Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Økonomiudvalget - Referat

Dato: 14. maj 2014
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 08:15


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger til dagsordenen.

Beslutning

Pkt. 28 flyttes til åben del.

Til toppen


3. Overførsel af driftsmidler fra 2013 til 2014


Resume

Sagsforløb: FL/ØK/BY

Økonomiudvalget besluttede på møde den 9. april 2014 at tage stilling til overførslerne fra 2013 til 2014 på næste møde. Der forelægges et forslag til, hvordan overførslerne kan drøftes og håndteres.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på møde den 9. april 2014 at tage stilling til overførslerne fra 2013 til 2014 på næste møde. Der blev endvidere givet som signal, at de de almindelige overførsler på institutioner og afdelinger, ville man gerne have til at fortsætte.

Økonomiafdelingen har derfor udarbejdet oversigt over overførslerne fra 2013 til 2014 fordelt på følgende måde:

  • Første kolonne angiver de samlede overførsler fra 2013 til 2014, således om de optræder i regnskabet for 2013.

De næste 3 kolonner angiver en fordeling af de samlede overførsler efter følgende kriterier:

  • Anden kolonne angiver institutions- eller afdelingsoverførsler som de summerer til på hvert politikområde.

  • Tredje kolonne angiver de øvrige overførsler som er bundet fx pga. eksterne midler der finansierer, projekter der ikke er afsluttet, puljemidler som skal fordeles efter aftale med andre og lign.

  • Fjerde kolonne angiver de øvrige midler som ifølge de hidtidige regler har været omfattet af overførselsadgang.

Det foreslås, at Økonomiudvalget behandler overførslerne på følgende måde:

  • At institutions- og afdelingsoverførsler (anden kolonne) og de bundne områder (tredje kolonne) besluttes overført fra 2013 til 2014.

Det drøftes, om der er nogen af de øvrige overførsler, som ikke er bundet (kolonne 4), som fremadrettet ikke ønskes omfattet af den økonomiske decentralisering.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Økonomiudvalget anbefaler:

  • At det besluttes om nogle områder skal udtages af den økonomiske decentralisering

  • At de øvrige driftsoverførsler godkendes

  • At de overførte midler vedr. digitalisering og den del af lockoutmidlerne, der skal anvendes til lærer- og elevarbejdspladser overføres til anlæg.

Indstilling

Forretningsledelsen, 6. maj 2014, pkt. 6:

Listen blev gennemgået, og Forretningsledelsen anbefaler forslaget fra Stabsenheden for Økonomi.

Beslutning

Det indstilles at ”øvrige”-overførelser ikke overføres (7.999.753 kr.) til 2014

Disse områder udtages af økonomisk decentralisering

Bilag

Til toppen


4. Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2014


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stabe og fagenheder udarbejdet Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2014.

Budgetopfølgningen udviser forventede nettomerudgifter på i alt4,5 mio. kr. for hele 2014 i Brønderslev Kommune.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt status vedr. UngeCentret samt status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014.

Sagsfremstilling

Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Forretningsledelsen, der fremsender budgetopfølgningen til Fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Budgetopfølgning 1 viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

Serviceudgifter 13.215.000
Overførselsudgifter -7.540.000
Finansiering -1.139.000
Netto 4.536.000

Pr. 1. januar 2014 blev UngeCentret etableret. Dermed varetages anbringelsesområdet (0-18 år) fremover i to forskellige organisatoriske enheder og budget/regnskab vil fremgå på to forskellige politikområder. For at sikre sammenhængen i anbringelsesområdet, ses området i denne budgetopfølgning under ét.

Budgetopfølgning 1 viser, at der er særlige udfordringer på handicap- og psykiatriområdet i forhold til at opnå de forventede budgetreduktioner, der er indarbejdet i Budget 2014 som en del af flerårsaftalen. Med de merudgifter der forventes på området, ser udfordringen aktuelt ud til at udgøre ca. 13,8 mio. kr., der skal hentes i løbet af 2014.

En uddybende forklaring på afvigelserne inden for fagudvalgets politikområder fremgår af vedlagte bilag.

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det betyder, at fagudvalgene på områder, hvor udgifterne skrider, har en forpligtelse til at anvise finansiering af ikke budgetterede merudgifter inden for fagudvalgets områder.

Viser den samlede budgetopfølgning for et fagudvalgsområde et udgiftsskred på serviceudgifterne, skal budgetopfølgningen følges af forslag til kompenserende besparelser inden for udvalgets område. Kan et eventuelt udgiftsskred ikke dækkes i budgetåret, eller er der ikke politisk ønske om at realisereforslagene til kompenserende besparelser, kan der ske overførsel af ikke budgetteret merforbrug, således at merforbruget afvikles over max. 3 år i henhold til en af fagudvalget udarbejdet handleplan.

Endvidere er vedlagt et statusnotat vedr. UngeCentret. Notatet beskriver hvilke budgetomplaceringer, der nu foretages mellem de forskellige politikområder. Derudover forslag til håndtering af en række temaer, der skal afklares i forhold til styringen af området.

Der er ligeledes vedlagt et statusnotat på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med Budget 2014.

Fagudvalgene har behandlet budgetopfølgningen i møderne i april/maj måned med følgende beslutninger:

Ældreomsorgsudvalget den 30. april 2014

Tages til efterretning.

Miljø- og Teknikudvalget den 5. maj 2014

Budgetopfølgningen blev uddelt, gennemgået og taget til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget den 5. maj 2014

Der blev udleveret revideret udgave af budgetopfølgningen.

Taget til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget den 6. maj 2014

Udvalget blev orienteret om den reviderede budgetopfølgning, som Forretningsledelsen foreslår.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2014

Udvalget indstiller, at tomgangshusleje vedrørende Tygelsgade ikke afholdes af Social- og Sundhedsudvalget.

Udvalget ønsker i forlængelse af tidligere fremsendte sager, at der bliver tilført øgede ressourcer til Visitationen, således at de besparelser, der er indarbejdet i flerårsaftalen, kan udmøntes.

Johannes Trudslev var fraværende.

Fritids- og Kulturudvalget den 8. maj 2014

Til efterretning.

Forretningsledelsen behandlede budgetopfølgningen den 6. maj 2014 med følgende bemærkninger:

Da der er vanskeligheder med at nå de udmeldte mål i Flerårsaftalen i 2014 anbefales det, at der hurtigst muligt iværksættes en opnormering i Visitationen/Ungecentret som skal målrettes udmøntning af Flerårsaftalen og at der løbende afrapporteres på effekten af indsatsen.

En stor del af budgetproblemerne kan henføres til udgifter på flere dyre enkeltsager, hvorfor det fortsat er vigtigt at arbejde med at reducere udgifterne på de dyre enkeltsager, som det også blev understreget på byrådet strategiseminar i foråret.

Det anbefales, at den igangværende niveautilpasning på BPA-området gennemføres i lyset af de høje udgifter på området, og at der arbejdes på at tilpasse til landsgennemsnittet. Samtidig anbefales det, at det undersøges hvilke serviceændringer, der skal eller kan foretages på ældreområdet, hvis området selv skal dække merudgifterne på området.

Endvidere bemærkes det, at der kun resterer 685.000 kr. i anbringelsespuljen til resten af året, hvorfor det er vigtigt nøje at følge og styre området i resten af året. Endvidere gøres opmærksom på, at analysen på det specialiserede børneområde på længere sigt bør kunne påvirke udgiftsudviklingen på dette område.

Endeligt tyder det på en betydelig overskridelse af servicerammen, der kan medføre sanktioner, hvis kommunerne under et ikke overholder servicerammen. Det anbefales derfor, at landstendensen følges meget tæt, og såfremt det tyder på, at servicerammen på landsplan kommer under pres, må der hurtigt laves tiltag, som reducerer serviceudgifterne. Det skal understreges, at 5 mio. kr. af overskridelsen på servicerammen skyldes, at mentorordningen på beskæftigelsesområdet som følge af krav fra revision skal konteres på serviceudgifter frem for som i dag på overførselsudgifter.

Stabschefen for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Økonomiudvalget drøfter budgetopfølgningen og godkender budgetomplaceringer i henhold til notatet om status på Ungecenter Brønderslev.

Beslutning

Økonomiudvalget ser med stor alvor på forventet overskridelse af servicerammen, derfor forventes det, at alle fagudvalg udviser tilbageholdenhed, således reel servicerammeoverskridelse bliver 0.

Bilag

Til toppen


5. Udarbejdelse af afdækningskatalog for Økonomiudvalgets områder


Resume

Sagsforløb: ØK

I henhold til budgetproceduren for arbejdet med Budget 2015 skal der udarbejdes afdækningsforslag, der skal afhjælpe de økonomiske udfordringer i budget 2015, herunder også for overførselsudgifterne og de specialiserede områder.

Udvalget skal drøfte forslag til temaer, der skal indgå i fagudvalgets afdækningskatalog.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 12. marts 2014 forslag til budgetprocedure for arbejdet med Budget 2015.

I henhold til budgetproceduren skal der udover det igangsatte arbejde med forslag til strukturændringer også udarbejdes afdækningsforslag, der skal afhjælpe de økonomiske udfordringer i budget 2015, herunder også for overførselsudgifterne og de specialiserede områder.

Arbejdet med forslag til strukturændringer og afdækningsforslag hænger tæt sammen. Det betyder, at såfremt der indenfor fagudvalgets område ikke arbejdes med større forslag til strukturændringer, betyder det, at de vedtagne sparekrav i stedet skal findes via afdækningskataloger som kendt fra tidligere budgetår.

Med udgangspunkt i de økonomiske udfordringer for kommunen, er der i budgetproceduren lagt op til, at der i 2015 skal spares 4% på serviceudgifterne. I forhold til årene 2016-2018 er det foreslået, at der opereres med yderligere årlige sparepuljer på 2%. Hermed kan der for hvert udvalgsområde udmeldes et samlet sparekrav for hvert år i de kommende 4 år.

I de enkelte fagudvalgs spareramme, tages højde for de områder som allerede har indarbejdet planer for langsigtet udmøntning af besparelser, det gælder følgende:

  • Flerårsaftalen på Handicap- og Psykiatriområdet

  • Aftale om digitalisering og velfærdsteknologi

  • Energibesparelser som følge af ESCO-projektet.

Samlet set betyder det følgende sparekrav pr. udvalgsområde:

Service udgifter
Sparekrav
2015 2016 2017 2018
Økonomiudvalget 303.961 9.427 13.776 19.855 25.934
Børne- og Skoleudvalget 528.158 21.126 31.689 42.253 52.816
Fritids- og Kulturudvalget 56.558 2.262 3.393 4.525 5.656
Beskæftigelsesudvalget* 90.651 3.626 5.439 7.252 9.065
Ældreomsorgsudvalget 284.805 10.652 15.608 21.304 27.001
Social- og Sundhedsudvalget* 178.409 2.879 2.191 2.066 5.634
Miljø- og Teknikudvalget 61.458 2.458 3.687 4.917 6.146
I alt 1.504.000 52.432 75.784 102.171 132.251

* Der skal korrigeres for fordeling af flerårsaftalen mellem handicap- og psykiatriområdet og Ungecenteret.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår at udvalget drøfter temaer, der skal indgå i fagudvalgets afdækningskatalog.

Personalemæssige konsekvenser

Kendes ikke pt.

Beslutning

Der forventes en afdækning bredt i hele udvalgets område

Til toppen


6. Decisionsskrivelse til revisionsberetning for regnskabsår 2012


Indstilling

Forretningsledelsen, 6. maj 2014, pkt. 7:

Forretningsledelsen tager kritikken og redegørelsen til efterretning og oversender sagen til Økonomiudvalget til orientering.

Beslutning

Forretningsledelsens indstilling godkendt.

Resume

Sagsforløb: ØK

Brønderslev Kommune har modtaget og besvaret Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende kommunens revisionsberetning for regnskabsåret 2012.

Decisionsskrivelse og kommunens besvarelse fremsendes til orientering.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen har fremsendt decisionsskrivelse vedrørende Brønderslev Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2012.

I skrivelsen blev anmodet om en redegørelse i forbindelse med tre forhold i revisionsberetningen. Ankestyrelsens anmodning om redegørelse kommer på baggrund af kommunens revisionsbemærkninger for regnskabsåret 2012.

Ankestyrelsens decisionsskrivelse samt Brønderslev Kommunes besvarelse heraf er vedlagt som bilag.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår, atØkonomiudvalget taget decisionsskrivelsen og kommunens besvarelse heraf til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Bilag

Til toppen


7. Årsregnskab 2012 for Boligforeningen P.M.


Resume

Sagsforløb: ØK

Boligforeningen P.M.s årsregnskab fremsendes med forslag om, at Økonomiudvalget på baggrund af en længere dialog med boligforeningen, tager årsregnskabet for 2012 til efterretning. Dette dog med en række bemærkninger, der fremgår af vedlagte notat.

Sagsfremstilling

Boligforeningen P.M. fremsender den 29. maj 2013 årsregnskab for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 indeholdende:

  • Bestyrelsens beretning

  • Revisionsprotokollat

  • Almennyttige Boligselskabers spørgeskema

  • Godkendelse af regnskaber med påtegning af revisor

  • Regnskabserklæring vedrørende årsregnskab for Boligforeningen P.M. for 2012

Regnskabet er godkendt af bestyrelsen den 6. maj 2013 og på generalforsamlingen den 28. maj 2013.

Kapitalforhold

Boligorganisationens disponible egenkapital, beregnet som den frie del af dispositionsfonden på 1.030.000 kr. med fradrag af den negative arbejdskapital på 107.000 kr., udgør 923.000 kr. mod -248.000 kr. pr. 31. december 2011. Der er således en forbedring af den disponible del af egenkapitalen på 1.171.000 kr.

Boligorganisationen opfører løbende nybyggerier. En sådan aktivitet kræver, at egenkapitalen i boligorganisationen har en vis størrelse til at afdække risici for eventuelle overskridelser af den godkendte anskaffelsessum. Fortsat opførelse af nybyggeri vil efter revisionens opfattelse kræve, at egenkapitalen styrkes, således at der er en tilstrækkelig dækning for den tabsrisiko, der er ved nybyggeri.

Den daglige ledelse har udarbejdet en prognose over den forventede udvikling i dispositionsfonden i perioden 2013-16. Prognosen viser, at hvis boligorganisationen vælger at yde tilskud til afdelinger med lejetab eller til dækning af underskud, kan den disponible del af dispositionsfonden blive negativ i 2013. Revisionens anbefaling er, at boligorganisationen får Brønderslev Kommunes godkendelse til, at afdelingerne belastes med egne realiserede lejetab i 2013, således at de ikke dækkes af dispositionsfonden.

Prognosen viser desuden, at den disponible del af dispositionsfonden forbedres væsentlig fra 2014, hvis der ikke ydes tilskud til afdelingerne.

Revisionen anbefaler, at boligorganisationens bestyrelse nøje vurderer anvendelsen af dispositionsfondens midler, herunder overveje, hvordan egenkapitalen kan styrkes, fastsætter mål for, hvad niveauet skal være for den fremtidige egenkapital.

Helhedsplaner, afdeling 1 og 4

Afdeling 1 og 4 har igangsat forundersøgelser med henblik på at vurdere, om afdelingerne er egnede til at blive omfattet af en helhedsplan. Der er således aktiveret omkostninger i afdeling 1 på 1.170.000 kr., der delvis finansieres med en byggekredit på 1.029.000 kr. og omkostningerne i afdeling 4 på 1.090.000 kr., der delvis finansieres med en byggekredit på 1.020.000 kr.

Revisionen skal henlede bestyrelsens opmærksomhed på, at hvis afdelingerne bliver godkendt til at blive omfattet af en helhedsplan, bliver dispositionsfonden som udgangspunkt forpligtiget til at yde en lokal medfinansiering i form af eget bidrag til huslejestøtte m. v. Støtten udgør sædvanligvis 25-33% af den del af Landsbyggefonden ydede støtte. Med den nuværende størrelse af dispositionsfonden er der ikke midler i boligorganisationen til at påtage sig en sådan forpligtelse, hvilket bør indgå i de videre drøftelser om gennemførelse af en eller flere helhedsplaner.

Hvis ikke helhedsplanerne gennemføres skal dispositionsfonden dække de afholdte omkostninger på henholdsvis 1.170.000 kr. og 1.090.000 kr.

Likviditet og fælles kapitalforvaltning

Boligorganisationen har bankindestående pr. 31. december 2012 på 10.789.000 kr.

Boligorganisationens gæld til afdelingerne udgør 15.464.000 kr. Lovgivningens krav om, frigørelse af afdelingsmidler i fælles forvaltning (afdelingernes henlæggelser) kan ske af, at boligorganisationen har uudnyttet trækningsret hos pengeinstitut, og/eller at der er optaget særskilte lån til finansiering af forbedringsarbejder i afdelingerne.

Revisionen anbefaler, at boligorganisationens likviditetsmæssige situation følges nøje af bestyrelsen, således at det sikres, at der løbende er tilstrækkelige kreditfaciliteter, så afdelingernes midler til enhver tid med kort varsel kan gøres likvide.

Der er i regnskabet 2012 underskud og akkumulerede underskud i hovedparten af afdelingerne. Afdelingerne har i overensstemmelse med tilladelse fra Brønderslev Kommune selv dækket tab ved fraflytning i regnskabsåret 2012.

Afdelingernes akkumulerede underskudssaldi pr. 31. december 2012 og egenkapitalen (henlæggelser fratrukket opsamlet resultat) er:

Boligafdeling Lejemål Akkumulerede underskud 31/12-12 Egenkapital 31/12-12 Egenkapital 31/12-2011
1, Søndergade m.fl. 204 -1.673.000 kr. 4.890.000 kr. 4.293.000 kr.
4, Fynsgade m.fl. 96 -212.000 kr. 2.289.000 kr. 1.613.000 kr.
11, Knudsgade m.fl. 372 -735.000 kr. 17.300.000 kr. 20.963.000 kr.
12, Istedvej m.fl. 11 -185.000 kr. 88.000 kr. 81.000 kr.
13, Græsvangen 27 -79.000 kr. 603.000 kr. 532.000 kr.
14, Vestergårdsgade m.fl. 98 -1.754.000 kr. 2.405.000 kr. 2.468.000 kr.
15, Lokesvej m. fl. 79 20.000 kr. 1.010.000 kr. 1.155.000 kr.
19, Gærdesmuttevej m.fl. 16 32.000 kr. 289.000 kr. 314.000 kr.
20, Julsøparken 20 -3.000 kr. 647.000 kr. 462.000 kr.
21, Frederiksgade 5 -40.000 kr. 62.000 kr. 89.000 kr.
23, Jernvej 7 -159.000 kr. -25.000 kr. -126.000 kr.
24, Vedbendvej 5 -179.000 kr. -84.000 kr. -75.000 kr.
26, Vestergade m.fl. 24 -532.000 kr. 304.000 kr. 539.000 kr.
34, Bredgade m.fl. 24 -504.000 kr. 458.000 kr. 589.000 kr.
36, Plejehjemmet Stenumgård 22 -530.000 kr. -436.000 kr. -328.000 kr.
38, Atriumgården 28 -320.000 kr. 145.000 kr. 106.000 kr.
40, Ådalen 15 -805.000 kr. -693.000 kr. -
Samlet -7.658.000 kr. 29.252.000 kr. 32.675.000 kr.

Da der i afdelingerne er konstateret væsentlige underskud de seneste regnskabsår, anbefaler revisionen, at der foretages løbende budgetopfølgning til belysning af udviklingen i afdelingernes økonomi med henblik på at sikre, at de udarbejdede budgetter overholdes.

Bestyrelsen har i 2012 fået Brønderslev Kommunes tilladelse til at afvikle afdelingernes akkumulerede underskud over en periode på 10 år, hvis det skønnes nødvendigt.

Afdeling 40 er en nyetableret afdeling. Årets resultat er påvirket af, at lejlighederne ikke har været lejet ud i hele regnskabsåret. Det er overfor revisionen oplyst, at alle lejlighederne med undtagelse af en er lejet ud pr. 31. december 2012.

Revisionen anbefaler, at boligorganisationens ledelse fokuserer på, at der opnås en økonomisk løsning for afvikling af de opsamlede underskud, der ikke belaster dispositionsfonden.

Afdeling 81, opkrævning af antennebidrag

Afdeling 81 er administration af antenneopkrævninger hos lejerne.

Revisionen har fået oplyst, at boligorganisationen ikke ejer antenneanlæg, men blot forestår opkrævning af kontingent hos beboerne. Boligorganisationen køber således ydelsen af Brønderslev Antenneforening og sælger ydelsen videre til beboerne. Boligorganisationen opkræver et administrationshonorar på 100 kr. pr. lejemål.

Afdelingen har i 2012 afdraget 164.000 kr. på det opsamlede underskud fra tidligere år.

Det resterende opsamlede underskud på 679.000 kr. bør iflg. revisionen udlignes over en periode ved øgede opkrævninger hos lejerne, idet det ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler, at boligorganisationen yder tilskud til lejernes antennebidrag.

Afdelingen har en gæld på 506.000 kr. til hovedforeningen pr. 31. december 2012, der iflg. revisionen bør afvikles over en periode ved ovennævnte øgede opkrævninger af antennebidrag hos lejerne.

Arbejdskapital

Boligorganisationens arbejdskapital er negativ med 107.000 kr. pr. 31. december 2012. Det er en forbedring på 216.000 kr. i 2012.

Boligorganisationen har i 2012 opkrævet det tilladte bidrag fra lejerne i 2012 på 151 kr. pr. lejemålsenhed. Der er i budgettet for 2013 indarbejdet tilsvarende bidrag til arbejdskapitalen, således at denne konsolideres og forventes at være positiv ved udgangen af 2013.

Forvaltningsrevision

Revisionen har fået oplyst, at der ikke ligger formelle beskrivelser af mål m. v. Revisionen anbefaler, at sparsommelighed, effektivitet og produktivitet i 2013 bliver gjort mere målbare og derved bliver en mere integreret del af den daglige drift.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde d. 14. maj 2014

Økonomiudvalget behandlede første gang Boligforeningen P.M.s årsregnskab for 2012 i mødet d. 18. september 2013. Her besluttede Økonomiudvalget, efter anbefaling fra Økonomiafdelingen, at anmode om en redegørelse vedrørende regnskab 2012 samt at tilknytte ekstern assistance til behandling af årsregnskabet inden fornyet behandling.

Økonomiafdelingen har efterfølgende haft assistance fra revisionsfirmaet BDO. På baggrund af assistancen fra BDO, har der i de forløbne måneder været en løbende dialog med Boligforeningen P.M. med henblik på at udrede den nuværende økonomiske situation i boligforeningen. Herunder har Økonomiafdelingen anmodet Boligforeningen P.M. om en redegørelse i forhold til en række spørgsmål. Denne redegørelse er efterfølgende gennemgået i samarbejde med BDO.

På baggrund af redegørelsen samt BDO anbefalinger, foreslås, at Økonomiudvalget nu tager Boligforeningen P.M.s årsregnskab for 2012 til efterretning. Dette dog med en række bemærkninger, der fremgår af vedlagte notat.

Økonomiafdelingen foreslår, at Økonomiudvalget taget årsregnskabet for 2012 til efterretning, med de bemærkninger, der fremgår af vedlagte notat.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Økonomiafdelingens indstilling godkendt.

Bilag

Til toppen


8. Anvendelse af det tidligere plejecenter i Tygelsgade


Resume

Sagsforløb: ØK

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 9. april 2014 har der været gennemført forhandling med Boligforeningen PM om overdragelse af bygning

Parterne er uenige i, hvilke aftaler der er indgået, hvorfor der ikke har kunnet opnås forhandlingsresultat.

Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til rammerne for den videre proces.

PM’s formand og forretningsfører vil deltage under punktet kl. 10.00.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Sundhed og Velfærd fremlagde i begyndelsen af 2014 et forslag om anvendelse af Tygelsgade til Psykiatriens Hus, hvor hensigten har været at flytte Hedebo til Tygelsgade. Der er foreslået to modeller:

  1. Minimal ombygning af eksisterende lejligheder samt indretning af 2. sal til aktivitetscenter og nyt hjemsted for bostøtten (den foretrukne)

  2. Minimal ombygning af eksisterende lejligheder

Eftersom Tygelsgade blev fraflyttet i efteråret 2013 har der siden været betalt tomgangshusleje i bygningen på ca. 140.000 kr./måned.

Udgiften til tomgangshusleje og forventningen om at salg af servicearealer skal være medfinansierende til etablering af kontorfaciliteterne i Støberiet medførte, at Økonomiudvalget på møde den 9. april 2014 besluttede, at

  • Betaling af endelig pris for kommunale servicearealer gennemføres.

  • Overdragelse af bygning til forening via ommærkning som selvstændig afdeling uden anvisningsret gennemføres hurtigst muligt.

Der har været ført forhandlinger med PM’s ledelse, hvor det har kunnet konstateres, at parterne er uenige i, hvilke aftaler der er indgået om den fremtidige status og anvendelse af Tygelsgade komplekset som følge af opførelsen af plejecenteret Støberiet.

Brønderslev Kommune fastholder, at den oprindelige aftale er, at Tygelsgade ombygges til små 2-værelses lejligheder, og at Brønderslev Kommune kommer ud af anvisningsretten.

PM har ikke ved aftalen om etablering af Støberiet som afløser for Tygelsgade og Risagerlund opfattet, at Brønderslev Kommune skulle ud af anvisningsretten.

Referat af forhandlingsmødet vedlagt som bilag.

Det har derfor ikke været muligt at komme til forhandlingsresultat på denne baggrund.

Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til, hvilke rammer der kan gives til forvaltningen med henblik på forhandlinger med PM, dels for at opnå både kortsigtede løsninger med henblik på omkostningsminimering og dels for langsigtede løsninger på fremtidig permanent anvendelse.

Beslutning

Godkendt at der arbejdes videre med udlejning til Asylcenter som her og nu løsning.

Bilag

Til toppen


9. Underskudsgaranti 2013, Hjallerup Udviklingspark


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til udbetaling af underskudsgaranti på 560.929 kr. til Fonden Hjallerup Udviklingspark.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Hjallerup Udviklingspark fremsender årsrapport for Fonden Hjallerup Udviklingspark. Regnskabet er revideret af BDO-statsautoriseret revisionsaktieselskab. Det fremgår af rapporten, at der for regnskabsåret 2013 er et underskud på 560.929 kr.

I 2012 var underskuddet på 580.008 kr.

Brønderslev Byråd har i mødet den 4. februar 2008 besluttet at yde underskudsgaranti til Fonden for en 10-årig periode.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

I Budget 2014 er der afsat 2.051.046 kr. til Underskudsgaranti i Udviklingsparkerne i Hjallerup og Brønderslev.

Underskuddet i Hjallerup Udviklingspark er på 560.929 kr. Udgiften kan holdes inden for budgettet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


10. Underskudsgaranti 2013, Brønderslev Udviklingspark


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til udbetaling af underskudsgaranti på 889.086 kr. til Fonden Brønderslev Udviklingspark.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Brønderslev Udviklingspark fremsender årsrapport for Fonden Brønderslev Udviklingspark. Regnskabet er revideret af BDO-statsautoriseret revisionsaktieselskab.

Det fremgår af rapporten, at der for regnskabsåret 2013 er et underskud på 889.086 kr.

I 2012 var underskuddet på 1.105.069 kr.

Brønderslev Byråd har i mødet den 4. februar 2008 besluttet at yde underskudsgaranti til Fonden for en 10-årig periode.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

I Budget 2014 er der afsat 2.051.046 kr. til Underskudsgaranti i Udviklingsparkerne i Hjallerup og Brønderslev.

Underskuddet i Brønderslev Udviklingspark er på 889.086 kr.

Udgiften kan holdes inden for budgettet.

Beslutning

Arne M Jensen deltog ikke i behandlingen pga. inhabilitet.

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


11. Forlængelse af Underskudsgaranti for Hjallerup Udviklingspark


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet anmodes om stillingtagen til forlængelse af underskudsgaranti for Hjallerup Udviklingspark.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Fonden for Hjallerup Udviklingspark har drøftet Den økonomiske situation, og bestyrelsen indstiller til at underskudsgarantien forlænges for udviklingsparken.

Udviklingsparken er en vigtig brik i den vision kommune har for udvikling af erhverv i kommunen og for at opnå det mål at blive den bedste iværksætterkommune i Vendsyssel.

Der har gennem de seneste år været meget stor fokus på at rette økonomien op i parken og til trods for, at Udviklingsparken har været påpasselige med ikke at konkurrenceforvride på lejeniveauet, er det lykkedes for bestyrelsen at halvere det årlige underskud over de seneste 5 år

Bestyrelsen fremlægger to fremskrivninger for Hjallerup Udviklingspark.

Den ene er med uændret garanti frem til 2015. Under dette senarie vil det være påkrævet at foretage en nedskrivning af bygningen til ca. 3. mio. kr. i 2016, dette er den forventelige salgsværdi.

Året efter nedskrivningen reduceres afskrivningen til ca. 50 % svarende til ca. 40 år med en scrapværdi på 2 mio. kr.

Kommunens samlede underskudsgaranti i årene 2014-2017 forventes at udgøre samlet ca. 4,8 mio. kr.

Fonden vil i årene 2015-2020 få underskud, men med en reduceret afdragsforpligtelse til pengeinstitutterne ser det ud til at kunne balancere. Fra 2020 forventes en positiv drift med ingen eller få afskrivninger og kraftigt faldende renteomkostninger.

Den anden fremskrivning er med en forlængelse af garantierne frem til regnskabsåret 2025. Her afskrives bygningen som hidtil over 18 år og med en scrapværdi på 2 mio. kr. De højere afskrivninger gør at afdragsforpligtelsen kan fortsætte på uændret niveau og gælden til pengeinstitutterne forventes således at være helt væk i ca. 2026.

Kommunens samlede underskudsgaranti i årene 2014-2022 forventes at udgøre ca. 3,9 mio. kr.

Ca. fra 2026 forventes der en positiv drift og fonden vil være selvfinansierende.

Scenarier er lavet ud fra forventede regnskabstal for regnskabsåret 2013 med en fremskrivning pr. år på 1,5 % (inflation).

Udlejningen er fra 2014 og frem regnet for med ca. 85 %, hvoraf Brønderslev kommunens andel fortsætter på nuværende niveau

Kommunaldirektøren indstiller anmodningen til drøftelse.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Sagen bør undersøges nærmere inden endelig stillingtagen.

Beslutning

Juridisk og økonomisk vurdering fra økonomiafdelingen ønskes inden stillingtagen.

Bilag

Til toppen


12. Forlængelse af Underskudsgaranti for Brønderslev Udviklingspark


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet anmodes om stillingtagen til forlængelse af underskudsgaranti for Brønderslev Udviklingspark.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Fonden for Brønderslev udviklingspark har drøftet Den økonomiske situation, og bestyrelsen indstiller til at underskudsgarantien forlænges for udviklingsparken.

Udviklingsparken er en vigtig brik i den vision kommune har for udvikling af erhverv i kommunen og for at opnå det mål at blive den bedste iværksætterkommune i Vendsyssel.

Der har gennem de seneste år været meget stor fokus på at rette økonomien op i parken og til trods for, at Udviklingsparken har været påpasselige med ikke at konkurrenceforvride på lejeniveauet, er detlykkedes for bestyrelsen at halvere det årlige underskud over de seneste 5 år.

Bestyrelsen fremlægger to fremskrivninger for Brønderslev Udviklingspark.

Den ene er med uændret garanti frem til 2015 og 2017. Under dette senarie vil det være påkrævet at foretage en nedskrivning af etape A til ca. 3 mio. kr. i regnskabsåret 2014 og etape B til samme pris på ca. 3 mio. kr. i 2016, dette er den forventelige salgsværdi.

Året efter de 2 nedskrivninger reduceres afskrivningen til ca. 50 % svarende til ca. 40 år og med en scrapværdi på 2 mio. kr. pr. stk.

Kommunens samlede underskudsgaranti i årene 2014-2017 forventes at udgøre samlet ca. 6,0 mio. kr.

Fonden vil i årene 2015-2020 få underskud, men med en reduceret afdragsforpligtelse til Nørresundby Bank ser det ud til at kunne balancere. Fra 2020 forventes en positiv drift med ingen eller få afskrivninger og kraftigt faldende renteomkostninger.

Det andet senarie er med en forlængelse af garantierne frem til ca. 2022. Her afskrives begge etaper som hidtil over 18 år og med en scrapværdi på 2 mio. kr. pr. stk. Hvilket nås i 2022 for etape A og i 2023 for etape B. De højere afskrivninger gør, at afdragsforpligtelsen kan fortsætte på uændret niveau, og gælden til Nørresundby Bank forventes således at være helt væk i ca. 2026.

Kommunens samlede underskudsgaranti i årene 2014-2022 forventes at udgøre ca. 5,4 mio. kr.

Ca. fra 2023 forventes der en positiv drift og fonden vil være selvfinansierende.

Begge scenarier er lavet ud fra forventede regnskabstal for regnskabsåret 2013 med en fremskrivning pr. år på 1,5 % (inflation).

Udlejningen er fra 2014 og frem regnet med ca. 85 % i etape A og etape B er regnet med ca. 75%.

Samlet udlejning bliver således ca. 650.000 kr. i etape A og ca. 500.000 kr. i etape B.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Sagen bør undersøges nærmere inden endelig stillingtagen.

Beslutning

Juridisk og økonomisk vurdering fra økonomiafdelingen ønskes inden stillingtagen.

Bilag

Til toppen


13. Ansøgning om tilskud til fjernvarme installation på billardborde


Resume

Sagsforløb: FK/ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til frigivelse af 25.000 kr. fra Fritids- og Kulturudvalgets anlægspulje til imødekommelse af ansøgning fra Hjallerup Billardklub om tilskud til fjernvarme installation på billardborde.

Sagsfremstilling

Hjallerup Billardklub søger om tilskud til installation af fjernvarme i klubbens billardborde. Alle billard turneringsborde skal være opvarmet til ca. 24 grader for at deltage i billard unionens turneringer.

For nogle år siden blev der lavet forsøg med fjernvarme opvarmning af billardborde i stedet for EL, og dette forsøg er nu gennemført. Mange klubber er interesseret i denne løsning.

Asaa Billardklub har fået installeret fjernvarme i bordene, og deres erfaringer er, at det er et gennemført system med mulighed for driftsbesparelser for klubben.

Projektet forventes starter i april 2014.

Hjallerup Billardklub ansøger om tilskud på 25.000 kr. til denne energibesparende løsning. Øvrige omkostninger til etableringen dækkes af andre sponsorer og fonde.

Hvis ansøgningen skal imødekommes, vil tilskuddet blive finansieret af Fritids- og Kulturudvalgets anlægspulje.

Anlægspuljen er på 1 mio. kr. hvoraf Brønderslev Golfklub har fået tilskud på 50.000 kr. til dækning af udslagsområderne.

Økonomi

Økonomiafdelingen bekræfter fagenhedens økonomioplysninger.

Indstilling

Fritids- og Kulturudvalget, 3. april 2014, pkt. 10:

Udvalget anbefaler, at Hjallerup Billardklub får det ansøgte tilskud på 25.000 kr.

Lars Bisgaard var fraværende.

Beslutning

Indstilles frigivet.

Bilag

Til toppen


14. Ansøgning om forhøjelse af kommunegaranti til energirenovering af Brønderslev Hallerne


Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at Brønderslev Kommune i henhold til vedtagne regler opkræver en årlig garantiprovision af kommunegarantien på 0,75 % af restgælden.

Beslutning

Der ønskes en dokumentation for, at de yderligere omkostninger er energirenoverings relaterede inden endelig stillingtagen.

Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til Brønderslev Hallernes ansøgning om en udvidelse af tidligere godkendt kommunegaranti.

Byrådet har tidligere meddelt kommunegaranti på 1.526.842 kr. Denne ønskes udvidet til 2,5 mio. kr., dadet ikke er muligt at fratrække mere end 1/3 af momsen.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Brønderslev-Hallerne sender ansøgning om udvidelse af tidligere godkendt kommunegaranti. Der ansøges om kommunegaranti for lån på 2,5 mio. kr. i forbindelse med energirenovering af svømmehallen og den gamle Brønderslev-Hal.

Begrundelsen for udvidelse af kommunegarantien er, at det ikke er muligt at fratrække mere end 1/3 af momsen.

Byrådet godkendte på møde, den 29. januar 2014 en kommunegaranti på 1.526.842 kr.

Energirenoveringen omfatter:

  1. Optimering af taget over svømmehallen

  2. Optimering af ventilationsanlægget

  3. Udskiftning af fuger i flisegang

  4. Solcelleanlæg på svømmehallens tag

  5. Solcelleanlæg på den gamle Brønderslev-Hal

Fagenheden for Børn og Kultur oplyser, at Brønderslev-Hallerne vil være omfattet af lånebekendtgørelsens adgang for kommunen til at yde kommunegaranti for beløb anvendt til energibesparende foranstaltninger, idet forudsætningen om en tæt tilknytning mellem institution og kommune er til stede i kraft af, at kommunen yder et relativt stort tilskud for bl.a. at sikre adgang til faciliteterne for skoler og foreninger.

Kommunegaranti for lån til energibesparende foranstaltninger vil ikke belaste kommunens låneramme, idet disse investeringsudgifter er omfattet af automatisk låneadgang i henhold til lånebekendtgørelsen.

Byrådet skal med udgangspunkt i ovenstående tage stilling til den ansøgte udvidelse.

Bilag

Til toppen


15. Ansøgning om kommunegaranti til energibesparende foranstaltninger i Asaa Hallen


Resume

Sagsforløb: FK/ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til ansøgning fra Asaa Hallen om kommunegaranti på 600.000 kr. til energibesparende foranstaltninger.

Sagsfremstilling

Asaa Hallen ansøger om kommunegaranti til energibesparende foranstaltninger på 600.000 kr. til:

1. Optimering, udskiftning af kabler, målertavler så kapacitet tilpasses det faktiske forbrug.

2. Udskiftning af gamle hvidevarer til mere energi venlige og tidssvarende.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at en eventuel kommunegaranti ikke vil belaste kommunens låneramme, idet der er automatisk låneadgang til formålet i henhold til bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Indstilling

Fritids- og Kulturudvalget, 3. april 2014, pkt. 8:

Udvalget anbefaler, at der gives kommunegaranti.

Lars Bisgaard var fraværende.

Beslutning

Anbefales godkendt. Der ønskes bedre dokumentation for sparet energi.

Bilag

Til toppen


16. Ansøgning om kommunegaranti til Geraa & Omegns Beboerforening


Resume

Sagsforløb: FK/ØK

Økonomiudvalget skal tage stilling til Geraa & Omegns Beboerforenings ansøgning om kommunegaranti til henholdsvis et byggelån på 500.000 kr. og et efterfinansieringslån på 250.000 kr.

Sagsfremstilling

Geraa & Omegns Beboerforening ansøgte oktober 2013 Brønderslev Kommune om kommunegaranti til henholdsvis et byggelån på 500.000 kr. (max 1 år) og et efterfinansieringslån på 250.000 kr. (amortiseret over 20 år)

Der blev administrativt givet afslag på denne ansøgning begrundet med, at låneramme for 2013 var opbrugt.

Foranlediget af tidligere ansøgning ønsker Geraa & Omegns Beboerforening at genfremsende ansøgningen. Den ansøgte kommunegaranti ønskes medtaget i låneramme for 2015.

Geraa & Omegns Beboerforening bemærker, at kommunegarantien vil være uden risiko, i det værdien af et vedligeholdt Sorensminde og et nyt samlings- og aktivitetshus vil overstige det stipulerede lånebeløb.

Generelt om låneramme

En eventuel kommunegaranti til Geraa & Omegns Beboerforening vil forudsætte Statsforvaltningens godkendelse. Statsforvaltningen vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Geraa & Omegns Beboerforening kan sidestilles med en forening eller selvejende institution med tæt tilknytning til kommunen.

Alternativet til kommunegaranti for lån er at der ydes tilskud til Geraa & Omegns Beboerforening finansieret af Fritids- og Kulturudvalget.

Fritids- og Kulturudvalget skal på baggrund af ovenstående tage stilling til den fremsendte ansøgning om låneadgang i budget 2015.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at en eventuel kommunegaranti til det nævnte formål ikke er omfattet af reglerne om automatisk låneadgang. Såfremt der skal skabes en ledig låneramme til garantistillelsen, vil dette kræve fremsendelse af ansøgning om lånedispensation til ministeriet i forbindelse med de øvrige låneansøgninger for budget 2015.

Indstilling

Fritids- og Kulturudvalget, 3. april 2014, pkt. 9:

Udvalget er positiv overfor ansøgningen og sender den til afgørelse i Økonomiudvalget.

Lars Bisgaard var fraværende.

Beslutning

Afslag.

Bilag

Til toppen


17. Planlægning af fremtidige byggemodninger med åben-lave boliggrunde


Resume

Sagsforløb: ØK

Fagenheden for Teknik og Miljø og Stabsenheden for Udvikling og Planlægning forelægger en oversigt over byggegrunde til salg og udlagte arealer til boligformål i kommunens

egnsbyer, områdebyer og lokalbyer.

Økonomiudvalget skal tage stilling til:

  • og om der skal foretages yderligere udlæg i kommuneplanen i form af kommuneplantillæg,

  • hvor der skal igangsættes detaljeret planlægning foryderligere boliggrunde,

  • og om der skal igangsættes nye byggemodninger

Sagsfremstilling

Fagenheden for Teknik og Miljø og Stabsenheden for Udvikling og Planlægning har udarbejdet oversigt over byggegrunde til salg i kommunens byer og over udlagte boligområder i kommuneplan 2013-25. Alle områder er vist i skema, mens kun de større og aktuelle er nævnt i teksten.

Brønderslev - Ådalen og sydbyen

Den nordlige etape af Ådalen afventer fortsat færdiggørelse af arkæologiske udgravninger. Der mangler udarbejdelse af detaljeret udstykningsplan for Ådalen nord og Brønderslev syd.

Dronninglund - ikke yderligere behov

Der er et rigeligt antal kommunale grunde i Dronninglund på Moltkesvej. Der er desuden et meget stort udbud af private grunde i Dronninglund. Der er udlagt nye arealer til boligformål i

kommuneplanen. Stab/fagenhed vurderer, at der ikke er behov for yderligere udlæg til

boligudvikling i Dronninglund eller nye lokalplaner for boligformål.

Hjallerup øst - planlægning af nye

Der er ikke udlagt nyt areal til byudvikling i Hjallerup på grund af uafklarede grundvandsforhold på tidspunktet for kommuneplanens udarbejdelse. Der er alene udlagt perspektiv-arealer. Der er en efterspørgsel efter byggegrunde i Hjallerup Øst. Fagenheden vurderer, at der skal igangsættes en foroffentlighed for udlæg af et boligområde mellem Østermarken og lokalplan 10-55 ved Skelbakvej.

Udvalget for Udvikling og planlægning har den 7. oktober 2008 godkendt en principiel

udstykningsplan for hele boligområdet mellem Hjallerup by, Skelbakvej og den kommende

omfartsvej. Udstykningsplanen er udarbejdet af en gruppe private lodsejere. Brønderslev

Kommune har erhvervet et mindre areal og har udarbejdet en lokalplan for arealet.

Udviklingen siden godkendelsen af udstykningsplanen, herunder Klimatilpasningsplan og

Strategisk Energi- og Klimaplan har vist, at der er en række mangler ved udstykningsplanen. Der mangler arealer til placering af forsinkelsesbassiner for regnvand og arealer til placering af fælles energianlæg. Udstykningsplanen giver desuden meget store udlæg af fællesarealer opdelt i små stykker og har en høj andel af vej pr. grund. Grundstørrelser i lokalplanlagt område ved Skelbakvej er 975 m².

Byudviklingsudvalget under Hjallerup Samvirke har indsendt anmodning om i gangsætning af planlægning for boliggrunde i Hjallerup øst.

Hjallerup vest - byggemodning

Byudviklingsudvalget har indsendt anmodning om i gangsætning af byggemodning af flere grunde indenfor lokalplan for tredje etape af Tennisskoven. Begrundelsen er, at de byggemodnede grunde er store. De ledige, allerede byggemodnede grunde har størrelser mellem 923 - 1901 m². De ikke byggemodnede har grundstørrelser på 879-1652 m². Jordarealets facon, trafiksikkerhedshensyn, beskyttet natur og allerede solgte grunde lægger snævre grænser for områdets udformning, som er indbygget i den gældende lokalplan.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at der er et rigeligt antal ledige grunde i første etape af den nye udstykning.

Asaa

Der er kun en grund til salg på Strandvænget. Der er ikke skrevet købere op til grunde i Asaa. Brønderslev Kommune har mulighed for at udbyde kommunalt ejet jord til salg i form af byggegrunde ved den gamle campingplads, men der bør udarbejdes en ny lokalplan, da en stor del af arealet er beskyttet natur og udtaget af kommuneplanen. Der forventes ingen større efterspørgsel efter byggegrunde i Asaa, når der ikke kan skaffes areal til boliggrunde på kystsiden af byen.

Thise

Udstykning af etape 1 i vedtaget lokalplan afventer jordkøb og arkæologisk frigravning.

Øster Brønderslev

Der er 9 grunde, som er lokalplanlagt og som efterfølgende skal byggemodnes ved Danserhøj. Der har været et godt salg i byen. Lige nord for Danserhøjområdet er et vandindvindingsområde, som spærrer for yderligere boligudvikling i den retning. Udlæg af boliger på restarealet mellem Danserhøj og området for vandindvinding vil forudsætte væsentlig reduktion af to landbrugsejendomme.

På grund af uafklarede grundvandsforhold på tidspunktet for kommuneplanens udarbejdelse er der ikke udlagt areal til nye byggegrunde, men alene vist et perspektiv-område. Borgerforeningen har på lokalt plan arbejdet med mulige placeringer for nye boliger i byen, og her anbefales det areal, som i kommuneplanen er udlagt som perspektivareal. Arealet ligger syd for byen mellem Engvej og Hvilshøjvej. Borgerforeningen overvejer om et områder vest for Bålhøjvej og vest for Lindevej også kunne anvendes til fremtidige boliggrunde. Et flertal har i det lokale arbejde peget på det i kommuneplanen udlagte perspektivområde. Her har grundejer signaleret villighed til at sælge.

Fagenheden for Teknik og Miljø og Stabsenheden for Udvikling og Planlægning foreslår:

  • at planlægningen for nye boliger i Brønderslev skal igangsættes både i den nordlige etape af Ådalen og i Brønderslev syd,

  • at der ikke skal foretages detailplanlægning eller jordkøb til yderligere boligudvikling i

  • Dronninglund,

  • at der igangsættes en foroffentlighed for udlæg af et boligområde i Hjallerup mellem

  • lokalplan 10-55 og Østermarken,

  • at der skal ske omarbejdning af udstykningsplanen for Hjallerup øst,

  • at den førstkommende fremtidige byudvikling til boligformål i Øster Brønderslev kan ske mest hensigtsmæssigt ved at udlægge det udpegede perspektivområde til boligformål til en egentlig kommuneplanramme til boligformål,

  • at der fortsat skal købes jord og byggemodnes til første etape i Thise,

  • at beslutning om boligudvikling i Asaa skal afvente en konstateret efterspørgsel,

  • at beslutning om jordkøb og byggemodning i Stenum skal afvente en konstateret efterspørgsel,

  • at der ikke foretages yderligere kommuneplanudlæg eller iværksættes ny planlægning for boligudvikling for kommunens øvrige byer.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Udsat.

Bilag

Til toppen


18. Lån af areal


Resume

Sagsforløb: ØK

Hjallerup Gymnastikforening anmoder om lån af et kommunalt areal for etablering af midlertidig udendørs springgrav.

Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til ansøgningen.

Sagsfremstilling

Hjallerup Gymnastikforening anmoder om lån af et kommunalt areal for etablering af midlertidig udendørs springgrav.

Det drejer sig om en del af matr.nr. 20fh Hjallerup Fjerding, Hjallerup, beliggende ved Hjallerup Idrætscenter, Hjallerup svarende til ca. 200 m2. Se kortbilag.

På samme areal er der etableret tennisbane og strand-håndboldbane. De foreninger som allerede har etableret faciliteter på arealet er blevet spurgt om de har kommentarer i forbindelse med ønsket om etablering af springgrav. Hverken Hjallerup Samvirke (Tennisbanen) eller Hjallerup Idrætsforening, Hiferen, (Strand-håndboldbanen) har nogen kommentarer til dette.

Arealet ligger i byzone og springgraven kan etableres uden landzonetilladelse.

Hjallerup Gymnastikforening mangler ordentlige indendørs faciliteter til deres springgymnaster og der arbejdes pt. med en mulig løsning på problemet, i forbindelse med et muligt byggeri af hal 3 i Hjallerup. Denne løsning er imidlertid 1½ - 2 år ude i fremtiden og foreningen vil derfor gerne etablere en midlertidig springgrav. Foreningen vil bruge springgraven i sommerperioden fra 1. maj til 1. september.

Foreningen ønsker låneaftale gældende for 2014 og 2015.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at der laves en låneaftale på det ønskede tidsrum, men således at der ikke samtidig er givet tilladelse til indretning af de faciliteter, der ønskes etableret på arealet. Foreningen henvises til at søge særskilt godkendelse til indretning af disse faciliteter, ligesom det er foreningen, der har ansvaret for den daglige drift af faciliteterne og ansvaret for sikkerheden/brugen af disse.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Godkendt udlån i 2014 og 2015

Bilag

Til toppen


19. Ansøgning om igangsætning af planlægning for solvarmeanlæg ved Hjallerup


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

Hjallerup Fjernvarme anmoder om igangsætning af planlægning for et større solvarmeanlæg ved Hjallerup. Anlægget ønskes etableret på et areal beliggende nord for Tylstrupvej mellem Hellumvej og Ålborgvej nordvest for Hjallerup.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om planlægning for anlægget skal igangsættes.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har modtaget en ansøgning fra PlanEnergi på vegne af Hjallerup Fjernvarme om igangsætning af planlægning for et solvarmeanlæg. Hjallerup Fjernvarme ønsker at opføre anlægget på arealerne del af matr.nr. 1b Klavsholm Hgd., Hellevad, del af matr.nr. 10a og del af matr.nr. 14i begge Hjallerup Fjerding, Hjallerup samt matr.nr. 12u og matr.nr. 13aa begge Hjallerup Fjerding, Hjallerup. Området er beliggende vest for Ålborgvej og erhvervsområdet i den nordlige del af Hjallerup. Projektområdet udgør et areal på ca. 9,6 ha. Arealerne ejes af 3 private lodsejere.

Anlægget består af ca. 21.432 m² solfangerpaneler, en 3.000 m³ akkumuleringstank, en teknikbygning på ca. 150 m² samt tilhørende parkeringsarealer. Solfangerpanelerne opstilles i lige rækker med en maksimal højde på 3 meter. Akkumuleringstanken ønskes opført med en maksimal højde på 19 meter og med en diameter på 16 meter.

Anlægget forventes at producere 18 % af Hjallerup Fjernvarmes årlige varmeproduktion. Hjallerup Fjernvarme ønsker at udvide deres varmeforsyningsområde, som kan sikre en bedre og billigere drift. Anlægget vil producere varme til Klokkerholm Kraftvarmeværk. Der etableres en transmissionsledning mellem solvarmeanlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk.

Planforhold

Arealerne, der ønskes inddraget til formålet, ligger i landzone uden for kommuneplanens rammeinddeling og ønskes bibeholdt som landzoneareal. Der er ingen gældende lokalplan for området.

Gennemførelse af anlægget forudsætter udarbejdelse af nyt plangrundlag - herunder lokalplan og kommuneplantillæg, da det vurderes, at der er tale om et større teknisk anlæg, som vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Da der er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen, skal der gennemføres en indledende debatfase, inden det egentlige planarbejde igangsættes.

Lokalplan og kommuneplantillæg for projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 3a. Projektet er desuden omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 3a.

Projektet skal desuden godkendes i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Arealerne ligger indenfor udpegningerne i kommuneplanen til jordbrugsområde, kirkebeskyttelseszone omkring Hjallerup Kirke samt bufferzone langs Ålborgvej. Fagenheden vurderer, at placering af anlægget som ansøgt ikke vil være i strid med de hensyn, som skal varetages med udpegningerne.

Det vurderes, at arealet er egnet til opstilling af det tekniske anlæg. Anlægget etableres i forlængelse af og i tilknytning til Hjallerup by, umiddelbart vest for erhvervsområdet, der ligger langs Ålborgvej. Placeringen vurderes at være hensigtsmæssigt, da området bærer præg af det eksisterende erhvervsområde. Desuden vil erhvervsområdet ikke være følsom over for den visuelle påvirkning fra det tekniske anlæg. Det er at foretrække, at anlægget placeres i tilknytning til Hjallerup by, fremfor i det åbne land. Tekniske anlæg, som ikke er afhængige af en placering i det åbne land, bør placeres i tilknytning til byområder, jf. Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Det vil være svært at finde andre egnede arealer i tilknytning til Hjallerup by.

Det vurderes dog, at akkumuleringstanken, med sin højde på 19 meter, fremstår meget markant i landskabet. Der skal i den videre planproces i dialog med bygherre ske en tilpasning af projektet.

Natur

Der er ikke registreret beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 i eller nær området.

Mod vest og på tværs af projektområdet i øst-vest gående retning løber et beskyttet dige. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Der skal foretages en tilpasning af projektet, således at der sker en hensyntagen til det beskyttede dige.

Der findes ingen yderligere naturudpegninger eller bygge- og beskyttelseslinjer indenfor området.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget godkender, at der igangsættes planlægning for et solvarmeanlæg ved Hjallerup på følgende vilkår:

  • at sagen sendes i en forudgående høring i henhold til planlovens § 23c,

  • at ansøger bidrager med udkast til lokalplanen,

  • at projektet tilpasses således, at der tages hensyn til det beskyttede dige, der løber på tværs af projektområdet og

  • at den endelige disponering af projektet - herunder placering og omfang af solfangerpanelerne, teknikbygningen, akkumuleringstanken, beplantningsbælter mv. fastlægges i planprocessen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 13:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


20. Fordebat for planlægning af et friplejehjem i Asaa


Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 10:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Godkendt.

Resume

Sagsforløb: MT, ØK

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et friplejehjem i Asaa har Brønderslev Kommune afholdt fordebat. I fordebatten har kommunen modtaget kommentarer fra bla. Asaa Camping.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om udarbejdelsen af lokalplan og kommuneplantillæg kan fortsættes.

Sagsfremstilling

Lokalplan 05-O-06.01 for Friplejehjem i Asaa, samt kommuneplantillæg blev igangsat på Økonomiudvalgets møde den 12. marts 2014.

Fagenheden for Teknik og Miljø udsendte herefter sagen i fordebat, som sluttede den 4. april 2014. Fagenheden har i fordebatten modtaget kommentarer fra en beboer på Vodbindervej, Asaa Camping og Advokat for Campingrådet, Mogens Lund.

Kommentarerne

Asaa Camping har både i et møde med Fagenheden for Teknik og Miljø samt i indsendte kommentarer udtrykt bekymring for den fortsatte drift af deres virksomhed ved planlægning af et friplejehjem nær ved campingpladsen. Samme bekymring er udtrykt i kommentarerne fra Campingrådets advokat.

Indkørslen til Asaa Camping går over matriklen for friplejehjemmet. Vejen er udlagt og dermed har campingpladsen vejret. Ad denne vej foregår al tilkørsel til campingpladsen med varekørsel, campingvogne, autocampere og gæster til campingpladsen. Trafikken er sæsonafhængig og i sommersæsonen kan der dannes kø af campingvogne langs vejen.

Ud over trafikken til og fra campingpladsen, vil der forekomme støj fra pladsens legeplads og svømmebassin, samt støj fra arrangementer, som bliver holdt igennem sæsonen.

Asaa Camping og Campingrådets advokat påpeger problematikken ved at ligge en støjfølsom anvendelse, som et plejehjem, nær en campingplads, hvorfra der kan forekomme støjgener.

Campingpladsen er tæt beliggende på Asaa by, men har ikke mulighed for at kalde sig By Camping, da Asaa By ikke tilbyder et større udvalg af butikker og restauranter. Asaa Camping bliver markedsført med "ude i naturen tæt ved skov, strand og havn". Asaa Camping vil med placeringen af friplejehjemmet føle sig indeklemt i bybebyggelse. De er bange for at udsynet fra Vodbindervej til campingpladsen vil blive skygget af den planlagte bygning for friplejehjemmet.

Asaa Camping har forventninger om at etablere autocamperpladser på matriklen foran campingpladsen ud mod Vodbindervej, da campingbranchen opfordrer til flere stell-pladser for autocampere. Der er ingen tidshorisont for denne udvidelse.

Kommentaren indsendt af en borger på Vodbindervej stiller spørgsmål ved, om der er behov for de 36 pladser på plejehjemmet, som der planlægges for.

Partshøring

På baggrund af Asaa Campings bemærkninger arrangerede Fagenheden for Teknik og Miljø et møde mellem Asaa Camping og KPF-Arkitekter, som er konsulent på lokalplanen.

Dette møde resulterede i en ændring af indkørslen til friplejehjemmet og en mindre ændring af byggefeltet.

Indkørslen til friplejehjemmet er flyttet til Vodbindervej. Den var i første udkast til projektet placeret ved indkørselsvejen til campingpladsen. På grund af den trafik, der kan forekomme i sommersæsonen, er det praktisk at holde de to indkørsler adskilt.

Asaa Campings bekymring om at føle sig indeklemt i bybebyggelse er imødekommet i byggefeltets placering. Der er sket en mindre justering af byggefeltet for at skabe større udsyn til campingpladsen. KPF-arkitekter var i dialog med Asaa Camping om en anden placering af bygningen. Da bygningens udformning endnu ikke fastlagt, kan man dog på nuværende tidspunkt kun imødekomme Asaa Campings ønske om at være mere synlig fra Vodbindervej i placeringen af byggefeltet.

KPF-arkitekter har på vegne af Danske Diakonhjem indsendt bemærkninger til kommentarerne i fordebatten. KPF-arkitekter redegør for byggefeltet og indkørselsvejen, samt besvarer spørgsmålet om 36 plejehjemspladser i Asaa. I første etape af byggeriet opføres 24 boenheder. Hvis der er behov for yderligere pladser udføres etape 2 af byggeriet.

Fagenhedens vurdering

Fagenheden for Teknik og Miljø har over for Asaa Camping udtrykt, at friplejehjemmet ikke må forringe virksomhedens daglige drift og fremtidsplaner. Det er fagenhedens vurdering, at Vodbindervej er den bedste placering med de arealer, der er til rådighed i Asaa. Der er i projektet taget hensyn til Asaa Camping. Derfor er det også fagenhedens vurdering, at virksomheden kan fortsætte sin aktivitet uhindret.

Fagenheden for Teknik og Miljø finder ikke, at campingpladsens aktivitet vil udgøre en gene for friplejehjemmet. Ligeledes vil deres planer om stell-pladser være realiserebar, da støjen fra campingaktiviteter ikke er konstant og er en mindre støjkilde.

Campingpladsen er allerede beliggende i et boligområde og campingpladsen overholder de støjgrænseværdier, der er pålagt i et sådant område.

Fagenheden for Teknik og Miljø forslår, at Økonomiudvalget godkender

  • ændringer af byggefelt samt indkørsel til friplejehjemmet,

  • at udarbejdelsen af lokalplan og kommuneplantillæg fortsættes,

  • at de indsendte bemærkninger tages til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Bilag

Til toppen


21. Behandling af modtagne bemærkninger i fordebatfasen for udvidelse af vindmøllepark ved Nejst


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

I perioden fra den 10. februar 2014 til den 7. marts 2014 har der været afholdt debatfase vedrørende udvidelse af vindmølleparken ved Nejst. Brønderslev Kommune har i høringsperioden modtaget 37 bemærkninger til debatmaterialet.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal arbejdes videre med projektet. Herunder udarbejdelse af lokalplan, kommuneplantillæg, VVM-redegørelse samt miljøvurdering for projektet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede i januar 2014 at igangsætte planlægning for udvidelse af vindmøllepark ved Nejst, herunder at der udsendes en debatfolder i foroffentlig høring.

I perioden fra den 10. februar 2014 til den 7. marts 2014 har der været udsendt et debatoplæg for udvidelse af vindmølleparken ved Nejst i henhold til planlovens § 11g, stk. 2 samt planlovens § 23c.

Jysk Vindenergi ønsker at udvide den eksisterende vindmøllepark bestående af 4 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter, beliggende syd for Brønderslev mellem Ålborgvej og Hirtshalsmotorvejen, med yderligere 3 møller af samme type. Møllerne ønskes opstillet i en parallel sydøst - nordvest gående række ca. 430 meter nord for de eksisterende møller.

Modtaget bemærkninger

I høringsperioden har Brønderslev Kommune modtaget i alt 37 bemærkninger til debatmaterialet.

Af oversigt over indkomne bemærkninger fremgår indholdet af indsigelserne samt fagenhedens kommentarer hertil. De modtagne bemærkninger har i henhold til forvaltningslovens § 19 været sendt i partshøring ved Jysk Vindenergi.

Mange af de modtagne bemærkninger er fra de nærmeste naboer, der tilkendegiver, at de bakker op om projektet. Flere mener, at området er velegnet til opstilling af vindmøller, da området i forvejen er præget af tekniske anlæg samt pga. den nære placering i forhold til motorvejen og jernbanen.

Hensynet til eksisterende vindmølleparker

Flere ejere af vindmøllerne i parkerne Ryå Vest og Stenisenge er bekymret for, om en udvidelse af vindmølleparken ved Nejst vil vanskeliggøre udskiftning af deres møller på sigt. Både i betragtning af støjbidrag, men også visuelt om landskabsrummet kan bære møllerne.

Afstanden mellem Nejst møllerne og Stenisenge Vindmøllepark er ca. 2 km, mens afstanden mellem Nejst møllerne og Ryå Vest Vindmøllepark er ca. 800 meter. Begge områder - Ryå Vest og Stenisenge, er udlagt i henholdsvis kommuneplanen for Brønderslev Kommune og kommuneplanen for Aalborg Kommune. Desuden henviser flere ejere af møller i parken ved Ryå Vest til beskyttelseszonen, som er udlagt i forbindelse med planlægning for den eksisterende park. Enkelte ejere anmoder om, at planlægningen for projektet ikke gennemføres.

Ved planlægning for vindmølleparken Ryå Vest blev der i tilknytning til lokalplan 1883-02 udarbejdet et regionplantillæg nr. 87. I regionplantillæg nr. 87 blev der udlagt en beskyttelseszone omkring vindmølleparken. Formålet med beskyttelseszonen er at sikre den landskabelige helhed samt at sikre de bedste vindenergiforhold for vindmølleparken. Zonen er dog aldrig overført til kommuneplanen. Men den fremgår af lokalplanen for vindmølleparken Ryå Vest. Mølleejerne har en forventning om, at beskyttelseszonen respekteres.

2 ud af 3 møller placeres indenfor beskyttelseszonen. En beregning viser, at opstilling af yderligere 3 vindmøller ved Nejst vil medføre et produktionstab på 132 MWh/år, hvilket svarer til en reduktion på 0,5 % for de 7 møller ved Ryå. Fagenheden vurderer, at der er tale om et ganske lille produktionstab, som vurderes at ligge indenfor, hvad man normalt skal kunne tåle som erstatningsfri regulering. Planlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering.

Landskabet fremstår som et langstrakt og fladt terræn med større marker og landskabsrum og en ensartet typografi. Området er præget af tekniske anlæg - herunder flere vindmølleparker, større infrastukturanlæg, højspændingsledninger mv. Fagenheden vurderer umiddelbart, at opstilling af yderligere 3 vindmøller ikke vil forringe landskabsbilledet væsentligt.

Ifølge Vindmøllecirkulæret og kommuneplanens retningslinie 4.3.4 bør der mellem de enkelte parker være en afstand på 28 x møllens totalhøjde. Denne afstand skal sikre, at parkerne kan opfattes som afskilte anlæg. Lokale forhold og resultat af visualiseringerne kan dog betyde, at afstandskravet kan fraviges. Der skal i VVM-redegørelsen foretages en konkret vurdering af anlæggets påvirkning på landskabet.

Flere indsigere påpeger, at en udvidelse af vindmølleparken ved Nejst vil medføre, at det potentielle vindmølleområde ved Ryå Vest, som er udlagt i kommuneplanen, ikke vil kunne udnyttes pga. at støjgrænserne ved nabobebyggelser højst sandsynligt ikke vil kunne overholdes.

Der er foretaget to støjberegninger, der viser den akkumulerede støjpåvirkning ved nabobebyggelser. Den akkumulerede støjpåvirkning er beregnet, da det er et krav jf. vindmøllebekendtgørelsen, at støjbidraget fra eksisterende møller skal medregnes, når der er mindre end 15 dB forskel mellem støjbidraget fra eksisterende møller og nye møller. Beregningsforudsætningerne er henholdsvis udskiftning af de eksisterende Ryåmøller med 5 V112 møller og nyt Stenisengeprojekt med 5 møller af typen V112 og henholdsvis nyt udlagt Ryåområde med 9 V112 møller og nyt Stenisenge projekt med 5 møller af typen V112.

Beregningerne viser, at en udvidelse af Nejst ikke støjmæssigt forringer mulighederne for udskiftning af Ryå- og Stenisenge møllerne.


Jysk Vindenergi oplyser i deres partshøringssvar, at de har været i dialog med mølleejerne. De er indstillet på at regulere støjmodes på Nejstmøllerne, hvis det viser sig at være nødvendigt i forbindelse med udvidelsen.

Fagenheden vurderer på denne baggrund, at en udvidelse af vindmølleparken ved Nejst ikke vil forhindre en eventuel senere udskiftning af møllerne ved Ryå. Fagenheden indstiller på denne baggrund, at anmodningen, om at planlægningen for projektet ikke gennemføres, afvises.

Ø. Brønderslev Kirke

Aalborg Stift anmoder Brønderslev Kommune om at have fokus på møllernes påvirkning af Ø. Brønderslev Kirke, idet møllerne ligger i og tæt på fjernbeskyttelseszonen for kirken.

Høring af radiokædeoperatører

Erhvervsstyrelsen opfordrer til, at Radiokædeoperatører høres inden et planforslag sendes i offentlig høring.

Nationale målsætninger

Ejer af ejendommen Ny Buurholtvej 21 henviser til, at Brønderslev Kommune har opnået regeringens målsætning om 50% vindenergi. Ejeren mener ikke, at landskabet ved Nejst kan bære flere vindmøller.

Det overordnede formål med at opstille flere vindmøller er at modvirke det globale klimaproblem samt bidrage til at opfylde den nationale målsætning om udfasning af fossile brændsler inden 2020. Vindenergi skal udgøre 50 % af det danske elforbrug i 2020. Vindmølleproduktionen i Brønderslev Kommune udgør i dag 54 % af kommunens elforbrug (opgjort pr. 1. januar 2014). Regeringens energiaftale indeholder opstilling af 1.800 MW landvindmøller. Der er ikke fastsat kvoter for de enkelte kommuner, men staten kan gribe ind, hvis kommunerne ikke opfylder målsætningen. Det skal hertil nævnes, at ikke alle kommuner har egnede arealer til at opstille vindmøller, hvorfor andre kommuner må påtage sig et større ansvar.

Visuelle samspil

Aalborg Kommune anbefaler, at vi i planlægningen forholder os til det visuelle samspil med vindmølleområderne ved Stenisenge og Ryå Vest - herunder også de fremtidige muligheder i de omkringliggende allerede udlagte vindmølleområder.

Trækfugle

Vendsyssel Energi- og Miljøafdeling vurderer, at arealet er egnet til opstilling af yderligere 3 møller. Dog henviser de til, at der i VVM-redegørelsen bør undersøges, om de trækfugle, der benytter arealet ved Ryå, vil påvirkes af projektet. Nærmeste mølle placeres ca. 400 meter syd for Ryå.

Ejer af arealerne ved Stenisenge oplyser, at han ikke ønsker at gennemføre udskiftningsprojektet i Stenisenge, men henviser til arealerne mod vest i Aalborg Kommune.

Der blev afholdt borgermøde den 12. februar 2014. På mødet deltog ca. 30-35 borgere.

Planprocessen

Såfremt Økonomiudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med planlægning for udvidelse af vindmølleparken ved Nejst, skal der udarbejdes kommuneplantillæg, lokalplan, VVM-redegørelse og miljøvurdering for projektet.

Fagenheden foreslår, at Økonomiudvalget godkender,

  • at der arbejdes videre med projektet - herunder udarbejdelse af lokalplanforslag, forslag til kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og miljøvurdering.

  • at anmodningen, om at planlægningen for projektet ikke gennemføres, afvises.

  • at øvrige bemærkninger samt forslag til indhold i VVM-redegørelsen tages til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 11:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


22. Udviklingsstrategi 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning


Resume

Sagsforløb: MED-Sund/HAR/SS/BE/BS/ØK/BY

Udkastet til Udviklingsstrategien for 2015 er blevet udarbejdet på baggrund af konkrete indmeldinger fra kommunerne og Region Nordjylland.

Udkastet fremsendes til høring og godkendelse.

Sagsfremstilling

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og denne koordinering af områderne indebærer ansvaret for at udarbejde den årlige rammeaftale, der er et redskab for kommunalbestyrelserne i Nordjylland til - på tværs - at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på områderne.

Rammeaftalen består helt overordnet af to aftaledokumenter, der behandles og godkendes forskudt af hinanden:

  1. Udviklingsstrategien

  2. Styringsaftalen (kapacitets- og økonomistyringsdel).

Vedtagelsen af udviklingsstrategien og styringsaftalen er tidsmæssigt adskilte, men skal indholdsmæssigt spille sammen.

Udviklingsstrategien for 2015 blev godkendt på mødet i KKR den 14. marts 2014, og forelægges nu kommunalbestyrelserne og Regionsrådet med henblik på godkendelse senest den 1. juni 2014, mens styringsaftalen behandles i KKR og Kontaktudvalget i september og skal være godkendt af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet senest den 15. oktober 2014.

Rammeaftalens udviklingsstrategi har til formål at koordinere udviklingen i de eksisterende tilbud inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland samtidigt med, at den skal belyse udviklingen i efterspørgslen efter pladser og tilbud. Udviklingsstrategien er dermed en strategi for, hvordan det fælleskommunale og regionale samarbejde om det specialiserede område skal udvikle sig.

I forbindelse med udviklingsstrategien præsenterer kommunerne dermed hvert år deres forventninger til ændringer i forbruget af pladser og giver samtidigt et overblik over, hvilke foranstaltninger kommunerne har etableret eller planlægger at etablere, der kan have betydning for planlægning og udvikling af tilbud på såvel social- som specialundervisningsområdet i de andre kommuner og Region Nordjylland. I udviklingsstrategien fastlægges desuden de fokusområder, som de nordjyske kommuner og Region Nordjylland ønsker at arbejde særligt med, herunder et årligt tema, som socialministeren udmelder for området.

Udkastet til Udviklingsstrategien for 2015 er blevet udarbejdet på baggrund af konkrete indmeldinger fra kommunerne og Region Nordjylland. Udviklingsstrategien er blevet behandlet i KKR den 14. marts 2014, hvor der var enighed om at indstille det vedlagte udkast til godkendelse i kommunalbestyrelserne og Regionsrådet.

Forstærket samarbejde

I forbindelse med udviklingsstrategien for 2015 er rammeaftalen udvidet med et nyt element med fokus på et særligt forstærket samarbejde om nogle af de mest specialiserede tilbud i Nordjylland. Formålet hermed er at sikre, at borgerne i Nordjylland har adgang til de fornødne specialiserede tilbud og kompetencer. Et ekspertpanel bestående af repræsentanter fra såvel kommunerne som Region Nordjylland har udarbejdet udvælgelseskriterier og samarbejdsmodel for det forstærkede samarbejde om de mest specialiserede tilbud og har på denne baggrund udvalgt de mest specialiserede tilbud. De konkret udvalgte tilbud omfattet af det forstærkede samarbejde kan ses i Udviklingsstrategien (bilag 7).

Specialundervisningsområdet

På baggrund af kommunernes indmeldinger til Udviklingsstrategien 2015, tilkendegives der forventning om stort set uændret efterspørgsel i 2015 efter ydelserne på Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse. Generelt vurderes der ikke at være væsentlige ændrings-/udviklingsbehov. Det bemærkes dog fra kommunal side, at forudsætningen herfor er en uændret visitationspraksis og at evt. faldende børnetal og en stigning af operative indgreb (på fx høreområdet) kan påvirke efterspørgslen. Taleinstituttet er pr. 1.1.2014 virksomhedsoverdraget til Aalborg Kommune.

Det specialiserede socialområde

På socialområdet tegner udviklingsstrategien et billede af et område, hvor der generelt er balance i udbuddet og efterspørgslen efter tilbud. Der vurderes derfor ikke at være behov for væsentlige reguleringer i antallet af udbudte pladser. De kommunale indmeldinger viser imidlertid også, at tendensen til at oprette tilbud/etablere løsninger i egen kommune for de brede og mindre specialiserede målgrupper gør sig gældende i 2015, som det også var tilfældet i 2014, hvorfor der bør være opmærksomhed på en evt. overkapacitet i Nordjylland.

Fokusområder

I udviklingsstrategien er der for det sociale område udpeget tre fokusområder, der skal have særlig opmærksomhed i forbindelse med udviklingsstrategien for 2015. Det første er det af socialministeren årligt udmeldte ministeremne, der for 2015 er lagt fast på ”Anbragte børn og unges uddannelse”. Det andet fokusområde er de af Socialstyrelsen nationalt udmeldte målgrupper og indsatsområder, hvor den første udmelding vil vedrøre borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Slutteligt er sammenhængen mellem social- og beskæftigelsesområderne med udgangspunkt i de mange omlægninger i form af førtidspensions-, kontanthjælps- og sygedagpengereformerne samt den varslede reform af den aktive beskæftigelsesindsats og i forbindelse med disse, konsekvenserne for socialområdet.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd og Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Byrådet godkender udviklingsstrategi for 2015 for specialundervisning og det specialiserede socialområde.

Fag MED for Sundhed og Velfærd, 18. marts 2014, pkt. 6:


Indstilles godkendt.

Fraværende: Bodil Christiansen og Inge Tengnagel

Handicaprådet, 28. marts 2014, pkt. 9:

Henrik Aarup-Kristensen deltog under punktet.

Henrik gennemgik baggrunden for den kommende udviklingsstrategi.

Handicaprådet er blevet orienteret om sagen og indstiller udkastet til godkendelse.

Bettina Nielsen og Jette Dunker var fraværende med afbud.

Stedfortræderne Martin Bech og Peter Baggesgaard var mødt i stedet.

Social- og Sundhedsudvalget, 2. april 2014, pkt. 15:


Indstilles godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 6. maj 2014, pkt. 6:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


23. Status vedrørende pulje til løft af Ældreområdet


Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 30. april 2014, pkt. 7:

Det bemærkes der er fejl i sagsfremstilling vedr. den tildelte pulje. Den vedrør 2014 og skal søges igen for 2015.

Udvalget udtrykker tilfredshed med, at projektet så hurtigt er igangsat.

Social- og Sundhedsudvalget, 7. maj 2014, pkt. 14:

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om, at sagen fremsendes til orientering i Økonomiudvalg og Byråd.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning

Resume

Sagsforløb: ÆO,SS, ØK, BY

Orientering om arbejdet med udmøntning af pulje til løft af Ældreområdet samt stillingtagen til bevilling af de tildelte puljemidler.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har fået tildelt 7,2 mio. kr. af finanslovpuljen til løft af ældreområdet. Puljen skal anvendes i overensstemmelse med den indsendte ansøgning, og tildelingen af puljen er betinget af, at puljebeløbet bruges ud over de midler, der fremgår af budgettet. Der skal foretages særskilt regnskabsmæssig afregning af de anvendte midler, og opgørelsen skal revisionspåtegnes.

Den tildelte pulje vedrører 2015, og der skal søges igen til 2016. Det overvejes, om ansøgningsproceduren skal opretholdes fra 2017 og frem, eller om beløbet skal overføres til bloktilskudsrammen.

I vedhæftede notat er der givet en status for udmøntning af puljen.

I forlængelse heraf foreslås følgende tillægsbevillinger:

601. Ældreområdet 6.400.000 kr.

701. Sundhed 800.000 kr.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at orienteringen tages til efterretning, og at Byrådet godkender de foreslåede tillægsbevillinger.

Personalemæssige konsekvenser

Fremgår af ansøgningsmaterialet til puljeansøgningen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.

Bilag

Til toppen


24. Fritagelse for ejendomsskat for forsyningsvirksomheder.


Resume

Sagsforløb: ØK

Brønderslev Forsyning A/S og Dronninglund fjernvarme AMBA ansøger om fritagelse for ejendomsskat på visse af deres ejendomme.

Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til, om fagenheden skal arbejde videre mod en evt. generel ophævelse af fritagelser for ejendomme ejet af forsyningsvirksomheder.

Sagsfremstilling

Der er indkommet ansøgninger fra Brønderslev Forsyning A/S og Dronninglund fjernvarme AMBA om fritagelse for ejendomsskat på ejendomme de for nylig har overtaget.

Brønderslev Forsyning er først blevet registreret som ejer af deres ejendomme i 2013. Hidtil har kommunen stået som ejer, og som følge heraf var ejendommene fritaget for ejendomsskat ligesom øvrige kommunale ejendomme.

I henhold til § 8 i ejendomsskatteloven kan Byrådet meddele fritagelse til gas-, vand- og varmeværker.

Dog kan der ikke gives fritagelse til aktieselskaber, hvilket betyder at Brønderslev Forsyning A/S ikke kan fritages. Praksis har hidtil været, at alle forsyningsselskaber er fritaget. Af lighedshensyn foreslås det, at fritagelserne ophæves for alle forsyningers ejendomme. Ophæves disse, vil det give en merindtægt på ca. 400.000 kr./år.

Det kan oplyses at Hjørring og Læsø kommuner allerede har ophævet fritagelsen for alle forsyningsselskaber, og Jammerbugt Kommune arbejder på at gøre det. I Frederikshavn er alle forsyningsselskaber stadig fritaget.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget tager stilling til, om der skal arbejdes videre med sagen med henblik på partshøring, for senere fremlæggelse for Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Godkendt at der arbejdes videre med sagen.

Til toppen


25. Resultatrevision for 2013 inkl. høringssvar fra LBR og bemærkninger fra Beskæftigelsesregion Nordjylland


Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 31. marts 2014, pkt. 6:

Indstilles til godkendelse.

Det Lokale Beskæftigelsesråd, 22. april 2014, pkt. 10:

LBR har ikke yderligere bemærkninger til resultatrevisionen - fremsendes til godkendelse i Byrådet.

Hanne Christensen, Elly Henriksen, Jens Baadsgaard Jensen, Lisbeth Fruensgaard og Per K. Andersen var fraværende.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Resume

Sagsforløb: BE/ØK/BY

Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et årligt overblik overresultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Brønderslev Kommune. Gennem resultat- revisionen identificeres de væsentligste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i kommunen.

Byrådet bedes godkende resultatrevisionen.

Sagsfremstilling

Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Brønderslev Kommune. Gennem resultat- revisionen identificeres de væsentligste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Brønderslev Kommune.

Resultatrevisionen for 2013 består af to dele, som jobcentrene skal kommentere på:

  • En resultatoversigt med indsats og resultater i Jobcentret samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre Jobcentre i klyngen.

  • Et besparelsespotentiale. Besparelsespotentialet er udtryk for, hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem 16-66 år på offentlige forsørgelsesydelser til det niveau som rammevilkårene tilsiger, altså forskellen mellem det forudsagte og det realiserede niveau.

Resultatoversigten – udviklingen i forsørgelsesgrupper

Overordnet set har der været et fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse i Brønderslev Kommune det seneste år. I 2013 var der 4388 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Der er her tale om et fald på 3% i forhold til 2012. Det er særligt blandt de forsikrede ledige, at der er sket et fald i antallet af ledige. Når det gælder personer på ledighedsydelse, har udviklingen ligeledes været positiv.

Den største udfordring ses på kontanthjælpsområdet. Her er det særligt kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som har problemer ud over ledighed, der udgør en udfordring. Gruppen er præget af komplekse problemstillinger i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ofte tale om sager, hvor det er nødvendigt med en flerårig og en tværfaglig indsats. Nogle af de langvarige kontanthjælpssager vil i 2014 også blive vurderet i kommunens Rehabiliteringsteam. Jobcentret har således en forventning om, at en del langvarige kontanthjælpssager vil blive afklaret til anden forsørgelse i 2014.

Resultatoversigten – ministermålene

Resultatoversigten indeholder ligeledes opfølgning på ministerens mål, målene gennemgås nedenfor.

Unge: I forhold til ministerens mål om uddannelsesgrad har Arbejdsmarkedsstyrelsen meddelt, at der i stedet skal følges op på antallet af unge på offentlig forsørgelse. I 2013 har der samlet set været et fald i ungdomsledigheden på 25 fuldtidspersoner. Den mest positive udvikling ses på dagpengeområdet og sygedagpengeområdet.

Tilgang til førtidspension: Dette mål handler om at sikre og forebygge, at så mange personer ikke førtidspensioneres. Flere af de borgere som i dag er i målgruppen for førtidspension, har mange sammensatte problemer. Der er for 2013 opsat en meget ambitiøs målsætning om, at tilgangen til førtidspension i 2013 maksimalt må være på 42 personer. Resultatet for 2013 viser, at der er blevet tilkendt 47 nye førtidspensioner i 2013. Det svarer til et fald i tilgangen på 59 % i forhold til 2012.

Langtidsledige: Dette mål handler om at begrænse antallet af langtidsledige. Langtidsledige omfatter A-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80% af tiden det seneste år. Der er opsat et mål om, at der maksimalt må være 252 langtidsledige i december 2013. Resultatoversigten viser, at der ved årets udgang var 176 langtidsledige. Målet er dermed indfriet.

Besparelsespotentialet

Besparelsespotentialet beregnes som forskellen, i hver enkelt kommune/jobcenter, mellem den faktiske og forudsagte andel af personer i alderen 16-66 år, som modtager en given ydelse. Det vil sige forskellen mellem hvordan kommunen/jobcentret forventes at præstere givet deres rammevilkår – ifølge estimaterne i SFI/KORA’s seneste rapport – og hvordan de rent faktisk præsterer.

Brønderslev Kommune har det største besparelsespotentiale på kontanthjælpsområdet. Her er det potentielt muligt at reduceret antallet af ydelsesmodtagere med 219 fuldtidspersoner, hvilket vil betyde en besparelse på 18,8 mio. kr.

Når det gælder de permanente forsørgelsesydelser er der ligeledes et besparelsespotentiale. De permanente forsørgelsesydelser omfatter ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Besparelsespotentialet er her på 4,7 mio. kr.

På A-dagpengeområdet præsterer Brønderslev Kommune imidlertid bedre end man kunne forvente. Her ville Brønderslev Kommune have en merudgift på 9,6 mio. kr., hvis der var det samme antal ydelsesmodtagere, som rammevilkårene tilsiger. Når det gælder sygedagpengeområdet præsterer jobcentret ligeledes bedre end rammevilkårene tilsiger. Her ville Brønderslev kommune have en merudgift på 1,6 mio. kr., hvis der var det samme antal af ydelsesmodtagere som rammevilkårene tilsiger.

Besparelsespotentialet afspejler således de udfordringer, der er skitseret tidligere i resultatrevisionen, hvor der har været en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Ligeledes kan faldet i antallet af A-dagpengemodtagere aflæses i besparelsespotentialet.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Byrådet godkender resultatrevisionen.

Bilag

Til toppen


26. Orientering


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling
  • Orientering om henvendelse fra skolebestyrelsen ved Agersted og Asaa skole om indkøbsordningen.

  • Status og tidsplan for KLK analysen af myndighedsafdelingen i fagenheden for Teknik og Miljø

  • Loftsproblematikken i børneinstitution Petra (svar til byråd)

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen


27. Lukket punkt: Status på samarbejde med Dataproces og controllingindsatsen maj 2014


Til toppen


28. Helhedsplan Banegårdspladsen i Brønderslev


Resume

Sagsforløb: ØK

Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg til rammeområde 01-O-02, Banegårdspladsen i Brønderslev samt et nyt kortbilag, der inddeler Banegårdspladsen i byggefelter.

Økonomiudvalget bedes tage stilling til, hvorvidt byggefelt C skal tages ud af forslag til kommuneplantillægget.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 9. april 2014, at forslag til byggefelter skulle danne grundlag for kommuneplantillæg, dog vurderes byggefelterne at inddrage en stor del af selve Banegårdspladsen.

Karsten Frederiksen ønskede 3 etagers byggefelt vest for 1 etagers byggefelt udtaget.

Forslag til kommuneplantillæg indeholder, at området er inddelt i 5 byggefelter A-E inden for hvilke, der er angivet et maksimalt etageantal og bygningshøjde.

For byggefelt E gælder, at der tirsdag den 6. maj 2014 afholdtes møde med Svend Aage Christiansen (SAAC) samt dennes konsulenter og Brønderslev Kommune for at indgå i tidlig dialog om det kommende lokalplanarbejde.

Under dette møde præsenteredes forslaget til inddeling af Banegårdspladsen i byggefelter som Økonomiudvalget godkendte på seneste møde. Denne skitse blev modtaget af SAAC med stor utilfredshed.

I forhold til det skitserede Byggefelt C oplyser Vejafdelingen, at det er problematisk at nedlægge eksisterende offentlige parkeringspladser. I følge vejlovgivningen skal en sådan nedlægning varsles 4 år forinden og dernæst skal der etableres tilsvarende antal nye p-pladser i nærområdet. I dette tilfælde er der ikke andre nærområder end Banegårdspladsen, hvorfor Brønderslev Kommune selv skal afholde udgiften til at reetablere det fornødne antal P-pladser andetsteds på Banegårdspladsen… Byggefelt C er tegnet for at sikre kommunen en byggeret på kommunens del af Banegårdspladsen. En byggeret, der vil kunne sælges til investor med henblik på at finansiere indskud til f.eks. grundkapital. Kravet om reetablering af parkeringspladser vurderes at udhule gevinsten ved salg af evt. byggeret betydeligt.

Der er herefter 2 mulige scenarier at tage stilling til:

A: Hvis Økonomiudvalget fastholder et byggefelt C som på kortbilaget, er det sandsynligt, at der jf. SAACs udmelding ingen byggeaktivitet bliver i byggefelt E, og det er usikkert, hvornår ankerpunktet på Banegårdspladsen vil blive igangsat.

B: Hvis Økonomiudvalget beslutter at udtage byggefelt C (så kan der stadig etableres bebyggelse langs banelegemet) antages det, at SAAC vil realisere sit projekt i byggefelt E, og visionen for midtbyplanen med realiseringen af et ankerpunkt er i gang.

Såfremt Økonomiudvalget vælger at udtage byggefelt C af tillægget, da genoptages forhandlingerne med SAAC for at fastlægge en samlet tidsplan for både kommuneplantillæg og lokalplan for projektet i byggefelt E, således at de to projekter følges ad i beslutning og offentlighedsperiode.

Stabsenheden for Udvikling og Planlægning foreslår, at Økonomiudvalget beslutter hvorvidt byggefelt C på kortbilag 1 skal indgå i et forslag til Kommuneplantillæg for rammeområde 01-O-02 og om vedlagte tekstforslag skal danne grundlag for et egentligt kommuneplantillæg der gøres klar til offentlig høring i 8 uger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Godkendt at Byggefelt C udtages af kommuneplantillægsforslag og godkendt at tekstforslag er udgangspunkt.

Bilag

Til toppen


29. Lukket punkt: Overførelse af areal


Til toppen


30. Lukket punkt: Byggepligt på kommunal boliggrund


Til toppen


31. Lukket punkt: Nedrivning af ejendom


Til toppen


32. Lukket punkt: Eventuel tilbagekøb af boliggrund


Til toppen


33. Lukket punkt: Personaleovervejelser


Til toppen


34. Lukket punkt: Afklaring af opgave-, ansvars- og kompetencefordeling


Til toppen


35. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 11. december 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach