Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Økonomiudvalget - Referat

Dato: 7. september 2016
Lokale: Mødelokale 318, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 08:15


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: ØK

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Evt. bemærkninger til dagsordenen.

Beslutning

Pkt. 6 tages af dagsordenen.

Til toppen


3. 1. behandling af Budget 2017 og overslagsårerne 2018 - 2020


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Der fremsendes basisbudget for 2017 og overslagsårerne 2018 - 2020 til drøftelse og 1. behandling i hhv. Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet basisbudget for 2017 og overslagsårerne 2018 - 2020 til 1. behandling i Økonomiudvalget den 7. september og Byrådet den 14. september 2016.

Repræsentanter fra hhv. O og Ø er indbudt som observatører til Økonomiudvalgets behandling af punktet, jf. lov om kommunernes styrelser § 20, stk. 5.

På baggrund af fagudvalgenes og Økonomiudvalgets behandling af ændringer til budget 2017 på møderne i august måned, udviser basisbudgettet for 2017 følgende hovedtal i mio. kr.

I hele mio. kr.

Budget 2017

Indtægter

-2.264

Særlig vanskeligt stillet kommune

-16

Indtægter i alt

-2.280

Udgifter

Serviceudgifter

1.589

Overførselsudgifter

669

Driftsudgifter i alt

2.258

Rente - netto

7

Overskud drift

-15

Anlæg

26

Underskud på drift og anlæg

11

Afdrag på lån

41

Lån til kommune med lav likviditet

-22

Øvrige lån

-15

Pulje til grundkapital

0

Underskud i kassen (+=underskud)

15

Pulje til overførsel mellem årene

-25

Reel påvirkning af kassebeholdning

-10

På indtægtssiden er der i budget forslaget forudsat, at der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Endvidere er der indregnet tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner på 16,0 mio. kr..

Brønderslev Kommune har ligeledes modtaget positivt lånetilsagn på 22,0 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i kommunen.

Herudover er der modtaget tilsagn om låneadgang til henholdsvis energibesparende foranstaltninger på 4,9 mio. kr. og 10,0 mio. kr. vedrørende den ordinære lånepulje.

Der er ikke indarbejdet afdækningsforslag i budgetforslaget, ligesom fagudvalgenes ønsker til budget 2017 ikke er indarbejdet.

Der gøres opmærksom på, at fristen for indsendelse af ændringsforslag, i henhold til de tidligere godkendte principper for udarbejdelse af Budget 2017, er fastsat til torsdag den 22. september kl. 12.00.

Økonomiafdelingen foreslår, at Økonomiudvalget foretager indstilling til Byrådets 1. behandling af Budget 2017 og budgetoverslagsårene 2018-2020.

Afdelingsleder Kai Ø. Christensen deltager under dette punkt.

Beslutning

Oversendes til videre 1. behandling i Byrådet med anbefaling af fristfastsættelserne.

Bilag

Til toppen


4. Kommuneplanrevision 2017 og ny aftale fra juni 2016 om et bedre Danmark (lempelse af planloven)


Resume

Sagsforløb: ØK

I juni 2016 indgik Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti aftalen ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”, der er et større aftalegrundlag for en kommede revision af bl.a. Planloven. Aftalen giver nye muligheder for kommunernes planlægning og administration af den fysiske planlægning. I forbindelse med kommuneplanrevisionsarbejdet er der flere forhold i aftalen, som bør implementeres i kommuneplanen.

Økonomiudvalget bedes diskutere, i hvilket omfang de nye muligheder skal indarbejdes i Kommuneplanen.

Sagsfremstilling

I juni 2016 indgik Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti aftalen ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”, der er et større aftalegrundlag for den kommende revision af bl.a. Planloven. En ny revideret planlov forventes at træde i kraft primo 2017. Aftalen giver nye muligheder for kommunernes planlægning og administration af den fysiske planlægning. I forbindelse med kommuneplanrevisionen bør dele af de nye lovgivningsmæssige tiltag implementeres i kommuneplanen.

Aftalen indeholder forslag til ændringer af Planloven på en lang række områder. Nogle af disse ændringer i planloven vil medføre ændringer i kommuneplanen, mens andre blot vil medføre justeringer for den administrative praksis som f.eks. ved landzoneadministrationen.

I aftalen nævnes følgende ændringer, som Fagforvaltningen for Teknik & Miljø vurderer bør overvejes inddraget allerede på nuværende tidspunkt i revisionen af kommuneplanen:

Detailhandelsændringer:

Nyt: Alle byer, uanset størrelse, kan planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning, hvis det ønskes lokalt.

I dag fastsætter Planloven en maksimal grænse for udvalgsvarebutikker op 2000 m2 i bymidter og 1000 m2 i lokalcentre samt som enkeltstående butikker. I kommuneplanens retningslinier for detailhandel fastsættes de maksimalt tilladte butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker til 2000 m2 i Brønderslev, 1500 m2 i Dronninglund og Hjallerup, 1000 m2 for lokalbyer med bymidteafgrænsning og 500 m2 for lokalbyer uden bymidte (Øster Brønderslev undtaget = 1000m2). Kommuneplanen har derved haft med en strammere styring end Planloven har givet mulighed for. Den strammere linie beror på en konkret vurdering af, hvilke butiksstørrelser der vil være passende i den enkelte by. Der har i perioden 2009-2016 ikke været ønsker om butiksetablering af udvalgsvarebutikker, der har givet anledning til kommuneplanens størrelsesbegrænsninger.

Nyt: Nye maksimale størrelser for dagligvarebutikker i bymidter, lokalcenter og som enkeltstående butikker

Planloven har hidtil fastsat en maksimal grænse for dagligvarebutikker på hhv. 3500 m2 i bymidter og 1000 m2 i lokalcentre og som enkeltstående butikker. I aftalen hæves dette en smule for at give butikkerne mulighed for at føre et større sortiment til gavn for kunderne. I aftalen fastsættes de nye grænser for dagligvarebutikker til hhv. 5000 m2 i bymidter og til 1200 m2 i lokalcentre og som enkeltstående butikker. I bymidter kan der, som i dag, tillægges 200m2 til bruttoetagearealet til personalefaciliteter. For dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker gælder, at de 1200 m2 er det samlede maksimale bruttoetagereal dækkende over salgsareal, lager kontor, personalefaciliteter mv. I kommuneplanens retningslinie 1.4.1 er den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker fastsat til hhv. 3500 m2 i bymidterne i Brønderslev og Dronninglund, 2500 m2 i Hjallerup bymidte, 1000 m2 for hvert af de tre lokalcentre i Brønderslev, 2000 m2 for lokalbyerne med bymidte og 1000 m2 for lokalbyer uden bymidte.

Nyt: Ny metode til afgrænsning af bymidten – afventer ny vejledning

Planloven stiller i dag krav om, at bymidter afgrænses efter udarbejdelsen af ”den statistiske metode” der sikrer en repræsentation af en række forskellige erhverv og servicetilbud. Metoden er meget lidt fleksibel og tager ikke højde for lokale forhold. Metoden droppes og erstattes af en ny, endnu ukendt metode, der vil blive beskrevet nærmere i en vejledning senere. Særligt til bymidterne i Brønderslev og Dronninglund forventes ikke foretaget ændringer, da de to gennemførte midtbyplaner har arbejdet indgående med bymidtens afgrænsning.

Nyt: Mulighed for at udlægge aflastningsområder i byer med et tilstrækkeligt kundegrundlag

Kommunerne får mulighed for at planlægge for aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag. Et aflastningsområde udgør sammen med bymidter og lokalcentre den samlede fysiske detailhandelsstruktur, som kommunerne skal planlægge for. Formålet med aflastningsområderne er at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, der ikke uden videre kan indplaceres i bymidten – eksempelvis store udvalgsvarebutikker. For at kunne planlægge for et aflastningsområde skal kommunen redegøre for en række elementer. Da større udvalgsvarebutikker kan påvirke oplande, der rækker ud over kommunegrænsen, stilles krav om særskilt høring af nabokommuner.

Mulighed for udpegning af udviklingsområder

Nyt: Mulighed for at udpege udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen

I aftalen åbnes mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Dette sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune. I udviklingsområderne vil der, som i den øvrige del af kystnærhedszonen, stadig gælde at bl.a. offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. Endvidere skal ferie- og fritidsanlæg lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Af aftalen fremgår, at natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinje og klitfredning, ikke kan komme i betragtning som udviklingsområde.

Brønderslev Kommune ansøgte den 30. april 2015 Naturstyrelsen om at komme i betragtning med projektet "Asaa Havn - Maritim Feriehavn" i forbindelse med den daværende forsøgsordning for kyst – og naturturisme. Kommunens projekt blev ikke blandt de udvalgte 10 projekter. Projektet har til formål at styrke det miljø og det liv, der eksisterer på havnen i dag med fokus på de naturoplevelser, som kan opleves i forbindelse med havet og kysten. Projektet indeholder et maritimt oplevelsescenter, som omdrejningspunkt for havnenes aktiviteter, boliger, for tiltrækning af turister og forlængelse af den sydlige mole for at fastholde sejlrenden til Asaa Havn. Med den nye mulighed for at udpege udviklingsområder er det håbet, at projektet kan komme et skridt nærmere en realisering. Udpegningen af udviklingsområder vil ske første gang i 2017. Det bemærkes, at udpegningen af et udviklingsområde ved Asaa kan blive vanskeliggjort at det forhold, at havnen er beliggende indenfor Natura2000 område. I forbindelse med ansøgning om udpegning af området på og omkring Asaa Havn til udviklingsområde vil det forudsætte samtidig gennemgang af kommunens udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort ligesom det skal overvejes, hvorledes friluftslivet kan styrkes. Stien fra Asaa Camping til Krebsehavet vil her indgå som et vigtigt element til styrkelse af friluftslivet.

Økonomiudvalget bedes tage stilling til, hvorvidt kommuneplanens gældende grænser for maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker skal fastholdes eller om Planlovens nye og mere fleksible ramme skal være styrende for kommunens administration af planlægning for udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker.

Økonomiudvalget bedes endvidere tage stilling til, om der i den nye kommuneplan skal tilføjes et nyt afsnit om mulighederne for at udpege et udviklingsområde på og omkring Asaa Havn, samt tage aftalens indhold om ny afgrænsningsmetode for bymidter samt mulighed for udlægning af aflastningsområder i byer med tilstrækkeligt kundegrundlag til efterretning.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår,

  • at retningslinie 1.4.1 ”Detailhandelsramme og maksimale butiksstørrelser” justeres til et niveau, der ligger mellem den gældende kommuneplan og de nye muligheder i Planloven,
    • således at den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker styres således at grænsen fjernes i Brønderslev, hæves til 2000m2 i Dronninglund og Hjallerup, hæves til 1200m2 i de tre lokalcentre i Brønderslev og i alle lokalbyer samt hæves til 500m2 i alle landsbyer i det gældende bymønster.
    • således at den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker fremover fastsættes til 5000m2 i Brønderslev, fastholdes i Dronninglund, hæves til 3500m2 i Hjallerup, hæves til 1200m2 i de tre lokalcentre i Brønderslev, fastholdes i lokalbyer med bymidte, hæves til 1200m2 i lokalbyer uden bymidte og for enkeltstående butikker samt hæves til 500m2 i landsbyer i det gældende bymønster.
  • at de nugældende bymidteafgrænsninger fastholdes, og revurderes når den nye vejledning er vedtaget og offentliggjort. Dog bemærkes, at der bør arbejdes for, at Øster Brønderslev får udpeget en bymidteafgrænsning.
  • at de nye muligheder vedr. etablering af et aflastningscenter i Brønderslev Kommune tages til efterretning
  • at der allerede nu i forbindelse med kommuneplanrevisionen tilføjes et afsnit om mulighederne for udpegning af et udviklingsområde i Asaa, således der er kommuneplanhjemmel til senere at fremsende ansøgning om udpegning af et udviklingsområde på og omkring Asaa Havn.

Planlægger Bodil Bjørn og planlægger Martin Heide deltager under dette punkt.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


5. Kommuneplanrevision 2017 - Byroller


Resume

Sagsforløb: ØK

I Planstrategi 2015 blev det udpeget, at kommuneplanen bl.a. skulle arbejde med forslag til et ny bymønster. Det hidtidige bymønster stammer fra tiden før kommunesammenlægningen og Amternes tid.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har, med afsæt i en analyse af kommunens byer, lavet et forslag til et nyt bymønster, der kredser om begrebet forandring. En forandring af rammer og vilkår for byerne, der forholder sig realistisk til den historiske udvikling, politiske beslutninger og fremtiden, og dermed giver borgere og virksomheder et reelt billede af den fremtid, der kan forventes netop hos dem.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår at Økonomiudvalget drøfter forslaget til et nyt bymønster med henblik på, at give fagforvaltningen input til det videre arbejde med bymønsteret i kommuneplanrevisionen.

Sagsfremstilling

I Planstrategi 2015 blev det udpeget, at kommuneplanen bl.a. skulle arbejde med forslag til et ny bymønster.

Brønderslev Kommune består af 31 større og mindre bysamfund, der alle er forskellige i størrelse, serviceindhold og deres funktion. Byerne er placeret i et hierarkisk system kaldet ”det kommunale bymønster”. Bymønsteret angiver hvorledes byerne kan udvikles og hvilket serviceniveau, der kan findes/forventes i en given by i bymønsteret. Det drejer det sig bl.a. om den geografiske fordeling af boliger, arbejdspladser, handel og servicetilbud. Bymønsteret angiver dermed Byrådets prioritering byernes rolle i kommunen.

I forbindelse med kommuneplanrevision 2017 har det kommunale bymønster været til servicetjek. Det hidtidige bymønster stammer fra tiden før kommunesammenlægningen og Amternes tid. Siden da har samfundet gennemgået større forandringer og af en urbanisering, hvor byvækst og servicetilbud koncentreres i de større byer – både i kommunalt og regionalt perspektiv. Dette har haft en pris, hvor særligt landdistrikterne og de byer, der ligger langt fra vækstcentrene, har måttet kigge langt efter positive flyttebalancer.

Det nye bymønster tager søger at have forandring for øje. En forandring, der, hvad angår udvikling af rammer og vilkår for byerne, forholder sig realistisk til den historiske udvikling, politiske beslutninger og fremtiden. Det nye bymønster giver derfor borgere og virksomheder et reelt billede af den fremtid, der kan forventes netop hos dem.

Det nye bymønster udpeger tre hovedbyer, seks bosætningsbyer, fire større landsbyer (med byzone) og 18 landsbyer i landdistrikt. Geografisk set ligger både bosætningsbyer og de større landsbyer ofte i landdistriktet, men med udpeget byzone, hvilket betyder, at de administreres efter bestemmelser formuleret i kommuneplanen og lokalplaner. De afgrænsede landsbyer derimod administreres efter landzonebestemmelserne i Planloven. Det hidtidige bymønster stammer fra tiden før kommunesammenlægningen og Amternes tid.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har, med afsæt i en analyse af kommunens byer, fremstillet et forslag til et nyt bymønster, der indeholder justeringer i forhold kommuneplanens eksisterende bymønster. Justeringerne giver angiveligt anledning til diskussion og overvejelser, som Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget drøfter, med henblik på at give fagforvaltningen input til det videre arbejder med bymønsteret i kommuneplanrevisionen.

I den nugældende kommuneplan står: ”Byrådet ønsker at understøtte grundlaget ved at sikre, at der til stadighed er mulighed for bolig- og erhvervsbyggeri i Lokalbyerne..” Forslaget lægger op til en opsplitning af de nuværende Lokalbyer i to kategorier med forskellige muligheder for byudvikling. I forslaget får de "større landsbyer" fjernet muligheden for nyudlæg af kommuneplanrammer til byudviklingsformål, da det vurderes, at det lokale befolkningsunderlag ikke længere er stort nok til at udgøre et bæredygtigt grundlag for servicefunktionerne i de respektive byer.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø ønsker at Økonomiudvalgets input til

  • opdelingen af Lokalbyer i henholdsvis Bosætningsbyer og Større Landsbyer, - ligger snittet rigtigt?
  • fjernelsen af muligheden for udlæg af nye byudviklingsrammer i de større landsbyer.

Planlægger Martin Heide og planlægger Bodil Bjørn deltager under dette punkt.

Beslutning

Drøftet.

Bilag

Til toppen


6. Planlægning for udvidelse af biogasanlægget GFE Krogenskær


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

Biogasanlægget GFE Krogenskær på Vildmosevej 21B, Brønderslev, ønsker at ændre driften af biogasanlægget. Driftsændringen omfatter tilførsel af en større mængde biomasse samt mindre bygningsmæssige udvidelser. En eventuel udvidelse af biogasanlægget kræver et kommuneplantillæg, en VVM-redegørelse og ny miljøgodkendelse. Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer endvidere, at der skal udarbejdes en lokalplan for området.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal gives en tilkendegivelse til udvidelsen med efterfølgende udarbejdelse af kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, lokalplan og miljøgodkendelse.

Sagsfremstilling

Biogasanlægget GFE Krogenskær, Vildmosevej 21B, Brønderslev, ønsker at ændre driften af det eksisterende biogasanlæg.

Den årlige mængde biomasse, der tilføres biogasanlægget, ønskes forøget fra de nuværende 36.500 tons til 70.000 tons. En eksisterende lagertank ønskes ombygget til reaktortank. Overdækningen af tanken vil blive 11-12 m høj, hvilket er lavere end eksisterende bygninger på anlægget. Der ønskes desuden etableret 2 nye lagertanke for at sikre stabil drift. Disse tanke etableres i tilknytning til ejers landbrugsejendom.

Udvidelsen medfører, at daglige transporter til anlægget fremadrettet vil være 7-10 mod de nuværende 4-6. Oplag af biomasse på anlægget vil ikke blive forøget. Baggrunden for ønsket om udvidelse er, at biogasanlægget fremadrettet ønsker mulighed for at modtage flere vegetabilske biomasser. Disse biomasser har et lavere gaspotentiale og kræver længere opholdstid i anlægget. En udvidelse af anlægget er derfor nødvendig, hvis biomasseindtaget ændres. Ombygning og øget indtag af biomasse vil ikke påvirke den samlede gasproduktion i forhold til den eksisterende produktion. Ændringen i biomasseindtaget vurderes ikke at give anledning til større lugtemissioner fra biogasanlægget.

En udvidelse af biogasanlægget medfører, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en VVM-redegørelse. Der skal desuden udarbejdes ny miljøgodkendelse, da virksomheden med udvidelsen overgår til en anden virksomhedskategori med selvstændige standardvilkår. Det vurderes endvidere, at der skal udarbejdes en lokalplan for området.

Virksomhedens projektbeskrivelse for udvidelsen, udarbejdet af rådgiver, er vedlagt som bilag.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal gives en tilkendegivelse til udvidelsen med efterfølgende udarbejdelse af kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, lokalplan og miljøgodkendelse.

Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2016, pkt. 22:

Udsættes.

Der ønskes en detaljeret orientering om de nuværende driftsforhold.

De juridiske forhold afklares.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 31. august 2016:

Nuværende driftsforhold

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø har fra Krogenskærs miljøfaglige rådgiver modtaget en redegørelse for biogasanlæggets nuværende driftsforhold. Redegørelsen er vedlagt som bilag. I redegørelsen er følgende beskrevet:

  • Der redegøres for den ombygning/modernisering, som biogasanlægget har gennemgået i 2014-2015. Ved ombygningen er der etableret lukket aflæssehal, plansilo til opbevaring af halm og energiafgrøder, faciliteter til neddeling af plantefibre inden indmadning, stort biologisk lugtrensesystem og anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet.
  • Der er implementeret ny biomasseplan på biogasanlægget. Der modtages ikke længere affald, men udelukkende landbrugsrelaterede biomasser som halm, græs, majs og gylle.
  • Biogasanlægget modtager max. 36.500 tons biomasse årligt, hvilket er i overensstemmelse med gældende miljøgodkendelse.
  • For at sikre en stabil og sikker drift varetages den daglige drift af 3 driftsansvarlige personer.
  • Der er implementeret daglige rutiner for rundering, eftersyn, vedligehold og egenkontrol.
  • Ultimo 2016 forventes biogasanlæggets produktion at blive bæredygtighedscertificeret efter international ISCC standard. Certificeringen indebærer, at der skabes sporbarhed ned til markniveau på alle tilførte biomasser, og at der beregnes CO2 balancer på alle tilførte læs.

Juridiske forhold

Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 tons/dag er omfattet af bilag 1, pkt. 10 i bekendtgørelse om VVM. Der skal derfor ske offentliggørelse af en VVM redegørelse, blandt andet for at inddrage offentligheden. Efter offentlighedsperioden skal det besluttes, om Brønderslev Kommune vil give en VVM tilladelse efter § 7 i VVM bekendtgørelsen.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer, at det er helt op til kommunen at afgøre, om der ønskes meddelt en VVM tilladelse. Hvis der ikke gives VVM tilladelse, kan udvidelsen/ændringen af anlægget ikke etableres.

Uddrag fra VVM bekendtgørelsen: ”§ 7. På grundlag af den foretagne høring efter § 6, træffer den kompetente myndighed afgørelse om, hvorvidt anlægget kan tillades.”

En evt. udvidelse af biogasanlægget Krogenskær kræver en ny revideret miljøgodkendelse. Det er jf. godkendelsesbekendtgørelsen en forudsætning for en udvidelse af biogasanlægget, at anlægget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Det er desuden en forudsætning, at til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. Fagforvaltningen for Teknik og Miljø vurderer, at begge forudsætninger er til stede. Kommunen skal derfor som udgangspunkt meddele miljøgodkendelse til en udvidelse, hvis der søges herom.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning, samt at Økonomiudvalget tager stilling til, om der skal gives en tilkendegivelse til udvidelsen med efterfølgende udarbejdelse af kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, lokalplan og miljøgodkendelse.

Teknik- og Miljøudvalget, 31. august 2016, pkt. 4:

De driftsmæssige forhold er jf. redegørelsen fra Fagforvaltningen for Teknik og Miljø’s opfølgning forbedret, men området er stadig belastet med utilsigtet lugtemission fra anlægget.

Henset til de nuværende driftsforhold samt de kommunale planer for et nyt boligområde i Brønderslev Syd anbefaler Teknik- og Miljøudvalget, at der ikke for nuværende iværksættes tiltag for mulig udvidelse af biogasanlægget.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Taget af dagsordenen.

Bilag

Til toppen


7. Godkendelse af affaldsplan forud for 8-ugers høring


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Brønderslev Kommune skal udarbejde affaldsplan for kommunen. Planen skal i henhold til Affaldsbekendtgørelsen indeholde status, målsætning og planlægning for håndtering af affald. Planen omhandler sigtelinjerne; herunder de beslutninger, der skal træffes de kommende år, for at opfylde det nationale krav om genanvendelse af 50 % af visse dele af husholdningsaffaldet i 2022.

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til affaldsplan for Brønderslev Kommune kan godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til affaldsplan for Brønderslev Kommune med tilhørende bilag. Affaldsplanen er udarbejdet som en digital plan, det vil sige en onlineversion.

I Affaldsbekendtgørelsen stilles der krav om, at kommunerne udarbejder en affaldsplan mindst hver 6. år. Den sidste affaldsplan i Brønderslev Kommune er fra 2009. Planen fra 2009 var fælles med Hjørring Kommune. Forud for affaldsplanerne for de to kommuner har der været en proces med en række fælles fokuspunkter for de to kommuner og AVV: regionalt/kommunalt samarbejde, borgerinvolvering, affaldsminimering, lokal ressourceudnyttelse og iværksætteri. Derfor er der mange fællesnævnere i de to affaldsplaner. Brønderslev Kommune besluttede dog i januar 2015 at udarbejde egen affaldsplan, da der er forskelle i fokus- og ambitionsniveau.

Det er en vigtig forudsætning for den nye affaldsplan, at Folketinget i 2013 vedtog ”Danmark uden affald, Ressourcestrategi 2013”. Her blev det besluttet, at 50 % af visse dele af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes. Principielt er der metodefrihed for kommunerne til at opnå dette. Erfaringer fra andre kommuner og modelberegninger fra Miljøstyrelsen har vist, at kravet/målet kun kan opnås ved at indføre kildesortering af affald. Mange kommuner arbejder for tiden med at implementere kildesortering. Det betyder også, at der ikke bliver basis for store centrale sorteringsanlæg, som kunne have været alternativet til kildesortering.

I affaldsplanen træffes der kun få konkrete beslutninger om indsamlingsmetoder, fraktioner osv. I stedet indeholder affaldsplanen en ramme for en række beslutninger, som skal tages i de kommende år for at nå op på kravet om 50 % genanvendelse i 2022. De konkrete beslutninger vil senere ske i Teknik- og Miljøudvalget og/eller Byrådet – afhængig af, hvor vidtrækkende de er.

I affaldsplanen træffes der beslutning om, at målet på 50 % søges opnået i to faser. I fase 1 (indtil 2018) arbejdes der på at igangsætte husstandsindsamling for de tørre affaldsfraktioner papir, pap, plast og metal. Detaljerne om fraktioner, indsamlingsfrekvens osv. vil blive taget som selvstændige politiske beslutninger. I affaldsplanen træffes der også beslutning om, at kildesortering af organisk affald først vil ske senere, dvs. i fase 2. Desuden træffes der i affaldsplanen beslutning om, at det i fase 1 skal besluttes, om det vil være hensigtsmæssigt med en geografisk opdelt udrulningsplan for indsamling af både de tørre affaldsfraktioner og senere organisk affald og restaffald. I fase 1 skal der også tages stilling til, om Brønderslev Kommune vil deltage i et fælleskommunalt sorteringsanlæg for plast- og metalaffald i Aalborg.

Affaldsplanen er opbygget, så de enkelte affaldsordninger (indsamlingsordninger) beskrives hver for sig. Inden for hver ordning er der 3 hovedelementer:

1. Beskrivelse

2. Målsætning

3. Handlinger

Denne opdeling følger kravene i Affaldsbekendtgørelsen. Samme opdeling er anvendt for affaldsbehandlingsanlæg; herunder forbrændingsanlæg, genbrugspladser, deponi osv. Indenfor emnerne bæredygtighed og kommunikation er der også sket opdeling i beskrivelse, målsætning og handlinger. Der er udarbejdet et særskilt notat, hvor alle handlingerne i affaldsplanen er sammenfattet. Dette giver et overblik over de vigtigste punkter i affaldsplanen.

I hovedafsnittene bæredygtighed og kommunikation er der bl.a. beskrivelser af de prioriteringer og fokuspunkter, som har været vigtige for de enkelte ordninger og behandlingsanlæg. På den måde knyttes der en rød tråd til det fælles forarbejde om affaldsplanen mellem Brønderslev og Hjørring Kommuner og AVV. I hovedafsnittet ”Økonomi og tidsplan” er faseopdelingen omtalt. Der træffes ikke på nuværende tidspunkt beslutninger, som har betydning for den kommunale økonomi.

I efteråret 2015 blev det i Brønderslev og Hjørring Kommuner besluttet, at der skal udarbejdes en ejerstrategi for AVV. Denne proces er stadig i gang. I affaldsplanen er der ikke nævnt noget om arbejdet med ejerstrategien. Dette er et bevidst valg, da en sammenkædning af de to emner, vil risikere at gøre begge processer unødigt komplicerede – både i en tidsmæssig og emnemæssig sammenhæng. Derfor kan affaldsplanen behandles, uden at det får betydning for processen om en ejerstrategi for AVV.

Når affaldsplanen er vedtaget i Byrådet, skal den i 8 ugers offentlig høring, før den kan vedtages endeligt.

Link: http://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/affaldsplan.htm. Der kan dannes PDF-udskrift ud fra onlineversionen, og de tilhørende bilag. Både affaldsplan (PDF-udgave) og de tilhørende bilag er vedlagt dagsordenteksten som bilag. Desuden er der vedlagt et notat, hvor alle handlingerne i affaldsplanen er oplistet, så det er nemmere at opnå et godt overblik.

Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender udkast til affaldsplan forud for 8 ugers offentlig høring

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da området er brugerfinansieret.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2016, pkt. 21:

Udsættes.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, 31. august 2016, pkt. 3:

Det indstilles, at affaldsplanen sendes i 8 ugers offentlig høring.

Tekniske og økonomiske forhold afklares med AVV.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Indstilles sendt i høring.

Bilag

Til toppen


8. Godkendelse af skema C - helhedsplan for Boligforeningen PM afdeling 11


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet godkendte den 27. april 2016 15. september 2009 skema C B med en samlet anskaffelsessum er på 274.585.424 kr. med den konsekvens, at det beløb Brønderslev Kommune kan komme til at stille kommunegaranti for er 41.823.424 kr. større end det, der blev godkendt i forbindelse med skema B på Byrådsmødet den 15. september 2009.

Kuben Manegement oplyser, at man nu har modtaget godkendelse af skema C fra Landsbyggefonden, men samtidig har konstateret en fejl i skemaet, hvorfor der fremsendes nyt skema C til Byrådets godkendelse.

Fejlen betyder, at den støttede del af renoveringen bliver 32 mio. kr. højere og beløber sig til 251.952.315 kr., mens den ustøttede del bliver tilsvarende 32 mio. kr. lavere.

Byrådet anmodes om godkendelse af det rettede skema C.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 15. september 2009 godkendte Byrådet skema B med anslået udgift på i alt 232.762.000 kr. for det samlede projekt.

Byggeriet er nu afsluttet, og Kuben Management fremsender byggeregnskab hvor den samlede anskaffelsessum er på 274.585.424 kr. og det betyder, at det beløb Brønderslev Kommune kan komme til at stille kommunegaranti for er 41.823.424 kr. større end det, der blev godkendt i forbindelse med skema B på Byrådsmødet den 15. september 2009.

Det endelige byggeregnskab for den støttede del af boligrenoveringen ser således ud:

Skema B

Skema C

Grundudgifter

0 kr.

12.000 kr.

Håndværkerudgifter

133.446.000 kr.

141.631.000 kr.

Omkostninger

30.284.000 kr.

66.195.000 kr.

Gebyr

823.000 kr.

2.114.000 kr.

Udgifter i alt

164.553.000 kr.

209.952.000 kr.

Det endelige byggeregnskab for den ustøttede del af boligrenoveringen ser således ud:

Skema B

Skema C

Grundudgifter

0 kr.

11.875 kr.

Håndværkerudgifter

56.891.785 kr.

59.479.753 kr.

Omkostninger

11.317.000 kr.

4.430.462 kr.

Gebyr

0 kr.

711.334 kr.

Udgifter i alt

68.208.785 kr.

64.633.424 kr.

Skema B

Skema C

Støttede del

164.553.000 kr.

209.952.000 kr.

Ustøttede del

68.209.000 kr.

64.633.424 kr.

Udgifter i alt

232.762.000 kr.

274.585.424 kr.

Forskellen mellem Skema B og Skema C skyldes bl.a. ekstra udgifter til lejetab/genhusning og indeksregulering, da byggeriet er foregået over flere år. Forskellen er nærmere uddybet i "Notat - Kuben Boligforeningen PM afd.11".

Det kommunale grundkapitallån udgør 1.140.000 kr., og den kommunale garantistillelse udgør op til 100 % af den støttede del af byggeriet, og 80,17 % af den ustøttede del svarende til 51.816.616 kr.

Ifølge lov om almene boliger er det en forudsætning for kommunens garanti, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtigelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtigelsen. Landsbyggefondens forpligtigelse er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender skema C.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen kan oplyse, at det kommunale kapitaltilførselslån på 1,140 mio. kr. finansieres via tidligere afsatte midler i perioden 2008-2012 til det samlede projekt.

Indstilling

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 7:

Indstilles godkendt.

Boligselskaberne bliver indkaldt til møde snarest.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Byrådet, 27. april 2016, pkt. 7:

Godkendt.

Lene Hansen og Henning Jørgensen var fraværende.

Sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 7. september 2016:

Kuben Manegement oplyser, at man nu har modtaget godkendelse af skema C fra Landsbyggefonden, men samtidig har konstateret en fejl i skemaet, hvorfor der fremsendes nyt skema C til Byrådets godkendelse.

Fejlen betyder, at den støttede del af renoveringen bliver 32 mio. kr. højere og beløber sig til 251.952.315 kr., mens den ustøttede del bliver tilsvarende 32 mio. kr. lavere.

Byrådet anmodes om godkendelse af det rettede skema C.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


9. Bemanding af Borgerservice i Dronninglund i juli måned


Resume

Sagsforløb: ØK

Evaluering og stillingtagen til bemanding af Borgerservice på Dronninglund Rådhus i juli måned.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 30. marts 2016, at Borgerservice i Dronninglund skulle være åbent for personlig betjening i juli måned, således at borgerne kunne få personlig betjening og evt. vejledning til benyttelse af den digitale løsning. Der kunne ikke udstedes kørekort og pas i juli måned i Dronninglund.

Det har drejet sig om 4 torsdage (7., 14., 21. og 28. juli ), hver gang fra kl. 10.00-16.30.

Ordningen har fungeret tilfredsstillende, og der har ikke været klager over den reducerede service på de 4 torsdage i juli måned.

I alt har det været 163 henvendelser

84 til pas, kørekort eller Nem-Id (kræver personligt fremmød, henvist til Brønderslev eller til august)

29 som blev hånderet via video eller hvor borgerne afleverede post

8 til ansatte (nøgle til feriehus m.m.)

14 til diverse (andet)

28 henvist til andre afdelinger i Dronninglund (Socialcenter, Teknik og Miljø eller Visitationen)

Stabsforvaltningen foreslår, at ordning med reduceret betjening i juli måned gøres permanent.

Beslutning

Godkendt.

Såfremt den reducerede bemanding vurderes utilstrækkelig, da skal der være mulighed for tilpasning af bemandingen.

Til toppen


10. Orientering


Resume

Sagsforløb: ØK

Beslutning

Intet.

Til toppen


11. Lukket punkt: Boligplacering af flygtninge i Brønderslev Kommune


Til toppen


12. Lukket punkt: Pulje til bygningsfornyelse 2016


Til toppen


13. Lukket punkt: Ekspropriationsbeslutning


Til toppen


14. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 5. oktober 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach