Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Beskæftigelsesudvalget - Referat

Dato: 11. april 2016
Lokale: Mælkebøtten, Knudsgade, 9700 Brønderslev - Efterfølgende udvalgsmøde på Jobcentret
Tidspunkt: Kl. 14:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Alle mødt.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Intet.

Til toppen


3. Orientering om boligsocial helhedsplan for Boligforeningen P.M, afdeling 1, 11 og 15


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalgets møde indledes med besøg på Mælkebøtten kl. 14,00, hvor projektleder Manuel Kazwah vil fortælle om den boligsociale helhedsplan for boligforening P.M.'s afdeling 1, 11 og 15 i Brønderslev by. Der er afsat ½ time til orientering om projektet og ½ time til debat.

Sagsfremstilling

Siden 2008 har der eksisteret en boligsocial helhedsplan for boligforeningen P.M.s afdeling 1, 11 og 15 i Brønderslev. I 2013 udløb Landsbyggefondens støtte til den daværende boligsociale indsats. I en 4-årig periode fra 2014 - 2017 er helhedsplanens aktiviteter bibeholdt og videreføres med tilskud fra Landsbyggefonden og bidrag fra Brønderslev Kommune og Boligforeningen P.M.

De tre afdelinger, som den boligsociale helhedsplan dækker, har omkring 850 beboere. Beboerne har generelt et lavt uddannelsesniveau og et lavt indkomstniveau. I afdeling 1 bor en del ældre og pensionister. I afdeling 11 bor mange børn/unge og ældre samt en stor andel indvandrere og efterkommere. I afdeling 15 er der en stor andel af børn/unge og husstande bestående af enlige med børn.

Den boligsociale helhedsplan fokuserer på aktiviteter inden for tre overordnede indsatsområder:

Indsatsområder

Aktiviteter

Børn, unge og familie

Familieskole, beboerrådgivning, økonomirådgivning, streetsport, ungeklub

Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

Jobcafé, "sæt i gang" for iværksættere, uddannelsescafé, virksomhedspraktik i P.M.

Beboernetværk, inddragelse og demokrati

Ambassadørkorps, medborgerdag

Helhedsplanen og dens aktiviteter er baseret på et tæt samarbejde med Brønderslev Kommune og samarbejdsrelationer med en række frivillige foreninger.

Der er nedsat en styregruppe, som har det overordnede ansvar for gennemførelsen af helhedsplanen. Brønderslev Kommune har en repræsentant i styregruppen.

Helhedsplanen omfatter fire ansættelser fordelt på to fuldtidsstillinger og to deltidsstillinger. En af medarbejderne er projektleder med 16 timer/uge til projektorganisering.

Helhedsplanen har i den 4-årige periode fra 2014-2017 et samlet budget på 8, 4 mio. kr., som finansieres således:

Landsbyggefonden

6.164.000 kr.

Medfinansiering Boligforeningen P.M.

1.006.000 kr.

Medfinansiering Brønderslev Kommune

1.274.000 kr.

Samlet budget

8.444.000 kr.

Brønderslev Kommunes medfinansiering er bevilget under forudsætning af, at det rummelige arbejdsmarked indtænkes i ansættelsen af medarbejdere i helhedsplanen. I den boligsociale helhedsplan (se bilag) fremgår en deltidsansat i fleksjob således som "projektmedarbejder 3".

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personale

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Beskæftigelsesudvalget udtrykte en positiv oplevelse af projektet, som virker meget struktureret og dokumenteret.

Udvalget ønsker en tæt opfølgning på resultatet i projektperioden.

Bilag

Til toppen


4. Formandens årsberetning 2015


Resume

Sagsforløb: IR/BE/BY

Formanden for Integrationsrådet, Knud Jørgensen, fremlægger sin årsberetning til godkendelse.

Sagsfremstilling

Formanden for Integrationsrådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over rådets virksomhed.

Beretningen skal indeholde Integrationsrådets vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen.

Beretningen er vedlagt som bilag.

Stabsenheden for Service foreslår, at formandens beretning godkendes.

Indstilling

Integrationsrådet, 16. marts 2016, pkt. 4:

Beretningen blev godkendt.

Salah-Eldin E.S. El-Awad, Søren Krog Jensen, Emilly Leilah K. Pedersen, Bodil Thomsen og Danial Nouri var fraværende.

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


5. Evaluering af borgermøde


Resume

Sagsforløb: IR/BE

Der har været afholdt borgermøde omkring etablering af kontaktfamilier.

Integrationsrådets formand, Knud Jørgensen foreslår, at Integrationsrådets medlemmer evaluerer mødet og drøfter, hvorvidt der skal iværksættes et lignende arrangement.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

På møde i Integrationsrådet den 11. november 2015, blev det besluttet, at Integrationsrådet ville tage initiativ til afholdelse af borgermøde for borgere i Brønderslev.

Den 20. januar 2016 var Integrationsrådet arrangør af et borgermøde på biblioteket i Brønderslev. Formålet med mødet var dels at orientere om de frivillige organisationer i området, der har en indsats i forhold til flygtninge og dels at rekruttere kontaktfamilier til herboende flygtninge. Der var 6 organisationer repræsenteret og oplægsholdere orienterede om organisationernes arbejde. Ligeledes fortalte 2 kontaktfamilier om deres erfaringer med at være kontaktfamilie for flygtninge. En medarbejder fra Brønderslev Kommune fortalte om kommunens indsats og om, hvilke flygtningegrupper der modtages i kommunen i disse år. Ligeledes orienterede medarbejderen om erfaringer fra arbejdet med flygtninge.

Der var mødt omkring 75 borgere op. Der var opstillet borde, hvor hver organisation havde en stand og borgerne kunne efter oplæggene henvende sig til organisationerne og få yderligere information.

Stabsenheden for Service foreslår, at formandens forslag følges og der træffes beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes et lignende arrangement.

Indstilling

Integrationsrådet, 16. marts 2016, pkt. 9:

Integrationsrådets medlemmer bakker op om, at der skal iværksættes et lignende arrangement på et senere tidspunkt.

Salah-Eldin E.S. El-Awad, Søren Krog Jensen, Emilly Leilah K. Pedersen, Bodil Thomsen og Danial Nouri var fraværende.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Til toppen


6. Beskæftigelsesprojekt i Mjølnerparken


Resume

Sagsforløb: IR/BE

I Mjølnerparken på Nørrebro i København har sekretariatschef ved Boligforeningen Lejrbo foreslået en iværksættelse af et forsøgsprojekt, hvor flygtninge ikke skal have retskrav på kontanthjælp men derimod have jobgaranti.

Integrationsrådets formand, Knud Jørgensen foreslår, at Integrationsrådet drøfter forsøgsprojektet og hvorvidt der skal iværksættes et lignende projekt i Brønderslev Kommune.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage stilling til, om der skal iværksættes et lignende projekt i Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

Sekretariatschef Eskild Dahl Pedersen ved Lejrbos boligsociale kontor i Mjølnerparken på Nørrebro mener, at den danske integrationsindsats er fejlslagen. Han beskriver en indsats på 2 ben:

  • uddannelse
  • beskæftigelse.

Alle skal have en 9. klasses eksamen, uanset hvor længe det må tage at gennemføre. Derudover ønsker Eskild Dahl Pedersen en forsøgsordning, der betyder, at flygtningene ikke længere skal kunne få kontanthjælp, men derimod skal have et job. Det vil være boligforeningen, der står for at finde job. Eskild Dahl Pedersen mener, at boligforeningen Lejrbo i Mjølnerparken vil kunne anvende de penge, der bruges på forsørgelsesydelser, til at skabe job til ledige flygtninge. Ligeledes mener souschef Grete Kern-Jespersen, at der skal et øget fokus på flygtningekvinder. Hun mener, at der skal iværksættes indsatser i forhold til at gøre kvinderne "selvkørende i deres lejligheder". Dette med henblik på at forbedre deres muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Der er fra flere sider udtrykt både bekymring og begejstring for projektet. Den konservative beskæftigelsesordfører mener ikke, at hverken boligforeninger eller kommuner skal kunne udstede jobgarantier, idet han påpeger, at det er på baggrund af kvalifikationer man får et job. Bent Bøgsted (DF) mener ikke, at man kan videregive ydelsesmidler til en boligforening. Fra Dansk Arbejdsgiverforening, Københavns Kommune og Dansk Socialrådgiverforening peges der på, at der er brug for at tænke nye tanker i forhold til at få flere flygtninge i beskæftigelse.

Liberal Alliance vil tage kontakt til beskæftigelsesministeren med henblik på at få udredt, hvad der skal til, for at give dispensation til ovenstående forsøgsordning.

Stabsenheden for Service foreslår, at Integrationsrådet drøfter sagen.

Indstilling

Integrationsrådet, 16. marts 2016, pkt. 11:

Integrationsrådet foreslår, at Beskæftigelsesudvalget drøfter muligheden for at etablere et lignende projekt i Brønderslev Kommune.

Salah-Eldin E.S. El-Awad, Søren Krog Jensen, Emilly Leilah K. Pedersen, Bodil Thomsen og Danial Nouri var fraværende.

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget afventer hvorvidt Beskæftigelsesministeren dispenserer for forsøgsordningen.

Bilag

Til toppen


7. Ændringer på integrationsområdet


Resume

Sagsforløb: IR/BE

Regeringen har i februar 2016 vedtaget nye regler for permanent opholdstilladelse. Derudover drøfter regeringen, hvorvidt de nye forsørgelsestakster, som blev indført pr. 1. september 2015, ligeledes skal omfatte alle herboende flygtninge. Endelig er der vedtaget stramninger i forhold til regler om familiesammenføringer, når den herboende har midlertidig beskyttelsesstatus.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

De nye regler for permanent opholdstilladelse gælder for ansøgning om permanent opholdstilladelse, som er indgivet fra og med den 10. december 2015 eller senere. Betingelserne deles op i:

Grundlæggende betingelser:

  • man skal være fyldt 18 år
  • man skal have boet lovligt i Danmark i mindst 6 år
  • man må ikke have begået visse former for kriminalitet
  • man må ikke have forfalden gæld til det offentlige, med mindre der er givet henstand
  • man må ikke have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for de sidste 3 år
  • man skal have accepteret en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
  • man skal have bestået prøve i Dansk 2 eller en danskuddannelse på tilsvarende eller højere niveau
  • man skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 2 år og 6 måneder indenfor de sidste 3 år
  • man skal fortsat være i arbejde på det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen

Supplerende betingelser:

  • man skal have bestået medborgerskabsprøve eller have udvist aktivt medborgerskab i Danmark
  • man skal have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder
  • man skal have haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 270.000 kr. (2016-niveau) eller derover de sidste 2 år
  • man skal have bestået prøve i Dansk 3

De 4 supplerende betingelser rangerer lige og det er uden betydning, hvilke 2 af de 4 betingelser man opfylder. Opfylder man alle 4 betingelser, vil man kunne få permanent opholdstilladelse efter at have boet lovligt i Danmark i mindst 4 år.

Forsørgelsestakster

Den 1. september 2015 blev der indført en ny ydelse - integrationsydelse. Alle der ansøger om forsørgelse og som ikke har opholdt sig i Danmark de seneste 7 ud af 8 år, vil komme på integrationsydelse, hvis de findes berettiget til at modtage forsørgelsesydelse. Siden 1. september 2015 har det betydet, at alle flygtninge, der er blevet boligplaceret i en kommune, er blevet bevilget integrationsydelse. I regeringen er der drøftelser i gang om, at alle herboende flygtninge, som ikke har opholdt sig i Danmark de sidste 7 ud af 8 år, skal overgå til integrationsydelse. Det vil medføre en væsentlig nedgang i de herboendes ydelse. Det kan medføre udfordringer i forhold til flygtningenes boligsituation og økonomiske situation generelt.

Familiesammenføring

Flygtninge, som har fået ophold efter Udlændingelovens § 7, stk. 3 om midlertidig beskyttelsesstatus, kan først søge om familiesammenføring tidligst 2 måneder før opholdstilladelsen udløber efter 3 års ophold. Kravet er dog, at den midlertidige opholdstilladelse forlænges efter de 3 år.

Den midlertidige beskyttelsesstatus vil blive tildelt de asylansøgere, der har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.

Stabsenheden for Service foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Indstilling

Integrationsrådet, 16. marts 2016, pkt. 12:

Integrationsrådet tager sagen til orientering.

Salah-Eldin E.S. El-Awad, Søren Krog Jensen, Emilly Leilah K. Pedersen, Bodil Thomsen og Danial Nouri var fraværende.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Til toppen


8. Visiteringsskema og flygtningeprofil for 2016


Resume

Sagsforløb: IR/BE

Udlændingestyrelsen har givet landets kommuner en generel information om flygtningeprofilen for 2016 og anmodet kommunerne om at udfylde visiteringsskema.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Udlændingestyrelsen forventer, at der i 2016 vil blive visiteret 17.000 personer til boligplacering i kommunerne. Udlændingestyrelsen oplyser, at størstedelen af de flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark stammer fra Syrien, Iran, Afghanistan og Irak.

I visiteringsskemaet skal kommunen oplyse, hvilke nationaliteter, der allerede findes i kommunen, samt hvilke tolkemuligheder der findes i eller nær kommunen. Som noget nyt bliver kommunerne bedt om at oplyse om arbejdsmarkedsforhold, herunder om der er brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Kommunerne bedes tage stilling til, hvorvidt de ønsker at modtage uledsagede unge og kvoteflygtninge. Endelig kan kommunen fremkomme med særlige ønsker.

Brønderslev Kommune har meddelt Udlændingestyrelsen, at der er begrænset erfaring med modtagelse af uledsagede flygtningebørn, hvorfor kommunen ikke har specielt ønske om at modtage denne gruppe. Derimod vil Brønderslev Kommune gerne modtage kvoteflygtninge og især familier, da der på boligmarkedet er ledige boliger til familier.

I forhold til særlige ønsker har Brønderslev Kommune ønsket at modtage afghanere, iranere og congolesere. Begrundelsen herfor er, at vi dels har gode tolkemuligheder samt at det kunne være relevant, at der tilføres flere landsmænd til disse grupper, således at deres netværk styrkes. Næsten havdelen af de flygtninge, der er i integrationsperioden, er syrerer, og der er ligeledes også en stor gruppe fra Eritrea.

I forhold til arbejdsmarkedet har Brønderslev Kommune oplyst, at der er jobåbninger for faglærte indenfor metal, elektrikere og VVS´ere. Ligeledes er der gode muligheder for ufaglærte indenfor landbruget og bygge- og anlæg. Ligeledes vil der være jobmuligheder for personer, der har kendskab til cnc-uddannelse som industrioperatører.

Stabsenheden for Service foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Indstilling

Integrationsrådet, 16. marts 2016, pkt. 14:

Integrationsrådet tager sagen til orientering.

Salah-Eldin E.S. El-Awad, Søren Krog Jensen, Emilly Leilah K. Pedersen, Bodil Thomsen og Danial Nouri var fraværende.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Til toppen


9. Årsrapport 2015 fra AOF på integrationsområdet


Resume

Sagsforløb: BE / IR

AOF Vendsyssel har udarbejdet en årsrapport, som gør status over AOF's aktiviteter på integrationsområdet. Disse aktiviteter omfatter, i Brønderslev Kommune, danskuddannelse for voksne udlændinge og en beskæftigelsesrettet indsats for aktivitetsparate integrationsborgere.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

I Brønderslev Kommune varetages opgaven med danskuddannelse til voksne udlændinge af AOF Vendsyssel. Derudover varetager AOF en beskæftigelsesrettet indsats for aktivitetsparate integrationsborgere i Brønderslev Kommune. AOF har udarbejdet en årsrapport, der gør status over AOF's aktiviteter på disse områder.

Antallet af kursister hos AOF er steget det seneste år, hvilket tilsvarer den generelle stigning i antallet af flygtninge, som er kommet til Brønderslev Kommune det seneste år. I Brønderslev Kommune var der i marts 2015 ca. 180 borgere omfattet af integrationsloven. I marts 2016 var dette tal steget til 290 borgere.

Borgere omfattet af Integrationsloven er omfattet af et integrationsprogram, der kan have en varighed på op til 3 år. Integrationsprogrammet består af danskuddannelse typisk 25 timer pr. uge, og beskæftigelsesrettede aktiviteter 12 timer pr. uge. Der er mulighed for at øge det ugentlige timetal, som udgør beskæftigelsesrettede aktiviteter og i stedet modtage aftenundervisning i dansk.

Danskuddannelse

Danskuddannelsen for voksne udlændinge består af tre selvstændige danskuddannelser. Danskuddannelse 1 er for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, eller som er latinske analfabeter. Det vil sige, at de ikke behersker et europæisk skriftssystem. Danskuddannelse 2 er for kursisterne med en kort skolebaggrund, og danskuddannelse 3 er for kursister med en længerevarende skolebaggrund.

Foruden de tre danskuddannelser udbyder AOF arbejdsmarkedsrettet dansk, som er målrettet udenlandske arbejdstagere, studerende og au pairer.

AOF's årsrapport viser, at:

  • 356 kursister har været henvist til danskuddannelse fra Brønderslev Kommune i 2015. 116 heraf har været tilmeldt arbejdsmarkedsrettet dansk, som typisk er for borgere, der er selvforsørgende.
  • Andelen af kursister på danskuddannelse 1, som typisk rummer en stor andel flygtninge, er steget i forhold til andelen af kursister på danskuddannelse 3, som rummer en del selvforsørgende borgere.
  • Progressionen - det vil sige, hvor lang tid kursisterne bruger på danskuddannelsen - er faldet. Dette skyldes den ændrede kursistsammenhæng med en øget andel af flygtninge på danskuddannelsen.
  • Flere kursister - 100 % - består danskuddannelsen. Dette kan hænge sammen med progressionen - at kursisterne bruger mere tid på danskuddannelsen. Derudover har AOF intensiveret indsatsen lige op til eksamen med blandt andet øget vejledning.

Som noget nyt har AOF etableret to specialhold:

  • 1½-hold for kursister, som ligger midt imellem danskuddannelse 1 og 2. Målet er at dygtiggøre kursisterne til at kunne klare danskuddannelse 2.
  • Traumehold for kursister, der af helbredsmæssige årsager ikke kan honorere kravene på de almindelige danskhold. Der er tale om et mindre hold med maksimalt 10 deltagere.

Beskæftigelsesrettet indsats for aktivitetsparate

I Brønderslev Kommune har integrationsafdelingen siden 1. november 2015 matchet borgere omfattet af Integrationsloven som job-/uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Dette blev besluttet i Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. august 2015 i forbindelse med en omorganisering af integrationsindsatsen. Matchning af integrationsborgerne har givet mulighed for at differentiere den beskæftigelsesrettede indsats, således at de job- og uddannelsesparate borgere modtager en virksomhedsrettet indsats via ISS, og de aktivitetsparate integrationsborgere modtager en beskæftigelsesrettet indsats hos AOF.

Status på AOF's beskæftigelsesrettede indsats, hvor AOF indtil november 2015 varetog indsatsen for både job-, uddannelses- og aktivitetsparate integrationsborgere, viser, at:

  • 10 borgere er kommet i job
  • 4 borgere er kommet i uddannelse
  • 64 praktikforløb har været etableret, heraf 15 virksomhedspraktikker.

Nu hvor AOF varetager indsatsen for de aktivitetsparate borgere, er målet mindre, at borgerne kommer direkte i job og uddannelse. Målet er mere, at borgerne udvikler sig fra aktivitetsparate til job- eller uddannelsesparate, således at de bliver klar til en målrettet virksomhedsindsats via ISS.

AOF har i denne sammenhæng udviklet et nyt koncept - "På vej til jobparat" - for de aktivitetsparate integrationsborgere. Indsatsen har fokus på arbejdsmarkedet og progressionsmåling af deltagernes mødestabilitet, samarbejdsevner, arbejdsindsats mv. Deltagerne vælger to ud af seks udvalgte brancher, som de afklares i forhold til. De seks brancher er valgt ud fra, hvor der er lokale jobåbninger og det er pt.: Industri, køkken/kantine, rengøring, pleje/omsorg, bygge/anlæg og detail.

AOF har i øjeblikket 108 aktivitetsparate integrationsborgere i en beskæftigelsesrettet indsats. 14 heraf er i praktik. AOF og Jobcenter Brønderslev er enige om, at et mål er, at praktikniveauet skal hæves blandt andet via brug af AOF's socialøkonomiske virksomheder.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personale

Ingen

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


10. Orientering om treparts- og topartsaftale om integration


Resume

Sagsforløb: BE

Regeringen har den 17. marts 2016 indgået trepartsaftale på integrationsområdet med arbejdsmarkedets parter og efterfølgende en topartsaftale med KL, som udmønter dele af aftalerne i trepartsforhandlingerne.

Fokus i trepartsaftalen er en mere jobrettet integrationsindsats. Et centralt forslag er en ny 2-årig integrationsgrunduddannelse. Derudover skal flygtninge og familiesammenførte mødes som jobparate, og den virksomhedsrettede indsats skal igangsættes hurtigere end i dag.

Brønderslev Kommune er med de ændringer, som blev foretaget i integrationsindsatsen i november 2015 med AOF og ISS på forkant med flere af initiativerne.

En række lovforslag er under udarbejdelse som opfølgning på treparts- og topartsforhandlingerne. Det forventes, at størstedelen af ændringerne vil træde i kraft den 1. juli 2016.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Regeringen har den 17. marts 2016 indgået trepartsaftale på integrationsområdet med arbejdsmarkedets parter og efterfølgende en topartsaftale med KL, som udmønter dele af aftalerne i trepartsforhandlingerne.

Aftalerne indeholder en række initiativer og tiltag. De mest centrale i forhold til beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og familiesammenførte er følgende:

Flygtninge skal mødes som jobparate

Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte skal mødes som jobparate fra første dag. Kun i de tilfælde, hvor borgeren helt åbenbart ikke er klar til en jobrettet indsats, visiteres borgeren som aktivitetsparat.

De aktivitetsparate borgere skal fortsat i virksomhedstilbud, hvor det første tilbud gives som et særligt tilrettelagt forløb.

Når de konkrete regler og konsekvenser af dette aftalepunkt kendes, vil der i Brønderslev Kommune blive behov for en drøftelse af de kontraktmæssige forhold med AOF, som i dag varetager den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate. Med hensyn til at visitere integrationsborgerne som job- og aktivitetsparate indførte Brønderslev Kommune brug af matchvisitering i november 2015 og er således på forkant hermed.

Flere og tidligere virksomhedsrettede indsatser

Alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte skal som udgangspunkt have en virksomhedsrettet indsats. Indsatserne skal igangsættes hurtigere end i dag. Kommunerne skal sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats inden 2 uger og er forpligtet til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned.

Kommunerne kan fortsat give unge integrationsborgere under 25 år et uddannelsespålæg.

Brønderslev Kommune har siden 1. november 2015 haft en aftale med ISS om en målrettet virksomhedsindsats for de jobparate integrationsborgere og er her således allerede i gang. I forhold til kravet om tidligere igangsætning af den virksomhedsrettede indsats vil det introduktionskursus, på 6 uger, som AOF i dag tilbyder alle nytilkomne integrationsborgere i Brønderslev Kommune, skulle genovervejes.

Ændret integrationsprogram

Integrationsprogrammet for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, som i dag varer 3 år, afkortes til 1 år med mulighed for forlængelse. Det første år af integrationsprogrammet skal have entydigt fokus på job og virksomhedsrettet indsats. Herefter kan integrationsprogrammet forlænges med op til 4 år. Det samlede program kan således have en varighed på 5 år. Kommunerne bevarer fortsat grundtilskud til 3 år.

Aktiveringskravet på 37 timer i integrationsprogrammet erstattes med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats skal fylde mest muligt og mindst 15 timer/uge for de jobparate integrationsborgere.

I Brønderslev Kommune er den typiske fordeling i integrationsprogrammet i dag, at borgerne modtager 25 timers danskundervisning og 12 timers beskæftigelsesrettet indsats. Der vil således blive behov for en justering af timefordelingen. Der er allerede i dag fokus på, at de jobparate integrationsborgere kan øge deres ugentlige timetal i en virksomhedsrettet indsats og gerne til fuld tid. Danskundervisning modtages i stedet om aftenen hos AOF.

Integrationsgrunduddannelse (IGU)

I trepartsaftalen foreslås etablering af en ny integrationsgrunduddannelse (IGU) for borgere under integrationsloven mellem 18 og 40 år, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Forslaget bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse (EGU). Der indføres en IGU-skoleydelse svarende til integrationsydelsen, som IGU-eleven modtager under opkvalificering, der findersted i arbejdstiden. IGU iværksættes som en 3-årig forsøgsordning, og forventes igangsat fra juli 2016.

Erhvervsrettet danskundervisning

Aftaleparterne er enige om behov for et styrket erhvervsrettet fokus i danskuddannelsen. Der iværksættes en analyse og kortlægning af muligheder, som færdiggøres inden 1. juli 2016.

Beskæftigelsesfokus i visitering til kommuner

Når flygtninge visiteres til en kommune, skal muligheden for at komme i beskæftigelse være et centralt hensyn. Personer med et reelt jobtilbud fordeles til den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.

Nærhed mellem asylcenter og kommune skal derudover indgå som et kriterium i visiteringen af flygtninge. Formålet hermed er at styrke samarbejdet mellem asylcenter og kommune.

Regelforenklinger

Der er aftalt en række regelforenklinger, blandet andet at:

  • Jobparate integrationsborgere kan fritages fra kravet om at være aktiv på Jobnet.
  • Elementer fra integrationsplanen integreres i integrationskontrakten, således at de to papirer, som kommunerne i dag har pligt til at udfylde i forhold til den enkelte borger, bliver til ét.
  • Der indsættes en begrænsning på dækning af transportudgifter, således at transportudgifter alene kan dækkes for modtagere af integrationsydelse. Kravet om individuel økonomisk trangsvurdering afskaffes dermed.
  • Overgivelsen af information fra asylfase til kommune forbedres.

Finansiering

Der er aftalt forøgede økonomiske tilskud til integrationsindsatsen i kommunerne. Størsteparten går til etablering af boliger. Derudover forhøjes statens grundtilskud til kommunerne pr. flygtning med 50 % fra 2016, og kommunerne tilføres 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017 til den virksomhedsrettede indsats i jobcentrene.

Økonomi på integrationsområdet drøftes igen mellem KL og Regeringen i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2017.

Fagenheden for Beskæftigelse vurderer, at Brønderslev Kommune er på forkant med flere af aftaleparternes initiativer på baggrund af ændringer, som blev foretaget i integrationsindsatsen i november 2015 med AOF og ISS. Yderligere justeringer bliver dog nødvendige.

Aktuelt er en række lovforslag under udarbejdelse som opfølgning på treparts- og topartsforhandlingerne. Det forventes, at størstedelen af ændringerne vil træde i kraft den 1. juli 2016.

Fagenhedenfor Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personale

Ingen

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


11. Beskæftigelsesudvalget - afdækningskatalog 2017 - serviceudgifter


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget skal lave afdækning på 3.720.000 kr. på udvalgets serviceområder til budget 2017. Heraf skal Beskæftigelsesudvalget prioritere forslag for 1.515.000 kr.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at beslutte hvilke områder, der skal udarbejdes afdækninger på.

Sagsfremstilling

Af den godkendte budgetproces for budget 2017 fremgår, at Beskæftigelsesudvalget skal lave afdækning på udvalgets serviceområder til budget 2017. Udvalget skal lave et afdækningskatalog på 3.720.000 kr., hvoraf udvalget skal prioritere forslag for 1.515.000 kr.

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet et notat, hvor Beskæftigelsesudvalgets serviceområder er beskrevet. Udvalget kan lave afdækninger inden for følgende områder:

  • Udsatte børn og unge
  • Gademedarbejder
  • Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
  • Særligt tilrettelagt uddannelse (STU)
  • Handicap og Psykiatri
  • Misbrug
  • Produktionsskole
  • Løn til forsikrede ledige med løntilskud

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget beslutter hvilke områder, der skal udarbejdes afdækningskatalog på. På juni-mødet vil udvalget få afdækningskataloget præsenteret, med henblik på en prioritering af kataloget.

Personale

Ingen

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget besluttede, at der udarbejdes afdækningskatalog på følgende områder:

  1. Udsatte børn og unge
  2. STU (særlig tilrettelagt uddannelse)
  3. Handicap og Psykiatri

Herudover ønsker Beskæftigelsesudvalget at få et økonomisk overblik over budget/forbrug på udvalgets serviceområder.

Bilag

Til toppen


12. Beskæftigelsesudvalget - afdækningskatalog 2017 - forsørgelsesydelser


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget skal finde besparelser på 5.000.000 kr. på overførselsudgifterne til budget 2017.

Sagsfremstilling

Af den godkendte budgetproces for budget 2017 fremgår, at Beskæftigelsesudvalget har et sparekrav på overførselsudgifterne på 5.000.000 kr.

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet et notat, hvor de strategier Beskæftigelsesudvalget har iværksat er beskrevet. Strategierne omfatter følgende områder:

  • Uddannelseshjælp
  • Kontanthjælp
  • Sygedagpenge

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at sparekravet findes via de godkendte strategier.

Personale

Ingen

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget godkendte, at sparekravet findes via de godkendte strategier på :

  1. Uddannelseshjælp
  2. Kontanthjælp
  3. Sygedagpenge
Bilag

Til toppen


13. Forslag til investeringsstrategi på udsatte unge-området i UngeCenter Brønderslev


Resume

Sagsforløb: FL/BE

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet et forslag til en investeringsstrategi for arbejdet med udsatte unge i UngeCenter Brønderslev. Forslaget indebærer primært investering i medarbejderressourcer med henblik på at kunne yde en mere forebyggende og målrettet indsats for de 15-18 (23)-årige udsatte unge. Indsatsen har fokus på brug af mindre indgribende foranstaltninger, øget inddragelse af netværk og øget støtte på vejen mod en selvstændig voksentilværelse.

Fagenheden for Beskæftigelse anslår, at investeringen ved udgangen af 2020 vil give et besparelsesprovenu på ca. 6 mio. kr.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at drøfte investeringsstrategien.

Sagsfremstilling

I UngeCenter Brønderslev er indsatsen for unge mellem 15 og 29 år samlet for at sikre en tidlig og forebyggende indsats med henblik på, at de unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. I UngeCentret er indgangen for de unge ofte Familieteamet, som varetager indsatsen for de 15-18 (23)-årige udsatte unge efter servicelovens bestemmelser. En styrket indsats på familieteamets område forventes således at gavne indsatsen for de unge i UngeCentret hele vejen rundt.

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet et forslag til en investeringsstrategi for arbejdet med de udsatte unge i UngeCentret. Ideen med strategien er etablering af indsatser så tæt på en almindelig hverdag som muligt for de udsatte unge og mindre brug af især institutionsanbringelser. Strategien har derudover fokus på at støtte de unges personlige udvikling på vejen mod en selvstændig voksentilværelse. Et særligt fokuspunkt er her skolegang og uddannelse, som er afgørende for de udsatte unges fremtidsmuligheder.

Investeringsforslaget indebærer en nedbringelse af den enkelte rådgivers sagstal til 20-25 sager. Primo marts 2016 er der i UngeCentret 267 aktive børn- og unge sager fordelt på 5,5 medarbejdere.

Et lavere sagstal vil muliggøre en indsats for de unge, hvor den enkelte rådgiver er mere tilgængelig, kan agere tidligere i et forløb, kan arbejde tættere med de unge, netværket og samarbejdspartnere og foretage hyppigere opfølgninger. Et tættere kendskab til den enkelte sag gør også, at rådgiverne bliver bedre i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om, hvilken indsats den unge har brug for i samspil med det nære og civile netværk og de almene tilbud.

Fagenheden for Beskæftigelse anslår, at investeringsstrategien ved udgangen af 2020 vil give et besparelsesprovenu på ca. 6 mio. kr. Besparelser opnås ved mindre indgribende indsatser på anbringelsesområdet og ved mindre brug af kontaktpersoner, fordi rådgiverne med det lavere sagstal vil kunne varetage dele af denne funktion.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget drøfter strategien.

Personale

Strategien indebærer investering i 4,73 rådgivere med henblik på at nedbringe sagstallet til 20-25 sager pr. rådgiver. Der er derudover behov for 1 administrativ medarbejder til at understøtte indsatsen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har udarbejdet budgettet i samarbejde med Fagenheden for Beskæftigelse. Der henvises til økonomioversigt. Der er brugt de samme principper som til "Udrulning af Varige Spor i Brønderslev Kommune".

Samlet set over perioden fra 1. januar 2017 til 31. december 2020 er den samlede udgift på 11 mio. kr. og den forventede besparelse på 17 mio. kr. eller en nettobesparelse på 6 mio. kr.

Basisbudgettet skal korrigeres fra 2017 og frem.

Kommunens serviceudgifter forøges.

Indstilling

Forretningsledelsen, 5. april 2016, pkt. 8:

Forretningsledelsen anbefaler at sagen behandles i forbindelse med budgetlægningen for 2017.

Ligeledes anbefales, at sagen samarbejdes i en fælles koordineret helhedsindsats, hvor Sverigesmodellen/Herningmodellens og Varige spors indsats overfor de udsatte børn og unge (bl.a. lavere sagsantal) kombineres med større inddragelse af civilsamfundet i ånden fra ”I samspil med borgerne” og yderligere fokus på forbedring af forældrenes forsørgelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation.

Investeringsmæssigt vil en indsats, der omfatter hele kommunen være tung, hvorfor områdespecifik indsats bør overvejes.

Beskrivelse af en sådan indsats, udarbejdet af Børne- og Familieafdelingen, Jobcentret/Ungecentret og Økonomiudvalget i fællesskab kan danne grundlag for projektansøgning til satspulje.

Beskrivelse af indsatsen forventes fremlagt for Byrådet på juni temamøde

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget besluttede at arbejde videre med investeringsstrategien.

Bilag

Til toppen


14. Headspace


Resume

Sagsforløb: FL/BE

Direktør Trine Hammershøj, Centerchef Karin Leth Kristensen og en frivillig, der arbejder i Headspace Aalborg kom til Beskæftigelsesudvalgets møde den 7. marts 2016 og orienterede om muligheden for at oprette en satellit til Headspace Aalborg i Brønderslev Kommune.

Børne- og Skoleudvalget var inviteret til Beskæftigelsesudvalgets møde.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage stilling til muligheden.

Sagsfremstilling

Headspace Danmark er et før-kommunalt og forebyggende tilbud, som på et tidligt stadium kan møde unge med problemer og hjælpe dem tilbage på deres eget livsspor igen. Før problemerne bliver til store omkostninger både for de unge selv og for samfundet.

Målgruppen for Headspace er unge mellem 12 og 25 år, som har brug for rådgivning og hjælp i deres konkrete situation – for eksempel mangel på selvværd, forældres skilsmisse, konflikter med venner og familie, stress, tristhed, uddannelse, job, familie, sociale problemer, stofmisbrug, mobning, ensomhed, m.m. Det er anonymt og gratis og foregår på de unges præmisser. Hjælpen ydes af frivillige medarbejdere, hvor kontinuitet, sparring og faglighed understøttes af lønnede medarbejdere.

Headspace har siden starten i 2013 hjulpet 15.000 unge og har i dag centre i ni byer: Aalborg, København, Odense, Rødovre, Roskilde, Herning, Esbjerg, Horsens og Billund. To nye centre i Helsingør og Aabenraa åbner i 2. halvår 2016. I disse byer er der tale om fuldt udbyggede centre, og erfaringerne herfra tages nu videre i udvalgte satellit byer i 2016/17.

Headspace er et supplement til de tilbud som i forvejen findes til målgruppen, og der er fokus på samarbejde og en naturlig arbejdsdeling mellem kommunen, andre frivillige organisationer og Headspace, som sikrer helhed og sammenhæng i indsatsen til gavn for sårbare unge. Headspace tilbyder en håndholdt individuel støtte, hvor unge helt konkret hjælpes videre der, hvor det giver mening. Samarbejdet med kommunen skal bl.a. sikre, at Headspace hurtigt kan tage kontakt til kommunen, hvis problemerne ikke kan klares i centret, således at den unge får den relevante og hurtige hjælp. Headspace tilpasser altid sin indsats i forhold til lokale forhold i et forsøg på at imødekomme de udfordringer, som de unge lokalt har.

  • Samarbejdet forløber i en toårig projektperiode, og der indgås en skriftlig aftale. Grundlaget for samarbejdet er følgende hovedpunkter:
  • Headspace Danmark tilbyder unge hurtig hjælp på de unges præmisser - uformelt, effektivt og helst her og nu.
  • Kommunen stiller velegnede lokaler til rådighed for Headspace Danmark, inklusiv lys, vand, varme m.v. Headspace satellitten placeres der, hvor de unge i forvejen færdes.
  • Headspace Danmark møblerer, bemander og servicerer satellitten med en medarbejder fra Headspace Aalborg og en gruppe af frivillige.
  • Kommunen stiller en kommunal medarbejder til rådighed én dag om ugen i min. fem timer, når Headspace satellitten har åbent i Brønderslev. Medarbejderen har daglig arbejdsplads i centret på denne dag.
  • Kommunen udpeger desuden en centralt placeret kontaktperson/koordinator for samarbejdet med Headspace Danmark. Herigennem åbnes døre og kontakter til skoler, ungdomsinstitutioner, frivilligheds-centre og andre relevante aktiviteter og medarbejdere i kommunalt regi.
  • Kommunen organiserer én indgang for Headspace centret, således at de unge, som måtte vise sig at have problemer, der ligger udover, hvad Headspace Danmark kan håndtere, hurtigt kan hjælpes videre til den rigtige kommunale indsats.
  • For at Headspace centret kan optimere indsatsen og samspillet med kommunen, udveksles informationer om kommunens erfaringsmæssigt bedste tilbud for målgruppen.
  • Alle unge – på tværs af kommunegrænserne - har adgang til Headspace Danmark.
  • Kommunen bidrager til driften af den lokale Headspace satellit med 400.000 kr. årligt fordelt på perioden fra 1. maj 2016 til 1. maj 2018. Det aftales nærmere, hvordan denne ressourcetilgang til centret implementeres.
  • Headspace samarbejder med kommunen omkring den løbende kvalitetsanalyse og den samlede afsluttende rapportering for projektet. Til brug herfor bidrager kommunen med relevante tilgængelige data om de unges brug af de kommunale tilbud.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget drøfter forslag om at lave en Headspace satellit i Brønderslev Kommune.

Personale

Forslaget medfører, at der skal stilles en kommunal medarbejder til rådighed én dag om ugen i min. 5 timer.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 7. marts 2016, pkt. 3:

Mulighederne drøftes på Byrådets Strategidag den 15. marts 2016, hvor Udsatte Børn og Unge er med som emne.

Forretningsledelsen, 5. april 2016, pkt. 9:

Kan ikke anbefales.

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget henlægger sagen til behandling i forbindelse med budgetforhandling.

Bilag

Til toppen


15. Projekt Helhedsindsats for udsatte familier


Resume

Sagsforløb: FL/BE/BS

På Byrådets Strategidag den 15. marts 2016 blev forskellige modeller for samarbejde omkring udsatte familier drøftet. Som opfølgning på dette fremsendes Projekt Helhedsindsats for udsatte familier.

Der ønskes stillingtagen til, om der skal arbejdes videre med projektet.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune sendte i 2013 vedhæftede ansøgning vedrørende: "Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier". Ansøgningen blev ikke imødekommet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Der er tale om et projekt, som Brønderslev Kommune søgte tilskud til i 2013. Brønderslev Kommune fik afslag på ansøgningen, men projektet er stadig aktuelt, såfremt det ønskes, at der skal være en anden tilgang til arbejdet med udsatte familier. Dette kan afklares ud fra de tanker og ideer, der fremgår af projektet fra 2013:

Det overordnede formål med projektet er, at der med udgangspunkt i et helhedstilsyn på udsatte familier skal sættes ind overfor hele familiens problemer, så de kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen, og så forældrene på sigt kan få en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

Projektet skal samtidig sikre en bedre trivsel for det enkelte familiemedlem og understøtte, at forældrene gradvist får større tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og at børnene får en stabil gang i daginstitutioner, har fritidsinteresser og fritidsarbejde samt følger skolegang eller ungdomsuddannelse.

Projektet er forankret i Fagenheden for Børn og Kultur.

Målgruppen for projektet er 30 familier - heriblandt ca. 35 kontanthjælpsmodtagere svarende til lidt mere end en pr. familie.

De metodiske valg i projektet har udgangspunkt i, at dialogen med den enkelte familie skal ske i øjenhøjde, og at indsatsen skal iværksættes i samarbejde og ud fra en ressourcebaseret tilgang til familiens situation.

Cace manager metoden er valgt som det metodiske udgangspunkt for sagsbehandlernes arbejde såvel som deres organisering. Som indledning til samarbejdet udpeges en case manager, der har til opgave at arbejde med helheden i familiens situation og herunder samspillet med familiens forskellige problemstillinger. Cace manager er således familiens primære sagsbehandler, som har ejerskab til helheden og i familieplanen sammen med familien.

Med dette udgangspunkt er det ligeledes case managerens fornemmeste rolle at være en nær sparringspartner og fortaler for familien i forhold til familiens netværk og andre samarbejdspartnere, hvilket samtidig kræver, at der opbygges en tæt relation.

Projektet medfører en investering på ca. 9,6 mio. kr. over 3 år.

Personale

Der henvises til bilag.

Økonomi

Der henvises til bilag.

Indstilling

Forretningsledelsen, 5. april 2016, pkt. 10:

Kan ikke anbefales i nuværende form.

Forretningsledelsen anbefaler at sagen behandles i forbindelse med budgetlægningen for 2017.

Ligeledes anbefales, at sagen samarbejdes i en fælles koordineret helhedsindsats, hvor Sverigesmodellen/Herningmodellens og Varige spors indsats overfor de udsatte børn og unge (bl.a. lavere sagsantal) kombineres med større inddragelse af civilsamfundet i ånden fra ”I samspil med borgerne” og yderligere fokus på forbedring af forældrenes forsørgelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation.

Investeringsmæssigt vil en indsats, der omfatter hele kommunen være tung, hvorfor områdespecifik indsats bør overvejes.

Beskrivelse af en sådan indsats, udarbejdet af Børne- og Familieafdelingen, Jobcentret/Ungecentret og Økonomiudvalget i fællesskab kan danne grundlag for projektansøgning til satspulje.

Beskrivelse af indsatsen forventes fremlagt for Byrådet på juni temamøde.

Beslutning

Det blev besluttet, at Fagenheden for Beskæftigelse kontakter Silkeborg Kommune for at høre, om der har været positiv effekt ved projektet.

Har effekten været positiv, arbejder Beskæftigelsesudvalget videre med et besøg i Silkeborg Kommune.

Bilag

Til toppen


16. Frikommuneansøgning


Resume

Sagsforløb: FL/BE/ØK/BY

Byrådet anmodes om at tage stilling til ansøgning om, at de 11 nordjyske kommuner senest den 1. maj 2016 ansøger om at indgå i et frikommunenetværk. Først senere ansøges der om de konkrete forsøg. Ansøgningen skal ligeledes godkendes af KKR (KommuneKontaktRådet) den 15. april 2016.

Sagsfremstilling

På KKRs møde den 12. februar 2016 blev det besluttet, at der, under forudsætning af de enkelte kommunalbestyrelsers godkendelse, skal søges ind på frikommunenetværkene som et samlet nordjysk netværk. Af beslutningen fremgår yderligere:

  • Ansøgningen skal indeholde oplysning om, at såfremt antallet på 11 diskvalificerer netværket, så vil en undergruppe på færre kommuner tage over.
  • Formålet er bl.a. at opnå en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet.
  • En konkret ansøgning skal godkendes i kommunalbestyrelserne og KKR i april 2016.

Baggrund og rammerne for forsøget

Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019, hvor udvalgte kommunenetværk får frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. Social- og Indenrigsministeriet har i brev i begyndelsen af 2016 inviteret kommunerne til at deltage.

Som noget nyt vil dette frikommuneforsøg blive organiseret i en række netværk, hvor kommuner samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Dette for bl.a. at fremme ideudviklingen og videndelingen kommunerne i mellem. Kommunerne i et netværk med fælles tema gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg – disse kan altså variere fra kommune til kommune i netværket. Det tilstræbes, at netværkene består af kommuner, der varierer i både størrelse og geografisk placering.

Fristen for at søge Social- og Indenrigsministeriet om at blive frikommunenetværk er 1. maj 2016. Derefter vil ministeriet inden sommerferien udvælge op til 7 frikommunenetværk med op til 6 kommuner i hvert netværk. Efterfølgende vil kommunerne i de 7 netværk kunne udarbejde ansøgninger om de konkrete forsøg, der ønskes gennemført under det konkrete tema for netværket. Første ansøgningsrunde om konkrete forsøg er den 1. november 2016. Herefter vil der være halvårlige ansøgningsrunder.

Ansøgningsfristen pr. 1. maj 2016 omhandler således en ansøgning om godkendelse af selve frikommunenetværket. Først senere skal der ansøges om konkrete forsøg.

Hvert netværk vælger en netværksansvarlig frikommune, der på vegne af det samlede netværk er ansvarlig for netværkets fælles aktiviteter (møder, konferencer, mv.) og er regeringens kontakt til frikommunenetværket. Den netværksansvarlige kommune skal fremgå af ansøgningen om at blive frikommunenetværk. KDK (kredsen af kommunaldirektører) har peget på Aalborg Kommune som netværksansvarlig, og Aalborg Kommune vil gerne påtage sig opgaven med at være netværksansvarlig kommune.

Der har fra KKR Nordjylland været kontakt til Social- og Indenrigsministeriet vedrørende det nordjyske ønske om at være et netværk på 11 kommuner. Fra ministeriets side vil man ikke på forhånd udelukke et netværk bestående af alle 11 nordjyske kommuner. Det er i ansøgningen indføjet, at såfremt antallet giver anledning til et afslag på frikommunenetværket, vil en gruppe bestående af færre kommuner tage over.

Tilsvarende har Social- og Indenrigsministeriet lagt vægt på en vis geografisk spredning, ligesom der vægtes en variation i størrelse. Også på dette punkt kan den nordjyske ansøgning blive udfordret. Der er i ansøgningen argumenteret for ét kommunenetværk i Nordjylland, fordi vi som region har særlige udfordringer, og fordi vi i Nordjylland har en lang og god tradition for at samarbejde. Hvad angår spørgsmålet om geografisk spredning argumenteres for, at netop på beskæftigelsesområdet giver det mening at være i netværk med nabokommuner, idet vi i Nordjylland er et sammenhængende arbejdskraftopland og dermed kan være hinandens løsning på de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Desuden har AMK Midt-Nord givet tilsagn om, at de gerne med deres ekspertise vil understøtte og monitorere de nordjyske forsøg, ligesom RAR Nordjylland (Regionalt Arbejdsmarkedsråd) vil kunne have en interesse i at følge, overvåge og bruge den viden, der generes og bidrage til at udbrede erfaringerne.

I forhold til spredning i størrelse er det vurderingen, at dette ikke volder udfordringer, da kommunerne i Nordjylland har varierende størrelse.

Præmisser for netværket og forsøgene

KKR har defineret temaet som beskæftigelse og integration, og at formålet bl.a. er at sikre en mere fleksibel og effektiv indsats. Der vil derfor blive lagt op til, at der søges om tilladelse til at fjerne en række lovmæssige barrierer, der i dag reducerer muligheden for at kunne gennemføre denne mere effektive indsats.

Fra centralt hold er der sat følgende begrænsninger i forhold til, hvad kommunenetværkene kan forvente at kunne få tilladelse til:

  • Ændringen vil ikke ændre på kommunernes økonomi, hvorfor der ikke kan forventes ændringer i hverken finansieringsgrundlaget eller i mulighederne for at påvirke ydelser til borgerne
  • Ændringen må ikke påvirke borgerens retssikkerhed, hvorfor ændringen ikke må føre til, at borgeren stilles ringere, end lovgivningen betinger i dag

Ressourceforbrug

I frikommunenetværket vil de enkelte kommuner deltage i et eller flere forsøg. Det konkrete antal beslutter kommunerne selv. Det er svært at vurdere ressourceforbruget i de enkelte forsøg og dermed give et generelt billede af forbruget, bl.a. fordi at forsøgene vil kunne variere i omfang og indhold.

Fælles vurderes det dog, at der skal anvendes administrative kræfter på ansøgningerne, planlægning, møder i ministeriet, markedsføring (oplæg, udarbejdelse af rapporter, møder), opfølgning på effekter, evaluering samt møder i netværket. En større kommune, der tidligere har deltaget i et frikommuneforsøg har vurderet, at de har anvendt godt 1/3 årsværk på frikommuneforsøget, men dette afhænger igen af, hvor meget energi man f.eks. vil bruge på markedsføringsdelen.

Uanset ressourceforbrugets omfang er det ikke umiddelbart vurderingen, at forsøgene på den korte bane vil give mulighed for administrative effektiviseringer med økonomiske besparelser til følge for den enkelte kommune. Det vurderes, at forsøgene derimod vil give kommunerne mulighed for at bruge de administrative ressourcer mere optimalt til den ”rigtige” indsats. Derved bør der kunne opnås økonomiske besparelser ved, at kommunerne med en mere fokuseret og effektiv indsats og optimal udnyttelse af ressourcerne forventes at kunne nedbringe udgifterne til forsørgelse, fordi ledige, syge og andre målgrupper hurtigere kommer i beskæftigelse med forsøgene.

Forslag til forsøg

Der er i Nordjylland arbejdet med et udkast til idékatalog, der rammer ind under følgende temaer:

  • Kvalificeret arbejdskraft generelt
  • Lovgivningsmæssige barrierer for smidig sagsbehandling
  • Sammenstilling af beskæftigelse og integration og nytænkning på integrationsområdet

Alle forslag skal bidrage til det overordnede formål, der handler om at skabe mere vækst i Nordjylland, hvilket igen forudsætter, at der er relevant og kvalificeret arbejdskraft til rådighed for erhvervslivet. Når der er kommet svar fra Social- og Indenrigsministeriet vil netværket arbejde videre med at konkretisere ideerne og fremlægge disse for kommunalbestyrelserne inden, der ansøges om at lave forsøg.

Samarbejde i netværket

I ansøgningen redegøres for et netværk, der samles og ideudvikler, vidensdeler og lærer af hinanden. Kommunerne i netværket ansøger om en række konkrete forsøg ved de enkelte ansøgningsrunder, første gang 1. november 2016.

Alle kommuner i netværket forventes at få tilladelse til at anvende de ændringer, som godkendes under de enkelte forsøg, men det er op til den enkelte kommune at vurdere og beslutte, om der ønskes at anvende muligheden. Derudover kan der i visse forsøg arbejdes med ”kontrolgruppe” forstået således, at nogle kommuner vælger at anvende forsøgsmuligheden, mens andre kommuner ikke gør, og at der med det forskellige afsæt evalueres på resultaterne. Dette vil kunne ske i samarbejde med Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked, der positivt har tilkendegivet at ville bidrage til vidensopsamling.

For hvert forsøg vil der være en gruppe af kommuner (den/de ansøgende kommuner), der påtager sig en særlig forpligtelse til at følge tæt op på effekten af forsøgene og dokumentere denne effekt samt sikre, at den bliver tilpas vidensdelt med det øvrige netværk. Hver af disse forsøgsgrupper udnævner en koordinerende kommune.

Som kommune i frikommunenetværket forpligter man sig til:

  • At deltage i netværksmøder, konferencer mv.
  • At deltage i minimum en forsøgsgruppe / et forsøg
  • At være koordinerende kommune for minimum en forsøgsgruppe

Frikommunenetværket indebærer således en række opgaver for de deltagende kommuner, hvorfor der ikke på den korte bane forventes at kunne hentes ressourcer i form af de eventuelle administrative lettelser, som frikommuneforsøget gerne skal medvirke til at opnå.

Den netværksansvarlige kommune forpligter sig yderligere til som netværkskommune at indkalde til møder, konferencer mv. samt sikre dialogen med ministeriet.

Tidsplan

Frem mod fremsendelse af ansøgningen den 1. maj 2016 gælder følgende tidsplan:

Arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne i Forretningsudvalget på Beskæftigelsesområdet fremsender udkast til ansøgning + bilag

2. marts 2016

FU på Beskæftigelsesområdet drøfter udkastet + bilag

4. marts 2016

FU fremsender udkast til ansøgning + bilag til KDK

9. marts 2016

KDK og tilstedeværende beskæftigelsesdirektører drøfter udkast + bilag

10. marts 2016

(ifm. KL-Topmøde)

FU på beskæftigelsesområdet og de øvrige nordjyske beskæftigelsesdirektører drøfter ansøgning + bilag samt KDK’s bemærkninger

18. marts 2016

FU på Beskæftigelsesområdet kvalificerer ansøgningen

10. marts-29. marts 2016

KDK tager stilling

1.april 2016

Borgermestermøde

8. april 2016

KKR-møde

15. april

Godkendelse i byråd/kommunalbestyrelser

April 2016

Ansøgningsfrist

1.maj 2016

Svar fra Social- og Indenrigsministeriet

Inden sommerferien

Konkretisering af forsøgsideer- og –ansøgninger samt godkendelse i Kommunalbestyrelser

Juli-oktober 2016

Første ansøgningsrunde om konkrete forsøg

1.november 2016

Herefter ½-ålige ansøgningsrunder om konkrete forsøg

Fra 1. maj 2017

Personale

Er beskrevet i sagsfremstillingen.

Indstilling

Forretningsledelsen, 5. april 2016, pkt. 6:

Fremsendes til politisk drøftelse.

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget afventer Byrådets beslutning.

Bilag

Til toppen


17. Status på reformer og indsats


Resume

Sagsforløb: BE

Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord (AMK) har udarbejdet et statusnotat, der viser udviklingen i de nordjyske kommuner i forhold de reformer, der er gennemført på beskæftigelsesområdet siden 2013. Notatet er drøftet med AMK i møde den 17. marts 2016.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Statusnotatet viser udviklingen i de nordjyske kommuner på en række nøgleparametre, som har sammenhæng med de reformer, der er gennemført på beskæftigelsesområdet siden 2013.

Overordnet set kan følgende konklusioner uddrages af notatet:

Notatet viser, at:

  • Ledigheden er faldende – men langtidsledigheden stagnerende
  • Brønderslev Kommune er den eneste kommune i Nordjylland med et fald i antallet af unge på uddannelseshjælp og kontanthjælp
  • Der er udfordringer, når det gælder kontanthjælpsmodtager over 30 år
  • Der har været et fald i antallet af bevilgede førtidspensioner
  • Der har overordnet set været et fald i antallet af sygemeldte

I det følgende gennemgås de enkelte områder

Beskæftigelsesreformen

Reformen af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere trådte i kraft 1. januar 2015 (elementer af reformen trådte først i kraft i januar 2015). Målet med reformen var blandt andet at iværksætte en mere målrettet beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige og har fokus på den kortest mulige vej til varig beskæftigelse.

Ledigheden er, ligesom i de øvrige kommuner faldet det seneste år. I Brønderslev Kommune afspejler det sig ikke umiddelbart på langtidsledigheden blandt dagpengemodtagerne, som er uændret fra januar 2015 til januar 2016. Her var der 93 langtidsledige A-dagpengemodtagere. Ser man på ledigheden totalt set, ligger denne på samme niveau som i regionen som helhed.

Det fremgår tillige af statusdokumentet, at der i Brønderslev Kommune er 58,3% af de nyledige, som får en samtale inden for den første måned. Kravet til den første samtale er, at den ledige skal have denne indenfor senest 6 uger.

Når det gælder uddannelse fremgå det af målingen, at der i Brønderslev Kommune er meget få ledige, der opkvalificeres via ordinær uddannelse. Jobcentret har siden undersøgt problematikken og afdækket, at der grundet forkert registrering, er fejl i de data der er indberettet. Jobcentrets egen opgørelse viser, at der i februar 2016 var 54 ledige i gang med uddannelsesforløb. Hertil kommer de, der er på uddannelse som en del af ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Status på kontanthjælpsreformen

Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp.

Vurderet på dette parameter har Brønderslev Kommune haft en positiv udvikling. Alle nordjyske jobcentre, med undtagelse af Brønderslev, har nemlig haft en stigning i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i perioden. Brønderslev Kommune har oplevet et fald på -9,6%, imens eksempelvis Vesthimmerland Kommune har haft en stigning på 33,5%.

Når det gælder kontanthjælpsmodtagerne over 30 år, har Brønderslev Kommune derimod en udfordring. Her har der været en stigning i antallet på 6,1%. Ligeledes fremgår det, at andelen af personer i langvarige kontanthjælpsforløb, der ikke har modtaget et tilbud er relativ høj i Brønderslev Kommune. Dette er netop et af de indsatsområder i den investeringsstrategi på kontanthjælpsområdet, som Beskæftigelsesudvalget har godkendt.

Status på førtidspensions- og fleksjobreformen

Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til de personer, der har den mindste arbejdsevne.

Konsekvensen af reformen har været et fald i bevilgede førtidspensioner, dette har således også været tilfældet i Brønderslev Kommune. Ser man på andelen af personer der er på førtidspension i kommunen, er der tale om 6,7 %, hvilket er cirka samme niveau, som i nabo kommunerne Jammerbugt og Hjørring.

Når det gælder ressourceforløbene, viser tallene 0,6% af befolkningen mellem 16 og 66 år, er i et ressourceforløb. Tallene for Brønderslev Kommune ligner her de andre kommuner. 40% af de personer der er visiteret til et ressourceforløb, er i gang med en aktivitet. Det er kun 4,6%, der er i gang med en virksomhedsvendt aktivitet. Det er et udviklingspunkt i indsatsen, at øge antallet af personer i ressourceforløb, som deltager i en virksomhedsendt indsats.

Sygedagpengereformen

Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb.

Udviklingen har sidenhen været positiv i Brønderslev Kommune, her har der været et mindre fald på 2,2% i antallet af personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. Vær at bemærke er desuden, at Brønderslev Kommune er den kommune i Nordjylland, der har den højeste andel af sygemeldte, der er delvist raskmeldte.

Fagenheden for beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Beslutning

Sagen blev taget til orientering.

Bilag

Til toppen


18. Afsluttende status på AMU projekt


Resume

Sagsforløb: BE

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet afsluttende status for UngeCentrets projekt med AMU Nordjylland om uddannelsesforberedende kurser for uddannelsesparate unge.

Projektet løb fra 5. januar til 31. december 2015.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage den afsluttende status på projektet til orientering.

Sagsfremstilling

UngeCenter Brønderslev indledte den 5. januar 2015 et projektsamarbejde med AMU Nordjylland om etablering af uddannelsesforberedende kurser for uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp. Uddannelsesparat betyder, at den enkelte borger er vurderet til at kunne påbegynde en uddannelse indenfor 1 år.

Formålet med projektet var at sikre, at de unge understøttes i udvikling af deres uddannelsesparathed i omgivelser, hvor andre unge er i gang med at tage en uddannelse. Projektets indhold er et uddannelsesforberedende kursus på AMU, hvor der blandt andet arbejdes med afklaring af de unges kompetencer, styrkelse af hverdagsmestring og afprøvning af et eller flere fagområder.

Projektet løb fra 5. januar 2015 til 31. december 2015 og er delvist finansieret af puljemidler.

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet afsluttende status for projektet, som fremsendes til STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), der administrerer puljen.

UngeCenter Brønderslev havde følgende formål med projektet:

  • Alle, der blev visiteret som øvrig uddannelsesparat, skulle visiteres til forløbet
  • Forløbet skulle fungere som straksaktivering – dvs. at den unge skulle starte på forløbet umiddelbart efter visitationssamtale
  • Ønsket var, at det uddannelsesforberedende forløb skulle foregå i et uddannelsesmiljø, sådan at de unge fik mulighed for at ”snuse til og fornemme”, hvordan en dagligdag på en uddannelsesinstitution forløber
  • Tilvænningen til en længere transport til uddannelse skulle ske før en reel uddannelsesstart, sådan at den unge havde fundet mulige løsninger på afstanden, der for nogens vedkommende kan omfatte op til 1,5 – 2 timers transport til uddannelsesstedet.

I projektet var der opstillet en målsætning om, at 60 % af deltagerne skulle påbegynde uddannelse senest 3 måneder efter afsluttet forløb.

Af de 89, der har påbegyndt et forløb, er der 35, der har påbegyndt uddannelse. 13 er sidenhen droppet ud af uddannelse. P.t. er 25 stadig i uddannelse, hvilket svarer til 28 %.

I forhold til målsætningen, er der 21 af deltagerne, der har påbegyndt uddannelse indenfor 3 måneder efter afsluttet forløb, hvilket svarer til 24 %.

Målsætningen på 60 % er således ikke blevet indfriet gennem projektet.

Desuden skal det bemærkes, at 9 deltagere, der var visiteret til projektet, aldrig mødte op, og derfor blev afmeldt uddannelseshjælp. I og med at projektet skulle fungere som straksaktivering og dermed også skulle få deltagerne til at finde anden forsørgelse end uddannelseshjælp, kan det også betragtes som et delresultat af forløbet.

De direkte resultater af AMU-forløbet har ikke været tilfredsstillende. Men UngeCentret kan samtidig konstatere, at der overordnet set har været en meget gunstig udvikling i antal uddannelseshjælpsmodtagere.

Det er meget svært at vurdere, om det er enkelte tiltag eller den samlede pallette af tiltag, der har været afgørende for denne udvikling. Men under alle omstændigheder er der indhentet nogle

erfaringer af forløbet på AMU Nordjylland, der indgår i den indsats, der i 2016 fortsat er under udvikling og som synes at give rigtig gode resultater. Et af resultaterne med projektet er med andre ord vigtig læring i forhold til den indsats, der er tilrettelagt i 2016, herunder blandt andet samarbejdet med praktikcentret hos Tech College.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager den afsluttende status på projektet til orientering.

Personale

Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


19. Orientering


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Orientering.

Beslutning

Fagenhedenfor Beskæftigelse oplyste, at der søges pulje på Integrationsområdet.

Til toppen


20. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Eventuelt.

Beslutning

Intet.

Til toppen


21. Lukket punkt: Afgørelser fra Ankestyrelsen


Til toppen


22. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 12. april 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach