Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Beskæftigelsesudvalget - Referat

Dato: 3. marts 2014
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 14:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb:BE

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Alle medlemmer var mødt.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb:BE

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Orientering om afdelingen for Job- og Virksomhedsservice


Resume

Sagsforløb: BE

Afdelingsleder Michael B. Leth kommer til mødet og fortæller om Afdelingen for Job- og Virksomhedsservice.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesområdet gennemførte den 1. januar 2014 en ny organisering. Området er overordnet set opdelt i 3 afdelinger. En afdeling for Job- og Virksomhedsservice, en afdeling for Tværfaglig indsats samt UngeCentret.

Afdelingsleder Michael B. Leth kommer til mødet og fortæller om Afdelingen for Job- og Virksomhedsservice.

Job- og Virksomhedsservice varetager beskæftigelsesindsatsen for alle jobparate ledige over 30 år samt sygemeldte, hvor der forventes en hurtig raskmelding. Herudover servicerer afdelingen virksomhederne i kommunen.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, atBeskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Til toppen


4. Fastsættelse af ministermål - samarbejdsgrad med virksomheder


Resume

Sagsforløb: BE/ØK/BY/LBR

Byrådet fastlagde i møde den 30. januar 2014 de endelige niveaumål for Beskæftigelsesplanen for 2014. Der manglede dog et mål, nemlig målet vedr. samarbejdsgraden med virksomhederne, som på daværende tidspunkt ikke var meldt ud.

Beskæftigelsesudvalget bedes godkende målet for Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne og fremsende dette til Byrådets orientering.

Sagsfremstilling

Målsætningen omkring samarbejdsgraden er fastsat af Beskæftigelsesministeren. Målingen viser andelen af kommunens virksomheder, der har haft en virksomhedskontakt – uanset hvilken gruppe af ydelsesmodtagere kontakten vedrører.

Målet adskiller sig fra andre mål i Beskæftigelsesplanen ved, at Jobcenter Brønderslev kun har delvis indflydelse på målet, idet andre jobcentres samarbejde med virksomheder i Brønderslev Kommune indgår som en del af målet.

Samarbejdet omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedrørende eksempelvis: Løntilskud, virksomhedspraktik, fleksjob, voksenlærlingeordningen, jobrotation mv.

De senest opdaterede data viser, at samarbejdsgraden i Brønderslev Kommune ligger på 40,2%. Heraf står Jobcentret i Brønderslev Kommune for 35,1% af kontakterne, mens andre jobcentre har en samarbejdsgrad på 15,4% med Jobcenter Brønderslevs virksomheder.

Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Jan-sep 13
Antal virksomheder 1.060
Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. 35,1
Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. 15,4
Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) 40,2

Samarbejdsgraden i Brønderslev Kommune adskiller sig ikke væsentligt fra nabokommunernes. I Aalborg Kommune er der en samarbejdsgrad på 35,1%, i Jammerbugt Kommune er der en samarbejdsgrad på 38,6%, i Hjørring Kommune er der en samarbejdsgrad på 41,9% og i Frederikshavn Kommune er samarbejdsgraden på 39%.

Ser man på 2011 og 2012, lå samarbejdsgraden en smule højere, end de seneste data viser, dette skal dog også ses på baggrund af, at andre jobcentre her havde en højere samarbejdsgrad med virksomhederne i Brønderslev Kommune.

Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Jan-dec 11 Jan-dec 12
Antal virksomheder 1099 1098
Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. 38,5 37,2
Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. 19 19,3
Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) 44,9 43,6

En del af Jobcenter Brønderslevs strategi for 2014 er, at have fokus på at gennemføre servicebesøg på de lokale virksomheder. Servicebesøgene skal medvirke til at styrke dialogen med de lokale virksomheder og give Jobcentret en bedre viden om det lokale arbejdsmarked. Formålet med servicebesøgene er ligeledes at afdække kompetencebehov og mulige jobåbninger på de lokale virksomheder. Jobcentret vil her have særligt fokus på at opsøge nystartede virksomheder (eller andre ”interessante” virksomheder set fra et beskæftigelsespolitisk synspunkt), som Jobcentret ikke allerede samarbejder med.

Fagenheden for Beskæftigelse forventer derfor, at samarbejdsgraden med virksomhederne hæves i løbet af 2014.

Ved fastsættelse af målet, skal der tages udgangspunkt i tallene for 2012, hvor samarbejdsgraden lå på 43,6%. Fagenheden for Beskæftigelse forslår følgende målsætning for 2014.

  • Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 45%, svarende til en stigning på 1,4 procentpoint fra december 2012 til december 2014.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, atBeskæftigelsesudvalget godkender målsætningen for ministerens mål vedr. samarbejdsgraden og fremsender sagen til Byrådets orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Bilag

Til toppen


5. Ændring af driftsloftet samt forslag om igangsætning af proces for udarbejdelse af indsatsstrategi på beskæftigelsesområdet


Resume

Sagsforløb: BE

Med vedtagelsen af Finansloven for 2014 har Regeringen og forligspartierne besluttet, at nedsætte statens tilskud til drift af kommunernes beskæftigelsesindsats i 2014 med ca. 15%.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at der igangsættes en proces, hvor der udarbejdes en samlet strategi for indsatserne på beskæftigelsesområdet. Tilpasningen af de økonomiske rammer indgår som en del af denne proces.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage ændringerne af driftsloftet til efterretning og godkende, at der udarbejdes en samlet indsatsstrategi for beskæftigelsesområdet.

Sagsfremstilling

Når kommunerne har udgifter til indsatser for ledige, refunderer staten halvdelen af udgifterne (statslig refusion). Refusionen kan dog kun hjemtages indenfor en særlig fastsat økonomisk ramme (et driftsloft). Driftsloftet fastsættes på baggrund af antallet af ydelsesmodtagere i kommunen.

Kommunerne kan hjemtage statslig refusion forbundet med udgifter til indsatser for følgende målgrupper: Forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og personer på ledighedsydelse.

Udgifter til indsatser omfatter udgifter til ordinær uddannelse, 6 ugers selvvalgt uddannelse, revalidering, vejledning og opkvalificering, særligt tilrettelagte projekter samt Anden Aktør. Udgifterne til kommunens egne projektmedarbejdere finansieres ligeledes under driftsloftet.

Driftsloftet var i 2013 fastsat til 13.716 kr. pr. fuldtidsperson årligt. Kommunerne kunne således få refusion indenfor en ramme på 13.716 kr. x antallet af fuldtidspersoner på ydelse.

Driftsloftet er således dynamisk og ændrer sig i forhold til udviklingen i antallet af ledige og sygemeldte. Hvis ledigheden eller antallet af sygemeldte falder, vil dette også have betydning for den økonomiske ramme.

Som følge af finanslovsaftalen for 2014, er der sket en række ændringer af driftsloftet, dels er driftsloftet nu blevet opdelt i to grupperinger og dels er der sket en reduktion af beløbet for den ramme der kan hjemtages refusion indenfor.

Tidligere var det muligt frit at disponere under driftsloftet på tværs af ydelsesgrupperne. Det betød eksempelvis, at hvis man brugte færre penge end de 13.716 kr. pr. person på sygedagpengeområdet, kunne disse midler anvendes til indsatser for kontanthjælpsmodtagere.

I 2014 er der imidlertid sket en ændring af reglerne. Ændringen betyder, at driftsloftet nu opdeles i to separate lofter, hvor der ikke frit kan disponeres på tværs af ydelsesgrupper.

Der er således

  1. Et driftsloft der gælder for forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og unge der modtaget uddannelseshjælp.

  1. Et driftsloft der gælder for modtagere af revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse.

Samtidig med at der er sket en opdeling i to driftslofter er der også sket en nedsættelse af beløbet, som der kan hjemtages refusion indenfor.

I 2014 skønnes der således, på nuværende tidspunkt, at der kan hjemtages statslig refusion indenfor en ramme på 32,6 mio. kr. I 2013 var beløbet 37,7 mio. kr.

Driftsloftet fordeler sig i 2014 på følgende måde:

  1. 11.970 kr. pr. fuldtidsperson for forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og unge der modtaget uddannelseshjælp. Med udgangspunkt i det nuværende niveau af ydelsesmodtagere forventes der et driftsloft på 23.989.284 kr.

  1. 11.429 kr. pr. fuldtidsperson for modtagere af revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse. Med udgangspunkt i det nuværende niveau af ydelsesmodtagere forventes der et driftsloft på 8.628.895 kr.

Der er tale om en nedsættelse af beløbet på omkring 2.000 kr. pr. fuldtidsperson, hvilket svarer til en reduktion på ca. 15% i statslig refusion.

Begge de ovenstående regelændringer har stor betydning for den ramme der kan hjemtages refusion indenfor. Der forventes dog faldende ledighed i 2014, hvilket vil have betydning for det driftsloft, hvor der kan hjemtages refusion indenfor, hvorfor ovenstående beløb er med forbehold for ledighedsudviklingen.

Beskæftigelsesområdet har allerede i 2013 foretaget en tilpasning af udgifterne. Blandt andet i form af planmæssigt ophør af aftaler med eksterne leverandører. Det vil dog være nødvendigt at foretage yderligere tilpasning af indsatsen.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at der igangsættes en proces, hvor der udarbejdes en samlet strategi for jobcentrets indsatser – en indsatsstrategi. Tilpasningen af aktiveringsindsatsen i forhold til de økonomiske rammer, kommer til at indgå som et element i denne strategi.

Jobcentret har pt. en aktiveringsstrategi, som blev vedtaget af Byrådet den 22. juni 2011. Siden da er der dog sket væsentlige ændringer på beskæftigelsesområdet, blandt andet i form af omfattende reformer på henholdsvis Førtidspensions- og fleksjobområdet samt på kontanthjælpsområdet. Fagenheden for Beskæftigelse vurderer derfor, at der er behov for at udarbejde en ny strategi, hvor disse reformer samt Carsten Koch udvalgets anbefalinger tænkes ind.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at ledelse og medarbejdere indgår i arbejdet med at udarbejde indsatsstrategien, og at Beskæftigelsesudvalget løbende orienteres og inddrages i beslutningsprocessen.

Fagenheden for Beskæftigelse vil til det førstkommende møde i Beskæftigelsesudvalget udarbejde et forslag til en procesplan i forhold til udarbejdelsen af en indsatsstrategi for Beskæftigelsesområdet.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at

  • Beskæftigelsesudvalget tager ændringerne af driftsloftet til efterretning,

  • Beskæftigelsesudvalget godkender, at der udarbejdes en indsatsstrategi for Beskæftigelsesområdet.

Beslutning

Orienteringen om ændringerne af driftsloftet blev taget til efterretning.

Udvalget godkendte, at der udarbejdes forslag til indsatsstrategi.

Bilag

Til toppen


6. Analyserapport 2014


Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesrådet Nordjylland udarbejder hvert år en analyserapport, som præsenterer de vigtigste muligheder og udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked også i forhold til de 4 mål, som Beskæftigelsesministeren sætter for indsatsen hvert år.

Beskæftigelsesudvalget bedes drøfte analyserapportens indhold og tage den til orientering.

Sagsfremstilling

Selvom det går bedre på det nordjyske arbejdsmarked, er der stadig mange udfordringer. For eksempel vil der fremadrettet mangle faglært arbejdskraft, og alt for mange unge har ikke en uddannelse. Mange ledige har været uden job i lang tid, og en del har også andre problemer end ledighed. Dagpengeperioden er nu sat ned til to år, så det er blevet endnu vigtigere at modvirke langtidsledighed. I det følgende fremhæves de væsentligste muligheder og udfordringer i analyserapporten for 2014.

Det nordjyske arbejdsmarked er i bedring

Fra 2009 til 2012 har det nordjyske arbejdsmarked på grund af finanskrisen været igennem store udsving. Arbejdsstyrken og beskæftigelsen er faldet, og ledigheden er steget. Senest fra 2011 til 2012 er disse udsving dog blevet væsentlig mindre, og ledigheden er begyndt at falde. Der er tegn på, at beskæftigelsen så småt begynder at stige. Der er tendens til, at flere ledige stillinger bliver slået op, og der meldes om positive signaler i den private beskæftigelse.

Store krav til jobcentrene

Jobcentrene er en helt central aktør, når udfordringerne på arbejdsmarkedet aktuelt og fremover skal håndteres. Det gælder indsatsen for at få de ledige i gang på arbejdsmarkedet igen, understøtte de unge til at gå i gang med en uddannelse, forebygge at ledige bevæger sig mod kanten af arbejdsmarkedet og hjælpe virksomhederne med at få kvalificeret arbejdskraft. Jobcentrene skal arbejde med mange forskellige målgrupper – fra ledige, som hurtigt selv finder et nyt job, til personer der måske aldrig har været på arbejdsmarkedet, og som har mange andre problemer end ledighed.

Der skal være kvalitet i den indsats jobcentrene yder, og der skal være fokus på mulighederne på arbejdsmarkedet. Det er forudsætningen for, at indsatsen har effekt. Derfor skal indsatsen være differentieret og tage udgangspunkt i den enkelte lediges konkrete behov. Mange finder hurtigt et nyt job selv. Andre har måske brug for et kort kursus eller praktisk erfaring i et løntilskudsjob. Nogle har brug en langsigtet helhedsorienteret indsats. Samtalen er et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen. Det er i dialogen, at der skabes motivation, behov afklares og mål og retning bliver sat.

En veluddannet arbejdsstyrke er forudsætning for vækst og udvikling

Beskæftigelsen for personer uden en kompetencegivende uddannelse er faldet kraftigt. Omvendt er beskæftigelsen for personer med en videregående uddannelse steget, og det forventes, at der vil blive brug for endnu flere med videregående uddannelse fremover. Beskæftigelsen for personer med en erhvervsfaglig uddannelse er faldet lidt, alligevel er der risiko for, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft fremover. Det skyldes, at mange med en faglært uddannelse forlader arbejdsmarkedet, og samtidig forventes det, at der vil blive en større efterspørgsel efter personer med faglærte kvalifikationer. Opkvalificering og uddannelse skal derfor sættes på den beskæftigelsespolitiske dagsorden. Det kræver viden om, hvilke kvalifikationer virksomhederne efterspørger, og det kræver samarbejde på tværs af de uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitiske aktører.

Omkring hver femte i arbejdsstyrken er kortuddannet og på samme tid stiger virksomhedernes krav til de ansattes kvalifikationer. Derfor er arbejdsgivernes efteruddannelse af de ansatte vigtig. Det er således positivt, at jobrotation har fået stor udbredelse i Nordjylland. Vejen fra kortuddannet til faglært er ofte ikke særlig lang. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene overvejer kompetenceafklaring og mulighederne for opkvalificering, når der drøftes indsatsstrategier.

Hvis virksomhederne fremover skal kunne få den arbejdskraft, de har brug for, er det nødvendigt, at de unge får en uddannelse. Langt de fleste unge tager en uddannelse, men der er en gruppe, som ikke kommer i gang. Mange i denne gruppe har vanskeligheder, som gør det svært at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I kommunerne skal der lægges en indsats for, at gøre erhvervsuddannelserne attraktive blandt de unge. Det er endvidere vigtigt, at virksomhederne kommer på banen og stiller lærepladser til rådighed.

18 procent af befolkningen modtager offentlig forsørgelse

Omkring 17,5% af befolkningen i Nordjylland modtager en offentlig forsørgelsesydelse (Brønderslev Kommune: 18,8%). Den største gruppe blandt de offentligt forsørgede er førtidspensionister. Kontanthjælpsmodtagere er den næststørste gruppe, og den er steget hen over det seneste år. Det skyldes delvis, at dagpengeperioden er sat ned til to år. Det er også en del af årsagen til, at der nu er væsentligt færre dagpengemodtagere end for et år siden.

Kontanthjælpsreformen stiller krav om, at alle, der kan, skal arbejde. Lykkes det ikke at komme i job inden for 3 måneder, bliver den ledige mødt med krav om at arbejde og gøre nytte for sin kontanthjælp.

En stor del af kontanthjælpsmodtagerne kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Men der er en gruppe, som forbliver på offentlig forsørgelse i mange år. Senest var der godt 9.000 personer i Nordjylland, som havde modtaget offentlig forsørgelse i tre år eller mere (Brønderslev Kommune: 606 personer). Heraf havde knap 2.800 været på offentlig forsørgelse i seks år (Brønderslev Kommune: 174 personer). Det er en stor opgave for jobcentrene at forebygge, at personer forbliver på offentlig forsørgelse, og det er en opgave, som kræver mange forskellige faglige kompetencer hos medarbejderne. Kontanthjælpsreformen sætter fokus på, at disse borgere skal have en tidlig og grundig afklaring, de skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De har ret til en koordinerende sagsbehandler, og hvis det er nødvendigt, skal de have tilknyttet en mentor.

Personer med ikke-vestlig herkomst og på offentlig forsørgelse er fortsat hårdt ramt af finanskrisen. Mange i denne gruppe har sammensatte problemer og sproglige problemer. Også her er det vigtigt, at indsatsen tilrettelægges tværfagligt og efter den enkeltes behov.

Ministermål 1: De unge skal have en uddannelse

Siden 2007 er der kommet 2.600 flere unge på offentlig forsørgelse i Nordjylland (Brønderslev Kommune: 161 flere unge). Dertil kommer, at antallet af unge, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, er mere end fordoblet siden 2007 (I Brønderslev Kommune er det mere end tredoblet). Heraf har mange ingen uddannelse og slås med manglende skolekundskaber, psykiske og sociale problemer.

Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, sætter særligt fokus på unge. Forventningen er, at de med den nødvendige hjælp skal tage en uddannelse. Der skal oprettes tværfaglige samarbejder omkring de unge, og de skal forberedes til uddannelse i uddannelseslignende miljøer.

Ministermål 2: Tilgangen til førtidspension skal mindskes

6,8% af den nordjyske befolkning er på førtidspension (Brønderslev Kommune: ca. 7%). Siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i januar 2013 er tilgangen til førtidspension allerede faldet kraftigt. Som en del af reformen kan der nu etableres fleksjob på få timer. Selvom arbejdsevnen er lille, er det muligt at bevare og udvikle tilknytningen til arbejdsmarkedet, og der kan allerede ses en stigning i antallet af fleksjobs. Reformens hovedtanke er, at den enkeltes arbejdsevne ikke er stationær, men kan udvikles. Tværfaglighed og samarbejde er vigtigt i dette arbejde. Rehabiliteringsteam, hvor medarbejdere med forskellige faglige baggrunde mødes med borgeren, er et omdrejningspunkt i indsatsen, og ressourceforløb skal hjælpe den enkelte med at udvikle sin arbejdsevne. Den væsentligste indsats er dog stadigvæk en tidlig forebyggende indsats.

Ministermål 3: Langtidsledigheden skal nedbringes

Langtidsledigheden er faldet kraftigt for dagpengemodtagere mens den er steget kraftigt for kontanthjælpsmodtagere. Denne udvikling skal dog ses i lyset af, at dagpengeperioden er blevet forkortet fra 4 til 2 år. Knap 2.500 nordjyske dagpengemodtagere har mistet dagpengeretten fra januar til og med juli 2013 (I Brønderslev Kommune: 152 personer), og en stor del af dem er overgået til kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse.

En tidlig forebyggende indsats er vigtig, og indsatsen skal afpasses efter den enkeltes behov og muligheder. Ufaglærte og ledige med en forældet uddannelse har særlig risiko for at blive langtidsledige, og her er det blandt andet vigtigt at overveje kompetenceafklaring og muligheder for at gennemføre en faglært uddannelse. De faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder med flere er vigtige samarbejdspartnere i dette arbejde.

Ministermål 4: Samarbejdet med de lokale virksomheder skal styrkes

Alle jobcentre skal have et serviceberedskab og hjælpe virksomheder med rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af sygemeldte og jobrotation. Beskæftigelsesregionen skal understøtte, at samarbejdet på tværs af kommunegrænser koordineres. Virksomhederne bidrager ved at tage ledige ind i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud. Det er nødvendigt, at jobcentrene har et grundigt kendskab til virksomhedernes dagligdag samt behov nu og i fremtiden.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, atBeskæftigelsesudvalget drøfter Analyserapport 2014 og tager sagen til orientering.

Bilag

Til toppen


7. Ledighedstal for UngeCenter og Jobcenter 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget orienteres ved hvert møde om udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i Jobcentret og UngeCentret.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet en oversigt over antallet af fuldtidspersoner på de enkelte ydelsesgrupper i Jobcentret og UngeCentret. Oversigten indeholder antallet af fuldtidspersoner det seneste år opgjort måned for måned. Det er data fra jobindsats.dk, der er anvendt i oversigten. Dataene kommer fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk., tallene er i hovedreglen 3 måneder "forsinket". Der foreligger på nuværende tidspunkt data for hele 2013.

Fuldtidspersoner skal forstås således, at hver enkeltperson, der har modtaget ydelse inden for den valgte periode divideret med det antal uger, som perioden dækker (opgjort i timer). Har en person modtaget eksempelvis dagpenge i halvdelen af en given måned, tæller personen med som en halv fuldtidsperson i måneden.

Dataene er bearbejdet således, at der er udarbejdet en oversigt for UngeCentrets målgrupper samt en oversigt for Jobcentrets målgrupper. Førtidspensionister er ligeledes medtaget i statistikken.

De væsentligste tendenser i 2013 har været, at antallet af ledige dagpengemodtagere er faldet, det gælder både dagpengemodtagerne over og under 30 år. Når det gælder antallet af kontanthjælpsmodtagere har der været en stigning i 2013, det er dog primært blandt kontanthjælpsmodtagerne over 30 år, at stigningen ses.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


8. Nordjyske ledighedstal for december 2013


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Tallene er for december 2013 og viser, at antallet af ledige i Brønderslev Kommune er faldet med 13,4% i forhold til december 2012.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

De nordjyske ledighedstal for december måned 2013viser, at ledigheden fortsætter med at falde i Nordjylland. I perioden december 2012 til december 2013 er der blevet 1.283 færre ledige nordjyder, hvilket svarer til et fald i ledigheden på 8%. På landsplan har der dog været et større fald i ledigheden end i Nordjylland, her har faldet i ledigheden været på 8,8%.

I Brønderslev Kommune har der ligeledes været et fald i ledigheden det seneste år. Ledigheden er her faldet med 13,4% svarende til et fald i antallet af ledige på 125 personer.

Tallene viser, at det stadig er Brønderslev Kommune, der har den laveste ledighed i Vendsyssel i forhold til forsikrede ledige, her er 5,1% af A-kassemedlemmerne ledige. Ser man på hele Nordjylland ligger tallet på 5,6%.

På regionalt plan faldt mænds ledighed med 9,5% og kvinders med 6,4%. Mændene og kvindernes ledighed i Nordjylland er nu stort set på det samme niveau. Det største fald i ledigheden ses blandt de 50-59 årige. Den eneste gruppe der har oplevet stigende ledighed det seneste år, er de 25-29 årige kvinder i Nordjylland, her er ledigheden steget med 1,9%.

Fordelt på A-kasseniveau har Metal og 3F oplevet det største antalsmæssige fald i ledigheden i Nordjylland. Mens FOA antalsmæssigt har oplevet den største stigning i ledigheden.

Tal fra Jobindsats.dk viser, at det i Brønderslev Kommune ligeledes er 3F og Metal, der har oplevet den største nedgang i antallet af ledige medlemmer. Mens antallet af ledige FOA medlemmer er steget på regionalt plan, er det dog faldet på lokalt plan i Brønderslev Kommune.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, atBeskæftigelsesudvalget tager de nordjyske ledighedstal fordecember 2013til orientering.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


9. Orientering vedr. pulje til etablering af uddannelsesmiljøer


Resume

Sagsforløb: BE

Den 13. januar 2014 blev Beskæftigelsesudvalget orienteret om, at UngeCentret ville søge midler fra en pulje til at etablere uddannelsesmiljøer for de ledige unge i kommunen. Puljen er udbudt som en del af kontanthjælpsreformen.

UngeCentret sendte den 1. februar 2014 en ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med AMU Nordjylland. Jobcentret har den 14. januar 2014 modtaget et afslag på ansøgningen.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Afslaget på ansøgningen til puljen vedr. etablering af uddannelsesmiljøer er givet med den begrundelse, at projektet ikke levet op til puljens 1. krav om at være fysisk placeret på en uddannelsesinstitution.

Projektet

UngeCenter Brønderslev har ansøgt om midler til at dække projektlederomkostninger i forbindelse med planlægning og etablering af et uddannelsesforberedende forløb for uddannelsesparate unge fra Brønderslev Kommune, som skal foregå på AMU og andre erhvervsuddannelser i Aalborg.

Det uddannelsesforberedende forløb igennem AMU skal sikre, at de uddannelsesparate ledige unge, som er tilknyttet UngeCenter Brønderslev, bliver understøttet i udviklingen af deres uddannelsesparathed i omgivelser, hvor andre unge er i gang med at tage en uddannelse.

Det uddannelsesforberedende forløb bliver individuelt tilrettelagt samtidig med, at det skal fungere i rammerne af de ordinære erhvervsuddannelser. Det betyder, at den enkelte unges ønsker fastlægges som en individuel vej gennem det ordinære uddannelsessystem.

Forløbet bliver en værkstedspræget praktisk afklaring kombineret med brobygning til erhvervsuddannelserne – teknisk skole, handelsskolen, SOSU eller AMU - eller praktik på en virksomhed, der kan lede over i erhvervsuddannelse eller job med uddannelsesperspektiv.

De uddannelsesparate unge visiteres gennem UngeCenter Brønderslev til det uddannelsesforberedende projekt på AMU Nordjylland. Forløbet forventes at have en varighed på 4-13 uger med mulighed for forlængelse. I denne periode er de unge tilknyttet AMU Nordjylland og deltager i aktiviteter her og på andre uddannelsesinstitutioner i Aalborg. UngeCentrets samtaler med de unge, vil i den periode forgår på AMU.

Ny ansøgningsrunde

Beskæftigelsesregion Nordjylland, som behandler ansøgningerne, har meddelt, at der sandsynligvis vil blive én til ansøgningsrunde til puljen, da der på nuværende tidspunkt ikke er ansøgt om alle midler i puljen. Det kan i den forbindelse forventes, at der bliver blødt lidt op i vurderingen af kriterierne på landsplan, så også kommuner der ikke har uddannelsesinstitutioner beliggende i kommunen har mulighed for at søge ind.

Således forventer UngeCenter Brønderslev at sende en ny ansøgning til puljen, når den bliver udbudt igen.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering og godkender, at der bliver sendt en ny ansøgning af sted, når puljen udbydes igen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


10. Orientering


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

A) Orientering om sidste tal (uge 8 - sygedagpenge dog fra uge 7) for de enkelte ydelsesgrupper. OBS! der er tale om antal personer - der er ikke lavet omregning til fuldtidspersoner, som det sker i de officielle tal fra jobindsats.dk

Jobcenter
Sagstype 2014 2013 2012
Kontanthjælp 510 471 435
A-dagpenge 689 832 1023
Særlig udd. Ydelse/arbejdsmarkedsydelse 69
Sygedagpenge (tal for uge 4)
O. 52 uger 106
5-52 uger 335
Ledighedsydelse 116 132 152
Fleksjob 428(*100) 412 362
Revalidering 76
Ressourceforløb 24
Integration
Kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven 108 79
Selvforsørgende grupper 111 96
*tilkendt på ny ordning
Ungecenter
Sagstype 2014 2013 2012
Kontanthjælp 15
Uddannelseshjælp 356
374 333
A-dagpenge 181 192 223
Særlig udd. Ydelse/arbejdsmarkedsydelse 8
Sygedagpenge (tal for uge 2)
O. 52 uger 7
5-52 uger 44
Revalidering 20
Ressourceforløb 3
Sygedagpenge over og under 30 2014 2013 2012
O. 52 uger 113 89 101
5-52 uger 379 394 399

B) Invitation fra Nordjyllands Idrætshøjskole og Vråhøjskole om miniseminar den 17. marts 2014.

C) Dialogmøde mellem UU, Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget onsdag den 5. marts 2014.

D) Nyt Mentorloft 2014 til uddannelse / aktivering.

Beslutning

Ad a) Orienteringen blev taget til efterretning.

Ad b) Udvalget bliver repræsenteret.

Ad c) Mødet søges flyttet, da der er en del afbud.

Ad d) Orienteringen blev taget til efterretning.

E) Møde i Beskæftigelsesregionen den 7. april 2014. Eskild S. Andersen, Martin Bech, Bettina Nielsen, Svend Erik Trudslev, Vibeke Holler og Lene Faber tilmeldes.

Til toppen


11. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Eventuelt.

Beslutning

Intet til referat.

Til toppen


12. Lukket punkt:


Til toppen


13. Lukket punkt:


Til toppen


14. Lukket punkt:


Til toppen


15. Lukket punkt:


Til toppen


16. Lukket punkt:


Til toppen

Opdateret 26. februar 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach