Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Beskæftigelsesudvalget - Referat

Dato: 3. februar 2014
Lokale: UngeCentret - Maltvej 15
Tidspunkt: Kl. 15:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb:BE

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb:BE

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. UngeCenter Brønderslev


Resume

Sagsforløb: BE

Den 2. januar 2014 har UngeCenter Brønderslev slået dørene op for alle unge 15-29 årige i kommunen, som har behov for støtte.

Den 3. februar 2014 holder UngeCenter Brønderslev åbent hus for politikere, samarbejdspartnere m.fl. I forlængelse af åbent hus arrangementet kommer leder af UngeCentret, Hanne Neergaard og fortæller om UngeCentrets formål og opstart.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

UngeCenter Brønderslevs overordnede formål er at bidrage til at højne de unge 15-29 åriges uddannelsesniveau og sikre en tidlig og forebyggende indsats for unge med henblik på, at de kommer i uddannelse eller beskæftigelse.

Formålet er, at der skal være én indgang til kommunen, når det handler om unge – det betyder, at den unge og alle samarbejdsparter som fx uddannelsesinstitutioner, forældre m.fl. ikke er i tvivl om, hvor de skal henvende sig.

I UngeCentret er der samlet medarbejdere fra Børn & Familie, Sundhed & Velfærd, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Beskæftigelsesområdet. UngeCentret tager sig af råd, vejledning og støtte til alle unge mellem 15 og 29 år indenfor følgende områder:

  • Uddannelse

  • Job

  • Ledighed

  • Misbrug

  • Handicap

  • Psykiske problemer

  • Sygdom

  • Familie

  • Og meget meget mere...

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Leder af UngeCentret Hanne Neergaard kom til mødet og orienterede om UngeCentrets opstart.

Der blev udleveret og gennemgået oversigt over UngeCentrets organisering, opgaver og tværfaglige samarbejde.

Medarbejderne har fået nye sagsstammer og oplever p.t. et arbejdspres.

Bilag

Til toppen


4. Rapport fra Carsten Kochs ekspertgruppe


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Regeringen har i 2013 nedsat et ekspertudvalg, som i 2013 og 2014 skal gennemføre en udredning af hele beskæftigelsesindsatsen i Danmark.

Udredningen af beskæftigelsesindsatsen er opdelt i to faser:

  • 1. fase omfatter indsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige og gennemføres i efteråret 2013.

  • 2. fase omfatter beskæftigelsesindsatsen for de ikke arbejdsmarkedsparate, herunder kontanthjælpsmodtagere og borgere på sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering og gennemføres i 2014.

Udredningen af beskæftigelsesindsatsen for de arbejdsmarkedsparate ledige er nu på trapperne og forventes offentliggjort inden udgangen af januar 2014. Allerede nu har TV2.dk viderebragt ekspertgruppens anbefalinger.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Udredningen af beskæftigelsesindsatsen gennemføres af en ekspertgruppe med Carsten Koch som formand.

Endvidere består ekspertgruppen af:

  • Michael Rosholm: Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere vismand

  • Per Kongshøj Madsen: Professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, hvor han leder Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), samt formand for AE, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd

  • Vibeke Jensen: Beskæftigelseschef i Aarhus Kommune og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen

Formålet med udredningen er overordnet at besvare tre spørgsmål:

  • Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse?

  • Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

  • Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes herunder, hvordan sikres et optimalt jobmatch, fx. så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse?

Anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats for forsikrede ledige

Ekspertgruppen har besluttet at fokusere på forsikrede ledige frem for alle arbejdsmarkedsparate ledige.

Ekspertgruppen lægger op til fem søjler i en ny arbejdsmarkedsindsats for forsikrede ledige:

  1. Ny , individuel og jobrettet indsats for den enkelte

  2. Målrettet brug af opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen

  3. Styrket fokus på virksomhedernes behov

  4. Styrkende økonomiske incitamenter for beskæftigelsessystemet og mindre bureaukrati og proceskrav

  5. Ny tværgående organisering og interessentinddragelse

Ad a) Ny, individuel og jobrettet indsats for den enkelte

  • Ledige, der vurderes at have gode muligheder for hurtigt at komme tilbage i job, skal kunne vælge at få jobsøgningshjælp fra A-kassen i stedet for jobcentret.

  • De ledige skal selv tilrettelægge og have indflydelse på kontakten til jobcentre og A-kasser. Til gengæld skal de deltage i intensiv jobsøgningsstøtte og opfølgningen på den enkeltes rådighed styrkes.

  • Jobcentre og A-kasser skal stille samtaler, rådgivning, jobsøgningsstøtte og andre aktiviteter til rådighed.

  • Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og muligheder for at komme i job.

  • Der skal være færre proceskrav og detaljerede tidsfrister til samtaler og aktivering.

Ad b) Målrettet brug af opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen

  • Vejledning og opkvalificeringstilbud skal være et tilbud og ikke en pligt. Tilbuddene kan omfatte: Jobsøgningskurser og korte jobrettet kurser.

  • Ledige ufaglærte og ledige, der mangler basale færdigheder som læse-, skrive- og regnefærdigheder skal have mulighed for et udannelsesløft.

Ad c) Styrket fokus på virksomhedernes behov

  • Jobcentrene skal tilbyde virksomhederne systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse, opkvalificering og fastholdelse af medarbejderne fx. i forbindelse med sygemelding.

  • Jobcentrene skal levere en mere kundeorienteret og ubureaukratisk service til virksomhederne.

  • Virksomhederne skal opleve, at jobcentrene leverer en proaktiv og koordineret service, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov.

Ad d) Styrkende økonomiske incitamenter for beskæftigelsessystemet og mindre bureaukrati og proceskrav

  • De ledige får selv ansvaret for at booke samtaler med Jobcenter eller A-kasse.

  • Nyt refusionssystem, der understøtter jobcentrenes fokus på at få de ledige i varig forsørgelse.

Ad e) Ny tværgående organisering og interessentinddragelse

  • De nuværende 94 Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og 4 Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) nedlægges.

  • Der etableres i stedet 8-12 nye Tværgående Arbejdsmarkedsråd (TAR), som sekretariatsbetjenes af den statslige del af beskæftigelsessystemet.

Fagenheden for Beskæftigelse vil løbende orientere Beskæftigelsesudvalget om fremadrettede nye reformudspil på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Til toppen


5. Opfølgning på beskæftigelsesplan 2013 for 4. kvartal 2013


Resume

Sagsforløb: BE/LBR/ØK/BY

Hvert år udmelder Beskæftigelsesministeren et antal mål, som Jobcentrets lokale beskæftigelsesindsats tager afsæt i. Målene, strategierne og udfordringerne beskrives i Beskæftigelsesplanen. Der følges op på Beskæftigelsesplanen hvert kvartal.

Opfølgningsrapporten for 4. kvartal 2013 fremsendes til Byrådets til orientering.

Sagsfremstilling

Omdrejningspunktet for beskæftigelsesplanen, er Beskæftigelsesministerens 4 målsætninger det følgende opsummeres de væsentligste konklusioner fra opfølgningen for 4. kvartal 2013

Ministermål 1

Ministerens første mål omhandler unge og uddannelse og i hvor høj grad unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været i uddannelse i løbet af året.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er i gang med at revurdere opgørelsesmetoden i forhold til målet. Da det viste sig, at der var en række uhensigtsmæssigheder knyttet til den måde målet blev opgjort på. Derfor foreligger der kun data for årets 4 første måneder, og det kan ikke konkluderes, hvorvidt målet er opfyldt.

Hovedudfordringen på dette mål er unge kontanthjælpsmodtagere, som har problemer ud over ledighed. Der har været en stigning i antallet i denne målgruppe fra 279 fuldtidspersoner i 2012 til 315 fuldtidspersoner i 2013.

I 2013 har Jobcentret primært anvendt særligt tilrettelagte forløb til denne gruppe. Det har imidlertid vist sig, at opgaven ikke kan løftes i Jobcentret alene, der er behov for en helhedsorienteret indsats på tværs af faggrupper. Med etableringen af det fælles UngeCenter styrkes den tværfaglige indsats omkring de unge i 2014, ligeledes er fokus på uddannelse skærpet endnu mere med kontanthjælpsreformen. Fagenheden for Beskæftigelse forventer derfor, at flere unge vil komme væk fra offentlig forsørgelse og i uddannelse i 2014.

Ministermål 2

Ministerens andet mål handler om at sikre og forebygge, at så mange personer ikke førtidspensioneres. Flere af de borgere, som i dag er i målgruppen for førtidspension, har mange sammensatte problemer.

Der er for 2013 opsat en meget ambitiøs målsætning om, at tilgangen til førtidspension i 2013 maksimalt må være på 42 personer. Måltallet er fastsat i forhold til Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning af tilgangen til førtidspension i de Nordjyske kommuner.

Resultatet for 2013 viser, at der er blevet tilkendt 44 nye førtidspensioner i 2013. I 2012 blev der ifølge jobindsats.dk tilkendt 112 førtidspensioner i Brønderslev Kommune. En stor del af de personer, der bliver indstillet til førtidspension kommer fra langvarige sygedagpengeforløb, kontanthjælpsforløb eller forløb på ledighedsydelse.

Der var derfor opsat 3 delmålsætninger under målet for at begrænse antallet af langvarige sager. På sygedagpengeområder var der opsat et mål om, at der maksimalt i gennemsnit maksimalt måtte være 95 sager. Resultatet for 2013 viser, at der har været 93 sager.

For kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, er der opstillet et mål om, at der i 2013 højest må være 449 fuldtidspersoner med en sagsvarighed på over 1 år. Det kan konstateres, at der fortsat er udfordringer i forhold til denne målgruppe. Der har i gennemsnit i perioden januar til december 2013 været 506 fuldtidspersoner på kontanthjælp med en varighed over 1 år.

Det sidste delmål i forhold til dette mål omhandler personer med langvarige sager på ledighedsydelse. Her er der fastsat et mål om, at der i 2013, i gennemsnit maksimalt må være 59 sager over 18 måneder. Opgørelsen viser, at der i gennemsnit har været 52,5 sager i 2013.

Ministermål 3

Beskæftigelsesministerens tredje mål handler om at begrænse antallet af langtidsledige. Langtidsledige omfatter A-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80% af tiden det seneste år. Der er opsat et mål om, at der maksimalt må være 252 langtidsledige i december 2013. Der er endnu ikke offentliggjort data for december måned 2013, men data for november måned viser, at der var 182 langtidsledig. Målet forventes dermed indfriet. Der har i løbet af 2013 været et fald i langtidsledigheden på 93 personer.

Ministermål 4

Det sidste ministermål er centreret omkring virksomhedskontakten. En forudsætning for, at

virksomhederne kan understøtte indsatsen omkring, at få ledige i job er, at jobcentrene har en tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder. På dette mål skal jobcentrene selv opstille et kvalitativt mål. Jobcenter Brønderslev har gennemført en tilfredshedsmåling. Der er opsat et mål om, at minimum 80 % af de adspurgte virksomheder skal være tilfredse med såvel service som samarbejde med jobcenter Brønderslev.

100 virksomheder i Brønderslev Kommune er blevet interviewet. Af de interviewede virksomheder svarer 91%, at de har haft kontakt til Jobcentret. Når det gælder tilfredsheden med jobcentret, viser undersøgelsen, at 76% af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med jobcentret.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Byrådet tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

Til toppen


6. Tilfredshedsmåling vedr. virksomhedsindsats


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

I november - december 2013 har Markman gennemført en tilfredshedsundersøgelse for Jobcenter Brønderslev blandt de virksomheder i Kommunen, som Jobcentret samarbejder med.

LBR har finansieret undersøgelsen, der er gennemført som et led i det 4. ministermål i Beskæftigelsesplan 2013 omkring virksomhedskontakt. En forudsætning for at virksomheder kan understøtte indsatsen for, at få ledige i job er, at Jobcentret har en tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage resultaterne fra undersøgelsen til orientering.

Sagsfremstilling

Undersøgelsen er foretaget som telefoninterviews med 100 af de virksomheder, som Jobcentret samarbejder med.

Hovedkonklusionerne er:

  • Virksomhederne har overvejende kontakt med Jobcentret årligt eller halvårligt og Jobcentret er primært kendt for formidling af jobs og borgere, der skal i arbejde samt hjælp med forskellige ordninger, herunder fleksjob, kontanthjælp, løntilskud mv.

  • Virksomhederne har primært været i kontakt med Jobcentret vedr. fleksjob og praktik. Den foretrukne kontaktform er, at virksomhederne selv kontakter Jobcentret ved behov.

  • 58% af virksomhederne er overordnet set godt tilfredse med Jobcentret som helhed og 18% svarer meget tilfredse. 16% er utilfredse.

  • Respondenterne er godt tilfredse med kundeservicen hos deres primære kontaktperson - hele 29% svarer meget tilfredse og 53% tilfredse, 10% er utilfredse, mens 3% er meget utilfredse.

  • Med hensyn til hvor let virksomhederne synes det er at finde frem til rette kontakt, er der en stor andel, 35%, som svarer ved ikke, fordi de ikke selv har taget kontakt til Jobcentret. Ud af de resterende mener 48%, at det er let eller meget let, mens 17% svarer svært eller meget svært.

  • Størstedelen er tilfredse eller meget tilfredse med Jobcentrets evne til at hjælpe med konkrete problemstillinger – i alt 61%, men der er i forhold til dette spørgsmål også en del virksomheder, der er utilfredse. I alt svarer 14% utilfredse og 9% siger meget utilfredse.

  • Der er en rigtig god tilfredshed med Jobcentrets evne til at informere om deres ordninger. I alt 72% er tilfredse eller meget tilfredse på dette punkt, mens 17% svarer utilfreds og 8% svarer meget utilfreds.

  • Slutteligt blev virksomhederne spurgt til deres forventninger til rekrutteringer i det kommende år. Kun 9% har i høj grad forventninger om at skulle rekruttere nye medarbejdere og 18% i nogen grad. Hele 37% svarer i mindre grad og 27% svarer slet ikke.

Tilfredshedsmålingen viser et tilfredsstillende resultat for Jobcentret. En generelt set høj grad af tilfredshed henover de stillede spørgsmål udgør et godt grundlag ift. den videre indsats. Virksomhederne har endvidere haft mulighed for at komme med forslag til forbedringer i Jobcentrets indsats.

De overordnede forslag til forbedringer fremgår her:

  • Mindre bureaukrati og administration / hurtigere sagsbehandling

  • Mere ensrettet kommunikation

  • Bedre informationsniveau / mere information om ordninger

  • Forbedring af telefontider og mere enkelhed ift. at finde frem til rette kontaktperson – og en fast kontaktperson

  • Mere fokus på virksomhedernes behov, ikke kun på de lediges

  • Informationsmøder, nyhedsmails

  • Konsulenter bør tilføres mere viden om love og regler

Målingen giver anledning til at overveje hvilke tiltag der kan gøres, for at virksomhederne i Brønderslev Kommune fremover kan være endnu mere tilfredse med Jobcentrets indsats.

En helt nye organisering af Virksomhedsservice er etableret i januar 2014 og har generelt til formål at give en mere målrettet ydelse til virksomhederne i kommunen. Fremadrettet bliver den virksomhedsrettede indsats ikke kun orienteret efter udbud, idet det nye team, ”Erhvervsservice”, alene vil være rettet mod virksomhedernes efterspørgsel og behov. Fokus for den nye organisering ligger i tråd med den retning, som de nye tiltag på landsplan peger på jævnfør udredningen af beskæftigelsesindsatsen af Carsten Kochs ekspertpanel.

Jobcentret er allerede i gang med initiativer, som kan give virksomhederne en bedre service ift. ovenstående punkter:

  • Virksomhedskonsulenterne sætter fokus på vidensdeling og har fx gennemført en række temamøder med det formål at udvide deres viden om særlige love og regler

  • Ny organisering betyder, at en virksomhed uden fast/kendt kontaktperson, stilles direkte ind til ”Erhvervsservice”. Erhvervsservice vil kunne guide og omstille virksomhederne til rette vedkommende, hvorved risikoen for resultatløse omstillinger gerne skulle minimeres.

  • Mere fokus på forventningsafstemning i kontakten med virksomheder.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering og godkender de igangsatte initiativer.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Tilfredsmålingen blev taget til efterretning. Udvalget godkendte de igangsatte initiativer

Bilag

Til toppen


7. Indsats for personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse


Resume

Sagsforløb: BE

Regeringen og Enhedslisten indgik den 20. maj 2013 en politisk aftale om en midlertidig

ordning for de A-dagpengemodtagere, der mister deres dagpengeret. Aftalen betyder, at personer der mister dagpengeretten fra 2014 og frem til 2016, kan modtage arbejdsmarkedsydelse.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage stilling til den forslåede indsats for personer på arbejdsmarkedsydelse.

Sagsfremstilling

Som led i indfasningen af den afkortede dagpengeperiode på 2 år, er der fra 2014 indført en midlertidig forsørgelsesordning. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er målrettet dagpengemodtagere og modtagere af den særlige uddannelsesydelse, der opbruger deres ret til den forsørgelse frem til 2016.

Der gælder et loft på samlet 4 år (208 uger) for de nævnte ydelser til sammen, men retten til arbejdsmarkedsydelse vil blive gradvist forkortet og afviklet over de kommende år. Modtagere af arbejdsmarkedsydelse er i de fleste henseender sidestillet med dagpengemodtagere. Ydelsen er dog på niveau for kontanthjælp. Størrelsen af den ydelse man kan modtage afhænger af, om man er forsørger eller ikke-forsørger. Beløbet er 60 procent af det højeste dagpengebeløb, ca. 10.590 kr. om måneden i 2014 for ikke forsørgere. For forsørgere, er det 80 % af højeste dagpengebeløb, ca. 14.120 kr. om måneden.

Der er pr. dags dato 227 personer i dagpengesystemet, som har dagpengeophør i 2014, heraf 85 personer i 1. halvår 2014. Erfaringsmæssigt vil størstedelen af disse personer imidlertid opnå selvforsørgelse inden udløb af dagpenge.

Der er 68 personer, som er omfattet af den særlige uddannelsesydelse. En del af disse vil være berettiget til arbejdsmarkedsydelse, når retten til uddannelsesydelse udløber.

Der er i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats indføjet et særligt kapitel vedr. indsatsen for personer på særlig arbejdsmarkedsydelse. I det nedenstående gennemgås jobcentrets forpligtelser i forhold til personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ligeledes fremsættes der forslag til den fremadrettede indsats for personer der modtager særlig arbejdsmarkedsydelse.

Kontaktforløb

Kapitel 13d i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats foreskriver, at personer der modtager arbejdsmarkedsydelse skal deltage i et individuelt kontaktforløb. Dette er dog ikke beskrevet yderligere og tilrettelægges derfor efter en vurdering. Jobcentret foreslår, at sagsbehandleren i hvert enkelt tilfælde vurderer det konkrete behov for hyppighed, baseret på i hvor høj grad den ledige rykker eller ikke rykker tættere på arbejdsmarkedet – men at der som for dagpengemodtagere dog højst går 3 mdr. mellem hver samtale.

Ret og pligt til aktivering

Det fremgår endvidere af lovgivningen, at man senest efter 4 uger på ydelsen har ret og pligt til at påbegynde aktivering i form af nytteindsats, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ansættelse som vikar i jobrotation. Tilbuddet skal give den ledige et løft frem mod det ordinære arbejdsmarked, og redskaberne vil blive anvendt ud fra deres potentiale til at imødekomme dette formål for den enkelte. Aktiveringen skal have en varighed på mindst 13 sammenhængende uger.

Uddannelse

Ledige i målgruppen, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Viser testen at der er behov for læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har vedkommende ret til det. Kurset kan træde helt eller delvist i stedet for den virksomhedsrettede aktivering.

Personer, som ikke har en uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau eller højere (eller som har en erhvervsuddannelse, der ikke har været anvendt de sidste 5 år) har, efter at have gennemført de 13 ugers aktivering, ret til en individuel kompetencevurdering og uddannelse i op til 8 uger. Valget af uddannelse skal aftales med Jobcenteret. Jobcentret vil i hvert enkelt tilfælde at sikre, at de kurser der aftales giver den ledige et afgørende løft frem mod det ordinære arbejdsmarked.

Der er ikke hjemmel i loven til at bevilge uddannelse til personer på arbejdsmarkedsydelse udover det hér nævnte.

Efterfølgende aktivering

Der er ikke krav om yderligere aktivering efter de 13 ugers ret og pligt. Jobcentret forventer dog at afgive yderligere virksomhedsrettede tilbud til personerne i målgruppen, som fremsætter ønske herom. Endvidere foreslår Jobcentret, at der iværksættes virksomhedsrettet aktivering efter individuelt vurderet behov og med højst 6 måneders mellemrum.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget godkender forslaget til fremadrettet indsats for personer på arbejdsmarkedsydelse, herunder:

  • At hyppigheden af samtaler med den enkelte tager udgangspunkt i en individuel vurdering, men at der som for dagpengemodtagere højest går 3 måneder mellem samtalerne.

  • At den enkeltes ønske om uddannelse vurderes i forhold til, at uddannelsen skal kunne give den enkelte et afgørende løft frem mod det ordinære arbejdsmarked.

  • At Jobcentret iværksætter virksomhedsrettede aktiveringstilbud med højest 6 måneders mellemrum efter det første aktiveringstilbud.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


8. Fleksjob - status for 2013


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

1. januar 2013 trådte fleksjobreformen i kraft. Den betød ændringer på flere områder, herunder at det var muligt at etablere også meget små fleksjobs (under 10 timer om ugen). I forbindelse med fleksjobreformen var der i Finansloven afsat midler til fleksjobambassadører i kommunerne. Brønderslev Kommune fik i den forbindelse tilsagn om at modtage 1.500.000 kr. i 2013 og ansatte 4 fleksjobambassadører fra den 1. april 2013.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage status fra Fagenheden for Beskæftigelse på udviklingen for fleksjobområdet i 2013 til orientering.

Sagsfremstilling

I 2012 opnåede Jobcentret at etablere 138 fleksjob. Til sammenligning blev der i 2011 etableret 102 fleksjob og i 2010 var antallet af etablerede fleksjob 87.

På baggrund af det opnåede resultat i 2012, sammenholdt med fleksjobambassadørinitiativet, var målet, at etablere 170 fleksjob i 2013. Dette mål har vist sig for ambitiøst, og der er kun blevet etableret 116 fleksjobs i 2013.

Hvorfor er målet ikke nået?

Jobcentret vurderer, at der har været et stort fokus på fleksjobområdet i 2013. Rådgivere og virksomhedskonsulenter har arbejdet ud fra ny lovgivning og arbejdsgange, og der har været arbejdet meget med formidlingen af de nye regler til såvel borgere som virksomheder.

Der er løbende blevet etableret fleksjobs, og det er Jobcentrets vurdering, at der er flere faktorer, der gør, at resultatet ikke blev som forventet.

I december måned 2012 var der stor aktivitet, idet både arbejdsgivere og fleksjobbere udviste stor interesse for at etablere fleksjob inden reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Der blev således etableret 21 fleksjob i december måned 2012 mod kun 7 fleksjob i 2011 og 2 fleksjob i 2010.

Af de 138 etablerede fleksjob i 2012 er ca. 30 etableret på baggrund af fleksjobbers henvendelse til Jobcentret om jobskifte.

Der er i 2013 ikke etableret fleksjob på baggrund af jobskifte. Det vurderes, at årsagen hertil er, at de, der er ansat under den gamle fleksjobordning ikke er motiveret for jobskifte, idet dette vil medføre ændrede og forringede vilkår. På sigt må det forventes, at der igen vil ske etablering af fleksjob på baggrund af jobskifte, idet de fleksjobbere, der er ansat under den nye ordning ikke vil mærke ændring i vilkårene ved jobskifte.

I 2012 blev der etableret 11 kommunalt finansierede fleksjob. Der er ikke etableret kommunalt finansierede fleksjob i 2013, fordi den økonomiske ramme herfor er udfyldt.

Der har i 2013 været tilgang af 32 nyvisiterede fleksjobbere. Til sammenligning var der i 2012 59 nyvisiterede fleksjobbere og i 2011 71 nyvisiterede.

Jobcenter Brønderslev har i indsatsen målrettet gået efter at finde fleksjob, der modsvarer den vurderede arbejdsevne og hvor skånehensynene kan tilgodeses. Der er således kun etableret små fleksjob, hvor Jobcentret har vurderet, at det er i overensstemmelse med den vurderede arbejdsevne.

Jobcentret samarbejder med Anden Aktør i de længerevarende sager, og der blev indgået kontrakt med ny samarbejdspartner fra den 1. april 2013. Der er løbende ca. 40 sager overdraget til Anden Aktør, som har etableret 7 fleksjob ud af de i alt 116 etablerede i 2013.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Til toppen


9. Orientering om nye virksomhedscentre


Resume

Sagsforløb: BE

Jobcentret har p.t samarbejdsaftale med 28 virksomhedscentre. Der pågår pt. dialog med Kvickly i Nørresundby om etablering af et virksomhedscenter med 4-6 pladser.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Virksomhedscentre er et koncept, hvor Jobcenter og virksomhed indgår samarbejde om et fast antal praktikpladser med mentorstøtte og hyppige opfølgninger på praktikforløbene.

Formålet er, at samarbejde om, at få de svageste ledige ud på en rigtig arbejdsplads, og motivere den ledige til job eller uddannelse gennem et praktikforløb. I virksomhedscentret er den ledige borger tilknyttet en mentor, som har til opgave at støtte og vejlede borgeren i hele praktikforløbet. I samarbejdet lægges der stor vægt på, at virksomheden er rummelig samt, at den udpeger faste mentorer. Mentorerne tilbydes en mentoruddannelse (afvikles som AMU kursus i samarbejde med Aalborg Handelsskole). Desuden afholdes mentornetværksmøder, hvor der arbejdes med forskellige relevante temaer, efter mentorernes ønsker og behov i forhold til at opnå yderligere viden.

P.t. har Jobcentret samarbejdsaftale med 28 virksomhedscentre (detailhandel, plejecentre, idrætshaller, landbrug, boligselskaber, restauranter, transport, pædagogisk arbejde og genbrugspladser). Samlet set er der i alt 71 pladser på de 28 virksomhedscentre.

I januar måned er samarbejdet med Ella og Møller Sørig´s Fond samt Brøndum Invest om virksomhedscentre afsluttet. På disse to centre var der i alt 4 pladser. Der er pt. tæt dialog med Kvickly i Nørresundby om oprettelse af et virksomhedscenter med 4-6 pladser. Det forventes at aftalen flader på plads i løbet af februar 2014.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


10. Nordjyske ledighedstal for november 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Tallene er for november 2013 og viser, at antallet af ledige i Brønderslev Kommune er faldet med 9% i forhold til november 2012.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Hver måned udarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland de Nordjyske ledighedstal. De Nordjyske ledighedstal viser ledighedsudviklingen i alle de Nordjyske kommuner. Ledighedstallene er baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik.

Ledighedstallene omfatter dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Langtidsledige, som har mistet dagpengeretten, og modtager den særlige uddannelsesydelse, er medtaget i målingerne som kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere der har problemer ud over ledighed indgår ikke i ledighedstallene fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for de Nordjyske ledighedstal.

Årsagen til at Beskæftigelsesudvalget præsenteres for disse tal er, at det er disse tal der ligger til grund, når Beskæftigelsesregion Nordjylland udtaler sig om ledigheden i de Nordjyske Kommuner.

Ledighedstallene er opdateret frem til november 2013. Tallene viser, at ledigheden nu har været faldende uafbrudt i over 3 år i Nordjylland. I november måned faldt ledigheden med 7,5%, det svarer til 1.151 færre ledige nordjyder på et år. På landsplan faldt ledigheden med 7,0%. Når der tales om et fald i ledigheden sammenlignes der med den samme måned året før. Ledigheden er præget af sæsonudsving. Typisk falder ledigheden henover foråret, for så at stige igen henover efteråret og vinteren.

Der har også været et fald i ledigheden i Brønderslev Kommune. Her er antallet af ledige faldet med 78 personer fra november 2012 til november 2013. Det svarer til et fald i ledigheden på 9%. Rent antalsmæssigt er det største fald sket i Hjørring Kommune, her er ledigheden faldet med 308 personer.

I Nordjylland er ledighedsprocenten højest for ledige under 30 år. Kvinder i aldersgruppen 25-29 år topper ledighedsprocenten med 9,8%. Mændene har ligeledes højest ledighed i aldersgruppen 25-30 år med en ledighed på 8,3%.


Ser man på, hvorledes ledighedsudviklingen har været på A-kasseniveau, er det 3F, Kristelig og Metal, der tegner sig for de største fald i ledigheden i absolutte tal. 3F har fået 702 færre ledige det seneste år. Kristelig A-kasse 200 færre ledige og Metal har fået 201 færre ledige.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, atBeskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


11. Ledighedstal for UngeCenter og Jobcenter


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget orienteres ved hvert møde om udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i Jobcentret og UngeCentret.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet en oversigt over antallet af fuldtidspersoner på de enkelte ydelsesgrupper i Jobcentret og UngeCentret. Oversigten indeholder antallet af fuldtidspersoner det seneste år opgjort måned for måned. Det er data fra jobindsats.dk, der er anvendt i oversigten. Dataene kommer fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk. tallene er i hovedreglen 3 måneder "forsinket". Det vil sige, at de seneste data der foreligger er fra november måned 2013.

Fuldtidspersoner skal forstås således, at hver enkeltperson, der har modtaget ydelse inden for den valgte periode divideret med det antal uger, som perioden dækker (opgjort i timer). Har en person modtaget eksempelvis dagpenge i halvdelen af november måned, tæller personen med som en halv fuldtidsperson i måneden.

Dataene er bearbejdet, således der er udarbejdet en oversigt for UngeCentrets målgrupper samt en oversigt for Jobcentrets målgrupper. Førtidspensionister er ligeledes medtaget i statistikken.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


12. Orientering


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

A) Orientering om sidste tal (uge 4) for de enkelte ydelsesgrupper. OBS! der er tale om antal personer - der er ikke lavet omregning til fuldtidspersoner, som det sker i de officielle tal fra jobindsats.dk

Jobcenter
Sagstype 2014 2013 2012
Kontanthjælp 509 476 411
A-dagpenge 611 877 965
Særlig udd. Ydelse/arbejdsmarkedsydelse 63
Sygedagpenge (tal for uge 2)
O. 52 uger 102 81* 100*
5-52 uger 339 393* 446*
Ledighedsydelse 117 118 158
Fleksjob 426 410
Revalidering 78
Ressourceforløb 18
Integration
Kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven 102 96
Selvforsørgende grupper 78 75
UngeCenter
Sagstype 2014 2013 2012
Kontanthjælp 24
Uddannelseshjælp 347
363 340
A-dagpenge 172 194 207
Særlig udd. Ydelse/arbejdsmarkedsydelse 8
Sygedagpenge (tal for uge 2)
O. 52 uger 7
5-52 uger 45
Revalidering 20
Ressourceforløb 3

*Det samlede antal - incl. borgere under 30 år.

B) Orientering om nyhedsbreve mm, som udvalgsmedlemmerne anbefales at tilmelde sig.

Beslutning

Til orientering.

Fagenheden anbefaler, at udvalgsmedlemmerne tegner abonnement på følgende:

Beskæftigelsesministeriet

http://bm.dk/da/Aktuelt/Abonner.aspx

KL's nyhedsbrev, her skal man vælge de fagområder man vil abonnere på nyheder fra

http://www.kl.dk/Mit-KL/Login/?RedirectToPageId=78759&SubscribeTo=56607

Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev

http://samspil.info/da/Abonnement.aspx

Ugebrevet A4

http://www.ugebreveta4.dk/Nyhedsbrev.aspx

Agenda

http://agenda.dk/

Til toppen


13. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Eventuelt.

Beslutning

Næste møde i Beskæftigelsesudvalget holdes på Café Kox.

Til toppen


14. Lukket punkt: Status på projekt


Til toppen


15. Lukket punkt: Forlængelse af samarbejde


Til toppen


16. Lukket punkt:


Til toppen


17. Lukket punkt:


Til toppen

Opdateret 29. januar 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach