Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Ældreomsorgsudvalget - Referat

Dato: 21. maj 2014
Lokale: Mødelokale 220, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:30


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: ÆO

Beslutning

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: ÆO

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Tillægsdagsorden godkendt, dog udsættes punkt 4 på tillægsdagsordnen til næste møde.

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


3. Timepriser for 2014 vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje


Sagsfremstilling

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har ved bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83 ophævet kravet om, at Byrådet mindst én gang årligt skal fastsætte priskrav, samt efterbetale private leverandører hvis priskravet har været fastsat for lavt.

I henhold til ændret lovgivning skal timeprisen fortsat fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere ydelserne.

For at sikre lige konkurrencevilkår, skal den kommunale og den private leverandør, der leverer samme ydelser af samme kvalitet, afregnes til samme timepris.

Herudover fremgår det af lovgivningen, at Byrådet skal sikre, at afregningsprisen justeres løbende, når Byrådet bliver bekendt med, at omkostningerne ikke længere stemmer overens med afregningsprisen. Ligeledes, at der med passende mellemrun foretages en efterberegning heraf ved en omkostningskalkulation.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at der følges op på afregningsprisen en gang årligt. Konkret den 1. april hvert år. Valget af dato for opfølgning begrundes i, at eventuelle ændringer pr. 1. april kan medtages i det kommende budgetår.

Implementering af de Fælles Rehabiliterende Indsatser (FRI) er foregået i løbet af 2013. Dette har medfør en gradvis deling mellem fritvalgsområdet og budgettet for de Fælles Rehabiliterende Indsatser (FRI). Ved budgetlægningen blev der indlagt besparelser i forbindelse med fuld udrulning af FRI på 5.6 mio. kr.

Med afsæt i dette foreslås det, at den vedtagne timepris for 2013 fastholdes for 2014, dog fremskrevet til 2014-priser således:

Timepris 2013 Timepris 2014
Praktisk hjælp 303 kr. 307 kr.
Personlig pleje, hverdagstimer 327 kr. 331 kr.
Personlig pleje, øvrig tid 411 kr. 416 kr.

Merudgiften forventes afholdt inden for Ældreområdets ramme, da prisstigningen (1,9 %) ligger indenfor den generelle prisfremskrivning af kommunens budgetter fra 2013 til 2014.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender

  • at efterregulering afskaffes,

  • regulering af 2014 takster,

  • at med virkning fra 2015 fastsættes takster i budgettet (svarende til øvrige kommunale takster).

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Ole Bruun var fraværende.

Resume

Sagsforløb: ÆR, ÆO, ØK, BY

Kravet om at Byrådet mindst én gang årligt skal fastsætte priskrav, samt efterbetale private leverandører, hvis priskravet har været fastsat for lavt,er ophævet.

I henhold til ændret lovgivning skal timeprisen fortsat fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere ydelserne.

Ældreomsorgsudvalget bedes godkende ændring af praksis svarende til det beskrevne, samt godkende de foreslåede timepriser gældende fra 1. januar 2014.

Til toppen


4. Projekt "Spise sammen"


Resume

Sagsforløb: ÆR, ÆO

Godkendelse af Projekt Spise Sammen. Projektet har til formål at komme ensomheden blandt ældre i Brønderslev Kommune til livs.

Sagsfremstilling

Ensomhed blandt de ældre borgere i Brønderslev Kommune er et stigende problem. Aktivitetsområdet vil i den forbindelse igangsætte projektet ”Spise Sammen”. Formålet med projektet er at komme ensomhed blandt isolerede og ensomme ældre til livs. Projektet vil også have fokus på den gruppe af ældre, der er i risiko for at blive ensomme.

Igennem projektet vil der blive igangsat forskellige lokale former for spise-aktiviteter, som f.eks.

  • En borger tilkobles en frivillig, der enten spiser sammen med borgeren privat eller på en kommunal cafe.

  • Spisegrupper for borgere i målgruppen, der tilknyttes frivillige.

  • Madlavningsgrupper, hvor borgerne selv deltager i madlavningen.

Der vil blive nedsat en følgegruppe bestående af forskellige repræsentanter fra Ældreområdet, der skal fungere som ambassadører for projektet. Det vil være aktivitetsområdet, der varetager rollen som projektleder.

Følgegruppen ønsker at lave lokale delprojekter i Agersted, Dronninglund, Hjallerup, Jerslev og Hallund.

Tidsplanen for projektet er følgende:

  • Maj 2014: Igangsættelse af forskellige lokale delprojekter.

  • Efteråret 2014: Der udarbejdes en evaluering, og der vil evt. blive afholdt et fællesmøde om de igangværende projekter.

Til projektet skal der bruges frivillige, og der er udarbejdet en folder om rekruttering af frivillige (bilag 2).

Der er i budget 2014 afsat 200.000 kr. til projektet. Fordelingen af midlerne kan ses i projektbeskrivelsen (bilag 1).

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget godkender projektbeskrivelsen for ”Spise Sammen”.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Ældrerådet drøfter forslaget i møde den 19. maj 2014.

Udtalelse fra Ældrerådet foreligger til mødet.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Revideret økonomioversigt lægges på sagen.

Godkendt.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


5. Sygefravær på Ældreområdet


Resume

Sagsforløb: ÆO

Ældreomsorgsudvalget har bedt om en orientering om sygefravær på Ældreområdet.

Der vil på mødet blive givet en orientering om dels udviklingen i sygefraværet og dels praksis for håndtering af sygefravær og dialog i forbindelse hermed.

Sagsfremstilling

Ældreområdet har gennem mange år arbejdet meget målrettet med at mindske sygefraværet.

I 2012 havde Ældreområdet en fraværsprocent på 7,03. Denne var i 2013 faldet til 6,49.

Der arbejdes på følgende måde:

  • Der tales åbent om sygefravær ved alle møder, der afholdes i området/distriktet.

  • Der analyseres løbende på, om der er specielt meget sygefravær på en bestemt afdeling/i en bestemt gruppe, tidspunkt på døgnet med henblik på, om fraværet handler om arbejdsmiljø.

  • De medarbejdere, der har mulighed for at få en § 56 aftale (i forbindelse med sygdom), opfordres til dette.

Generelt ved sygemelding

  • Der arbejdes ud fra Brønderslev Kommunes sygdomspolitik.

  • Der er hurtig kontakt til den sygemeldte medarbejder, nogle gange ned til 2 dage afhængig af situationen.

  • Der er hurtig afklaring på, om det drejer sig om dage, eller om det drejer sig om langtidssygemelding.

  • Det afklares, om sygemeldingen handler om, at medarbejderen mistrives i distriktet/området, og hvis ja, hvordan kan man hjælpe medarbejderen.

Langtidssygemelding

  • Der er klare aftaler om næste kontakt til den sygemeldte; hvornår og hvem kontakter hvem.

  • Efter langtidssygemeldinger tages der individuelle hensyn til opstart på arbejdet igen.

Spredt sygefravær

  • Der er stor opmærksomhed på spredt sygefravær.

  • Der er stor opmærksomhed på, om der er et mønster i fraværet.

  • Der indkaldes til samtaler med henblik på afklaring af baggrunden for det spredte sygefravær, og der afholdes opfølgende samtaler.

  • Der indhentes i nogle situationer mulighedserklæring.

Der arbejdes endvidere forbyggende ved, at Ældreområdets forflytningsvejledere og forflytningskonsulent kan inddrages, når der er der fysisk tunge opgaver hos borgerne, således medarbejderne skånes mest muligt, og arbejdsskader, og dermed sygefravær, forebygges.

Aktivitetsområdet afholder endvidere 1 temadag årligt i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø, hvor der på skift er fokus på henholdsvis det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Beslutning

Til efterretning.

Udvalget ønsker at følge statistikken årligt. Udvalget ønsker også Personalepolitisk redegørelse forelagt, når denne er udarbejdet.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Nyttejobs indenfor Ældreområdet


Resume

Sagsforløb: ÆO

På møde den 27. marts 2014 opfordrede Ældreomsorgsudvalget Ældreområdet til at oprette ca. 10 nyttejobs.

Status på nyttejob i Ældreområdet til orientering for Ældreomsorgsudvalget.

Sagsfremstilling

Der er givet tilkendegivelse/tilkendegivelse på vej til oprettelse af i alt 9-10 nyttejobs i Ældreområdet.

Ud over nyttejobs er der følgende pladser i Ældreområdet:

Nyttejob Virksomheds- praktik Seniorjob Fleksjob Skånejob Løntilskud Service-medarbejder
Område 1
Margrethelund 2 4 4 2 2 4
Område 2
Stengården 1 1
Hellevadlund 1 1
Elmehøj 0-1 4
Rosengården 1 1 1 1
Område 3
Støberiet 1 2 2 2 2
Valdemarsgade 1 1 2 2
Stenumgård 1 1 2 2
Aktivitet
Aktivitetsområdet 2 2 3 2
Distrikter
Distrikt Øst 1
Distrikt Vest

Generelt er det vigtigt, at der er balance mellem centret/distriktet faste personale og de pladser, der tilbydes andre ordninger, således det faste personales fokus kan holdes på at pleje beboerne.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Beslutning

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


7. Indskud ved indflytning på plejecenter


Resume

Sagsforløb: ÆO

Byrådsmedlem Erik Sørensen har bedt om en drøftelse af størrelse af indskud i forbindelse med indflytning på plejecenter, herunder hvilken risiko indskuddet skal afdække for boligforeningen.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Erik Sørensen har bedt om en drøftelse af størrelsen af indskud i forbindelse med indflytning på plejecenter. Baggrunden er, at der betales et stort beløb i indskud.

Der ønskes en orientering om, hvor stort et beløb der betales i indskud på de forskellige plejecentre, som PM ejer. Desuden ønskes drøftet, hvilken økonomisk risiko PM løber i forbindelse fraflytning af en plejebolig.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget drøfter sagen.

Forretningsfører for Boligforeningen PM Anna Marie Nielsen deltager under dette punkt.

Beslutning

Anne Marie Nielsen oplyste, at indskud ved indflytning er en del af den samlede finansiering ved etablering af en plejebolig, og dermed er indskuddet afhængig af byggeudgiften ved etableringen af plejeboligerne.

Udvalget tager orienteringen til efterretning

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


8. Anvendelse af ledige ældreboliger


Resume

Sagsforløb: ÆO, ØK, BY

Ældreomsorgsudvalget anmodes om at tage stilling til om ledige ældreboliger skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den oprindeligt forudsatte personkreds.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har anvisningsretten over et antal ældreboliger, hvor det ikke har været muligt at udleje disse til borgere indenfor målgruppen. Årsagen er at der ikke har været efterspørgsel på de pågældende boliger.

De ledige boliger ønskes lejet ud til andre boligsøgende for at minimere udgiften til tomgangsleje. De andre boligsøgende kunne være: borgere indenfor psykiatri- og handicap, flygtninge og i særlige situationer kontanthjælpsmodtagere, hvor Brønderslev Kommune har en forpligtelse til at sikre, at der kan anvises en passende bolig.

Efter Bekendtgørelse af lov om almene boliger kan Byrådet beslutte at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Dette gælder også handicapindrettede boliger.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender, at ledige ældreboliger udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den oprindeligt forudsatte personkreds.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet udvalget lægger vægt på, at der tages hensyn til eksisterende beboere ved placering af nye beboere.

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


9. Status vedrørende pulje til løft af Ældreområdet


Resume

Sagsforløb: ÆO,SS, ØK, BY

Orientering om arbejdet med udmøntning af pulje til løft af Ældreområdet samt stillingtagen til bevilling af de tildelte puljemidler.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har fået tildelt 7,2 mio. kr. af finanslovpuljen til løft af ældreområdet. Puljen skal anvendes i overensstemmelse med den indsendte ansøgning, og tildelingen af puljen er betinget af, at puljebeløbet bruges ud over de midler, der fremgår af budgettet. Der skal foretages særskilt regnskabsmæssig afregning af de anvendte midler, og opgørelsen skal revisionspåtegnes.

Den tildelte pulje vedrører 2014, og der skal søges igen til 2016. Det overvejes, om ansøgningsproceduren skal opretholdes fra 2017 og frem, eller om beløbet skal overføres til bloktilskudsrammen.

I vedhæftede notat er der givet en status for udmøntning af puljen.

I forlængelse heraf foreslås følgende tillægsbevillinger:

601. Ældreområdet 6.400.000 kr.

701. Sundhed 800.000 kr.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at orienteringen tages til efterretning, og at Byrådet godkender de foreslåede tillægsbevillinger.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Fremgår af ansøgningsmaterialet til puljeansøgningen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 30. april 2014, pkt. 7:

Det bemærkes der er fejl i sagsfremstilling vedr. den tildelte pulje. Den vedrør 2014 og skal søges igen for 2015.

Udvalget udtrykker tilfredshed med, at projektet så hurtigt er igangsat.

Supplerende sagsfremstilling til Ældreomsorgsudvalgets møde den 21. maj 2014:

Formanden har anmodet om oplysning om anvendelse af pulje på 800.000 kr. til sundhedsområdet.

Oplysningerne fremgår af bilag til sagen.

Beslutning

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Orientering fra Nordjysk Mad I/S


Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 30. april 2014, pkt. 12:

Orienteringen tages til efterretning.

Udvalget ønsker regnskabet gennemgået samt grundlaget for fordelingen af overskuddet mellem region og kommune.

Supplerende sagsfremstilling til Ældreomsorgsudvalget den 21. maj 2014

Regnskab 2013 og grundlag for fordeling af overskud vil blive gennemgået på mødet.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Resume

Sagsforløb: ÆO

Forelæggelse af referat fra de seneste bestyrelsesmøder til Ældreomsorgsudvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Nordjysk Mad drøftede på mødet den 19. marts 2014 det første årsregnskab. Det samlede resultat for de første 14 måneder er opgjort til 1.215.479 kr. Bestyrelsen godkendte fordeling af overskuddet, de 743.252 kr. forbliver i selskabet. Det resterende beløb udbetales til interessenterne med 471.097 kr. til Region Nordjylland og 1.130 kr. til Brønderslev Kommune. Det blev ligeledes besluttet, at hvis der er behov for at bruge af opsparingen, skal dette drøftes med bestyrelsen.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Bilag

Til toppen


11. Venteliste til plejehjem, plejecentre og ældreboliger


Resume

Sagsforløb: ÆO

Der foreligger venteliste pr. 9. maj 2014 til plejehjem, plejecentre og ældreboliger.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Sundhed og Velfærd forelægger ventelisten til orientering.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Beslutning

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Fælles hjælpemiddeldepot


Resume

Sagsforløb: FL, ÆO, ØK, BY

Byrådet anmodes om at godkende oprettelse af interessentskabet Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi, som med virkning fra 2015 skal stå for håndtering af hjælpemidler for Aalborg, Jammerbugt og Brønderslev kommuner.

Oprettelsen indebærer godkendelse af I/S-kontrakt, leveringsaftale og udpegning af 2 bestyrelsesmedlemmer. Aftalen er uopsigelig indtil udgangen af 2017, hvor den kan opsiges med 12 måneders varsel.

Såfremt de 3 kommuner godkender oprettelsen, fremsendes sagen efterfølgende til ministeriel godkendelse.

Sagsfremstilling

Formål og indhold:

Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg kommuner ønsker at samarbejde om drift af fælles hjælpemiddeldepot. Formålet er at etablere en effektiv og udviklingsorienteret fælles driftsenhed til håndtering og indkøb af genbrugshjælpemidler.

Det fælles hjælpemiddeldepot navngives - Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi og har fysisk placering Fåborgvej 15 A, 9220 Aalborg Øst.

Samarbejdet omfatter fælles depotførelse, indkøb og IT-styring af genbrugshjælpemidler samt Center for Velfærdsteknologi, der er et inspirations- og læringssted for borgere og medarbejdere i forhold til den nyeste velfærdsteknologi.

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi ønskes etableret som interessentskab i henhold til § 60 i lov om kommuners styrelse pr. 1. januar 2015. Der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant. Der er født formandskab til Aalborg Kommune og ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi har kompetencen til at håndtere genbrugshjælpemidler og gennemføre kassation af udtjente hjælpemidler. Ejerskabet til nuværende og kommende hjælpemidler forbliver hos hver af de tre kommuner. Der gennemføres derfor ikke et skøn over nuværende hjælpemidlers værdi. Der er mulighed for køb af brugte hjælpemidler hos hinanden med henblik på at øge genbrugsfrekvensen.

Som følge af det nuværende udbudsdirektiv indgår kørsel med hjælpemidler pt. ikke som en del af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis forretningsgrundlag. Kørsel med genbrugshjælpemidler varetages derfor individuelt af hver af de tre kommuner indtil videre.

Det forventes, at et nyt udbudsdirektiv indføres i dansk lovgivning i løbet af 2015 således at kørselsopgaven kan varetages af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis transportør.

Frem til 31. december 2016 har Jammerbugt Kommune ikke mulighed for at indgå i den fælles indkøbsaftale i forhold til genbrugshjælpemidler som Brønderslev og Aalborg kommuner pt. er en del af. Det hænger sammen med, at Aalborg Kommune er underlagt reglerne for EU-udbud, og der er ikke mulighed for at tilkoble flere kommuner i den bestående indkøbsaftale end dem, der er nævnt i materialet fra udbuddets start.

Fra 1. januar 2015 og i en 2-årig periode er Jammerbugt Kommune derfor nødsaget til på egen hånd at varetage indkøb af genbrugshjælpemidler.

Økonomi:

De omkostninger der er forbundet med et fælles hjælpemiddeldepot består af etableringsomkostninger, der især relaterer sig til IT og en udvidelse af det fælles hjælpemiddeldepots kapacitet i forhold til de godt 73.000 yderligere borgere fra Brønderslev og Jammerbugt kommuner. Det nuværende Hjælpemiddeldepots kapacitet er udnyttet fuldt ud i betjeningen af de godt 200.000 borgere fra Aalborg Kommune. Servicering af borgerne fra Brønderslev og Jammerbugt kommuner indebærer derfor en etableringsudgift til udvidelse af kapaciteten, der afholdes af de to kommuner i opstartsåret.

I etableringsåret 2015 vil der være en ekstra udgift på knap 1.338.921 kr., hvorefter den årlige driftsomkostning vil være gældende.

Hertil indgår driftsomkostningerne, der består af indkøb af hjælpemidler, som afholdes af den enkelte kommune, samt driften af det fælles hjælpemiddeldepot og Center for Velfærdsteknologi. Den årlige driftsomkostning er dels beregnet ved en vurdering af, hvad ekstra personale det kræver, samt en omkostningsforøgelse beregnet på baggrund af den øgede befolkningsmålgruppe. For Brønderslev og Jammerbugt kommunes vedkommende skal tillægges driftsudgift til kørsel med hjælpemidler.

Den årlige udgift til nuværende løsning (2015-niveau) (kr.)
Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift
Omkostning: Indkøb og kørsel 25.100.706 - 9.943.789
Drift 9.899.038 - 1.768.474
I alt 34.999.744 10.407.269 11.712.263 57.119.277
Den årlige udgift ved et fælles hjælpemiddeldepot (2015-niveau) (kr.)
Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift
Omkostning i hver enkel kommune 25.100.706 5.707.019 6.275.937* 37.083.662
Omkostning fællesdrift 9.899.038 1.842.722 1.998.007 13.739.767
I alt 34.999.744 7.549.741 8.273.944 50.823.429
Årlig besparelse 0 2.857.528 3.438.319 6.295.848

*Der er indregnet 12,5 % ekstra i indkøbsomkostninger ift. Jammerbugt kommune pga. egen indkøbsaftale 2015-2017.

Med henblik på fordeling af de driftsmæssige rationaliseringsgevinster lægges op til, at Aalborg Kommune får en del af rationaliseringsgevinsten i den 4-årige bindingsperiode til risikoafdækning.

Det skyldes, at der er en risiko forbundet med udvidet samarbejde mellem flere kommuner, særligt i opstartsfasen.

Aalborg Kommunes risikoafdækning aftrappes over den 4-årige bindingsperiode, der omfatter en periode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12. mdr. varsel fra 1. januar 2018.

I perioden fordeles rationaliseringsgevinsten derfor på følgende vis:

Fordeling af rationaliseringsgevinst (mio. kr.) Samlet rationaliseringsgevinst i den 4-årige bindingsperiode 2015 til 2018
2015 2016 2017 2018 2019
Aalborg Kommune 1,00 0,75 0,500 0,250 0,00 2,50
Brønderslev Kommune 1,76 2,48 2,61 2,73 2,85 9,58
Jammerbugt Kommune 2,20 3,06 3,19 3,31 3,44 11,76

Indskudskapital:

Hver kommune indskyder kapital i Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi svarende til 1 kr. pr. borger i kommunen - svarende til en indskudskapital på 275.000 kr. fordelt med 202.000 kr. til Aalborg Kommune, 35.000 kr. til Brønderslev Kommune og 38.000 kr. til Jammerbugt Kommune.

Tidsplan:

20.05.14 Forvaltningsledelsen i Ældre- og Handicapforvaltningen

21.05.14 FMU-ÆH

28.05.14 Ældre- og Handicapudvalget

02.06.14 Aflevering til Borgmesterens forvaltning

10.06.14 Magistratsmøde

12.06.14 Ældreråd (orientering)

16.06.14 Byrådsmøde

25.06.14 Handicaprådet (orientering)

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender at

  • der med virkning fra 1. januar 2015 oprettes et fælles hjælpemiddeldepot mellem Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt kommuner, der etableres som et interessentskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.

  • der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant.

  • der er en bindingsperiode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12. mdr. varsel fra 1. januar 2018.

  • driftsmæssige rationaliseringsgevinster ved etablering af et fælles hjælpemiddeldepot fordeles med samlet set 2,50 mio. kr. til Aalborg Kommune til risikoafdækning, 9,58 mio. kr. til Brønderslev Kommune og 11,76 mio. kr. til Jammerbugt Kommune i løbet af den 4-årige bindingsperiode.

  • hver interessent indskyder kapital svarende til sit respektive befolkningsunderlag således, at den samlede indskudskapital udgør 275.000 kr.

  • budget 2015 for etablering og drift af det fælles hjælpemiddeldepot godkendes.

Personalemæssige konsekvenser

Konsekvenser for borgere og medarbejdere:

Borgerne i Aalborg Kommune forventes ikke at opleve umiddelbare konsekvenser.

Borgerne i Brønderslev og Jammerbugt kommuner vil som udgangspunkt opleve enkelte forandringer ved overgang til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi.

  • Det vil være andre personer, der bringer, henter og reparerer hjælpemidlerne hos borgerne.

  • Der vil være adgang til at søge inspiration i forhold til den nyeste velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg.

For medarbejderne i Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg kommuner vil der være følgende forandringer:

  • Terapeuter og visitatorer af hjælpemidler i Brønderslev og Jammerbugt kommuner skifter samarbejdspartner fra Zealand Care med depot i Brønderslev til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi med depot i Aalborg Øst og dermed ændres IT-systemet fra Avaleo´s hjælpemiddelmodul til KMD Care´s hjælpemiddelmodul.

  • Medarbejderne i Zealand Care depotet i Brønderslev vil for 3-4 af medarbejderne betyde, at de virksomhedsoverdrages til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. De pågældende medarbejdere fra Zealand Care vil overgå til en kommunal overenskomst. Øvrige overtallige medarbejdere hos Zealand Care depotet i Brønderslev forventes opsagt. Der vil desuden ske en virksomhedsoverdragelse af alle nuværende medarbejdere i Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot til det fælleskommunale selskab Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Løn og ansættelsesvilkår vil være uændrede, idet den kommunale overenskomst følges.

  • Medarbejderne i Zealand Care depotet i Brønderslev vil for 3-4 af medarbejderne betyde, at de virksomhedsoverdrages til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. De pågældende medarbejdere fra Zealand Care vil overgå til en kommunal overenskomst. Øvrige overtallige medarbejdere hos Zealand Care depotet i Brønderslev forventes opsagt. Der vil desuden ske en virksomhedsoverdragelse af alle nuværende medarbejdere i Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot til det fælleskommunale selskab Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Løn og ansættelsesvilkår vil være uændrede, idet den kommunale overenskomst følges.

  • Hjælpemiddeldepotet på Fåborgvej 15 A i Aalborg Øst udvides med yderligere medarbejdere og flere kvadratmeter til lager, hvilket medfører nye arbejdsgange til håndtering af hjælpemidlerne.

  • Medarbejdere i Brønderslev og Jammerbugt vil have adgang til at afprøve og gennemføre uddannelsesforløb vedr. ny velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Den forventede besparelse på 1,76 mio. kr., vil indgå som en del af Ældreomsorgsudvalgets forslag til ændringer i struktur m.v.

Beslutning

Udvalget er opmærksom på, at der er etableringsudgifter på godt 1 mio. kr., som indgår i driften i aftalens 1. år.

Indstilles godkendt.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Orientering


Resume

Sagsforløb: ÆO

Beslutning

Intet.

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


14. Lukket punkt:


Til toppen

Opdateret 15. maj 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach