Ældreomsorgsudvalget - Referat
Dato: 30. oktober 2014
Lokale: Mødelokale 272, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00
Indholdsfortegnelse
1. Fraværende
Resume
Beslutning
Alle mødt.
Ole Bruun forlod mødet kl. 16.00, og deltog i punkterne 1-7, 15 og 17 samt tillægsdagsordens punkter.
Til toppen
2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen
Resume
Sagsforløb: ÆO
Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.
Beslutning
Godkendt.
Tillægsdagsorden godkendt.
Til toppen
3. Fællesmøde mellem Ældreomsorgsudvalget og Ældrerådet
Resume
Sagsforløb: ÆO, ÆR
2. fællesmøde i 2014 mellem Ældreomsorgsudvalget og Ældrerådet.
Afvikling af fællesmøde i henhold til dagsorden.
Sagsfremstilling
Dagsorden for mødet:
Velkomst
Budget 2015
Besparelser på Ældreområdet i fremtiden
Status på forebyggelse af ensomhed blandt ældre, herunder samarbejdet med frivillige aktører
Forventningsafstemning i forhold til frivillige
Ældrerådets rolle i forhold til Ældreomsorgsudvalget og Byrådet
Eventuelt
Ældrechef Bodil Christiansen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.
Beslutning
Ad 1
Velkomst ved Gitte Krogh
Ad 2
Gennemgang af budgetreduktioner i budget 2015 ved Gitte Krogh vedtaget af et flertal i Byrådet.
Ældrerådet opfordrer til, at visitatorer udstyres med pc og printer, så visitationen kan færdiggøres hos borgeren.
Ad 3
Fra Ældrerådet blev der udtrykt ønske om, at budgetterne planlægges for en flerårig periode, således at årlige besparelser ikke hvert år skaber usikkerhed for de ældre.
Ad 4
Bendt Danielsen lagde op til en generel drøftelse af ensomhed.
Inger Bøgh fortalte om fællesspisning i Agersted, som virker godt, og er et godt middel til at forebygge ensomhed.
Fokus er på de ufrivilligt ensomme og en opfordring til, at den ufrivilligt ensomme tages under armen og introduceres til de tilbud, der er i kommunen. Der var blandt andet en drøftelse af, om der er behov for særlige tilbud til mænd.
Ad 5
Frivillige kan ikke nå alle, og Inger Bøgh er i den forbindelse tilfreds med samarbejdet med hjemmeplejen og forbyggende hjemmebesøg.
Frivilligkoordinator har haft en stor nytteværdi, og har stået for udformning af samarbejdsaftaler med frivillige foreninger. Dette har skabt en vigtig afklaring af de frivilliges roller.
Ad 6
Opfordring fra Ældrerådet om inddragelse før beslutninger træffes, og gerne inddragelse så tidligt som muligt.
Også opfordring til, at hvis der ændres mødedatoer i Ældreomsorgsudvalget, så bør Ældrerådet gives mulighed for tilsvarende ændring, så møderækken passer sammen.
Gitte Krogh roste budgetforløbet vedr. budget 2015, hvor Ældrerådet havde en aktiv rolle.
Ad 7
Inger Krogh oplyste, at Danske Ældreråd har fået pris for at være det bedste inddragelsesprojekt. Formandsskabet for Danske Ældreråd var i USA for at modtage prisen.
Jørgen Berthelsen spurgte til, hvordan man kan få budgetterne til at passe i de kommende år set i lyset af, at budgetterne er presset indenfor alle sektorer.
Jørgen Berthelsen spurgte til, om der er interesse for at lave vacuumpakkede madpakker.
Jørgen Berthelsen spurgte desuden også til de udmeldte huslejestigninger på kommunens egne plejecentre. Gitte Krogh oplyste, at huslejestigningerne ikke er endeligt godkendt.
Ældrerådet var repræsenteret med alle, undtagen Bent Heiselberg.
Til toppen
4. Orientering om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet
Resume
Sagsforløb: ÆR, ÆO, SS
Med kommunalreformen fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev der i finansieringen af regionernes sundhedsudgifter indført et kommunalt finansieringsbidrag, der skulle give kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.
Sagen fremlægges til orientering med henblik på at informere udvalget om, hvordan finansieringen på sundhedsydelser og betaling til regionerne er bygget op, og hvordan midlerne anvendes.
Sagsfremstilling
Medfinansieringen blev indført med henblik på en yderligere tilskyndelse til en effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Dertil skulle medfinansieringen skabe et mere synligt incitament til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb, og understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne.
Den kommunale medfinansiering bestod oprindeligt af et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag. Finansieringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering er blevet ændret fra 2012, hvilket betød, at grundbidraget bortfaldt.
Takster og maksimumsgrænser for medfinansiering på sundhedsområdet 2014:
Somatiske aktiviteter på private og offentlige sygehuse |
Stationær behandling - indlæggelser |
34 % af DRG-taksten.
Max. 14.377 kr. pr. indlæggelse |
Ambulant behandling |
34 % af DAGS-taksen
Max. 1.418 kr. pr. besøg |
Gråzone-patienter |
34 % af DRG-taksten.
Max. 14.377 kr. pr. indlæggelse |
Genoptræning under indlæggelse |
70 % af genoptræningstakst |
Færdigbehandlede patienter – obligatorisk plejetakst |
1.918 kr. pr. døgn |
|
Psykiatriske aktiviteter på private og offentlige sygehuse |
Stationær behandling - indlæggelser |
60 % af sengedagstaksten
Max. 8.317 kr. pr. indlæggelse |
Ambulant behandling |
30 % af besøgstaksten
Dvs. 520 kr. pr. besøg |
Færdigbehandlede patienter – obligatorisk plejetakst |
1.918 kr. pr. døgn |
|
Aktiviteter i praksissektoren |
Almen læge |
10 % af honorar på grundydelser |
Speciallæge |
34 % af honorar
Max. 1.418 kr. pr. besøg |
Øvrig sygesikring – Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling. |
10 % af honorar pr. ydelse |
|
Det aktivitetsafhængige bidrag indebærer, at kommunerne skal afregne med regionerne, hver gang en borger har modtaget en regionalt finansieret sundhedsydelse i såvel offentlig som privat regi. I forhold til den kommunale medfinansiering betragtes overflytninger som ”almindelige” udskrivninger, og kommunen betaler for hver sygehusudskrivning. Det betyder, at det, hvis en borger indlægges på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og senere i forløbet overflyttes til en afdeling på Aalborg Sygehus, vil udløse to udskrivninger og to regninger på medfinansiering. Tilsvarende har sygehusene arbejdet med at reducere indlæggelsesperioden. Det kan i visse tilfælde betyde, at borgeren kan risikere at skulle indlægges igen inden for relativ kort tid.
Tanken med at kommunen medfinansierer er at tilskynde til forebyggelse. Her skal man dog være opmærksom på, at det ikke er sådan, at en sparet krone på en undgået indlæggelse er en tjent krone for kommunen. Når kommunen forebygger indlæggelser, bliver der plads til at tage flere ind. Derigennem påvirker kommunen patientsammensætningen på det enkelte sygehus, men hvis sygehuset ikke skruer ned for den samlede aktivitet, vil den kommunale medfinansiering kun ændre sig meget lidt. Derfor følger kommunerne også regionens bestræbelser med at reducere antallet af sengepladser nøje.
Borgerrettet forebyggelse
Der arbejdes med to begreber inden for forebyggelse: Primær eller borgerrettet forebyggelse og sekundær eller patientrettet forebyggelse.
Den kommunale medfinansiering lader sig primært påvirke på den lange bane gennem mere langsigtede investeringer. Den mest effektive strategi er den langsigtede forebyggelse, som retter sig mod en forbedret folkesundhed. Det har kommunerne flere redskaber til. Der er gennem sundhedsprofilen tegnet et godt billede af, hvordan borgeren i kommunen egentligt har det. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker, som giver anbefalinger på effektive forebyggelsestiltag. Gennem disse har kommunen et stærk redskab til at komme der hen, hvor kommunen gerne vil.
Formålet med borgerrettet forebyggelse er at forebygge, at der opstår sygdomme, der kræver livslang behandling og/eller indlæggelse på sygehus. Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) er faktorer, der har betydning for udvikling af en række folkesygdomme som fx kræft, type 2-diabetes, lungelidelser og hjerte-kar-sygdomme. Flere af sygdommene er kroniske og kan resultere i livslang behandling, tab af livskvalitet for den enkelte og i for tidlig død. Der er desuden samfundsmæssige omkostninger ved usund livsstil gennem udgifter til behandling og gennem afledte omkostninger ved tab af produktivitet som følge af sygefravær, førtidspension eller for tidlig død.
Patientrettet forebyggelse
På den lidt korte bane har kommunen mulighed for at arbejde med forebyggende indlæggelse. Borgere, som er i umiddelbar risiko for at bliver ramt eller allerede er ramt af en sygdom – ofte en kronisk sygdom - er målgruppen.
Gennem rehabiliteringsindsatsen er der fokus på mere målrettede indsatser i forhold til borgere med KOL, diabetes, hjerte-kar-lidelser og kræft, og andre målgrupper er på vej. Gennem forløb med undervisning i livsstilsændringer og træning hjælpes borgerne til at kunne håndtere at leve med en kronisk lidelse. Forløbskoordination for borgere på ældreområdet er ligeledes et eksempel på, hvor kommunen forsøger at påvirke og forebygge antallet af genindlæggelser.
Genoptræning efter sygehusindlæggelse samt vedligeholdende træning indgår også i den kommunale bestræbelse på at sikre borgerne et sundt liv uden for sygehuset. Et andet eksempel er FRI-projektet, hvor der sættes ind med målrettet træning for at hjælpe borgeren til et så selvstændigt liv som muligt.
Budgetansvaret for den aktivitetsbestemte medfinansiering ligger hos Social- og Sundhedsudvalget. Det bemærkes dog, at den aktivitetsbestemte medfinansiering ikke er en del af de kommunale serviceudgifter, hvorfor man skal være opmærksom på, at en øget indsats for at reducere kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering medfører en højere serviceudgift, mens gevinsten af indsatsen ikke betyder en reduktion af serviceudgifterne.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager sagen til orientering.
Ældrechef Bodil Christiansen, visitationschef Ellen Lykke og konsulent Line Enevoldsen deltager under dette punkt.
Personalemæssige konsekvenser
Indstilling
Ældrerådet, 29. september 2014, pkt. 4:
Taget til efterretning med den bemærkning, at det måske kunne være en ide, at etablere et "mellemhus", hvor den ældre kan komme til kræfterne inden hjemsendelse, så man kan minimere genindlæggelser af den ældre befolkningsgruppe. Samtidig mulighed for et tilbud til patienter i den terminale fase.
Ældreomsorgsudvalget, 2. oktober 2014, pkt. 8:
Udsat til næste møde.
Ole Bruun var fraværende.
Social- og Sundhedsudvalget 8. oktober 2014, pkt. 8:
Udsat.
Beslutning
Bilag
Til toppen
5. Godkendelse af nye kvalitetsstandarder på rengøring samt afløsning/aflastning
Resume
Sagsforløb: ÆR, ÆO
På byrådsmødet den 8. oktober 2014 blev det besluttet, at en reduktion i rengøringen til hjemmeboende fra hver 14. dag til hver 3. uge skal realisere en besparelse, der udgør 1.860.000 kr. i helårsdrift.
Ældreomsorgsudvalget anmodes om at godkende de nye kvalitetsstandarder på henholdsvis rengøring samt afløsning/aflastning.
Sagsfremstilling
I forbindelse med Byrådets godkendelse af Budget 2015 blev det besluttet, at reducere rengøringen til hjemmeboende fra hver 14. dag til hver 3. uge. I den forbindelse er der udarbejdet nye kvalitetsstandarder på henholdsvis rengøring samt afløsning/aflastning (jf. bilag 1 og 2), som skal realisere en årlig besparelse på 1.860.000 kr.
ÆNDRING AF SERVICENIVEAU
Rengøring
Det foreslås, at der fremover bliver to standardpakker til rengøring samt en specialpakke til de borgere, som – af hygiejne- og/eller sundhedsmæssige årsager – ikke kan nøjes med rengøring hver 3. uge.
I dag er pakkerne som følger:
A: Delvis rengøring 45 min. hver 2. uge
A0: Rengøring min. hver 2. uge
A1: Ekstra rengøring 80 min. hver 2. uge |
Fremover:
A0: Delvis rengøring 50 minutter hver 3. uge.
A1: Rengøring 80 minutter hver 3. uge.
A1-plus (specialpakke): Ekstra rengøring 60 minutter hver 2. uge (forventeligt ca. 10% af de nuværende borgere, som modtager A1). |
Afløsning/aflastning
Idet serviceniveauet på afløsning/aflastning som udgangspunkt matcher serviceniveauet på rengøring, er der ligeledes foretaget en justering af serviceniveauet i forhold til aflastende rengøring.
I dag er pakkerne som følger:
C2: Maksimalt 4 timer hver uge
C2-A1: Maksimalt 120 min. hver uge |
Fremover:
C2: Maksimalt 4 timer hver uge
C2-A1: Maksimalt 60 min hver 2. uge |
Sagen behandles på Ældrerådets møde den 27. oktober 2014.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget godkender udkast til kvalitetsstandarder på henholdsvis rengøring og afløsning/aflastning.
Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.
Personalemæssige konsekvenser
I takt med at der revisiteres, vil der være behov for personaletilpasning på udførersiden i form af reduktion af antal medarbejdere, der udfører rengøringsopgaven, både hos private som kommunale leverandører.
Økonomi
Indstilling
Ældrerådet, 27. oktober 2014, pkt. 5:
Ellen Lykke orienterede og påpegede en fejl i sagsfremstilling.
I boksen vedr. i dag er pakkerne som følger:
Under A0 mangler antal minutter. Det korrekte er 55. minutter.
Ældrerådet foreslår af kvalitetsstandarden deles op i 3:
Ældrerådet beklager, at det er nødvendigt at ændre rengøring til hver 3. uge fremfor hver 14. dag.
Bent Heiselberg var fraværende.
Beslutning
Ældrerådets beslutning forelå til mødet.
Under A0 mangler antal minutter. Det korrekte antal er 55 minutter.
Godkendt.
Ole Bruun stemmer hverken for eller imod, da han ikke er en del af budgetforliget om budget 2015.
Bilag
Til toppen
6. Revisitering til rengøring
Resume
Sagsforløb: ÆR, ÆO
På Byrådsmødet den 8. oktober 2014 blev det besluttet, at en reduktion i rengøringen til hjemmeboende fra hver 14. dag til hver 3. uge skal realisere en besparelse, der udgør 1.860.000 kr. i helårsdrift.
Ældreomsorgsudvalget skal beslutte, hvilken fremgangsmåde, der skal anvendes ved revisiteringen til rengøring.
Sagsfremstilling
I forbindelse med Byrådets godkendelse af Budget 2015 blev det besluttet, at reducere rengøringen til hjemmeboende fra hver 14. dag til hver 3. uge. I den forbindelse er der udarbejdet nye kvalitetsstandarder på henholdsvis rengøring samt afløsning/aflastning, som skal realisere en årlig besparelse på 1.860.000 kr.
Ovenstående besparelse medfører, at de nuværende 729 rengøringsbevillinger til hjemmeboende skal revurderes, så disse matcher de nye serviceniveauersvarende til et tidsforbrug på 1.884 timer (jf. bilag 1). Det forventes, at 2/3 af alle sager (486 sager) skal revurderes ved besøg svarende til et tidsforbrug på 1.580 timer (jf. bilag 1). De øvrige 243 sager revurderes administrativt i Visitationen svarende til et tidsforbrug på 304 timer.
Der sendes brev ud til alle disse borgere, hvor de orienteres om ændringen, hvornår sker ændringen fra, hvordan og af hvem vil de blive kontaktet mv.
Fra 1. december 2014 vil der være 8 visitatorer til at sagsbehandle sager, tage akutopgaver og revurdere rengøringssagerne. Pr. 1. januar 2015 vil der være 9, da der med nedlæggelsen af en FRI-gruppe overføres en sagsbehandlerstilling til Visitationen.
Med udgangspunkt i ovenstående har fagenheden udarbejdet følgende 3 fremgangsmåder til, hvor hurtigt revurderingen kan effektueres samt konsekvenserne forbundet hermed:
FREMGANGSMÅDE 1
Beskrivelse: Fra 1. december 2014 revurderer 8 visitatorer to dage om ugen og 9 sagsbehandlere revisiterer to dage om ugen fra 1. januar 2015. 3 dage om ugen anvendes til det øvrige sagsarbejde.
Revurdering afsluttet: Ultimo april 2015 (jf. bilag 2)
Konsekvenser:
Visitatorer møder og får kendskab til ”egne” borgere, hvilket vil lette sagsbehandlingen fremadrettet.
Nogle borgere vil imidlertid blive revurderet af den nye sagsbehandler, som ikke har forudgående kendskab til borgerne – og måske ikke skal fortsætte sagsbehandlingen fremover – qua eventuel midlertidig ansættelse.
Opgaven kan blive uoverskuelig og meget trættende, da det er lang tid at køre revurderinger for den enkelte visitator – fra 1. december 2014 til ultimo april 2015.
FREMGANGSMÅDE 2
Beskrivelse: To dage om ugen fra 1.-19. december 2014 og tre dage om ugen fra 1. januar 2015 vil 8 visitatorer revurderer rengøringssagerne. Og fra 1. januar 2015 anvendes den nye sagsbehandlerstilling til telefonpasning, sagsbehandling af akutsager samt øvrig sagsbehandling.
Revurdering afsluttet: Ultimo marts 2015 (jf. bilag 2)
Konsekvenser:
Visitatorer møder og får kendskab til ”egne” borgere, hvilket vil lette sagsbehandlingen fremadrettet.
Opgaven kan blive uoverskuelig og meget trættende, da det er lang tid at køre revurderinger for den enkelte visitator – fra 1. december 2014 til ultimo marts 2015.
FREMGANGSMÅDE 3
Beskrivelse: 5 dage om ugen fra 1. december 2014 beskæftiger 5 visitatorer sig udelukkende med revurderingssager (uafhængigt af CPR-inddeling).
Revurdering afsluttet: Ultimo februar 2015 (jf. bilag 2)
Konsekvenser:
Hurtigere løsning af opgaven med henblik på hurtigere effektuering af beslutningen og dermed også større besparelse. Dog vil det samtidig medfører et meget stort pres på de øvrige opgaver i Visitationen i perioden, hvilket kan afstedkomme store pukler af arbejde efter endt revurdering.
Der kan skabes ”holdånd” omkring revurderingsopgaven, da mængden af opgaver er fælles. Det vil sige, ingen er foran eller bagud med opgaven i forhold til kollegerne.
Der kan skiftes hold af revurderingsvisitatorer efter eks. 2-3 uger, så man ikke ”kører død” i revurderingsopgaven.
KONSEKVENSER – UANSET VALG AF FORSLAG
Der vil komme et væsentligt pres på øvrige sager i Visitationen. Ovennævnte afstedkommer, at der primært vil blive sagsbehandlet på akutopgaver, udskrivelser fra sygehusene samt opfølgning på aflastningsophold. Mange sager vil overskride sagsbehandlingstiden, idet disse skubbes til efter revurderingsperioden.
Derfor
vil borgere med afsæt i manglende / udsat sagsbehandling blive dårligere, hvilket vil medføre, at disse får behov for yderligere hjælp, da indsatsen udsættes/udskydes.
vil det kunne forekomme, at borgere ikke kan tages hjem fra sygehusene efter endt færdigbehandling, da der ikke er ledige aflastningspladser på grund af manglende/forsinket opfølgning på aflastningsophold.
Alt efter hvilken af de, skitserede fremgangsmåder Ældreomsorgsudvalget vælger, vil omfanget af konsekvenser variere.
Sagen behandles på Ældrerådets møde den 27. oktober 2014.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget beslutter, hvilken fremgangsmåde Visitationen skal bruge til at revurdere rengøringssagerne.
Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.
Personalemæssige konsekvenser
Godkender Ældreomsorgsudvalget udkastene til kvalitetsstandarderne, vil dette medføre, at der skal foretages en revisitering. Denne revisitering vil generere et arbejdspres i Visitationen , hvorfor der på grund af udsættelse og prioritering, efterfølgende vil restere en stor mængde opgaver, som vil tage lang tid at arbejde sig igennem. Forventeligt først efter sommerperioden.
Økonomi
Indstilling
Ældrerådet, 27. oktober 2014, pkt. 6
Ældrerådet anbefaler:
at | model 3 bruges til revisiteringen og foreslår at opdatere Visitationens it-udstyr, så revisitering kan foregå hurtigere. |
Bent Heiselberg var fraværende.
Beslutning
Ældrerådets beslutning forelå til mødet.
Model 3 godkendt.
Ole Bruun stemmer hverken for eller imod, da han ikke er en del af budgetforliget om budget 2015.
Bilag
Til toppen
7. Levering af hjælpemidler
Resume
Sagsforløb: ÆO
Visitationen har udarbejdet forslag til aftale med Vej og Park om levering af genbrugshjælpemidler fra Center for Hjælpemidler I/S til de borgere, som Brønderslev Kommune er handlekommune for samt Brønderslev Kommunes lokale depoter.
Ældreomsorgsudvalget anmodes om at godkende aftalen.
Sagsfremstilling
Den 18. juni 2014 godkendte Byrådet oprettelsen af interessentskabet Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S, som med virkning fra 1. januar 2015 skal stå for håndtering af hjælpemidler for Aalborg, Jammerbugt og Brønderslev kommuner. Formålet er at etablere en effektiv og udviklingsorienteret fælles driftsenhed til håndtering og indkøb af genbrugshjælpemidler. Det fælles hjælpemiddeldepot har adresse på Fåborgvej 15a, 9220 Aalborg Øst.
Som følge af det nuværende udbudsdirektiv indgår kørsel med hjælpemidler pt. ikke som en del af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis forretningsgrundlag. Kørsel med genbrugshjælpemidler varetages derfor individuelt af hver af de tre kommuner indtil videre.
Der er indgået aftale mellem Vej og Park og Visitationen, begge afdelinger i Brønderslev Kommune, om levering af hjælpemidler fra det fælles hjælpemiddeldepot og til de borgere, for hvem Brønderslev Kommune er handlekommune samt til Brønderslev Kommunes lokale depoter.
De nærmere rammer for løsning af opgaven er beskrevet i samarbejdsaftalen mellem Visitationen og Vej og Park, som er vedhæftet som bilag.
Opgaven løses ikke med en fast pris for udførelse af de enkelte delopgaver. Der tages i stedet udgangspunkt i et rammebudget på 1.053.000 kr./år. Dette forventes at dække ca. 2.500 udkørsler årligt, heraf ca. 250 akutkørsler inden for normal arbejdstid. Betaling for merkørsel eller akutkørsel uden for normal arbejdstid afregnes efter de af Byrådet godkendte takster for Vej og Park. Ved fastsættelse af budgettet er det forudsat, at nærværende aftale løber i 3 år. Varierer den samlede pris for løsning af opgaven med mere end 150.000 kr. i forhold til det fastlagte budget skal kontrakten genforhandles. Budgettet for levering af hjælpemidler prisfremskrives på lige fod med de øvrige kommunale budgetter.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget godkender aftalen.
Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.
Personalemæssige konsekvenser
Der ansættes to faste chaufførere samt 1/5 administrativ medarbejder til løsning af opgaven. Derudover tilknyttes yderligere 3 medarbejdere fra Vej og Park, som kan fungere som afløsere ved de faste chaufførers fravær.
Økonomi
Budgettet til løsning af opgaven er afsat i forbindelse med Byrådets beslutning den 18. juni 2014 om etablering af det fælles hjælpemiddeldepot.
Beslutning
Bilag
Til toppen
8. Strukturændring på Ældreområdet
Resume
Sagsforløb: ÆO
Ældreomsorgsudvalget har på mødet den 2. oktober 2014 ønsket at få forelagt beskrivelse af nuværende struktur på Ældreområdet.
Ældreomsorgsudvalget forelægges hermed oplysninger om efterspurgte yderligere oplysninger vedrørende den eksisterende struktur.
Sagsfremstilling
Ældreområdet består af følgende områder og distrikter
Ledelsesstrukturen er således
Distrikter:
Områder (plejecenter områder):
En af afdelingslederne er stedfortræder for områdelederen ved dennes fravær.
Udover ovenfor beskrevne ledere, er der planlæggere i distrikterne, der planlægger besøgsruterne i distrikterne. Planlæggerne har ikke ledelsesmæssige kompetencer.
Sammensætning
Der er forskel på sammensætningen i de enkelte distrikter/områder; både med henblik på antallet af medarbejdere, ledelsestimer/medarbejder og antallet af centre.
Tabel 1 Fordeling af medarbejdere og ledelsestimer
Distrikt/område |
Antal fuldtids-stillinger |
Antal med-arbejdere |
Antal ledelsestimer/ medarbejder |
Antal centre |
Antal borgere |
Distrikt øst |
104,59 |
118 |
1,25 |
- |
1000* |
Distrikt vest |
108,22 |
125 |
1,18 |
- |
1000* |
Område 1 |
69,61 |
88 |
0,84 |
1 |
73 |
Område 2 |
69,03 |
90 |
1,08 |
4 |
91 |
Område 3 |
86,16 |
111 |
1 |
3 |
102 |
* Antal af borgere i distrikterne varierer hele tiden. 1.000 er et gennemsnitstal.
I distrikterne er der gruppeledere, der er ansat under lederoverenskomsten. Disse er med i tallene vedrørende ledelse.
Organisationsdiagram med benævnelse af stillingsbetegnelser vedlagt som bilag.
Ældreomsorgsudvalget overvejede som en af evt. flere alternativer, at der alene skulle være en distriktsleder fremover. Dette vil betyde, at distriktslederen vil få ansvaret for godt 200 fuldtidsstillinger fordelt på knap 250 medarbejdere. Desuden vil ledelsesniveauet under distriktslederen skulle revurderes, således at medarbejderne stadig får en nærhed til en leder.
Ovenstående model skal ses som et alternativ til den tidligere fremsatte model vedrørende nedlæggelse af souschefstillingerne i de to distrikter.
I forlængelse af sparekrav i budget 2015 samt tidligere tilkendegivelser om ønsker til fremtidig organisering er der behov for en drøftelse af, hvordan de forskellige ønsker skal udmøntes i et samlet organisationsforslag.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at udvalget beslutter:
Hvilke organisatoriske modeller der ønskes belyst til et kommende møde.
Om der er ønsker til uddannelsesniveau på bestemte stillingstyper.
Om der skal fastlægges et mål for antallet af planlæggere.
Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.
Beslutning
Udvalget drøftede forskellige modeller til fremtidig organisering.
Den nye ældrechef, som forventes at tiltræde 1. januar 2015 får som en af sine første opgaver at komme med forslag til ny organisation og proces for gennemførelse.
Ole Bruun var fraværende.
Bilag
Til toppen
9. Opgørelse over ansøgninger til ældreboliger i 2013 og 2014
Resume
Sagsforløb: ÆR, ÆO
På baggrund af en forespørgsel fra Ældrerådet orienteres Ældrerådet om antallet af ansøgninger til ældreboliger i Brønderslev Kommune i 2013 og 2014.
Til orientering for Ældreomsorgsudvalget.
Sagsfremstilling
Ældrerådet har efterspurgt en opgørelse over, hvor mange der har søgt om en ældrebolig i Brønderslev Kommune. Vedlagt findes en opgørelse over antallet af ansøgninger til henholdsvis ældreboliger, plejeboliger med fritvalgsventeliste og plejeboliger med garantiventeliste fordelt på måneder i perioden 1. april 2013 til 31. august 2014.
Ved ældreboliger skal forstås ældreboliger efter almenboliglovens § 5.
Ved plejeboliger med fritvalgsventeliste skal forstås, at ansøger søger om en eller flere bestemte plejeboliger og ikke kun den, som kommunen hurtigst muligt kan visitere til eller finder det mest hensigtsmæssigt at visitere til.
Ved plejeboliger med garantiventeliste skal forstås, at ansøger, såfremt denne visiteres her til, er garanteret en plejebolig i kommunen inden for 2 måneder fra visitationsdatoen. Ved ansøgning om en plejebolig med en garantiventeliste har ansøger ingen indflydelse på hvor i kommunen, ansøger bevilges en plejebolig.
For alle tre kategorier gælder det, at de er opgjort på følgende variable:
Ansøgt dækker over antallet af modtagne ansøgninger, der endnu ikke er behandlet af en sagsbehandler, og det er således endnu uvist, om borgeren kan visiteres til den ønskede boligtype.
Bestilt dækker over antallet af modtagne ansøgninger, der er blevet behandlet af en sagsbehandler, hvor borgeren er blevet visiteret til den pågældende boligtype, og hvor borgeren nu venter på en ledig bolig af den ønskede type.
Frafaldet dækker over antallet af ansøgninger (ansøgte og bevilgede), som borgeren selv frafalder f.eks. fordi borgeren ikke er interesseret i en af de ældreboliger, borgeren kan visiteres til, er kandidat til en plejehjemsplads eller dør.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.
Personalemæssige konsekvenser
Økonomi
Beslutning
Til efterretning.
Ole Bruun var fraværende.
Bilag
Til toppen
10. Venteliste til plejehjem, plejecentre og ældreboliger
Resume
Sagsforløb: ÆR, ÆO
Der foreligger venteliste pr. 20. oktober 2014 til plejehjem, plejecentre og ældreboliger.
Sagsfremstilling
Fagenheden for Sundhed og Velfærd forelægger ventelisten til orientering.
Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.
Beslutning
Til efterretning.
Ole Bruun var fraværende.
Bilag
Til toppen
11. Orientering om Finanslovspulje til løft af ældreområdet 2015
Resume
Sagsforløb: ÆR/ÆO/ØK/BY
Ansøgning til Finanslovspulje til løft af ældreområdet 2015 er indsendt til Social-, Børne- og Integrationsministeriet.
Fremsendes til Ældreomsorgsudvalgets orientering.
Sagsfremstilling
Udvalget godkendte på mødet den 4. september 2014 Fagenheden Sundhed og Velfærds forslag til ansøgning og budget for Finanslovspulje til løft af ældreområdet 2015.
Ansøgningsmaterialet i sin helhed (ansøgningsskema og budgetskema) blev indsendt til Social-, Børne- og Integrationsministeriet den 18. september 2014, og sagen sendes hermed til Ældreomsorgsudvalgets orientering. Der forventes svar fra ministeriet i november 2014, hvorefter midlerne (7.363.000 kr.) kan udmøntes den 1. januar 2015.
Sagen vil blive sendt til Fag-MED Sundhed og Velfærd.
Sagen behandles på Ældrerådets møde den 27. oktober 2014.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.
Personalemæssige konsekvenser
Økonomi
Beslutning
Til efterretning.
Ole Bruun var fraværende.
Bilag
Til toppen
12. Orientering fra Nordjysk Mad
Resume
Sagsforløb: ÆO
Referat fra bestyrelsesmødet den 24. september 2014 til Ældreomsorgsudvalgets orientering.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Nordjysk Mad drøftede på mødet den 24. september 2014 budgetopfølgning 2014. Budgettet for 2014 ser ud til at holde med mulighed for et mindre overskud.
Ligeledes blev budget 2015 drøftet, og parterne bad Nordjysk Mad belyse besparelsesmuligheder, f.eks. reduceret prisfremskrivning. Bestyrelsen vil på næste bestyrelsesmøde godkende budget 2015.
Der blev orienteret om Nordjysk Mads mulighed for at levere mad til offentlige kunder udenfor interessentskabet.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.
Beslutning
Til efterretning.
Ole Bruun var fraværende.
Bilag
Til toppen
13. Kostkonsulent
Resume
Sagsforløb: SS/ÆO
Brønderslev Kommune har siden 1. august 2012 haft en kostkonsulent ansat i 32 timer om ugen. Den reelle udgift til kostkonsulenten har været ca. 430.000 kr. til løn og befordringsgodtgørelse mod en bevillingsmæssig ramme på 350.000 kr. Der mangler således 80.000 kr. i finansiering af stillingen.
Social- og Sundhedsudvalget har oversendt sagen til afgørelse i Ældreomsorgsudvalget.
Sagsfremstilling
Brønderslev Kommune har siden 1. august 2012 haft en kostkonsulent ansat, som først var organisatorisk placeret i Visitationen, men siden 1. april 2013 har været placeret i afdelingen for Forebyggelse og Rehabilitering sammen med de 2 øvrige kostfaglige medarbejdere. Dog har budgettet for stillingen fortsat været placeret i Visitationen.
Ved ønske om overflytning af budget for stillingen til Forebyggelse og Rehabilitering i foråret 2014 blev det klart, at der ikke var tilstrækkelig bevillingsmæssig dækning for den reelle udgift.
Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 16. maj 2012 at oprette stillingen med en normering på 32 timer om ugen inden for en økonomisk ramme på 350.000 kr. pr. år. Den reelle udgift til kostkonsulenten har været ca. 430.000 kr. til løn og befordringsgodtgørelse. Der mangler således 80.000 kr. i finansiering af stillingen.
Social- og Sundhedsudvalget skal derfor tage stilling til, om kostkonsulenten fremover skal være ansat på 32 timer svarende til 430.000 kr./år eller på 25 timer svarende til 350.000 kr./år.
Kostkonsulentens opgaver
Nedenfor vises en oversigt over, hvilke opgaver konsulenten vil kunne løfte på henholdsvis 32 og 25 timer.
Arbejdsopgaver for kostkonsulent |
25 timer |
32 timer |
Udarbejde og afklare kost- og ernæringsudredning af borgere - med primært fokus på underernærede borgere. Der udarbejdes ernæringsscreening og kostplan, som overleveres til pårørende og hjemmepleje.
Ved normering på 25 timer/uge vil der opstå ventetid på henvisning til kostkonsulentens besøg og dermed stækkes det tværfaglige samarbejde omkring borgerne i eksempelvis FRI-grupperne. |
X
ventetid |
X |
Opfølgning på ernæringsudredning af borgere er vigtig for at sikre kvaliteten af indsatsen ved første besøg, men vil ikke kunne lade sig gøre ved 25 timer om ugen. Her følges op på, om indsatsen har virket ude i hjemmet hos borgeren og evt. nye instrukser gives til borger, hjemmepleje og pårørende. |
|
X |
Inddrage andre samarbejdspartnere omkring borgerne (Nordjysk Mad I/S, frivillige, spis-med-venner, m.fl.). |
|
X |
Kostundervisning på hold og individuel vejledning i forbindelse med KOL-rehabiliteringsforløb. |
X |
X |
Myndighedsopgaver (tilsyn og kontrol) i forhold til kommunens madleverandører.
Opgaven afventer et udspil fra myndighedsafdelingen med en beskrivelse af procedurer herfor, klageadgang m.v. |
X |
X |
Undervisning af medarbejdere generelt om ernæring og ernæringsudredning i hjemmeplejen og plejecentrene.
(Brønderslev Kommune har fravalgt at købe rådgivning til plejecentrene ved Nordjysk Mad I/S) |
5 x pr. år |
10 x. pr. år |
Undervisning generelt om ernæring i andre medarbejdergrupper i kommunen (socialpsykiatri, rusmiddelcenter, ældrekonsulenter, etc.). |
|
X |
Forestå åben rådgivning til borgere og pårørende. |
|
X |
Etablering af kostråd og afholdelse af møder med kostrådet. |
|
X |
Hvorfor er denne indsats på ernæringsområdet vigtig?
FRI-projektet er nu rullet ud til hele kommunen og bygger på, at der foretages et helhedssyn – inkl. diætist - på relevante borgere.
Det er vigtigt, at alle faggrupper er på sagerne på samme tid, så indsatserne kan prioriteres, koordineres og spille sammen med henblik på at gøre ældre selvhjulpne så hurtigt som muligt.
Det er ligeledes afgørende for kvaliteten af den kostfaglige indsats, at der er mulighed for at lave en opfølgning i de sager, som kræver dette.
Socialstyrelsen anbefaler, at alle personalegrupper omkring den ældre har viden om, hvilken betydning mad, måltider og ernæring har for den enkelte ældres livskvalitet og funktionsevne. Det anbefales desuden, at der sikres tværfagligt samarbejde mellem personalegrupperne.
Kosten er en vigtig del af den behandling, Brønderslev Kommune skal levere, - dels for at forebygge indlæggelser og dels i forlængelse af udskrivninger. Undersøgelser viser, at ca. 25 % af patienterne er i fare for alvorlig underernæring, og på plejecentrene er det op til 60 %, der er i risiko for at blive underernæret.
Socialstyrelsen anbefaler, at der løbende gennemføres en ernæringsvurdering af ældre, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig mv., for at sikre, at den enkelte ældres ernæringsbehov kendes og imødekommes. Det anbefales desuden, at mad, måltider og ernæringsvurdering indgår som centrale elementer i forebyggende og rehabiliterende indsatser i hjemmeplejen og plejeboliger mv.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender fortsættelse af den nuværende normering af kostkonsulenten og finansierer udgifter fra puljen på 1.9 mio. kr. til forebyggende initiativer i kommunen med virkning fra 2015.
Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.
Personalemæssige konsekvenser
Hvis Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at stillingen som kostkonsulent fremover kun skal være på 25 timer/uge, skal den nuværende medarbejder sættes ned i tid. Det kan give en udfordring i forhold til at fastholde medarbejderen - og i forhold til i fremtiden at rekruttere en ny medarbejder.
Økonomi
Økonomiafdeling har ingen bemærkninger til sagen.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget, 8. oktober 2014, pkt. 10:
Udvalget opfordrer til, at Ældreomsorgsudvalget finansierer merudgiften på 80.000 kr., idet kostkonsulenten har en væsentlig opgave i relation til underernærede ældre. Såfremt Ældreomsorgsudvalget ikke kan finansiere merudgiften, nedsættes kostkonsulentens timetal til 25 timer/uge.
Beslutning
Udvalget kan ikke finde finansiering til denne merudgift.
Ole Bruun var fraværende.
Til toppen
14. Indblik i Den Administrative Sundhedsaftale
Resume
Sagsforløb: SS, ÆO, FL
Den Administrative Sundhedsaftale er en form for udmøntningsaftale, der, gennem konkrete aktiviteter og initiativer, skal indfri de politiske målsætninger i den Politiske Sundhedsaftale 2015 - 2018.
Den Politiske Sundhedsaftale er behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 20. august 2014 og i Ældreomsorgsudvalget den 21. august 2014.
Der har været nedsat 4 arbejdsgrupper, der 1. september har afrapporteret udkast til sundhedsaftale for de obligatoriske indsatsområder:
Forebyggelse
Behandling og pleje
Genoptræning og rehabilitering
Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Sagsfremstilling
De 4 arbejdsgrupper har lavet udkast til sundhedsaftale for hver deres indsatsområde og anbefalet forskellige konkrete indsatser, som er med til at udmønte Den Politiske Sundhedsaftale.
Forebyggelse
Aftalen viderefører en tidligere aftale om arbejdsdeling på forebyggelsesområdet, der sikrer forebyggelse som led i behandlingen i sygehusregi og efterfølgende kommunalt regi. Arbejdsgruppen har foreslået en række meget konkrete initiativer, som bl.a. har meget fokus på tidlig indsats for udsatte gravide, børn og unge, samt at mennesker med psykiske lidelser modtager forebyggelsestilbud. Udkast til aftale indeholder også forpligtende aftaler om, at sygehuse og almen praksis henviser til kommunal forebyggelse.
Behandling og Pleje
Aftalen viderefører tidligere aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb samt aftalen om indsatsen for mennesker med sindslidelser - herunder den kommunikation, der skal være om patienten før, under og efter en indlæggelse. Arbejdsgruppen har foreslået en række udviklingstiltag/projekter, som bygger ovenpå disse aftaler - herunder: Forløbsbeskrivelser for borgere med særlige behov – Bedre opfølgning på borgerforløb - Fokus på de borgere, der har vanskeligt ved at overholde aftaler - Kvalitetssikre den gode henvisning og den gode epikrise m.v. - samt at de udgående kommunale funktioner også på sigt målrettes til at kunne klare voksne med lettere akutte psykiatriske problemstillinger.
Genoptræning og rehabilitering
Aftalen viderefører tidligere aftaler om Træningsforløb, Behandlingsredskaber og hjælpemidler, Kronisk syge og aftaler i forhold til børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Arbejdsgruppen har foreslået en række udviklingstiltag/projekter, som skal videreudvikle og kvalitetsudvikle aftalerne - herunder at der udvikles en fælles helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang i arbejdet. Andre tiltag er bl.a. udvikling af model for samarbejde om de meget komplekse borgere, børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade, kronisk syge med flere og samtidige sygdomme, træning i stedet for operation og at sikre rehabilitering til psykisk syge med rehabiliteringsbehov m.v.
Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Aftalen tager udgangspunkt i at styrke det gode samarbejde, der allerede er på IT området i Nordjylland. Aftalen lægger op til et styrket strategisk fokus på at udvikle IT-området i fællesskab ud fra nogle overordnede principper: Borgeren som aktiv medspiller, IT løsninger der understøtter det sammenhængende forløb, konkrete aftaler om anvendelsen og organisatorisk implementering af konkrete IT-løsninger, samt at løsninger skal understøtte sikker og stabil drift. Fremadrettet lægges der op til, at Nordjylland skal arbejde innovativt og afprøve nye teknologier og nye mulige arbejdsgange. Konkret støtter aftalen op om at kvalitetsudvikle og optimere den nuværende elektroniske kommunikation - såvel teknisk som organisatorisk.
Fremadrettet
Der pågår p.t. et administrativt arbejde med at vurdere de konkrete forslag samt med at sammenskrive den samlede sundhedsaftale, således at den også beskriver de tværgående temaer, der er krav om jf. vejledningen. Sundhedskoordinationsvalget behandler den samlede sundhedsaftale på møde den 24. oktober 2014. I bilaget opsummeres de konkret foreslåede tiltag, hvor de sættes i relation til de overordnede politiske mål.
Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager det indledende indblik i Den Administrative Sundhedsaftale til efterretning.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget, 8. oktober 2014, pkt. 6:
Til efterretning.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Ole Bruun var fraværende.
Bilag
Til toppen
15. Opfølgning på nyttejobs
Resume
Sagsforløb: BE/BS/SS/ÆO/MT
Nytteindsats er et nyt tiltag, som blev indført med kontanthjælpsreformen med virkning fra den 1. januar 2014. Nytteindsatsen er et redskab i opgaven med at aktivere ledige. Målgruppen er primært ressourcestærke ledige. I Brønderslev Kommune er der pt. oprettet 26 nyttejobstillinger.
Ældreomsorgsudvalget bedes tage sagen til orientering og drøfte på hvilke områder, der kan etableres nye nyttejobpladser.
Sagsfremstilling
Nytteindsats er et aktiverings tilbud, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Tilbuddet er omfattet af de samme regler som virksomhedspraktik.
Ved offentlige arbejdsgivere forstås kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, statsinstitutioner og organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, og hvis udgifter dækkes med mindst 50 procent af offentlige tilskud.
Formålet med nytteindsatsen er, at den ledige arbejder for sin ydelse, til forskel fra virksomhedspraktik, hvor formået blandt andet kan være afklaring af beskæftigelsesmål mv. Borgeren kan maksimalt deltage i et nyttejob i 13 uger.
Det er op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatserne skal være. Inden der kan oprettes nytteindsatspladser på en institutionen, skal det drøftes med tillids- eller medarbejderrepræsentanten på arbejdspladsen. Herudover skal der foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra ledelsen på arbejdspladsen og en tillids- eller medarbejderrepræsentant
Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job, det vil sige jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.
Nyttejob vil også kunne gives til personer, der har problemer ud over ledighed (aktivitetsparate) i de situationer, hvor nytteindsats vurderes at være det mest egnede tilbud med henblik på at bringe dem tættere på at kunne tage en uddannelse eller et job. Herudover kan personer, der har opbrugt dagpengeretten og modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse få tilbud om nytteindsats.
Status på nytteindsats i Brønderslev Kommune
Der er pt. oprettet 26 nyttejobs på følgende arbejdssteder:
Børnehaven Sct. Georgs Gården (1)
Brønderslev Museerne (2)
Børnehaven Petra (2)
Børnehaven Møllegården (1)
Dronninglund Skole (2)
Børnehaven Fasanen (1)
Søndergades Skole (5)
Plejehjemmet Valdemarsgade (1)
Stenumgård Rehabiliteringscenter (1)
Grønningen Aktivitetscenter (1)
Plejehjemmet Magrethelund (1)
Støberiet Plejecenter (1)
Grønne områder (1)
Kirkerne i Brønderslev Kommune (1)
Brønderslev Kirkegård (1)
Vej og Park (4)
De første borgere blev visiteret til nytteindsats i juni måned. Der er aktuelt 26 personer i nyttejob.
Herudover har 8 personer været henvist til et nyttejob, men er af forskellige årsager ikke startet op i nyttejobbet. 10 personer har været i gang med et nyttejob, men er afsluttet i dette.
For de 8 personer, som har været henvist, men ikke har påbegyndt nyttejob gælder at:
3 påbegynder uddannelse
2 er visiteret tilbage til rådgiveren
1 er kommet i job inden opstart
1 er blevet revisiteret/ommatchet
1 har påbegyndt misbrugsbehandling
For de 10 personer som har deltaget i nyttejob og afsluttet nyttejob gælder, at:
3 er kommet i job
1 er kommet i uddannelse
2 er sygemeldt
1 er tilbagevisiteret til rådgiver grundet misbrug
1 er bortvist fra arbejdspladsen
1 er ommatchet/revisiteret
1 er kommet i virksomhedspraktik
Under ældreområdet vil der desuden blive oprettet pladser på Hellevadlund, Stengården, Elmehøj og Rosengården.
Der er pt. 17 personer på venteliste til et nyttejob, så Jobcentret afsøger nye muligheder for etablering af nyttejobs. Dette skal også ses i lyset af, at nyttejobpladserne på kirkegårdene samt Vej og Park bliver lukket i vinterhalvåret, grundet hjemsendelser af det faste personale.
Potentielle muligheder for nyttejobs kan være:
Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager sagen til orientering, og drøfter på hvilke områder, der kan etableres nye nyttejobpladser.
Personalemæssige konsekvenser
Nyttejobberne indgår i arbejdsopgaverne på den enkelte arbejdsplads. Medarbejderne på de enkelte arbejdspladser bruger ressourcer på, at sætte nyttejobberne ind i arbejdsopgaverne.
Indstilling
Forretningsledelsen, den 30. september 2014, pkt. 10:
Forretningsledelsen opfordrer til at skabe flere nyttejobs, ligesom det afklares, om der er ubrugte nyttejobs, der allerede er oprettet.
Beskæftigelsesudvalget, 6. oktober 2014, pkt. 12:
Der er behov for flere nyttejobs. Udvalget anmoder Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Ældreomsorgsudvalget og Miljø- og Teknikudvalget om at etablere flere nyttejobs.
Svend Erik Trudslev deltog ikke i behandlingen af punktet.
Beslutning
Udvalget opfordrer til, at muligheden for at oprette nyttejobs i distrikterne samt etablering af flere nyttejobs på de større plejecentre undersøges.
Til toppen
16. Orientering
Resume
Beslutning
Orientering om ansættelsesforløb vedr. ældrechef.
Ole Bruun var fraværende.
Til toppen
17. Lukket punkt: Orientering fra Ankestyrelsen
Til toppen
18. Lukket punkt:
Til toppen