplanen skal generel revision af spildevandsplanen godkendes af Byrådet, mens tillæg til planen godkendes af Teknik- og Miljøudvalget. Som det fremgår af ovenstående er de fleste tillæg til spildevandsplanen ukomplicerede ajourføringer i forbindelse med lokalplaner, som allerede gennemgår en politisk vedtagelsesproces. Det tilstræbes, at det type tillæg til spildevandsplanen udarbejdes sideløbende med lokalplanen og følger processen for denne, men det er ikke altid muligt. Det er imidlertid vigtigt, at tillægget til spildevandsplanen bliver udarbejdet hurtigst muligt efter lokalplanen, da spildevandsforsyningsselskabet ikke må etablere ledningsnet i områder, der ikke er omfattet af spildevandsplanen.

For at smidiggøre sagsgangen ønsker Fagforvaltningen for Teknik og Miljø mulighed for at vedtage tillæg til spildevandsplanen administrativt - såvel forslag som endelig vedtagelse. Fagforvaltningen vurderer, at dette vil kunne give en tidsbesparelse på 4 - 6 uger i behandlingen af et tillæg til spildevandsplanen. Der ønskes ikke ændringer i forhold til behandling af den generelle revision af spildevandsplanen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at godkendelse af forslag til tillæg til spildevandsplanen samt endelig vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen delegeres til forvaltningen.

Personale

Ingen.

Økonomi

Ingen.

Beslutning

Godkendt. Udvalget orienteres om sagerne.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Til toppen


21. Godkendelse af affaldsplan forud for 8-ugers høring


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Brønderslev Kommune skal udarbejde affaldsplan for kommunen. Planen skal i henhold til Affaldsbekendtgørelsen indeholde status, målsætning og planlægning for håndtering af affald. Planen omhandler sigtelinjerne; herunder de beslutninger, der skal træffes de kommende år, for at opfylde det nationale krav om genanvendelse af 50 % af visse dele af husholdningsaffaldet i 2022.

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til affaldsplan for Brønderslev Kommune kan godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til affaldsplan for Brønderslev Kommune med tilhørende bilag. Affaldsplanen er udarbejdet som en digital plan, det vil sige en onlineversion.

I Affaldsbekendtgørelsen stilles der krav om, at kommunerne udarbejder en affaldsplan mindst hver 6. år. Den sidste affaldsplan i Brønderslev Kommune er fra 2009. Planen fra 2009 var fælles med Hjørring Kommune. Forud for affaldsplanerne for de to kommuner har der været en proces med en række fælles fokuspunkter for de to kommuner og AVV: regionalt/kommunalt samarbejde, borgerinvolvering, affaldsminimering, lokal ressourceudnyttelse og iværksætteri. Derfor er der mange fællesnævnere i de to affaldsplaner. Brønderslev Kommune besluttede dog i januar 2015 at udarbejde egen affaldsplan, da der er forskelle i fokus- og ambitionsniveau.

Det er en vigtig forudsætning for den nye affaldsplan, at Folketinget i 2013 vedtog ”Danmark uden affald, Ressourcestrategi 2013”. Her blev det besluttet, at 50 % af visse dele af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes. Principielt er der metodefrihed for kommunerne til at opnå dette. Erfaringer fra andre kommuner og modelberegninger fra Miljøstyrelsen har vist, at kravet/målet kun kan opnås ved at indføre kildesortering af affald. Mange kommuner arbejder for tiden med at implementere kildesortering. Det betyder også, at der ikke bliver basis for store centrale sorteringsanlæg, som kunne have været alternativet til kildesortering.

I affaldsplanen træffes der kun få konkrete beslutninger om indsamlingsmetoder, fraktioner osv. I stedet indeholder affaldsplanen en ramme for en række beslutninger, som skal tages i de kommende år for at nå op på kravet om 50 % genanvendelse i 2022. De konkrete beslutninger vil senere ske i Teknik- og Miljøudvalget og/eller Byrådet – afhængig af, hvor vidtrækkende de er.

I affaldsplanen træffes der beslutning om, at målet på 50 % søges opnået i to faser. I fase 1 (indtil 2018) arbejdes der på at igangsætte husstandsindsamling for de tørre affaldsfraktioner papir, pap, plast og metal. Detaljerne om fraktioner, indsamlingsfrekvens osv. vil blive taget som selvstændige politiske beslutninger. I affaldsplanen træffes der også beslutning om, at kildesortering af organisk affald først vil ske senere, dvs. i fase 2. Desuden træffes der i affaldsplanen beslutning om, at det i fase 1 skal besluttes, om det vil være hensigtsmæssigt med en geografisk opdelt udrulningsplan for indsamling af både de tørre affaldsfraktioner og senere organisk affald og restaffald. I fase 1 skal der også tages stilling til, om Brønderslev Kommune vil deltage i et fælleskommunalt sorteringsanlæg for plast- og metalaffald i Aalborg.

Affaldsplanen er opbygget, så de enkelte affaldsordninger (indsamlingsordninger) beskrives hver for sig. Inden for hver ordning er der 3 hovedelementer:

1. Beskrivelse

2. Målsætning

3. Handlinger

Denne opdeling følger kravene i Affaldsbekendtgørelsen. Samme opdeling er anvendt for affaldsbehandlingsanlæg; herunder forbrændingsanlæg, genbrugspladser, deponi osv. Indenfor emnerne bæredygtighed og kommunikation er der også sket opdeling i beskrivelse, målsætning og handlinger. Der er udarbejdet et særskilt notat, hvor alle handlingerne i affaldsplanen er sammenfattet. Dette giver et overblik over de vigtigste punkter i affaldsplanen.

I hovedafsnittene bæredygtighed og kommunikation er der bl.a. beskrivelser af de prioriteringer og fokuspunkter, som har været vigtige for de enkelte ordninger og behandlingsanlæg. På den måde knyttes der en rød tråd til det fælles forarbejde om affaldsplanen mellem Brønderslev og Hjørring Kommuner og AVV. I hovedafsnittet ”Økonomi og tidsplan” er faseopdelingen omtalt. Der træffes ikke på nuværende tidspunkt beslutninger, som har betydning for den kommunale økonomi.

I efteråret 2015 blev det i Brønderslev og Hjørring Kommuner besluttet, at der skal udarbejdes en ejerstrategi for AVV. Denne proces er stadig i gang. I affaldsplanen er der ikke nævnt noget om arbejdet med ejerstrategien. Dette er et bevidst valg, da en sammenkædning af de to emner, vil risikere at gøre begge processer unødigt komplicerede – både i en tidsmæssig og emnemæssig sammenhæng. Derfor kan affaldsplanen behandles, uden at det får betydning for processen om en ejerstrategi for AVV.

Når affaldsplanen er vedtaget i Byrådet, skal den i 8 ugers offentlig høring, før den kan vedtages endeligt.

Link: http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/affaldsplan.htm. Der kan dannes PDF-udskrift ud fra onlineversionen, og de tilhørende bilag. Både affaldsplan (PDF-udgave) og de tilhørende bilag er vedlagt dagsordenteksten som bilag. Desuden er der vedlagt et notat, hvor alle handlingerne i affaldsplanen er oplistet, så det er nemmere at opnå et godt overblik.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender udkast til affaldsplan forud for 8 ugers offentlig høring

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da området er brugerfinansieret.

Beslutning

Udsættes.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


22. Planlægning for udvidelse af biogasanlægget GFE Krogenskær


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Biogasanlægget GFE Krogenskær på Vildmosevej 21B, Brønderslev, ønsker at ændre driften af biogasanlægget. Driftsændringen omfatter tilførsel af en større mængde biomasse samt mindre bygningsmæssige udvidelser. En eventuel udvidelse af biogasanlægget kræver et kommuneplantillæg, en VVM-redegørelse og ny miljøgodkendelse. Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer endvidere, at der skal udarbejdes en lokalplan for området.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal gives en tilkendegivelse til udvidelsen med efterfølgende udarbejdelse af kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, lokalplan og miljøgodkendelse.

Sagsfremstilling

Biogasanlægget GFE Krogenskær, Vildmosevej 21B, Brønderslev, ønsker at ændre driften af det eksisterende biogasanlæg.

Den årlige mængde biomasse, der tilføres biogasanlægget, ønskes forøget fra de nuværende 36.500 tons til 70.000 tons. En eksisterende lagertank ønskes ombygget til reaktortank. Overdækningen af tanken vil blive 11-12 m høj, hvilket er lavere end eksisterende bygninger på anlægget. Der ønskes desuden etableret 2 nye lagertanke for at sikre stabil drift. Disse tanke etableres i tilknytning til ejers landbrugsejendom.

Udvidelsen medfører, at daglige transporter til anlægget fremadrettet vil være 7-10 mod de nuværende 4-6. Oplag af biomasse på anlægget vil ikke blive forøget. Baggrunden for ønsket om udvidelse er, at biogasanlægget fremadrettet ønsker mulighed for at modtage flere vegetabilske biomasser. Disse biomasser har et lavere gaspotentiale og kræver længere opholdstid i anlægget. En udvidelse af anlægget er derfor nødvendig, hvis biomasseindtaget ændres. Ombygning og øget indtag af biomasse vil ikke påvirke den samlede gasproduktion i forhold til den eksisterende produktion. Ændringen i biomasseindtaget vurderes ikke at give anledning til større lugtemissioner fra biogasanlægget.

En udvidelse af biogasanlægget medfører, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en VVM-redegørelse. Der skal desuden udarbejdes ny miljøgodkendelse, da virksomheden med udvidelsen overgår til en anden virksomhedskategori med selvstændige standardvilkår. Det vurderes endvidere, at der skal udarbejdes en lokalplan for området.

Virksomhedens projektbeskrivelse for udvidelsen, udarbejdet af rådgiver, er vedlagt som bilag.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal gives en tilkendegivelse til udvidelsen med efterfølgende udarbejdelse af kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, lokalplan og miljøgodkendelse.

Personale

Ingen.

Beslutning

Udsættes.

Der ønskes en detaljeret orientering om de nuværende driftsforhold.

De juridiske forhold afklares.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


23. Opstart af proces omkring Natura 2000-handleplaner 2016-2021


Resume

Sagsforløb: TM

Byrådet i Brønderslev Kommune har den 28. november 2012 godkendt 2 naturhandleplaner for Brønderslev Kommune - Store Vildmose og Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. De 2 handleplaner skal blandt andet bidrage til, at der gennemføres tiltag, som sikrer ”gunstig bevaringsstatus” for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Målet er på EU-plan at skabe et netværk af særligt beskyttede naturområder, som skal sikre den fælles naturarv med særligt truede og karakteristiske naturtyper og arter af fællesskabsbetydning i hele Europa.

Miljø- og Fødevareministeren offentliggjorde den 20. april 2016 Natura 2000-planerne for 2. planperiode (2016-2021) for samtlige Natura-2000 områder i Danmark. Brønderslev Kommune indeholder dele af 2 Natura 2000-områder, og skal derfor medvirke til at udarbejde Natura 2000-handleplanerne for områderne.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til udarbejdelse af Natura 2000-handleplaner for områderne Store Vildmose og Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Sagsfremstilling

Miljø- og Fødevareministeren offentliggjorde den 20. april 2016 Natura 2000-planer for 2. planperiode, 2016-2021, for samtlige Natura-2000 områder i Danmark.

Handleplanerne angiver de overordnede kommunale prioriteringer, mål, forventede effekter samt metoder og forvaltningstiltag. Handleplanerne kan i og i nærheden af de udpegede områder få indflydelse på arealanvendelsen, idet naturområderne skal sikres en gunstig bevaringsstatus. Kommunen beskriver i handleplanerne, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Realisering af planerne sker som udgangspunkt på frivillig basis, og der er ikke i planerne taget stilling til den konkrete geografiske placering af de enkelte tiltag. Efterfølgende skal kommunen sikre, at handleplanen gennemføres.

Hvor der er offentlige lodsejere, såsom staten, varetager disse selv handleplanen gennem egne pleje- og driftsplaner.

Der skal med kommunens handleplaner følge et resume af statens handleplaner for områderne.

Natura 2000-planerne indeholder:

  • en områdebeskrivelse samt udpegningsgrundlaget (naturtyper og arter) for området
  • tilstandsvurdering af udpegningsgrundlaget (naturtyper og arter)
  • målsætninger for Natura 2000-området, samt for naturtyper og arter
  • et indsatsprogram

Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, men den konkrete indsats skal i videst muligt omfang gennemføres ved frivillige virkemidler jv.fr Lov om miljømål.

Den nationale prioritering af indsatsen i 2. planperiode sigter på, at den planlagte og igangsatte indsats i 1. planperiode fastholdes og afsluttes, at der tages hånd om særligt truede naturtyper og arter, samt at der påbegyndes en strategisk indsats for langsigtet at sikre den nødvendige pleje af de lysåbne naturarealer.

Brønderslev Kommune indeholder dele af følgende Natura 2000-områder, og skal derfor medvirke til at udarbejde to Natura 2000-handleplaner, jf. Lov om Miljømål:

  • Natura 2000-område nr. 12: Store Vildmose
  • Natura 2000-område nr. 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord

De kommunale handleplaner skal indeholde (jf. Lov om miljømål):

  • en opgørelse af indsatsbehov og prioritering af den forventede forvaltningsindsats
  • en beskrivelse af forventede initiativer, som Byrådet vil tage, for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse
  • en oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet samt offentlige lodsejere (fx. forsvaret)

Brønderslev Kommune arbejder også i denne planperiode sammen med de kommuner, som kommunen deler Natura 2000-habitatområder med. Kommunen samarbejder med Jammerbugt Kommune om at skrive handleplanen for Natura 2000-område nr. 12: Store Vildmose, og med Mariagerfjord Kommune, Aalborg Kommune, Randers Kommune, Frederikshavn Kommune og Norddjurs Kommune om handleplanen for Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

KL har udarbejdet en handleplansskabelon til formålet, som vil blive brugt.

I 2. planperiode er der særlig fokus på inddragelse af lodsejere og interesseorganisationer, både i udarbejdelsen af handleplanerne og når de skal gennemføres. I handleplanerne skal der beskrives en plan for inddragelse af interessenter og herunder hvilke fora, der forventes at kommunen inddrager til dialog. F.eks årlige oplæg for Det Grønne Råd, eller lodsejerebreve.

Kommunerne har 6 måneder til at udarbejde handleplanerne. Udkast til Natura 2000-handleplanerne skal senest den 20. oktober 2016 sendes ud i offentlig høring i 8 uger. Byrådet skal, senest et år efter at Natura 2000-planerne er offentliggjort, vedtage kommunens Natura 2000-handleplaner. Handleplanerne skal derfor senest den 20. april 2017 godkendes af Byrådet.

For at kunne overholde tidsfristerne, der er sat i miljømålsloven vedrørende udarbejdelse af handleplanerne, har fagforvaltningen sat følgende deadlines:

15. august 2016

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om Natura 2000-handleplanerne

22. august 2016

Høring af handleplansudkast for Natura 2000-område nr. 12: Store Vildmose og Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord til interesseorganisationer og større relevante lodsejere.

6. september 2016

Fremlæggelse af udkast til handleplan for Det Grønne Råd. Her kan de enkelte interesseorganisationer også komme med indlæg, da de har haft 14 dage til at se på udkastet. Samme dag er der også frist for skriftlige høringssvar i første omgang.

12. september2016

Handleplanerne er til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget.

3. oktober 2016

Sidste møde i Teknik- og Miljøudvalget inden fristen for at udsende handleplanerne.

20. oktober 2016

Sidste frist for at udsende handleplanerne i 8 ugers høring.

15. december 2016

Sidste frist for høringssvar til Natura 2000-handleplanerne.

20. april 2017

Sidste frist for endelig godkendelse af Natura 2000-handleplanerne i Byrådet.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at udarbejdelse af kommunale Natura 2000-handleplaner sker som beskrevet.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt som foreslået af fagforvaltningen.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


24. Ønske om chikane på Gravensgade, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

En borger søger om at få etableret chikaner på Gravensgade i Brønderslev.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om ansøgningen kan imødekommes.

Sagsfremstilling

En borger søger om at få etableret chikaner på Gravensgade i Brønderslev, da gaden bliver brugt som en 'free-way' med høj hastighed om aftenen og i weekender.

Gravensgade er anlagt i en bredde på ca. 7,5 meter og er klassificeret som en lokalvej i by:

"Lokalvejene i byerne er boligveje, der primært benyttes af vejens beboere m.v. Lastbiltrafikken er meget tilfældig og udgør kun en meget lille del af den samlede trafik. Vejene er typisk smalle med ingen eller få afmærkninger på vejebanen. Nogle med fortov og andre uden. Belysningen vil være indrettet til et minimum."

Trafikmålingen fra maj 2016, som er foretaget ud for Gravensgade 124, viser en ÅDT på 320 køretøjer og med 13 % tung trafik, en gennemsnitshastighed på 37 km/t og 85 % percentil på 48 km/t.

På Gravensgade er der i perioden 2006 til 2015 politi registreret en materielskade ulykke på strækningen fra Smalbyvej til Knudsgade.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget ikke imødekommer ansøgningen med udgangspunkt i trafikmålingen og det lave antal ulykker.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 27. juni 2016, pkt. 4:

Færdselssikkerhedsrådet anbefaler, at ansøgningen ikke imødekommes med udgangspunkt i trafikmålingen.

John Erik Jensen, Anders Bjerg Sørensen og Ole Dahl var fraværende.

Beslutning

Imødekommes ikke.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


25. Ønske om trafiksikring af Kirkevej, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

En borger anmoder om at få etableret cykelstier langs Kirkevej ved Dronninglund.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om anmodningen kan imødekommes.

Sagsfremstilling

En borger anmoder om at få etableret cykelstier eller alternativt kantbaner langs Kirkevej ved Dronninglund. Borgeren er bekymret for sine børn, sig selv og andre trafikanter, som færdes som bløde trafikanter på Kirkevej, da bilerne kører stærkt, og der er en stor del tunge køretøjer. Borgeren synes, at hastigheden er for høj i forhold til aktiviteterne langs vejen og vejens anvendelse.

Borgeren påpeger, at der også er en del andre børn, som færdes på vejen, da Dronninglund Rideskole ligger på Kirkevej. Her kommer dagligt unge piger gående eller cyklende, og af og til færdes de også på vejen med deres heste eller krydser vejen. Der er kommet mere trafik og flere ind- og udkørsler med hestetrailere, efter at rideskolen er flyttet på Kirkevej.

Derudover bruger Dronninglund Skole og Dronninglund Efterskole vejen til udflugter og løberuter samt folk, som løber, går eller cykler på vej til Storskoven, Kunstcenter, Golfbanen eller på vej tilbage til Dronninglund. Borgeren mener, at en sti langs Kirkevej vil være med til at binde stierne sammen vest om Dronninglund og give sikre muligheder for de bløde trafikanter.

Kirkevej er anlagt i en bredde på ca. 5 meter og er klassificeret som en lokalvej i åbent land:

"Lokalveje på landet omfatter de mindre smalle kommuneveje, som er anlagt for at sikre fornuftig adgang fra ejendommene på landet til fordelingsvejene. Her er tilgængeligheden (ikke fremkommeligheden) det væsentlig. Her vil en forsvarlig hastighed i høj grad skulle tilpasses lokale forhold som oversigtsforholdene lokalt og her må forvente at en forsvarlig hastighed vil være på mellem 50-60 km/t, nogen steder lavere. Disse vejtyper omfatter veje med meget vekslende oversigtsforhold, og med tilslutning af mange sideveje. Normalt vil rabatterne være smalle, og vejen ikke forsynet med sideanlæg."

Trafikmålingen fra februar 2016, som er foretaget ud for Kirkevej 6, viser en ÅDT på 276 køretøjer og med 11 % tung trafik, en gennemsnitshastighed på 60 km/t og 85 % percentil på 78 km/t.

På Kirkevej er der i perioden fra 2006 til 2015 politi registreret to ulykker i krydset Kirkevej og Nordre Ringgade. Den ene ulykke skete i 2006, og der var personskader. Ulykken skete ved påkørsel bagfra ved svingning fra Nordre Ringgade til Kirkevej. Den anden ulykke skete i 2009, hvor der var materielle skader, og den ene part ikke overholdte sin vigepligt.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer, at der på trods af den ringe trafikbelastning er behov for trafiksikring af de bløde trafikanter på Kirkevej. Da vejstrækningen er en del af Jyske Ås-stisystem, som samtidigt bliver brugt til færdsel til og fra rideskolen, bør det overvejes, om der skal etableres en 2 minus 1 vej på strækningen. Eventuelt i forbindelse med en senere slidlagsfornyelse. Afstribning af en 2 minus 1 vej skønnes at koste 35.000 kr.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, om anmodningen kan imødekommes, og om etableringen af en 2 minus 1 vej skal medtages på prioriteringslisten for trafiksikkerhedsprojekter.

Færdselssikkerhedsrådet drøfter, om der er grundlag for etablering af en 2 minus 1 vej på strækningen.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 17. maj 2016, pkt. 3:

Færdselssikkerhedsrådet vurderer, at der på Kirkevej er grundlag for etablering af en 2 minus 1 vej, men anbefaler dog, at Vej og Park undersøger vejens stand, inden endelig stilling tagen. Punktet udsættes til næste møde.

John Erik Jensen og Anders Bjerg Sørensen var fraværende.

Sagsfremstilling til Færdselssikkerhedsrådet den 27. juni 2016:

Vej og Park har besigtiget vejstrækningen og vurderer, at Kirkevej er i god stand, dog er kanten knækket flere steder på grund af de tunge køretøjer. Vej og Park foreslår, at vejen kantoprettes inden afstribningen.

En kantopretning, skiltning og afstribning af Kirkevej koster 80.000 kr., hvorimod et slidlag i fuld bredde koster 185.000 kr. (uden skiltning og afstribning).

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, om der på Kirkevej skal etableres en 2 minus 1 vej. Hvis projektet godkendes, foreslås det, at Kirkevej som minimum kantoprettes inden etablering af en 2 minus 1 vej. Projektet foreslås medtaget på prioriteringslisten for anlægsmidler på Vej- og Parkområdet.

Færdselssikkerhedsrådet, 27. juni 2016, pkt. 3:

Færdselssikkerhedsrådet anbefaler, at der på Kirkevej kantoprettes og etableres en 2 minus 1 vej, da vejen er en del af Jyske Ås-stisystem og bliver brugt til færdsel til og fra rideskolen.

John Erik Jensen, Anders Bjerg Sørensen og Ole Dahl var fraværende.

Beslutning

Godkendt kantopretning og etablering af en 2 minus 1 vej. Projektet medtages på prioriteringslisten for anlægsmidler på Vej- og Parkområdet.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


26. Ønske om trafiksikring af Irisvej, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: FSR/TM

En borger søger om at få etableret chikaner på Irisvej i Dronninglund.

Sagsfremstilling

En borger søger om at få etableret chikaner på Irisvej i Dronninglund, da der bliver kørt hensynsløst på vejen. Der er mange, som cykler på vejen, især børnene fra asylcentret. Ansøger bemærker, at det er et fantastisk kvarter at være barn i, især hvis de kunne suse trygt rundt på kvarterets gader og hygge sig med de andre børn i nabolaget.

Irisvej er anlagt i en bredde på ca. 7 meter og er klassificeret som en lokalvej i by:

"Lokalvejene i byerne er boligveje, der primært benyttes af vejens beboere m.v. Lastbiltrafikken er meget tilfældig og udgør kun en meget lille del af den samlede trafik. Vejene er typisk smalle med ingen eller få afmærkninger på vejebanen. Nogle med fortov og andre uden. Belysningen vil være indrettet til et minimum."

Trafikmålingen fra juni 2016, som er foretaget ud for Irisvej 10, viser en ÅDT på 180 køretøjer og med 8 % tung trafik, en gennemsnitshastighed på 37 km/t og 85 % percentil på 49 km/t.

På Irisvej er der i perioden 2006 til 2015 politi registreret en ulykke i perioden i krydset Irisvej og Valmuevej.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget ikke imødekommer ansøgningen med udgangspunkt i trafikmålingen.

Personale

Ingen.

Indstilling

Færdselssikkerhedsrådet, 27. juni 2016, pkt. 5:

Færdselssikkerhedsrådet anbefaler, at ansøgningen ikke imødekommes med udgangspunkt i trafikmålingen.

John Erik Jensen, Anders Bjerg Sørensen og Ole Dahl var fraværende.

Beslutning

Imødekommes ikke.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


27. Orientering om Den nye Planlov


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Planloven er med til at sætte rammerne for udviklingsmulighederne i hele landet. Planlægningen af arealanvendelsen er vigtig for at afveje forskellige samfundsmæssige hensyn og for at give forudsigelighed for borgere og virksomheder, der vil investere i Danmarks udvikling. Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning fra 1970’erne. Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfordringer, end da planloven blev skabt.

Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er derfor enige om at gennemføre en modernisering af planloven.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Planloven er med til at sætte rammerne for udviklingsmulighederne i hele landet. Planlægningen af arealanvendelsen er vigtig for at afveje forskellige samfundsmæssige hensyn og for at give forudsigelighed for borgere og virksomheder, der vil investere i Danmarks udvikling. Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning fra 1970’erne. Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfordringer, end da planloven blev skabt.

Der er behov for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Uden for de største byer og i landdistrikterne er man mange steder udfordret af faldende beskæftigelse, et svagt boligmarked og en ændret befolkningssammensætning.

Planloven indebærer i dag en række udfordringer for, at kommunerne kan give rum for initiativ og engagement fra virksomheder og borgere, som kan skabe vækst og udvikling lokalt. Planloven bør i højere grad være et redskab til at understøtte potentialer og forbedre mulighederne for udvikling i hele Danmark.

Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er derfor enige om at gennemføre en modernisering af planloven.

Kommuner, virksomheder og borgere skal have bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Samtidig skal der fortsat værnes om et godt miljø og en righoldig natur. Derved understøttes det fælles ansvar for fremtidens Danmark. Der er fortsat behov for en lovfæstet og velordnet fysisk planlægning, som tilgodeser behov for eksempelvis infrastruktur og transportkorridorer, som giver forudsigelige rammer for virksomheder og borgere og afvejer de forskellige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Dette kan dog gøres på en anderledes måde end i dag.

Kommunerne vil med den foreslåede modernisering af planloven få nye muligheder i den fysiske planlægning. Det skal bl.a. ses på baggrund af, at kommunerne med kommunalreformen er blevet større og mere professionaliserede, så de er bedre klædt på til opgaven end dengang, da planloven blev til, i 1970’erne.

Med de nye muligheder følger også et større ansvar for kommunerne. Byrådet skal i højere grad bære det politiske ansvar for den fysiske planlægning. Planlægningen vil fortsat baseres på en åben demokratisk proces, hvor planforslag lægges frem til offentlig høring og debat, så alle interesser og synspunkter kan komme til orde.

Aftaleparterne finder det centralt, at kommunerne, som led i deres øgede planansvar, styrker borgernes inddragelse i den lokale planlægning. Det fremmer grundlaget for, at kommunerne kan varetage opgaven med at afveje de forskellige interesser i den lokale arealanvendelse.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

  1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen
  2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion
  3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
  4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser
  5. Almene boliger og byudvikling mv.
  6. Andre initiativer (luftfart, biobrændstof, landsbyer, turisme og oplevelses-økonomi, fremtidens produktionssamfund)

Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder, baseret på Grønt Danmarkskort.

På baggrund af aftalen vil regeringen i oktober 2016 fremsætte lovforslag om ændring af henholdsvis planloven og naturbeskyttelsesloven med henblik på ikrafttræden i januar 2017.

Regeringen vil i tilknytning til den nye planlov udstede vejledninger m.v., der nærmere fastlægger rammerne for kommunernes råderum i planlægningen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at aftalen tages til efterretning og det undersøges nærmere, hvilke muligheder aftalen giver Brønderslev Kommune.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


28. Orientering om klage vedr. lokalplan 01-B-34.01 Ådalen Nord


Resume

Sagsforløb: TM

Byrådets endelig vedtagelse af lokalplan 01-B-34.01 Ådalen Nord er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

I klagen bliver det fremsat, at klager ikke kan se, at hans forslag om at ”flytte” 6 grunde umiddelbart nord for hans ejendom er blevet behandlet i forbindelse med den endelig vedtagelse af lokalplanen. Der henvises desuden til, at klager ikke var klar over, at der ville blive planlagt for grunde så tæt på skel, som tilfældet er, samt at klager ikke vil acceptere, at Brønderslev Kommune gennem ekspropriation kan udstykke grunde oven på eksisterende tinglyst nedsivningsanlæg.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog lokalplan 01-B-34.01 Ådalen Nord endeligt den 25. maj 2016. Lokalplanen blev offentliggjort den 27. maj 2016. Vedtagelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 23. juni 2016 inden for klagefristen.

I klagen bliver det fremsat, at klager ikke kan se, at hans forslag om at ”flytte” 6 grunde umiddelbart nord for hans ejendom er blevet behandlet i forbindelse med den endelig vedtagelse af lokalplanen. Der henvises desuden til, at klager ikke var klar over, at der ville blive planlagt for grunde så tæt på skel, som tilfældet er, samt at klager ikke vil acceptere, at Brønderslev Kommune gennem ekspropriation kan udstykke grunde oven på eksisterende tinglyst nedsivningsanlæg.

I henhold til planlovens § 58 kan der i en lokalplansag klages over retlige spørgsmål som bl.a., at planen ikke er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse m.v. og om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt.

Forslaget om at flytte 6 grunde er fremsat på et møde med klager efter høringsfristen for lokalplanforslaget, kort tid inden Teknik- og Miljøudvalgets behandling af sagen om endelig vedtagelse af lokalplanen. Udvalgsformanden orienterede Teknik- og Miljøudvalget om mødet og det fremsatte forslag. Udvalget besluttede at foreslå en endelig vedtagelse af lokalplanen til Byrådet med forslag om ændring af lokalplanen. Ændringen omhandlede en mindre bygningshøjde for de boliggrunde, der ligger nærmest byparken og klagers ejendom. Da forslaget om at flytte 6 grunde ikke er fremsendt inden for høringsfristen, kan der ikke være forventning om, at forslaget bliver behandlet.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for Ådalen Nord blev Fagforvaltningen for Teknik og Miljø opmærksom på en tinglyst servitut, som omhandler et sivedræn. Sivedrænet løber fra klagers ejendom mod nord og er delvist placeret i byparken. Der er i lokalplanen redegjort for servitutten, hvoraf det fremgår, at sivedrænet planlægges flyttet for at muliggøre den nye boligbebyggelse. Dette er varslet telefonisk til klager under udarbejdelse af lokalplanen. Flytningen af sivedrænet og udgifterne hertil er medtaget i den efterfølgende projektering af boligudstykningen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


29. Orientering om status vedr. forening, Algade 76, Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

Udvalgsformand Karsten Frederiksen har bedt om en orientering i forhold til sagen stade vedrørende etablering af forening i Algade 76, Brønderslev.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Der er etableret en syrisk forening i en butik, Algade 76, Brønderslev. Anvendelsen til forening er i strid med lokalplan 1361-04, hvorefter lokalerne skal anvendes til butik eller kundeorienterede aktiviteter.

Udvalgsformand Karsten Frederiksen har bedt om en orientering i forhold til sagen stade.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Til toppen


30. Orientering om borgermøde vedr. lokalplan 12-B-07.01 og trafiksanering i Ø. Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

Der afholdes borgermøde i Ø. Brønderslev mandag den 29. august kl. 17. Borgermødet handler om planlægning af et nyt boligområde i Ø. Brønderslev og Trafiksanering af Elmevej i Ø. Brønderslev.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Der afholdes borgermøde i Ø. Brønderslev mandag den 29. august kl. 17. Borgermødet handler om planlægning af et nyt boligområde i Ø. Brønderslev og Trafiksanering af Elmevej i Ø. Brønderslev.

Teknik- og Miljøudvalget har den 10. juni 2016 besluttet, at Elmevej i Ø. Brønderslev skal trafiksaneres og at der afholdes et informationsmøde om projektet i august. På mødet informeres samtidig om planlægningen for et nyt boligområde i Ø. Brønderslev.

Økonomiudvalget har den 15. juli 2016 har igangsat planlægning for et nyt boligområde i Ø. Brønderslev. Derfor igangsættes en offentlig fordebat fra den 16. august 2016 til den 13. september 2016, og i den forbindelse inviterer Brønderslev Kommune borgere til at deltage i debat på borgermødet den 29. august 2016.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Til toppen


31. Orientering om plan for etablering af forsinkelsesbassiner i Brønderslev


Resume

Sagsforløb: TM

I takt med at Brønderslev by separatkloakeres opstår der behov for at udlede regnvand fra befæstede arealer til Kornumgårdsgrøften via forsinkelsesbassiner. Der er foretaget en kortlægning af, hvor det er muligt at placere forsinkelsesbassinerne.

Der orienteres om resultatet af kortlægning af placeringsmuligheder for regnvandsbassiner i Brønderslev samt den videre proces.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

I 2019/2020 afsluttes separatkloakeringen af Brønderslev midtby, hvorefter regnvandet fra befæstede arealer kan udledes direkte til Kornumgårdsgrøften. For at undgå hydraulisk overbelastning af vandløbet med oversvømmelser og forringet vandløbsmiljø til følge, vil det være nødvendigt at forsinke udledningen via forsinkelsesbassiner.

Som et led i dette har Byrådet i marts 2013 vedtaget et tillæg til spildevandsplanen, der giver mulighed for at anvende Hedelundssøerne til at forsinke en del af udledningen. Ligeledes er en "ellesump" ved Parkvej blevet renset op og indrettet som forsinkelsesbassin.

Dette er imidlertid langt fra nok til at sikre den nødvendige forsinkelse, ikke mindst set i sammenhæng med, at separatkloakeringen af Brønderslev by også fortsætter efter 2020.

Brønderslev Spildevand har derfor i samarbejde med Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foretaget en kortlægning af, hvor det er muligt at placere forsinkelsesbassiner langs Kornumgårdsgrøften. Det har ført til vedlagte oversigtskort over placeringsmuligheder. Udgangspunktet for udpegningen har været, at udledningerne skal forsinkes til 1 l/s/ha, hvilket betragtes som den afstrømning et ubefæstet areal naturligt vil bidrage med under store afstrømningshændelser. Samtidig skal bassinerne udformes som våde bassiner med permanent vandspejl (søer), hvilket dels sikrer en effektiv rensning af regnvandet, dels sikrer en stor rekreativ værdi af bassinerne.

Kortlægningen viste dog også, at det var vanskeligt at finde tilstrækkeligt med forsinkelsesvolumen både på grund af rent fysiske bindinger, men også fordi mange arealer langs vandløbet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Som et resultat af kortlægningen foreslår fagforvaltningen derfor, at en del af forsinkelsen flyttes ud i vandløbsprofilet og de vandløbsnære arealer, hvor dette kan lade sig gøre uden at konflikte med andre interesser. Det er områderne markeret M1 og M2 på kortbilaget. Disse områder kommer ikke til at stå permanent under vand, men vandet vil stuve op på arealerne under kraftige regnskyl. Der er ikke dyrkningsmæssige interesser i områderne, men det er klart, at opstuvningen skal ske kontrolleret og afpasses efter de andre interesser, der er på arealerne (primært af rekreativ karakter).

Separatkloakeringen af Brønderslev by kommer til at tage mange år endnu, og derfor er det også kun en del af bassinerne, der er behov for at etablere nu. Det drejer sig om bassinerne B2, B3 og B4, hvor B2 er bassinet ved Parkvej, der allerede er delvist etableret. Der er dog behov for at grave dette bassin betydeligt større, hvilket vil ske ved at inddrage en del af græsarealet syd for det nuværende bassin. B4 skal også graves, mens B3 formentlig etableres som en form for opstuvningsareal. Der vil ved etablering af bassinerne blive lagt vægt på at indpasse disse som en del af det rekreative grønne miljø, som områderne også i dag er præget af. Det er fagforvaltningens vurdering, at bassinerne vil højne den rekreative kvalitet af områderne.

Processen frem til etablering af bassinerne vil være:

  • Udarbejdelse af et tillæg til spildevandsplanen, der formelt fastlægger placeringen af bassinerne. Tillægget vil omfatte alle bassiner.
  • Udarbejdelse af udledningstilladelse gældende for bassinerne B2-B4
  • Detailprojektering af bassinerne og udførelse

Fagforvaltningen foreslår, at der i forbindelse med offentliggørelse af forslag til tillæg til spildevandsplan, afholdes et offentligt møde, hvor projektet præsenteres. Eventuelt med særlig indbydelse til de nærmeste naboer til bassinerne B2-B4.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen om etablering af forsinkelsesbassiner i Brønderslev til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


32. Orientering om status i nedbringelse af uoverensstemmelser ift. til naturbeskyttelseslovens § 3


Resume

Sagsforløb: TM

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har i forbindelse med Naturstyrelsens gennemgang af beskyttet natur modtaget 939 mulige uoverensstemmelser vedr. naturbeskyttelseslovens § 3. Derudover har fagforvaltningen kendskab til et større antal sager, som endnu ikke er håndhævet.

Efter en screening af sagerne er den samlede sagsbunke p.t. på 918 sager.

Teknik- og Miljøudvalget afsatte på møde den 14. april 2016 et beløb på maks. 250.000 kr. til at starte et pilotprojekt for at nedbringe mængden af uoverensstemmelsessager i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

Sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Naturstyrelsens genregistrering af beskyttet natur i Danmark modtog Brønderslev Kommune 939 uoverensstemmelser i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) har udgivet en rapport i juni måned i år, der viser resultaterne af Naturstyrelsens landsdækkende registreringsprojekt. Her gennemgås tallene for de enkelte kommuner. I Brønderslev kommune er der registreret uoverensstemmelser svarende til et areal på 562 ha (ca. 9,6 % af kommunens vejledende registrerede § 3 areal).

Fagforvaltningen har efterfølgende, i samarbejde med et konsulentfirma, foretaget en GIS-screening af alle arealer og har her fjernet de mulige uoverensstemmelser, hvor det vurderedes, at der ikke var en sag på. Derudover er der i GIS-laget blevet indført de uoverensstemmelser, som kommunen har fundet i forbindelse med § 3-registreringen i felten, indkomne sager, og nye sager, der er dukket op ved screeningen, jf. kortbilag fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. april 2016.

Teknik- og Miljøudvalget afsatte på møde den 14. april 2016 et beløb på maks. 250.000 kr. til at starte et pilotprojekt for at nedbringe mængden af uoverensstemmelsessager i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

Inden pilotprojektet blev igangsat blev det aftalt med en ekstern konsulent, at få prøvet 6 uoverensstemmelsessager for at få erfaring med stordrift ved løsning af lovliggørelsessager.

Konsulenten har i gennemsnit brugt ca. 10 timer på sagerne, men alle sager på nær en har ligget på ca. 8 timer eller under. Tre af sagerne er afsluttet efter kort sagsbehandlingstid, mens de sidste sager er udskudt til efteråret. Konsulenten har fortalt at dialogen indtil videre har været god.

De 3 sager, der blev afsluttet hurtigt, var karakteriseret ved følgende indhold: Der har været en god historik med markplaner langt tilbage i tiden. Historikken i to af sagerne har haft den betydning, at arealerne er blevet afregistreret eller delvis afregistreret. Det forventes, at en del af det samlede antal uoverensstemmelser har denne karakter. Det er meget svært at give et estimat herpå, da fagforvaltningen i så fald ville have afregistreret arealerne, selv inden konsulenten fik overdraget sagen. Pilotprojektet vil sandsynligvis give et bedre billede herpå.

Pilotprojektet er aftalt med en ekstern konsulent. Konsulenten går i gang i efteråret og forventer at køre pilotprojektet på samme måde, som de 6 første sager, med afslutning inden årsskiftet.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Udsættes.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Bilag

Til toppen


33. Handicapforhold / Integrationsforhold


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Intet.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Til toppen


34. Orientering


Resume

Sagsforløb: TM

Beslutning

Sag om trafiksikkerhed – Søndergade i Hjallerup kommer med på næste udvalgsmøde.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Til toppen


35. Lukket punkt: Planlægningsmæssige overvejelser


Til toppen


36. Lukket punkt: Kondemnering af ejendom


Til toppen

Opdateret 5. oktober 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach