30. oktober 2014

Sagsforløb: ÆO

Alle mødt.

Ole Bruun forlod mødet kl. 16.00, og deltog i punkterne 1-7, 15 og 17 samt tillægsdagsordens punkter.

Sagsforløb: ÆO

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Godkendt.

Tillægsdagsorden godkendt.

Sagsforløb: ÆO, ÆR

2. fællesmøde i 2014 mellem Ældreomsorgsudvalget og Ældrerådet.

Afvikling af fællesmøde i henhold til dagsorden.

Dagsorden for mødet:

1. Velkomst

2. Budget 2015

3. Besparelser på Ældreområdet i fremtiden

4. Status på forebyggelse af ensomhed blandt ældre, herunder samarbejdet med frivillige aktører

5. Forventningsafstemning i forhold til frivillige

6. Ældrerådets rolle i forhold til Ældreomsorgsudvalget og Byrådet

7. Eventuelt

Ældrechef Bodil Christiansen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Ad 1

Velkomst ved Gitte Krogh

Ad 2

Gennemgang af budgetreduktioner i budget 2015 ved Gitte Krogh vedtaget af et flertal i Byrådet.

Ældrerådet opfordrer til, at visitatorer udstyres med pc og printer, så visitationen kan færdiggøres hos borgeren.

Ad 3

Fra Ældrerådet blev der udtrykt ønske om, at budgetterne planlægges for en flerårig periode, således at årlige besparelser ikke hvert år skaber usikkerhed for de ældre.

Ad 4

Bendt Danielsen lagde op til en generel drøftelse af ensomhed.

Inger Bøgh fortalte om fællesspisning i Agersted, som virker godt, og er et godt middel til at forebygge ensomhed.

Fokus er på de ufrivilligt ensomme og en opfordring til, at den ufrivilligt ensomme tages under armen og introduceres til de tilbud, der er i kommunen. Der var blandt andet en drøftelse af, om der er behov for særlige tilbud til mænd.

Ad 5

Frivillige kan ikke nå alle, og Inger Bøgh er i den forbindelse tilfreds med samarbejdet med hjemmeplejen og forbyggende hjemmebesøg.

Frivilligkoordinator har haft en stor nytteværdi, og har stået for udformning af samarbejdsaftaler med frivillige foreninger. Dette har skabt en vigtig afklaring af de frivilliges roller.

Ad 6

Opfordring fra Ældrerådet om inddragelse før beslutninger træffes, og gerne inddragelse så tidligt som muligt.

Også opfordring til, at hvis der ændres mødedatoer i Ældreomsorgsudvalget, så bør Ældrerådet gives mulighed for tilsvarende ændring, så møderækken passer sammen.

Gitte Krogh roste budgetforløbet vedr. budget 2015, hvor Ældrerådet havde en aktiv rolle.

Ad 7

Inger Krogh oplyste, at Danske Ældreråd har fået pris for at være det bedste inddragelsesprojekt. Formandsskabet for Danske Ældreråd var i USA for at modtage prisen.

Jørgen Berthelsen spurgte til, hvordan man kan få budgetterne til at passe i de kommende år set i lyset af, at budgetterne er presset indenfor alle sektorer.

Jørgen Berthelsen spurgte til, om der er interesse for at lave vacuumpakkede madpakker.

Jørgen Berthelsen spurgte desuden også til de udmeldte huslejestigninger på kommunens egne plejecentre. Gitte Krogh oplyste, at huslejestigningerne ikke er endeligt godkendt.

Ældrerådet var repræsenteret med alle, undtagen Bent Heiselberg.

Sagsforløb: ÆR, ÆO, SS

Med kommunalreformen fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev der i finansieringen af regionernes sundhedsudgifter indført et kommunalt finansieringsbidrag, der skulle give kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

Sagen fremlægges til orientering med henblik på at informere udvalget om, hvordan finansieringen på sundhedsydelser og betaling til regionerne er bygget op, og hvordan midlerne anvendes.

Medfinansieringen blev indført med henblik på en yderligere tilskyndelse til en effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Dertil skulle medfinansieringen skabe et mere synligt incitament til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb, og understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne.

Den kommunale medfinansiering bestod oprindeligt af et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag. Finansieringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering er blevet ændret fra 2012, hvilket betød, at grundbidraget bortfaldt.

Takster og maksimumsgrænser for medfinansiering på sundhedsområdet 2014:

Det aktivitetsafhængige bidrag indebærer, at kommunerne skal afregne med regionerne, hver gang en borger har modtaget en regionalt finansieret sundhedsydelse i såvel offentlig som privat regi. I forhold til den kommunale medfinansiering betragtes overflytninger som ”almindelige” udskrivninger, og kommunen betaler for hver sygehusudskrivning. Det betyder, at det, hvis en borger indlægges på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og senere i forløbet overflyttes til en afdeling på Aalborg Sygehus, vil udløse to udskrivninger og to regninger på medfinansiering. Tilsvarende har sygehusene arbejdet med at reducere indlæggelsesperioden. Det kan i visse tilfælde betyde, at borgeren kan risikere at skulle indlægges igen inden for relativ kort tid.

Tanken med at kommunen medfinansierer er at tilskynde til forebyggelse. Her skal man dog være opmærksom på, at det ikke er sådan, at en sparet krone på en undgået indlæggelse er en tjent krone for kommunen. Når kommunen forebygger indlæggelser, bliver der plads til at tage flere ind. Derigennem påvirker kommunen patientsammensætningen på det enkelte sygehus, men hvis sygehuset ikke skruer ned for den samlede aktivitet, vil den kommunale medfinansiering kun ændre sig meget lidt. Derfor følger kommunerne også regionens bestræbelser med at reducere antallet af sengepladser nøje.

Borgerrettet forebyggelse

Der arbejdes med to begreber inden for forebyggelse: Primær eller borgerrettet forebyggelse og sekundær eller patientrettet forebyggelse.

Den kommunale medfinansiering lader sig primært påvirke på den lange bane gennem mere langsigtede investeringer. Den mest effektive strategi er den langsigtede forebyggelse, som retter sig mod en forbedret folkesundhed. Det har kommunerne flere redskaber til. Der er gennem sundhedsprofilen tegnet et godt billede af, hvordan borgeren i kommunen egentligt har det. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker, som giver anbefalinger på effektive forebyggelsestiltag. Gennem disse har kommunen et stærk redskab til at komme der hen, hvor kommunen gerne vil.

Formålet med borgerrettet forebyggelse er at forebygge, at der opstår sygdomme, der kræver livslang behandling og/eller indlæggelse på sygehus. Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) er faktorer, der har betydning for udvikling af en række folkesygdomme som fx kræft, type 2-diabetes, lungelidelser og hjerte-kar-sygdomme. Flere af sygdommene er kroniske og kan resultere i livslang behandling, tab af livskvalitet for den enkelte og i for tidlig død. Der er desuden samfundsmæssige omkostninger ved usund livsstil gennem udgifter til behandling og gennem afledte omkostninger ved tab af produktivitet som følge af sygefravær, førtidspension eller for tidlig død.

Patientrettet forebyggelse

På den lidt korte bane har kommunen mulighed for at arbejde med forebyggende indlæggelse. Borgere, som er i umiddelbar risiko for at bliver ramt eller allerede er ramt af en sygdom – ofte en kronisk sygdom - er målgruppen.

Gennem rehabiliteringsindsatsen er der fokus på mere målrettede indsatser i forhold til borgere med KOL, diabetes, hjerte-kar-lidelser og kræft, og andre målgrupper er på vej. Gennem forløb med undervisning i livsstilsændringer og træning hjælpes borgerne til at kunne håndtere at leve med en kronisk lidelse. Forløbskoordination for borgere på ældreområdet er ligeledes et eksempel på, hvor kommunen forsøger at påvirke og forebygge antallet af genindlæggelser.

Genoptræning efter sygehusindlæggelse samt vedligeholdende træning indgår også i den kommunale bestræbelse på at sikre borgerne et sundt liv uden for sygehuset. Et andet eksempel er FRI-projektet, hvor der sættes ind med målrettet træning for at hjælpe borgeren til et så selvstændigt liv som muligt.

Budgetansvaret for den aktivitetsbestemte medfinansiering ligger hos Social- og Sundhedsudvalget. Det bemærkes dog, at den aktivitetsbestemte medfinansiering ikke er en del af de kommunale serviceudgifter, hvorfor man skal være opmærksom på, at en øget indsats for at reducere kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering medfører en højere serviceudgift, mens gevinsten af indsatsen ikke betyder en reduktion af serviceudgifterne.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager sagen til orientering.

Ældrechef Bodil Christiansen, visitationschef Ellen Lykke og konsulent Line Enevoldsen deltager under dette punkt.

Ingen.

Ældrerådet, 29. september 2014, pkt. 4:

Taget til efterretning med den bemærkning, at det måske kunne være en ide, at etablere et "mellemhus", hvor den ældre kan komme til kræfterne inden hjemsendelse, så man kan minimere genindlæggelser af den ældre befolkningsgruppe. Samtidig mulighed for et tilbud til patienter i den terminale fase.

Ældreomsorgsudvalget, 2. oktober 2014, pkt. 8:

Udsat til næste møde.

Ole Bruun var fraværende.

Social- og Sundhedsudvalget 8. oktober 2014, pkt. 8:

Udsat.

Til efterretning.

Sagsforløb: ÆR, ÆO

På byrådsmødet den 8. oktober 2014 blev det besluttet, at en reduktion i rengøringen til hjemmeboende fra hver 14. dag til hver 3. uge skal realisere en besparelse, der udgør 1.860.000 kr. i helårsdrift.

Ældreomsorgsudvalget anmodes om at godkende de nye kvalitetsstandarder på henholdsvis rengøring samt afløsning/aflastning.

I forbindelse med Byrådets godkendelse af Budget 2015 blev det besluttet, at reducere rengøringen til hjemmeboende fra hver 14. dag til hver 3. uge. I den forbindelse er der udarbejdet nye kvalitetsstandarder på henholdsvis rengøring samt afløsning/aflastning (jf. bilag 1 og 2), som skal realisere en årlig besparelse på 1.860.000 kr.

ÆNDRING AF SERVICENIVEAU

Rengøring

Det foreslås, at der fremover bliver to standardpakker til rengøring samt en specialpakke til de borgere, som – af hygiejne- og/eller sundhedsmæssige årsager – ikke kan nøjes med rengøring hver 3. uge.

Afløsning/aflastning

Idet serviceniveauet på afløsning/aflastning som udgangspunkt matcher serviceniveauet på rengøring, er der ligeledes foretaget en justering af serviceniveauet i forhold til aflastende rengøring.

Sagen behandles på Ældrerådets møde den 27. oktober 2014.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget godkender udkast til kvalitetsstandarder på henholdsvis rengøring og afløsning/aflastning.

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

I takt med at der revisiteres, vil der være behov for personaletilpasning på udførersiden i form af reduktion af antal medarbejdere, der udfører rengøringsopgaven, både hos private som kommunale leverandører.

Ingen bemærkninger.

Ældrerådet, 27. oktober 2014, pkt. 5:

Ellen Lykke orienterede og påpegede en fejl i sagsfremstilling.

I boksen vedr. i dag er pakkerne som følger:

Under A0 mangler antal minutter. Det korrekte er 55. minutter.

Ældrerådet foreslår af kvalitetsstandarden deles op i 3:

• Grundlæggende standard.

• Fleksibel hjemmehjælp + lovgrundlag

• Kvalitetskrav til leverandører

Ældrerådet beklager, at det er nødvendigt at ændre rengøring til hver 3. uge fremfor hver 14. dag.

Bent Heiselberg var fraværende.

Ældrerådets beslutning forelå til mødet.

Under A0 mangler antal minutter. Det korrekte antal er 55 minutter.

Godkendt.

Ole Bruun stemmer hverken for eller imod, da han ikke er en del af budgetforliget om budget 2015.

Sagsforløb: ÆR, ÆO

På Byrådsmødet den 8. oktober 2014 blev det besluttet, at en reduktion i rengøringen til hjemmeboende fra hver 14. dag til hver 3. uge skal realisere en besparelse, der udgør 1.860.000 kr. i helårsdrift.

Ældreomsorgsudvalget skal beslutte, hvilken fremgangsmåde, der skal anvendes ved revisiteringen til rengøring.

I forbindelse med Byrådets godkendelse af Budget 2015 blev det besluttet, at reducere rengøringen til hjemmeboende fra hver 14. dag til hver 3. uge. I den forbindelse er der udarbejdet nye kvalitetsstandarder på henholdsvis rengøring samt afløsning/aflastning, som skal realisere en årlig besparelse på 1.860.000 kr.

Ovenstående besparelse medfører, at de nuværende 729 rengøringsbevillinger til hjemmeboende skal revurderes, så disse matcher de nye serviceniveauersvarende til et tidsforbrug på 1.884 timer (jf. bilag 1). Det forventes, at 2/3 af alle sager (486 sager) skal revurderes ved besøg svarende til et tidsforbrug på 1.580 timer (jf. bilag 1). De øvrige 243 sager revurderes administrativt i Visitationen svarende til et tidsforbrug på 304 timer.

Der sendes brev ud til alle disse borgere, hvor de orienteres om ændringen, hvornår sker ændringen fra, hvordan og af hvem vil de blive kontaktet mv.

Fra 1. december 2014 vil der være 8 visitatorer til at sagsbehandle sager, tage akutopgaver og revurdere rengøringssagerne. Pr. 1. januar 2015 vil der være 9, da der med nedlæggelsen af en FRI-gruppe overføres en sagsbehandlerstilling til Visitationen.

Med udgangspunkt i ovenstående har fagenheden udarbejdet følgende 3 fremgangsmåder til, hvor hurtigt revurderingen kan effektueres samt konsekvenserne forbundet hermed:

FREMGANGSMÅDE 1

Beskrivelse: Fra 1. december 2014 revurderer 8 visitatorer to dage om ugen og 9 sagsbehandlere revisiterer to dage om ugen fra 1. januar 2015. 3 dage om ugen anvendes til det øvrige sagsarbejde.

Revurdering afsluttet: Ultimo april 2015 (jf. bilag 2)

Konsekvenser:

• Visitatorer møder og får kendskab til ”egne” borgere, hvilket vil lette sagsbehandlingen fremadrettet.

• Nogle borgere vil imidlertid blive revurderet af den nye sagsbehandler, som ikke har forudgående kendskab til borgerne – og måske ikke skal fortsætte sagsbehandlingen fremover – qua eventuel midlertidig ansættelse.

• Opgaven kan blive uoverskuelig og meget trættende, da det er lang tid at køre revurderinger for den enkelte visitator – fra 1. december 2014 til ultimo april 2015.

FREMGANGSMÅDE 2

Beskrivelse: To dage om ugen fra 1.-19. december 2014 og tre dage om ugen fra 1. januar 2015 vil 8 visitatorer revurderer rengøringssagerne. Og fra 1. januar 2015 anvendes den nye sagsbehandlerstilling til telefonpasning, sagsbehandling af akutsager samt øvrig sagsbehandling.

Revurdering afsluttet: Ultimo marts 2015 (jf. bilag 2)

Konsekvenser:

• Visitatorer møder og får kendskab til ”egne” borgere, hvilket vil lette sagsbehandlingen fremadrettet.

• Opgaven kan blive uoverskuelig og meget trættende, da det er lang tid at køre revurderinger for den enkelte visitator – fra 1. december 2014 til ultimo marts 2015.

FREMGANGSMÅDE 3

Beskrivelse: 5 dage om ugen fra 1. december 2014 beskæftiger 5 visitatorer sig udelukkende med revurderingssager (uafhængigt af CPR-inddeling).

Revurdering afsluttet: Ultimo februar 2015 (jf. bilag 2)

Konsekvenser:

• Hurtigere løsning af opgaven med henblik på hurtigere effektuering af beslutningen og dermed også større besparelse. Dog vil det samtidig medfører et meget stort pres på de øvrige opgaver i Visitationen i perioden, hvilket kan afstedkomme store pukler af arbejde efter endt revurdering.

• Der kan skabes ”holdånd” omkring revurderingsopgaven, da mængden af opgaver er fælles. Det vil sige, ingen er foran eller bagud med opgaven i forhold til kollegerne.

• Der kan skiftes hold af revurderingsvisitatorer efter eks. 2-3 uger, så man ikke ”kører død” i revurderingsopgaven.

KONSEKVENSER – UANSET VALG AF FORSLAG

Der vil komme et væsentligt pres på øvrige sager i Visitationen. Ovennævnte afstedkommer, at der primært vil blive sagsbehandlet på akutopgaver, udskrivelser fra sygehusene samt opfølgning på aflastningsophold. Mange sager vil overskride sagsbehandlingstiden, idet disse skubbes til efter revurderingsperioden.

Derfor

• vil borgere med afsæt i manglende / udsat sagsbehandling blive dårligere, hvilket vil medføre, at disse får behov for yderligere hjælp, da indsatsen udsættes/udskydes.

• vil det kunne forekomme, at borgere ikke kan tages hjem fra sygehusene efter endt færdigbehandling, da der ikke er ledige aflastningspladser på grund af manglende/forsinket opfølgning på aflastningsophold.

Alt efter hvilken af de, skitserede fremgangsmåder Ældreomsorgsudvalget vælger, vil omfanget af konsekvenser variere.

Sagen behandles på Ældrerådets møde den 27. oktober 2014.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget beslutter, hvilken fremgangsmåde Visitationen skal bruge til at revurdere rengøringssagerne.

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Godkender Ældreomsorgsudvalget udkastene til kvalitetsstandarderne, vil dette medføre, at der skal foretages en revisitering. Denne revisitering vil generere et arbejdspres i Visitationen , hvorfor der på grund af udsættelse og prioritering, efterfølgende vil restere en stor mængde opgaver, som vil tage lang tid at arbejde sig igennem. Forventeligt først efter sommerperioden.

Ingen bemærkninger.

Ældrerådet, 27. oktober 2014, pkt. 6

Ældrerådet anbefaler:

Bent Heiselberg var fraværende.

Ældrerådets beslutning forelå til mødet.

Model 3 godkendt.

Ole Bruun stemmer hverken for eller imod, da han ikke er en del af budgetforliget om budget 2015.

Sagsforløb: ÆO

Visitationen har udarbejdet forslag til aftale med Vej og Park om levering af genbrugshjælpemidler fra Center for Hjælpemidler I/S til de borgere, som Brønderslev Kommune er handlekommune for samt Brønderslev Kommunes lokale depoter.

Ældreomsorgsudvalget anmodes om at godkende aftalen.

Den 18. juni 2014 godkendte Byrådet oprettelsen af interessentskabet Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S, som med virkning fra 1. januar 2015 skal stå for håndtering af hjælpemidler for Aalborg, Jammerbugt og Brønderslev kommuner. Formålet er at etablere en effektiv og udviklingsorienteret fælles driftsenhed til håndtering og indkøb af genbrugshjælpemidler. Det fælles hjælpemiddeldepot har adresse på Fåborgvej 15a, 9220 Aalborg Øst.

Som følge af det nuværende udbudsdirektiv indgår kørsel med hjælpemidler pt. ikke som en del af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis forretningsgrundlag. Kørsel med genbrugshjælpemidler varetages derfor individuelt af hver af de tre kommuner indtil videre.

Der er indgået aftale mellem Vej og Park og Visitationen, begge afdelinger i Brønderslev Kommune, om levering af hjælpemidler fra det fælles hjælpemiddeldepot og til de borgere, for hvem Brønderslev Kommune er handlekommune samt til Brønderslev Kommunes lokale depoter.

De nærmere rammer for løsning af opgaven er beskrevet i samarbejdsaftalen mellem Visitationen og Vej og Park, som er vedhæftet som bilag.

Opgaven løses ikke med en fast pris for udførelse af de enkelte delopgaver. Der tages i stedet udgangspunkt i et rammebudget på 1.053.000 kr./år. Dette forventes at dække ca. 2.500 udkørsler årligt, heraf ca. 250 akutkørsler inden for normal arbejdstid. Betaling for merkørsel eller akutkørsel uden for normal arbejdstid afregnes efter de af Byrådet godkendte takster for Vej og Park. Ved fastsættelse af budgettet er det forudsat, at nærværende aftale løber i 3 år. Varierer den samlede pris for løsning af opgaven med mere end 150.000 kr. i forhold til det fastlagte budget skal kontrakten genforhandles. Budgettet for levering af hjælpemidler prisfremskrives på lige fod med de øvrige kommunale budgetter.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget godkender aftalen.

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Der ansættes to faste chaufførere samt 1/5 administrativ medarbejder til løsning af opgaven. Derudover tilknyttes yderligere 3 medarbejdere fra Vej og Park, som kan fungere som afløsere ved de faste chaufførers fravær.

Budgettet til løsning af opgaven er afsat i forbindelse med Byrådets beslutning den 18. juni 2014 om etablering af det fælles hjælpemiddeldepot.

Godkendt.

Sagsforløb: ÆO

Ældreomsorgsudvalget har på mødet den 2. oktober 2014 ønsket at få forelagt beskrivelse af nuværende struktur på Ældreområdet.

Ældreomsorgsudvalget forelægges hermed oplysninger om efterspurgte yderligere oplysninger vedrørende den eksisterende struktur.

Ældreområdet består af følgende områder og distrikter

• 2 distrikter; herunder 6 FRI grupper

• 3 områder (plejecenter områder)

Ledelsesstrukturen er således

Distrikter:

• 2 distriktsledere

• 2 souschefer med gruppelederfunktion for hjemmesygeplejerskerne

• 4 gruppeledere for Frit valgs-gruppen

Områder (plejecenter områder):

• 3 områdeledere

• 8 afdelingsledere (1 på hvert plejecenter)

En af afdelingslederne er stedfortræder for områdelederen ved dennes fravær.

Udover ovenfor beskrevne ledere, er der planlæggere i distrikterne, der planlægger besøgsruterne i distrikterne. Planlæggerne har ikke ledelsesmæssige kompetencer.

Sammensætning

Der er forskel på sammensætningen i de enkelte distrikter/områder; både med henblik på antallet af medarbejdere, ledelsestimer/medarbejder og antallet af centre.

Tabel 1 Fordeling af medarbejdere og ledelsestimer

* Antal af borgere i distrikterne varierer hele tiden. 1.000 er et gennemsnitstal.

I distrikterne er der gruppeledere, der er ansat under lederoverenskomsten. Disse er med i tallene vedrørende ledelse.

Organisationsdiagram med benævnelse af stillingsbetegnelser vedlagt som bilag.

Ældreomsorgsudvalget overvejede som en af evt. flere alternativer, at der alene skulle være en distriktsleder fremover. Dette vil betyde, at distriktslederen vil få ansvaret for godt 200 fuldtidsstillinger fordelt på knap 250 medarbejdere. Desuden vil ledelsesniveauet under distriktslederen skulle revurderes, således at medarbejderne stadig får en nærhed til en leder.

Ovenstående model skal ses som et alternativ til den tidligere fremsatte model vedrørende nedlæggelse af souschefstillingerne i de to distrikter.

I forlængelse af sparekrav i budget 2015 samt tidligere tilkendegivelser om ønsker til fremtidig organisering er der behov for en drøftelse af, hvordan de forskellige ønsker skal udmøntes i et samlet organisationsforslag.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at udvalget beslutter:

• Hvilke organisatoriske modeller der ønskes belyst til et kommende møde.

• Om der er ønsker til uddannelsesniveau på bestemte stillingstyper.

• Om der skal fastlægges et mål for antallet af planlæggere.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Udvalget drøftede forskellige modeller til fremtidig organisering.

Den nye ældrechef, som forventes at tiltræde 1. januar 2015 får som en af sine første opgaver at komme med forslag til ny organisation og proces for gennemførelse.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: ÆR, ÆO

På baggrund af en forespørgsel fra Ældrerådet orienteres Ældrerådet om antallet af ansøgninger til ældreboliger i Brønderslev Kommune i 2013 og 2014.

Til orientering for Ældreomsorgsudvalget.

Ældrerådet har efterspurgt en opgørelse over, hvor mange der har søgt om en ældrebolig i Brønderslev Kommune. Vedlagt findes en opgørelse over antallet af ansøgninger til henholdsvis ældreboliger, plejeboliger med fritvalgsventeliste og plejeboliger med garantiventeliste fordelt på måneder i perioden 1. april 2013 til 31. august 2014.

Ved ældreboliger skal forstås ældreboliger efter almenboliglovens § 5.

Ved plejeboliger med fritvalgsventeliste skal forstås, at ansøger søger om en eller flere bestemte plejeboliger og ikke kun den, som kommunen hurtigst muligt kan visitere til eller finder det mest hensigtsmæssigt at visitere til.

Ved plejeboliger med garantiventeliste skal forstås, at ansøger, såfremt denne visiteres her til, er garanteret en plejebolig i kommunen inden for 2 måneder fra visitationsdatoen. Ved ansøgning om en plejebolig med en garantiventeliste har ansøger ingen indflydelse på hvor i kommunen, ansøger bevilges en plejebolig.

For alle tre kategorier gælder det, at de er opgjort på følgende variable:

• Ansøgt dækker over antallet af modtagne ansøgninger, der endnu ikke er behandlet af en sagsbehandler, og det er således endnu uvist, om borgeren kan visiteres til den ønskede boligtype.

• Bestilt dækker over antallet af modtagne ansøgninger, der er blevet behandlet af en sagsbehandler, hvor borgeren er blevet visiteret til den pågældende boligtype, og hvor borgeren nu venter på en ledig bolig af den ønskede type.

• Frafaldet dækker over antallet af ansøgninger (ansøgte og bevilgede), som borgeren selv frafalder f.eks. fordi borgeren ikke er interesseret i en af de ældreboliger, borgeren kan visiteres til, er kandidat til en plejehjemsplads eller dør.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Ingen

Ingen

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: ÆR, ÆO

Der foreligger venteliste pr. 20. oktober 2014 til plejehjem, plejecentre og ældreboliger.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd forelægger ventelisten til orientering.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: ÆR/ÆO/ØK/BY

Ansøgning til Finanslovspulje til løft af ældreområdet 2015 er indsendt til Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Fremsendes til Ældreomsorgsudvalgets orientering.

Udvalget godkendte på mødet den 4. september 2014 Fagenheden Sundhed og Velfærds forslag til ansøgning og budget for Finanslovspulje til løft af ældreområdet 2015.

Ansøgningsmaterialet i sin helhed (ansøgningsskema og budgetskema) blev indsendt til Social-, Børne- og Integrationsministeriet den 18. september 2014, og sagen sendes hermed til Ældreomsorgsudvalgets orientering. Der forventes svar fra ministeriet i november 2014, hvorefter midlerne (7.363.000 kr.) kan udmøntes den 1. januar 2015.

Sagen vil blive sendt til Fag-MED Sundhed og Velfærd.

Sagen behandles på Ældrerådets møde den 27. oktober 2014.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Ingen.

Ingen bemærkninger.

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: ÆO

Referat fra bestyrelsesmødet den 24. september 2014 til Ældreomsorgsudvalgets orientering.

Bestyrelsen for Nordjysk Mad drøftede på mødet den 24. september 2014 budgetopfølgning 2014. Budgettet for 2014 ser ud til at holde med mulighed for et mindre overskud.

Ligeledes blev budget 2015 drøftet, og parterne bad Nordjysk Mad belyse besparelsesmuligheder, f.eks. reduceret prisfremskrivning. Bestyrelsen vil på næste bestyrelsesmøde godkende budget 2015.

Der blev orienteret om Nordjysk Mads mulighed for at levere mad til offentlige kunder udenfor interessentskabet.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: SS/ÆO

Brønderslev Kommune har siden 1. august 2012 haft en kostkonsulent ansat i 32 timer om ugen. Den reelle udgift til kostkonsulenten har været ca. 430.000 kr. til løn og befordringsgodtgørelse mod en bevillingsmæssig ramme på 350.000 kr. Der mangler således 80.000 kr. i finansiering af stillingen.

Social- og Sundhedsudvalget har oversendt sagen til afgørelse i Ældreomsorgsudvalget.

Brønderslev Kommune har siden 1. august 2012 haft en kostkonsulent ansat, som først var organisatorisk placeret i Visitationen, men siden 1. april 2013 har været placeret i afdelingen for Forebyggelse og Rehabilitering sammen med de 2 øvrige kostfaglige medarbejdere. Dog har budgettet for stillingen fortsat været placeret i Visitationen.

Ved ønske om overflytning af budget for stillingen til Forebyggelse og Rehabilitering i foråret 2014 blev det klart, at der ikke var tilstrækkelig bevillingsmæssig dækning for den reelle udgift.

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 16. maj 2012 at oprette stillingen med en normering på 32 timer om ugen inden for en økonomisk ramme på 350.000 kr. pr. år. Den reelle udgift til kostkonsulenten har været ca. 430.000 kr. til løn og befordringsgodtgørelse. Der mangler således 80.000 kr. i finansiering af stillingen.

Social- og Sundhedsudvalget skal derfor tage stilling til, om kostkonsulenten fremover skal være ansat på 32 timer svarende til 430.000 kr./år eller på 25 timer svarende til 350.000 kr./år.

Kostkonsulentens opgaver

Nedenfor vises en oversigt over, hvilke opgaver konsulenten vil kunne løfte på henholdsvis 32 og 25 timer.

Hvorfor er denne indsats på ernæringsområdet vigtig?

• FRI-projektet er nu rullet ud til hele kommunen og bygger på, at der foretages et helhedssyn – inkl. diætist - på relevante borgere.
  Det er vigtigt, at alle faggrupper er på sagerne på samme tid, så indsatserne kan prioriteres, koordineres og spille sammen med henblik på at gøre ældre selvhjulpne så hurtigt som muligt.
  Det er ligeledes afgørende for kvaliteten af den kostfaglige indsats, at der er mulighed for at lave en opfølgning i de sager, som kræver dette.
  Socialstyrelsen anbefaler, at alle personalegrupper omkring den ældre har viden om, hvilken betydning mad, måltider og ernæring har for den enkelte ældres livskvalitet og funktionsevne. Det anbefales desuden, at der sikres tværfagligt samarbejde mellem personalegrupperne.

• Kosten er en vigtig del af den behandling, Brønderslev Kommune skal levere, - dels for at forebygge indlæggelser og dels i forlængelse af udskrivninger. Undersøgelser viser, at ca. 25 % af patienterne er i fare for alvorlig underernæring, og på plejecentrene er det op til 60 %, der er i risiko for at blive underernæret.
  Socialstyrelsen anbefaler, at der løbende gennemføres en ernæringsvurdering af ældre, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig mv., for at sikre, at den enkelte ældres ernæringsbehov kendes og imødekommes. Det anbefales desuden, at mad, måltider og ernæringsvurdering indgår som centrale elementer i forebyggende og rehabiliterende indsatser i hjemmeplejen og plejeboliger mv.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender fortsættelse af den nuværende normering af kostkonsulenten og finansierer udgifter fra puljen på 1.9 mio. kr. til forebyggende initiativer i kommunen med virkning fra 2015.

Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Hvis Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at stillingen som kostkonsulent fremover kun skal være på 25 timer/uge, skal den nuværende medarbejder sættes ned i tid. Det kan give en udfordring i forhold til at fastholde medarbejderen - og i forhold til i fremtiden at rekruttere en ny medarbejder.

Økonomiafdeling har ingen bemærkninger til sagen.

Social- og Sundhedsudvalget, 8. oktober 2014, pkt. 10:

Udvalget opfordrer til, at Ældreomsorgsudvalget finansierer merudgiften på 80.000 kr., idet kostkonsulenten har en væsentlig opgave i relation til underernærede ældre. Såfremt Ældreomsorgsudvalget ikke kan finansiere merudgiften, nedsættes kostkonsulentens timetal til 25 timer/uge.

Udvalget kan ikke finde finansiering til denne merudgift.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: SS, ÆO, FL

Den Administrative Sundhedsaftale er en form for udmøntningsaftale, der, gennem konkrete aktiviteter og initiativer, skal indfri de politiske målsætninger i den Politiske Sundhedsaftale 2015 - 2018.

Den Politiske Sundhedsaftale er behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 20. august 2014 og i Ældreomsorgsudvalget den 21. august 2014.

Der har været nedsat 4 arbejdsgrupper, der 1. september har afrapporteret udkast til sundhedsaftale for de obligatoriske indsatsområder:

1. Forebyggelse

2. Behandling og pleje

3. Genoptræning og rehabilitering

4. Sundheds IT og digitale arbejdsgange

De 4 arbejdsgrupper har lavet udkast til sundhedsaftale for hver deres indsatsområde og anbefalet forskellige konkrete indsatser, som er med til at udmønte Den Politiske Sundhedsaftale.

Forebyggelse

Aftalen viderefører en tidligere aftale om arbejdsdeling på forebyggelsesområdet, der sikrer forebyggelse som led i behandlingen i sygehusregi og efterfølgende kommunalt regi. Arbejdsgruppen har foreslået en række meget konkrete initiativer, som bl.a. har meget fokus på tidlig indsats for udsatte gravide, børn og unge, samt at mennesker med psykiske lidelser modtager forebyggelsestilbud. Udkast til aftale indeholder også forpligtende aftaler om, at sygehuse og almen praksis henviser til kommunal forebyggelse.

Behandling og Pleje

Aftalen viderefører tidligere aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb samt aftalen om indsatsen for mennesker med sindslidelser - herunder den kommunikation, der skal være om patienten før, under og efter en indlæggelse. Arbejdsgruppen har foreslået en række udviklingstiltag/projekter, som bygger ovenpå disse aftaler - herunder: Forløbsbeskrivelser for borgere med særlige behov – Bedre opfølgning på borgerforløb - Fokus på de borgere, der har vanskeligt ved at overholde aftaler - Kvalitetssikre den gode henvisning og den gode epikrise m.v. - samt at de udgående kommunale funktioner også på sigt målrettes til at kunne klare voksne med lettere akutte psykiatriske problemstillinger.

Genoptræning og rehabilitering

Aftalen viderefører tidligere aftaler om Træningsforløb, Behandlingsredskaber og hjælpemidler, Kronisk syge og aftaler i forhold til børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Arbejdsgruppen har foreslået en række udviklingstiltag/projekter, som skal videreudvikle og kvalitetsudvikle aftalerne - herunder at der udvikles en fælles helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang i arbejdet. Andre tiltag er bl.a. udvikling af model for samarbejde om de meget komplekse borgere, børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade, kronisk syge med flere og samtidige sygdomme, træning i stedet for operation og at sikre rehabilitering til psykisk syge med rehabiliteringsbehov m.v.

Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Aftalen tager udgangspunkt i at styrke det gode samarbejde, der allerede er på IT området i Nordjylland. Aftalen lægger op til et styrket strategisk fokus på at udvikle IT-området i fællesskab ud fra nogle overordnede principper: Borgeren som aktiv medspiller, IT løsninger der understøtter det sammenhængende forløb, konkrete aftaler om anvendelsen og organisatorisk implementering af konkrete IT-løsninger, samt at løsninger skal understøtte sikker og stabil drift. Fremadrettet lægges der op til, at Nordjylland skal arbejde innovativt og afprøve nye teknologier og nye mulige arbejdsgange. Konkret støtter aftalen op om at kvalitetsudvikle og optimere den nuværende elektroniske kommunikation - såvel teknisk som organisatorisk.

Fremadrettet

Der pågår p.t. et administrativt arbejde med at vurdere de konkrete forslag samt med at sammenskrive den samlede sundhedsaftale, således at den også beskriver de tværgående temaer, der er krav om jf. vejledningen. Sundhedskoordinationsvalget behandler den samlede sundhedsaftale på møde den 24. oktober 2014. I bilaget opsummeres de konkret foreslåede tiltag, hvor de sættes i relation til de overordnede politiske mål.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager det indledende indblik i Den Administrative Sundhedsaftale til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget, 8. oktober 2014, pkt. 6:

Til efterretning.

Orientering taget til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: BE/BS/SS/ÆO/MT

Nytteindsats er et nyt tiltag, som blev indført med kontanthjælpsreformen med virkning fra den 1. januar 2014. Nytteindsatsen er et redskab i opgaven med at aktivere ledige. Målgruppen er primært ressourcestærke ledige. I Brønderslev Kommune er der pt. oprettet 26 nyttejobstillinger.

Ældreomsorgsudvalget bedes tage sagen til orientering og drøfte på hvilke områder, der kan etableres nye nyttejobpladser.

Nytteindsats er et aktiverings tilbud, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Tilbuddet er omfattet af de samme regler som virksomhedspraktik.

Ved offentlige arbejdsgivere forstås kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, statsinstitutioner og organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, og hvis udgifter dækkes med mindst 50 procent af offentlige tilskud.

Formålet med nytteindsatsen er, at den ledige arbejder for sin ydelse, til forskel fra virksomhedspraktik, hvor formået blandt andet kan være afklaring af beskæftigelsesmål mv. Borgeren kan maksimalt deltage i et nyttejob i 13 uger.

Det er op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatserne skal være. Inden der kan oprettes nytteindsatspladser på en institutionen, skal det drøftes med tillids- eller medarbejderrepræsentanten på arbejdspladsen. Herudover skal der foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra ledelsen på arbejdspladsen og en tillids- eller medarbejderrepræsentant

Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job, det vil sige jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Nyttejob vil også kunne gives til personer, der har problemer ud over ledighed (aktivitetsparate) i de situationer, hvor nytteindsats vurderes at være det mest egnede tilbud med henblik på at bringe dem tættere på at kunne tage en uddannelse eller et job. Herudover kan personer, der har opbrugt dagpengeretten og modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse få tilbud om nytteindsats.

Status på nytteindsats i Brønderslev Kommune

Der er pt. oprettet 26 nyttejobs på følgende arbejdssteder:

• Børnehaven Sct. Georgs Gården (1)

• Brønderslev Museerne (2)

• Børnehaven Petra (2)

• Børnehaven Møllegården (1)

• Dronninglund Skole (2)

• Børnehaven Fasanen (1)

• Søndergades Skole (5)

• Plejehjemmet Valdemarsgade (1)

• Stenumgård Rehabiliteringscenter (1)

• Grønningen Aktivitetscenter (1)

• Plejehjemmet Magrethelund (1)

• Støberiet Plejecenter (1)

• Grønne områder (1)

• Kirkerne i Brønderslev Kommune (1)

• Brønderslev Kirkegård (1)

• Vej og Park (4)

De første borgere blev visiteret til nytteindsats i juni måned. Der er aktuelt 26 personer i nyttejob.

Herudover har 8 personer været henvist til et nyttejob, men er af forskellige årsager ikke startet op i nyttejobbet. 10 personer har været i gang med et nyttejob, men er afsluttet i dette.

For de 8 personer, som har været henvist, men ikke har påbegyndt nyttejob gælder at:

• 3 påbegynder uddannelse

• 2 er visiteret tilbage til rådgiveren

• 1 er kommet i job inden opstart

• 1 er blevet revisiteret/ommatchet

• 1 har påbegyndt misbrugsbehandling

For de 10 personer som har deltaget i nyttejob og afsluttet nyttejob gælder, at:

• 3 er kommet i job

• 1 er kommet i uddannelse

• 2 er sygemeldt

• 1 er tilbagevisiteret til rådgiver grundet misbrug

• 1 er bortvist fra arbejdspladsen

• 1 er ommatchet/revisiteret

• 1 er kommet i virksomhedspraktik

Under ældreområdet vil der desuden blive oprettet pladser på Hellevadlund, Stengården, Elmehøj og Rosengården.

Der er pt. 17 personer på venteliste til et nyttejob, så Jobcentret afsøger nye muligheder for etablering af nyttejobs. Dette skal også ses i lyset af, at nyttejobpladserne på kirkegårdene samt Vej og Park bliver lukket i vinterhalvåret, grundet hjemsendelser af det faste personale.

Potentielle muligheder for nyttejobs kan være:

• Aså Havn

• Gymnasium/efterskoler/friskoler

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager sagen til orientering, og drøfter på hvilke områder, der kan etableres nye nyttejobpladser.

Nyttejobberne indgår i arbejdsopgaverne på den enkelte arbejdsplads. Medarbejderne på de enkelte arbejdspladser bruger ressourcer på, at sætte nyttejobberne ind i arbejdsopgaverne.

Forretningsledelsen, den 30. september 2014, pkt. 10:

Forretningsledelsen opfordrer til at skabe flere nyttejobs, ligesom det afklares, om der er ubrugte nyttejobs, der allerede er oprettet.

Beskæftigelsesudvalget, 6. oktober 2014, pkt. 12:

Der er behov for flere nyttejobs. Udvalget anmoder Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Ældreomsorgsudvalget og Miljø- og Teknikudvalget om at etablere flere nyttejobs.

Svend Erik Trudslev deltog ikke i behandlingen af punktet.

Udvalget opfordrer til, at muligheden for at oprette nyttejobs i distrikterne samt etablering af flere nyttejobs på de større plejecentre undersøges.

Sagsforløb: ÆO

Orientering om ansættelsesforløb vedr. ældrechef.

Ole Bruun var fraværende.