Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Økonomiudvalget - Referat

Dato: 11. juni 2014
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 08:15


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Ingen.

Arne M. Jensen deltog ikke i behandlingen af pkt. 36-41.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Udarbejdelse af afdækningskatalog for Økonomiudvalgets områder


Resume

Sagsforløb: ØK

Foreløbigt afdækningskatalog fremsendes til Økonomiudvalgets drøftelse.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 12. marts 2014 forslag til budgetprocedure for arbejdet med Budget 2015.

I henhold til budgetproceduren skal der udover det igangsatte arbejde med forslag til strukturændringer også udarbejdes afdækningsforslag, der skal afhjælpe de økonomiske udfordringer i budget 2015, herunder også for overførselsudgifterne og de specialiserede områder.

Arbejdet med forslag til strukturændringer og afdækningsforslag hænger tæt sammen. Det betyder, at såfremt der indenfor fagudvalgets område ikke arbejdes med større forslag til strukturændringer, betyder det, at de vedtagne sparekrav i stedet skal findes via afdækningskataloger som kendt fra tidligere budgetår.

Med udgangspunkt i de økonomiske udfordringer for kommunen, er der i budgetproceduren lagt op til, at der i 2015 skal spares 4% på serviceudgifterne. I forhold til årene 2016-2018 er det foreslået, at der opereres med yderligere årlige sparepuljer på 2%. Hermed kan der for hvert udvalgsområde udmeldes et samlet sparekrav for hvert år i de kommende 4 år.

I de enkelte fagudvalgs spareramme, tages højde for de områder som allerede har indarbejdet planer for langsigtet udmøntning af besparelser, det gælder følgende:

  • Flerårsaftalen på Handicap- og Psykiatriområdet

  • Aftale om digitalisering og velfærdsteknologi

  • Energibesparelser som følge af ESCO-projektet.

Samlet set betyder det følgende sparekrav pr. udvalgsområde:

Service udgifter
Sparekrav
2015 2016 2017 2018
Økonomiudvalget 303.961 9.427 13.776 19.855 25.934
Børne- og Skoleudvalget 528.158 21.126 31.689 42.253 52.816
Fritids- og Kulturudvalget 56.558 2.262 3.393 4.525 5.656
Beskæftigelsesudvalget* 90.651 3.626 5.439 7.252 9.065
Ældreomsorgsudvalget 284.805 10.652 15.608 21.304 27.001
Social- og Sundhedsudvalget* 178.409 2.879 2.191 2.066 5.634
Miljø- og Teknikudvalget 61.458 2.458 3.687 4.917 6.146
I alt 1.504.000 52.432 75.784 102.171 132.251

* Der skal korrigeres for fordeling af flerårsaftalen mellem handicap- og psykiatriområdet og Ungecenteret.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår, at udvalget drøfter temaer, der skal indgå i fagudvalgets afdækningskatalog.

Personalemæssige konsekvenser

Kendes ikke pt.

Indstilling

Økonomiudvalget, 14. maj 2014, pkt. 5:

Der forventes en afdækning bredt i hele udvalgets område

Supplerende sagsfremstilling til mødet d. 10. juni 2014

Foreløbigt afdækningskatalog fremsendes til udvalgets drøftelse.

For så vidt angår afdækningsforslag vedr. administrationspersonale gøres opmærksom på, at materialet endnu ikke er færdig. Foreløbigt materiale fremsendes.

Endelig afdækningskatalog vil foreligge til Økonomiudvalgets prioritering på mødet i august måned.

Beslutning

Drøftet.

Bilag

Til toppen


4. Udmøntning af besparelser vedrørende IT og velfærdsteknologi


Resume

Sagsforløb: SS, ØK, ÆO

Stillingtagen til, om de indarbejdede besparelser vedrørende IT- og velfærdsteknologi skal udmøntes som rammebesparelser, såfremt der ikke kan findes et tilstrækkeligt provenu ved indførelse af nye IT- og velfærdsteknologiske løsninger.

Sagsfremstilling

I budget 2013 blev der indarbejdet en besparelse som følge af en forventet indførelse af IT og velfærdsteknologi på Ældreomsorgsudvalgets samt Social- og Sundhedsudvalgets område. Besparelseskravet blev indarbejdet med en stigende profil for årene 2013-2016, jf. nedenstående opstilling:

2013 2014 2015 2016
Ældreomsorgsudvalget 740.000 kr. 1.480.000 kr. 2.220.000 kr. 2.960.000 kr.
Social- og Sundhedsudvalget 564.000 kr. 1.128.000 kr. 1.692.000 kr. 2.256.000 kr.

Besparelseskravet er i 2013 udmøntet for Ældreomsorgsudvalgets vedkommende, men ikke for Social- og Sundhedsudvalgets område. Tilsvarende er der endnu ikke udmøntet besparelser i 2014 for nogen af udvalgene. Dog har der været forelagt en sag om en systemanskaffelse på Social- og Sundhedsudvalgets område i 2014, som kan medføre en udgiftsmæssig reduktion. Der melder sig to udfordringer i denne sammenhæng:

  • For det første at en del af besparelsen går til andre kommuner, idet systemet indføres på institutioner, hvor der sælges pladser til andre kommuner, og dermed bliver besparelsen for Brønderslev Kommune reduceret.

  • For det andet er Sundhed og Velfærd i udbud med et samlet IT-system til fagenheden. Af de indkomne forslag fremgår det, at nogle af systemerne indeholder de samme faciliteter, som er i det oven for omtalte system. Fagenheden finder det derfor formålstjenligt at vente med implementering, indtil et samlet IT-system til Sundhed og Velfærd er valgt. Denne afgørelse træffes i indeværende år, hvorfor udmøntning af besparelsen dermed også forsinkes.

På Økonomiudvalgsmødet den 14. maj 2014 blev de indarbejdede besparelser vedr. IT og velfærdsteknologi kort drøftet, og det blev tilkendegivet, at der var behov for en politisk drøftelse af, om de indarbejdede sparekrav skal udmøntes som rammereduktioner, såfremt der ikke kan findes et tilstrækkeligt provenu ved indførelse af nye IT- og velfærdsteknologiske løsninger.

Det foreslås, at den manglende udmøntning af besparelsen på Social- og Sundhedsudvalgets område på 564.000 kr., som er overført til 2014, udmøntes ved en tilsvarende nedskrivning af den overførte investeringspulje på oprindeligt 4 mio. kr. fra 2013. Denne pulje står i Økonomiudvalgets regi, og der er overført et restbeløb på 1.505.000 kr. fra 2013 til 2014. Godkendes denne løsning vil der i 2014 alene skulle udmøntes 1.128.000 kr. på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Økonomiudvalget

  • drøfter om de indarbejdede besparelser skal udmøntes som rammebesparelser, såfremt der ikke kan findes et tilstrækkeligt provenu ved indførelse af nye IT- og velfærdsteknologiske løsninger, og

  • godkender, at den ikke udmøntede besparelser på Social- og Sundhedsudvalgets område på 564.000 kr. i 2013 udmøntes ved en tilsvarende nedskrivning af investeringspuljen fra 2013 på Økonomiudvalgets område.

Personalemæssige konsekvenser

Kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at det overførte restbeløb på 1.505.000 kr. på Økonomiudvalgets område er overført til anlæg og altså ikke en del af servicerammen for 2014.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2014, pkt. 4:

Udsat.

Johannes Trudslev var fraværende.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 11. juni 2014:

På budgettet for 2014 er der tillige indlagt besparelse vedr. digitalisering på de tværgående administrative områder. Nogle af disse vil blive opnået via Dataproces og indførelse af nyt kommunikationssystem

2013 2014 2015 2016
Besparelse i budgettet 730.000 1.481.600 2.221.892 2.962.185
Opnået besparelse vedr. Dataproces -730.000 -536.000 -536.000 -536.000
Nyt kommunikations- og telefonsystem -426.000 -426.000 -426.000
Rest besparelse 0 519.000 1.259.892 2.000.185

Den resterende besparelse i 2014 vil ikke kunne udmøntes direkte via effektiviseringer og rationaliseringer, men kan kun udmøntes via rammebesparelse, som i stor udstrækning vil betyde nednormering på personalesiden.

Såfremt der tages udgangspunkt i de af staten og KL opgjorte businesscases, for rationaler ved indførelse af digitale løsninger på det administrative område i 2014, vil fordelingen på de enkelte fagenheder vil herefter være

Service 292.400 kr.
Børn og Kultur 104.400 kr.
Sundhed og Velfærd 104.400 kr.
Teknik og Miljø 17.800 kr.
I alt 519.000 kr.

Denne rammereduktion vil også være indlagt i overslagsårene

Forretningsledelsen anbefaler Økonomiudvalget at godkende denne fordeling af rammebesparelse på de respektive fagenheder, og de dermed følgende nednormeringer

Beslutning

Godkendt som foreslået af Forretningsledelsen.

Til toppen


5. Forslag til strukturændringer på Børne- og Skoleudvalgets område i forbindelse med Budget 2015


Personalemæssige konsekvenser

Kendes ikke pt.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 5. juni 2014, pkt. 2:

Udvalget besluttede, at indstille til Byrådet, at Agersted Skole og Serritslev Skole nedlægges pr. 1. august 2015. Nedlæggelsen skal ske i forbindelse med en fastlæggelse af en flerårig masterplan og strategi for skoleområdet, som bl.a. indeholder pejlemærker for:

  • de fremtidige skoledistrikter, herunder hvor de nedlagte skoledistrikter skal henlægges

  • fremtidig struktur i forhold til overbygningerne

  • stabilitet for undervisningstilbud på undervisningsstederne i en periode under de nuværende kendte forudsætninger

  • organisering, struktur og indhold i specialundervisningen, herunder Heldagsskolen

  • transporttid i forhold til eleverne

De økonomiske rationaler i forbindelse gennemførelse af strukturtilpasningerne skal fremgå af planen.

Fagenheden for Børn og Kultur skal udarbejde endeligt beslutningsforslag vedrørende nedlæggelse af Agersted Skole og Serritslev Skole i henhold til ”Bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæggelse”.

Beslutning i Fag MED for Børn og Kultur den 6. juni 2014

Udvalget anerkender, at der på grund af det faldende børnetal og kommunens økonomi nødvendigvis skal arbejdes med at tilpasse strukturen på skoleområdet.

Strukturtilpasningerne skal medvirke til at sikre en høj faglighed og en stor robusthed således, at der skabes tryghed for børn og forældre og gode arbejdsvilkår for personalet.

Udvalget opfordrer til, at der parallelt med tilpasning af skolestrukturen tages stilling til, hvilke tilbud, der skal være på dagtilbudsområdet i de berørte lokalområder.

Udvalget opfordrer afslutningsvis til, at der ved strukturtilpasningerne sikres en ordentlig proces for såvel lokalsamfund som personale.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Resume

Sagsforløb: BS/ØK/BY

Som led i den vedtagne budgetprocedure for Budget 2015 skal Byrådet træffe beslutning om evt. strukturændringer på baggrund af Børne- og Skoleudvalgets indstilling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med den vedtagne budgetproces for Budget 2015 skal de enkelte fagudvalg med udgangspunkt i de udarbejdede masterplaner igangsætte en proces for afklaring og politisk stillingtagen til, hvilken udvikling og struktur, der ønskes på en række af kommunes serviceområder. Det oprindelige forslag til masterplan på skoleområdet afventer politisk godkendelse. Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal afdække mulige økonomiske potentialer gennem strukturændringer.

Børne- og Skoleudvalget har bedt Fagenheden for Børn og Kultur om at foretage økonomiske beregninger og vurderinger af følgende scenarier for strukturændringer på skoleområdet:

  1. Agersted Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Asaa Skoles distrikt. Asaa Skole bevarer overbygningen (7. – 9. klassetrin)

  2. Agersted Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Asaa Skoles distrikt. Asaa Skoles overbygning flyttes til Dronninglund Skole.

  3. Agersted Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Dronninglund Skoles distrikt.

  4. Serritslev Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Skolegade Skoles distrikt.

  5. Flauenskjold Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Klokkerholm Skoles distrikt. Klokkerholm Skole bevarer overbygningen (7. – 9. klassetrin).

  6. Flauenskjold Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Klokkerholm Skoles distrikt. Klokkerholm Skoles overbygning flyttes til Hjallerup Skole.

  7. Thise Skole nedlægges, og skoledistriktet flyttes til Hedegårdsskolens distrikt.

  8. Thise Skole nedlægges og skoledistriktet flyttes til Søndergades Skoles distrikt.

  9. Overbygningen (7. – 9. klasse) fra Toftegårdsskolen flyttes til en af skolerne i Brønderslev By.

  10. Flytning af Heldagsskolen (ledelsesmæssigt, organisatorisk, bygningsmæssigt)

Bilag 1 indeholder et samlet notat, der beskriver dels udviklingen i børne- og elevtal, udgifter til undervisning på de respektive skoler samt konsekvenser og vurderinger i relation til de beskrevne scenarier.

Bilag 2 indeholder en kort bygningsmæssig gennemgang af skolerne.

Bilag 3 indeholder en detaljeret opgørelse over de forventede bygningsmæssige renoveringsudgifter.

Det gælder for samtlige økonomiske beregninger i scenarierne, at de potentielle besparelser ved skolestrukturændringer først kan effektueres fra og med skoleåret 2015-16.

De årlige besparelsespotentialer i bilag 1 vil i forhold til Budget 2015 derfor først slå igennem fra august 2015, hvilket betyder, at tallene i Budget 2015 vil have en 5/12 virkning.

Børne- og Skoleudvalget, 3. juni 2014, pkt. 5:


Der afholdes ekstraordinært møde i Børne- og Skoleudvalget torsdag den 5. juni kl. 07.00.

Udvalgets beslutning eftersendes til behandling i Økonomiudvalget den 11. juni 2014.

Bilag

Til toppen


6. Udbud af håndværkerydelser


Resume

Sagsforløb: ØK

Indkøbs- og Udbudsfunktionen foreslår, at der i samarbejde med Ejendomme og Service gennemføres et udbud på håndværkerydelser.

Økonomiudvalget anmodes om stillingtagen til, om udbuddet ønskes gennemført.

Sagsfremstilling

Indkøbs- og Udbudsfunktionen foreslår, at der i samarbejde med Ejendomme og Service gennemføres et udbud på håndværkerydelser.

De væsentligste begrundelser for udbuddet:

  • Gældende udbudsregler overholdes ved indkøb af håndværkerydelser

  • Alle firmaer får mulighed for at byde ind (ligebehandling)

  • Opnå besparelser (lavere timepriser) og dermed bedre udnyttelse af de budgetlagte drift- og anlægsmidler.

Fakta om udbuddet:

Udbuddet omfatter alle relevante typer af håndværkerydelser, der skal ’udføres på eksisterende sokkel’. Dette skal forstås således, at alle relevante håndværkerydelser, bortset fra nybyggeri (der altid udbydes i særskilt licitation), bliver en del af denne kontrakt (herunder mindre anlæg). Aftalen bliver således en forpligtende aftale gældende for hele Brønderslev Kommune. I kontrakten forbeholdes ret til at udbyde anlægsprojekter over en nærmere fastsat beløbsgrænse i særskilt udbud efter kommunens eget valg.

Der laves et begrænset udbud, hvor der på baggrund af virksomhedernes egnethedsoplysninger (referencer, økonomi m.v.) udvælges 5-7 virksomheder til at afgive tilbud pr. ydelse.

Kommunen inddeles udbudsmæssigt i øst og vest. Virksomhederne kan således vælge at byde på den enkelte ydelse i enten øst, vest eller i begge områder. Dette kan resultere i, at resultatet af udbuddet bliver, at der indgås kontrakt med forskellige leverandører på den samme ydelse i de 2 områder. Begrundelsen for dette er at tilgodese de mindre lokale virksomheder samt at minimere kørselsomkostningerne.

Tildelingskriteriet er ’laveste pris’ (timepris). Den tilbudte timepris skal indeholde samtlige avancer og omkostninger, herunder omkostninger til miljø, kørsel m.v. og avancer på materialer. Der indgås rammeaftaler med de 3 virksomheder, der afgiver de laveste timepriser. Der indgås 2-årige rammeaftaler med mulighed for forlængelse i yderligere 2 gange 1 år efter nærmere fastlagt procedure.

De 3 virksomheder rangeres herefter på en kaskademodel, hvor virksomheden med den billigste timepris rangeres som nr. 1, næstebilligste som nr. 2 og den dyreste som nr. 3.

Når ordrerne efterfølgende skal tildeles, sker dette ved direkte tildeling på baggrund af ovennævnte kaskademodel, såfremt den efterspurgte ydelse (inkl. materialer) er på 50.000 kr. eller derunder. Det vil sige, at ordren skal tildeles nr. 1 på listen. Såfremt leverandør nr. 1 ikke er i stand til at udføre arbejdet, eksempelvis af tidsmæssige/mandskabsmæssige årsager, indenfor den ønskede tidsfrist, skal ordren tildeles nr. 2 på listen osv.

Såfremt den efterspurgte ydelse (inkl. materialer) er på mere end 50.000 kr., foretages der miniudbud blandt de 3 leverandører på rammeaftalen. I dette tilfælde konkurreres der på at kunne levere den efterspurgte ydelse til den laveste pris (alt inkl.).

Beløbsgrænsen for direkte tildeling/miniudbud besluttes af Brønderslev Kommune, men er fast i hele kontraktperioden. Fordelen ved den forholdsvis høje beløbsgrænse på kr. 50.000 er at de administrative omkostninger til miniudbud minimeres, da færre opgaver skal i miniudbud. Omvendt betyder det at flere opgaver tildeles nr. 1 på listen og således ikke udsættes for yderligere konkurrence blandt alle 3 leverandører på rammeaftalen (færre opgaver vil således blive tildelt til nr. 2 og nr. 3 på listen).

Der er, for de valgte håndværkerfirmaer, mulighed for at regulere den tilbudte timepris årligt i forhold til relevant lønindeks. Der er ved samme lejlighed mulighed for at regulere timeprisen i nedadgående retning, hvilket kan indebære, at rangeringen på kaskademodellen ændres (se ovenfor).

Tilsvarende udbud er gennemført efter ovennævnte ’model’ i andre kommuner, hvilket har resulteret i besparelser på såvel timepriser som materialepriser.

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomiudvalget tager stilling til hvorvidt der skal iværksættes udbud af håndværksydelser

Beslutning

Godkendt, under forudsætning af, at der kun kan reguleres på pris med lønindeks.

Karsten Frederiksen er imod.

Til toppen


7. Ansøgning om forhøjelse af kommunegaranti til energirenovering af Brønderslev Hallerne


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet skal tage stilling til Brønderslev Hallernes ansøgning om en udvidelse af tidligere godkendt kommunegaranti.

Byrådet har tidligere meddelt kommunegaranti på 1.526.842 kr. Denne ønskes udvidet til 2,5 mio. kr., da det ikke er muligt at fratrække mere end 1/3 af momsen.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Brønderslev-Hallerne sender ansøgning om udvidelse af tidligere godkendt kommunegaranti. Der ansøges om kommunegaranti for lån på 2,5 mio. kr. i forbindelse med energirenovering af svømmehallen og den gamle Brønderslev-Hal.

Begrundelsen for udvidelse af kommunegarantien er, at det ikke er muligt at fratrække mere end 1/3 af momsen.

Byrådet godkendte på møde, den 29. januar 2014 en kommunegaranti på 1.526.842 kr.

Energirenoveringen omfatter:

  1. Optimering af taget over svømmehallen

  2. Optimering af ventilationsanlægget

  3. Udskiftning af fuger i flisegang

  4. Solcelleanlæg på svømmehallens tag

  5. Solcelleanlæg på den gamle Brønderslev-Hal

Fagenheden for Børn og Kultur oplyser, at Brønderslev-Hallerne vil være omfattet af lånebekendtgørelsens adgang for kommunen til at yde kommunegaranti for beløb anvendt til energibesparende foranstaltninger, idet forudsætningen om en tæt tilknytning mellem institution og kommune er til stede i kraft af, at kommunen yder et relativt stort tilskud for bl.a. at sikre adgang til faciliteterne for skoler og foreninger.

Kommunegaranti for lån til energibesparende foranstaltninger vil ikke belaste kommunens låneramme, idet disse investeringsudgifter er omfattet af automatisk låneadgang i henhold til lånebekendtgørelsen.

Byrådet skal med udgangspunkt i ovenstående tage stilling til den ansøgte udvidelse.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at Brønderslev Kommune i henhold til vedtagne regler opkræver en årlig garantiprovision af kommunegarantien på 0,75 % af restgælden.

Indstilling

Økonomiudvalget, 14. maj 2014, pkt. 14:

Der ønskes en dokumentation for, at de yderligere omkostninger er energirenoverings relaterede inden endelig stillingtagen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 11. juni 2014:

Brønderslev Hallerne har fremsendt yderligere oplysninger som dokumentation for de energirenoverings relaterede omkostninger.

Opgørelse er vedlagt som bilag.

Fra formand Henrik Jensen er modtaget følgende begrundelse:

"I vores oprindelige mail dateret 30-10-2013, ansøgte vi om 1.526.842 kr. excl. moms

Dette byggede på de oplysninger, der var på banen, da vi sendte denne mail.

Vi sendte den ind til politisk behandling sideløbende med, at vi færdiggjorde arbejdet med at få lavet de relevante energitiltag, der skulle sikre os, at vi fortsat kan drive svømmehallen, der har store energiudgifter, der er steget meget de sidste år.

Det blev godkendt i Byrådet den 29. januar 2014.

I forløbet har jeg kontaktet Søren Steensen med henblik på, hvordan vi på bedste vis greb sagen an. Fik god hjælp med henblik på at komme i kontakt med Kommune-Kredit.

Han oplyste også , at det ikke var noget problem, hvis det endelige lånebeløb inden for en rimelig beløbsgrænse afveg fra det ansøgte.

Det viste sig imidlertid, at vi ikke kunne køre en lånesag på et beløb, der var anderledes end det, som Byrådet havde vedtaget.

Opfølgende havde Halinspektør Chr. Brønden et møde med kommunaldirektøren.

I forhold til den oprindelige ansøgning, der var lavet på et tidspunkt, hvor vi fortsat var i gang med at finde nye tiltag, der på sigt kunne spare os for øgede energiudgifter, er der sket ændringer.

Vi har i ventilationsudgiften - ved at bruge gangene ved siden af 50 m–bassinet - kunnet spare en del penge.

De nye tiltag, som halinspektøren beskriver i dokumentet af 12. marts 2014 er alle tiltag, der skal sikre os en energibesparelse.

Brønderslev-Hallerne har ikke fradrag for moms på alle sine udgifter. Derfor søger vi om kr. 2,5 mio. kr. og ikke 2.628.562,50 kr."

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


8. Fordeling af flygtninge 2014


Resume

Sagsforløb: BE/ØK/BY

Udlændingestyrelsen har meddelt, at der sker en markant forhøjelse af landstallet af flygtninge for 2014 og dermed også af det antal flygtninge, der kommer til Nordjylland.

Brønderslev Kommune har tidligere fået tildelt en kvote på 72 flygtninge i 2014. Denne er forhøjet med 20, så Brønderslev Kommune er varslet 92 kvoteflygtninge i 2014.

Sagsfremstilling

KKR Nordjylland tiltrådte på sit møde den 21. juni 2013 et forslag om fordeling af flygtninge for 2014. Der var meldt ud, at der ville komme 466 flygtninge til Nordjylland. Disse flygtninge blev fordelt blandt kommunerne i Nordjylland efter den frivillige model. Den frivillige model indebærer, at Aalborg Kommune friholdes, fordi Aalborg Kommune modtager mange familiesammenførte og allerede har en relativt høj andel af flygtninge og indvandrere i befolkningen. Læsø friholdes også i den nordjyske model.

Af de 466 flygtninge fik Brønderslev Kommune tildelt en kvote på 72 flygtninge i 2014.

Den nye udmelding fra Udlændingestyrelsen er, at der kommer 663 flygtninge.

KKR har besluttet, at de ekstra 197 flygtninge, som kommer til Nordjylland i 2014 skal fordeles efter den såkaldte "matematiske model", hvor fordelingen mellem kommunerne beregnes af udlændingestyrelsen.

Som en konsekvens heraf skal Aalborg Kommune for første gang i mange år modtage flygtninge, som skal boligplaceres og tilbydes et introduktionsprogram.

KKR Nordjylland vil, for at give Aalborg Kommune mulighed for at opbygge det fornødne beredskab anmode Udlændingestyrelsen om, at Aalborg Kommune først modtager flygtninge så sent som overhovedet muligt i 2014.

KKR Nordjylland besluttede endvidere at tage udgangspunkt i "den matematiske model" ved fordelingen af flygtninge for 2015 i forbindelse med behandlingen på KKR mødet den 6. juni 2014. Denne model fordeler flygtningene i forhold til kommunernes indbyggerantal.

KKR har tilkendegivet, at det havde været ønskværdigt, at opretholde den nordjyske model, men dette er ikke muligt i lyset af den manglende statslige finansiering af integrationsindsatsen. Staten yder tilskud efter den matematiske model.

Stabsenheden for Service foreslår, at Byrådet tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Brønderslev Kommune modtager bloktilskud til de 20 flygtninge, idet de fordeles efter den matematiske model. Tilskuddet forventes tilført i forbindelse med bloktilskud/DUT til sommer.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 5. maj 2014, pkt. 8:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Til toppen


9. Timepriser for 2014 vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje


Resume

Sagsforløb: ÆR/ÆO/ØK/BY

Kravet om at Byrådet mindst én gang årligt skal fastsætte priskrav - samt efterbetale private leverandører, hvis priskravet har været fastsat for lavt - er ophævet.

I henhold til ændret lovgivning skal timeprisen fortsat fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere ydelserne.

Byrådet bedes godkende ændring af praksis svarende til det beskrevne, samt godkende de foreslåede timepriser gældende fra 1. januar 2014.

Sagsfremstilling

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har ved bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83 ophævet kravet om, at Byrådet mindst én gang årligt skal fastsætte priskrav, samt efterbetale private leverandører hvis priskravet har været fastsat for lavt.

I henhold til ændret lovgivning skal timeprisen fortsat fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere ydelserne.

For at sikre lige konkurrencevilkår, skal den kommunale og den private leverandør, der leverer samme ydelser af samme kvalitet, afregnes til samme timepris.

Herudover fremgår det af lovgivningen, at Byrådet skal sikre, at afregningsprisen justeres løbende, når Byrådet bliver bekendt med, at omkostningerne ikke længere stemmer overens med afregningsprisen. Ligeledes, at der med passende mellemrun foretages en efterberegning heraf ved en omkostningskalkulation.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at der følges op på afregningsprisen en gang årligt. Konkret den 1. april hvert år. Valget af dato for opfølgning begrundes i, at eventuelle ændringer pr. 1. april kan medtages i det kommende budgetår.

Implementering af de Fælles Rehabiliterende Indsatser (FRI) er foregået i løbet af 2013. Dette har medfør en gradvis deling mellem fritvalgsområdet og budgettet for de Fælles Rehabiliterende Indsatser (FRI). Ved budgetlægningen blev der indlagt besparelser i forbindelse med fuld udrulning af FRI på 5.6 mio. kr.

Med afsæt i dette foreslås det, at den vedtagne timepris for 2013 fastholdes for 2014, dog fremskrevet til 2014-priser således:

Timepris 2013 Timepris 2014
Praktisk hjælp 303 kr. 307 kr.
Personlig pleje, hverdagstimer 327 kr. 331 kr.
Personlig pleje, øvrig tid 411 kr. 416 kr.

Merudgiften forventes afholdt inden for Ældreområdets ramme, da prisstigningen (1,9 %) ligger indenfor den generelle prisfremskrivning af kommunens budgetter fra 2013 til 2014.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender

  • at efterregulering afskaffes,

  • regulering af 2014 takster,

  • at med virkning fra 2015 fastsættes takster i budgettet (svarende til øvrige kommunale takster).

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 21. maj 2014, pkt. 3:

Indstilles godkendt.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Til toppen


10. Anvendelse af ledige ældreboliger


Resume

Sagsforløb: ÆO/ØK

Ældreomsorgsudvalget anmodes om at tage stilling til om ledige ældreboliger skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den oprindeligt forudsatte personkreds.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har anvisningsretten over et antal ældreboliger, hvor det ikke har været muligt at udleje disse til borgere indenfor målgruppen. Årsagen er at der ikke har været efterspørgsel på de pågældende boliger.

De ledige boliger ønskes lejet ud til andre boligsøgende for at minimere udgiften til tomgangsleje. De andre boligsøgende kunne være: borgere indenfor psykiatri- og handicap, flygtninge og i særlige situationer kontanthjælpsmodtagere, hvor Brønderslev Kommune har en forpligtelse til at sikre, at der kan anvises en passende bolig.

Efter Bekendtgørelse af lov om almene boliger kan Byrådet beslutte at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Dette gælder også handicapindrettede boliger.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender, at ledige ældreboliger udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den oprindeligt forudsatte personkreds.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 21. maj 2014, pkt. 8:

Indstilles godkendt, idet udvalget lægger vægt på, at der tages hensyn til eksisterende beboere ved placering af nye beboere.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


11. Fælles hjælpemiddeldepot


Resume

Sagsforløb: FL, ÆO, ØK, BY

Byrådet anmodes om at godkende oprettelse af interessentskabet Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi, som med virkning fra 2015 skal stå for håndtering af hjælpemidler for Aalborg, Jammerbugt og Brønderslev kommuner.

Oprettelsen indebærer godkendelse af I/S-kontrakt, leveringsaftale og udpegning af 2 bestyrelsesmedlemmer. Aftalen er uopsigelig indtil udgangen af 2017, hvor den kan opsiges med 12 måneders varsel.

Såfremt de 3 kommuner godkender oprettelsen, fremsendes sagen efterfølgende til ministeriel godkendelse.

Sagsfremstilling

Formål og indhold:

Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg kommuner ønsker at samarbejde om drift af fælles hjælpemiddeldepot. Formålet er at etablere en effektiv og udviklingsorienteret fælles driftsenhed til håndtering og indkøb af genbrugshjælpemidler.

Det fælles hjælpemiddeldepot navngives - Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi og har fysisk placering Fåborgvej 15 A, 9220 Aalborg Øst.

Samarbejdet omfatter fælles depotførelse, indkøb og IT-styring af genbrugshjælpemidler samt Center for Velfærdsteknologi, der er et inspirations- og læringssted for borgere og medarbejdere i forhold til den nyeste velfærdsteknologi.

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi ønskes etableret som interessentskab i henhold til § 60 i lov om kommuners styrelse pr. 1. januar 2015. Der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant. Der er født formandskab til Aalborg Kommune og ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi har kompetencen til at håndtere genbrugshjælpemidler og gennemføre kassation af udtjente hjælpemidler. Ejerskabet til nuværende og kommende hjælpemidler forbliver hos hver af de tre kommuner. Der gennemføres derfor ikke et skøn over nuværende hjælpemidlers værdi. Der er mulighed for køb af brugte hjælpemidler hos hinanden med henblik på at øge genbrugsfrekvensen.

Som følge af det nuværende udbudsdirektiv indgår kørsel med hjælpemidler pt. ikke som en del af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis forretningsgrundlag. Kørsel med genbrugshjælpemidler varetages derfor individuelt af hver af de tre kommuner indtil videre.

Det forventes, at et nyt udbudsdirektiv indføres i dansk lovgivning i løbet af 2015 således at kørselsopgaven kan varetages af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis transportør.

Frem til 31. december 2016 har Jammerbugt Kommune ikke mulighed for at indgå i den fælles indkøbsaftale i forhold til genbrugshjælpemidler som Brønderslev og Aalborg kommuner pt. er en del af. Det hænger sammen med, at Aalborg Kommune er underlagt reglerne for EU-udbud, og der er ikke mulighed for at tilkoble flere kommuner i den bestående indkøbsaftale end dem, der er nævnt i materialet fra udbuddets start.

Fra 1. januar 2015 og i en 2-årig periode er Jammerbugt Kommune derfor nødsaget til på egen hånd at varetage indkøb af genbrugshjælpemidler.

Økonomi:

De omkostninger der er forbundet med et fælles hjælpemiddeldepot består af etableringsomkostninger, der især relaterer sig til IT og en udvidelse af det fælles hjælpemiddeldepots kapacitet i forhold til de godt 73.000 yderligere borgere fra Brønderslev og Jammerbugt kommuner. Det nuværende Hjælpemiddeldepots kapacitet er udnyttet fuldt ud i betjeningen af de godt 200.000 borgere fra Aalborg Kommune. Servicering af borgerne fra Brønderslev og Jammerbugt kommuner indebærer derfor en etableringsudgift til udvidelse af kapaciteten, der afholdes af de to kommuner i opstartsåret.

I etableringsåret 2015 vil der være en ekstra udgift på knap 1.338.921 kr., hvorefter den årlige driftsomkostning vil være gældende.

Hertil indgår driftsomkostningerne, der består af indkøb af hjælpemidler, som afholdes af den enkelte kommune, samt driften af det fælles hjælpemiddeldepot og Center for Velfærdsteknologi. Den årlige driftsomkostning er dels beregnet ved en vurdering af, hvad ekstra personale det kræver, samt en omkostningsforøgelse beregnet på baggrund af den øgede befolkningsmålgruppe. For Brønderslev og Jammerbugt kommunes vedkommende skal tillægges driftsudgift til kørsel med hjælpemidler.

Den årlige udgift til nuværende løsning (2015-niveau) (kr.)
Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift
Omkostning: Indkøb og kørsel 25.100.706 - 9.943.789
Drift 9.899.038 - 1.768.474
I alt 34.999.744 10.407.269 11.712.263 57.119.277
Den årlige udgift ved et fælles hjælpemiddeldepot (2015-niveau) (kr.)
Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift
Omkostning i hver enkel kommune 25.100.706 5.707.019 6.275.937* 37.083.662
Omkostning fællesdrift 9.899.038 1.842.722 1.998.007 13.739.767
I alt 34.999.744 7.549.741 8.273.944 50.823.429
Årlig besparelse 0 2.857.528 3.438.319 6.295.848

*Der er indregnet 12,5 % ekstra i indkøbsomkostninger ift. Jammerbugt kommune pga. egen indkøbsaftale 2015-2017.

Med henblik på fordeling af de driftsmæssige rationaliseringsgevinster lægges op til, at Aalborg Kommune får en del af rationaliseringsgevinsten i den 4-årige bindingsperiode til risikoafdækning.

Det skyldes, at der er en risiko forbundet med udvidet samarbejde mellem flere kommuner, særligt i opstartsfasen.

Aalborg Kommunes risikoafdækning aftrappes over den 4-årige bindingsperiode, der omfatter en periode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12. mdr. varsel fra 1. januar 2018.

I perioden fordeles rationaliseringsgevinsten derfor på følgende vis:

Fordeling af rationaliseringsgevinst (mio. kr.) Samlet rationaliseringsgevinst i den 4-årige bindingsperiode 2015 til 2018
2015 2016 2017 2018 2019
Aalborg Kommune 1,00 0,75 0,500 0,250 0,00 2,50
Brønderslev Kommune 1,76 2,48 2,61 2,73 2,85 9,58
Jammerbugt Kommune 2,20 3,06 3,19 3,31 3,44 11,76

Indskudskapital:

Hver kommune indskyder kapital i Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi svarende til 1 kr. pr. borger i kommunen - svarende til en indskudskapital på 275.000 kr. fordelt med 202.000 kr. til Aalborg Kommune, 35.000 kr. til Brønderslev Kommune og 38.000 kr. til Jammerbugt Kommune.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender at

  • der med virkning fra 1. januar 2015 oprettes et fælles hjælpemiddeldepot mellem Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt kommuner, der etableres som et interessentskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.

  • der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant.

  • der er en bindingsperiode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12. mdr. varsel fra 1. januar 2018.

  • driftsmæssige rationaliseringsgevinster ved etablering af et fælles hjælpemiddeldepot fordeles med samlet set 2,50 mio. kr. til Aalborg Kommune til risikoafdækning, 9,58 mio. kr. til Brønderslev Kommune og 11,76 mio. kr. til Jammerbugt Kommune i løbet af den 4-årige bindingsperiode.

  • hver interessent indskyder kapital svarende til sit respektive befolkningsunderlag således, at den samlede indskudskapital udgør 275.000 kr.

  • budget 2015 for etablering og drift af det fælles hjælpemiddeldepot godkendes.

Personalemæssige konsekvenser

Konsekvenser for borgere og medarbejdere:

Borgerne i Aalborg Kommune forventes ikke at opleve umiddelbare konsekvenser.

Borgerne i Brønderslev og Jammerbugt kommuner vil som udgangspunkt opleve enkelte forandringer ved overgang til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi.

  • Det vil være andre personer, der bringer, henter og reparerer hjælpemidlerne hos borgerne.

  • Der vil være adgang til at søge inspiration i forhold til den nyeste velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg.

For medarbejderne i Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg kommuner vil der være følgende forandringer:

  • Terapeuter og visitatorer af hjælpemidler i Brønderslev og Jammerbugt kommuner skifter samarbejdspartner fra Zealand Care med depot i Brønderslev til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi med depot i Aalborg Øst og dermed ændres IT-systemet fra Avaleo´s hjælpemiddelmodul til KMD Care´s hjælpemiddelmodul.

  • Medarbejderne i Zealand Care depotet i Brønderslev vil for 3-4 af medarbejderne betyde, at de virksomhedsoverdrages til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. De pågældende medarbejdere fra Zealand Care vil overgå til en kommunal overenskomst. Øvrige overtallige medarbejdere hos Zealand Care depotet i Brønderslev forventes opsagt. Der vil desuden ske en virksomhedsoverdragelse af alle nuværende medarbejdere i Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot til det fælleskommunale selskab Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Løn og ansættelsesvilkår vil være uændrede, idet den kommunale overenskomst følges.

  • Medarbejderne i Zealand Care depotet i Brønderslev vil for 3-4 af medarbejderne betyde, at de virksomhedsoverdrages til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. De pågældende medarbejdere fra Zealand Care vil overgå til en kommunal overenskomst. Øvrige overtallige medarbejdere hos Zealand Care depotet i Brønderslev forventes opsagt. Der vil desuden ske en virksomhedsoverdragelse af alle nuværende medarbejdere i Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot til det fælleskommunale selskab Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Løn og ansættelsesvilkår vil være uændrede, idet den kommunale overenskomst følges.

  • Hjælpemiddeldepotet på Fåborgvej 15 A i Aalborg Øst udvides med yderligere medarbejdere og flere kvadratmeter til lager, hvilket medfører nye arbejdsgange til håndtering af hjælpemidlerne.

  • Medarbejdere i Brønderslev og Jammerbugt vil have adgang til at afprøve og gennemføre uddannelsesforløb vedr. ny velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Den forventede besparelse på 1,76 mio. kr., vil indgå som en del af Ældreomsorgsudvalgets forslag til ændringer i struktur m.v.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 21. maj 2014, pkt. 12:

Udvalget er opmærksom på, at der er etableringsudgifter på godt 1 mio. kr., som indgår i driften i aftalens 1. år.

Indstilles godkendt.

Ole Bruun var fraværende.

Social- og Sundhedsudvalget, den 4. juni 2014, pkt. 3:

Indstilles godkendt.

Johannes Trudslev var fraværende.

Beslutning

Indstilles godkendt, og det indstilles, at der udpeges administrativt ansatte til bestyrelsen.

Bilag

Til toppen


12. Evaluering af rehabiliteringsindsatsen på Stenumgård


Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 27. marts 2014, pkt. 9:

Borgerhenvendelser forelagt for udvalget.

Udvalget ønsker ikke at flytte demente fra Brønderslev by.

Udvalget ønsker alternativ 2 undersøgt nærmere, herunder omkostninger til bygningsmæssige ændringer og mulighed for hjemtagelse af udadreagerende borgere. Desuden ønskes de driftsmæssige konsekvenser belyst.

Supplerende sagsfremstilling til Ældreomsorgsudvalgets møde den 21. maj 2014:

Fagenheden for Sundhed og Velfærd har på baggrund af Ældreomsorgsudvalgets beslutning i møde den 27. marts 2014 udarbejdet beregning vedrørende alternativ 2.

Det fremgår af beregningerne, at udgifter til de bygningsmæssige ændringer beløber sig til 50.000 kr. samt at der kan opnås en årlig besparelse på driften på 2,88 mio. kr. Besparelsen på driften forudsætter dels, at indholdet af finanslovpuljen til løft af ældreområdet ændres i 2015 i forhold til det oprindeligt forudsatte, dels er der kalkuleret med en besparelse ved hjemtagning af borger. Herudover er det forudsat, at såvel aflastningsbeboere som borgere med træningsbehov betaler samme pris på Stenumgård. Konkret betyder det, at borgere på aflastningspladser fremover skal betale for kost, således at alle beboere på Stenumgård kommer til at betale for kost.

Ældreomsorgsudvalget, 21. maj 2014, pkt. 1:

Indstilles godkendt med følgende bemærkninger:

  • At Stenumgård fremover anvendes til genoptrænings- og rehabiliteringspladser samt aflastningspladser

  • At Valdemarsgade anvendes til demenspladser

  • At der etableres et skærmet demensafsnit på Valdemarsgade

  • At takstbilag vedr. døgnkost kommer også til at omfatte genoptrænings- og rehabiliteringspladserne

  • At ændringerne effektueres snarest muligt efter godkendelse af Byrådet, idet udvalget er opmærksom på, at der først er bevillingsmæssig dækning for opnormering af de ekstra demenspladser fra 2015, samt at takst for døgnkost træder i kraft når der kommer nye beboer på genoptrænings- og rehabiliteringspladser på Stenumgård.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Ældreomsorgsudvalgets indstilling indstilles godkendt.

Resume

Sagsforløb: ÆR/ÆO/ØK/BY

Byrådet anmodes om at beslutte fremtidig placering af kommunens rehabiliteringsafdeling og demensafdeling i den vestlige del af kommunen.

Sagsfremstilling

Ældreomsorgsudvalget blev på møde den 28. november 2013 forelagt evaluering af placeringen af rehabiliteringsafdelingen på Stenumgård.

Udvalget ønskede denne evaluering suppleret med evaluering af den fysiske placering af demensafsnittet. Evalueringen forelægges Ældreomsorgsudvalget i marts 2014.

Evalueringen er vedlagt som bilag, og på denne baggrund opstiller fagenheden 3 alternativer for placering af tilbud:

  1. At samle rehabiliterings- og aflastningsafdelingerne i Valdemarsgade Centret, og flytte demensafdelingen til Stenumgård.

  2. At samle rehabiliterings- og aflastningsafdelingen på Stenumgård, og demensafdelingen udvides i Valdemarsgade Centret.

  3. At rehabiliteringsafdelingen forbliver på Stenumgård, og demensafdelingen forbliver i Valdemarsgade Centret sammen med aflastningsafdelingen.

Alternativ 1

At samle rehabiliterings- og aflastningspladserne på Valdemarsgade Centret med følgende begrundelse:

En stor og essentiel del af rehabilitering handler om at træne i at kunne gebærde sig i byen, eksempelvis at kunne handle dagligvarer og gå på apoteket. Dette kan trænes i Brønderslev by. Borgerne kan benytte svømmehallen, hvor der er store muligheder for at træne. Endvidere er der mulighed for at benytte Grønningen.

Demensafsnittet flyttes til Stenumgård med begrundelse i, at der på Stenumgård er mulighed for at kunne skærme 4-6 lejligheder, således kommunen vil have mulighed for at kunne give nogle af de borgere med udadreagerende adfærd et tilbud. Disse borgere har i dag tilbudt plads i andre kommuner. Der er ikke mulighed for skærmning i Valdemarsgade Centret.

Det opleves nu, at når der er beboere, der har behov for skærmning, hvilket der, som beskrevet, ikke er mulighed for i Valdemarsgades Centret, så falder de andre beboeres livskvalitet kraftigt; de trækker sig fra fællesskabet og søger egen stue. Dermed bliver de isolerede fra de andre beboere.

Alternativ 2

At samle rehabiliterings- og aflastningsafdelingen på Stenumgård, og demensafdelingen udvides i Valdemarsgade.

Valdemarsgade Centret benyttes udelukkende til demensafdeling, og rehabiliterings- og aflastningsafdelingen flyttes til Stenumgård. Dette giver 32 demenspladser, hvoraf de 10 pladser kunne bruges som feriepladser og akutpladser for demente borgere på Valdemarsgade Centret, og 22 rehabiliterings- og aflastningspladser på Stenumgård.

Alternativ 1 og 2

Både alternativ 1 og 2 har både personale- og bygningsmæssige fordele, hvor ressourcerne kan udnyttes optimalt.

Alternativ 3

At rehabiliteringsafdelingen forbliver på Stenumgård, og demensafdelingen forbliver i Valdemarsgade Centret sammen med aflastningsafdelingen.

I forhold til de borgere, der benytter rehabiliteringstilbuddet, vil der være konsekvenser; udbyttet af rehabiliteringen falder; jf. alternativ 1.

I forholdt til de demente beboere, vil der ikke være mulighed for skærmning, som beskrevet under alternativ 1. Hermed vil komplekse borgere ikke kunne tilbydes en plads i Brønderslev Kommune, men må henvises til et tilbud i en anden kommune.

En optimal udnyttelse af personale- og bygningsmæssige ressourcer kan ikke realiseres i alternativ 3.

Endelig bemærkes, at den nuværende kombination af demente og borgere på aflastning ikke er optimal. De 2 grupper af borgere har ikke fordel af at være i samme tilbud og der opleves med mellemrum uhensigtsmæssige episoder når f.eks. demente kommer i kontakt med alvorligt syge borgere på en aflastningsplads.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender alternativ 1, således at rehabiliterings- og aflastningspladserne samles på Valdemarsgade Centret, og demensafsnittet flyttes til Stenumgård.

Personalemæssige konsekvenser

Alternativ 1 og 2 har personalemæssige konsekvenser ved, at der skal flyttes personale fra et center til et andet. Alternativ 3 har ingen personalemæssige konsekvenser.

Bilag

Til toppen


13. Satspuljeprojekt - svært overvægtige børn


Resume

Sagsforløb: SS, ØK

Brønderslev Kommune har, sammen med de øvrige nordjyske kommuner, Aalborg Universitets hospital og Sygehus Vendsyssel, Hjørring, modtaget et tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til et projekt omkring svært overvægtige børn.

Udvalget anmodes om at godkende,

  • at Brønderslev Kommune indgår i projektet,

  • at Forebyggelses- og Rehabiliteringsafdelingen integrerer projektet i Cool Kids, og

  • at Forebyggelses- og Rehabiliteringsafdelingen opnormeres med 3 timer pr. uge i projektperioden svarende til 156.000 kr., som fordeles over en periode på 4 år. Udgiften holdes inden for den eksisterende ramme for politikområde 701.

Sagsfremstilling

Der er med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 afsat 24 mio. kr. over fire år til samarbejdsprojekter mellem sygehus og hjemkommune til behandling af børn og unge med svær overvægt.

Brønderslev Kommune har, sammen med de øvrige nordjyske kommuner, Aalborg Universitets hospital og Sygehus Vendsyssel, Hjørring modtaget et tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på 4.070.000 kr. over en periode på 4 år. Brønderslev Kommunes andel af puljen forventes at beløbe sig til ca. 83.000 kr. fordelt over 4 år

Brønderslev Kommune forventes at skulle inkludere 12 børn i projektet. Brønderslev Kommune har i indeværende skoleår ca. 70 ekstremt overvægtige børn, som falder inden for projektets målgruppe.

Blandt børn og unge ses, at omtrent hvert femte barn er overvægtigt. Der er desuden blevet flere børn og unge med svær overvægt. En del af disse børn og unge har desuden følgesygdomme, hvilket øger risikoen for alvorlige følgesygdomme, når de bliver voksne.

Den seneste Sundhedsprofil viser at over halvdelen af alle borgere i Brønderslev Kommune er overvægtige. Hvis kommunen ønsker at ændre denne udvikling, er det nødvendigt at sætte ind allerede i barndommen.

Familierne og børnene i projektet vil blive fulgt både i sygehus- og kommunalt regi gennem projektperioden. Det vil betyde, at børnene tilbydes træning 1 gang ugentlig i kommunalt regi i hele perioden. Familierne forpligter sig til at sikre, at børnene træner 1 gang ugentligt uden for projektet. Undervejs i projektet tilbydes familierne at deltage i workshops for at sikre fastholdelse. Temaerne på workshops kan bl.a. være kost. Sideløbende med træningsindsatsen følges familierne og børnene af et tværfagligt kommunalt team.

Brønderslev Kommune vil ved deltagelse i projektet arbejde ud fra samme metode, som anvendes i børneambulatorierne i regionen. Det tværfaglige samarbejde og erfaringsudveksling med de regionale sygehuse forventes også at løfte den samlede indsats på området. Projektet betyder inddragelse af ny viden, som vil virke afsmittende på hele området.

Økonomi

Der er i alt bevilget 4 mio. kr. til projektet over en periode på 4 år. Aalborg Universitetshospital har foreslået en fordeling af projektmidlerne, således at kommunerne tilsammen får en pulje på 712.636 kr. Brønderslev Kommunes andel af puljen forventes at beløbe sig til ca. 83.000 kr. fordelt over 4 år.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra ministeriet på ansøgningen og det faktum, at projektet er blevet bevilget et mindre beløb end ansøgt, er protokollen blevet tilpasset. Den væsentligste ændring er, at kommunerne kun skal sikre én træningsgang om ugen til de deltagende børn. Den anden træningsgang om ugen bliver lagt ud til deltagerne selv at sikre. Dette kan for eksempel ske gennem et lokalt foreningstilbud. Ligeledes er der reduceret i antal workshops og antallet af kost- og livsstilsvejledninger. Derudover er projektet i opstartsfasen blevet yderligere skærpet og tiden afsat til fælles forum er nedjusteret.

Det forudsætter, at projektet delvis integreres i det eksisterende tilbud for overvægtige børn i forebyggelsesafdelingen - Cool Kids. Ud over ressourcerne fra Cool Kids har Forebyggelse- og Rehabiliteringsafdelingen behov for at få tilført 3 timer om ugen for at kunne indgå i projektet uden serviceniveauet påvirkes. Det beløber sig til 39.000 kr. pr. år.

Sundhedsplejen har grundet det faldende børnetal fået godkendt, at der omprioriteres 3 timer pr. uge til projektet internt i Sundhedsplejen.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender:

  • at Brønderslev Kommune indgår i projektet,

  • at Forebyggelses- og Rehabiliteringsafdelingen integrerer projektet i Cool Kids, og

  • at Forebyggelses- og Rehabiliteringsafdelingen opnormeres med 3 timer pr. uge i projektperioden svarende til 156.000 kr. som fordeles over en periode på 4 år. Udgiften holdes indenfor den eksisterende ramme for politikområde 701.

Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Personalet vil blive uddannet til at anvende den nye protokol/retningslinje, hvilket vil give et kompetenceløft i kommunes tilbud til overvægtige børn.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen, da merudgiften afholdes under rammen til politikområde 701.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 4. juni 2014, pkt. 13:

Godkendt med bemærkning om, at fritidsguiderne søges inddraget i arbejdet.

Johannes Trudslev var fraværende.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


14. Gebyrfastsættelse - byggesagsbehandling


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Brønderslev Kommune skal senest den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyrer på timebetaling for medgået tid. Dog kan helt simpelt byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Byrådet skal tage stilling til, hvilken takstmodel der skal anvendes for 2015, samt om del af byggesagsbehandlingen skal undtages fra gebyropkrævning.

Sagsfremstilling

Regeringen har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne pr. 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid. Således skal alt byggeri faktureres på timebasis for medgået tid. Undtaget for dette krav er mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger), som kan faktureres efter faste gebyrtakster.

Det er op til kommunen at fastlægge gebyrniveauet. Således danner lovgivningen alene en øvre ramme for gebyrpolitikken. Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger.

Kommunen skal opkræve samme timepris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter tidsforbrug, og samme faste pris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

I dag opkræver kommunerne særskilte gebyrer for 5 forskellige kategorier, som fjernes med ny lov. Nuværende takstblad ses i bilag 1.

Bemærkninger og vurderinger fra Fagenheden for Teknik og Miljø

Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager og at gebyrstrukturen skal virke fordrende for, at ansøger laver fyldestgørende ansøgninger som mindsker sagsbehandlingstiden. Endvidere at sikre, at den ansøger, som vælger at bidrage til at vanskeliggøre en sag, reelt også bærer økonomien herfor. Der er kun hjemmel til at opkræve gebyr for sagsbehandling, der tager afsæt i byggeloven. Således må sagsbehandlingstid, der anvendes til at sagsbehandle efter anden lovgivning, ikke indregnes i gebyropgørelsen, hvilket nu er præciseret. Det er ofte plangrundlaget, herunder lokalplaner og landzonebestemmelser, som udfordres i byggesager.

Erfaring fra andre kommuner, som har valgt at indføre gebyrindtægter efter timepris er, at der sker et væsentligt fald i gebyrindtægterne. Der kan være flere årsager, men som de væsentligste vurderes, at der ind til nu også har været opkrævet gebyr for sagsbehandling efter anden lovgivning som fx. dispensationer fra lokalplaner, samt at gebyrtaksterne har været fastlagt ud fra skønsmæssige opgørelser.

På baggrund af tidligere afgørelse fra Statsforvaltningen kan der argumenteres for, at kommunerne i god tro har opkrævet gebyr for behandling af en byggesag efter anden lovgivning. Imidlertid præciserer den ny lovgivning med tilhørende vejledning, at der ikke kan opkræves gebyr for tid forbrugt til den konkrete sagsbehandling efter anden lovgivning, men udelukkende at undersøge, om en byggesag kræver sagsbehandling efter anden lovgivning. I flere afgørelser fra Statsforvaltningen er det blevet præciseret, at en skønsmæssig opgørelse af, om gebyrerne balancerer, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Kravet er således en omkostningskalkulation efter de retningslinjer, der er fastsat i Indenrigsministeriets vejledning for omkostningskalkulation, samt registrering af tidsforbrug over en længere periode, der kan danne grundlag for fastlæggelsen af timeprisen og evt. fast pris og efterfølgende kontrol.

Den ny lovgivning med tilhørende vejledning stiller endvidere krav om, at kommunen udarbejder en intern instruks, der beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres, og hvordan kommunen opgør og dokumenterer at indtægterne ikke overstiger omkostningerne.

Det er forbundet med en væsentlig administrativ byrde at administrere ordningen i såvel opstartsfasen (udviklingsarbejde) samt i fremtidig drift. Der vil således skulle medgå administration til registrering af forbrugt tid for hver medarbejder, øget dialog med ansøger herunder hvornår tidsregistrering i en sag op startes, øget administration til at indhente fornøden dokumentation for at kunne afslutte byggesag og dermed have hjemmel til at opkræve gebyr. Desuden fordrer ordningen udvidet samarbejde med økonomiafdelingen og dermed øget administration til økonomistyring, opfølgning og kontrol.

Når afgørelse om gebyrmodel mv. er truffet, kan Fagenheden for Teknik og Miljø starte tidsregistrering, som danner grundlag med henblik på forberedelse af implementering i løbet af 2014 og fastlæggelse af timepris pr. 1. januar 2015, der kan dokumenteres.

Sagsfremstillingen er udarbejdet på grundlag af den ny lovgivning og vejledning, som er til rådighed for øjeblikket, samt ved samarbejde i en arbejdsgruppe, der er nedsat i regi af Forum for Danske Bygningsmyndigheder kreds nord (DABYFO). Der forestår i løbet af 2014 og 2015 yderligere udvikling og implementering i kommunerne og samarbejde i arbejdsgruppen, samt i KL-regi. I løbet af sommer/efterår 2014 forventes det, at der vil foreligge yderligere tolkninger og præciseringer som hjælp til kommunerne.

For uddybende oplysninger og fakta om ny lovgivning og vejledning henvises til bilag 2.

Byrådet skal tage stilling til følgende 5 punkter:

  1. Skal kommunen opkræve en mindre andel af gebyrindtægter, end der er dækkende for de faktiske omkostninger?

  2. Valg af gebyrmodel og tidspunkt for opstart

  3. Skal visse dele af byggesagsbehandlingen undtages fra gebyropkrævning?

  4. Skal visse bygningstyper undtages fra gebyropkrævning?

  5. Skal opkrævning foretages i én eller to rater?

Personalemæssige konsekvenser

Indførelse af ordningen har indtil nu medført væsentligt udviklingsarbejde til tolkning af lovgivning, tidsregistrering, økonomi, samarbejde med øvrige kommuner, og dette forventes at fortsætte, indtil ordningen er implementeret i 2015. Fagenheden for Teknik og Miljø skønner, at ordningen herefter vil medføre en reduktion i sagsproduktion på 5 % til tidsregistrering, øget dialog med ansøgere, afslutning af sager, økonomi, samt generel opfølgning og kontrol.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 31. marts 2014, pkt. 11:

Udvalget ønsker punktet genoptaget senere med henblik på en drøftelse af forslaget i de politiske grupper.

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 8:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 13. maj 2014, pkt. 4:

Udvalget indstiller, at timeprisen fastsættes til 800 kr. pr. time gældende for alle typer af byggesager i 2014 efter medgået tid. De nye takster ønskes iværksat hurtigst muligt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


15. Planlægning af fremtidige byggemodninger med åben-lave boliggrunde


Resume

Sagsforløb: ØK

Fagenheden for Teknik og Miljø og Stabsenheden for Udvikling og Planlægning forelægger en oversigt over byggegrunde til salg og udlagte arealer til boligformål i kommunens

egnsbyer, områdebyer og lokalbyer.

Økonomiudvalget skal tage stilling til:

  • om der skal foretages yderligere udlæg i kommuneplanen i form af kommuneplantillæg,

  • hvor der skal igangsættes detaljeret planlægning foryderligere boliggrunde,

  • og om der skal igangsættes nye byggemodninger

Sagsfremstilling

Fagenheden for Teknik og Miljø og Stabsenheden for Udvikling og Planlægning har udarbejdet oversigt over byggegrunde til salg i kommunens byer og over udlagte boligområder i kommuneplan 2013-25. Alle områder er vist i skema, mens kun de større og aktuelle er nævnt i teksten.

Brønderslev - Ådalen og sydbyen

Den nordlige etape af Ådalen afventer fortsat færdiggørelse af arkæologiske udgravninger. Der mangler udarbejdelse af detaljeret udstykningsplan for Ådalen nord og Brønderslev syd.

Dronninglund - ikke yderligere behov

Der er et rigeligt antal kommunale grunde i Dronninglund på Moltkesvej. Der er desuden et meget stort udbud af private grunde i Dronninglund. Der er udlagt nye arealer til boligformål i

kommuneplanen. Stab/fagenhed vurderer, at der ikke er behov for yderligere udlæg til

boligudvikling i Dronninglund eller nye lokalplaner for boligformål.

Hjallerup øst - planlægning af nye

Der er ikke udlagt nyt areal til byudvikling i Hjallerup på grund af uafklarede grundvandsforhold på tidspunktet for kommuneplanens udarbejdelse. Der er alene udlagt perspektiv-arealer. Der er en efterspørgsel efter byggegrunde i Hjallerup Øst. Fagenheden vurderer, at der skal igangsættes en foroffentlighed for udlæg af et boligområde mellem Østermarken og lokalplan 10-55 ved Skelbakvej.

Udvalget for Udvikling og planlægning har den 7. oktober 2008 godkendt en principiel

udstykningsplan for hele boligområdet mellem Hjallerup by, Skelbakvej og den kommende

omfartsvej. Udstykningsplanen er udarbejdet af en gruppe private lodsejere. Brønderslev

Kommune har erhvervet et mindre areal og har udarbejdet en lokalplan for arealet.

Udviklingen siden godkendelsen af udstykningsplanen, herunder Klimatilpasningsplan og

Strategisk Energi- og Klimaplan har vist, at der er en række mangler ved udstykningsplanen. Der mangler arealer til placering af forsinkelsesbassiner for regnvand og arealer til placering af fælles energianlæg. Udstykningsplanen giver desuden meget store udlæg af fællesarealer opdelt i små stykker og har en høj andel af vej pr. grund. Grundstørrelser i lokalplanlagt område ved Skelbakvej er 975 m².

Byudviklingsudvalget under Hjallerup Samvirke har indsendt anmodning om i gangsætning af planlægning for boliggrunde i Hjallerup øst.

Hjallerup vest - byggemodning

Byudviklingsudvalget har indsendt anmodning om i gangsætning af byggemodning af flere grunde indenfor lokalplan for tredje etape af Tennisskoven. Begrundelsen er, at de byggemodnede grunde er store. De ledige, allerede byggemodnede grunde har størrelser mellem 923 - 1901 m². De ikke byggemodnede har grundstørrelser på 879-1652 m². Jordarealets facon, trafiksikkerhedshensyn, beskyttet natur og allerede solgte grunde lægger snævre grænser for områdets udformning, som er indbygget i den gældende lokalplan.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at der er et rigeligt antal ledige grunde i første etape af den nye udstykning.

Asaa

Der er kun en grund til salg på Strandvænget. Der er ikke skrevet købere op til grunde i Asaa. Brønderslev Kommune har mulighed for at udbyde kommunalt ejet jord til salg i form af byggegrunde ved den gamle campingplads, men der bør udarbejdes en ny lokalplan, da en stor del af arealet er beskyttet natur og udtaget af kommuneplanen. Der forventes ingen større efterspørgsel efter byggegrunde i Asaa, når der ikke kan skaffes areal til boliggrunde på kystsiden af byen.

Thise

Udstykning af etape 1 i vedtaget lokalplan afventer jordkøb og arkæologisk frigravning.

Øster Brønderslev

Der er 9 grunde, som er lokalplanlagt og som efterfølgende skal byggemodnes ved Danserhøj. Der har været et godt salg i byen. Lige nord for Danserhøjområdet er et vandindvindingsområde, som spærrer for yderligere boligudvikling i den retning. Udlæg af boliger på restarealet mellem Danserhøj og området for vandindvinding vil forudsætte væsentlig reduktion af to landbrugsejendomme.

På grund af uafklarede grundvandsforhold på tidspunktet for kommuneplanens udarbejdelse er der ikke udlagt areal til nye byggegrunde, men alene vist et perspektiv-område. Borgerforeningen har på lokalt plan arbejdet med mulige placeringer for nye boliger i byen, og her anbefales det areal, som i kommuneplanen er udlagt som perspektivareal. Arealet ligger syd for byen mellem Engvej og Hvilshøjvej. Borgerforeningen overvejer om et områder vest for Bålhøjvej og vest for Lindevej også kunne anvendes til fremtidige boliggrunde. Et flertal har i det lokale arbejde peget på det i kommuneplanen udlagte perspektivområde. Her har grundejer signaleret villighed til at sælge.

Fagenheden for Teknik og Miljø og Stabsenheden for Udvikling og Planlægning foreslår:

  • at planlægningen for nye boliger i Brønderslev skal igangsættes både i den nordlige etape af Ådalen og i Brønderslev syd,

  • at der ikke skal foretages detailplanlægning eller jordkøb til yderligere boligudvikling i

  • Dronninglund,

  • at der igangsættes en foroffentlighed for udlæg af et boligområde i Hjallerup mellem

  • lokalplan 10-55 og Østermarken,

  • at der skal ske omarbejdning af udstykningsplanen for Hjallerup øst,

  • at den førstkommende fremtidige byudvikling til boligformål i Øster Brønderslev kan ske mest hensigtsmæssigt ved at udlægge det udpegede perspektivområde til boligformål til en egentlig kommuneplanramme til boligformål,

  • at der fortsat skal købes jord og byggemodnes til første etape i Thise,

  • at beslutning om boligudvikling i Asaa skal afvente en konstateret efterspørgsel,

  • at beslutning om jordkøb og byggemodning i Stenum skal afvente en konstateret efterspørgsel,

  • at der ikke foretages yderligere kommuneplanudlæg eller iværksættes ny planlægning for boligudvikling for kommunens øvrige byer.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Økonomiudvalget, 14. maj 2014, pkt. 17:

Udsat.

Beslutning

Godkendt som indstillet af forvaltningen.

Bilag

Til toppen


16. Igangsætning af masterplan for Stadiongrunden og Markedspladsen i Brønderslev


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

Udvalgsformand Karsten Frederiksen ønsker drøftet mulighederne for igangsætning af en masterplan for området ved Stadiongrunden/Markedspladsen i Brønderslev by. Dette med henblik på at fastlægge fremtidige anvendelsesmuligheder for området.

Miljø- og Teknikudvalget skal sammen med Økonomiudvalget tage stilling til, om processen vedr. igangsætning af en masterplan for området skal igangsættes.

Sagsfremstilling

Udvalgsformand Karsten Frederiksen ønsker drøftet mulighederne for igangsætning af en masterplan for Stadiongrunden og Markedspladsen i Brønderslev by. Dette med henblik på at fastlægge fremtidige anvendelsesmuligheder for området.

Fagenheden for Teknik ogMiljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget drøfter mulighederne for igangsætningen af en masterplan for området.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 12:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 13. maj 2014, pkt. 5:

Sagen medtages atter på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 4:

Udvalget indstiller, at der igangsættes en for-debat (idéfase) om arealernes anvendelsesmuligheder forinden igangsætning af en eventuel masterplan.

Beslutning

Der afholdes et borgermøde forud for idéfasen.

Bilag

Til toppen


17. Godkendelse af lokalplanforslag 05-O-06.01 Plejehjem Vodbindervej, Asaa


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Der udarbejdet forslag til lokalplan 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" samt kommuneplantillæg nr. 9.

Byrådet skal tage stilling til, om forslaget kan godkendes og udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Lokalplan 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa", samt kommuneplantillæg nr. 9 blev igangsat på Økonomiudvalgets møde den 12. marts 2014.

Lokalplanen skal muliggøre etablering af et friplejehjem i Asaa med 24-36 plejeboliger og tilhørende service- og udearealer.

Lokalplanområdet omfatter 6 matrikler, hvor den største matrikel, nr.15an Aså By, Aså-Melholt, er beliggende på Vodbindervej 25 i Asaa. De 5 resterende matrikler ligger bagved matr.nr. 15an i forhold til Vodbindervej. Disse matrikler er udstykket til beboelse, men de er ikke bebygget. Alle 6 matrikler ejes af Asaa Borgerforening.

Matr.nr. 15an bliver i dag brugt som parkeringsplads i forbindelse med det årlige Asaa Hestevæddeløb, som afholdes på væddeløbsbanen nær Vodbindervej 25. Asaa Borgerforening er i dialog med kommunen om en anden mulig placering af parkering i forbindelse med den årlige begivenhed. For nuværende er matr. nr. 33bd, Aså By, Aså-Melholt ved Egely i Asaa til rådighed. Der arbejdes for, at denne ejendom kan anvendes til parkering ved Asaa hestevæddeløb.

Se den digitale udgave af lokalplanforslag 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Aså" på kommunens hjemmeside: http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?LokalplanNr=05-O-06.01

Fordebat

Lokalplan og kommuneplantillæg har været i en fordebat, som sluttede den 4. april 2014. På baggrund af fordebatten besluttede Økonomiudvalget, at der skulle ske en ændring af det byggefelt og den indkørsel til plejehjemmet, som var angivet i materialet til fordebatten.

Ændringen sker for at imødekomme Asaa Campings ønsker om synlighed fra Vodbindervej, samt at adskille trafikken til Asaa Camping og plejehjemmet.

Kystnærhedszonen
Matr.nr. 15an Aså By, Aså-Melholt ligger inden for kystnærhedszonen.

Planlovens § 5b stk. 1 nr. 1 angiver, at der for planlægning i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Der skal derfor i lokalplanen og kommuneplantillægget redegøres for, at placeringen af

friplejehjemmet ikke visuelt påvirker omgivelserne ved kysten. Bl.a. med bestemmelser om

bygningshøjder og bygningsmaterialer.

Fagenheden for Teknik- og Miljø har været i dialog med Naturstyrelsen vedr. kystnærhedszonen. Da lokalplanområdet er omgivet af bymæssig bebyggelse, er det fagenhedens vurdering, at en ny bygning på området ikke vil være synlig fra kysten. Bygningen må dog opføres i maks. en etage med en maks. højde på 8,5 meter.

Kommuneplantillæg

Lokalplan 05-O-06.01 er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025. Derfor er kommuneplantillæg nr. 9 blevet udarbejdet.

Ved lokalplanens udarbejdelse ligger matr.nr. 15an Aså By, Aså-Melholt i landzone og inden for rammeområde 05-R-03, Rekreativt område, Strandvejen.

Matriklerne nr. 15cf, 15 cg, 15ch, 15ci, 15ck Aså by, Aså-Melholt ligger i byzone og inden for rammeområde 05-B-01, Boligområde, Doktorvænget og Havnegade.

Med kommuneplantillæg nr. 9 etableres rammeområde 05-O-06, Offentligt område, Vodbindervej, hvortil alle matrikler inden for lokalplanområdet overføres.

Miljøscreening

Fagenheden for Teknik og Miljø har foretaget en miljøscreening af lokalplanen og vurderer, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, da planen ikke vurderes at medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Tidsplan

Ved en godkendelse af lokalplanforslag 05-O-06.01 "Plejehjem Vodbindervej, Asaa" skal lokalplanen udsendes i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen skal være endelig vedtaget i september 2014, da Danske Diakonhjem skal søge om støtte til boligerne ved Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med ansøgningsfrist i oktober 2014. Der kan kun søges støtte en gang årligt.

Den offentlige høring vil foregå fra den 23. juni 2014 til den 18. august 2014 med efterfølgende behandling af indsigelser i uge 34-35.

Det er herefter nødvendigt med et ekstraordinært møde i Miljø- og Teknikudvalget i uge 36 for endelig vedtagelse af lokalplanen. Derved kan Økonomiudvalget behandle vedtagelsen af lokalplanen på møde den 10. september 2014. Byrådet kan vedtage lokalplanen endeligt på møde den 17. september 2014.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender lokalplanforslag 05-O-06.01

"Plejehjem Vodbindervej, Asaa" samt kommuneplantillæg nr. 9, og udsender lokalplanforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 6:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


18. Lokalplanforslag 05-T-01.02 "Solfangeranlæg, Asaa" og forslag til kommuneplantillæg nr. 6


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Lokalplanforslag 05-T-01.02 for "Solfangeranlæg, Asaa" samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 6 har været i offentlig høring i perioden fra den 24. marts 2014 til den 19. maj 2014. Brønderslev Kommune har ikke modtaget indsigelser til planen indenfor høringsperioden.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanen og tilhørende kommuneplantillæg kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag 05-T-01.02 for "Solfangeranlæg, Asaa" samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 6 har været i offentlig høring i perioden fra den 24. marts 2014 til den 19. maj 2014. Brønderslev Kommune har ikke modtaget indsigelser til planen indenfor høringsperioden.

Lokalplan 05-T-01.01 for "Solfangeranlæg, Asaa" blev endelig vedtaget den 29. januar 2014.

Brønderslev Kommune modtog efterfølgende en henvendelse fra Asaa Fjernvarme, som ønskede at udvide lokalplanområdets afgrænsning. Behovet for at udvide områdets afgrænsning sker udelukkende for at sikre tilstrækkelig plads til den skærmende beplantning omkring anlægget. Ændringen medfører ikke opstilling af yderligere solfangerpaneler.

Udvidelse af lokalplanområdets afgrænsning forudsætter udarbejdelse af et nyt plangrundlag og en ny 8 ugers offentlig høring, jf. planlovens § 19, stk. 2. Derfor har et ændret planforslag, nr. 05-T-01.02 samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 6, været i en ny offentlig høring.

Lokalplan 05-T-01.02 "Solfangeranlæg, Asaa" muliggør etablering af et solfangeranlæg bestående af ca. 5.700 m² solfangerpaneler, en akkumuleringstank på ca. 1.000 m² samt en teknikbygning. Anlægget opføres på ejendommene matr.nr. 22n, del af matr.nr. 20bh og del af matr.nr. 20bu alle Aså By, Aså-Melholt. Lokalplanen kan ses på kommunens planportal:

http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?LokalplanNr=05-T-01.02

Lokalplan 05-T-01.02 erstatter tidligere vedtaget lokalplan 05-T-01.01, som aflyses ved denne plans vedtagelse.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet vedtager lokalplan 05-T-01.02 for "Solfangeranlæg, Asaa" med tilhørende kommuneplantillæg nr. 6 endeligt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 8:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Til toppen


19. Behandling af indsigelser fra fordebat om kommuneplantillæg nr. 13 - Kvisselholtvej 90, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

I forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan og kommuneplantillæg for udvidelse af DLG Food Oil A/S i Agersted har der været afholdt forudgående offentlig høring. Der er kommet 4 indsigelser vedr. trafik, lugt, støj og færdselsret.

Byrådet skal tage stilling til indsigelserne, og om kommuneplantillægget kan udarbejdes.

Sagsfremstilling

DLG Food Oil A/S, Kvisselholtvej 90, Dronninglund har købt den tilstødende ejendom Enoddenvej 17 for at udvide virksomheden med 4.000 m² planlager og en læssebygning. I den forbindelse skal kommuneplanramme 32-E-01 udvides til at omfatte den nye ejendom. Et træbevokset højdedrag fjernesfor at muliggøre byggeriet. Der er udarbejdet visualiseringer af byggeriet.

Indsigelser i forudgående høring om kommuneplantillæg

Ejerne af Enoddenvej 13 ønsker en præcisering af omfanget af virksomhedens trafik på den private vej Enoddenvej. Virksomheden skal bidrage til vedligeholdelsen af vejen.

Ejeren af Præstbrovej 10 føler sig generet af lugt fra virksomheden, og ønsker ikke en udvidelse, medmindre den formindsker lugtgenerne.

Ejeren af Præstbrovej 69 er generet af støj fra virksomhedens nuværende transportbånd og frygter at generne forværres, når virksomheden kommer tættere på. Ejeren ønsker beplantning rundt om virksomheden og bevaring af så meget eksisterende beplantning som muligt.

Ejeren af Kvisselholtvej 76 og 84 oplyser, at han har ret til færdsel fra boligen i nr. 76 henover Enoddenvej 17. Denne færdselsret benyttes til skolesti for ejerens børn, så det undgås, at de skal køre på Kvisselholtvej, hvor der ikke er cykelsti. Der ønskes fundet en løsning. Der ønskes også beplantning rundt om bygningerne.

DLG Food Oil A/S har oplyst følgende:

Om støj og lugt

Produktionen forøges ikke ud over det, der allerede er tilladt i miljøgodkendelsen.

Trafikmængden øges således heller ikke.

Opførelse af lagerhallen vil ikke forøge lugtbidraget fra produktionen, da den interne transport af rapskager fremover foregår indendørs.

Etablering af lagerhallen vil ikke forøge støjen fra virksomheden. DLG forventer tværtimod en støjreduktion. Efter etablering af lagerhallen vil læsning af rapskager udelukkende ske indendørs, dvs. at støjen fra gummigeden reduceres til et minimum.

I forhold til Præstbrovej 69 vil støj fra kørsel afskærmes af lagerhallen, og transportbåndet fra fabrikken til lagerhallen er også afskærmet af bygningerne. Transportbåndet (kædetransportør) er indkapslet, og for at undgå støj fra kæden etableres der nylonbund, så der ikke opstår støj fra metal mod metal.

Samlet set vurderes, at anlægget ikke vil medføre mere støj fra virksomheden, og i mange situationer vil støjbidraget fra håndtering af rapskager være mindre end i dag.

Om beplantning

Der etableres et 3 meter bredt plantebælte langs hele lokalplanens afgrænsning, bl.a. langs Enoddenvej. Det er hensigten at bevare så meget af den eksisterende beplantning som muligt.

Omtrafik på Enoddenvej

Ud over byggeperioden bliver der ikke daglig trafik på Enoddenvej. Det kan enkelte gange ske, at en lastbil/lift skal udføre servicearbejder f.eks. på transportsystemet, tag mv., eller

at gummigeden enkelte gange kører ad Enoddenvej til fabrikken.

Skolevej

Der er ikke tinglyst en vejret. Virksomheden vil tage kontakt til ejer af Kvisselholtvej 76 og 84 for at finde en løsning.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender,

  • at kommuneplantillæg 13, der muliggør udvidelse af virksomheden, udarbejdes,

  • at bestemmelser om beplantning og trafik indarbejdes i lokalplan 32-E-01.0.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 9:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


20. Projektforslag for Hjallerup Fjernvarmeværk - etablering af solvarmeanlæg med tekniske installationer


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Hjallerup Fjernvarme fremsender projektforslag for etablering af solvarmeanlæg vest for Hjallerup industri, udvidelse af deres fjernvarmeområde samt etablering af en transmissionsledning således, at Klokkerholm også fremover kan aftage solvarme fra det ansøgte anlæg.

Byrådet skal tage stilling til, om erhvervelsen af de nødvendige arealer til projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår.

Sagsfremstilling

PlanEnergi fremsender på vegne af Hjallerup Fjernvarme projektforslag for etablering af solvarmeanlæg vest for Hjallerup industri, udvidelse af deres fjernvarmeområde i industriområdet nord for Hjallerup by samt etablering af en transmissionsledning mellem solvarmeanlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk med anmodning om projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det fremgår af projektet, at Hjallerup Fjernvarme om nødvendigt ønsker varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser anvendt til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.

Projektforslaget omfatter etablering af:

  • et vedvarende energianlæg som supplement til det nuværende anlæg bestående af 21.500m² solvarmeanlæg med 3.000m3 akkumuleringstank og tekniske installationer

  • transmissionsledning mellem solfangeranlægget og Klokkerholm Kraftvarmeværk

  • distributionsledninger for udvidelse af fjernvarmeområdet i det naturgasforsynede industriområde nord for Hjallerupvej omfattende Håndværkervej, Navervej, Gørtlervej og Hjulmagervej.

De samlede anlægsudgifter er budgetteret til 46,8 mio. kr. inkl. jordkøb.

Det samlede varmebehov for Hjallerup Fjernvarme (39.892 MWh/år) og Klokkerholm Kraftvarmeværk (8.160 MWh/år) er 48.052 MWh/år, inkl. det forventede varmebehov ved fjernvarmeforsyning af Hjallerup industri. Det kommende solvarmeprojekt vil fortrænge motor- og kedeldriften og dermed mindske el-produktionen. Af projektmaterialet fremgår det, at naturgasmotorernes varmeproduktion vil falde fra 67 % til 59 %, og naturgaskedlernes varmeproduktion vil falde fra 24 % til 20 %. Solvarmeanlægget vil kunne producere 21,3 % af varmebehovet.

Energimæssigt forventes varmeværkernes nuværende naturgas brændselsforbrug på 79.724 MWh/år reduceret med 15 %. Miljømæssigt er der beregnet en besparelse på 2.092 ton/år CO2 ækvivalenter.

Samfundsøkonomisk er det samlede projekt beregnet til at give en nutidsværdibesparelse på 7,3 mio. kr., svarende til en intern rente på 5,19 %, hvor minimumskravet er 4,0 %. En følsomhedsberegning med en kalkulationsrente på 3 % giver et samfundsøkonomisk overskud 15,6 mio. kr. over betragtningsperioden. Individuelt giver projektet for fjernvarmeforsyning af Hjallerup Industri og solfangeranlægget med forsyning til både Hjallerup og Klokkerholm såfremt begge projekter ikke realiseres en samfundsøkonomisk gevinst på henholdsvis 3,7 mio. kr. og 2,1 mio. kr.

Selskabsøkonomisk forventes det samlede projekt at give en årlig nettobesparelse på 2,94 mio. kr., som vil tilfalde varmeforbrugerne ud fra ”hvile i sig selv” princippet.

Hjallerup Fjernvarme oplyser i projektmaterialet, at det fremsendte forslag ikke udelukker et alternativt forslag om på sigt at modtage overskudsvarme fra Aalborg Forsyning. Et projekt som Aalborg Forsyning ikke kan tilbyde en løsning på, før en eventuel forsyning af fjernvarmeværkerne indenfor Aalborg kommune er afklaret.

Det fremgår, at der skal foretages arealafståelse på del af matr.nr. 1b Klausholm Hgd, 10a, 14i, 12u, 13aa og 13ai Hjallerup fjerding.

Projektforslaget har været i høring i 4 uger hos det berørte forsyningsselskab, HMN Naturgas, samt de grundejere, der skal afgive areal og servitutpålægges. Høringsfristen udløb den 1. maj 2014. HMN Naturgas har i høringsperioden korresponderet med projektets rådgiver om supplerende oplysninger til projektets delelementer - solvarmeanlæg, transmissionsledning og omlægning af Hjallerup industri fra naturgas til fjernvarmeområde. HMN Naturgas har efter modtagelse af revideret projektmateriale ingen bemærkninger til projektet.

Udvidelsen af produktionsanlægget skal projektgodkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. I vejledning til denne bekendtgørelse fremgår det, at solvarme- og varmepumpeanlæg kan godkendes anvendt ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg. I vejledningen fremgår det desuden, at Byrådet kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet. Kriteriet for den økonomiske kompensation fremgår af vejledningen og skal oplyses i selve godkendelsen.

Som godkendende myndighed skal Byrådet desuden foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet samt vurdere, om projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Det samlede projektforslag viser at have en positiv indvirkning på disse forhold.

Brønderslev Kommune skal ved behandling af projektforslaget desuden tage stilling til, om de i projektforslaget beskrevne arealafståelser skal gennemføres ved ekspropriation efter bekendtgørelse 1184, lov om varmeforsyning af 14. dec. 2011, §§16-18.

Fagenheden oplyser, at det ansøgte projektforslag bliver koordineret med lokalplanlægningen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender det fremsendte projektforslag, og Byrådet træffer beslutning om, at de nødvendige arealafståelser for realisering af projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår i henhold til varmeforsyningslovens §§16-18, når lokalplanen er endelig godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 15:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 11:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Det indstilles, at erhvervelse kan ske på ekspropriationslignede vilkår.

Bilag

Til toppen


21. Projektforslag for Jerslev Kraftvarmeværk - etablering af solvarmeanlæg med tilhørende transmissionsledning og tekniske installationer.


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Jerslev Kraftvarmeværkfremsender projektforslag for etablering af solvarmeanlæg med anmodning om godkendelse afprojektet i henhold til varmeforsyningsloven, herundererhvervelse afde til projektet nødvendige arealer om nødvendigt sker på ekspropriationslignende vilkår.

Byrådet skal tage stilling til,om erhvervelsen af de nødvendige arealer til projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår, når lokalplanen er endelig godkendt.

Sagsfremstilling

PlanEnergi fremsender på vegne af Jerslev Kraftvarmeværk projektforslag for etablering af 5.000 m2 solvarmeanlæg med tilhørende transmissionsledninger og tekniske installationer ved kraftvarmecentralen, med anmodning om projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det fremgår, at Jerslev Kraftvarmeværk om nødvendigt ønsker varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser anvendt til erhvervelse af de nødvendige arealer til projektet.

Projektforslaget omfatter etablering af et vedvarende energianlæg som supplement til det nuværende anlæg bestående af 5.000 m2 solfangere, svarende til en forventet årlig varmeenergi på 2.237 Mvh/år. Anlægsomkostningerne er budgetteret til 8,5 mio. kr.

Anlægget er dimensioneret til at anvende den eksisterende akkumuleringstank på 1.400 m3. Med det nye solvarmeanlæg forventes det, at solvarmeanlægget vil kunne producere 19 % af samlede brændselsforbrug. I det eksisterende anlæg producerer naturgasmotorerne 71 %, naturgaskedlen 21 % og elkedlen 8 % af varmen. Med installeret solvarmeanlæg forventes motorerne fremover at producere 54 %, naturgaskedlerne 19 % og elkedlen 7 % af varmen.

Energimæssigtforventes det reducerede naturgas brændselsforbrug på 19 % at give en besparelse på 580 ton/år CO2 ækvivalent.

Samfundsøkonomisk er projektet beregnet til at give en nutidsværdibesparelse på770.000 kr. Selskabsøkonomisk forventes der første år enbesparelse på 420.000 kr. Forbrugerøkonomisk vil de 406 forbrugere gennemsnitligt kunne spare 1.034 kr. pr. forbruger.

Det fremgår, at der skal foretages arealafståelse/servitutpålæg på følgende matrikler: matr.nr. 15ac og 17a Jerslev By, Jerslev.

Fagenheden for Teknik og Miljø har haft projektforslaget sendt i høring i 4 uger hos det berørte forsyningsselskab, HMN Naturgas, samt de grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitutter. Ved høringsfristens udløb den 23. april 2014 er der indkommet to høringssvar, et fra HMN Naturgas, som ikke harbemærkninger til projektet samt et fra en nabo til det planlagte solvarmeanlæg, som er utilfreds med solfangeranlæggets tætte placering op mod flere husstande samt planerne om etablering af sti rundt omkring anlægget forbi hidtil ugenerede haver. Lodsejeren føler, at man som nabo mister herlighedsværdien ved at bo op ad eksisterende mark og natur, og anbefaler, at der findes en alternativ placering enten i erhvervsområdet ved genbrugsstationen eller i områder øst for Toftegårdsskolen.

Den ansøgte udvidelse af produktionsanlægget skal projektgodkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. I vejledning til denne bekendtgørelse, dec. 2007, fremgår det, at solvarme- og varmepumpeanlæg kan godkendes anvendt ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg.

Som godkendende myndighed skal Byrådet desuden foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet samt vurdere, om projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Projektforslaget viser sig at have en positiv virkning på disse forhold. Projektforslaget indeholder ingen analyse af alternative løsningsmuligheder, idet Jerslev Kraftvarmeværk tidligere har deltaget i Projekt Flexenergi, hvor det blev vurderet, at alternative brændselsløsninger såsom halm, biogas og geotermi ikke for tiden er mulig.

Brønderslev Kommune skal ved behandling af projektforslaget desuden tage stilling til, om de i projektforslaget beskrevne arealafståelser skal gennemføres ved ekspropriation efter bekendtgørelse af 14. december 2011 om varmeforsyning §§16-18.

Fagenheden oplyser, at det ansøgte projektforslag bliver koordineret med den igangværende lokalplanlægning.

Fagenhedenfor Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender det fremsendte projektforslag på betingelse af, at solfangeranlæggets placering sker i overensstemmelse en kommende lokalplan, og Byrådet træffer beslutning om, at de nødvendige arealafståelser for realisering af projektet kan ske på ekspropriationslignende vilkår i henhold til varmeforsyningslovens §§16-18, når lokalplanen for området bliver endelig godkendt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 5. maj 2014, pkt. 17:

Sagen behandles på udvalgets næste møde.

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 12:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun tager forbehold for den endelige placering af projektet.

Beslutning

Det indstilles, at erhvervelse kan ske på ekspropriationslignede vilkår.

Bilag

Til toppen


22. Administrationsgrundlag til indsatsplanlægning af grundvandsbeskyttelse


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Naturstyrelsen afleverede en grundvandskortlægning med udpegning af indsatsområder i december 2013. Ud fra den kortlægning skal Brønderslev Kommune udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Byrådet skal tage stilling til, om administrationsgrundlaget til indsatsplanlægning af grundvandsbeskyttelse kan godkendes.

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i indsatsområder udpeget af Naturstyrelsen.

I Brønderslev Kommune er der udpeget et sammenhængende område samt flertallet af vandværkernes indvindingsoplande som indsatsområder. Fagenheden for Teknik og Miljø skal som udgangspunkt have udarbejdet udkast til indsatsplaner inden for ét år efter at kommunen har modtaget kortlægningen fra Naturstyrelsen.

Et indsatsområde er et område, hvor der skal ske en indsats i forhold til især nitrat, men også andre stoffer som pesticider, olieprodukter og opløsningsmidler. Generelt er det et voksende problem med stigende nitrat i grundvandet i Danmark.

I Brønderslev kommune er der 25 vandværker. 2 vandværker har et nitratindhold, der nærmer sig den øvre grænse for kvalitetskrav på 50 mg/L. 2 andre vandværkers nitratindhold nærmer sig 25 mg/L i grundvandet. Herudover har en del vandværker et forhøjet indhold af sulfat, hvilket betyder at jordens nitratreduktionskapacitet er ved at være opbrugt, og at nitratindholdet indenfor en begrænset årrække vil begynde at stige.

Indsatsområderne i Brønderslev Kommune dækker omkring 20 % af kommunens samlede areal.

Fagenheden for Teknik og Miljø kan på nuværende tidspunkt ikke redegøre for, hvilke indsatser der kan eller skal anvendes til beskyttelse mod nitratudvaskning. Men administrationsgrundlaget sætter et niveau for beskyttelsen, afhængig af hvor sårbart indvindingsområdet er for nitrat. Forslaget til administrationsgrundlaget er på niveau med de andre nordjyske kommuners. Mange af de andre kommuner har været i gang med indsatsplanlægningen i flere år, da de har fået statens grundvandskortlægning tidligere.

Det er vandværkernes opgave at føre kommunens indsatsplaner ud i livet. Derfor skal indsatsplanerne være både arbejdsmæssig og økonomisk realistiske. Niveauerne for nitrat på 50 mg/L, 37,5 mg/L og 25 mg/L udvaskning fra rodzonen i gennemsnit skal forstås som den langsigtede målsætning for indsatsområdet. Eventuelle dyrkningsaftaler med lokale lodsejere, opkøb af jord m.m. vil betyde, at vandværkerne skal bruge en stor sum penge for at opfylde målsætningen, og det er vandværkets forbrugere, der skal betale for grundvandsbeskyttelsen over deres vandregning.

En handling i et indsatsområde kan være at overvåge udviklingen i nitratindholdet i grundvandsmagasinet. Der er en vis sandsynlighed for at de store mængder nitrat, der blev udvasket for 40 år siden, ikke vil medføre en overskridelse af drikkevandskravet i velbeskyttede områder, og at den regulering af landbrugets kvælstofmængder, der har været de sidste mange år, vil medføre at problemet mere eller mindre løser sig selv i nogle områder.

I indsatsplanerne prioriteres en intensiv beskyttelse boringsnært og i de grundvandsdannende oplande i indvindingsområderne. Dette for at sikre den hurtigste effekt af beskyttelsen, for at undgå at påvirke arealanvendelsen på meget store arealer og for at sikre "mest mulig miljø for pengene". I indsatsplanen skal der være en langsigtet handlingsplan for hvert vandværk med hensyn til de lokale forhold.

Indsatsplanen bliver et centralt værktøj i kommunens arbejde med grundvandsbeskyttelse og skal koordineres med projekter internt i Brønderslev Kommune, med vandværkernes projekter og med andre kommuners projekter. Indsatsplanen bliver implementeret i kommunens daglige administration.

Den 25. april 2014 blev forslag til administrationsgrundlag diskuteret i Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Dette forum består af repræsentanter fra vandforsyningen i kommunen, landbruget, industrien, naturorganisationer og andre relevante parter i kommunen. Koordinationsforum havde få tilføjelser til administrationsgrundlaget, som efterfølgende er implementeret.

Indsatsplanernes administrationsgrundlag fastlægger Brønderslev Kommunes kurs med hensyn til grundvandsbeskyttelse. Administrationsgrundlaget kan med fordel fastlægges inden handlingsplan for indsatserne for de enkelte vandværker udarbejdes. Derved sikres en ensartet beslutningsproces og administration i hele kommunen, samt i interne og eksterne projekter.

Brønderslev Kommune kan vælge at administrere efter administrationsgrundlaget, inden de egentlige indsatsplaner for områderne foreligger. Det vil betyde, at den nyeste kortlægning og viden kommer til at ligge til grund for kommunens administration. Det vil endvidere til dels kompensere for at Naturstyrelsens krav, om at alle indsatsplaner skal være færdige inden for ét år efter kommunen har modtaget kortlægningen, ikke kan nåes.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår at Byrådet godkender

  • det fremlagte administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, og

  • at Brønderslev Kommune administrer efter administrationsgrundlaget for indsatsplanerne, frem til den egentlig indsatsplan for området foreligger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 14:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


23. Ejerstrategi for Brønderslev Forsyning


Sagsfremstilling

Brønderslev Forsyning A/S er som selskab ejet 100 % af Brønderslev Kommune. Brønderslev Kommune har som eneaktionær via generalforsamlingen mulighed for at fastlægge nogle overordnede strategiske pejlemærker for Brønderslev Forsyning, men Byrådet har ikke direkte instruktionsbeføjelser over for Brønderslev Forsyning, som det kendes fra øvrige kommunale områder.

Bestyrelsen, som ud over de politisk udpegede medlemmer, omfatter forbrugerrepræsentanter og medarbejdere, har en grundlæggende forpligtelse til at fremme selskabets interesser. Det gælder også i de tilfælde, hvor dette ikke kan ske uden at træffe foranstaltninger, der strider mod ejerens interesser.

En række kommuner i Danmark har i årene efter selskabsgørelsen af forsyningsvirksomhederne udarbejdet ejerstrategier. Gennem udarbejdelse af en ejerstrategi kan Byrådet sikre, at bestyrelsens arbejde for selskabet skaber mest mulig værdi for selskabet og dermed også ejeren. Der er ingen lovkrav om udarbejdelse af en ejerstrategi, men for begge parter kan det have værdi, at forventningerne er gensidigt afstemte, og at grænseflader og styringsområder er veldefinerede.

For bestyrelse, ledelse og ansatte giver en ejerstrategi et klart billede af kommunens forventning til forsyningens løbende drift og udvikling under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning for de enkelte selskaber så som selskabslov, årsregnskabslov, vandsektorlov, fjernvarmelov, miljølov, offentlighedslov m.fl.

Det understreges, at ejerstrategien ikke er det samme som en virksomhedsstrategi, og at der med afsæt i den manglende instruktionsbeføjelse alene er tale om ejer-tilkendegivelser. De politisk valgte bestyrelsesmedlemmers uafhængighed kan dog i praksis være begrænset af, at kapitalejeren altid gennem en generalforsamlingsbeslutning kan afsætte disse medlemmer og/eller i sidste ende lave vedtægterne om.

Brønderslev Kommune har i dag ikke fastlagt en sådan ejerstrategi. Ejerstrategien får gyldighed, når den er vedtaget på selskabets generalforsamling.


Selve ejerstrategiens formål og indhold er naturligvis et punkt, som bør drøftes nøje af parterne, således at Byrådet på den ene side får mulighed for at tilkendegive sine overordnede forventninger til forsyningsselskabet, og at strategien på den anden side ikke virker som en hæmsko for selskabets drift og udvikling. Nogle bud på formålsbeskrivelser kunne være:

  • Sikre bedst mulig sammenhæng mellem kommunens og selskabets strategier og planer

  • Skabe størst mulig værdi for lokalsamfundet samt fastholde og udvikle kommunens materielle og immaterielle værdier

  • Medvirke til at selskabet også varetager kommunens interesser

En ejerstrategi for et kommunalt forsyningsselskab indeholder typisk en nærmere beskrivelse af visioner og overordnede retningslinjer for forsyningsselskabets vedrørende følgende forhold:

  • De overordnede principper, der beskriver hvad kommunen vil med forsyningen, dvs. tilgangen til ejerrollen. Eksempelvis: Forsyningssikkerhed, miljø, klima, byudvikling, økonomi, borgerservice m.v.

  • Styringsgrundlaget, der beskriver kommunens ønsker til koordinationen og relationen mellem kommunen som ejer og myndighed på den ene side og forsyningsselskabet på den anden. Som oftest udmøntes under dette punkt en række temaer, som uddybes. Det kan eksempelvis omfatte: gennemgang af de organisatoriske snitflader mellem kommune og forsyning, herunder koordination af anlægsprojekter, beskrivelse af koordineringsfora, årshjulet for samarbejdet med ejer og forsyning, kommunikation/informationspligt, bestyrelsens kompetence mv.

Andre temaer kan naturligvis også beskrives i ejerstrategien.

Kommunaldirektøren, direktør for Brønderslev Forsyning og teknisk direktør har drøftet fordele og ulemper ved at udarbejde en ejerstrategi. Parterne vurderer samlet set, at det for såvel Brønderslev Kommune som Brønderslev Forsyning vil være en fordel, at få udarbejdet en ejerstrategi, som sammenfattes i et kortfattet dokument.

Kommunaldirektøren og teknisk direktør foreslår på denne baggrund, at Brønderslev Kommune sammen med Brønderslev Forsyning nedsætter en arbejdsgruppe, som får til opgave at udarbejde et forslag til en fremtidig ejerstrategi for Brønderslev Forsyning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 16:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Godkendt.

Resume

Sagsforløb: MT/ØK

En række kommuner i Danmark har i årene efter selskabsgørelsen af forsyningsvirksomhederne udarbejdet såkaldte ejerstrategier. Byrådet kan herigennem sikre, at bestyrelsens arbejde for selskabet skaber mest mulig værdi for selskabet og dermed også ejeren. Der er ingen lovkrav om udarbejdelse af en ejerstrategi, men for begge parter kan det have værdi, at forventningerne er gensidigt afstemte, og at grænseflader og styringsområder er veldefinerede.

Byrådet skal tage stilling til, om der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som får til opgave at udarbejde et forslag til en fremtidig ejerstrategi for Brønderslev Forsyning.

Til toppen


24. Pulje til landsbyfornyelse 2015


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

Som led i regeringens ”Vækstplan DK” er der afsat i alt 400 mio. kroner til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i byer med under 3.000 indbyggere og landdistrikteriårene 2014 og 2015.

Brønderslev Kommune har fået tildelt 1,4 mio. kr. i 2014, hvor Brønderslev Kommune selv skal medfinansiere 0,9 mio. kr.

Økonomiudvalget skaltage stilling til, om Brønderslev Kommune skal søge om tildeling af midler fra puljen i 2015.

Sagsfremstilling

Som led i regeringens ”Vækstplan DK” er der afsat i alt 400 mio. kroner til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i byer med under 3.000 indbyggere og landdistrikteriårene 2014 og 2015.

Kommunernes anvendelse af de statslige midler forudsætter kommunal medfinansiering. Statens andel udgør 60 %, og kommunernes andel udgør 40 %.

Brønderslev Kommune har fået tildelt 1,4 mio. kr. i 2014, hvor Brønderslev Kommune skal således selv medfinansiere 0,9 mio. kr.

Puljemidlerne kan anvendes til følgende typer af aktiviteter:

  • Istandsættelse af nedslidte boliger.

  • Nedrivning af nedslidte boliger.

  • Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt.

  • Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet.

  • Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.

  • Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.

Ministeriet har foreløbigt, ud fra en fordelingsnøgle, tildelt Brønderslev Kommune 1.4 mio.

kr. af 2015 puljen. Brønderslev Kommune skal således selv medfinansiere 0,9 mio. kr. Efter ansøgningsfristen den 13. juni 2014 vil ministeriet foretage en endelig udmelding.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget drøfter om Brønderslev

Kommune skal søge om tildeling af midler fra puljen til Landsbyfornyelse 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Om beslutningen har personalemæssige konsekvenser er afhængig af, om det besluttes at søge af puljen, samt hvilke aktiviteter/strategi der vælges.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 17:

Udvalget indstiller, at der søges om tildeling af midler fra puljen til Landsbyfornyelse 2015.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


25. Frigivelse af midler til skimmelsvampsager


Resume

Sagsforløb: Sagsforløb: MT/ØK/BY

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet frigiver 200.000 kr. af anlægsbudgettet på budget 2014 til sagsbehandling af skimmelsvampsager.

Sagsfremstilling

Der har de seneste år været udgifter til behandlingen af sager med skimmelsvamp i boliger.

Kommunen får en del af udgifterne refunderet af staten. Der er tale om udgifter til teknisk undersøgelse af boliger, genhusning af lejere over i en anden bolig, samt juridisk bistand.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at der frigives 200.000 kr. fra anlægsbudgettet.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at der er afsat 200.000 kr. på anlægsbudgettet for 2014 til Skimmelsvampsramte bygninger.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 2. juni 2014, pkt. 19:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Indstilles frigivet.

Til toppen


26. Udlån af kommunalt areal


Resume

Sagsforløb: ØK

Grundejerforeningen Øster Mølle, Dronninglund anmoder om en skriftlig accept på lån/råderet af en del af det kommunale areal matr.nr. 4a Dronninglund Hgd., Dronninglund - beliggende Hedevigsvej 47B, Dronninglund, til brug for etablering/renovering af legeplads.

Arealet ligger i byzone, og der er ikke kommunale planer for arealet.

Grundejerforeningen ønsker en uopsigelighed på min. 20 år.

Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til ansøgningen.

Sagsfremstilling

Arealet, del af matr.nr. 4a Dronninglund Hgd., Dronninglund - beliggende Hedevigsvej 47B, Dronninglund, bliver allerede anvendt til legeplads og har været anvendt til sådan de sidste ca. 30 år.

Legepladsen trænger nu til at blive renoveret /opgraderet, og derfor har grundejerforeningen indgået kontrakt med Indu A/S om etablering af en ny reklamefinansieret legeplads.

Foreningen anmoder om en skriftlig accept på lån/råderet af ovennævnte areal med en uopsigelighed på min. 20 år med baggrund i, at den legeplads, der ønskes etableret, forventes at have en levetid på min. 20 år.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at der laves en låneaftale for arealet med en uopsigelighed på 20 år, men således at der ikke samtidig er givet tilladelse til etablering af en legeplads. Foreningen henvises til at søge særskilte godkendelser til indretning af legepladsen, ligesom det er foreningen, der har ansvaret for den daglige drift af arealet og ansvaret for sikkerheden/brugen af arealet og den legeplads, der etableres her på.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


27. Brønderslev Erhverv & Turisme, tilbageblik 2013 og handlingsplan 2014


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Brønderslev Erhverv & Turisme fremsender til orientering "Tilbageblik 2013" og "Handlingsplan 2014".

Sagsfremstilling

"Tilbageblik 2013" beskriver og opsummerer aktiviteterne i Brønderslev Erhverv & Turisme i 2013 , og "Handlingsplan 2014" beskriver de planlagte aktiviteter i Brønderslev Erhverv & Turisme i 2014.

Kommunaldirektøren foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


28. Personalepolitisk redegørelse 2013


Resume

Sagsforløb: FL/Hoved-MED/ØK

Personalepolitisk redegørelse fremsendes til Økonomiudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Personalepolitisk redegørelse er en beskrivelse af Brønderslev Kommune som arbejdsplads.

I afsnittet "Et billede af Brønderslev Kommune" er arbejdspladsen beskrevet via udvalgte nøgletal for 2013. Det drejer sig om antal medarbejdere, ansættelsesform, personaleomsætning, ansættelsessted, kønsfordeling, aldersfordeling, beskæftigelsesgrad, lønudvikling og fravær.

I afsnittet "Personalepolitiske initiativer" er der en kort beskrivelse af de initiativer, som Personaleafdelingen har sat fokus på i 2013.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Forretningsledelsen, 3. juni 2014, pkt. 7:

Forretningsledelsen anbefaler, at redegørelsen tages til efterretning, og udtrykker tilfredshed med redegørelsens lette læselighed.

Forretningsledelsen anmoder HR afdelingen om at udarbejdekonkrete forslag til styrkelse af indsatsen for at mindske sygefraværet, som kan iværksættes både på kort og langt sigte.

Beslutning

Udsat.

Bilag

Til toppen


29. Evaluering - afvikling af valg den 25. maj 2014


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Evaluering vedrørende afviklingen af valgene den 25. maj 2014 med forsøgsvis nedlæggelse af 5 afstemningssteder.

Byrådet anmodes om stillingtagen til, hvorvidt nedlæggelse af kommunens 5 mindste afstemningsområder skal være permanent.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i møde den 26. februar 2014 i forbindelse med planlægningen af valgafviklingen den 25. maj 2014 - som en forsøgsordning - at nedlægge de 5 mindste afstemningssteder i Brønderslev Kommune (Hellum, Sterup, Thorup, Ørum og Øster Hjermitslev).

Det blev forud for valgene annonceret, at valgstederne forsøgsvis var nedlagt, ligesom der på valgdagen blev opsat skilte på de nedlagte afstemningssteder. På skiltet blev der oplyst telefonnummer, der kunne benyttes, hvis vælgeren var i tvivl om nyt afstemningssted. Der var ingen vælgere fra de nedlagte afstemningssteder, der kontaktede kommunen på valgdagen.

Vælgerne fra de nedlagte afstemningssteder blev overført til det afstemningssted, de skoledistriktsmæssigt hører til.

Ved evalueringsmøde med sekretærer fra de 13 afstemningssteder blev det oplyst, at flere vælgere på valgdagen havde kommenteret nedlæggelsen af "deres" valgsted, men ikke på en negativ måde, men spurgt til, om nedlæggelsen var permanent. Der har officielt kun været én enkelt klage over nedlæggelsen af valgsteder - vælgeren fandt det uheldigt, at valgstedet var nedlagt, specielt til dette valg på en søndag, hvor de offentlige transportmidler ikke kører. Denne vælger blev orienteret om muligheden for gratis transport til og fra valgsted for ældre og/eller svagelige vælgere.

Det har været en enklere opgave at bemande afstemningsstederne efter nedlæggelse af 5 afstemningssteder, ligesom der er en økonomisk besparelse ved nedlæggelsen (diæter, lokaleleje, forplejning m.v.).

Stemmeprocenten ved de seneste EU-valg har været således (Brønderslev Kommune totalt):

2004: 43,7

2009: 52,4

2014: 50,3

Hvis man ser på stemmeprocenten for afstemningsområde Jerslev, der har fået tilført alle vælgere fra 2 af de nedlagte afstemningsområder (Hellum og Sterup) ser stemmeprocenterne sådan ud:

2004: 41,1

2009: 49,5

2014: 49,2

Såfremt nedlæggelsen gøres permanent, vil der fremover være følgende 13 afstemningssteder i Brønderslev Kommune (vælgertal anført i parantes):

Agersted (673)

Asaa (1428)

Brønderslev (9402)

Dronninglund (3769)

Flauenskjold (1012)

Hallund (519)

Hjallerup (3206)

Jerslev (1892)

Klokkerholm (1476)

Serritslev (681)

Stenum (492)

Thise (925)

Øster Brønderslev (1175)

Stabsenheden for Service foreslår, at Byrådet tager stilling til, hvorvidt nedlæggelsen af de 5 mindste afstemningssteder i Brønderslev Kommune skal gøres permanent.

Beslutning

Det indstilles, at nedlæggelse af valgsteder er permanent.

Til toppen


30. Fællesmøde, Økonomiudvalget og MED-Hovedudvalget


Sagsfremstilling

MED-Hovedudvalget er indbudt til fællesmøde med henblik på drøftelse af

  1. Budgetopfølgning 2014

  2. Budget 2015, herunder de foreløbige udkast til afdækningskatalog og forslag til strukturændringer.

Udvalget er indbudt til kl. 12.00 i byrådssalen. Fællesmødet indledes med frokost.

Beslutning

Afholdt.

Resume

Sagsforløb: ØK

MED-Hovedudvalget er indbudt til drøftelse med Økonomiudvalget om budgetlægningen for 2015, herunder afdækningsforslag.

Til toppen


31. Orientering


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling
  • Status på udarbejdelse af landdistriktsstrategi og –politik

  • Henvendelse fra formanden for Integrationsrådet vedr. problemer med indplacering af flygtninge i boliger i Brønderslev

  • Næste byrådsmøde holdes på Nordjyllands Idrætshøjskole

  • Opsætning af logo som sponsor for Brønderslev Golfklub

  • Ikke alle valgplakater er nedtaget

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen


32. Lukket punkt: Køb af jord


Til toppen


33. Lukket punkt: Exit Strategi - en drøftelse af en del af kommunens ejendomme


Til toppen


34. Lukket punkt: Organisationsændring


Til toppen


35. Lukket punkt: Personaleovervejelser


Til toppen


36. Lukket punkt: Personaleovervejelser


Til toppen


37. Lukket punkt: Personaleovervejelser


Til toppen


38. Lukket punkt: Personaleovervejelser


Til toppen


39. Lukket punkt: Behov for opnormering i Fagenheden for Børn og Kultur


Til toppen


40. Lukket punkt: Afklaring af opgave-, ansvars- og kompetencefordeling


Til toppen


41. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 11. december 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach