Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Økonomiudvalget - Referat

Dato: 20. april 2016
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 08:15


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Lene Hansen og Claus Kongsgaard.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Evt. bemærkninger til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Til toppen


3. Regnskab 2015 for Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Økonomiafdelingen fremsender Brønderslev Kommunes årsregnskab for 2015 med henblik på fremsendelse til revision samt bevillingsmæssige godkendelser, herunder bevillingsmæssige overførsler fra 2015 til 2016.

Sagsfremstilling

Årsregnskabet for 2015 er udarbejdet under hensyntagen til bestemmelserne i den kommunale styrelseslov, regnskabsbekendtgørelsen og principperne for økonomistyring i Brønderslev Kommune. Regnskabet indeholder alle formelle krav stillet af centrale myndigheder.

Hovedtallene i årsregnskabet ser således ud:

Samlet set giver det et overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 20,6 mio. kr., mod et oprindeligt budgetteret overskud på 31,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget, der udviste et overskud på 0,5 mio. kr., endte det endelige regnskabsresultat 20,1 mio. kr. bedre.

Anlægsudgifterne er 36,6 mio. kr. mindre end det korrigerede budget og som følge heraf overføres der 39,86 mio. kr. til budget 2016. Driftsudgifterne er 21,0 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Da der samtidig overføres driftsudgifter til 2016 på 20,4 mio. kr. ender de samlede driftsudgifter meget tæt på det korrigerede budget og hermed på det skøn som fremgik af den sidste budgetopfølgning.

Indtægterne bliver samlet 3,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Afvigelse skyldes primært tilbagebetaling af grundskyld på ca. 3,5 mio. kr. Afvigelsen af grundskyld vedrørende sager, hvor der er gjort krav om fradrag for de faktiske udgifter til forbedringer og dels en forkert skønnet udvikling i grundskylden.

Det samlede resultatet af drift og anlæg viser et underskud på 25,9 mio. kr., mod et oprindeligt budgetteret underskud på 20,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget, der viste et underskud på 82,6 mio. kr., er der tale om en forbedring af resultatet med 56,7 mio. kr., hvilket primært skyldes overførsler på anlægsområdet.

For nærmere redegørelse for regnskabsresultatet henvises til vedlagte årsberetning.

Revisionen afgiver efterfølgende beretning om revision af årsregnskabet til Byrådet inden den 15. juni 2016. Byrådet skal herefter inden den 1. september 2016 indsende regnskabet til Tilsynsmyndigheden sammen med Revisionsberetningen og de afgørelser, som Byrådet har truffet i forbindelse med behandlingen af revisionsberetningen.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår:

  • at Brønderslev Kommunes regnskab for 2015 godkendes og oversendes til Revisionen
  • at afvigelser mellem budget og regnskab godkendes
  • at Byrådet godkender genbevilling i 2016 af uforbrugte driftsmidler med i alt 20,4 mio. kr.
  • at Byrådet godkender overførsel til 2016 finansieringsbeløb med i alt 4,9 mio. kr.
  • at Byrådet godkender genbevilling i 2016 af uforbrugte anlægsmidler med i alt 39,9 mio. kr.
Indstilling

Forretningsledelsen, 29. marts 2016, pkt. 6:

Regnskab og overførsler anbefales godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Forbrugsrapport pr. 29. februar 2016


Resume

Sagsforløb: ØK

Forbrugsrapport for Brønderslev Kommune pr. 31. marts 2016 eftersendes til Økonomiudvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede den 22. april 2015, at der ønskes månedlige forbrugsrapporter fremsendt til udvalgets orientering. På den baggrund fremsendes to rapportudtræk fra kommunens økonomisystem:

  • Rapportudtræk, hvor forbrug og budget er opgjort på udvalgsniveau og de enkelte politikområder under hvert udvalg.
  • Rapportudtræk, hvor forbrug og budget er opgjort på funktionsniveau, hvilket, som udgangspunkt, matcher oversigten fra "budgethæftet".

Rapportudtrækkene tager udgangspunkt i standardrapporter fra kommunens økonomisystem.

Rapporterne matcher som udgangspunkt den oversigt over budgettets fordeling, der fremgår af budgethæftet under de forskellige politikområder. Dette er dog ikke teknisk muligt at gøre på politikområdet "Forsikringer, beredskab og bygninger", under Økonomiudvalget, hvorfor udtrækket på dette område ser anderledes ud.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Økonomiudvalget tager rapporten til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Udskiftning af tagbelægning på Sct. Georgs Gården


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet anmodes om en anlægsbevilling på 560.000 kr. fra anlægspuljen til bygningsvedligeholdelse i 2016 til udskiftning af tagbelægningen på en del af bygningen Sct. Georges Gården.

Sagsfremstilling

Afdelingen Ejendomme og Service har efter gennemgang af tagfladerne med teglsten på Sct. Georges Gården konstateret, at tagbelægningen og undertaget er i en særdeles dårlig stand og under nedbrydning på især bygningsafsnittet med indgang/garderobe samt fløjen med kontor og personale. Tagarealet for disse to afsnit udgør 620 m2 af i alt 1660 m2 på Sct Georgs Gården, som er belagt med teglsten. Vitale dele i tagbelægningen, herunder undertaget, er helt nedbrudt, hvilket flere gange har resulteret i vandskadede lofter samt giver risiko for andre følgeskader.

Opretningen vil bestå , at tagbelægningen på tagfladerne over indgang/garderobe udskiftes til sort tagpap med listedækning, hvilket er den bedste løsning pga. denne tagkonstruktions geometri. Den øvrige del udskiftes til rød/brune betontegl, hvilket ligeledes fremadrettet også vil blive valgt belægning på de tagflader, som ikke udskiftes i år. Perioden for tagarbejdet planlægges således, at det kommer til at foregå i august-september af hensyn til vejrlig og ferieperioder.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet frigiver 560.000 kr. af anlægspuljen afsat i anlægsbudgettet til bygningsvedligeholdelse af kommunale bygninger i 2016 til finasiering af udskiftning af tagbeklædning og undertag. Herefter vil der være 4.643.000 kr. tilbage i anlægspuljen 2016.

Personale

Ingen

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger

Beslutning

Indstilles frigivet.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Til toppen


6. Restaurant Hedelund - Frigivelse af rådighedsbeløb til udskiftning af gulvkonstruktion


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet anmodes om at frigive 212.000 kr. fra anlægspuljen til bygningsvedligeholdelse for gennemførelse af udskiftning af gulvbelægning og gulvkonstruktionen i festsalen.

Sagsfremstilling

Afdelingen Ejendomme og Service har efter kontakt fra lejer/forpagter Thorbjørn Jensen udarbejdet en bygningsvedligeholdelsesplan for diverse bygningsdele, samt energimæssige tiltag på ejendommen Nørregade 41 i Brønderslev, som er rammen om Restaurant Hedelund.

Lejer/forpagter Thorbjørn Jensen har forklaret, at bygningens forfatning, herunder særligt gulvet i festsalen efterlader et negativt indtryk hos restaurantens gæster/kunder, og ligeledes er til gene for personalet.

Gulvet i festsalen giver meget efter, og der er flere steder på gulvet registreret en nedbøjning på over én centimeter ved almindelig gang. Samtidig knirker hele gulvet meget, -særligt på dansearealet, hvor der ikke er tæppebelægning. Opretningen vil omfatte en udskiftning af gulvbelægning og gulvkonstruktion. For nærværende bygningsdel anslås der en revideret aktuel opretningsudgift på 212.000 kr.

Herefter vil der være 5.203.000 kr. tilbage i anlægspuljen 2016.

Der er blevet udarbejdet en bygningsvedligeholdelsesplan, som belyser bygningens stand og giver et overblik over kommende opretnings- ogvedligeholdelsesudgifter. Planen er udarbejdet på de udvendige bygningsdele, herunder ydervægge, tagbelægning, træværk etc. og behandler dermed ikke de indvendige bygningsdele, dog på nær gulvopbygningen i festsalen, som er i en særlig dårlig stand. Bygningsvedligeholdelsesplanen er forelagt Thorbjørn Jensen, som er enig i indholdet, og planen fremsendes til Økonomiudvalget til orientering.

Fagenheden for Teknik og Miljø forslår, at Byrådet frigiver 212.000 kr. af anlægspuljen afsat i anlægsbudgettet til bygningsvedligeholdelse af kommunale bygninger i 2016 til udskiftning af gulvbelægning og gulvkonstruktion.

Personale

Ingen

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger

Beslutning

Indstilles frigivet.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Godkendelse af skema C - helhedsplan for Boligforeningen PM afdeling 11


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet godkendte den 15. september 2009 skema B med anslået udgift på i alt 232.762.000 kr. for det samlede projekt.

Byggeriet er nu afsluttet, og Kuben Management fremsender byggeregnskab, hvor den samlede anskaffelsessum er på 274.585.424 kr. og det betyder, at det beløb Brønderslev Kommune kan komme til at stille kommunegaranti for er 41.823.424 kr. større end det, der blev godkendt i forbindelse med skema B på Byrådsmødet den 15. september 2009.

Byrådet skal tage stilling til godkendelse af skema C.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 15. september 2009 godkendte Byrådet skema B med anslået udgift på i alt 232.762.000 kr. for det samlede projekt.

Byggeriet er nu afsluttet, og Kuben Management fremsender byggeregnskab hvor den samlede anskaffelsessum er på 274.585.424 kr. og det betyder, at det beløb Brønderslev Kommune kan komme til at stille kommunegaranti for er 41.823.424 kr. større end det, der blev godkendt i forbindelse med skema B på Byrådsmødet den 15. september 2009.

Det endelige byggeregnskab for den støttede del af boligrenoveringen ser således ud:

Skema B

Skema C

Grundudgifter

0 kr.

12.000 kr.

Håndværkerudgifter

133.446.000 kr.

141.631.000 kr.

Omkostninger

30.284.000 kr.

66.195.000 kr.

Gebyr

823.000 kr.

2.114.000 kr.

Udgifter i alt

164.553.000 kr.

209.952.000 kr.

Det endelige byggeregnskab for den ustøttede del af boligrenoveringen ser således ud:

Skema B

Skema C

Grundudgifter

0 kr.

11.875 kr.

Håndværkerudgifter

56.891.785 kr.

59.479.753 kr.

Omkostninger

11.317.000 kr.

4.430.462 kr.

Gebyr

0 kr.

711.334 kr.

Udgifter i alt

68.208.785 kr.

64.633.424 kr.

Skema B

Skema C

Støttede del

164.553.000 kr.

209.952.000 kr.

Ustøttede del

68.209.000 kr.

64.633.424 kr.

Udgifter i alt

232.762.000 kr.

274.585.424 kr.

Forskellen mellem Skema B og Skema C skyldes bl.a. ekstra udgifter til lejetab/genhusning og indeksregulering, da byggeriet er foregået over flere år. Forskellen er nærmere uddybet i "Notat - Kuben Boligforeningen PM afd.11".

Det kommunale grundkapitallån udgør 1.140.000 kr., og den kommunale garantistillelse udgør op til 100 % af den støttede del af byggeriet, og 80,17 % af den ustøttede del svarende til 51.816.616 kr.

Ifølge lov om almene boliger er det en forudsætning for kommunens garanti, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtigelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtigelsen. Landsbyggefondens forpligtigelse er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender skema C.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen kan oplyse, at det kommunale kapitaltilførselslån på 1,140 mio. kr. finansieres via tidligere afsatte midler i perioden 2008-2012 til det samlede projekt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Boligselskaberne bliver indkaldt til møde snarest.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Nye vedtægter for EU-kontoret


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Bestyrelsen for Norddanmarks EU-kontor har - med afsæt i erfaringerne fra det første år som selvstændig forening – revideret vedtægterne og fremsender nye vedtægter til behandling i KKR, kommunalbestyrelserne og Regionsrådet.

Sagsfremstilling

NordDanmarks EU-kontor er de nordjyske kommuner og Region Nordjyllands fælles EU-kontor. EU-kontoret arbejder for at fremme internationaliseringen af Nordjylland, og for at hele Nordjylland får del i de mange tilskudsmuligheder, der er i EU-systemet.

EU-kontoret blev pr. 1. januar 2015 reorganiseret og etableret som en selvstændig forening. Der blev i forbindelse hermed udarbejdet et sæt vedtægter og nedsat en bestyrelse for Foreningen NordDanmarks EU-kontor.

Bestyrelsen har 8 medlemmer:

  • Formand Mikael Klitgaard (udpeget af Business Region North Denmark)
  • Næstformand Henrik Ringbæk Madsen (udpeget af Regionsrådet)
  • Borgmester Leon Sebbelin (udpeget af Business Region North Denmark)
  • Regionsrådsformand Ulla Astman (udpeget af Business Region North Denmark)
  • Byrådsmedlem Folmer Hjort Kristensen (udpeget af KKR Nordjylland)
  • Byrådsmedlem Frode Thule Jensen (udpeget af KKR Nordjylland)
  • Regionsrådsmedlem Jess Laursen (udpeget af Regionsrådet)
  • Direktør i Spar Nord, Annette Drivsholm (udpeget af Vækstforum)

Bestyrelsen har – med afsæt i erfaringerne fra det første år som selvstændig forening - revideret vedtægterne og fremsender hermed forslag til nye vedtægter til godkendelse i de 11 kommunalbestyrelser og Regionsrådet.

Der ændres ikke i kontingentbetalingen til EU-kontoret, og der ændres heller ikke i bestyrelsens sammensætning. Dog er det præciseret, at kommunerne har næstformandsposten i de 2 år af valgperioden, hvor regionen har formandsposten og omvendt

Den vigtigste ændring er, at de nordjyske kommuner og Regionsrådet fremover skal være garanter for en kassekredit på op til to millioner kroner. Region Nordjylland står som garant for den ene halvdel, mens kommunerne efter befolkningstal står som garant for den anden halvdel.

EU-kontoret er operatør på en række virksomhedsrettede programmer, herunder nordjysk partner i det såkaldte Enterprise Europe Network (EEN), som hjælper nordjyske virksomheder med at finde samarbejdspartnere i andre lande. Herudover er EU-kontoret operatør på initiativer med støtte fra EU’s regionalfondsmidler (under Vækstforum).

Der er ganske ofte betydelige likviditetsforskydninger forbundet med at være operatør på EU-programmer, hvor støttebeløbene typisk kommer langt tid efter udgifter er afholdt – ind imellem er der sågar op til et års forsinkelse i forhold til projektstart på det, der ellers skulle være forudbetalinger fra EU. Hidtil har dette været afhjulpet af Aalborg Kommune.

Men nu hvor EU-kontoret er etableret som en selvstændig forening, er der behov for at etablere en egentlig kredit garanteret af ejerkredsen for fortsat at kunne være nordjysk operatør på EU-programmerne.

De nordjyske kommuner garanterer alene for 1 mio. kr. og denne er fordelt som det fremgår nedenfor: Kommune

Indbyggertal

Andel af EU-kontorets kredit

Brønderslev

36.047

61.566 kr.

Frederikshavn

60.246

102.897 kr.

Hjørring

65.411

111.718 kr.

Jammerbugt

38.466

65.698 kr.

Læsø

1.817

3.103 kr.

Mariagerfjord

42.131

71.957 kr.

Morsø

20.629

35.233 kr.

Rebild

29.149

49.785 kr.

Thisted

43.991

75.134 kr.

Vesthimmerland

37.296

63.699 kr.

Aalborg

210.316

359.208 kr.

I alt

585.499

1.000.000 kr.

Øvrige mindre justeringer i vedtægterne

Derudover er der enkelte mindre justeringer i vedtægterne, herunder:

  • Afholdelse af en årlig generalforsamling: EU-kontoret er oprettet som en selvstændig forening, og der lægges derfor op til, at der årligt afholdes en generalforsamling i første kvartal. Første generalforsamling holdes i 2017
  • Grønlandske kommuner kan blive medlemmer: Sermersooq Kommune på Grønland ønsker at melde sig ind, og vedtægterne er derfor justeret, så det bliver muligt at optage grønlandske kommuner som medlemmer
  • Præcisering af medlemskreds: Det er - for at opnå skattevæsenets godkendelse af at kunne udsende medarbejdere til Bruxelles under ligningslovens §33A – præciseret hvilke uddannelsesinstitutioner, der er medlemmer af EU-kontoret (UCN og Aalborg Universitet)
  • Nye procedure for vedtægtsændringer: Fremtidige vedtægtsændringer skal godkendes på den årlige generalforsamling.

KKR Nordjylland har anbefalet vedtægtsændringen og garantistillelsen

Borgmesteren indstiller:

  • At de reviderede vedtægter godkendes
  • At Brønderslev Kommune garanterer for 61.566 kr. af EU-kontorets kassekredit
Personale

Ingen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


9. Behandling af fordebat om udvidelse af Thorup Hede Spejdercenter


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Kommuneplantillæg til udvidelse af Thorup Hede Spejdercenter har været i fordebat. Der er kommet en indsigelse med bekymringspunkter og forslag til vilkår for udvidelsen.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om lokalplanen skal udarbejdes, og om forslagene fra indsiger skal indarbejdes heri.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har i januar 2016 igangsat fordebat om kommuneplantillæg til udvidelse af Thorup Hede Spejdercenter med henblik på at udarbejde en lokalplan.

Fordebatten er slut. Der kom en indsigelse fra ejerne af Thorup Hedevej 16. Deres ejendom ligger umiddelbart syd for det areal, hvor udvidelsen ønskes placeret. Indsiger udtrykker bekymring for, at udvidelsen reelt dækker over, at der skal ske udvidet aktivitet på spejdercentret. En øget anvendelse vil øge trafikbelastning omkring deres landbrugsejendom. Der gøres indsigelse mod udvidelsen, fordi lejrlivet rykker endnu tættere på deres ejendom med øget støj herfra til følge. Der er indsendt figur med belastningsudvikling.

Der er indsendt følgende konkrete forslag:

  • at der plantes skov i hele arealet,
  • alternativt, at der plantes skov i den sydligste 1/3 af arealet, for at reducere gener fra støj i forbindelse med anvendelsen til lejraktiviteter,
  • at adgangsvejen til spejdercentret udelukkende bliver ad Lilleskovvej, og
  • at brugerkredsen indskrænkes.

Thorup Hede Spejdercenter oplyser i forbindelse med partshøring, at en flytning af hele trafikken til Lilleskovvej vil medføre en større belastning for nogle andre naboer. Lilleskovvej kan desuden ikke bære den samlede belastning. Spejdercentret oplyser desuden, at de er indstillet på at etablere et femrækket læhegn nord for Thorup Hedevej. Dette læghegn foreslås placeret 7 m fra Thorup Hedevej for at sikre plads til evt. tilføget sne i tilfælde af snestorm.

Thorup Hede Spejdercenter er indforstået med,

  • at begrænsningerne i antal overnatninger opretholdes i den nye lokalplan. Udvidelsen vil derfor ikke give anledning til øget belastning,
  • at frivillig aftale om ensretning af adgangsvejenes anvendelse ved store lejre og nedbringelse af støvgener opretholdes.

Fagenheden for Teknik og miljø bemærker, at orienteringen om fordebatten er sendt til 9 naboejendomme, herunder alle tidligere afsendere af indsigelser eller klager. En beplantning som foreslået på en tredjedel af det tilkøbte areal vil lægge beslag på ca. 1,4 ha.

Lokalplanen beskriver brugerkredsen således:

"Området må kun anvendes af spejderorganisationer til lejr- og kursusophold. Desuden gælder, at offentlige og almennyttige institutioner og foreninger, samt skoler og lignende for børn og unge kan bruge området, når opholdet har naturforståelse som hovedformål."

Beskrivelsen af brugerkredsen vurderes at være hensigtsmæssig.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget godkender, at lokalplanen udarbejdes, herunder

  • at begge adgangsveje opretholdes,
  • at den frivillige aftale opretholdes og skrives ind i lokalplanens redegørelse,
  • at beskrivelsen af brugerkredsen fra nuværende lokalplan fastholdes, og
  • at der i lokalplanen stilles vilkår om plantning af 5 rækket hegn som beskrevet.
Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2016, pkt. 5:

Fagenheden forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Godkendt.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Ansøgning om vindmølleprojekt ved Bolle Enge


Resume

Sagsforløb: TM, ØK

Fagenheden for Teknik og Miljø har modtaget en ansøgning om igangsætning af planlægning for et nyt vindmølleområde i Bolle Enge.

Teknik- og Miljøudvalget fremsender sagen til Økonomiudvalget til vurdering af, hvorvidt planerne skal samarbejdes med Aalborg Kommune, forinden der tages endelig beslutning.

Sagsfremstilling

På vegne af en række lodsejere har vindmøllefirmaet GK Energi ApS fremsendt en ansøgning om opstilling af vindmøller i Bolle Enge. Projektet omfatter opstilling af 7 vindmøller med en højde på 149,9 m, opstillet på en øst-vestgående linie som vist på vedlagte kortbilag. Området er ikke udlagt til vindmølleformål i kommuneplanen og vil derfor forudsætte et kommuneplantillæg foruden en VVM-redegørelse og en lokalplan. Der har tidligere været flere forespørgsler på vindmølleprojekter i området, som alle er anbefalet henlagt af fagenheden eller er henvist til kommuneplanrevisionen.

Naturforhold

Vindmøllerne foreslås opstillet i et område, der i kommuneplanen er udpeget til særligt værdifuldt naturområde og økologisk forbindelse. Området udgør et af kommunens få kerneområder for natur, som skal friholdes for tekniske anlæg og forhold, der forringer muligheder for fremme af naturværdierne samt naturværdiernes spredningsmuligheder til og fra området. En vindmøllepark vurderes at være i strid med områdets kommuneplanudpegning til økologisk forbindelse samt særligt værdifuldt naturområde, hvorfor kommunen ikke har pligt til at fremme eller arbejde herfor.

Try og Bolle Enge er åbne lavbundsområder med mose, eng og landbrugsarealer i omdrift. Arealerne udgør en udpeget økologisk vådbundsforbindelse samt syd for beliggende en udpegning til åben forbindelse af hensyn til trækkende og rastende fugle. Åbne områder (uden skov, hegn og lignende) er særligt værdifulde for rastende fugle på f.eks. tør- eller lavbundsarealer med natur eller landbrugsafgrøder. I vinterperioden er der flere landbrugsafgrøder, som trækkende fugle raster og fouragerer på, som del af både daglige trækruter fra f.eks. kystlandskabet og ind i landet til f.eks. Store Vildmose, samt i træksæsonen forår og efterår. Trækkende fugle såsom sangsvaner, pibesvaner, hjejler, viber, gæs mv. benytter sig således af forbindelsen gennem Try og Bolle Enge fra kysten og over Hjallerup og Stagsted Enge til Ørum Mose/Ravnstrup Kær og videre til områder i Store Vildmose. Endvidere kan der være særligt sårbare arter såsom bilag 4 arter (efter EF-Habitatdirektivet) i form af flagermus, som kan blive påvirket negativt og områdets værdi som ynglested/levested for en række fuglearter kan endvidere blive reduceret. Opstilling af vindmøller i området vil dels kunne fortrænge arter fra området ved at gøre området mindre attraktivt som yngle-, raste- og fødesøgningsområde og vil besværliggøre samt kunne udgøre kollisionsrisiko i forhold til fuglene og deres trækruter. Området er en meget vigtig ynglelokalitet for sump- og engfugle. Der er desuden rastende rovfugle. Af arter kan nævnes Spurvehøg, Tårnfalk, Vibe, Dobbeltbekkasin, Rødben, Bynkefugl, Rødstjert, Nattergal, Græshoppesanger, Kærsanger, Sivsanger, Gul Vipstjert og Rødrygget Tornskade.

Fagenheden bemærker, at der ikke tidligere er givet tilladelse til opstilling af vindmøller inden for de særligt værdifulde naturområder i kommunen. Det vil stride mod kommuneplanens eksisterende udpegninger og målsætninger at etablere vindmøller i området. Hvis der opstilles vindmøller inden for området vurderer fagenheden, at det ville skulle ske på en række vilkår om bl.a. naturkompenserende foranstaltninger om bl.a. udtagning af større arealer fra omdrift. Forud herfor vil der skulle gennemføres omfattende undersøgelser af, hvilke konsekvenser vindmølleprojektet vil medføre for ovennævnte beskyttede arter samt dokumentation for, at de kompenserende foranstaltninger kan modvirke dette. Der vil desuden skulle ske en bearbejdning af det konkrete projekt, da en mølle bl.a. er placeret inden for et § 3 areal.

Landskab og samspil med andre vindmølleparker

Området, hvor vindmøllerne foreslås opstillet, er en del af et stort åbent landskabsrum omkring Gerå. Skalamæssigt modsvarer landskabet vindmøllernes store skala. Det åbne landskab vil dog betyde, at vindmøllerne vil være markant synlige og dominerende i landskabet og vil påvirke landskabets værdi i forhold til naturoplevelser og rekreation.

Indenfor 28 x totalhøjden fra den foreslåede placering findes flere eksisterende vindmøller. Vindmøller kan kun opstilles nærmere end 28 x totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, hvis det landskabelige samspil vurderes at være uproblematisk. Indenfor 28 x totalhøjden findes eksisterende vindmølleparker ved Gretterholt og Try samt eksisterende og planlagt vindmøllepark ved Lyngdrup samt flere mindre vindmøller. Særligt samspillet med vindmølleparkerne ved Gretterholt og Try vurderes at blive uheldige, da der vil være store områder, hvor parkerne opleves direkte sammenfaldende og derfor vil være svære at adskille. Fagenheden vurderer, at yderligere vindmøller i området vil medføre et "rodet" landskabsbillede, der vil være i strid med vindmøllebekendtgørelsen. Desuden vil opstillingen reducere den rekreative oplevelsesværdi for området udpeget til naturformål i kommuneplanen.

Støj og naboforhold

Området, hvor vindmøllerne foreslås opstillet, er tyndt befolket, og der er ikke beboelser inden for 1 km fra vindmølleprojektet. Foreløbige støjberegninger viser, at støjgrænserne kan overholdes ved alle nabobeboelser.

Planstrategi og kommuneplanrevision

I forbindelse med vedtagelse af planstrategien er det besluttet at ændre den hidtidige praksis på vindmølleområdet. I planstrategien har fagenheden foreslået, at der i forbindelse med kommuneplanrevisionen gennemføres en proces, hvor der indkaldes forslag til nye vindmølleområder. På baggrund af en screening af de indkomne forslag samt Byrådets mål på vindenergiområdet, kan der udpeges et antal vindmølleområder i kommuneplan 2017. En samlet proces skal sikre, at projekterne vurderes mod hinanden, så kun de mest hensigtsmæssige projekter gennemføres, samt give borgerne mere ro og sikkerhed inden for planperioden.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget meddeler afslag på ansøgningen eller henviser ansøgningen til stillingtagen i forbindelse med kommuneplanrevisionen.

Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2016, pkt. 3:

Fremsendes til Økonomiudvalget til vurdering af, hvorvidt planerne skal samarbejdes med Aalborg Kommune, forinden der tages endelig beslutning.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Bendt Danielsen deltog ikke i behandlingen pga. inhabilitet.

Godkendt at planerne koordineres med Aalborg, og planerne skal indarbejdes i forbindelse med kommuneplan revision.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


11. Frikommuneansøgning


Resume

Sagsforløb: FL/BE/ØK/BY

Byrådet anmodes om at tage stilling til, hvorvidt Brønderslev Kommune sammen med de 10 nordjyske kommuner senest den 1. juni 2016 skal ansøge om at indgå i et frikommunenetværk. Først senere ansøges der om de konkrete forsøg.

KKR (KommuneKontaktRådet) har i møde den 15. april 2016 godkendt ansøgningen om, at de 11 nordjyske kommuner indgår i et firkommunenetværk.

Beslutningen binder ikke den enkelte kommune til at deltage i hele projektet efterfølgende, men der kan meldes til og fra på delelementer.

Sagsfremstilling

På KKRs møde den 12. februar 2016 blev det besluttet, at der, under forudsætning af de enkelte kommunalbestyrelsers godkendelse, skal søges ind på frikommunenetværkene som et samlet nordjysk netværk. Af beslutningen fremgår yderligere:

  • Ansøgningen skal indeholde oplysning om, at såfremt antallet på 11 diskvalificerer netværket, så vil en undergruppe på færre kommuner tage over.
  • Formålet er bl.a. at opnå en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet.
  • En konkret ansøgning skal godkendes i kommunalbestyrelserne og KKR i april 2016.

Baggrund og rammerne for forsøget

Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019, hvor udvalgte kommunenetværk får frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. Social- og Indenrigsministeriet har i brev i begyndelsen af 2016 inviteret kommunerne til at deltage.

Som noget nyt vil dette frikommuneforsøg blive organiseret i en række netværk, hvor kommuner samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Dette for bl.a. at fremme ideudviklingen og videndelingen kommunerne i mellem. Kommunerne i et netværk med fælles tema gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg – disse kan altså variere fra kommune til kommune i netværket. Det tilstræbes, at netværkene består af kommuner, der varierer i både størrelse og geografisk placering.

Fristen for at søge Social- og Indenrigsministeriet om at blive frikommunenetværk er 1. maj 2016. Derefter vil ministeriet inden sommerferien udvælge op til 7 frikommunenetværk med op til 6 kommuner i hvert netværk. Efterfølgende vil kommunerne i de 7 netværk kunne udarbejde ansøgninger om de konkrete forsøg, der ønskes gennemført under det konkrete tema for netværket. Første ansøgningsrunde om konkrete forsøg er den 1. november 2016. Herefter vil der være halvårlige ansøgningsrunder.

Ansøgningsfristen pr. 1. maj 2016 omhandler således en ansøgning om godkendelse af selve frikommunenetværket. Først senere skal der ansøges om konkrete forsøg.

Hvert netværk vælger en netværksansvarlig frikommune, der på vegne af det samlede netværk er ansvarlig for netværkets fælles aktiviteter (møder, konferencer, mv.) og er regeringens kontakt til frikommunenetværket. Den netværksansvarlige kommune skal fremgå af ansøgningen om at blive frikommunenetværk. KDK (kredsen af kommunaldirektører) har peget på Aalborg Kommune som netværksansvarlig, og Aalborg Kommune vil gerne påtage sig opgaven med at være netværksansvarlig kommune.

Der har fra KKR Nordjylland været kontakt til Social- og Indenrigsministeriet vedrørende det nordjyske ønske om at være et netværk på 11 kommuner. Fra ministeriets side vil man ikke på forhånd udelukke et netværk bestående af alle 11 nordjyske kommuner. Det er i ansøgningen indføjet, at såfremt antallet giver anledning til et afslag på frikommunenetværket, vil en gruppe bestående af færre kommuner tage over.

Tilsvarende har Social- og Indenrigsministeriet lagt vægt på en vis geografisk spredning, ligesom der vægtes en variation i størrelse. Også på dette punkt kan den nordjyske ansøgning blive udfordret. Der er i ansøgningen argumenteret for ét kommunenetværk i Nordjylland, fordi vi som region har særlige udfordringer, og fordi vi i Nordjylland har en lang og god tradition for at samarbejde. Hvad angår spørgsmålet om geografisk spredning argumenteres for, at netop på beskæftigelsesområdet giver det mening at være i netværk med nabokommuner, idet vi i Nordjylland er et sammenhængende arbejdskraftopland og dermed kan være hinandens løsning på de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Desuden har AMK Midt-Nord givet tilsagn om, at de gerne med deres ekspertise vil understøtte og monitorere de nordjyske forsøg, ligesom RAR Nordjylland (Regionalt Arbejdsmarkedsråd) vil kunne have en interesse i at følge, overvåge og bruge den viden, der generes og bidrage til at udbrede erfaringerne.

I forhold til spredning i størrelse er det vurderingen, at dette ikke volder udfordringer, da kommunerne i Nordjylland har varierende størrelse.

Præmisser for netværket og forsøgene

KKR har defineret temaet som beskæftigelse og integration, og at formålet bl.a. er at sikre en mere fleksibel og effektiv indsats. Der vil derfor blive lagt op til, at der søges om tilladelse til at fjerne en række lovmæssige barrierer, der i dag reducerer muligheden for at kunne gennemføre denne mere effektive indsats.

Fra centralt hold er der sat følgende begrænsninger i forhold til, hvad kommunenetværkene kan forvente at kunne få tilladelse til:

  • Ændringen vil ikke ændre på kommunernes økonomi, hvorfor der ikke kan forventes ændringer i hverken finansieringsgrundlaget eller i mulighederne for at påvirke ydelser til borgerne
  • Ændringen må ikke påvirke borgerens retssikkerhed, hvorfor ændringen ikke må føre til, at borgeren stilles ringere, end lovgivningen betinger i dag

Ressourceforbrug

I frikommunenetværket vil de enkelte kommuner deltage i et eller flere forsøg. Det konkrete antal beslutter kommunerne selv. Det er svært at vurdere ressourceforbruget i de enkelte forsøg og dermed give et generelt billede af forbruget, bl.a. fordi at forsøgene vil kunne variere i omfang og indhold.

Fælles vurderes det dog, at der skal anvendes administrative kræfter på ansøgningerne, planlægning, møder i ministeriet, markedsføring (oplæg, udarbejdelse af rapporter, møder), opfølgning på effekter, evaluering samt møder i netværket. En større kommune, der tidligere har deltaget i et frikommuneforsøg har vurderet, at de har anvendt godt 1/3 årsværk på frikommuneforsøget, men dette afhænger igen af, hvor meget energi man f.eks. vil bruge på markedsføringsdelen.

Uanset ressourceforbrugets omfang er det ikke umiddelbart vurderingen, at forsøgene på den korte bane vil give mulighed for administrative effektiviseringer med økonomiske besparelser til følge for den enkelte kommune. Det vurderes, at forsøgene derimod vil give kommunerne mulighed for at bruge de administrative ressourcer mere optimalt til den ”rigtige” indsats. Derved bør der kunne opnås økonomiske besparelser ved, at kommunerne med en mere fokuseret og effektiv indsats og optimal udnyttelse af ressourcerne forventes at kunne nedbringe udgifterne til forsørgelse, fordi ledige, syge og andre målgrupper hurtigere kommer i beskæftigelse med forsøgene.

Forslag til forsøg

Der er i Nordjylland arbejdet med et udkast til idékatalog, der rammer ind under følgende temaer:

  • Kvalificeret arbejdskraft generelt
  • Lovgivningsmæssige barrierer for smidig sagsbehandling
  • Sammenstilling af beskæftigelse og integration og nytænkning på integrationsområdet

Alle forslag skal bidrage til det overordnede formål, der handler om at skabe mere vækst i Nordjylland, hvilket igen forudsætter, at der er relevant og kvalificeret arbejdskraft til rådighed for erhvervslivet. Når der er kommet svar fra Social- og Indenrigsministeriet vil netværket arbejde videre med at konkretisere ideerne og fremlægge disse for kommunalbestyrelserne inden, der ansøges om at lave forsøg.

Samarbejde i netværket

I ansøgningen redegøres for et netværk, der samles og ideudvikler, vidensdeler og lærer af hinanden. Kommunerne i netværket ansøger om en række konkrete forsøg ved de enkelte ansøgningsrunder, første gang 1. november 2016.

Alle kommuner i netværket forventes at få tilladelse til at anvende de ændringer, som godkendes under de enkelte forsøg, men det er op til den enkelte kommune at vurdere og beslutte, om der ønskes at anvende muligheden. Derudover kan der i visse forsøg arbejdes med ”kontrolgruppe” forstået således, at nogle kommuner vælger at anvende forsøgsmuligheden, mens andre kommuner ikke gør, og at der med det forskellige afsæt evalueres på resultaterne. Dette vil kunne ske i samarbejde med Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked, der positivt har tilkendegivet at ville bidrage til vidensopsamling.

For hvert forsøg vil der være en gruppe af kommuner (den/de ansøgende kommuner), der påtager sig en særlig forpligtelse til at følge tæt op på effekten af forsøgene og dokumentere denne effekt samt sikre, at den bliver tilpas vidensdelt med det øvrige netværk. Hver af disse forsøgsgrupper udnævner en koordinerende kommune.

Som kommune i frikommunenetværket forpligter man sig til:

  • At deltage i netværksmøder, konferencer mv.
  • At deltage i minimum en forsøgsgruppe / et forsøg
  • At være koordinerende kommune for minimum en forsøgsgruppe

Frikommunenetværket indebærer således en række opgaver for de deltagende kommuner, hvorfor der ikke på den korte bane forventes at kunne hentes ressourcer i form af de eventuelle administrative lettelser, som frikommuneforsøget gerne skal medvirke til at opnå.

Den netværksansvarlige kommune forpligter sig yderligere til som netværkskommune at indkalde til møder, konferencer mv. samt sikre dialogen med ministeriet.

Tidsplan

Frem mod fremsendelse af ansøgningen den 1. maj 2016 gælder følgende tidsplan:

Arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne i Forretningsudvalget på Beskæftigelsesområdet fremsender udkast til ansøgning + bilag

2. marts 2016

FU på Beskæftigelsesområdet drøfter udkastet + bilag

4. marts 2016

FU fremsender udkast til ansøgning + bilag til KDK

9. marts 2016

KDK og tilstedeværende beskæftigelsesdirektører drøfter udkast + bilag

10. marts 2016

(ifm. KL-Topmøde)

FU på beskæftigelsesområdet og de øvrige nordjyske beskæftigelsesdirektører drøfter ansøgning + bilag samt KDK’s bemærkninger

18. marts 2016

FU på Beskæftigelsesområdet kvalificerer ansøgningen

10. marts-29. marts 2016

KDK tager stilling

1.april 2016

Borgermestermøde

8. april 2016

KKR-møde

15. april

Godkendelse i byråd/kommunalbestyrelser

April 2016

Ansøgningsfrist

1.maj 2016

Svar fra Social- og Indenrigsministeriet

Inden sommerferien

Konkretisering af forsøgsideer- og –ansøgninger samt godkendelse i Kommunalbestyrelser

Juli-oktober 2016

Første ansøgningsrunde om konkrete forsøg

1.november 2016

Herefter ½-ålige ansøgningsrunder om konkrete forsøg

Fra 1. maj 2017

Personale

Er beskrevet i sagsfremstillingen.

Indstilling

Forretningsledelsen, 5. april 2016, pkt. 6:

Fremsendes til politisk drøftelse.

Beskæftigelsesudvalget, 11. april 2016, pkt. 16:

Beskæftigelsesudvalget afventer Byrådets beslutning.

Beslutning

Udsat.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Planlægning af fremtidig byudvikling i form af boligarealer


Resume

Sagsforløb: ØK

Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til i hvilken rækkefølge, der skal planlægges/foretages arealudlæg, iværksættes jordkøb og byggemodnes i kommunens bysamfund.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet en oversigt over udlagte boligområder og byggegrunde til salg i kommunens byer. Alle områder er vist i vedlagte skema, mens kun de større og aktuelle områder er nævnt i dagsordensteksten og vist på kortbilag. Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til i hvilken rækkefølge, der skal planlægges/foretages arealudlæg, iværksættes jordkøb og byggemodnes i kommunens bysamfund.

Brønderslev

Der er henholdsvis 3 (1 reserveret) og 27 ledige, kommunale og private byggemodnede grunde i det eksisterende Ådalen-område.

Forslag til lokalplan "Ådalen Nord" er i offentlig høring til den 18. april 2016. Forslaget fastlægger områdets anvendelse til boligformål. Den sydlige del af området forventes anvendt til åben-lav bebyggelse i form af parceludstykninger mens den nordlige del forventes anvendt til naturgrunde med byggefelter, der sikrer, at områdets arkæologi i videst muligt omfang friholdes for veje og byggeri. Første etape forventes at bestå af 15 parcelhusgrunde. Det resterende byggemodningsområde kan opdeles i yderligere etaper og udgør 48 parcelhusgrunde og 13 naturgrunde. Lokalplanområdet afgrænses af en omfartsvej, som er fortsættelsen af Ndr. Omfartsvej, der kobles på Hjørringvej nord for lokalplanområdet.

Der arbejdes desuden på en større udstykningsplan i Brønderslev syd i området mellem Kornumgårdsvej, Søndergade og Sdr. Omfartsvej. Der ønskes således godkendt en helhedsplan for området, før der igangsættes private eller kommunale byggemodningsprojekter. En privat jordejer har ønsket at igangsætte planlægning af et område udenfor de udlagte kommuneplanområder.

Fagenheden foreslår, at der tages stilling til tidsplan for færdiggørelse af Ndr. Omfartsvej og en eventuel første boligvej i udstykningen med i alt 15 byggegrunde (bemærk at der på samme dagsorden optræder en særskilt sag vedr. anlægsbevilling til færdiggørelse af Nrd. Omfartsvej og byggemodning af Nordbyen i Brønderslev. I sagen er foreslået en tidsplan der indebærer anlæg af omfartsvej i 2016 og byggemodning af første boligvej i foråret 2017). Der vil senere blive fremsendt en særskilt sag vedrørende stillingtagen til en større udstykningsplan i Brønderslev syd.

Dronninglund

Der er 13 (2 reserveret) ledige, kommunale byggemodnede grunde på Moltkesvej. Der er desuden 38 private byggemodnede grunde til salg i Rævdalslunden og Sølunden.

Fagenheden vurderer at der er et rigeligt antal kommunale byggemodnede grunde til rådighed i Dronninglund. Det vurderes desuden, at der ikke er behov for yderligere udlæg til boligudvikling eller nye lokalplaner til boligformål i Dronninglund.

Hjallerup

Der er henholdsvis 9 (9 reserveret) og 2 (1 reserveret) ledige kommunale byggemodnede grunde i Tennisskoven og på Skelbakvej (Hjallerup Øst).

Lokalplan for "Boligområde Skelbakken II, Hjallerup" er endelig godkendt i Byrådet den 30. marts 2016. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål både i form af parcelhus- og en tæt-lav bebyggelse. Området forventes byggemodnet af privat investor i foråret 2016 og indeholder ca. 45 parcelhusgrunde samt et mindre antal grunde til tæt-lav byggeri.

På baggrund af et ønske om også at kunne tilbyde kommunale grunde i området har fagenheden fået udarbejdet en udstykningsplan og der er skitseret en "masterplan" for perspektivområdet i Hjallerup Øst, for at sikre en overordnet sammenhæng i grønne områder, etapeopdeling m.v. Planområdet har en størrelse på ca. 11,5 ha. Med den foreslåede udstykningsplan kan området rumme ca. 70 nye boliggrunde. Grundene består primært af åben-lave grunde, dog med mulighed for at indarbejde mindre grupper af tæt-lave boliger i området, hvis det skulle vise sig attraktivt. Udstykningsplanen er udarbejdet, så udviklingen af området kan ske i etaper, alt efter hvor hurtigt området udbygges. Området forventes, sammen med Skelbakken II, at dække behovet for åben-lave boliger i området i en 10-12 års periode. Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 11. april 2016 besluttet at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for området. Lokalplanen forventes endelig godkendt på Byrådets august-møde 2016, hvorefter arealerhvervelse og byggemodning kan igangsættes.

Det eksisterende Tennisskoven er som omtalt ovenfor snart fuldt udbygget. Anden etape af området (mod vest) er allerede lokalplanlagt og halvdelen af arealet kommunalt ejet. Der pågår p.t. forhandlinger om at overtage den resterende privatejede halvdel.

Fagenheden foreslår, at der tages stilling til tidsplan for igangsætning og omfang af kommunale byggemodninger i Hjallerup Øst og i Tennisskoven i Hjallerup. I Hjallerup Øst foreslås byggemodning af 16 grunde igangsat, når lokalplan er godkendt og arealet erhvervet i efteråret 2016. I Tennisskoven foreslås byggemodning af 9 grunde på det kommunalt ejede areal igangsat snarest.

Øster Brønderslev

Der er 8 (2 reserveret) ledige, kommunale byggemodnede grunde på Danserhøj/Kastanievej. Der er desuden i kommuneplanen udlagt et 1,5 ha stort areal til boligformål nord for Danserhøj. Arealet vurderes ikke hensigtsmæssigt til boligformål p.g.a. tæt afstand til dyrehold. Fagenheden foreslår derfor at den videre boligudbygning i Ø. Brønderslev sker mod syd mellem Engvej og Hvilshøjvej. Der er udarbejdet 3 forslag til udstykningsplaner. Fagenheden foreslår, at der afholdes et afklarende møde med ejer, og at der efterfølgende fremsendes en særskilt sag til politisk behandling. Der skal senere afholdes et borgermøde, inden der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan og egentlig byggemodning igangsættes.

Asaa

Der er 1 ledig kommunal byggemodnet grund til salg på Strandvænget. Brønderslev Kommune har mulighed for at udbyde kommunalt ejet jord til salg i form af byggegrunde ved den gamle campingplads, når der er udarbejdet en revideret lokalplan. Fagenheden foreslår at udarbejdelsen afventer en konstateret efterspørgsel efter grunde.

Stenum

Private borgere er ved at undersøge mulighederne for at udstykke indenfor lokalplan 5313-02 ved Vanggårdsvej. Fagenheden bidrager i fornødent omfang.

Thise

Der er ingen ledige byggemodnede grunde i Thise. Der pågår byggemodningsprojekt vedrørende 6 parcelhusgrunde på Højmarksvej. Byggemodningen forventes at stå færdiggjort medio 2016. Sagen vedrørende jordpris for arealet er sendt til afgørelse hos Overtaksationen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår:

  • at der i Brønderslev tages stilling til tidsplan for færdiggørelse af Ndr. Omfartsvej og en eventuel første boligvej i udstykningen med i alt 15 byggegrunde (bemærk at der på samme dagsorden optræder en særskilt sag vedr. anlægsbevilling til færdiggørelse af Nrd. Omfartsvej og byggemodning af Nordbyen i Brønderslev. I sagen er foreslået en tidsplan der indebærer anlæg af omfartsvej i 2016 og byggemodning af første boligvej i foråret 2017 ). Der vil senere blive fremsendt en særskilt sag vedrørende stillingtagen til en større udstykningsplan i Brønderslev syd.
  • at der er et rigeligt antal kommunale byggemodnede grunde til rådighed i Dronninglund. Det vurderes desuden, at der ikke er behov for yderligere udlæg til boligudvikling eller nye lokalplaner til boligformål i Dronninglund.
  • at der tages stilling til tidsplan for igangsætning og omfang af kommunale byggemodninger i Hjallerup Øst og i Tennisskoven i Hjallerup. I Hjallerup Øst foreslås byggemodning af 16 grunde igangsat, når lokalplan er godkendt og arealet erhvervet i efteråret 2016. I Tennisskoven foreslås byggemodning af 9 grunde på det kommunalt ejede areal igangsat snarest.
  • at den videre boligudbygning i Ø. Brønderslev sker mod syd mellem Engvej og Hvilshøjvej. Der foreslås afholdt et afklarende møde med ejer, og der fremsendes efterfølgende en særskilt sag til politisk behandling. Der skal senere afholdes et borgermøde, inden der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan og egentlig byggemodning igangsættes.
  • at der ikke igangsættes yderligere nyudlæg til boligområder i de resterende byområder.
Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Ledige arealer i Ådalen etape 1 ønskes vurderet i forhold til at blive gjort klar til byggemodning snarest.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Høringssvar til Råstofplan 2016


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Region Nordjylland har sendt forslag til Råstofplan 2016 i høring. Råstofplan 2016 udpeger graveområder til indvinding af råstoffer i kommunerne i Region Nordjylland.

Fagenheden for Teknik- og Miljø har udarbejdet et høringssvar med henblik på den lovgivning, som administreres af kommunen samt Brønderslev Kommunes overordnede planlægning.

Byrådet skal tage stilling til forslaget til høringssvar.

Sagsfremstilling

Der er i forslag til Råstofplan 2016 udlagt 6 graveområder i Brønderslev Kommune. Fagenheden har gennemgået graveområderne med særligt henblik på at vurdere, hvorvidt regionens udlægning af graveområder strider mod kommunens overordnede planlægning, samt de lovgivninger som Brønderslev Kommune administrerer.

Høringssvaret har til formål at få regionen til at genoverveje placering og udbredelsen af udvalgte graveområder således, at de i mindst muligt omfang konflikter med kommunens overordnede planlægning og de lovgivninger, som administreres af kommunen. Dermed minimeres sagsbehandlingstiden for såvel kommunen som regionen og de udlagte graveområder har reelt set en udnyttelig råstofressource.

Fire af områderne (Hellum, Hellum Syd, Hellum Nakkebjerg og Himmerigsvej) strider helt eller delvist mod kommunens overordnede vision om "aktive oplevelser i natur og fritid" i Jyske Aas. Fagenheden foreslår derfor, at Brønderslev Kommune anmoder regionen om at genoverveje, om det er muligt at finde graveområder udenfor Jyske Aas, således at disse ikke længere strider mod Brønderslev Kommunes overordnede planlægning.

Fire af områderne (Hellum, Hellum Syd, Hellum Nakkebjerg og Himmerigsvej) strider mod kommuneplanens udpegninger "større uforstyrrede landskaber" samt "særligt værdifulde landskaber" da råstofindvinding vil medføre øget støj og trafik i forbindelse med indvindingen og formentligt vil ændre landskabet efterfølgende. Fagenheden foreslår derfor, at Brønderslev Kommune anmoder regionen om at genoverveje, om det er muligt at finde graveområder udenfor disse kommuneplanudpegninger, således at råstofindvinding i graveområderne ikke længere strider mod kommuneplanen.

Et af graveområderne (Rebsenge) er placeret således, at dette er fuldstændig omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Tilstanden af beskyttet natur må ikke ændres, og fagenheden vurderer ikke, at der er mulighed for at dispensere til råstofgravning i graveområdet. Derfor er råstofressourcen i det foreslåede graveområde reelt set ikke udnyttelig.

Fagenheden foreslår derfor, at Brønderslev Kommune anmoder regionen om at flytte graveområdet, således at dette ikke længere er placeret i beskyttet natur. Fagenheden gør opmærksom på, at der er adskillige alternative placeringer omkring det foreslåede graveområde, som ikke strider mod naturbeskyttelsesloven, og at det derfor er væsentligt mere hensigtsmæssigt at placere et graveområde her.

Det sidste graveområde - Vrå - er der ingen bemærkninger til.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslag til høringssvar til Råstofplan 2016.

Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2016, pkt. 7:

Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at der ikke udarbejdes indsigelser til de 4 områder (Hellum, Hellum Syd, Hellum Nakkebjerg og Himmerigsvej). Det forventes at retableringsprincipperne efterleves som beskrevet i svarforslag.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


14. Igangsætning af planlægning for nyt museum i Rhododendronparken


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Museerne i Brønderslev Kommune ønsker at opføre et nyt og tidsvarende museum med beliggenhed i Rhododendronparken.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om planlægning for et nyt museum kan igangsættes.

Sagsfremstilling

Museerne i Brønderslev Kommune har indsendt et prospekt for et nyt museum i midtbyen af Brønderslev med forslag til beliggenhed i Rhododendronparken. Museet skal erstatte det nuværende Vildmosemuseum.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at den forslåede beliggenhed kan styrke publikums interesse for museet, skabe mulighed for nye begivenheder i Rhododendronparken, samt give synergi med parken, Restaurant Hedelund og Den Runde Pavillon.

Rhododendronparken er udlagt som offentligt område i Byplanvedtægt nr. 14. I henhold til byplanvedtægten må der inden for arealet opføres bebyggelse med tilknytning til arealets anvendelse som park.

Fagenheden vurderer, at opførelsen af et nyt museum kan styrke arealets anvendelse som park, men omfanget af den nye bygning samt de trafikale forhold er lokalplanpligtige. Disse parametre indgår ikke i byplanvedtægt nr. 14. Derfor kræver opførelsen af et nyt museum, at der udarbejdes en ny lokalplan. Fagenheden vurderer, at afgrænsningen for lokalplanområdet skal omfatte museet og tilhørende trafikale anlæg, som indkørsel og parkering.

Arealet for Rhododendronparken ligger inden for kommuneplanramme nr. 01-R-02, der angiver, at området må anvendes til rekreativt område i form af park med mulighed for restaurant og forsamlingslokaler. I forbindelse med planlægningen af et nyt museum vil der ske en mindre ændring af rammeteksten til også at omfatte museum. I planlægningsfasen skal der tages stilling til parkering og det skal overvejes, om en del af arealet ved tennisbanerne kan indrettes hertil. Dette kan medvirke til en mindre ændring i rammens afgrænsning.

Der kan i planlægningsfasen ske ændringer af det indsendte projekt, og de trafikale forhold vil blive detailbehandlet.

Igangsætningen af planlægningen binder ikke Brønderslev Kommune i forhold til fremtidige investeringer i museet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget igangsætter planlægningen for et nyt museum i Rhododendronparken.

Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2016, pkt. 3:

Anbefales igangsat via foroffentlighedsfase.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Igangsætning af foroffentlighedsfase godkendt.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


15. Prisfastsættelse af lejeaftaler for mobiludstyr


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Business Region North - BRN, har udarbejdet et forslag til en fælles nordjysk prisfastsættelse af lejeaftaler for mobiludstyr i de nordjyske kommuner på kommunale jorde og bygninger, samt på regionens jorde og bygninger.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om kommunen ønsker at stilslutte sig denne fælles prisfastsættelse på lejeaftaler i samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner.

Sagsfremstilling

Igennem samarbejdet i Business Region North Denmark (BRN) arbejdes der i et projekt med at sikre de 11 nordjyske kommuner en bedre dækning af såvel mobil- som bredbånd i regionen. Projektet har arbejdet med at afdække og undersøge mulige barrierer for udbredelsen af såvel mobil- som bredbåndsdækningen og danne grundlag for løsninger af disse.

Projektet orienterer sig bredt mod at effektivisere og ensarte sagsbehandlingsvilkår, ensarte administrationspraksisser, sikre en gennemskuelig kanalstruktur til ansøgning og kommunikation, sikre viden om konkret mobildækning for at kunne prioritere indsatser samt at sikre gennemskueligt og ensartet grundlag for aftale om leje af arealer til master og antenneplaceringer.

Processen for teleudbyderen er som regel den, at de gennem budgetlægning sætter en proces i gang for at placere fx en mast. Dette sker ud fra viden om manglende dækning, vurdering af kundepotentialet og en vurdering af, hvor der er den bedste balance mellem investeringen og kundeværdien. Dernæst sættes en ekstern Sitehunter på opgaven med at finde den rette lokalitet til masten, forhandle en lejeaftale og ansøge om fx landzonetilladelse og byggetilladelse.

Gennem dialog med udbydere og repræsentanter for de 11 kommuner og Region Nordjylland, er grundlaget for lejeaftaler på kommunale og regionens jorde og bygninger, fremhævet som en barriere.

Udbyderne oplever stor variation og stor uigennemskuelighed mellem de enkelte kommuners prissætning. Telebranchen anbefaler derfor, at konditionerne ensartes og gøres gennemskuelige.

Repræsentanterne fra kommunerne understøtter dette billede af manglende gennemskuelighed. På forespørgsel har kommunerne svaret, at der anvendes markedspriser ved leje af masteareal og antenneplads. Det var dog meget begrænset, hvilke kommuner der dermed kunne anvise konkrete prisfastsættelser og understregede, at lejeaftalerne var individuelle. For kommunernes repræsentanter forekom prissætningen dermed uigennemskuelig til understøttelse af branchens udmeldinger.

Energistyrelsen har på deres hjemmeside beskrevet og udviklet 3 modeller for prisfastsættelse. Der er i alle tilfælde tale om prisberegning af en årlig leje. Modellerne er:

Metode I: Den offentlige vurdering som grundlag

En måde at definere markedslejen kan være at tage udgangspunkt i SKATs offentlige ejendomsvurdering.

Metode II: Professionelt fagligt skøn som grundlag

En anden mulighed for kommunerne til at fastsætte markedslejen er, at få udarbejdet et professionelt skøn af markedslejen.

En uvildig vurderingsmand udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening eller en anden lignende fagligt funderet professionel kan således vurdere markedslejen ud fra et konkret skøn.

Metode III: Sammenlignelige priser som grundlag

En tredje nærliggende metode til fastsættelse af markedslejen er sammenligning af priser for udlejning af tilsvarende arealer.

Den fulde tekst i Energistyrelsens vejledning til de 3 ovennævnte modeller findes i vedlagte bilag 1.

BRN bestyrelsen har på møde den 5. februar 2016 vedtaget at anbefale "Fælles mastepolitik for Nordjylland" og "Fælles vilkår for gravetilladelse" til politisk behandling hos parterne.

Teknik- og Miljøudvalget har tilsluttet sig disse på møde den 11. april 2016.

BRN bestyrelsen anbefaler derfor de nordjyske kommuner at anvende Energistyrelsens Metode 1 for arealer til masteleje og anvendelse af Energistyrelsens Metode 2 for arealer til montering af antenner på bygningsdele.

Foruden selve lejeaftalen bør kommunerne ligeledes sikre, at stillede vilkår og øvrige kontraktslige forhold er ensartet. Herunder opsigelsesfrister, krav til reetablering, gyldighedsperiode mv.

Kommunerne og Region Nordjylland kan således bidrage indirekte til at understøtte bedre mobil- og bredbåndsdækning i Nordjylland ved at reducere udbydernes barrierer og dermed understøtte deres prioritering af, at udvikle infrastrukturen i Nordjylland. Dermed sikrer kommunerne og regionen, at betingelserne for vækst, erhvervsudvikling og bosætning i Nordjylland kan fastholdes og forbedres. Det er i denne kontekst, at disse tiltag skal ses.

Fagenheden for Teknik- og Miljø bemærker, at Brønderslev Kommune på nuværende tidspunkt kun har 1 lejeaftale om mobilmast på kommunal jord (Agersted). Til forskel har eks. Hjørring kommune 3 aftaler på kommunale bygninger og 9 aftaler om master på kommunal jord. Der vil derfor kun være tale om ændrede lejeindtægt for eventuelle fremtidige lejemål, eller for det ene eksisterende lejemål ved genforhandling.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget godkender,

  • at kommunen for fremtiden anvender Metode 1 for beregning af arealleje ved masteopstilling,
  • at kommunen for fremtiden anvender Metode 2 for beregning af arealleje ved antennemontering på bygningsdele,
  • at beregningsmetoden træder i kraft den 1. juni 2016 for alle nye lejeaftaler,
  • at der ved genforhandling af alle eksisterende lejeaftaler for arealleje til masteopstilling og antennemontering genforhandles med anvendelse af de vedtagne beregningsmodeller,
  • at administrationen bemyndiges til at tilrette kontraktslige vilkår, således disse ensartes i regionens 11 kommuner og hos Region Nordjylland
Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2016, pkt. 11:

Fagenheden forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Godkendt.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


16. Forslag til ny organisering


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Der er udarbejdet forslag til overordnet organisering samt tidsplan for implementering heraf.

Økonomiudvalget anmodes om godkendelse af forslaget.

Sagsfremstilling

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 30. marts 2016 om, at stillingen som teknisk direktør ikke genbesættes, er der udarbejdet forslag

  • til fremtidig organisering og opgavefordeling, hvor Lene Faber overtager direktøransvaret for fagenheden for Teknik og Miljø og udvalgsbetjeningen for Teknik og Miljøudvalget.
  • til fremtidig placering af afdelingen for Ejendomme og Service udenfor fagenheden for Teknik og Miljø
  • til flytning af de stabsopgaver der i dag er tilknyttet Lene Faber
  • til fremtidig placering af medarbejdere og opgaver der løses i stabsenheden for Udvikling og Planlægning

Efterfølgende vil forslaget blive udbygget med den uddybende organiseringen i de 4 enheder, ligesom Forretningsledelsen sideløbende hermed vil tage fat i behandlingen af de forhold, hvor vurderingsnotatet anbefaler behov for afklaring, herunder bl.a.

  • Revurdering af arbejdsgrundlag, og evt. betegnelser for topledelsen
  • Håndtering og bemanding af tværgående udviklingsprojekter
  • Snitflade for sekretariatsopgaver
  • Lederforums fremtidige rolle og sammensætning

Forslaget fremsendes til Økonomiudvalgets godkendelse.

Udtalelse fra MED-Administration og MED-Teknik og Miljø vil foreligge til mødet.

Personale

Anden organisatorisk tilknytning for en række medarbejdere.

Beslutning

Godkendt.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


17. Integrationsrådets årsberetning 2015


Resume

Sagsforløb: IR/BE/ØK/BY

Formanden for Integrationsrådet, Knud Jørgensen, fremlægger sin årsberetning til godkendelse.

Sagsfremstilling

Formanden for Integrationsrådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over rådets virksomhed.

Beretningen skal indeholde Integrationsrådets vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen.

Beretningen er vedlagt som bilag.

Stabsenheden for Service foreslår, at formandens beretning godkendes.

Indstilling

Integrationsrådet, 16. marts 2016, pkt. 4:

Beretningen blev godkendt.

Salah-Eldin E.S. El-Awad, Søren Krog Jensen, Emilly Leilah K. Pedersen, Bodil Thomsen og Danial Nouri var fraværende.

Beskæftigelsesudvalget, 11. april 2016, pkt. 4:

Til orientering.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.,

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


18. Orientering om udmøntning af budgetbesparelser på Ældreområdet


Resume

Sagsforløb: ÆO/ØK

Orientering om tilrettelæggelse af besparelse på Ældreområdet i forlængelse af budget 2016.

Sagsfremstilling

I budget 2016 er der indarbejdet en besparelse på 6 mio. kr. på plejecenterområdet. I forlængelse af, at Ældreomsorgsudvalget på sit møde den 9. marts 2016 godkendte en ny budgetmodel for fordeling af bevillinger til plejecenterområdet, er udmøntningen af besparelsen nu påbegyndt. I forlængelse af beslutningen om den nye budgetmodel har der på hvert enkelt plejecenter været orienteret om, hvilke konsekvenser der måtte forventes på det enkelte plejecenter. Denne orientering er foregået i dagene op til påske, dvs. 21. marts – 23. marts 2016.

På Ældreområdet er der desuden en besparelse vedrørende IT- og velfærdsteknologi, som er endelig indfaset i budget 2016. Forudsætningen for denne besparelse har været, at ny teknologi skulle medføre besparelser på driften, som kunne modsvare den indarbejdede besparelse i budgettet. Såfremt besparelsen ikke kunne opnås, skulle den indarbejdede besparelse betragtes som en rammereduktion. Den samlede besparelse på Ældreområdet er på godt 3 mio. kr., som er fordelt med 2,5 mio. kr. på plejecentrene og 0,5 mio. kr. på sygeplejen.

Det er ikke lykkedes at indføre ny teknologi på plejecenterområdet, der har kunnet generere den forventede besparelse på 2,5 mio. kr. Tidligere er det lykkedes at finansiere denne besparelse indenfor det samlede budget på ældreområdet, men med underskud på Ældreområdets regnskab 2015 er dette ikke længere en mulighed, hvorfor beløbet nu ønskes udmøntet i form af en besparelse. Tilsammen giver det anledning til en besparelse på 8,5 mio. kr. svarende til 21 fuldtidsstillinger, hvoraf 4 stillinger pt. er ledige. Desuden vil ca. 25 medarbejdere få væsentlige vilkårsændringer. Det bemærkes, at der i en længere periode har været brugt midlertidige ansættelser med henblik på at reducere besparelserne i budget 2016.

En samlet personalereduktion i denne størrelsesorden er omfattet af reglerne om massefyring, som pålægger kommunen at forhandle afbødeforanstaltninger med den faglige organisation samt at orientere Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Ved at slå de to besparelser sammen sikres det, at der ikke bliver tale om omgåelse af reglerne om massefyring.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget og Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Besparelsen på 8,5 mio. kr. medfører en personalereduktion på 21 fuldtidsstillinger, hvoraf 4 stillinger er ledige. Desuden vil 25 medarbejdere få væsentlige vilkårsændringer.

Den oprindelige plan for udmøntning af personalereduktionen er blevet forlænget i forhold til den første udmelding med henblik på at forhandle afbødeforanstaltninger med FOA. Samtidig er der i en ny tidsplan søgt at tage højde for de indvendinger til processen, som FOA har rejst på møde den 12. april 2016. Den nye tidsplan drøftes med FOA på møde i uge 16 eller 17, og tidsplanen er ligeledes forelagt til drøftelse på lokaludvalget den 21. april 2016. Det er forventningen, at varslingen af medarbejderne vil ske i den første halvdel af maj måned, således at høringsperioden kan afsluttes og endelig effektuering kan ske inden udgangen af maj måned.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 14. april 2016, pkt. 1:

Udvalget tager orienteringen til efterretning, idet det forudsættes, at medarbejdere i midlertidige stillinger ikke forlænges, samt at fastansatte medarbejdere reduceres efterfølgende.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Orientering gennemført.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Til toppen


19. Godkendelse af takst for pasning af egne børn


Resume

Sagsforløb: BS/ØK

Børne- og Skoleudvalget oplyser, at udvalget, efter at sagen er nærmere belyst,pt. ikke ønsker, at der etableres mulighed for at søge tilskud til pasning af egne børn.

Beslutningen fremsendes til Økonomiudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Børne og Skoleudvalget har på møde den 12. januar 2016 godkendt, at ordning med tilskud til pasning af egne børn skal afprøves i en periode, dvs. resten af 2016.

Der er enighed om, at der kan søges om tilskud for en periode fra minimum 8 uger og maksimalt 3 måneder.

Dagtilbudslovens §§ 86 - 88 beskriver betingelserne for tilskud, hvor blandt andet nævnes:

  • ansøger kan ikke samtidig modtage offentlig overførselsindkomst eller have en arbejdsindtægt
  • ansøger skal have opholdt sig i landet i 7 ud af de seneste 8 år
  • der kan maksimalt udbetales 3 tilskud til samme husstand (maks. 3 børn)
  • det samlede tilskud må ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge
  • tilskuddet kan gives for en samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Børne og Skoleudvalget har besluttet, at perioden skal være minimum 8 uger og maksimalt 3 måneder.

Fastsættelse af tilskud fremgår af dagtilbudslovens § 89, hvoraf det fremgår at Byrådet fastsætter tilskuddet ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet må højest udgøre 85% af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Byrådet fastsætter takst for pasning af egne børn.

Børne- og Skoleudvalget, 12. januar 2016, pkt. 5:

Udvalget ønsker ordningen afprøvet i en periode, dvs. resten af 2016. Der kan søges om tilskud for en periode fra min. 8 uger og maksimalt 3 måneder.

Fagenheden udarbejder forslag til takst, som forlægges Byrådet til godkendelse.

Peter H.S. Kristensen og Lars Bisgaard mener ikke, de ligestillingsmæssige og sociale aspekter ved ordningen er tilstrækkeligt belyst og stemmer imod.

Bettina Nielsen var fraværende.

Økonomiudvalget, 20. januar 2016, pkt. 21:

Tilbagesendes til udvalget med henblik på belysning af samlede økonomiske konsekvenser og finansiering heraf.

Arne M. Jensen var fraværende.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde den 12. april 2016:

Der har været 2 konkrete henvendelser på muligheden for at opnå tilskud til pasning af egne børn, begge henvendelser opfylder ikke kriterier for tilskud.

Borgere der kan gøre brug af tilskud til pasning af egne børn er:

  • Forældre med børn i dagtilbud - ingen væsentlig øget udgift.
  • Forældre med svagt eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet uden mulighed for overførselsindkomst, eller forældre der efter eget valg har besluttet selv at passe børnene.

Det er vanskeligt at angive en samlet merudgift i forhold til sidstnævnte gruppe, men det forventes, at kun meget få forældre vil kunne få tilskud via ordningen.

Taksterne er korrigeret siden udvalgets første behandling af sagen.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget genoptager drøftelsen af tilskud til pasning af egne børn, herunder evt. anbefaling af takst.

Personale

Opgaven vil få administrative konsekvenser i form af godkendelse, kontrol og udbetaling af tilskud. Der vil blive tale om en delt opgave mellem Fagenheden for Børn og Kultur og Stabsenheden for Økonomi, IT og Personale.

Økonomi

Tilskud børn 0 - 2 år og 9 måneder. Billigste nettodriftsudgift årligt 80.362 kr. 85 % heraf svarer til 68.304 kr. pr. år/5.692 pr. måned.

Tilskud børn 0 - 2 år og 9 måneder. Billigste nettodriftsudgift årligt 80.362 kr. 75 % heraf svarer til 60.276 kr. pr. år/5.023 pr. måned.

Tilskud børn 2 år og 10 måneder - 6 år. Billigste nettodriftsudgift pr. fuldtidsplads årligt 45.836 kr. 85 % heraf svarer til 38.960 kr. pr. år/3.246 kr. pr. måned.

Tilskud børn 2 år og 10 måneder - 6 år. Billigste nettodriftsudgift pr. fuldtidsplads årligt 45.836 kr. 75 % heraf svarer til 34.377 kr. pr. år/2.864 kr. pr. måned.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 12. april 2016, pkt. 4:

Efter, at sagen er nærmere belyst,ønsker udvalget pt. ikke, at der etableres mulighed for at søge tilskud til pasning af egne børn.

Beslutningen fremsendes til Økonomiudvalget til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Til toppen


19. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af udstykningen Skelbakken, etape 2


Resume

Sagssforløb: TM/ØK/BY

Hjallerup Fjernvarme fremsender projektforslag for udvidelse af deres forsyningsområde til fjernvarmeforsyning af udstykningen Skelbakken, etape 2, med anmodning om godkendelse efter varmeforsyningsloven. Projektet omfatter etablering af fjernvarmedistributionsnet og fjernvarmeforsyning af kommende boliger indenfor lokalplan 03-B-14.01´s afgrænsede område.

Teknik- og Miljøudvalget har godkendt projektforslaget.

Claus Kongsgaard har anmodet om, at sagen drøftes i Byrådet.

Sagsfremstilling

Hjallerup Fjernvarme fremsender projektforslag for udvidelse af deres forsyningsområde til fjernvarmeforsyning af udstykningen Skelbakken, etape 2, med anmodning om godkendelse efter varmeforsyningsloven. Projektet omfatter etablering af fjernvarmedistributionsnet og fjernvarmeforsyning af kommende boliger indenfor lokalplan 03-B-14.01´s afgrænsede område.

Området udstykkes af privat bygherre, som ikke ønsker området fjernvarmeforsynet på de betingelser, som Hjallerup Fjernvarme har fastsat. Bygherren er blandt andet utilfreds med, at fjernvarmen kan pålægge et byggemodningsbidrag for alle parceller uanset tilslutning og ønsker området fritstillet for valg af energiforsyning med henvisning til, at der i dag findes alternative konkurrencemæssige energi- og miljøvenlige opvarmningsmuligheder.

Projektforslaget er udarbejdet ad to omgange, idet der er inden høringen blev igangsat blev fremsendt revideret projektforslag, hvor trykforøger pumpestation til brug for fjernvarmeforsyning af Skelbakområdets fremtidige udstykningsområder ikke er medregnet i projektet, idet der ikke er behov for trykforøgelsen til forsyning af Skelbakken, etape 2. Det reviderede projektmateriale er desuden suppleret med flere følsomhedsberegninger, ligesom energibehovet for de kommende boliger er ændret. De rettede forudsætninger er medvirkende til forbedring af samfundsøkonomien i det reviderede projektforslag.

Brønderslev Kommune skal som varmeplanmyndighed behandle projektet i henhold til bekendtgørelse nr. 1124 af 23. september 2015 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunen kan godkende projektet, såfremt de samfundsøkonomiske hensyn taler herfor. Projektforslaget kræver desuden en VVM screening, idet anlægget er opført i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. nov. 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM).

Det fremgår af projektmaterialet, at udvidelsen af forsyningsområdet med udlægning af distributionsnet til 49 husstande i projektområdet vil koste 1,960 mio. kr. Samfundsøkonomisk er der beregnet et overskud på 3,7 mio. kr., set over 20 år, i forhold til alternativet med individuel varmeforsyning af boligerne med varmepumpeløsninger. Selskabsøkonomisk viser projektforslaget en nettobesparelse på 62.000 kr. pr. år. Projektet indeholder følgende følsomhedsberegninger for fjernvarmeprojektet:

  • investeringerne i fjernvarmedistributionsnettet øges med 10 %
  • fordelingen af individuel forsyning ændres fra 50/50 til henholdsvis 70/30 og 30/70
  • beregning af minimums tilslutningsprocent for selskabsøkonomisk balance
  • ændring af det anvendte teoretiske varmebehov på 36 kWh/m2 jf. bygningsreglement BBR15 til 100,2 kWh/m2, jf. undersøgelse fra Statens byggeforskningsinstitut (SBI) af det reelle energiforbrug.

Konsekvensvurdering

Samfundsøkonomisk overskud 20 år

(mio. kr.)

Selskabsøkonomisk nettobesparelse (kr./år)

Projektforslaget som beskrevet

3,7

62.000

Højere fjernvarmeinvestering 10 %

3,5

50.000

70% jordvarme, 30% luft/vand varmepumpe

3,9

62.000

30% jordvarme, 70% luft/vand varmepumpe

3,4

62.000

Minimum fjernvarmetilslutning (65) %

2,1

0

Varmebehov gennemsnitshus 100,2 kWh/m2

3,2

40.000

Følsomhedsberegninger viser, at samfundsøkonomien for projektet er robust. Selskabsøkonomisk er der et overskud på 62.000 kr., som medfører, at investeringen ikke berører de eksisterende forbrugere, men betales af de tilkoblede forbrugere under forudsætning af, at der kan opnås en tilslutningsgrad på 65 %.

De forbrugerøkonomiske beregninger er foretaget på to scenarier med årlige varmeforbrug for standardhus (170 m2) på henholdsvis 36 kWh/m2 (krav jf. bygningsreglement BBR15) og 100,2 kWh/m2 (gennemsnitsforbrug standardhus jf. analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Forsyningsform

Forbrugerøkonomi i kr/år

BBR15 hus 170 m2 (36 kWh/m2)

Forbrugerøkonomi i kr/år

170 m2 (SBI oplyst 100,2 kWh/m2)

Fjernvarme

12.705

19.540

Luft-vand VP

16.965

23.090

Jordvarme VP

19.075

24.635

Projektforslaget viser, at der forbrugerøkonomisk ligger en årlig besparelse for et standardhus 170 m2 med et årligt varmeforbrug på 100,2 kWh/m2 på 3.550 kr. ved fjernvarmeforsyning i forhold til etablering af luft-vand varmepumpe. I forhold til etablering af et jordvarmeanlæg bliver den årlige besparelse 5.095 kr.

Energimæssigt er der beregnet et brændselsforbrug på 321 MWh/år ved fjernvarmeforsyning af området, mens individuel varmeforsyning af området baseret på varmepumper kræver et elforbrug på 96 MWh/år. Brændselsforbruget på fjernvarmeværket medvirker dog samtidig til produktion af strøm svarende til 39 MWh/år.

Miljømæssigt vurderer projektforslaget, at fjernvarme scenariet giver en årlig forøgelse af CO2 ækvivalent forureningen på 25 ton. Dette skyldes hovedsagelig anvendelsen af naturgas i fjernvarmeproduktionen i forhold til elforbruget og SCOP effekten ved individuel opvarmning med varmepumper. Den miljømæssige forøgede CO2 belastning ved fjernvarmeforsyning af området vil dog blive reduceret i takt med, at Hjallerup Fjernvarme overgår til fyring med biomasse på deres nyopførte biomassekedelanlæg.

Projektforslaget indeholder ikke krav om anvendelse af tilslutningspligt. Hjallerup Fjernvarme kan opkræve byggemodningsbidrag på 10.000 kr. + moms pr. bolig, såfremt området godkendes udlagt som fjernvarmeområde.

Projektforslaget har været sendt i høring hos bygherren Ikana, Hjallerup, og HMN naturgas.

Bygherren Ikana fremsender i deres høringssvar kritiske bemærkninger til projektforslaget omkring rapportens konklusioner og beregninger, som de ikke finder retvisende. I bemærkningerne anføres:

  • Forhold, som de tidligere har anført omkring forudsætninger for beregningerne, anført i skrivelse til Brønderslev Kommune, dateret 11. februar 2016. Disse afviger bl.a. fra Dansk Fjernvarmes egne anbefalinger.
  • Siden første udkast af rapporten blev tilsendt Ikana, er det samfundsøkonomiske overskud over 20 år steget fra 0,92 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Dette virker ikke troværdigt, og beror dels på forudsætninger, der alene kommer Hjallerup Fjernvarme til gunst, jf. tidligere skrivelse, dels på en pludselig ændring i investeringsomfanget for Hjallerup Fjernvarme. Hvorfor denne forskel i investering? Udstykningens omfang er ikke ændret.
  • Rapporten anvender nogle voldsomt forvrængede priser for bl.a. drift af varmepumper, hvilket stiller denne opvarmningsform uhensigtsmæssigt dårligt i et sammenligningsgrundlag. Pris for drift af varmepumpe er vedhæftet, tilsendt os fra Nyfors som leverandør af sådanne anlæg.
  • Ved valg af fjernvarme bliver der en væsentlig større CO2 belastning på miljøet end ved anvendelse af de alternative opvarmningsformer. Hvorledes finder forvaltningen at dette samspiller med, at Brønderslev Kommune har underskrevet en erklæring om at være klimakommune og dermed nedbringe CO2 udledning. CO2 udledningen er ca. 3 gange så stort som ved de alternativer, vi gerne vil have mulighed for at anvende, uden at grundkøberne er tvunget til at betale for en investering i en byggemodning af fjernvarmenettet. (Se s. 19, tabel 4 i rapporten)
  • Det er beregnet, at der skal være en minimumstilslutning på 65 % til fjernvarmen, for at der forekommer en selskabsøkonomisk nettobesparelse. Tilslutningen vil med al sandsynlighed blive væsentligt lavere, hvilket gør, at investeringen i fjernvarme i udstykningen vil komme til at belaste fjernvarmens øvrige tilsluttede husstande. Dette er ikke tilladt jf. lovgivningen for området (LBK nr. 1307 af 24/11/2014 Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning).
  • Anvendelse af fjernvarme fra decentrale fjernvarmeværker vil blive væsentligt dyrere for forbrugerne fra 2018 fordi statens grundbeløb til decentrale kraftvarmeværker bortfalder. Centrale udmeldinger oplyser, at prisen i gennemsnit vil stige med 4.800 kr. pr. husstand pr. år fra 2018, bør dette medtages i rapportens beregning?
  • Ikana pointerer, at det er uforståeligt, at Brønderslev Kommune har fastholdt krav om fjernvarmepligt udstykningen, uagtet at de i hele processen har pointeret, at vi ingen interesse har i en tilslutningspligt til Hjallerup Fjernvarme. Forvaltningen bør vel varetage borgernes interesser, ikke Hjallerup Fjernvarmes? Når man som forvaltning er klar over, at fjernvarmeforsyningen vil stå med en sådan meromkostning i løbet af få år, forekommer det endog mere uforklarligt for os. Det giver i vores perspektiv et endnu større forklaringsproblem, at kommunens egne udstykninger er friholdt fra fjernvarmepligt, men at en privat udstykning lige op ad den kommunale skal pålægges denne pligt. Det giver en forskelsbehandling, som vi ikke finder vil kunne holde, hverken juridisk eller moralsk. I sidste ende risikerer kommunen at miste potentielle nye borgere i kommunen, der ikke ønsker at bosætte sig med sådan tilhørende betingelser og omkostninger for opvarmning.

Fagenheden for Teknik og Miljø har forelagt Hjallerup Fjernvarmes rådgiver, PlanEnergi, Ikanas brev dateret 11. februar 2016 indeholdende kritik af det oprindelige projektforslag. PlanEnergi / Hjallerup Fjernvarme kommenterer i mail af 13. marts 2016 kritikpunkter og fastholder projektmaterialets beregningsgrundlag, ligesom de forventer, at Brønderslev Kommune ved vurdering af projektmaterialet anvender lovlige og korrekte samfunds- og forbrugerøkonomiske beregninger.

HMN GasNet meddeler i høringssvar af 18. marts 2016, at de ingen bemærkninger har til projektforslaget. De manglende bemærkninger er nødvendigvis ikke udtryk for, at man er enig i alle anvendte forudsætninger/beregninger, men alene er udtryk for, at HMN GasNet på basis af de foreliggende oplysninger og egne analyser ikke finder, at der er grundlag for at gøre indsigelser imod projektforslaget.

Fagenheden for Teknik og Miljø har foretaget en VVMscreening af projektet, og vurderer på baggrund af denne screening, at projektet ikke er VVM pligtigt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om udstykningen, Skelbakken etape 2, skal kunne fjernvarmeforsynes ved godkendelse af det fremsendte projektforslag eller skal være åbent for individuel varmeforsyning. Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at samfundsøkonomien i projektforslaget er tilstrækkelig til, at Teknik og Miljøudvalget kan godkende projektet i henhold til varmeforsyningsloven, såfremt der træffes beslutning herom.

Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 23. marts 2016, pkt. 4:

Fremsendt projektforslag godkendt.

Svend Erik Trudslev og Knud L. Pedersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


20. Orientering


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling
  • Henvendelse fra foreningen 'Staten i hele Danmark' med anmodning om medlemsskab og betaling af kontingent
  • Fagenheden for Beskæftigelse ønsker at søge puljemidler til integrationsområdet (personaleressourcer). Ansøgningsfrist er den 4. maj 2016
  • Børne- og Familieafdelingen og UngeCentret ønsker at søge puljemidler til udsatte børn og unge. Ansøgningsfrist er den 4. maj 2016
Beslutning

Taget til efterretning (UngeCenter ikke medansøger til puljemidler til udsatte).

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Til toppen


21. Lukket punkt: Kommunale arealer


Til toppen


22. Lukket punkt: Anlægsbevilling og byggemodning


Til toppen


23. Lukket punkt: Byggesag


Til toppen


24. Lukket punkt: Ansøgning om fritagelse for betaling af grundskyld


Til toppen


25. Lukket punkt: Ansøgning om fritagelse for betaling af grundskyld


Til toppen


26. Lukket punkt: Kommunale bygninger


Til toppen


27. Lukket punkt: Kommunalbygning


Til toppen


28. Lukket punkt: Almene boliger


Til toppen


29. Lukket punkt: Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling


Til toppen


30. Lukket punkt: Orientering om personalesager


Til toppen


31. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 25. april 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach