Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Social- og Sundhedsudvalget - Referat

Dato: 13. september 2017
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 08:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: SS

Beslutning

Martin Bech deltog ikke i punkt 1-3.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: SS

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Martin Bech var fraværende.

Til toppen


3. Statistik for behandling i Brønderslev Rusmiddelcenter 2016


Resume

Sagsforløb: SS

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd har på foranledning af Social- og Sundhedsudvalget indhentet svar vedrørende baggrunden for nedgangen i antal borgere i misbrugsbehandling i Brønderslev Rusmiddelcenter 2016.

Fremsendes til Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Brønderslev Rusmiddelcenter tilbyder fire forskellige behandlingsmuligheder for borgere fra 18 år med et stof- eller alkoholmisbrug:

  • Individuel behandling
  • Dagbehandling (gruppe)
  • Intensiv behandling (gruppe)
  • Socialpædagogisk tilbud (gruppe)

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd vurderer, at borgergruppen i Brønderslev Rusmiddelcenter hovedsageligt dækker over tre målgruppetyper:

  • Borgere med et rent misbrug
  • Borgere med en diagnose og et misbrug
  • Borgere med flere diagnoser og misbrug

Behandlingen foregår i lokaler i Jyllandsgade i Brønderslev og på rådhuset i Dronninglund.

Statistik for misbrugsbehandling 2016

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd har udarbejdet en statistik for misbrugsbehandling i 2016. Statistikken viser følgende tre tendenser:

Færre i behandling i 2016

Samlet set har der været 50 færre borgere i behandling i 2016 end i 2015. Det svarer til et fald på 34 %.

Flere mænd end kvinder er i behandling

Statistikken viser, at 68 % af de borgere, der er i behandling for enten stof- eller alkoholmisbrug, er mænd. Der er sket et fald i den andel af mænd, der er i behandling fra 79,2 % i 2015.

Statistikken tegner ydermere et billede af, at det i særdeleshed er unge mænd under 30 år, der er i behandling for stofmisbrug.

De fleste borgere i behandling kommer fra Brønderslev

Ud af de 96 borgere, der har været i behandling i 2016, kommer 54 fra Brønderslev, hvilket svarer til 56 % af det samlede antal i behandling. Der er dog sket et fald fra 74 % i 2015. Samtidig er der sket en lille stigning i antallet af borgere fra Dronninglund og Hjallerup i behandling i Rusmiddelcentret fra 14 % i 2015 til 28 % i 2016.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Handicap- og psykiatrichef Pia Kornø og afdelingsleder Rikke Jæger deltager under dette punkt.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 29. marts 2017, pkt. 3:

Orientering taget til efterretning. Udvalget ønsker belyst, hvorfor der er en nedgang i antal borgere i misbrugsbehandling.

Supplerende sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 13. september 2017:

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd har på foranledning af Social- og Sundhedsudvalget indhentet mulige forklaringer fra Visitationen, UngeCentret og Rusmiddelcentret. Desuden er Behandlingscenter Nordenfjord blevet kontaktet.

De mulige forklaringer er beskrevet i vedlagte dokument.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Handicap- og psykiatrichef Pia Kornø deltager under dette punkt.

Beslutning

Til efterretning.

Martin Bech var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Godkendelse af Nordjysk Socialaftale 2018-2019


Resume

Sagsforløb: SS/BE/BS/ØK/BY

De nordjyske kommuner har sammen med Region Nordjylland ansvaret for at sikre en fælles koordinering af det specialiserede social- og specialundervisningsområdet i Nordjylland. Det seneste år har repræsentanter fra kommunerne, regionen og brugerorganisationerne samt de nordjyske udvalgspolitikere været i dialog om, hvilken retning der ønskes for det specialiserede socialområde i Nordjylland de kommende to år. Resultatet af denne dialog har udmøntet sig i Nordjysk Socialaftale - Politisk strategi for det specialiserede social- og specialundervisningsområde, der nu skal godkendes i de nordjyske byråd og Regionsrådet.

Nordjysk Socialaftale 2018-2019 har været forelagt KKR Nordjylland (1. september 2017) og Kontaktudvalget (8. september 2017) og fremlægges nu til godkendelse i de nordjyske byråd og Region Nordjyllands Regionsråd.

Sagsfremstilling

Med Rammeaftalen 2017 blev det besluttet, at rammeaftalen skulle gentænkes, således at det bliver en mere strategisk og politisk fokuseret aftale. I den forbindelse er navnet ændret til Nordjysk Socialaftale for i højere grad at afspejle, hvad aftalen handler om. Endvidere gøres aftalen toårig, så man i højere grad kan folde fokusområderne ud.

Dialog har været grundlag for aftalen

Processen for udarbejdelsen har i år haft fokus på dialog, hvilket har reduceret det bureaukratisk tunge arbejde, som har præget de tidligere års rammeaftaler. I stedet er fokusområderne for årets aftale udarbejdet gennem dialog med fagfolk, brugerorganisationer og politikere ved forskellige dialogmøder. Fagfolkene og brugerorganisationerne har udpeget, hvad der er behov for at have fokus på. Ud fra dette har de nordjyske udvalgspolitikere på det specialiserede socialområde drøftet og udpeget, hvilket strategisk fokus der ønskes for Nordjysk Socialaftale. Det skete på en politisk temadag den 28. april 2017 med deltagelse af alle kommuner og regionen.

Fokusområder – visioner og initiativer

Fokus for den overordnede vision for Nordjysk Socialaftale 2018-2019 er borgerens egenmestring, da det har været et gennemgående emne for alle dialogmøderne. Med Nordjysk Socialaftale sættes fokus på, hvordan de nordjyske kommuner og regionen kan styrke samarbejdet omkring borgerens muligheder og potentiale for i højere grad at kunne mestre eget liv.

For at understøtte og fokusere visionen om øget egenmestring sætter Nordjysk Socialaftale fokus på tre områder, hvor man i særlig høj grad ønsker at styrke samarbejdet. Det drejer sig om følgende tre fokusområder:

  • Socialfagligt fokus på beskæftigelse
  • Samarbejde mellem kommunerne og behandlingspsykiatrien
  • Nye samarbejdsformer

For hvert fokusområde er der opstillet tre konkrete initiativer, der vil fokusere på udmøntningen af fokusområdet. Initiativerne vil blive udmøntet løbende i løbet af 2018 og 2019.

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Udover at sætte fokus på egenmestring og de tre fokusområder redegør Nordjysk Socialaftale endvidere for, at kommunerne og regionen vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Nordjylland.

Det forstærkede samarbejde

Der er i 2017 blevet arbejdet målrettet på at gøre det forstærkede samarbejde mindre bureaukratisk og mere dialogorienteret. Det betyder, at de formaliserede aftaler mellem kommunerne og tilbuddene omfattet af det forstærkede samarbejde er blevet ændret, så det afspejler dette arbejde. De formaliserede aftaler er bilag til Nordjysk Socialaftale.

Den nuværende aftale for tilbuddene i det forstærkede samarbejde gælder for 2017 og 2018, hvorved aftalen vil ligge forskudt i forhold til Nordjysk Socialaftale 2018-2019. Det foreslås, at nuværende aftale om det forstærkede samarbejde udvides til 2019 for at sikre en ens tidskadence for de to aftaler. En udvidelse vil kræve en positiv tilkendegivelse fra samtlige byråd og Regionsrådet.

Opmærksomhedspunkter i Nordjysk Socialaftale

Der henledes til følgende opmærksomhedspunkter i aftalen:

  • Med Rammeaftalen 2017 blev der sat et mål om, at de nordjyske kommuner i 2020 skal have en udgiftsreduktion på 5 pct. for borgere i et rammeaftaletilbud sammenlignet med 2016 niveau. Ifølge aftalen om udgiftsreduktionen betyder det, at det samlede udgiftsniveau for de nordjyske kommuner skal reduceres med 1 pct. om året i 2018 og 2019 sammenlignet med 2016 niveau. Dette skal ske i et samarbejde mellem kommunerne og regionen.
  • Der udestår en afklaring af, hvordan økonomien skal håndteres i forbindelse med borgere, der visiteres til de nye særlige pladser i psykiatrien. Når dette er afklaret, vil det blive indskrevet i Styringsaftalen (bilag 4 til Nordjysk Socialaftale).

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender udkast til Nordjysk Socialaftale 2018-2019 samt nuværende aftale om det forstærkede samarbejde udvides til 2019 under forudsætning af, at alle byråd og regionsrådet godkender udvidelsen.

Handicap- og psykiatrichef Pia Kornø deltager under dette punkt.

Beslutning

Forvaltningens forslag godkendt.

Bilag

Til toppen


5. Behandling af forslag til ændringer til basisbudget 2018


Resume

Sagsforløb: SS/ØK

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til, hvilke forslag til ændringer der ønskes indarbejdet i basisbudget for 2018.

Udvalgsformand Ole Jespersgaard ønsker, at udvalget får en orientering om den fremsendte låneansøgning vedrørende Hedebo.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget skal indstille, hvilke forslag til ændringer, der ønskes indarbejdet i basisbudgettet til 1. behandling af budgettet.

Indstillingen udarbejdes med baggrund i oversigt for hvert politikområde, som hører under fagudvalget. Oversigten viser, hvilke ændringsforslag der skal tages politisk stilling til under hvert politikområde.

Fagudvalgenes indstillinger behandles i Økonomiudvalget den 23. august 2017, hvor Økonomiudvalget træffer endelig beslutning om, hvilke forslag der skal medtages i det budgetforslag, der sendes til 1. behandling.

Sundheds- og ældrechef Lone Iversen, handicap- og psykiatrichef Pia Kornø og visitationschef Ellen Lykke deltager i punktet.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 16. august 2017, pkt. 4:

Ole Jespersgaard og Johannes Trudslev indstiller de fremlagte ændringer indarbejdet i budget 2018.

Lasse Risgaard, Martin Bech og Knud L. Pedersen indstiller, at der alene indarbejdes de lovgivningsmæssige korrektioner i budget 2018, og at øvrige korrektionsforslag oversendes til budgetforhandlingerne.

Supplerende sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 13. september 2017:

Udvalgsformand Ole Jespersgaard ønsker, at udvalget får en orientering om den fremsendte låneansøgning vedrørende Hedebo.

I forlængelse af arbejdet med PWC er der udarbejdet en plan for delvis ombygning af Hedebo. Formålet er at gøre det muligt at rumme mere differentierede borgergrupper på Hedebo, og dermed give et tilbud til borgere inden for kommunen, som tidligere har måttet visiteres til tilbud uden for kommunen. Hensigten er således at forsøge at styre de langsigtede udgifter til komplekse borgere. Der er søgt om 6 mio. kr. i låneramme til budget 2018, jf. vedhæftede beskrivelse. Ministeriet har tildelt Brønderslev Kommune 0 kr. i låneramme.

Der har i en periode været arbejdet med etablering af 150 særlige pladser inden for psykiatrien, jf. aftalen om begrænsning af vold på botilbud. Nordjyllands andel er 16 pladser. Siden behandlingen af budget 2018 i udvalget er det blevet klart, at det næppe er muligt at oprette et mindre antal pladser end 16, uanset den foreløbige vurdering tyder på et langt mindre behov. Prisen pr. plads er 1,9 mio. kr. årligt, hvoraf kommunerne skal betale 1,4 mio. kr., formentlig også ved tomme pladser.

Brønderslev Kommunes andel af de 16 pladser svarer til 1 plads årligt. Prisen herfor vil være 1,4 mio. kr., og der er modtaget 0,22 mio. kr. i DUT. Alt andet lige en merudgift på ca. 1,2 mio. kr. årligt. Det er dog endnu for tidligt at sige, om denne merudgift får fuldt gennemslag i 2018, men det er ikke sandsynligt, at DUT-kompensationen vil dække de kommunale udgifter. Der må derfor påregnes et budgetpres på dette område.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at udvalget drøfter opmærksomhedspunkter til budget 2018.

Handicap- og psykiatrichef Pia Kornø deltager under dette punkt.

Beslutning

Udvalget efterlyser tal, som kan illustrere en tilbagebetalingshorisont for investeringer på Hedebo.

Udvalget er betænkelige ved etablering af de særligt skærmede pladser, som ser ud til at være underfinansieret. Udgiften må forventes at skulle budgetteres i 2019.

Bilag

Til toppen


6. Godkendelse af det fælleskommunale sundhedspolitiske rammepapir


Resume

Sagsforløb: DIR/ÆO/SS

Sundhedspolitisk Dialogforum besluttede den 14. oktober 2016 at udarbejde et fælleskommunalt sundhedspolitisk rammepapir. Ideen med rammepapiret er, at det skal fungere som en ”overlevering” til nye kommunalpolitikere på sundhedsområdet efter valget i november 2017. Derudover skal rammepapiret være en del af det kommunale politiske input til arbejdet med udvikling af ny sundhedsaftale, som skal politisk godkendes i 2019.

På Sundhedspolitisk Dialogforum 17. august 2017 blev det godkendt, at det fælleskommunale rammepapir sendes til godkendelse i de enkelte kommuner.

Fremsendes til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Sundhedspolitisk Dialogforum besluttede den 14. oktober 2016 at udarbejde et fælleskommunalt sundhedspolitisk rammepapir.

Sundhedspolitisk Dialogforum har deltagelse af udvalgsformænd og næstformænd fra sundhedsområdet i alle 11 kommuner samt de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalg og Praksisplanudvalg. Herudover deltager alle øvrige KKR-udpegede politikere på sundhedsområdet i møderne. Fra administrationen deltager sundhedsdirektører og sundhedschefer fra de nordjyske kommuner. Formålet med møderne i Sundhedspolitisk Dialogforum er at skabe tættere kontakt mellem KKR, Sundhedskoordinationsudvalget og byrådene, at etablere en sparringsgruppe for medlemmerne af Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget samt at skabe et politisk dialogforum med fokus på udviklingen af det kommunale sundhedsvæsen.

Ideen med det fælleskommunale rammepapir er, at det skal fungere som en ”overlevering” til nye kommunale politikere på sundhedsområdet efter valget i november 2017, men også at rammepapiret skal være en del af det kommunale politiske input til arbejdet med udvikling af ny sundhedsaftale, som skal politisk godkendes i 2019. Rammepapiret skal herudover medvirke til en drøftelse af sundhedspolitiske visioner på forkant med den nationale sundhedspolitiske dagsorden.

På møde i Sundhedspolitisk Dialogforum den 9. marts 2017 blev der fremlagt det første forslag til fælleskommunale fokusområder, og efterfølgende er der arbejdet videre på baggrund af input fra medlemmerne af Sundhedspolitisk Dialogforum. Den endelige udgave af rammepapiret blev godkendt af Sundhedspolitisk Dialogforum den 17. august 2017.

Rammepapiret indledes med en overordnet vision for sundhedsarbejdet i de nordjyske kommuner. Den overordnede vision er kraftigt inspireret af visionen fra den nuværende politiske sundhedsaftale 2015-2018, men ordlyden er tilpasset en smule for at lægge vægt på borgerens aktive deltagelse og medansvar for at bidrage til egen sundhed.

I rammepapiret er ulighed i sundhed fremhævet som et særligt pejlemærke for det kommunale arbejde på sundhedsområdet. Rammepapiret lægger desuden vægt på rehabilitering som en kommunal kerneværdi og som en grundlæggende tilgang for de kommunale indsatser på sundhedsområdet. Opgaveoverdragelse og fokus på opgaveflytning fra f.eks. region til kommuner bliver i rammepapiret derudover beskrevet som en væsentlig forudsætning for, at kommunerne også i fremtiden kan løfte deres opgaver på sundhedsområdet på en fornuftig måde.

Afslutningsvist præsenteres der i rammepapiret fire overordnede kommunale fokusområder:

  • Fokusområde 1: Vi skal styrke børn og unges fysiske og mentale sundhed
  • Fokusområde 2: Vi skal sammen styrke sundheden hos mennesker med psykisk sygdom
  • Fokusområde 3: Vi skal bidrage til at sikre borgerens arbejdsmarkedstilknytning
  • Fokusområde 4: Vi skal styrke fokus på tilgængelighed til sundhedsydelser

Der er forståelse for, at der, selvom der kommunalt er samme mål, kan være forskellige veje til målet, og udviklingen tilpasses naturligt efter den enkelte kommunes udgangspunkt og muligheder.

Efter behandling i de enkelte kommuner vil rammepapiret blive forelagt KKR til orientering den 13. oktober 2017.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender rammepapiret ”Sundhed i Nordjylland – Fælleskommunale fokusområder” med henblik på overlevering til de nye medlemmer af Sundhedspolitisk Dialogforum i 2018 og som det indledende kommunale input til drøftelserne vedrørende Sundhedsaftalen 2019-2023.

Sundheds- og ældrechef Lone Iversen deltager under dette punkt.

Indstilling

Direktionen, 29. august 2017, pkt. 6:

Direktionen drøftede rammepapiret og sammenhængen over til eksisterende indsatser i fagforvaltningerne. Der bør sikres mulighed for at få fokus på denne sammenhæng, og rammepapiret, sendes derfor til behandling i fagudvalgene.

Beslutning

Udvalget er åbne over for opgaveoverdragelse til kommunen, men understreger kraftigt behovet for at få tilført den nødvendige økonomi til at løse opgaven.

Bilag

Til toppen


7. Orientering om implementering af Fælles Sprog III


Resume

Sagsforløb: ÆR/MED Sund/MED Adm/ÆO/SS

Kommunernes Landsforening har i deres årlige økonomiforhandlinger med Regeringen forpligtet sig til at implementere Fælles Sprog III (FSIII) inden udgangen af 2017 i alle landets kommuner. Den organisatoriske implementering kommer dog til at foregå i første halvår af 2018.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om implementeringen af FSIII i Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

Baggrund og forløb

Som et led i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet har Kommunernes Landsforening i deres årlige økonomiforhandlinger med Regeringen forpligtet sig til at implementere FSIII inden udgangen af 2017.

Implementeringen foregår i 3 etaper, og Brønderslev Kommune er med i KL’s 3. implementeringsbølge.

Det er målsætningen, at FSIII er teknisk integreret i alle kommunale omsorgssystemer inden udgangen af 2017. Den organisatoriske implementering foretages i første halvår af 2018.

Hvad er FSIII?

FSIII er en ny fælleskommunal metode til dokumentation og kommunikation på alle fagområder inden for sundhedsområdet i kommunerne.

I første omgang omfatter metoden alle borgere over 18 år, der modtager hjælp, omsorg, pleje og behandling i henhold til Servicelovens § 83 (personlig og praktisk hjælp), § 83a (rehabilitering), § 84 (aflastning og afløsning) og § 86 (træning) samt Sundhedslovens § 138 (hjemmesygepleje).

FSIII erstatter den tidligere Fælles Sprog II metode. Det nye er blandt andet:

  • At der dokumenteres efter samme metode i Visitationen, Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, på plejecentre og træningsområdet.
  • At dokumentationen opdateres og genanvendes af både myndighed og leverandør.
  • At der bliver mulighed for at genbruge data på tværs af afdelinger.
  • At der dokumenteres med mindre fritekst og flere afkrydsningsfelter.

Formålet er at bidrage til sammenhæng, kvalitet og effektivisering i den kommunale sundhedsfaglige indsats rettet mod borgeren, blandt andet ved:

  • At understøtte tværfaglighed i indsatsen omkring og med borgeren
  • At lette dokumentation og overblik over borgerens situation

FSIII er ikke et nyt omsorgssystem. Omsorgssystemet - KMD Nexus - bliver tilpasset, så det understøtter FSIII-metoden.

Opgavens omfang

Opgaven kommer til at omfatte ca. 2.800 borgere fordelt på hhv. Visitationen, fritvalgsområdet, Hjemmesygeplejen, træningsområdet samt plejecentrene.

Opgaven indebærer blandt andet en revurdering af borgerne fra myndighed - Visitationen samt Hjemmesygeplejen - som er i overensstemmelse med den nye metode. Udførersiden skal efterfølgende replanlægge alle visiteringer i planlægningskalenderne. Ud over replanlægning skal en stor del af dokumentationen manuelt indtastes efter den nye metode.

Derudover skal samtlige medarbejdere i Visitationen - Ældre og Hjælpemidler, Hjemmeplejen, Træningsafdelingen, Hjemmesygeplejen samt plejecentrenes medarbejdere undervises i metoden og systembrug.

Opgaverne løses i første halvår af 2018.

Der er etableret en projektorganisation, som er i gang med at planlægge implementeringsarbejdet. Der fremsendes ny orientering, når der foreligger en samlet implementeringsplan.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sundheds- og ældrechef Lone Iversen deltager under dette punkt.

Beslutning fra Fag MED for Sundhed og Velfærd vil foreligge til mødet.

Personale

Implementering af FSIII vil få konsekvenser for Frit Valg, Hjemmesygeplejen, plejecentrene samt Visitationen, blandt andet i form af aflysning af mødeaktiviteter, øget arbejdspres samt overskridelse af sagsbehandlingsfrister.

Indstilling

Ældrerådet, 30. august 2017, pkt. 5:

Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Fag MED Sundhed og Velfærd, 4. september 2017, pkt. 6:

Fælles Sprog III er en aftale som KL har indgået. Det er en opgave, som skal indføres.

Umiddelbart kan det give længere sagsbehandlingstider, men på længere sigt er det en fordel for borgerne.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Ældreomsorgsudvalget, 7. september 2017, pkt. 3:

Til efterretning.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Beslutning

Til efterretning. Udvalget understreger behovet for at prioritere overholdelse af sagsbehandlingstider i de løbende sager.

Til toppen


8. Færdigbehandlende patienter


Resume

Sagsforløb: ÆO/SS

Kommunerne skal medfinansiere egne borgeres forbrug af sundhedsydelser på det regionale område. Dette indbefatter blandt andet betaling af en obligatorisk færdigbehandlingstakst for sygehusbehandling til færdigbehandlede patienter, der venter på at blive udskrevet.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd har dannet et overblik over antal færdigbehandlede patienter i Brønderslev Kommune for 1. halvår af 2017.

Sagsfremstilling

Færdigbehandlede patienter er patienter, som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling. Færdigbehandlingstaksten til Region Nordjylland er på 2.012 kr. pr. døgn.

For at øge kommunernes incitament til at nedbringe antallet af somatiske færdigbehandlingsdage har regeringen ved en lovændring pr. 1. januar 2017 indført en supplerende færdigbehandlingstakst til staten. Den statslige færdigbehandlingstakst er udformet som en trappemodel, hvor taksten for første og andet døgn fastsættes til 2.012 kr. Fra tredje døgn og frem fordobles taksten til 4.024 kr. pr. døgn. Den samlede færdigbehandlingstakst for Brønderslev Kommune bliver med betaling til både stat og kommune på samlet 4.024 kr. for første og andet døgn og på 6.036 kr. fra tredje døgn.

I udgangspunktet tilbageføres den statslige færdigbehandlingstakst til kommunerne i den enkelte region og fordeles på kommunerne i regionen i forhold til indbyggertallet. Det betyder, at taksten til staten, som er indbetalt af de nordjyske kommuner, ikke omfordeles til kommuner i andre regioner, men kun mellem kommunerne i Region Nordjylland.

Færdigbehandlede somatiske patienter

Antal patienter

Antal færdigbehandlingsdage

Betaling til region

Betaling til stat

Tilbagebetalt fra stat

2017 (jan - juni)

12

119

239.428 kr.

436.604 kr.

103.275 kr.

2016

15

93

183.768 kr.

I første halvår af 2017 har der i alt været 12 færdigbehandlede patienter, som tilsammen har brugt 119 færdigbehandlingsdage, dog har 2 patienter været færdigbehandlet i henholdsvis 35 og 50 døgn. Samlet set har udgiften til færdigbehandlede somatiske patienter været på ca. 573.000 kr., når der korrigeres for tilbagebetaling fra staten.

Udviklingen i antal færdigbehandlingsdage skal ses i sammenhæng med, at alle pladser på Stenumgård pt. anvendes som aflastningspladser. Den oprindelige forudsætning var, at ca. 10 pladser ud af de 22 pladser på Stenumgård skulle anvendes som genoptrænings- og rehabiliteringspladser.

Nedenstående graf viser udviklingen i udgifterne til færdigbehandlede i perioden januar til juli 2017. I samme periode har der været ventetid på aflastningspladserne, og det er ikke muligt at hjemtage borgere i den takt, de bliver færdigmeldt på sygehusene.

Færdigbehandlede psykiatriske patienter

Betalingen til færdigbehandlede psykiatriske patienter har i perioden januar til juni 2017 været på 42.252 kr. Der er i alt afregnet for 21 færdigbehandlingsdage fordelt på 3 borgere.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærdforeslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sundheds- og ældrechef Lone Iversen deltager under dette punkt.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 7. september 2017, pkt. 6:

Til efterretning.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Beslutning

Til efterretning. Udvalget ønsker notat fremsendt om etablering af ekstra aflastningspladser.

Til toppen


9. Orientering


Resume

Sagsforløb: SS

Beslutning

Orientering om møde med Frederikshavn Kommune om vederlagsfri fysioterapi.

Til toppen


10. Lukket punkt: Orientering fra Ankestyrelsen


Til toppen


11. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 13. september 2017
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach