Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Social- og Sundhedsudvalget - Referat

Dato: 5. november 2014
Lokale: Mødelokale 2, 1. sal, Dronninlgund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 08:30


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: SS

Beslutning

Alle mødt.
Knud L. Pedersen deltog i pkt. 1-10 og forlod mødet kl. 12,00.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: SS

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


3. Økonomi - Sundhedsfremme og forebyggelse


Resume

Sagsforløb: SS

Med afsæt i tal fra Kommunal Økonomi har Social og Sundhedsudvalget bedt forvaltningen undersøge, hvad disse tal indeholder, set i forhold til Brønderslev Kommunes udgifter sammenlignet med Region Nordjylland.

Sagen sendes til orientering i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

KL udgiver i forbindelse med aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2015 en række kommunale nøgletal.

Af nedenstående tabel fremgår det, at der teoretisk kan opnås en samlet besparelse i Brønderslev Kommune på 5.670.000 kr. vedrørende en række specifikke sundhedsudgifter.

Budget 2015

Social- og Sundhedsudvalget

Forslag til besparelser som en 2-årig besparelse:

Emner Brønderslev udgift pr. indbygger kr. Region Nord udgift pr. indbygger kr. Forskel kr. x 35.000 indbyggere kr.
Udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse 252 157 95 3.325.000
Udgifter til sygepleje 764 718 46 1.610.000
Udgifter til sundhedstjeneste 193 172 21 735.000
I alt besparelse, der implementeres over 2 år. 5.670.000

Med afsæt i, at der er en forskellig konteringspraksis i kommunerne, har forvaltningen undersøgt, dels hvad der ligger til grund for Brønderslev Kommunes udgifter på Sundhedsfremme og Forebyggelse, og dels hvordan to sammenligningskommuner i Regionen, Hjørring og Jammerbugt Kommune, konterer.

I de beregninger, der ligger til grund for Brønderslev Kommunes tal, indgår der udover de direkte udgifter til Sundhedsfremme og Forebyggelse også andre konteringer nemlig:

  • Løn til chef for Sundheds- og Handicapområdet

  • Løn til sundhedskonsulent

  • Udgifter til rehabilitering af borgere med KOL, Hjerte-Kar og Diabetes

  • Høreomsorg

Hjørring Kommune oplyser, at der alene konteres udgifter til kommunens Sundhedscenter og ikke til Rehabilitering samt ledelse, konsulent og høreomsorg. I Jammerbugt konteres heller ikke udgifter til Rehabilitering samt ledelse.

Korrigeres der for disse forudsætninger og fratrækkes Brønderslev Kommunes udgifter til ovennævnte, vil beløbet i stedet være 116 kr. pr. indbygger. Endelig skal der jf. det nyligt vedtagne budget 2015 fratrækkes 6 kr. pr. indbygger.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager sagen til efterretning.

Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Formuleringen om 2-årig besparelse bør udgå af sagsfremstillingen.

Udvalget indstiller, at Økonomiudvalget drøfter mulighederne for at indgå i nøgletalsklub sammen med andre kommuner med henblik på at opnå mere sammenlignelige nøgletal.

Til toppen


4. Ansøgning fra Hjerteforeningen vedrørnde midler til Hjertemotion


Resume

Sagsforløb: SS

I samarbejde med Hjerteforeningen har der de seneste år været afviklet et projekt med Hjertevenlig motion efter Valdal-projekt princippet.

Hjerteforeningen ønsker at videreføre dette, og ansøger derfor om midler hertil.

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til ansøgningen.

Sagsfremstilling

Hjerteforeningen og Brønderslev Kommunes Forebyggelsesafdeling har det seneste år haft etableret et samarbejde om Hjertemotion. Projektet har været en videreudvikling af Brønderslev Kommunes tidligere faste tilbud i Brønderslev til borgere med iskæmisk hjertesygdom, som opfølgning på 10 ugers rehabiliteringsforløb. Med dette samarbejde kan der tilbydes opfølgning i 4 måneder til alle borgere, der har deltaget i de kommunale rehabiliteringstilbud. Der er tilbud gennem hjerteforeningen to steder i kommunen, i Dronninglund og i Brønderslev, og der er på hvert hold plads til 12 deltagere.

Efter deltagelse i Hjerteforeningens Hjertemotionshold skal borgerne efterfølgende finde permanente træningsmuligheder ude i foreningslivet, aktivitetscentre, motionscentre m.v. alt afhængig af, hvad der passer til dem.

Udgifter til Hjertemotion har været afholdt af Hjerteforeningen i forsøgsperioden siden januar 2013, medens Forebyggelsesafdelingen har aflønnet en sygeplejerske/instruktør nr. 2 til holdet i Brønderslev (hvor der er borgere fordelt på 2 træningssale). Brønderslev Kommune har i 2014 givet tilskud på 44.000 kr.

Der er en deltagerbetaling på 25 kr. pr. gang svarende til 400 kr. for 4 måneder pr. borger.

Hjerteforeningen ønsker at videreføre dette arbejde og søger om midler til at dække foreningens udgifter hertil.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget imødekommer ansøgningen med det ansøgte beløb på 30.750 kr.

Beløbet finansieres af afsat pulje på sundhedsområdet i budget 2015 til imødekommelse af opgaver på sundhedsområdet på 1,9 mio. kr.

Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


5. Fælles betegnelse for de kommende funktioner i sundhedshuset


Resume

Sagsforløb: SS

I forbindelse med planlægningen af ibrugtagning af det kommende sundhedshus i Brønderslev flytter flere af funktionerne på sundhedsområdet ind i samme hus. Der er derfor behov for at drøfte en ny fælles betegnelse for de kommende funktioner i sundhedshuset.

Social- og Sundhedsudvalget anmodes om at tage stilling til de nye fællesbetegnelser.

Sagsfremstilling

Formålet med sundhedshuset er at skabe et grundlag for sundhedsfaglige løsninger på tværs af regionale og kommunale funktioner og styrke koordinationen indenfor sundhedsvæsenets samlede indsats overfor den enkelte borger, blandt andet gennem et fagligt fællesskab med speciallæger og almen praktiserende læger.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender at de kommunale indsatser i Sundhedshuset fremadrettet samles under fællebetegnelsen Sundhedscenter Vest og at aktiviteterne i Dronninglund fremadrettet samles under navnet Sundhedscenter Øst.

Sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


6. Kortlægning af indsatserne i Forebyggelsespakkerne


Resume

Sagsforløb: SS/ØK/MT/BE/ÆO/BS/FK

Forretningsledelsen godkendte på mødet den 2. september 2014, at der igangsættes en kortlægningsproces af kommunens indsatser inden for forebyggelsespakkernes temaer.

Sagen sendes til orientering i udvalget.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har udgivet en række forebyggelsespakker indenfor temaerne: Fysisk aktivitet, tobak, alkohol, mental sundhed, hygiejne, indeklima i skoler, seksuel sundhed, solbeskyttelse, mad og måltider, overvægt og stoffer.

Pakkerne indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Pakkerne er udarbejdet særskilt for hver risikofaktor, dels for at skabe overblik over fakta og anbefalinger, og dels for at tilgodese beskrivelsen af specifikke metoder og erfaringer inden for hvert tema. Pakkernes anbefalinger retter sig mod raske såvel som syge borgere i kommunen.

Formålet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er at bidrage til at styrke folkesundheden gennem en kommunal forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats af høj faglig kvalitet. Pakkerne vurderes at udgøre den sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats, der kan give en positiv udvikling i danskernes sundhed. Sundhedsstyrelsens udmelding er, at den mest effektive forebyggelsesindsats, kommunen kan opnå, er ved at beskæftige sig med indholdet af alle forebyggelsespakkerne.

Udover pakkerne, som beskriver anbefalinger og indsatser inden for hvert tema, har Sundhedsstyrelsen til brug for medarbejdere med borgerkontakt samt deres ledere udarbejdet fem målgruppespecifikke oversigter. Oversigterne samler de anbefalinger, som direkte relaterer sig til arbejdet med borgerne. De fem oversigter omhandler målgrupperne spæd- og småbørn, skolebørn, unge, voksne og ældre borgere. Samlet set giver forebyggelsespakkerne og de målgruppespecifikke oversigter Brønderslev Kommune et redskab til at kvalitetssikre både eksisterende og nye indsatser.

Kortlægningen skal gøre det synligt hvor kommunen allerede har iværksat gode initiativer, som påvirker folkesundheden i en positiv retning, og hvor der med fordel kan sættes ind med nye tiltag. Når kortlægningen er udarbejdet, fremsendes den til drøftelse i alle de politiske udvalg.

Fagenheden for Sundhed og Velfærdforeslår, at udvalget tager sagen til efterretning

Beslutning

Til efterretning.

Til toppen


7. Orientering om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet


Resume

Sagsforløb: ÆR/ÆO/SS

Med kommunalreformen fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev der i finansieringen af regionernes sundhedsudgifter indført et kommunalt finansieringsbidrag, der skulle give kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

Sagen fremlægges til orientering med henblik på at informere udvalget om hvordan finansieringen på sundhedsydelser og betaling til regionerne er bygget op, og hvordan midlerne anvendes.

Sagsfremstilling

Medfinansieringen blev indført med henblik på en yderligere tilskyndelse til en effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Dertil skulle medfinansieringen skabe et mere synligt incitament til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb, og understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne.

Den kommunale medfinansiering bestod oprindeligt af et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag. Finansieringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering er blevet ændret fra 2012, hvilket betød, at grundbidraget bortfaldt.

Takster og maksimumsgrænser for medfinansiering på sundhedsområdet 2014:

Somatiske aktiviteter på private og offentlige sygehuse
Stationær behandling - indlæggelser 34 % af DRG-taksten. Max. 14.377 kr. pr. indlæggelse
Ambulant behandling 34 % af DAGS-taksen Max. 1.418 kr. pr. besøg
Gråzone-patienter 34 % af DRG-taksten. Max. 14.377 kr. pr. indlæggelse
Genoptræning under indlæggelse 70 % af genoptræningstakst
Færdigbehandlede patienter – obligatorisk plejetakst 1.918 kr. pr. døgn
Psykiatriske aktiviteter på private og offentlige sygehuse
Stationær behandling - indlæggelser 60 % af sengedagstaksten Max. 8.317 kr. pr. indlæggelse
Ambulant behandling 30 % af besøgstaksten Dvs. 520 kr. pr. besøg
Færdigbehandlede patienter – obligatorisk plejetakst 1.918 kr. pr. døgn
Aktiviteter i praksissektoren
Almen læge 10 % af honorar på grundydelser
Speciallæge 34 % af honorar Max. 1.418 kr. pr. besøg
Øvrig sygesikring – Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling. 10 % af honorar pr. ydelse

Det aktivitetsafhængige bidrag indebærer, at kommunerne skal afregne med regionerne, hver gang en borger har modtaget en regionalt finansieret sundhedsydelse i såvel offentlig som privat regi. I forhold til den kommunale medfinansiering betragtes overflytninger som ”almindelige” udskrivninger, og kommunen betaler for hver sygehusudskrivning. Det betyder, at det, hvis en borger indlægges på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og senere i forløbet overflyttes til en afdeling på Aalborg Sygehus, vil udløse to udskrivninger og to regninger på medfinansiering. Tilsvarende har sygehusene arbejdet med at reducere indlæggelsesperioden. Det kan i visse tilfælde betyde, at borgeren kan risikere at skulle indlægges igen inden for relativ kort tid.

Hensigten med, at kommunen medfinansierer, er at tilskynde til forebyggelse. Her skal man dog være opmærksom på, at det ikke er sådan, at en sparet krone på en undgået indlæggelse er en tjent krone for kommunen. Når kommunen forebygger indlæggelser, bliver der plads til at tage flere ind. Derigennem påvirker kommunen patientsammensætningen på det enkelte sygehus, men hvis sygehuset ikke skruer ned for den samlede aktivitet, vil den kommunale medfinansiering kun ændre sig meget lidt. Derfor følger kommunerne også regionens bestræbelser med at reducere antallet af sengepladser nøje.

Borgerrettet forebyggelse

Der arbejdes med to begreber inden for forebyggelse: Primær eller borgerrettet forebyggelse og sekundær eller patientrettet forebyggelse.

Den kommunale medfinansiering lader sig primært påvirke på den lange bane gennem mere langsigtede investeringer. Den mest effektive strategi er den langsigtede forebyggelse, som retter sig mod en forbedret folkesundhed. Det har kommunerne flere redskaber til. Der er gennem sundhedsprofilen tegnet et godt billede af, hvordan borgeren i kommunen egentligt har det. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker, som giver anbefalinger på effektive forebyggelsestiltag. Gennem disse har kommunen et stærkt redskab til at komme der hen, hvor kommunen gerne vil.

Formålet med borgerrettet forebyggelse er at forebygge, at der opstår sygdomme, der kræver livslang behandling og/eller indlæggelse på sygehus. Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) er faktorer, der har betydning for udvikling af en række folkesygdomme som fx kræft, type 2-diabetes, lungelidelser og hjerte-kar-sygdomme. Flere af sygdommene er kroniske og kan resultere i livslang behandling, tab af livskvalitet for den enkelte og i for tidlig død. Der er desuden samfundsmæssige omkostninger ved usund livsstil gennem udgifter til behandling og gennem afledte omkostninger ved tab af produktivitet som følge af sygefravær, førtidspension eller for tidlig død.

Patientrettet forebyggelse

På den lidt korte bane har kommunen mulighed for at arbejde med forebyggende indlæggelse. Borgere, som er i umiddelbar risiko for at bliver ramt eller allerede er ramt af en sygdom - ofte en kronisk sygdom, er målgruppen.

Gennem rehabiliteringsindsatsen er der fokus på mere målrettede indsatser i forhold til borgere med KOL, diabetes, hjerte-kar-lidelser og kræft, og andre målgrupper er på vej. Gennem forløb med undervisning i livsstilsændringer og træning hjælpes borgerne til at kunne håndtere at leve med en kronisk lidelse. Forløbskoordination for borgere på ældreområdet er ligeledes et eksempel på, hvor kommunen forsøger at påvirke og forebygge antallet af genindlæggelser.

Genoptræning efter sygehusindlæggelse samt vedligeholdende træning indgår også i den kommunale bestræbelse på at sikre borgerne et sundt liv uden for sygehuset. Et andet eksempel er FRI-projektet, hvor der sættes ind med målrettet træning for at hjælpe borgeren til et så selvstændigt liv som muligt.

Budgetansvaret for den aktivitetsbestemte medfinansiering ligger hosSocial- og Sundhedsudvalget. Det bemærkes dog, at den aktivitetsbestemte medfinansiering ikke er en del af de kommunale serviceudgifter, hvorfor man skal være opmærksom på, at en øget indsats for at reducere kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering medfører en højere serviceudgift, mens gevinsten af indsatsen ikke betyder en reduktion af serviceudgifterne.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager sagen til orientering.

Visitationschef Ellene Lykke, sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel og konsulent Line Enevoldsen deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Ældrerådet, 29. september 2014, pkt. 4:


Taget til efterretning med den bemærkning, at det måske kunne være en ide, at etablere et "mellemhus", hvor den ældre kan komme til kræfterne inden hjemsendelse, så man kan minimere genindlæggelser af den ældre befolkningsgruppe. Samtidig mulighed for et tilbud til patienter i den terminale fase.

Social- og Sundhedsudvalget, 8. oktober 2014, pkt. 8:

Udsat.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Til toppen


8. Aktivitets- og samværstilbud i socialpsykiatrien


Resume

Sagsforløb: SS

Socialpsykiatriens væresteder efter Servicelovens § 104 i Brønderslev og Dronninglund overvejes henholdsvis omlagt og nedlagt.

Social- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til forslag om at undersøge det fremtidige behov i øst nærmere, muligheden for en brugerdrevet løsning i vest, samt tage stilling til spørgsmålet om transport af brugere til Brønderslev.

Sagsfremstilling

På møde den 10. september 2014 besluttede Social- og Sundhedsudvalget i forlængelse af en række ændringsforslag på dagtilbudsområdet i Socialpsykiatrien at få følgende belyst:

  • Etablering af et brugerstyret værested i Jyllandsgade Børnehave – gerne med åbningstid mandag-fredag og evt. søndag aften

  • Nedlæggelse af Mødestedet i Dronninglund

  • Mulighederne for at organisere transport af nuværende brugere af Mødestedet til det nye tilbud – evt. ved at dele bus med andre enheder.

Dagtilbudsområdet i Socialpsykiatrien er under forandring. 1. oktober 2014 startede et nyt beskyttet beskæftigelsestilbud i Det Blå Hus, og Visitationen er pt. i gang med indvisitering og omvisitering af brugere fra Støttecentret i Det Blå Hus til det nye tilbud.

I forhold til værestedet i Det Blå Hus foreslog Fagenheden for Sundhed og Velfærd etablering af et delvist brugerstyret værested i andre lokaler. Formålet hermed var bl.a. at udvide værestedets åbningstid – såfremt Støttecentret blev besluttet nedlagt - samt skabe en fysisk adskillelse mellem tilbuddene om ”job” (§ 103) og ”fritid” (§ 104), som fagligt set anbefales.

En mulig lokation for et nyt værested er Jyllandsgade Børnehave, som står ledig ca. pr. 1. april 2015. Fagenheden for Teknik og Miljø har i samråd med Fagenheden for Sundhed og Velfærd udarbejdet et overslag over den nødvendige bygningsrenovering. Udgiften beløber sig til 590.000 kr. (jf. bilag).

Fagenheden for Sundhed og Velfærd ser imidlertid en risiko for, at deltagelsen i et nyt, delvist brugerstyret værested bliver for lav. Der kommer i dag gennemsnitligt 11 brugere dagligt i værestedet i Det Blå Hus. Nogle af disse brugere er også brugere af Støttecentret, som pt. er under revisitation til tilbuddet om beskyttet beskæftigelse. Hvor mange af de brugere, som fremover vil være i beskyttet beskæftigelse i løbet af dagen, der vil have overskud til at komme i et værested, vurderes uvist. På samme måde er det endnu uklart, hvor stor en målgruppe der ikke vil kunne profitere af tilbuddet om beskyttet beskæftigelse.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår på denne baggrund – sammenholdt med omkostningerne forbundet med at renovere Børnehaven Jyllandsgave – at værestedet i Det Blå Hus bliver, hvor det er, altimens det undersøges nærmere, hvilke målgrupper og behov for fritidstilbud, der er. Dette kan også give tid til inddragelse af brugerne i spørgsmålene om, hvad der skal ske på området.

Nedlæggelse af Mødestedet

Som belyst på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 10. september 2014 er det under overvejelse, om Mødestedet i Dronninglund – værested med gennemsnitligt ca. 8 brugere dagligt – skal nedlægges.

To alternative forslag ved beslutning om nedlæggelse af Mødestedet er frembragt. Det ene handler om at etablere et brugerdrevet tilbud i Dronninglund, fx i Apostolsk Kirke, hvilket er en mulighed, der i så fald bør undersøges nærmere. Det andet går på at tilbyde brugerne transport til værestedet i Brønderslev, hvis et tilbud i Dronninglund ikke består.

I forhold til transport af brugere anslår Fagenheden for Sundhed og Velfærd, at udgiften vil beløbe sig til 81.000 kr. pr. år ved brug af offentlige transportmidler (se bilag).

En anden mulighed er at dele bus med Ungdomsskolen, hvilket vil være muligt 3 dage om ugen. Prisen for dette vil være ca. 83.000 kr. år. En forudsætning vil være, at det er muligt at finde en kandidat i job med løntilskud til chaufførjobbet (se bilag).

Såfremt spørgsmålet om transport bliver relevant, foreslår Fagenheden for Sundhed og Velfærd, at brug af offentlig transport bringes i spil i en overgangsperiode, hvorefter der fremsættes forventning om, at brugerne vil være i stand til at transportere sig selv. Dette beror på, at brug af offentlig transport er den billigste løsning, og at det vurderes usikkert, hvor mange brugere der kommer til at benytte tilbuddet om transport. Derudover er selv-transport i tråd med tilgangen i Masterplanen for det specialiserede voksenområde om at gå ”fra beskyttet til støttet”. Endelig kan det drøftes, om der bliver tale om uens serviceniveau ved tilbud om transport, hvilket fx – jf. budget 2015 - ikke længere er en mulighed på træningsområdet.

Som fremlagt på udvalgsmøde den 10. september 2014 har Mødestedet et årligt budget på 698.891 kr. Nedlæggelse af Mødestedet kan give en besparelse på dette beløb fratrukket eventuelle udgifter til et brugerdrevet værested eller til transport af borgere samt eventuelle mer-udgifter til individuel støtte, som Fagenheden forudser kan blive en konsekvens ved nedlæggelse af Mødestedet. Derudover vil Fagenheden for Teknik og Miljø miste en årlig huslejeindtægt på 141.000 kr., som Mødestedet i dag betaler for leje af lokalerne. Endelig deler Bostøtten i dag lokaler med Mødestedet og vil ved en lukning af stedet skulle finde nye lokaler.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår:

  • At Det blå Hus fortsat er rammen om såvel beskyttet beskæftigelse som aktivitets- og samværstilbud. Dette giver mulighed for at drøfte det fremtidige behov med brugerne i lyset af den revisitation, som pt. foregår. Vedbliver Det Blå Hus på sigt med at være rammen om det samlede tilbud i vest forventes denne løsning desuden at være den mest rentable.

  • At beslutning om Børnehaven Jyllandsgade afventer proces med brugerne af Det blå Hus, samt at udgifterne til renovering af huset på ca. 590.000 kr. revurderes, såfremt bygningen på et senere tidspunkt besluttes anvendt inden for Socialpsykiatrien.

  • At Mødestedet i Dronninglund lukkes og erstattes af et brugerdrevet værested i Dronninglund, om muligt i Apostolsk Kirke

  • At kørselsudgifterne forventes holdt på et niveau svarende til det nuværende. Dette fordrer, at der oprettes et brugerdrevet tilbud i øst, således at borgere, som har vanskeligt ved at transportere sig selv, har et tilbud i nærområdet, samt at øvrige brugere henvises til at bruge offentlig transport for egen regning, såfremt de ønsker at benytte tilbud, som ikke ligger i nærområdet.

Personalemæssige konsekvenser

Reduktion i personalenormering ved beslutning om nedlæggelse af Mødestedet.

Økonomi

Ingen

Beslutning

Udvalget ønsker at fastholde, at Det blå Hus fremover anvendes til § 103. Beskyttet beskæftigelse og Jyllandsgade Børnehave anvendes til § 104. Aktivitets- og samværstilbud, herunder at der alene laves de nødvendige bygningsmæssige tilretninger i Jyllandsgade.

Mødestedet i Dronninglund lukkes og at der samtidig etableres et brugerdrevet værested i Dronninglund, om muligt i Apostolsk Kirke.

Udvalget ønsker forelagt et oplæg om tilrettelæggelse af kørselstilbud.

Udvalget ønsker at se Børnehaven Jyllandsgade.

Udvalget ønsker forelagt en beregning for effekten af omstillingen.

Bilag

Til toppen


9. Orientering om implementering af masterplan på Det Specialiserede Voksenområde


Resume

Sagsforløb: SS

Der vil løbende blive givet en mundtlig status for implementeringen.

Sagsfremstilling

Der vil blive givet en mundtlig status på mødet bl.a. vedrørende:

  • Orientering fra Udførersiden

  • Orientering fra Myndighedssiden

  • Status på Flerårsaftalen

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Visitationschef Ellen Lykke og sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel deltager under dette punkt.

Beslutning

Orientering fra udførersiden:

  • Uddannelse af sundhedsambassadører inden for handicapområdet afsluttes i dag

  • Mulighederne for at indføre virtuel bostøtte undersøges pt.

  • Der arbejdes med en fælles pædagogisk referenceramme, hvor der arbejdes med ”fra beskyttet til støttet”

  • Omstilling på psykiatriområdet vedr. Det blå Hus, Børnehaven Jyllandsgade og Mødestedet

Orientering fra myndighedssiden/flerårsaftalen:

  • Nuværende respirationssager er næsten færdigforhandlet

  • Revisitering i gang på en række sagstyper

  • Huslejebetaling på § 107- og §108-tilbud er sat i system

  • Reduktion af udgifterne til særligt dyre enkeltsager

Til toppen


10. Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2014 for Social- og Sundhedsudvalget


Resume

Sagsforløb: SS

Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stabe og fagenheder udarbejdet budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2014. Budgetopfølgningen udviser et nettomindreforbrug på i alt 9.676.000 kr.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2014. Ifølge principper for Økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Forretningsledelsen, der fremsender budgetopfølgning til fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Budgetopfølgning 3 viser, at der pt. forventes følgende budgetafgivelser:

Serviceudgifter 12.818.000 kr.
Overførsler -10.239.000 kr.
Finansiering -12.255.000 kr.
Netto mindreforbrug -9.676.000 kr.

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det betyder, at fagudvalgene på områder, hvor udgifterne skrider, har en forpligtelse til at anvise finansiering af ikke budgetterede merudgifter inden for fagudvalgets områder.

Viser den samlede budgetopfølgning for et fagudvalgsområde et udgiftsskred på serviceudgifterne, skal budgetopfølgningen følges af forslag til kompenserende besparelser inden for udvalgets område. Kan et eventuelt udgiftsskred ikke dækkes i budgetåret, eller er der ikke politisk ønske om at realisereforslagene til kompenserende besparelser, kan der ske overførsel af ikke budgetteret merforbrug, således at merforbruget afvikles over max. 3 år i henhold til en af fagudvalget udarbejdet handleplan.

Sammenlignet med halvårsregnskabet pr. 30. juni 2014 er mindreforbruget på Social- og Sundhedsudvalgets område reduceret fra 1,390 mio. kr. til 1,232 mio. kr. Ændringen skyldes følgende væsentlige forskydninger ved 3. budgetopfølgning:

  • Mindreudgift til aktivitetsbestemt medfinansiering er reduceret med 1,341 mio. kr. til forventet 2,659 mio. kr. Reduktionen skyldes dels at en del af mindreforbruget tidligere er besluttet at indgå i finansieringen af digitaliseringsbesparelse for udvalget i 2014, dels en generel opjustering af det forventede forbrug på området.

  • Som kompenserende besparelser er tidligere besluttet

    • reduktion af Sundhedsplejens budget med 0,270 mio. kr.

    • reduktion vedr. kræftrehabilitering med i alt 0,560 mio. kr.

    • reduktion vedr. særligt støttekorps med i alt 0,300 mio. kr.

    • reduktion vedr. misbrugsområdet med i alt 0,400 mio. kr.

  • Merudgift vedr. misbrugsområdet er øget med 0,2 mio. kr. til i alt 0,9 mio. kr. i denne budgetopfølgning.

Stabschefen for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter budgetopfølgningen.

Indstilling

Forretningsledelsen, 28. oktober 2014, pkt. 5:

Forretningsledelsen anbefaler at budgetopfølgningen godkendes.

Forretningsledelsen udtrykker samtidig tilfredshed med at budgetopfølgningen udviser et samlet oversked og at det samlede billede er bedre end ved sidste budgetopfølgning, herunder at der en forbedring på området for udsatte Børn og Unge i forhold til sidste opfølgning. Der er dog fortsat et stort pres på serviceudgifterne, hvorfor det fortsat er vigtigt, at der er en generel tilbageholdenhed. Endeligt bliver det afgørende, at der fremadrettet holdes fuld fokus på at nå de mål der er sat indenfor flerårsaftalens område.

Henrik Aarup-Kristensen var fraværende.

Beslutning

Til efterretning. Udvalget ser fortsat på overskridelsen inden for flerårsaftalen med stor alvor, men noterer samtidig med tilfredshed, at gennemgangen af enkeltsager viser en udgiftsreduktion.

Udvalget ønsker, at det foregående kvartals status fremgår af budgetopfølgningen.

Bilag

Til toppen


11. Budget 2015, aftalepunkter og status


Resume

Sagsforløb: SS

På baggrund af budgetaftalen for 2015 har Økonomiudvalget og Forretningsledelsen drøftet hvilke opgaver og initiativer, der skal tages som en konsekvens af aftalen. Det ønskes i forlængelse heraf, at fagudvalget drøfter og prioriterer opgaverne på eget område.

Sagsfremstilling

På baggrund af vedlagte oversigt har Økonomiudvalget og Forretningsledelsen drøftet hvilke opgaver og initiativer, der er en konsekvens af budgetaftalen for 2015.

Oversigten viser den foreløbige status på udmøntningen af aftalen, og Økonomiudvalget har besluttet, at oversigten skal behandles i de respektive fagudvalg med henblik på at få et overblik over opgaverne i eget område samt at prioritere indsatserne på fagudvalgets område.

Der ønskes derfor en drøftelse af de indsatser, opgaver og initiativer m.v., som skal tages, samt en drøftelse af hvordan indsatsen ønskes prioriteret.

Beslutning

Til efterretning.

Knud L. Pedersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Godkendelse af kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgiftsydelser – Servicelovens § 100


Resume

Sagsforløb: SS

På baggrund af revisionens bemærkning til årsregnskabet 2013 er kvalitetsstandarden for servicelovens § 100 blevet gennemarbejdet og fremsendes hermed til politisk behandling.

Social- og Sundhedsudvalget foreslås at godkende den nye kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Servicelovens § 100.

Sagsfremstilling

I revisionsberetningen for årsregnskabet 2013 for Brønderslev Kommune skriver Price Waterhouse Coopers:

”Vi har konstateret et højt fejlniveau på området, som bl.a. kan henføres til manglende revurdering i sagerne. Vi anbefaler derfor, at der tilrettelægges procedurer til sikring heraf fremadrettet”.

På baggrund af revisionens bemærkning fremsendes en revideret udgave af kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgiftsydelser efter Servicelovens § 100. Kvalitetsstandarden er generelt blevet gennemarbejdet, så betydningen - herunder særligt målgruppen - fremgår tydeligere, og derudover er kvalitetsstandarden blevet tilføjet:

  • En ikke udtømmende liste over udgifter, der ikke kan dækkes som merudgifter

  • En beskrivelse af hvordan det beløb borgere i målgruppen kan få udbetalt beregnes og udbetales. I denne forbindelse præciseres det nu, at borgeren skal kunne sandsynliggøre at have merudgifter på min. 6.108 kr. årligt (2014-niveau) for at være i målgruppen

  • En klagevejledning

  • En retningslinje om, at den ansvarlige rådgiver laver opfølgning på ydelsen en gang årligt.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarden for merudgiftsydelser.

Visitationschef Ellen Lykke deltager under behandlingen af dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Knud L. Pedersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Justering af administrationstillæg til varetagelse af arbejdsgiveropgaven i BPA SEL §§ 95 og 96


Resume

Sagsforløb: SS

På baggrund af udvalgets beslutning den 5. marts 2014 om at revidere serviceniveauet for BPA-ordningen og samtidig muliggøre, at man på udgiftssiden kunne ramme landsgennemsnittet, foreslår fagenheden for Sundhed og Velfærd, at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt tilskuddet til varetagelse af arbejdsgiveropgaven til forening eller privat virksomhed i en BPA-ordning skal ændres.

Sagsfremstilling

Jævnfør Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til Borgerstyret Personlig Assistance efter Servicelovens § 4 skal kommunen opstille et budget over det udmålte tilskud. I budgettet skal fordelingen af de enkelte poster, der ligger til grund for budgettet, være anført.

Samtidig skal kommunen ifølge Udmålingsbekendtgørelsens § 8 udmåle et tilskud til særlige opgaver forbundet med at være arbejdsgiver, herunder omkostninger ved:

  1. Ansættelses- og afskedigelsesprocedurer i forhold til hjælpere

  2. Oplæring og vejledning af borgeren i de opgaver, der følger af at modtage hjælp i form af Borgerstyret Personlig Assistance

  3. Bistand til borgeren med rekruttering af hjælpere m.v.

  4. I et vist omfang at medvirke til at sikre vikardækning

  5. Lønadministration m.v.

  6. Regnskab, ledelse og kontorhold inklusive afledte omkostninger til IT, husleje m.v.

KL har med udgangspunkt i ovenstående udarbejdet en beregningsmodel i et notat af 26. oktober 2010 (se bilag 1), som tager højde for forudsætninger vedrørende overdragelse af arbejdsgiveransvaret til forening eller virksomhed for BPA efter henholdsvis SEL §§ 95 og 96. Fagenheden for Sundhed og Velfærd har anvendt udregningsmodellen, som er anført i tabel 8 på notatets side 18.

Med en anlagt gennemsnitlig betragtning er der opstillet en BPA-ordning med 24 timers dækning og 8 hjælpere. Ifølge denne betragtning vil der være tale om administrationsomkostninger til varetagelse af arbejdsgiveropgaven på 5,31 og 5,48 kr. pr. bevilget time for hhv. SEL §§ 95 og 96 (jf. bilag 2 og 3).

Ved justering af administrationstillægget til 5,31 kr. pr. time for SEL § 96 og 5,48 kr. pr. time for SEL § 95 vil Brønderslev Kommune opnå en besparelse på 102.043,05 kr. pr. år (jf. bilag 4) i forhold til de nuværende nedenstående satser, som Brønderslev Kommune oplyste på samarbejdsmøde med LOBPA den 1. september 2011, ved efterfølgende mail af 29. september 2011 og igen på møde den 26. marts 2012:

Timers hjælp i ordningen pr. uge Kr. pr. bevilget time
1-37 12,00
38-100 10,00
101 eller derover 8,00

Til sammenligning er administrationstillægget i Aalborg og Frederikshavn kommuner fastlagt til 8 kr. pr. time, i Jammerbugt Kommune 5,50-6,00 kr. pr. time (prisen stiger proportionelt med, at timerne i ordningen falder, dvs. samme model, som Brønderslev Kommunes nuværende model), i Thisted Kommune 11,72 kr. pr. time, i Vesthimmerlands Kommune 4,71 kr. pr. time og i Kolding Kommune 7,27 kr. pr. time (det skal her understreges, at administrationstillæggene i de forskellige kommuner ikke nødvendigvis er udregnet efter samme model og derfor ikke er direkte sammenlignelige). Med Aalborg og Frederikhavn kommuners administrationstillæg som eksempel, vil Brønderslev Kommune kunne opnå en besparelse på 29.006,55 kr. pr. år.

Et opnået provenu medgår til udmøntning af besparelsen i Flerårsaftalen.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt administrationsbidraget justeres til:

  • Et fast administrationstillæg (eksempelvis 5,48 kr. pr. time) gældende for både SEL §§ 95 og 96

  • Et administrationstillæg indenfor rammerne af KL’s anbefaling (5,48 kr. pr. time) eller op til 8 kr. pr. time som eksempelvis Aalborg Kommune

Visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Udvalget fastsætter taksterne vedr. BPA til 5,31 kr. for § 96 og 5,48 kr. for § 95.

Knud L. Pedersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


14. Rapport vedr. afgørelser fra Ankestyrelsen


Resume

Sagsforløb: FL/BE/BS/ÆO/SS

Ankestyrelsen har udarbejdet en rapport, der viser styrelsens afgørelser i klagesager for første halvår 2014. Rapporten viser, at Brønderslev Kommune har en lavere omgørelsesprocent end resten af landet på de af kommunens afgørelser, der indklages til Ankestyrelsen.

Social- og Sundhedsudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Som noget nyt har Ankestyrelsen besluttet at udsende en statistik til alle kommuner med de

seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på social- og beskæftigelsesområdet.

Rapporten udsendes to gange om året. Rapporten indeholder tal for antallet af trufne afgørelser i Ankestyrelsen for 1. halvår 2014 og antallet af modtagne klager.

Nedenfor gennemgås de enkelte lovområder i forhold til de klager, som Ankestyrelsen har modtaget, i forhold til sagsbehandlingen i Brønderslev Kommune.

Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB): Der har været 4 klager over kommunens afgørelser inden for LAB loven. Kommunes afgørelse er blevet stadfæstet i alle sagerne. Der har i 1. halvår været en tilgang på 13 sager til Ankestyrelsen inden for LAB lovens område.

Lov om en aktiv socialindsats (LAS): Der har været 18 klager inden for LAS. Heraf er 2 af klagerne blevet afvist af Ankestyrelsen, 1 sag er blevet omgjort af Ankestyrelsen, 2 sager er sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse igen. For de øvrige sager er kommunens afgørelse blevet stadfæstet. Ankestyrelsen har i første halvår af 2014 modtaget 19 klager over afgørelser inden for dette område.

Loven om social pension (PL): Inden for Lov om Social Pension har der været 10 klager over kommunens afgørelser. En af klagerne er blevet afvist af Ankestyrelsen. I de resterende sager er kommunens afgørelser blevet stadfæstet. Ankestyrelsen har i 1. halvår 2014 modtaget 4 klager over afgørelser inden for dette lovområde.

Sygedagpengeområdet (SDP): Inden for sygedagpengeområdet har der været 21 klager til Ankestyrelsen. Heraf er én af klagerne blevet afvist. I 1 af sagerne har Ankestyrelsen ændret kommunens afgørelse, 2 sager er sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse igen. For de resterende sager har Ankestyrelsen stadfæstet kommunes afgørelse. Ankestyrelsen har i 1. halvår af 2014 modtaget 31 klager over afgørelser inden for sygedagpengeområdet.

Serviceloven (SL): Inden for Servicelovens område, har der været 35 klager over kommunens afgørelser. Heraf er 6 klager blevet afvist af Ankestyrelsen. I to sager har Ankestyrelsen ændret kommunens afgørelse og i 4 sager er sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse igen. Ankestyrelsen har i 1. halvår af 2014 modtaget 42 klager over afgørelser inden for Servicelovens område.

Foruden ovenstående har der været en klage inden for kategorien ”øvrige”, der dækker over børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger og repatriering. Her har kommunen fået medhold i afgørelsen.

Overordnet set er omgørelsesprocenten i Brønderslev Kommune under niveauet på landsplan. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Indstilling

Forretningsledelsen, 21. oktober 2014, pkt. 11:


Statistikken tages til efterretning og sendes til orientering i Social- og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Ældreomsorgsudvalget.

Jens Davidsen var fraværende.

Beslutning

Til efterretning.

Knud L. Pedersen var fraværende.

Bilag

Til toppen


15. Opfølgning på nyttejobs


Resume

Sagsforløb: BE/BS/SS/ÆO/MT

Nytteindsats er et nyt tiltag, som blev indført med kontanthjælpsreformen med virkning fra den 1. januar 2014. Nytteindsatsen er et redskab i opgaven med at aktivere ledige. Målgruppen er primært ressourcestærke ledige. I Brønderslev Kommune er der pt. oprettet 26 nyttejobstillinger.

Social-og Sundhedsudvalget bedes tage sagen til orientering og drøfte på hvilke områder, der kan etableres nye nyttejobpladser.

Sagsfremstilling

Nytteindsats er et aktiveringstilbud, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Tilbuddet er omfattet af de samme regler som virksomhedspraktik.

Ved offentlige arbejdsgivere forstås kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, statsinstitutioner og organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, og hvis udgifter dækkes med mindst 50 procent af offentlige tilskud.

Formålet med nytteindsatsen er, at den ledige arbejder for sin ydelse, til forskel fra virksomhedspraktik, hvor formået blandt andet kan være afklaring af beskæftigelsesmål mv. Borgeren kan maksimalt deltage i et nyttejob i 13 uger.

Det er op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatserne skal være. Inden der kan oprettes nytteindsatspladser på en institutionen, skal det drøftes med tillids- eller medarbejderrepræsentanten på arbejdspladsen. Herudover skal der foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra ledelsen på arbejdspladsen og en tillids- eller medarbejderrepræsentant.

Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job, det vil sige jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Nyttejob vil også kunne gives til personer, der har problemer ud over ledighed (aktivitetsparate) i de situationer, hvor nytteindsats vurderes at være det mest egnede tilbud med henblik på at bringe dem tættere på at kunne tage en uddannelse eller et job. Herudover kan personer, der har opbrugt dagpengeretten og modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse få tilbud om nytteindsats.

Status på nytteindsats i Brønderslev Kommune

Der er pt. oprettet 26 nyttejobs på følgende arbejdssteder:

  • Børnehaven Sct. Georgs Gården (1)

  • Brønderslev Museerne (2)

  • Børnehaven Petra (2)

  • Børnehaven Møllegården (1)

  • Dronninglund Skole (2)

  • Børnehaven Fasanen (1)

  • Søndergades Skole (5)

  • Plejehjemmet Valdemarsgade (1)

  • Stenumgård Rehabiliteringscenter (1)

  • Grønningen Aktivitetscenter (1)

  • Plejehjemmet Magrethelund (1)

  • Støberiet Plejecenter (1)

  • Grønne områder (1)

  • Kirkerne i Brønderslev Kommune (1)

  • Brønderslev Kirkegård (1)

  • Vej og Park (4)

De første borgere blev visiteret til nytteindsats i juni måned. Der er aktuelt 26 personer i nyttejob.

Herudover har 8 personer været henvist til et nyttejob, men er af forskellige årsager ikke startet op i nyttejobbet. 10 personer har været i gang med et nyttejob, men er afsluttet i dette.

For de 8 personer, som har været henvist, men ikke er påbegyndt nyttejob gælder, at:

  • 3 påbegynder uddannelse

  • 2 er visiteret tilbage til rådgiveren

  • 1 er kommet i job inden opstart

  • 1 er blevet revisiteret/ommatchet

  • 1 er påbegyndt misbrugsbehandling

For de 10 personer, som har deltaget i nyttejob og afsluttet nyttejob gælder, at:

  • 3 er kommet i job

  • 1 er kommet i uddannelse

  • 2 er sygemeldt

  • 1 er tilbagevisiteret til rådgiver grundet misbrug

  • 1 er bortvist fra arbejdspladsen

  • 1 er ommatchet/revisiteret

  • 1 er kommet i virksomhedspraktik

Under ældreområdet vil der desuden blive oprettet pladser på Hellevadlund, Stengården, Elmehøj og Rosengården.

Der er pt. 17 personer på venteliste til et nyttejob, så Jobcentret afsøger nye muligheder for etablering af nyttejobs. Dette skal også ses i lyset af, at nyttejobpladserne på kirkegårdene samt Vej og Park bliver lukket i vinterhalvåret, grundet hjemsendelser af det faste personale.

Potentielle muligheder for nyttejobs kan være:

  • Asaa Havn

  • Gymnasium/efterskoler/friskoler

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager sagen til orientering, og drøfter på hvilke områder, der kan etableres nye nyttejobpladser.

Personalemæssige konsekvenser

Nyttejobberne indgår i arbejdsopgaverne på den enkelte arbejdsplads. Medarbejderne på de enkelte arbejdspladser bruger ressourcer på, at sætte nyttejobberne ind i arbejdsopgaverne.

Indstilling

Forretningsledelsen, den 30. september 2014, pkt. 10:

Forretningsledelsen opfordrer til at skabe flere nyttejobs, ligesom det afklares, om der er ubrugte nyttejobs, der allerede er oprettet.

Beskæftigelsesudvalget, 6. oktober 2014, pkt. 12:

Der er behov for flere nyttejobs. Udvalget anmoder Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Ældreomsorgsudvalget og Miljø- og Teknikudvalget om at etablere flere nyttejobs.

Svend Erik Trudslev deltog ikke i behandlingen af punktet.

Beslutning

Udvalget ønsker, at der etableres nyttejobs inden for udvalgets ansvarsområde.

Knud L. Pedersen var fraværende.

Til toppen


16. Orientering


Resume

Sagsforløb: SS

Beslutning

Sundhedsplejen overført til Børne- og Familieafdelingen pr. 1. november 2014.

Knud L. Pedersen var fraværende.

Til toppen


17. Lukket punkt:


Til toppen

Opdateret 5. november 2014
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach